Viktor er Milloups nevø fra søster Alex's andet kuld. Knægten flyttede i slutningen af november 1999 ind hos familien Clausen i Gedved, og siden har han meldt sig på mailen regelmæssigt.
Onkel Milloup synes, det er spændende at høre om, hvad sådan en hvalp går og bedriver, og det er der måske andre, der også gør. Derfor får Viktor nu sin helt egen side, hvor vi kan høre om, hvad han nu har fundet på at underholde sin familie med.
Men først en præsentation af Viktors familie: Familien består af far Peter, der er mester for disse billeder, og Doris, Christian og Casper, der ser sådan ud:
Viktors familie har tidligere haft gravhunde fra Kennel Dalborg - der også har et par enkelte aktier i Alex og Milloups afstamning - og disse hunde fik lov at deltage både på udstilling og lydighedsprøve. Familien var derfor slet ikke i tvivl om, hvad de ville have, og Viktor var da også den første af hvalpene i dette kuld, der blev bestilt til senere levering - da han var et par dage gammel.
Om det egentlig var familien, der valgte Viktor, eller om det var omvendt, står lidt hen i det uvisse. Viktor startede i hvert fald i fin stil med at "pisse territoriet af" - han vådtede nemlig ned ad Peters skjorte straks ved første møde. Noget kunne tyde på, at Viktor er arveligt belastet i den retning. I hvert fald holder både hans bror Felix og begge onkler på mødrene side, Milloup og Rasmus, meget af at afsætte stregkoder. Og morfar Boris gør da vist også, nu jeg tænker nærmere efter..
Breve fra Viktor (nyeste først)
Medio marts 2000:
Hej onkel Milloup
Jeg skriver til dig igen, for nu er det da helt galt med familien jeg bor ved. Først siger de "nu skal vi have det sjovt Viktor". Så kører vi ud i en skov, det er jo herligt, men så skal jeg bare sidde i bilen og glo, mens far Peter farer rundt i skoven med en flaske i den ene hånd, et kort i munden og en masse flag i den anden hånd.
Og derefter hygger vi rigtig, sådan noget vrøvl, far Peter drikker kaffe, og hører måbende på hvor dygtige alle de andres hunde er, og jeg sidder stadig i bilen og keder mig.
Så endelig efter jeg har kedet mig i mindst 100 timer, skal vi på skovtur. Jeg kommer ud, og den gamle står og siger "find spor", hvad mon han fejler, nu er vi i skoven, nu skal vi lege. Så bliver jeg trukket hen til noget ildelugtende rødt skidt, og igen siger han "find spor". Det lugter fælt, men hvis han synes det er sjovt kan jeg da godt finde det for ham (det må være det han kalder spor). Når vi nu har leget "find spor" en 10 - 20 meter, finder jeg en dejlig gren, og den skal bides i stykker, det er herligt - Så bliver den gamle sur.
Jeg farer hen til ham for at få ham i godt humør, og hopper op ad ham - så bliver den gamle sur igen.
Jeg skal absolut trækkes tilbage til det der fæle røde noget, men så kommer der noget mudder på tværs, og lige ved siden af ligger vejen, hvor man kan løbe stærkt, det er herligt - så bliver den gamle sur igen.
Jeg bliver igen sat oven på det røde stads, men nu er det ikke sjovt mere, og jeg finder nogle meget sjove lugte, og løber efter dem, ( hvorfor skal det kun være den ene lugt) - så bliver den gamle sur igen.
Til sidst, finder vi et mærkeligt stykke stof med hår på, (far siger det er skind) det lugter rigtig ækelt, jeg tror far gerne vil have jeg bider i det, men ARK- ARK der er jo hår på, og de sidder løse. så jeg vil ikke bide i noget så ulækkert. - så bliver den gamle sur igen.
Da vi følges med to andre tilbage til bilen, bliver far Peter ved med at sige han er altså kun 5 mdr. - hvad han så end mener med det.
Hvorfor mon far siger at det er godt der er sportræning igen til næste år.
Ellers har jeg været ude for noget ganske forfærdelig. Jeg hyggede mig stille og roligt, og tyggede på en myrelokkedåse. Det skulle du ta' og prøve onkel, man kan få sådan en lille dåse sirupmasse til at dække hele kroppen, det er bare så dejligt. Nå men resultatet af det blev, at mor styrtede til telefonen og ringede til dyrlægen for at høre om det var farligt, det var det heldigvis ikke - men ihvertfald endte jeg i badekarret - puha jeg blev våd - godt jeg ikke skal vaskes hver dag. Men det bedste af det hele er at spæne rundt bagefter og tørre mig godt af i gulvtæppet.
Jeg har det herligt, lige bortset fra dengang, hvor jeg skulle have været ud på græsplænen, men i stedet endte jeg på dyrehospitalet. Det var fordi en dør smækkede i om min pote. Det kostede 2 brækkede tæer, og det var ikke rart.
Ellers har jeg fundet ud af at fyrremøbler smager bedre end møbler med stof, men det bedste er nu læder, der er nu ikke noget som en god dametaske, en sko eller en livrem. Det er bare helt herligt.
Nogle gange sidder de gamle bare og ser tv, Når jeg så synes der skal ske noget, løber jeg ind i soveværelset eller badeværelset efter en strømpe. Når jeg så kommer ind i stuen og viser strømpen, skal du bare se hvor der kommer gang i de to gamle, og så leger vi en leg der hedder "to midaldrende mennesker der prøver at fange en hundehvalp" det er bare sjovt, det skulle du prøve.
Hvorfor tror du at mor og far altid ser så trætte ud?
Som du kan se på billedet, er jeg ved at finde min rette plads i familien. På ryggen i en sækkestol.
Nå, men det var alt for denne gang.
Kærlig hilsen Viktor
| Hej Viktor,
Kunne du ikke lide sportræning? Det lyder også til, at det har været en kedelig omgang med al den sidden i bilen.. Men hvis du griber sagen rigtigt an, behøver det ikke blive så kedeligt i fremtiden, du skal bare have farmand opdraget ordentligt. At blodet lugter ækelt behøver du ikke tage dig noget videre af, blodet er ikke målet i denne sammenhæng, det er midlet. Og det gamle, sure skind behøver du såmænd slet ikke flå i, det har jeg da aldrig gidet.. Men hvis du er smart, så kan det ildelugtende blod føre til - MAD, og det er jo ikke så ringe endda. Nu har farmand fundet ud af, at du ikke synes hverken blodet
eller skindet er videre interessant i sig selv, og dermed er du
allerede godt i gang med at få ham til at fatte, hvordan du
vil have det. Nu skal du bare have ham til også at
forstå, at der skal lidt godter til for at det bliver
spændende for dig. Du har vist ham, at du kan klare 10-20
meter - hvis du gider - og nu må han så bringes til at
forstå, hvad han skal gøre, for at du
gider.. Du skal bare være klar over, at hvis du bliver for dygtig for hurtigt, så bliver de gerne stride og begynder at lave større afstand mellem godbidderne. Tænk dig, nu om dage forventer min den gamle, at jeg går en hel kilometer, inden jeg får noget at spise! Til gengæld er der så gerne mere end en halv cocktailpølse i posen. Mor og jeg er simpelthen blevet enige om, at jeg finder det gamle skind, som hun så gerne vil have, og til gengæld får jeg så min pose med mad. Men hvorfor i alverden hun ikke bare lader det ligge i posen på altanen, når hun nu er så glad for det, dét går over min forstand.. Smagte det godt, det der i myrelokkedåsen? Hvis det ikke gjorde, så er der ingen fornuftig grund til at vælte sig i skidtet, tag rådet fra en gammel dreng, der ellers i sine unge dage har prøvet både ølkapsler og cigaretskod. Hver gang du fedter dig til, så smider de dig bare i bad - det er sådan en underlig idé de tobenede har. Men hvorfor i himlens navn tørrer du dig i gulvtæppet? Hvad tror du, sengetøj er beregnet til?? Det var synd, du fik tæerne i klemme, det er en grim oplevelse. Her hos os lever jeg livet farligt, for min den gamle har en kontorstol på hjul, men hun har vist trukket kørekortet til den i en automat. I hvert fald var hun for nylig ved at køre tæerne af mig. Heldigvis nåede jeg at skrige godt og grundigt op, inden det gik rigtigt galt.. Jeg kan godt se for mig, hvordan de gamle jager rundt efter dig, det må være et syn. Men har du aldrig overvejet, at strømper osv. sommetider kan byttes til spiselige sager? Du skal bare vælge byttet med omhu, for det er ikke alle ting, der giver lige godt. Da jeg var på din alder, hentede jeg med jævne mellemrum mors støvler. Egentlig syntes jeg, at de gamle udtrådte var mest spændende, og i hvert fald lugtede de mest af mor. Men det var faktisk de nye støvler, der gav bedst udbytte, så hen ad vejen gik jeg over til at rende med dem i stedet. De gamle kunne jeg nemlig slæbe rundt på og tage med op i kurven, uden at hun fik et føl på tværs.. Så du skal bare finde det rette bytte, så skulle den være hjemme. God jagt! Kærligst |
Så skulle vi vade frem og tilbage i en lang række ( fuldstændig tåbeligt) det gad jeg ikke, sådan noget pjat, jeg satte mig. Far trak, så jeg lagde mig på maven. Dette resulterede i en beskidt hund og et rent gulv. Tilsidst gik jeg med bare for at glæde min gamle far, men når så han gik forbi mor, så jeg ingen grund til at gå videre.
Så skulle vi pludselig stå stille, og det er da latterlig, når man kan sidde ned (far rejser mig og siger stå pænt, jeg sætter mig og kikker, far rejser mig, jeg sætter mig osv.....) Det var egentlig en meget sjov leg, men lidt kedelig. Til sidst skulle jeg op på et bord (det er sådan set i orden), men så begynder en fremmed mand sørme også at lege rejse og sætte sig legen (pjat). Så skulle han rage mig i munden (det var da helt ok), men når så jeg ville slikke ham om næsen sagde han bare stå - stå - stå, han kunne vist ikke sige så meget. Så opgav han også og trak på skuldrene og sagde " han er jo heller ikke så gammel endnu" (hvad han så mente med det.)
Senere gik det op for mig at de kaldte legen for ringtræning. Resultatet af aftenen var følgende, Jeg var blevet beskidt, gulvet i en fremmed hal var blevet rent, jeg var træt, fars skjorte bliver aldrig ren igen, men far og mor fik vist kaffe bagefter.
Forresten onkel - ved du hvor
mange meter papir der er på toiletrulle. Bare fordi jeg syntes
jeg ville finde ud det blev de gamle mærkelige i ansigtet, og
fik igen et meget træt udtryk i øjnene. Jeg kunne få
det til at nå helt inde fra toilettet ind i soveværelset,
og rundt om dobbeltsengen. Se bare (mor fotograferede samtidig med
at hun prøvede at lade være med at grine) - du onkel -
hvad betyder egentlig terrorrist???
Hermed slut fra mig denne gang, jeg skal med i brugsen for at købe endnu 2 kilo kartoffelmel.
| Det har vist været en livlig gang ringtræning, du
har været til, Viktor. Det nummer, du lavede med at lægge
dig på maven, det kaldes "den punkterede hund". Det
allerbedste er at lave nummeret på en udstilling, så
bliver far og mor så glade for dig (Hvad en udstilling er? Det
finder du ud af).. Efter træningen lugtede du fortryllende af
den parfume, der hedder Motorolie, ikke sandt? Det var da godt, at
mor og far fik sig en kop kaffe ovenpå den oplevelse... Jeg har ikke det nøjagtige antal meter på en toiletrulle, men der er i hvert fald nok til at nå fra vores toilet gennem entreen og stuen, ud i køkkenet og et par gange rundt om et bordben - det har jeg selv afprøvet og bevist, og så var det endda kun en halv rulle. Kender du håndklæde-tricket? Ellers så hør her: Når de gamle går fra dig, så skynder du dig bare ud på badeværelset og hiver alle håndklæderne ned. Du er vist ved at være stor nok til at nå dem nu, skulle jeg mene. Sådan en bunke håndklæder, der er i brug, dufter fortryllende af familien, og så har du noget blødt at ligge på, indtil de kommer igen. Du skal ikke tage dig af at stropperne ryger sig en tur, din familie skal da ikke kede sig i fritiden.. Og så vil du vide, hvad en terrorist er? Tja, jeg opfatter det som en slags entertainer - hvis du ikke kender ordet, så har du jo et 22 binds børneleksikon - eller havde du et?.. Onkel Milloup |
Primo januar 2000:Vi har desværre ikke haft så
meget tid til at skrive til dig, vi løber bagefter viktor og
tørrer op.
Vi tror at han vil gå ind i elektriker branchen, når han
er blevet stor. Han er nu ved at have styr på alt omkring
ledninger og lamper. Selv juleaften, kom der pludselig et
mægtigt puf fra et hjørne af stuen, og en lampe blev
mørk. Gæt engang hvem der havde gnavet ledningen halvt
over. Ellers er den gode Viktor ved at blive meget belæst, han
er næste færdig med at tygge sig gennem et
børneleksikon på 22 bind.
Vi har været i skoven, og Viktor for forvildet rundt, med næsen næsten under jorden. Han er også helt vild med at finde godbidder i stuen, som du anbefalede vi skulle gøre. Der skete en anden speciel ting i skoven idag, vi tabte nemlig noget derude. Det drejer sig om batterierne til viktor, de blev helt og aldeles væk derude. Han sov næsten inden vi kom i bilen for at køre hjem, og han sover stadig. Det er aldrig sket før, at han var så udkørt, så det er nok ikke sidste gang vi skal prøve hvordan det eer med en fridag, efter en skovtur.
| Jeg kan godt huske det; den stille fryd, når roen
endelig sænker sig over slagmarken, og hvalpen ligger
fredeligt i sin kurv og slumrer sødt. Mens den lader
batterierne op til endnu et hærgetogt.. Jeg kan også huske, da Milloup var i skoven aller første gang. Det var midvinter, et tyndt snelag og ellers sjapvejr. Da vi trådte ind i skoven, skete der noget, jeg aldrig havde set før - i hvert fald fra Milloup. Han rejste børster! Hele rygpelsen stod lige op i luften. Indtil da havde jeg troet, at børster rejste en hund kun, når den stod overfor en potentiel fare. Gamle Uffe gjorde det udelukkende, når han stod overfor en anden hanhund, og vurderede, om den var slagsmålet værd. Siden har jeg læst mig frem til, at rejste børster skam også kan betyde interesse.. |
Medio december 1999: "Vi forsøger at træne ham i at gå i snor, men det vil han godt nok ikke. Han vil gå, når det er på vej hjemad eller når Christian eller Casper går foran. Så min morgen luftning foregår med Viktor på armen væk fra huset, og så går han tilbage igen. Han har også rigtig taget huset i besiddelse, han har indtil nu bl.a. Bidt mærker i vores skab, trævlet en del af gulvtæppet op, spredt en stor potteplante ud over hele gulvet med jord og det hele, spist et par ledninger og vores gulv ligner en bedre snestorm, fordi der ligger små toppe af kartoffelmel alle vegne (gæt engang hvorfor). "
| Tja, det lyder som om, Viktor rigtig holder familien i
ånde. Potteplanten og gulvtæppet kan vi ikke stikke, men
fra Milloups hærgeliste kan nævnes: En kommode, der blev
gnavet forneden, et par hyttesko og et par støvler, et par
dynebukser og min mors uldne strømpebukser + det
løse.. Til gengæld holder den hvalpesnor, der blev indkøbt for 15 kroner for at måtte gnaves i stykker af ivrige hvalpetænder endnu. Sådan kan det gå. Onkel Rasmus åd sin nye families kanariefugl, og Viktors storebror Felix gjorde klar til en ny tapetsering i køkkenet - det tog ifølge pålidelig kilde ikke ret lang tid, så hvis nogen står og mangler en "arbejdsmand" kan han måske lånes? |
