s
Uddrag af
Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E)
Ning herred
1676-80

blomst


1664-65
1672-75
1676-80
1701-03
1704-05
1706-08

Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1676

Snapsting, Tirsdag d. 11 januar 1676
Birkefoged Oluf Rasmussen i Malling, Tingskriver Niels Willadsen og Rubert Frederiksen i Holme, delefoged.
Otte mænd: Jens Eskesen i Viby, Jens Thomasen, Michel Andersen, Knud Sørensen, Rasmus Poulsen, Rasmus Pedersen, Rasmus Rasmussen, Søren Poulsen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, fuldmægtig på hæderlig og vellærde mand H. Christen Jensen Thorsager i Holme, sognepræst til Holme og Tranbjerg sogne hans vegne. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget den

fol 159b

16 november 1675 næst afvigte, hvor bevistes med stævningsmænd Frands Nielsen i Skåde og Rasmus Sørensen i Holme som afhjemlede efter recessen at de fornævnte dag 3-ugersdagen tilforn til 6-ugers dag stævnede og kaldte enhver af efterskrevne til hus og bopæl for dom her til ting at svare: Anlangende hvis de velb. H. Christen i Holme skyldige er efter antegnelse, rigtig nummereret regning og bog, og hvilket de efter ofte anmodning ej godvilligen betalt haver, som følger: Anders Ibsen i Holme, Maren Molbos ibd, Johanne Simons Heldkand i Viby, Mourits Andersen i Gunnestrup, Rasmus Sørensen i Holme, Mogens Bundgård, Maren Andersdatter i Mårslet, Peder Rasmussen i Børup, Peder Jensen i Viby, Sidsel Jespers i Skåde, Dines Jørgensen i Store Fulden, Søren Bundgård i Holme, Anders Bech, Anders Høgh og Jørgen Skov, Jacob Murmester i Århus, Albret N. på Fiskergaden, Niels Sørensen i Ugelbølle. Rubert Frederiksen satte udi rette om ehver af foreskrevne lovpligtig er og bør at betale H. Christen inden 15 dage eller at lide nam. Derpå begæredes dom. Intet svar. Opsat først i 4 uger til den 14 december og siden til i dag. Opsættelsen til udenbirks skyldige forkyndt. Læst på Århus Byting 16 december, læst på Vosnæsgårds Birketing 18 december, forkyndt på Wilhelmsborg Birketing 20 december 1675. Nu igen i dag er mødt Rubert Frederiksen på velb. H. Christen Jensens vegne og fremlagde hans antegnelse, rigtig nummereret regnskabsbog og beviser. Så blev enhver anråbt ved navn, men ingen fremkom.

fol 160a

Da efter tiltale, og eftersom H. Christen Jensen Thorsager i Holme ved sin fuldmægtig ved retten for gældssag søger indbemeldte for hvis enhver skyldig er, da efterdi fremlægges bog og bevis på denne fordring, og imidlertid sagen haver været optagen, opsættelsen udenbirks og til værneting forkyndt er, dog ingen genmæle nu i dag, vides derfor ej rettere end fornævnte skyldige personer lovpligtige er og bør at tilfredsstille og betale H. Christen Jensen til skadesløs fornøjelse inden 15 dage.

Tirsdag d. 18 januar 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Pedersen i Viby, Niels Sørensen Loft, Søren Poulsen, Rasmus Poulsen, Jens Skriver, Jens Ovesen ibd, Poul Jensen i Tander og Søren Jensen i Stautrup.

Var intet at bestille den dag.

Tirsdag d. 25 januar 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen.
Otte mænd: Poul Jensen i Viby, Laurs Sørensen, Michel Knudsen, Mogens Nielsen ibd, Rasmus Ibsen i Edslev, Michel Sørensen i Skåde, Niels Andersen i Holme.

** Mourits Hansen, forvalter på Kærbygård, lyste for lovmål anlangende ulovlig skovhug begået i Edslev skov udi Rasmus Ibsens skovskifte. Advaret sandemændene her i birket efter lovlig kald og varsel i dag måned at gøre deres ed og tov.

** I lige måde beviste med stævningsmænd Michel Nielsen i Lemming og Søren Jensen ibd som afhjemlede ved ed at de i dag 8 dage for dom stævnede Axel Pedersen i Edslev, saggav ham for 5 sdlr og satte udi rette om han jo bør at betale Mourits Hansen inden 15 dage, derpå begæredes dom. Så mødte Axel Pedersen, vedgik gælden. Blev for retten afsagt, Axel Pedersen bør at betale eller lide nam.

fol 160b

Tirsdag d. 1 februar 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Pedersen i Viby, Peder Nielsen Godsen, Jørgen Jensen, Michel Knudsen, Jens Eskesen, Mogens Nielsen ibd, Anders Bech i Holme, Poul Pedersen ibd, Peder Jensen ibd.

** Anders Hansen, Mourits Hansen forpagter på Kærbygård hans tjener og på hans vegne, æskede vidne. For retten fremstillede kaldsmænd, Michel Nielsen i Lemming og Søren Jensen ibd som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage til hus og bopæl for voldsforfølgning stævnede Axel Pedersen i Edslev og Thomas Nielsen ibd. Og nu for retten gav Anders Hansen på velb. Mourits Hansens vegne last og klage over fornævnte tvende personer for en bøg som er huggen og bortført udi Rasmus Ibsens skovskifte i Edslev. Lyste derfor et fuldt vold til, kaldte første kald på sandemænd at de derom i dag måned gør deres ed og tov efter loven og birkeretten.

** Niels Andersen i Holme. Beviste med stævningsmænd Peder Pedersen og Poul Pedersen i Holme, som afhjemlede efter recessen at de i dag 3 uger stævnede Søren Michelsen i Holme og Michel Sørensen i Skåde for dom, saggav Søren Michelsen efter hans brev for hovedstol 6 sdlr, så og på hans broder Christen Andersens vegne for et par sko, 3 mk og en blårgarnsskjorte. Item saggav Michel Sørensen i Skåde for 1 rdl lånte penge. Satte udi rette og formener fornævnte personer pligtige er og bør skadesløs at betale inden 15 dage eller lide nam. Derpå begæredes dom, intet svar, opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 8 februar 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Nielsen Godsen i Viby, Jens Pedersen, Søren Skriver, Jørgen Madsen, Poul Jensen, Anders Pedersen, Søren Simonsen, Michel Knudsen ibd.

** Peder Sørensen i Gellerup på sin kære moder Johanne Jensdatter i Harlevholm hendes vegne. Æskede vidne. For retten fremstod Rasmus Mortensen af Harlevholm og udi rette lagde en underskreven kontrakt imellem sig og sin kære moder Johanne Jensdatter oprettet,

fol 161a

sålydende: Underskrevne Rasmus Mortensen i Harlevholm en venlig kontrakt med min kære moder Johanne Jensdatter, om hvis aftægt hun skal have, nyde og beholde af huse i gården og sæd i marken hendes livstid. Da efterdi min kære moder haver med en fri vilje opladt den halve part af gården, som hun efter min sl fader Morten Sørensens dødelige afgang hidindtil i fæste haft haver, at jeg den hos husbonden må stede og fæste, da haver jeg lovet og hermed lover at så hende årligt en tønde rug og en tønde byg i det bedste gødejord, item ti skæpper havre i det bedste havrejord. Og skal hun årlig have det første skifte næst tagkæret og det mellemste vestre engskifte, hvilket jord og eng jeg lover at dyrke, høste og indavle lige så vel og pligtigt som mit eget. Og skal min moder have den mellemste stue med tvende små kamre ved siden, og den øverste stald i den søndre ende ved laden, og et hakkelseshus sammesteds, hvilket hun skal have både neden og oven til fæmon, korn og hø, hvilke huse jeg lover at holde ved lige, med tilbørlig fornødenhed, og eftersom har ej stemplet papir at bekomme, da lover jeg at udgive dette ovenskrevne til min kære moder på det forordnede stemplede papir, det allerførste det for betaling kan bekommes. At jeg disse foreskrevne løfter fuldkommelig skal holde, haver jeg min egen hånd her underskrevet, og at det så er passeret imellem os, haver jeg venlig ombedet H. Jens Laursen i Harlev, Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Jens Sørensen i Tarskov mølle og min broder Mogens Rasmussen med mig til vitterlighed at underskrive. Harlevholm anno et die ut supra. Signeret: I.L. Harlevius eghd, Søren Pedersen Leth eghd, Rasmus Mortensen eghd, Jens Sørensen eghd, Mogens Rasmussen eghd. Hvorefter han udi hånd tog fornævnte Peder Sørensen på sin moders vegne, lovede og sig tilforpligtede den udi alle sine ord og klausuler at efterkomme, og yderligere forpligtet sig at forskaffe hans kære moder nødtørftige ildebrand efter tidens lejlighed, som han kan afstedkomme. Så og at holde hendes køer udi græsning lige ved hans egne. Og var de med hverandre til vedermålsting.

Tirsdag d. 15 februar 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Godsen i Viby, Jørgen Jensen, Rasmus Godsen, Søren Skriver, Michel Knudsen, Mogens Nielsen ibd, Peder Jensen i Stautrup, Rasmus Ibsen i Edslev, Jens Pedersen i Viby.

** Mourits Hansen, forvalter på Kærbygård. Efter foregående lysning, klage og første kald på sandemænd var det i dag hans andet kald på sandemændene her i birket, anlangende skovhug som skal være begået af Axel Pedersen og Thomas Nielsen i Edslev. Varselsafhjemling som tilforn i sagen.

fol 161b

** Nok Mourits Hansen, vidne. For retten fremstod Rasmus Ibsen i Edslev, vant efter recessen, at han som i morgen kommer 5 uger var gået udi Edslev skov, og der så at Axel Pedersen og Thomas Nielsen stod ved et træ og bandtes derom. Så gik hver hjem til sit, og træet blev liggende. Så tilspurgte Mourits Hansen Rasmus Ibsen om han havde hugget træet, eller set at de andre havde hugget det, hvortil han svarede nej. Varsel som tilforn i sagen.

** Rasmus Nielsen i Pinds mølle æskede afkald. For retten fremstod Mogens Nielsen i Koldens mølle på sin egen og broder Søren Nielsens vegne, Peder Nielsen på sine egne vegne, så og på sin broders Hans Nielsens vegne efter hans underskrevne fuldmagt, således formeldende: Fuldmægtiger jeg, underskrevne Hans Nielsen, nærværende min broder Peder Nielsen på mine vegne at gøre og give vores broder Rasmus Nielsen udi Pinds mølle nøjagtig afkald og kvittering til Ning herredsting for hvis arv mig efter min sl fader Niels Rasmussen, som boede og døde udi Pinds mølle, kunne arveligen tilfalde, såvelsom også for al den arv mig arveligen efter vores moder Maren Mogensdatter, når hun ved døden afgår kan tilfalde. Og samme afkald så fuldkommeligen at efterkomme, som jeg selv personlig tilstede kunne være. Århus 15 februar 1676. Hans Nielsen eghd. Derefter fremkom Rasmus Nielsen i Lemming på sin hustru Anne Nielsdatters vegne, endnu Rasmus Thomasen i Lemming på sin sl hustru Karen Nielsdatters efterladte børn Niels Rasmussen, Karen og Maren Rasmusdatter, og Peder Thomasen i Edslev på sin sl hustru Maren Nielsdatter hendes børn Anne, Karen og Karen, Kirsten og Maren Pedersdatters og Thomas Pedersens vegne. Samtlige og enhver, en efter anden med hånd og mund gjorde og gav Rasmus Nielsen og hans arvinger en fuldkommen, uryggelig og uigenkaldelig afkald og endelig kvittering for al hvis tilfaldende fædrene og mødrene arv og formue, som enhver af dem eller nogen af deres arvinger efter deres sl fader Niels Rasmussen tillige og efter deres moder Maren Mogensdatter, når hun ved døden afgår arvelig kunne tilfalde, det være sig ved hvad navn, det er eller kaldes, dødt eller levende, samt rørendes og urørendes, slet intet deraf i nogen måder undtagen.

fol 162a

Og kendtes Mogens Nielsen på sin egen og broder Søren Nielsens vegne, og Peder Nielsen på sin egen og sin broder Hans Nielsens vegne, Rasmus Nielsen i Lemming på sin hustrus vegne, Rasmus Thomasen i Lemming på sin sl hustrus børns vegne, Peder Thomasen i Edslev på sin sl hustrus børns vegne eller nogen af deres arvinger, ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi nogen videre arv eller arvepart efter Rasmus Nielsens forældre, fader eller moder, at fordre eller fordre lade, men fornævnte Rasmus Nielsen og hans arvinger efter denne dag at være berettiget. Og de bepligtede sig for dem alle, enhver for sig og deres arvinger, at holde Rasmus Nielsen og hans arvinger for ydermere skifte og dele efter hans sl fader og moder kraftesløs og skadesløs i alle måder, som det sig bør. At således forganget er vidner vi med vores signetter eller med egenhændig underskrift.

Tirsdag d. 22 februar 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen.
Otte mænd: Peder Godsen, Jens Pedersen, Rasmus Jensen, Søren Skriver, Laurs Skytte, Mogens Nielsen i Viby, Erich Christensen i Battrup, Michel Mouritsen ibd.

** Vide Christensen i Skåde på husbonds vegne, æskede vidne. Vide Christensen aflyste tvende ulovlige veje, nemlig en ved Mandvad som går ind i Thors skov, og den anden ved papirmøllen. Advares om nogen der findes, da lide derfor som ved bør, og ellers lyste skoven i fred. Ingen at hugge uden hvis dem forevist vorder, under tilbørlig straf.

** Hans Nielsen, tjener i Århus mølle, æskede vidne. For tingsdom stod Rasmus Nielsen af Pinds mølle, udi hånd tog sin broder Hans Nielsen på alle sine brødres vegne. Lovede og sig tilforpligtede, sin moder Maren Mogensdatter at skal nyde sin fri husværelse sin livstid, som hun haver haft inde og udgang, og han med al tjeneste og ærbødighed, som søn imod sin kære moder at begegne. Med al nødtørftighed hende forsørge i alle måder, som det sig bør, og når gud vil hun ved døden afgår, da uden al fejl at forskaffe hende en hæderlig begravelse og jordefærd på en 33 sdlr. Og var Rasmus Nielsen med sin broder Hans Nielsen til

fol 162b

vedermålsting, lovede og vedgik og samtykkede.

Tirsdag d. 29 februar 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Jensen i Viby, Niels Sørensen Loft, anden Niels Sørensen, Søren Skriver, Niels Knudsen ibd, Rasmus Thomasen i Lemming, Mads Sørensen i Harlevholm, Rasmus Knudsen i Holme.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på husbonds vegne. Synsvidne. For tingsdom stod Anders Sejersen i Mustrup, Søren Sørensen ibd, Michel Mouritsen i Battrup og Erich Christensen ibd, eftersom de her af tinget tilforn lovlig var opnævnt og tiltagen at syne den gård i Tander, Michel Øvlisens enke for armods skyld haver opsagt og ej længere kan besidde. Da vant og kundgjorde de samtlige, at de den 10 februar næst afvigte var på åstedet, og samme gård befandtes således: Og syntes dem ikke samme brøstfældighed at kunne færdiggøres ringere end 30 rdl, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn.

** Søren Rasmussen i Åbo på sl Michel Jensen ibd hans efterladte hustru og børns vegne. Opsættelse. Beviste med stævningsmænd Søren Andersen i Åbo og Rasmus Sørensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage lovlig stævnede og kaldte efterskrevne for dom, gældssag anlangende, for hvis enhver af dem skyldig er til bemeldte sl Michel Jensen, nemlig Oluf Nielsen i Ormslev, Jep Michelsen ibd, Jens Nielsen, Niels Andersen ibd, Jens Pedersen i Åbo, Søren Kaae i Edslev, Daniel Kaae ibd, Anne Rasmusdatter i Ingerslev, Peder Skrædder i Stautrup, Peder Laursen i Edslev og Johan Poulsen i Ormslev. Søren Rasmussen satte udi alle rette om enhver af fornævnte personer pligtig er og bør tilfulde nøje at betale til

fol 163a

sl Michel Jensens efterladte hustru, børn og arvinger, inden 15 dage, og derpå begæredes dom. Intet svar, opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 7 marts 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Jensen Amdi i Viby, Mourits Olufsen, Niels Sørensen, Niels Knudsen ibd, Michel Svendsen i Børup, Anders Ibsen i Holme, Christen Andersen ibd.

Den dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 14 marts 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Loft i Viby, Niels Sørensen, Rasmus Jensen, Niels Knudsen ibd, Jens Rasmussen i Ravnholt, Poul Sørensen i Lemming, Christen Andersen i Slet.

Tirsdag d. 21 marts 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jørgen Jensen i Viby, Mourits Olufsen, Søren Skriver, Peder Jensen, Søren Smed ibd, Niels Sørensen i Ormslev, Niels Andersen ibd, Jens Rasmussen i Ravnholt.

Onsdag d. 29 marts 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og tinghører.
Otte mænd: Søren Nielsen Bech i Holme, Peder Sørensen, Niels Sørensen, Oluf Mortensen, Sivert Jørgensen, Anders Sørensen, Jørgen Jensen, Anders Jensen ibd.

Tirsdag d. 4 april 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Molbo i Holme, Søren Bech, Mogens Pedersen, Oluf Mortensen, Jørgen Jensen, Rasmus Molbo, Niels Sørensen og Anders Bech ibd.

** Poul Jensen i Tander med fuldmagt på H. Christen Jensen i Viby, sognepræst til Viby og Tiset sogne, hans vegne, så og på Tiset kirkes vegne. Bød sig udi rette med en skriftlig stævning og derpå opsættelsesformelding her af ting den 22 februar 1676, da at

fol 163b

være bevist med stævningsmænd Oluf Nielsen i Ravnholt og Jens Ovesen i Tander, som afhjemlede efter recessen at de fornævnte dag otte dage stævnede for dom Michel Mouritsen i Battrup og Rasmus Michelsen i Solbjerg, Tiset kirkes forrige kirkeværger, for 10 dlr som de til Tiset kirke med resterer på deres regnskab, som med kirkebogen bevisliggøres. Endnu tiltale til Michel Fogh i Testrup på H. Christen Jensens vegne for resterende tiende af den jord han i eje og brug haver på Battrup mark, item Jacob Jensen i Ravnholt for penge skyldig til H. Christen, Søren Pøel ibd for lånte penge, hvilke fornævnte personer ej godvilligen vil betale. Satte derfor udi rette og formener de pligtig er og bør at betale inden 15 dage til skadesløs fornøjelse, hvorpå begæredes dom. Endnu saggav Michel Mouritsen og Erich Christensen i Battrup og Michel Fogh i Testrup for noget kirkejord de haver udi brug uden fæste til Tiset kirke. Satte udi rette at de bør at fremvise deres fæstebrev eller at fæste det påny. Derpå begæredes dom. Men eftersom ingen mødte til genmæle, da er sagen først opsat i 4 uger, imidlertid opsættelsen henvist til værneting lovlig at forkyndes, og findes læst for retten på Wilhelmsborg birketing den 6 marts 1676, på Havreballegårds birketing den 21 marts, da igen opsat i 14 dage, som er til i dag 6-ugers dag. Og nu igen er mødt Poul Jensen og til bevis udi rette lagde Tiset kirkebog, hvor udi findes regnskab. Da blev Michel Mouritsen i Battrup og Rasmus Michelsen i Solbjerg fremdeles skyldige til kirken 151 sdlr, sign. Jesper Nielsen Hutfeldt eghd, hvilket blev læst og påskrevet. Poul Jensen var endelig dom begærende. Blev fornævnte personer påråbt, om nogen af dem

fol 164a

havde herimod at svare, og ingen fremkom. Da efter tiltale, og som Poul Jensen udi Tander nu ved retten på Tiset kirkes vegne søger og tiltaler Michel Mouritsen i Battrup og Rasmus Michelsen i Solbjerg, kirkens forrige værger, for 10 sdlr, hvilket med kirkebog bevises, udi lige måde ved retten søger Michel Mouritsen i Battrup, Erich Christensen ibd og Michel Fogh i Testrup for noget kirkejord, som de uden fæste skal i brug have. Da eftersom ingen er mødt til nogen erklæring eller genmæle, nu sagen udi fulde 6 uger haver været opsat, og imidlertid lovligt at være forkyndt, hvorfor ses ikke dem at kunne befris, men Michel Mouritsen og Rasmus Michelsen bør at betale til Tiset kirke 10 sdlr til skadesløs fornøjelse inden 15 dage. Så og Michel Mouritsen, Erich Christensen og Michel Fogh, at fæste af Tiset kirkes patron, hvis jord de agter at bruge.
Vedr. Jacob Jensen i Ravnholt og Søren Michelsen Pøel ibd, da eftersom ingen af fornævnte skyldnere er mødt til nogen genmæle, vides ej dem at kunne befri, men dem tilfinder at betale H. Christen Jensen inden 15 dage.

** Søren Rasmussen i Åbo på sl Michel Jensen ibd hans efterladte hustru Kirsten Pedersdatter og børns vegne. Dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget udsted den 29 februar, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Søren Andersen i Åbo og Rasmus Sørensen ibd som afhjemlede efter recessen at de ottendedagen tilforn stævnede efterskrevne for dom, gældssag angående

fol 164b

for hvis enhver af dem skyldig er til bemeldte sl Michel Jensen, nemlig Oluf Nielsen i Ormslev, Jep Michelsen ibd, Jens Nielsen, Niels Andersen ibd, Søren Kaae i Edslev, Daniel Kaae ibd, Peder Skrædder i Stautrup, Peder Laursen i Edslev og Johan Poulsen i Edslev. Søren Rasmussen satte udi alle rette om enhver af fornævnte personer pligtig er og bør til fulde nøje at betale til sl Michel Jensens efterladte hustru, børn og arvinger inden 15 dage, eller derfor at lide nam. Derpå begæredes dom. Intet svar, sagen først opsat i 4 uger, dernæst 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag. Efter dets udgang er igen mødt Søren Rasmussen som tilforn var dom begærendes. Her imod at svare mødte Niels Andersen af Ormslev og for retten med oprakte fingre højligen benægtede han ikke at være denne fordring skyldig. Søren Kaae af Edslev også skyldig benægtede og fremlagde sin skriftlige beretning ord efter andet sålydende: Eftersom jeg tiltales af Michel Jensens efterleverske i Åbo for en ørte byg jeg af ham haver bekommet for nogle år siden, og kostede en skæppe byg jo det år 10 sk, hvor imod Michel Jensen haver bekommet 3 skæpper sæderug, som Jens Jensen hentede og blev sået i skovageren. Nok leverede jeg Michel Jensen selv 5 skæpper sæderug, som blev sået i en ager kaldet Damager. Og kostede en skæppe sæderug 18 sk. Nok haver Michel Jensen haft at bruge 11 skæpper bygland udi to år i betaling for en ko, som jeg af ham haver bekommet for 5 sdlr, og koster en skæppe bygland om året en slet mk. Nøk fødte jeg ham en kvie det år, den store vinter var, og skulle derfor have en sdlr. Nok bekom han samme år et læs halm for 2 mk, nok bekom han to traver langhalm for 2 mk, som Jens Soldat hentede resten af. Nok haver Michel Jensen haft udi 4 år to skæpper hvedesæd, som vi var content om med hverandre, og er begærende af birkefogeden Oluf Rasmussen at dette mit svar må læses og indføres udi hvis for retten vorder afsagt. Edslev 29 marts 1676, Søren Pedersen Kaae. Læst og påskrevet. Og derhos med oprakte fingre bekræftede det så i sandhed er som skrevet står.

fol 165a

Så og udi retten mødte Jens Rasmussen i Stautrup på sin broder Peder Jensen ibd, fremlagde hans skriftlige indlæg og beretning med fuldmagt, så formeldendes: Eftersom jeg, Peder Jensen i Stautrup, er stævnet i retten af sl Michel Jensen i Åbo hans efterleverske eller deres fuldmægtig for dom, som de agter over mig her i dag til Havreballegårds birketing at forhverve for nogen uvitterlig gæld, som de formener jeg skulle været den sl mand skyldig, for et øg som jeg for en ti år siden hos ham bekom. Da svarer jeg hertil, at jeg i sandhed haver ham det betalt, både med vare og arbejde, og vide jeg ikke at jeg er ham eller hans efterleverske noget skyldig i nogen måder. Da formener jeg mig udaf birkefogedens eller hvem i dag retten betjener for sl Michel Jensens efterleverske eller deres fuldmægtigs tiltale kvit og fri at kendes. Stautrup 4 april 1676, PIS, EH. Og eftersom jeg for min svaghed ikke selv kan hidkomme, da giver jeg min broder Jens Rasmussen min fuldmagt dette mit svar i rette at fremlægge, hvilket blev læst og påskrevet. Johan Poulsen i Ormslev mødte og for retten med oprakte fingre højlig benægtede han ej noget er skyldig til sl Michel Jensen eller hans efterleverske. Da efter tiltale og gensvar, og som Søren Rasmussen i Åbo ved retten på sin sl broders børns og efterladte hustrus vegne søger og tiltaler efterskrevne for gæld, som de til hans sl broder Michel Jensen er skyldig blevet, nemlig Oluf Nielsen i Ormslev, Jep Michelsen ibd, Jens Nielsen ibd, Daniel Kaae i Edslev, Peder Laursen ibd. Da efterdi at ingen af fornævnte personer er mødt til nogen erklæring eller genmæle, og nu sagen udi fulde 6 uger haver været opsat, vidste jeg ej rettere her udi at kende end at fornævnte personer lovpligtig er og bør fornævnte gæld at betale sl Michel Jensens efterladte hustru og børn til skadesløs fornøjelse inden 15 dage eller derfor at ske udlæg. Men hvad sig belanger Niels Andersen udi Ormslev, Søren Kaae udi Edslev, Peder Jensen i Stautrup og Johan Poulsen i Ormslev, som ved ed benægtede ej noget af det de søges for til sl Michel Jensen eller hans arvinger er skyldig, da efterdi intet for mig til bevis herom fremlægges, vidste jeg ikke dem at kunne tilkende noget af den fordring at betale, men for denne tiltale fri at være.

fol 165b

Tirsdag d. 11 april 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Mogens Pedersen Bundgård i Holme, Søren Bech, Oluf Mortensen, Niels Sørensen, Anders Sørensen, Jørgen Jensen, Rasmus Pedersen, Niels Poulsen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, nu som tilforn aflyste og forbød alle og enhver her i birket noget ufri fæmon, geder og beder, imod recessen at holde. Hvo herimod findes modvillig, da haver samme fæmon forbrudt til de fattige, og derforuden stande til rette, hvorefter enhver kunne vide sig at rette og for skade tage vare. Og var Rubert Frederiksen med de 8 mænd og så mange den dag ting søgte til vedermålsting.

Tirsdag d. 18 april 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Nielsen Bech i Holme, Mogens Bundgård, Oluf Mortensen, Niels Sørensen, Anders Sørensen, Jørgen Jensen, Rasmus Pedersen ibd.

Intet var at bestille.

Tirsdag d. 25 april 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Sørensen i Skåde, Morten Laursen, Vide Christensen, Niels Erichsen, Jens Nielsen, Jens Pedersen, Frands Nielsen, Michel Knudsen ibd.

** Ærlig og velfornemme Søren Nielsen på sin velb. husbonds vegne. Fremstillede kaldsmænd, Jens Jørgensen og Johan Poulsen i Ormslev som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage varsel gav Morten Poulsen og Peder Jensen i Stautrup for hvis vidner og lovmål han her til tinget agter at tage beskrevet. Og velb. Søren Nielsen først udi rette lagde en af Morten Poulsen i Stautrup underskreven klage, som for retten blev læst og påskrevet, som så lyder: Eftersom jeg forårsages til at beklage mig for for ærlig, fornemme Søren Nielsen anlangende en ubekvemmelig tale som min nabo Peder Jensen haver sagt til Christen Rasmussen Ladefoged på Stadsgård, som Christen Ladefoged haver sagt til mig udi mange godtfolks påhør, som var at jeg skulle have givet mine heste udaf min husbonds arre, den dag som vi var på marken at pløje

fol 166a

og så arre, som var den 3 april, hvilket han i sandhed ikke skal bevise. Og eftersom jeg ikke kan drive de personer til tinget, som Peder Jensen haver sagt dette til, da er jeg gerne begærende af velfornemme S. Nielsen, som er vores husbonds fuldmægtig, at han ville hjælpe mig til med retten, at han enten måtte bevise det han havde sagt, eller han det ville benægte på det jeg sådan rygte kunne være foruden. Og er derfor begærende af mine andre naboer i byen og deres drenge, som pløjede og såede hos mig, at de måtte møde til tinget og bekende om de haver set noget utilbørligt i nogen måder. Stautrup 18 april 1676. Morten Poulsen. Morten Poulsen mødte udi retten og vedstod klagen i alle måder. Peder Jensen af Stautrup mødte for retten og ved højeste ed benægtede at han ikke sagde andet om Morten Poulsen end at han holdt og bedede på marken og havde noget havre i hans sæk. Hvis det var af vidste han ej. Så for retten fremstod Christen Rasmussen Ladefoged på Stadsgård, vant ved ed efter recessen at Peder Jensen sagde om Morten Poulsen at han holdt og bedede på Stadsgård mark af husbonds arre. Peder Jensen Sejersen i Stautrup vant ved lige svorne ed ord efter andet som Christen Rasmussen før ham vant haver. I lige måde for retten fremkom Rasmus Jensen i Stautrup, Peder Erichsen, Peder Ovesen, Laurs Ovesen, Rasmus Pedersen ibd. Fornævnte personer vant ved ed efter recessen, at de drev på Stadsgård mark hos Morten Poulsen fornævnte 3 april og pløjede og såede arre. Og ikke de så at Morten Poulsen bedede med noget af husbonds arre. Søren Nielsen tilspurgte fornævnte personer om Morten Poulsen bedede med noget af husbonds arre eller ej, hvortil de alle svarede nej, de vidste det ej. Og ydermere vant Laurs Ovesen og Rasmus Ovesen at de så Peder Jensen i Stautrup bedede med fire af hans bæster og gav dem af husbonds arre den dag på Stadsgård mark.

fol 166b

** Ærlig og velagte mand Thomas Rasmussen, borger og beediget prokurator i Århus, med fuldmagt på matrone Lisbeth Berntsdatter sl H. Niels Ørsteds forrige sognepræst til Holme og Tranbjerg sogne hans efterladte enke, hendes vegne. Bød sig udi rette med en skriftlig stævning og beviste med tvende stævningspersoner, Laurs Jørgensen og Anders Nielsen, som afhjemlede efter recessen at de i går otte dage stævnede H. Christen Jensen Thorsager, sognepræst til Holme og Tranbjerg sogne for dom. Og tiltalte ham først for 18 sdlr som H. Christen skal med restere til Lisbeth Berntsdatter for næst forleden års pension, hvilke Lisbeth Berntsdatter både selv hos ham, såvel og foruden med bekostning ved skrivelse og bud hos ham haver gjort ansøgning, hende i mindelighed at ville betale. Men som H. Christen for nogen tid forleden skal have haft hans karl hos Lisbeth Berntsdatter og sagt, at ville på hans vegne til hende levere resten, om hun ville kvittere derfor under sin hånd på den første kontrakt, som imellem hende og ham var oprettet, hvilket hun ikke kunne gøre, eftersom den sidste kontrakt til intetgør den første, så endog H. Christens bud ingen penge ville se lade, erbød dog Lisbeth Berntsdatter gerne at ville have annammet pengene og derfor kvittere, enten på sidste kontrakt eller lovligt papir, hvortil H. Christens bud svarede det ikke måtte gøre, og dermed drog bort. For det andet berettede Lisbeth Berntsdatter at have gjort bekostning på den forrige birketingsdom, som hun var forårsaget at tage over H. Christen Jensen det år 1674, nemlig 4 dlr til bud, papir etc, som Lisbeth Berntsdatter formener H. Christen Jensen bør betale eller derfor at lide nam. Her foruden tiltalte Lisbeth Berntsdatter H. Christen for en beskikkelse hun til ham tilskikkede ved tvende mænd af Århus udi nærværende år anlangende hendes fordring hos H. Christen, hvilke de berettede han beholdt hos sig og dem ej igen ville levere, hvilket ikke er lovligt.

fol 167a

På alt foreskrevne var Thomas Rasmussen fuldmægtig på Lisbeth Berntsdatters vegne en retfærdig og forsvarlig dom begærendes, hvorhos udi rette lagde en kopi af KM nådigst medgivne kongebrev, sålydende: Eftersom Lisbeth Berntsdatter sl H. Niels Sørensen Ørsteds sig for os allerunderdanigst haver ladet beklage, hvorledes hun af sognepræsten til Holme og Tranbjerg sogne H. Christen Jensen Thorsager med mangehånde forurettelser i adskillige måder skal begegnes, særdeles i dette han ej alene skal forholdt hende sit nådsensår, men endog søger adskillige udflugter for at undslå sig for den årlige pension, da er vores allernådigste vilje og befaling at Lisbeth H. Niels Sørensens således hjælpes, at hun uden vidtløftigt ophold bekommer fornøjelse for hvis billige prætentioner hun på H. Christen Thorsager med rette kan have. Derhos fremlagt en underskreven forhandling og kontrakt med sin påskrift af biskop Erich Grave, superintendant over Århus stift, ord efter andet formeldende som her i tingbogen den 24 november 1674 findes indført. Så og fremlagde en underskreven kundskab, sålydende: Anno 1676 den 10 februar var underskrevne Jens Sørensen Bogbinder og Laurs Jørgensen, begge borgere i Århus, med en beskikkelsesseddel hos H. Christen Jensen Thorsager i Holme præstegård anlangende nogle penge som H. Christen Jensen Thorsager skal være Lisbeth Berntsdatter skyldig af nærværende års pension. Da begærede vi, at han ville skrive hans svar på samme beskikkelsesseddel eller levere fornævnte penge til Lisbeth Berntsdatter, hvortil han svarede, at ville komme ud om andendagen at gøre klart med hende, og vi ikke bekom den igen. Århus ut supra, ISB, Laurs Jørgensen eghd. Endnu fremlagde en underskreven antegnelse med regnskab imellem H. Christen og mig det år 1675 som følger:

fol 167b

Summa 49 sdlr rester, som jeg søger efter stævnings indhold, inkl. den omkostning, som imod forhåbning mig fattige enke er forårsaget at gøre formedelst H. Christen Thorsagers mange forvendinger. Århus 18 april 1676, Lisbet Berntsdatter eghd. Ydermere fremlagde en underskreven seddel sålydende: Omkostning på processen som følger:.. papir til stævning, papir til fuldmagt..., Lisbeth Berntsdatter eghd. Så som alt indført for retten blev læst og påskrevet. Derefter var endelig dom begærende. Herimod at svare mødte H. Christen Jensen og for retten bekendte, at det var sandt nok, at han var Lisbeth Berntsdatter 18 sdlr skyldig, men derhos berettede dem at have haft i hendes hus ved hans egen tjener, hvilket han og med hendes egne missiver beviste så at være. I lige måde haver haft korn udi hendes hus, men hun det ej ville annamme. Da efter tiltale og gensvar, og som velagte mand Thomas Rasmussen, beediget prokurator udi Århus på Lisbeth Berntsdatter sl H. Niels Ørsteds forrige sognepræst til Holme og Tranbjerg sogne ved retten søger H. Christen Jensen Thorsager, sognepræst til bemeldte sogne for pension for næst forleden år samt bekostning på en birketingsdom tagen til Havreballegårds birketing år 1674, såvel og for en beskikkelsesseddel som berettes H. Christen skal have annammet,

fol 168a

H. Christen dog fremviste udi retten Lisbeth Berntsdatters hånd at han samme penge haver haft i hendes hus, dog hun dem ej ville annamme, af årsag han ville have kvittering for dem på den første kontrakt, vidste jeg ej rettere her udi at kende end at H. Christen Jensen bør at betale Lisbeth Berntsdatter fornævnte 18 sdlr inden 15 dage skadesløs, eller derfor at lide nam. Men hvad sig belanger bekostning, da vides ej nu efter så lang tid H. Christen derfor at kan tilfinde hende noget derfor at betale, men for den post fri at være, også fordi af samme birketingsdom kan ses af Lisbeth Berntsdatters egen bekendelse inden tinge at hun selv haver givet mere årsag til den bekostning end H. Christen. Anlangende den meget hårde i rette sættelse om den ulovlige forretning, som H. Christen beskyldes for, turde jeg mig ej understå noget der udi at kende, både fordi dette ses ikke at kan være min dom, ej heller befindes H. Christen for den post for sin tilbørlige øvrighed og rette dommer at være indstævnet.

Tirsdag d. 2 maj 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Morten Laursen i Skåde, Frands Nielsen, Niels Erichsen, Michel Knudsen ibd, Sivert Jørgensen i Holme, Rasmus Pedersen, Mogens Bundgård ibd, Poul Jensen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Beviste med stævningsmænd at have stævnet til hus og bopæl alle velb. husbonds tjenere her i birket efter rigtig underskreven restans for dom for hvis de med resterer nu til Jacobsdag, ved Niels Knudsen i Viby og Anders Andersen som afhjemlede at de i dag 8 dage stævnede i Viby sogn, Peder Andersen og Jens Olufsen i Skåde stævnede samme dag i Holme og Tranbjerg sogne, Thomas Pedersen i Lemming

fol 168

og Christen Michelsen i Kattrup stævnede i Kolt og Ormslev sogne, Rasmus Sørensen i Ingerslev og Jens Pedersen ibd stævnede i Tiset sogn. Rubert Frederiksen satte udi rette om enhver lovpligtig er, og enhver af de skyldige personer efter restansen hver ved navn for retten oplæst, bør at betale inden 15 dage eller lide nam. Derpå begæredes dom. Ingen svar. Opsat i 8 dage.

Tirsdag d. 9 maj 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Sørensen i Skåde, Morten Laursen, Jens Pedersen, Frands Nielsen, Jens Nielsen, Michel Knudsen ibd og Rasmus Pedersen i Holme.

Var ganske intet samme dag at bestille.

Onsdag d. 17 maj 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Eskesen i Viby, Jørgen Madsen ibd, Niels Erichsen i Skåde, Jens Nielsen, Frands Nielsen, Michel Knudsen ibd, Rasmus Pedersen i Holme, Niels Sørensen i Endslev.

** Niels Sørensen i Ormslev æskede vidne. For tingsdom fremkom kaldsmænd Niels Jensen i Ormslev og Rasmus Jensen i Åbo som afhjemlede efter recessen at de som i går var 3 uger stævnede Laurs Andersen i Århus, tilforn velb. Jørgen Friises fuldmægtig, for vidne her i dag at tage beskrevet. så for retten fremstod Anders Sørensen i Åbo, vant med oprakte fingre efter recessen at ham i guds sandhed vitterligt er, at nu tilkommende byghøst, da bliver det 4 år, da tjente han sl Michel Jensen i Åbo, og da så han, at der kom 3 ryttere, nemlig Hans Fynbo, Jens Harbo og Morten Jacobsen med en seddel fra Laurs Andersen at de skulle eksekvere Michel Jensen for skat af det boel i Kolt, som Peder Laursen påboede, og så rejste Michel Jensen til Århus og talte Laurs Andersens minde for skatten. Ved lige svorne ed vant Jens Jensen i Harlevholm ord efter andet som Anders Sørensen. Ydermere for retten fremstod Søren Sørensen og Søren Rasmussen i Åbo, vant ved ed efter recessen at de så og nogle gange læste en kvittering, som Laurs Andersen havde underskrevet og udgivet til sl Michel Jensen i Åbo, lydende på skatters klarering, 17 rdl,

fol 169a

hvilket foreskrevne vidnesvidner ved ed således aflagde deres vidne.

Tirsdag d. 23 maj 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Eskesen i Viby, Jens Thomasen, Michel Andersen ibd, Rasmus Laursen i Hedegård, Jacob Jensen i Tander, Anders Sejersen i Mustrup, Søren Sørensen ibd og Søren Michelsen i Ravnholt.

** Ærlig og velfornemme mand Søren Nielsen, fuldmægtig på sin velb. husbonds vegne. Beviste med stævningsmænd Søren Jensen i Stautrup og Peder Erichsen ibd som afhjemlede efter recessen at de som i morgen kommer 8 dage stævnede Peder Jensen i Stautrup for dom. Saggav ham for noget havre som han efter tingsvidnes formelding af dato 25 april haver tagen af husbonds arre på Stadsgård mark og bedet med fire af sine heste. Formener han derfor bør at være udi husbonds minde, derpå begæredes dom. Intet svar, opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 30 maj 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Anders Sejersen i Mustrup, Søren Sørensen ibd, Jacob Jensen i Tander, Erich Christensen i Battrup, Rasmus Laursen i Hedegård, Niels Jensen ibd, Morten Poulsen i Ravnholt, Jacob Jensen ibd.

** Ærlig og velfornemme Søren Nielsen, fuldmægtig på sin velb. herre og patron Constantin von Marselis hans vegne. Dom. Lod formelde en opsættelse her af tinget den 2 maj, da haver bevist med stævningsmænd at have stævnet velb. husbonds bønder og tjenere her i birket efter rigtig underskreven restans for dom, for hvis enhver med resterer, ved Niels Knudsen i Viby og Anders Andersen som afhjemlede efter recessen at de otte dage tilforn stævnede i Viby sogn, Peder Andersen og Jens Olufsen i Skåde stævnede samme dag i Holme og Tranbjerg sogne, Thomas Pedersen i Lemming og Christen Michelsen i Kattrup stævnede i Kolt og Ormslev sogne, Rasmus Sørensen i Ingerslev og Jens Pedersen stævnede i Tiset sogn. Og Søren Nielsen da såvel som nu

fol 169b

udi rette lagde en rigtig underskrevet restans på alt hvis bønderne er hans velb. skyldig af Jacob Sørensens restanser såvel af hvis som rester mens Jens Poulsen forvaltede godset og til 1 maj 1674, deslige hvis som er bleven stående af sidst forleden tvende års landgilde og andet fra maj 1674 til 1676.
Viby: Rasmus Pedersen, Peder Jensen Hansen, Jens Eskesen, Niels Knudsen, Michel Andersen, Peder Godsen, Jens Sørensen Smed, Gregers Christophersen.
Holme: Søren Michelsens gård, Mogens Pedersen, Peder Molbo, Sivert Jørgensen, Oluf Mortensen, Niels Sørensen, Anders Sørensen, Anders Jensen, Rasmus Pedersen.
Skåde: Rasmus Winther, Michel Worm, Morten Laursen, Rasmus Olufsen, Mogens Pedersen i Holme, Jens Nielsen i Skåde.
Tander: Poul Jensen.
Ravnholt: Morten Poulsen, Rasmus Rasmussens enke, Jens Rasmussen, Jacob Jensen, Peder Jensen.
Ingerslev: Peder Loft, Peder Thomasen, Christen Rasmussen, Jens Nielsen, Oluf Poulsen, Thomas Christensen, Rasmus Sørensen, Niels Sørensen, Rasmus Michelsen.
Mustrup: Anders Sejersen, Søren Sørensen.
Battrup: Erich Christensen.
Kolt: Rasmus Kold, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsen.
Kattrup: Michel Christensen, Anders Rasmussen, Peder Nielsen.
Bering: Peder Jensen.
Endslev: Niels Frandsen, Michel Pedersen, Rasmus Jensen.
Edslev: Peder Thomasen, Peder Laursen, Michel Iversen, Peder Jensen Møller.
Lemming: Jørgen Michelsen, Jens Christensen.

fol 170a

Stautrup: Jens Sejersen.
Ormslev: Oluf Nielsen, Jens Nielsen, Niels Andersen, Jep Michelsen.
Åbo: M. Niels Jørgensen, Michel Jensen, Søren Rasmussen.
På foreskrevne restanser begæredes namsdom efter lovlig indstævning. Stadsgård 2 maj 1676, Søren Nielsen. Da efter tiltale og gensvar, og som velfornemme Søren Nielsen på sin herres vegne ved retten søger sin herres bønder for deres resterende landgilde og andet som de med resterer, hvorimod at svare de fleste er mødt og deres restans for retten vedgået ret at være, og de som ej haver villet møde, haver Søren Nielsen med forrige dom bevist deres resterende ret at være, vides ej rettere her udi at kende, end at fornævnte mænd lovpligtige er og bør at betale inden 15 dage til skadesløs fornøjelse.

Tirsdag d. 6 juni 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jacob Jensen i Tander, Søren Sørensen i Mustrup, Anders Sejersen ibd, Michel Mouritsen i Battrup, Morten Poulsen i Ravnholt, Jens Eskesen i Viby, Jens Pedersen og Niels Sørensen ibd.

** Efter opsættelsesformelding den 23 maj anlangende Peder Jensen i Stautrup, fremdeles opsat i 4 uger.

** Jørgen Jensen i Viby med skriftlig fuldmagt på Niels Rasmussen i Lemming hans vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Rasmus Sørensen i Viby og Søren Laursen i Lemming som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen at de i dag 8 dage stævnede Jens Christensen i Lemming, Niels Rasmussens stedfader, for dom. Saggav ham for en hovedstol på 17 dlr foruden rente efter hans udgivne brev de dato 1670 den 5 juni, som han ej godvillig efter ofte maning haver villet betale. Jørgen Jensen satte udi rette om Jens Christensen pligtig er og bør at betale sin stedsøn inden 15 dage eller lide nam. Derpå begæredes dom. Intet svar, opsat i 14 dage.

fol 170b

Tirsdag d. 13 juni 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Anders Sejersen i Mustrup, Michel Mouritsen i Battrup, Erich Christensen ibd, Morten Poulsen i Ravnholt, Michel Iversen i Edslev, Jens Christensen i Lemming, Jens Eskesen i Viby og Søren Rasmussen i Kolt.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, første ting han lovbød hvis ulovlig sæd som kan være sået her i birket udi husbonds bønders jord. De vedkommende igen tilbydes deres frugtgæld ud af alle slags sæd.

** Ærlig og velforstandige mand Jens Andersen Hvas, Århus Kapitels ridefoged, på matrone Anne Sørensdatter sl H. Frands Nielsens i Hasle hendes vegne som lavværge. Bød sig udi rette med en skriftlig stævning og derpå opsættelse af tinget den 30 maj 1676, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Søren Sørensen i Hasle og Peder Rasmussen ibd, som afhjemlede efter recessen at de fornævnte dag 8 dage lovlig stævnede Peder Nielsen Godsen i Viby for dom, anlangende en obligation, han skal have udgivet til hans steddatter Maren Pedersdatter på en sum penge, udi hvilken obligation Anne Sørensdatters sl husbond er indført for hendes formynder, og som stadsprovsten ville gøre udlæg af hendes bo for pengene, som Peder Nielsen Godsen haver obligeret sig til med rente skadesløs at betale. Formener Anne Sørensdatter, at Peder Godsen pligtig er og bør straks at betale kapital, rente og al forårsagen omkostning efter egen forskrivning med rede penge og ingen anden vare inden 15 dage. Derpå uden videre dom begærendes. Intet svar. Sagen opsat i 14 dage, som er til i dag. Efter dets udgang er mødt Jens Hvas og udi rette lagde fornævnte obligation, så formeldende: Kendes jeg Peder Nielsen Godsen af Viby og hermed for alle vitterligt gør, at være skyldig bleven til min kære datter, pige Maren Pedersdatter Schandorff for hendes fædrene og mødrene arv, penge et hundrede slette daler, hvilke 100 dlr jeg hermed bepligter mig og mine arvinger ærligt, oprigtigt og vel med rede penge og ingen anden vare til fornøjelighed at betale bemeldte min kære datter Maren Pedersdatter og hendes arvinger til Viborg snapsting førstkommende, der man skriver 1672.

fol 171a

Hvis samme penge længere hos mig bliver bestående, da årlig rente seks procent at give og holde hende og hendes kære formynder H. Frands Nielsen, sognepræst til Lisbjerg sogn med sine annexer aldeles uden skade og skadesløs i alle måder. Til vitterlighed under min egen hånd og tjenestevilligt ombedt min kære svoger H. Frands Nielsen og min kære søn Søren Pedersen dette med mig til vitterlighed at underskrive. Århus 14 april 1671. Peder Nielsen eghd, til vitterlighed Frands Nielsen eghd, Søren Pedersen Schandorff mfp. Samme obligation læst og påskrevet for retten. Hvorefter Jens Andersen Hvas var endelig dom begærende. Peder Nielsen Godsen mødte udi retten, dertil svarede at han imod tiltale erbød sig, gerne at ville uden lang ophold udgøre godt gods af hans bo for denne gæld, eftersom rede penge udi disse besværlige tider ikke kunne tilvejebringes. Da efter tiltale og gensvar, og eftersom for mig fremlægges Peder Nielsen Godsens underskrevne obligation og strenge forpligt lydende på kapital 100 sdlr, vides ej rettere her udi at kende, end at Peder Nielsen efter hans obligations indhold bør at betale fornævnte kapital til sl H. Frands Nielsens efterleverske Anne Sørensdatter inden 15 dage eller derfor at lide nam.

Tirsdag d. 20 juni 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Knud Michelsen i Ravnholt, Erich Nielsen, Jens Michelsen, Peder Jensen, Peder Michelsen, Jens Rasmussen, Jens Poulsen, Laurs Pedersen ibd.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Andet ting han lovbød al ulovlig sæd som kan være sået her i birket udi husbonds bønders jord. De vedkommende igen tilbydes deres frugtgæld udaf alle slags.

Tirsdag d. 27 juni 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Jensen i Viby, Jørgen Jensen, Rasmus Poulsen, Laurs Sørensen, Søren Poulsen, Rasmus Sørensen, Jens Nielsen ibd, Poul Jensen i Stautrup.

** Ludvig Laursen i Dagnæs på hans egne og sine steddøtre Maren Berntsdatter og anden Maren Berntsdatter deres vegne, æskede vidne.

fol 171b

For tingsdom fremstillede kaldsmænd, Niels Nielsen og Rasmus Ibsen i Dagnæs som afhjemlede efter recessen at de i dag 3 uger stævnede og varsel gav Kirsten Knudsdatter i Hatting sl Søren Knudsens efterleverske med hendes lavværge samt tvende hendes sønner, Knud og anden Knud Sørensønner, så og Maren Sørensdatter boende i Gram, enhver med sin lavværge for vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod velfornemme mand Peder Michelsen i Åbo, eftersom han for sin sandhed var kaldet at vidne og bekende, med en skriftlig i rettelagt stævning, som blev læst og påskrevet. Da vant han ved helgens ed at det var ham i guds sandhed sandfærdig bevist, at bemeldte tvende Maren Berntsdøtre på skiftet i Dollerup år 1659 den 14 oktober efter deres sl oldefader Knud Berntsen, oldemoder Maren Sørensdatter og tvende farbrødre Søren og Enevold Knudsønner som i krigens tid bortdøde, da tilfaldt dem på deres sl faders vegne Bernt Knudsen, som boede og døde i Dallerup, 26 sdlr, som bestod udi en gældsfordring hos Jens Jørgensen i Tyrsted, en gæld hos Jørgen Pedersen i Dallerup, og Søren Knudsen i Hatting den tid mødte på skiftet på sin egen og fornævnte tvende Maren Sørensdøtres vegne, som var deres farbroder og formynder. Og erbød sig at annamme til sig hvis fornævnte begge Maren Berntsdøtre kunne tilfalde, men hvad han af gods til sig annammede, var ham ubevidst, eftersom deres moder Karen Jørgensdatter samme tid var tilstede og begærede at måtte nyde kornet og opføde de umyndige børn med, efterdi hendes sl husbonds og hendes midler var ganske ringe. Men hvis hun deraf bekom, vidste han og ej.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Beviste med tvende varselsmænd, Rasmus Pedersen og Anders Pedersen i Viby som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage varsel gav Ove Pedersen i Stautrup, Rasmus Jensen, Morten Poulsen, Peder Jensen, Jens Rasmussen og Peder Jensen Skrædder, alle ibd for forbudsvidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod Rasmus Rasmussen og Knud Sørensen i Viby, afhjemlede og kundgjorde at de i dag 8 dage var hos ovennævnte mænd på velb. husbonds vegne og forbød enhver at hugge eller hugge lade udi deres skov eller skovparter uden det dem

fol 172a

af husbonds fuldmægtig vorder forevist, såfremt de ikke derfor efter skovordinansen samt vold eller hvis ulempe, deraf kan forårsages, og var Ove Pedersen og Jens Rasmussen med dem til vedermålsting.

** Endnu Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne, lyste for vold og hvis lovmål som agtes at føres imod Niels Jensen Hyrde i Kolt, for blå og blodige slag han haver øvet på degnens hustru ibd.

** Nok på velb. husbonds vegne. Tredie ting lovbød al ulovlig sæd som kan være sået her udi birket i velb. husbonds bønders jord. De vedkommende igen tilbydes deres frugtgæld udaf alle slags. Og var Rubert Frederiksen med de otte mænd og så mange den dag ting søgte til vedermålsting.

Tirsdag d. 4 juli 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Erich Nielsen i Ravnholt, Jens Michelsen, Peder Michelsen, Peder Jensen, Laurs Pedersen, Jens Rasmussen, Jens Poulsen, Peder Poulsen, alle ibd.

** På velb. husbonds vegne anlangende Peder Jensen i Stautrup efter opsættelsesbemelding den 23 maj, fremdeles med bevilling opsat 14 dage.

** Nok Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne, andet ting til voldsdele over Niels Jensen Hyrde udi Kolt, anlangende bordag som [han] haver begået mod Oluf Sørensen Skolemesters hustru.

** Endnu Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne. W: Peder Christensen og Christen Pedersen i Ormslev som afhjemlede efter recessen, at de i dag måned mundtligt varsel gav Hans Laursen Skytte nu værende i Fastrup og talte med ham selv, for vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod Christen Rasmussen Ladefoged på Stadsgård, vant ved højeste ed efter recessen, at nu nogen tid før jul 1675, da kom Hans Laursen til Christen Rasmussen andendagen han var kommen af velb. Marselis tjeneste og ville afhente noget af hans tøj, som var bleven tilbage. Og da så Christen Rasmussen at Hans Laursen havde en stiksav med et træhåndtag og en hornring om på den ene ende og et hul igennem den anden ende. Og spurgte Hans Laursen Christen om han ville have saven, da svarede Christen nej, hvortil Hans svarede, da ville den selv beholde, fordi det var hans egen. Men om dette var herrens eller Hans Skyttes vidste han ej, eftersom han ej havde set den tilforn. I lige måde for retten fremkom Søren Rasmussen Smed af Viby, vant ved lige svorne ed

fol 172b

at det er ham i guds sandhed fuldt vitterligt, at han så andendagen efter at velb. Marselis rejste til Sjælland nu før jul næst afvigte, da så han at Hans Laursen gik med en stiksav fra Stadsgård over bakken imellem Stadsgård og Ormslev skov, hvilken var velb. Marselis' stiksav, og satte samme sav ved et træ i Ormslev skov og gik så i gaden, kom så ud igen med et lidet klæde under sin venstre arm og gik til savens sted og tog den og gik til Ormslev med. I lige måde fremstod Jens Rasmussen Snedkersvend på Stadsgård, vant som Søren Rasmussen Smed før ham, og stod udi smedjen hos Søren Smed samme tid og så det. Endnu fremstod Hans Clausen, vant som Søren Smed og Jens Rasmussen. Og var Hans Laursen med fornævnte vidnesbyrd til vedermålsting.

Tirsdag d. 11 juli 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Erich Nielsen, Peder Michelsen, Søren Michelsen, Jens Sørensen ibd, Jens Pedersen i Viby, Morten Poulsen i Stautrup, Peder Poulsen i Ravnholt og Peder Jensen ibd.

Tirsdag d. 18 juli 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Simonsen i Ingerslev, Thomas Christensen, Anders Andersen, Christen Rasmussen, Jens Nielsen, Niels Jensen ibd, Niels Sørensen i Viby, Svend Rasmussen ibd.

** Hæderlig og vellærde unge mand Peder Rasmussen på sin kære fader H. Rasmus Christensen i Ormslev hans vegne, fremstillede tvende varselsmænd, Niels Sørensen Vesten i Ormslev og Anders Willumsen ibd, som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage stævnede Jens Laursen nuværende i Skibby for dom. Saggav Jens Laursen for han foruden nogen billig årsag er undvigt sin tjeneste fra H. Rasmus nu ved Valborgsdagstide sidst forleden, velb. H. Rasmus ikke til ringe skade og forsømmelse. Satte udi rette om Jens Laursen bør at lønne ham en dygtig karl og derforuden erstatte ham hvis skade, han derover haver lidt. Derpå begæredes dom. Jens Laursen mødet udi retten, svarede og sig erbød at ville tale H. Rasmus's vilje og minde for denne sag. Da efter tiltale og gensvar, og som H. Rasmus Christensen i Ormslev

fol 173a

ved retten søger Jens Laursen fordi han sin tjeneste haver undvigt uden lovlig opsigelse, hvilket Jens Laursen og her inden ting selv haver vedgået, og sig derfor erbyder at ville stille H. Rasmus tilfreds, da vides ikke rettere her udi at kende end at Jens Laursen bør at lønne og betale H. Rasmus en dygtig karl for et halvt års tjeneste, så H. Rasmus for samme halve års løn vorder som billigt og ret skadesløs.

Tirsdag d. 25 juli 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Simonsen i Ingerslev, Anders Andersen, Niels Jensen, Christen Rasmussen, Thomas Christensen, Claus Michelsen alle ibd, Ove Jensen i Viby, Christen Poulsen i Stautrup.

** Morten Poulsen i Stautrup, dom. Bød sig udi rette med en skriftlig stævning og derpå opsættelse på tinget den 13 juni næst afvigte, hvor bevistes med stævningsmænd Poul Nielsen i Århus og Rasmus Pedersen i Stautrup som afhjemlede efter recessen at de 14 dage tilforn lovlig stævnede og kaldte Peder Jensen i Stautrup og hans hustru Birgitte Jensdatter, item Morten Poulsens broder sl Clemen Poulsens efterladte børn Jens, Mogens og Poul Clemenssønner og Maren Clemensdatter, alle de umyndige med deres lavværge, for dom, samt velb. husbond Constantin von Marselis eller hans fuldmægtig om han ville have noget dertil at svare. Morten Poulsen saggiver hvorledes han sig højlig haver at besværge over Peder Jensen og hans hustru Birgitte Jensdatter, som er i gård med ham, hvorledes de imod hans vilje og minde besidder den halve bondegård, som de hverken haver købt eller arvet noget udi, mens Morten Poulsen at være en ret født arving efter hans sl fader gården at besidde. Og om de kunne eller ville sige dem nogen rettighed derudi at have, så fremæsker han deres adkomst, hvor meget de udi gården er berettiget at tilhøre, og om endskønt de kunne en ringe del derudi være bevilliget at tilhøre, så formelder dog vores jyske lov, at en arving skal besidde bondegods og ej flere, og den arving at give de andre lodsejere bondeskyld pro quota, hvis gården derover kan tåle efter lensmandens og samfrænders sigelse. Item beretter han at Peder Jensen gør sig så dygtig, at han forhugger skoven i vide måde, som nok kan gøres bevisligt. Og Morten Poulsen kan bevise sig at være den største lodsejer, tilmed givet fuld husbondhold af gården, så mener han at det ham med rette tilkommer, gården at besidde.

fol 173b

Og så som Morten Poulsen er tilforordnet værge for hans sl broders børn med deres gods, både udi løsøre og ejendom, sætter Morten Poulsen udi rette og formener, det Peder Jensen med hans hustru bør ham gården rådelig at gøre til nu førstkommende Jacobsdag, ham uden skade i alle måder. Item og at levere til ham hans sl broders børn med deres gods, såfremt han skal svare til deres værgemål i fremtiden, hvorpå Morten Poulsen var en retfærdig og forsvarlig dom begærendes. Men efterson ingen mødt til gensvar, var sagen opsat først 4 uger og siden 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag: Er mødt igen Morten Poulsen og 1. udi rette lagde et underforseglet skøde, som han haver forhvervet de dato 29 juni 1675. Samme skødes indhold findes i tingbogen indført ved år og dag. Dernæst fremlagde Morten Poulsen en underskreven husbondholdseddel og derpå hæftet kvitteringsseddel udgiven og underskreven af Jacob Sørensen, forrige forvalter over Havreballegårds amt, så formeldende: Nærværende Morten Poulsen haver taget husbondhold af hans faders Poul Mogensens gård i Stautrup, som han godvilligen for ham opladt haver, og skal den nyde, bruge og beholde med alle herligheder og rettigheder som hans formand før ham nydt haver. Århus 8 april 1663, Jacob Sørensen Schandorff. Derhos en kvitteringsseddel af 4 juni 1663 af Morten Poulsen af Stautrup på stedsmål af Poul Mogensens gård ibd 10 rdl, sign. Århus, Søren Pedersen, hvilken tilhobe var haft på det stemplede papir No. 10. Endnu fremlagde en underskreven fuldmagt, så formeldende: Jeg Ove Pedersen i Stautrup på mine børns vegne, Peder Ovesen, Laurs Ovesen, Mogens Ovesen, Anne Ovesdatter, Karen Ovesdatter, fuldmagt giver Morten Poulsen i Stautrup at nyde, bruge og beholde

fol 174a

den arvepart, som fornævnte børn haver arvet efter deres sl oldefader sl Poul Mogensen i den gård, som han iboede og døde, som Morten Poulsen nu ibor, indtil enhver af dem bliver deres egen værge og kan deres arvepart til ham skøde og afhænde. Til vitterlighed haver jeg, Ove Pedersen, og mine sønner underskrevet, Stautrup 29 juni 1676, OPS POS Laurs Ovesen eghd. Ydermere fremlagde et underforseglet lovbudstingsvidne af tinget udstedt næst forleden år 1675 den 28 september, som Morten Poulsen haver forhvervet, som her i tingbogen findes indført. Som samme indførte dokumenter udi sig selv visseligen formelder, læst og påskrevet blev. Hvorefter Morten Poulsen var endelig dom begærendes.
Herimod at svare Peder Jensen i Stautrup mødet udi rette. 1. Fremlagde sit skriftlige, underskrevne svar ord efter andet som følger: Så som at Morten Poulsen i Stautrup mig, min fattige hustru Birgitte Jensdatter og hendes børn på det hårdeste ved retten agter at angribe, og der i dag dom over os vil forhverve anlangende den halve ejendomsgård vi påbor, hvilken Morten Poulsen agter os fra at drive og selv at blive en voldsherre over, hvor imod dette på hans hårde angivelse er vort korte svar: At vi gården mod hans vilje og minde besidder er vel muligt, fordi stod det til ham, så han gerne, at jeg med min fattige hustru og hendes faderløse børn gik fra hus til andet vort brød at betle. Men at jeg, min hustru og hendes børn der i ej haver arvet eller købt, skal befindes ganske usandfærdigt og falskt at være angiven, eftersom med tingsvidne kan bevises, at min hustru og hendes sl mand en stor del af fornævnte ejendomsgård haver hjemløst og indfriet, forhvor min hustru og hendes faderløse børn for ejendom haver bekommet fem søsterlodder af fornævnte hele gård, og Morten Poulsen selv for den sidste rest af de 5 søsterlodders værdi udi retten i penge haver annammet, som med tingsvidne skal være bevisliggjort, og dog ligevel udi sin stævning foregiver, at hvad vi haver er ikke uden bevilliget. Udi lige måde foregiver, at jeg skoven skal forhugge, hvilket han dog ej skal bevise. Ej heller sin egen ublu gerning med skove at forhugge, som han gør, mig, min fattige hustru og hendes faderløse børn til stor skade,

fol 174b

og ej heller vil agte, at jeg af min gunstige husbond den halve gård at bebo er forundt og tilladt, samt og mig forpligtet ham tillige med kongelige skatter, herligheden deraf at svare og klarere, som nu med husbondholdseddel kan bevises. Belangende min hustrus børn og deres gods, som han så højt er begærendes, da kan lettelig eragtes, at han ej deres gods og dem begærer af anden årsag, end at han sin egen fordel og deres skade dermed vil søge, eftersom en part af børnene endnu ej kan moderens hjælp, en part ved andre gårde være hjælp, men dersom han dem og deres gods kunne bekomme, da ville nok være at befrygte, at når den dag kom han med dem skulle gøre regnskab, at han deres part ville gøre helt ringe, hvilket den gunstige øvrighed hel gudfrygtig haver udi agt taget og derfor ej haver villet ham fornævnte børnegods betroet, muligt fordi at han for anden vidtløftighed ej kunne agtes sufficient. Formoder og at det ej vorder ham tilkendt at annamme, førend den gunstige øvrighed det så anordner og befaler. Formener for hans tiltale at vorde frikendt og at jeg og min fattige hustru med hendes faderløse børn bør at nyde og besidde den halve gård vi påbor og os med rette de 5/7 dele udi er berettiget. Og dersom Morten Poulsen kan bevise sig nogen rettighed udi fornævnte halve gård at have, så erbyder jeg mig at give ham sin skyld deraf efter samfrænders og rette øvrigheds sigelse, eftersom gården haver udi langsommelig tid været adskildt udi tvende parter, og den halve part af min sl formand Clemen Poulsen beboet, og jeg efter ham med lige vilkår den er forundt at bebo. Gerne begærendes at dette må læses og påskrives, og genpart deraf meddeles. Stautrup 25 juli 1676, PIS. 2. Peder Jensen og fremlagde et tingsvidne af 21 september 1675, som fornævnte Peder Jensen haver forhvervet og taget beskrevet, hvori Morten Poulsen i Stautrup for tingsdom haver standet og lydelig bekendte at Peder Jensen haver erlagt og tilfulde afbetalt til ham rede penge 6 sdlr på Birgitte Jensdatters vegne den 17 november 1674. Og var de med hverandre til vedermålsting der det udgik. 3. Nok fremlagde et underskrevet husbondholdsbrev, så lydende: På velb. Constantin von Marselis vegne haver jeg annammet af nærværende Peder Jensen

fol 175a

til husbondhold af den halve jordegne gård udi Stautrup som Clemen Poulsen tilforn iboede og fradøde, penge fem rdl. Thi haver Peder Jensen samme halve gård sin livstid at besidde, så længe han deraf giver og gør udi rette tid hvis han tilkommer, samt være sin øvrighed hørig og lydig og sig ellers efter recessen forholder. Stadsgård 23 juni 1675. Søren Nielsen. 4. Derhos fremlagde en underskreven husbondholdseddel, så formeldende: Kendes jeg Niels Madsen, skriver og ridefoged over Havreballegårds amt, at Clemen Poulsen i Stautrup haver nu betalt fem rdl til husbondhold han haver af halvparten den selvejergård ibd, hans fader Poul Mogensen påbor, hvilke 5 rdl KM til regnskab er ført og Clemen Poulsen derfor skal være kvitteret. 12 maj 1657, Niels Madsen eghd. 5. Endnu fremlagde et tingsvidne af Havreballegårds birketing 17 november 1674. Jørgen Jensen i Viby på sin søster Birgitte Jensdatter sl Clemen Poulsens i Stautrup har forhvervet, der for retten fremkom Morten Poulsen af Stautrup og Niels Poulsen af Århus, hvilket tingsvidne findes i tingbogen indført. 6. Ydermere fremlagde et tingsvidne af tinget 1670 den 21 juni udstedt, som Clemen Poulsen og Morten Poulsen i Stautrup haver forhvervet, hvor for tingsdom haver standet Rasmus Thomasen i Stautrup og Peder Sørensen ibd som afhjemlede ved ed efter recessen at de 14 dage tilforn varsel gav Niels Poulsen i Århus, Jens Eskesen i Viby, Jens Thomasen ibd, Ove Pedersen i Stautrup, Christen Poulsen ibd, Rasmus Mogensen ibd på sin egen og sine søskendes vegne vor vidne at tage beskrevet. Så for retten fremkom dannemænd, nemlig Peder Pedersen i Stautrup, Søren Jensen, Jens Rasmussen og anden Jens Rasmussen ibd, som samtlige vant ved ed at de nærværende år den 7 april var udi sl Poul Mogensens i Stautrup hans hus og gård og da talte med ham og hans sønner Clemen Poulsen og Morten Poulsen, og da samme tid hørte, at Poul Mogensen bekendte at fornævnte hans sønner Clemen Poulsen havde udlagt til et pantebrev at indfri fra matrone Maren Clemensdatter sl borgmester Anders Lydichsens i Århus 365 rdl til hovedstol og rente at indfri. Fornævnte mænd ved højeste ed aflagde deres vidne.

fol 175b

7. Og for det sidste fremlagde et underskrevet og -seglet skiftebrev således formeldende: Anno 1674 den 19 oktober blev anfanget skifte efter sl Clemen Poulsen, som boede og døde i Stautrup, mellem hans efterladte enke Birgitte Jensdatter på den ene og begge deres børn, navnlig Jens Clemensen, Mogens Clemensen, Poul Clemensen og Maren Clemensdatter, overværende på rettens vegne Søren Nielsen, ridefoged på Stadsgård med birkefogeden Oluf Rasmussen i Malling, enkens lavværge og broder Jørgen Jensen udi Viby. På børnenes side deres farbrødre Christen Poulsen og Morten Poulsen udi Stautrup. Vurderingsmænd Rasmus Jensen i Viby og Niels Sørensen ibd. Da befandtes summa bortskyldig 62 sdlr. Til denne bortskyldige gælds betaling blev først aftagen af boens formue adskilligt, som beløber sig til 62 sdlr, hvilket enken hos sig beholder, og skal derimod fornøje og betale enhver uden skade. Blev så til deling 140 sdlr, hvoraf enken tilkommer den halve part som er 70 sdlr og børnene den anden halve part, som blev til enhver af de 3 sønner 20 sdlr og til datteren 10 sdlr. Og eftersom børnene endnu er så små at de ikke kunne undvære deres moders hjælp, så som Jens Clemensen ikkun er 8 år, Mogens 7, Poul 4 og Maren Clemensdatter 1½ år, da er bevilliget at deres fædrene arv skal forblive udi boet hos deres moder uden rente, indtil enhver af dem bliver 16 år gammel. Imidlertid skal deres moder forpligtet være at klæde og føde dem og holde dem til tugt og lære, hvorimod deres farbroder og værge Morten Poulsen, som udi gården er bosat, skal have tilbørlig opsyn og påagte, at børnene ingen skade lider på deres fædrene arv, som han udi fremtiden selv vil svare til. Hvad den selvejerbondegård belanger, som sl Clemen Poulsen og hans hustru tillige med Morten Poulsen ibor, da formedelst nogen irring og tvistighed som imellem Morten Poulsen og enken Birgitte Jensdatter og hendes børn på den anden side haver imellem været, da er dette skiftes slutning for den årsag noget opsat, indtil de derom endelig blev forenet, og er den næstfølgende 17 november 1674 med tingsvidne stadfæstet, som lyder: Da for retten fremkom Morten Poulsen af Stautrup og Niels Poulsen i Århus og udi hånd tog Jørgen Jensen i Viby på sin søster Birgitte Jensdatter i Stautrup hendes vegne: Så og udi hånd tog Birgitte Jensdatter selv, kendtes dem at være venlig og vel forligt om hvis irring og trætte som nu på nogen tid sig haver begivet mellem dem anlangende et pantebrev som sl Poul Mogensen som boede og døde i Stautrup havde givet sl borgmester Anders Lydichsen udi Århus år 1636,

fol 176a

hvilket pantebrev er lydende på 200 rdl kapital, hvorfor Poul Mogensen havde udi pant sat Anders Lydichsen otte søsterlodder af den selvejer bondegård i Stautrup som den sl mand boede og døde i. Og er samme otte søsterlodder, så agtes al gården for 14 søsterlodder, hvilket pantebrev sl Clemen Poulsen som efter sin sl fader boede og døde i fornævnte gård i Stautrup haver tillige med sin broder Morten Poulsen hjemløst og indfriet. Men som sl Clemen Poulsen flere penge havde udlagt til samme pantebrev at indfri end Morten Poulsen, da kendtes de dem så at være forligt, at Birgitte Jensdatter sl Clemen Poulsens efterleverske, så og hendes og sl Clemen Poulsens børn skal tilhøre og efterfølge de fem søsterlodder af de otte udsatte og igen indfriede. Og Morten Poulsen de tre søsterlodder. Og Birgitte Jensdatter skal lægge fra sig til Morten Poulsen 6 rdl. Og dermed skal al hvis trætte og irring der om samme pantebrev og ejendom er imellem dem falden, være ophævet, død og magtesløs og ej komme nogen af parterne til nogen videre gavn, hinder eller skade end som skrevet står. Som samme tingsvidne videre formelder, læst og påskrevet, hvorfor Morten Poulsen og haver at iagttage at børnene af samme deres bondeejendomsparter ingen uret vederfares. Deslige skal Jørgen Jensen i Viby som er børnenes morbroder hermed have godt tilsyn, at enken såvel som børnene vederfares hvad ret er. Endelig blev enken med hendes lavværge såvelsom børnenes farbrødre som tilstede var samtlige tilspurgt om noget videre var som her udi burde at indføres, hvortil de svarede nej. Stadsgård 20 november 1674, Søren Nielsen, Oluf Rasmussen Juel eghd, RIS, NSS. Samme skiftebrev og videre nummererede foromrørte dokumenter udi dommen findes indført, læst og påskrevet. Da efter tiltale og gensvar, og som af tingsvidne som Morten Poulsen selv tillige med sin sl broder Clemen Poulsen haver forhvervet anno 1670 ses at Birgitte Jensdatters sl mand Clemen Poulsen haver udlagt 365 sdlr og Morten ikkun 100 rdl til deres udsatte ejendom at indfri, hvorpå Morten Poulsen siden inden ting haver standen og Birgitte Jensdatter udi hånd tagen og da hende og hendes børn bebrevet at tilhøre fem søsterlodder af fornævnte halve ejendoms-

fol 176b

gård, som Birgitte Jensdatter og Peder Jensen påbor, for hvis hendes sl mand og havde udlagt, deres ejendom med at indfri, og Birgitte Jensdatter skulle give Morten Poulsen 6 rdl, hvilke penge med tingsvidne bevises at Peder Jensen, nu Birgitte Jensdatters mand, til Morten Poulsen haver betalt, og han mig med husbondholdseddel beviser at gården have været udi tvende parter adskilt nu på 20 år, og han mig fremlægger en husbondholdseddel at Peder Jensen den halve gård som hans formand sl Clemen Poulsen påboede er forundt at besidde sin livstid, da efter slig lejlighed vidste jeg ej rettere her udi at kende end at Birgitte Jensdatter og hendes faderløse børn med deres stedfader Peder Jensen bør herefter som hid indtil samme halve gård at besidde, hvor udi de tilforn den største del, nemlig de 5 syvendedele er berettiget, og børnene muligt en temmelig del endda af de to syvendedele kan tilkomme, og Peder Jensen at give Morten Poulsen bondeskyld efter recessen. Belangende den post med børnegodset, som Morten Poulsen er begærendes tillige med børnene at måtte leveres, da efterdi at øvrigheden ej haver eragtet Morten Poulsen sufficient det at annamme, muligt for anden stor vidtløftigheds skyld, og børnene en part er så små at de ej kan miste moderens hjælp, da vidste jeg ej ham at tilfinde fornævnte børn og deres gods at annamme, men det efter øvrighedens ordre at forblive som det er.

fol 177a

Tirsdag d. 1 august 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Morten Poulsen i Stautrup, Søren Simonsen i Ingerslev, Anders Andersen, Jens Nielsen, Niels Jensen, Peder Jensen Sønderskov ibd, Rasmus Jensen i Åbo.

** Søren Nielsen Ridefoged for retten lydeligt aflyste ingen at må lade sig finde udi velb. husbonds skove at plukke nødder. Hvo der betræffes at pantes for 2 mk.

** Velagte Jørgen Jensen i Viby. Dom. Med skriftlig fuldmagt på Niels Rasmussens vegne i Lemming. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget den 6 juni næst afvigte, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Rasmus Sørensen i Viby og Søren Laursen i Lemming, som afhjemlede efter recessen at de fornævnte dag 8 dage stævnede og kaldte Jens Christensen i Lemming, Niels Rasmussens stedfader, for dom. Saggav ham for hovedstol 17 daler foruden resterende rente efter hans underseglede og udgivne brev de dato 1670 den 5 juni, som han ej godvilligen efter ofte maning udi mindelighed haver villet betale. Jørgen Jensen satte udi alle rette om Jens Christensen pligtig er og bør at betale sin stedsøn Niels Rasmussen inden 15 dage eller lide nam efter recessen. Derpå begæredes endelig dom. Intet svar. Sagen først opsat 14 dage, da fremdeles opsat i 4 uger og med bevilling opsat udi 14 dage efter opsættelsesformelding og påskrift. Efter dets udgang i dag igen er mødt Jørgen Jensen og udi rette lagde foromrørte obligation in original på stemplet papir nr. 10. Ord efter andet som følger: Kendes jeg mig Jens Christensen i Lemming at jeg skyldig er til min stedsøn Niels Rasmussen børnegods som han er arveligen tilfalden efter hans sl moder Anne Rasmusdatter, 17 sdlr samt korn, hvilket jeg, Jens Christensen, bepligter mig eller mine arvinger redeligen og vel at betale Niels Rasmussen eller hans arvinger nu til Mikkelsdag førstkommende med gode, rede penge og godt, forsvarligt korn efter hans vilje og nøje,

fol 177b

og holde ham skadesløs i alle måder. Til vitterlighed haver jeg mit navn med tre bogstaver underskrevet og venlig ombedt min svoger Rasmus Thomasen og Poul Sørensen med mig til vitterlighed at underskrive. Lemming 5 juni 1670, ICS, Rasmus Thomasen eghd, Poul Sørensen eghd. Læst på Havreballegårds birketing for retten den 17 januar for dom 1671. Hvorefter Jørgen Jensen som tilforn var dom begærendes. Jens Christensen er ej i dag mødt til nogen genmæle. Da efter tiltale, og som for mig fremlægges Jens Christensen i Lemming hans udgivne obligation og forpligt til hans stedsøn Niels Rasmussen for hvis han efter sin sl moder er tilfalden, så vides ej rettere her udi at kende, end at Jens Christensen pligtig er og bør at betale og sin håndskrift at fyldestgøre og indfri inden 15 dage, eller at ske udlæg i hans bo og gods til skadesløs fornøjelse.

Tirsdag d. 8 august 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Frandsen i Endslev, Morten Jensen i Ingerslev, Jens Poulsen, Niels Andersen, Michel Svendsen ibd, Peder Nielsen i Kattrup, Michel Christensen ibd, Oluf Poulsen i Ingerslev, Morten Poulsen i Stautrup.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. Marselis vegne. Fremstillede kaldsmænd Poul Jensen og Jacob Jensen i Tander som afhjemlede efter recessen at de som i går var 3 uger varsel gav velfornemme Niels Jensen på Wilhelmsborg og talte med Rasmus Ladefoged. I lige måde varsel gav Michel Michelsen i Pedholt, Niels Hansen i Elkjær og Jens Michelsen i Krekær for synsvidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Anders Sejersen i Mustrup, Jens Michelsen i Ravnholt, Morten Poulsen og Laurs Pedersen ibd, som afhjemlede og kundgjorde, at de den 4 august næst forleden var til syn på Battrup mark udi en ellelund som tilhører Michel Mouritsens gård

fol 178a

i Battrup, og da så 54 ellerødder, små og store, som dem syntes kunne være huggen i sommer, og syntes dem en del deraf kunne være så store som til lægter, en del større og en del mindre, hvilket de samtlige således afhjemlede. Og var med de otte mænd til vedermålsting.

Tirsdag d. 15 august 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Morten Jensen i Ingerslev, Oluf Poulsen ibd, Michel Christensen i Kattrup, Peder Nielsen ibd, Michel Sørensen i Kolt, Oluf Sørensen ibd, Michel Jørgensen i Lemming.

Fornævnte dag var intet at bestille.

Onsdag d. 22 august 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Frandsen i Endslev, Ove Pedersen i Stautrup, Jørgen Jensen i Viby, Morten Jensen i Kolt, Rasmus Poulsen ibd, Michel Svendsen i Børup.

Den dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 29 august 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Morten Jensen i Ingerslev, Oluf Poulsen ibd, Niels Andersen ibd, Peder Nielsen i Kattrup, Michel Christensen ibd, Jens Pedersen i Viby, Ove Pedersen i Stautrup.

** Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne. Lyste for lovmål anlangende bordag som skal være øvet af Jørgen Jensen i Viby og hans dreng Søren Rasmussen Molbo på Morten Poulsen i Stautrup nu forleden lørdag i Vinderup Gyde, som vidner agtes at bevise. Advaret sandemændene her i birket derom at gøre deres ed og tov efter loven, birkeretten og recessen.

** Jørgen Jensen i Viby, contra. Lyste for lovmål anlangende bordag og gevalt, det hans dreng Søren Rasmussen Molbo skal være sket nu næst forgangen lørdag aften af Morten Poulsen i Stautrup da de kørte med velb. husbonds gods, nemlig nogen savdele, som efter ladefogedens befaling skulle føres til Havreballegård, det han videre ved syn og vidne agter at gøre bevislig, advaret de dannemænd sandemænd her i birket derom at gøre deres ed og tov.

** Christen Andersen i Slet på velfornemme Jørgen Juel, borgmester i Århus, hans vegne. Beviste med stævningsmænd Peder Jespersen og Søren Rasmussen i Viby

fol 178b

som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen at de i dag 8 dage lovligt stævnede og kaldte Peder Nielsen Godsen i Viby for fornyelsesdom. Saggav ham for penge, 24 sdlr, og byg efter forrige udgangen dom af Århus byting 1675 den 1 juli, som han ej endnu godvilligt hidindtil haver villet betale. Christen Andersen satte udi alle rette og formente Peder Godsen pligtig er og bør at betale borgmester Jørgen Juel inden 15 dage eller lide nam. Derpå var endelig dom begærendes. Så blev Peder Godsen trende sinde lydeligt anråbt, og ingen fremkom. Da efter tiltale, og som borgmester Jørgen Juel af Århus her til ting ved retten ved fornyelsesdom lader søge Peder Nielsen Godsen i Viby for penge og byg efter forrige fremlagte dom af Århus byting 1 juli 1675 og ingen erklæring er sket, da vides ej rettere end at Peder Nielsen Godsen pligtig er og bør at betale inden 15 dage eller derfor at lide nam.

Tirsdag d. 5 september 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Peder Jensen i Bering, Søren Erichsen, Peder Erichsen, Ove Michelsen, Rasmus Nielsen ibd, Rasmus Jensen i Endslev, Jens Eskesen i Viby.

** Jens Poulsen i Ravnholt. Vidne. For tingsdom fremstod Rasmus Michelsen i Ingerslev, Peder Thomasen ibd, Erich Nielsen i Ravnholt, Knud Michelsen, Jens Michelsen og Morten Poulsen ibd, som afhjemlede og kundgjorde efter recessen at de den 30 august næst afvigte udi velfornemme Søren Nielsen Ridefoged hans nærværelse var udi Ravnholt om venlig fordeling imellem Jens Poulsen og Jens Rasmussen ibd anlangende en husplads og en egehave ved den gård de påbor. Da blev de så forligt, at den husplads ved den vestre side, hvorpå et hus tilforn haver standet, herefter skal tilhøre Jens Poulsens iboende gård. Derimod skal den egehave på den østre side ved gården tilhøre den anden gård, som Jens Rasmussen ibor, så de med hverandre udi gård og gårdsted nu ingen videre udi fællig haver. Derefter været udi Ravnholt skov at dele imellem de tvende halve gårde deres tilliggende

fol 179a

skovparter, hvilke skal tilhøre Jens Poulsens gård, og hvilke Jens Rasmussens. Og stod Jens Rasmussen med Jens Poulsen og fornævnte mænd til vedermålsting, samtykkede, så og hørte dette vidne udgik og derefter begærede tingsvidne beskrevet.

** Poul Rasmussen i Ravnholt, vidne. For retten fremstod Peder Thomasen i Ingerslev, Rasmus Michelsen ibd, Erich Nielsen i Ravnholt, Jens Michelsen, Morten Poulsen, Knud Michelsen ibd, afhjemlede og kundgjorde, at de i dag før ting holdtes var på Røjgård i Ravnholt Jens Rasmussen ibor, der at granske og eragte udi by, skov og mark. Da syntes dem at eftersom fornævnte gård findes helt brøstfældig, kan den ikke under 39 sdlr færdiggøres. Skoven findes og udi helt slet tilstand, hvorfor bondeherligheden ikke kan agtes uden for 100 sdlr i det allerhøjeste, hvilket de for retten tilstod, og var Poul Rasmussen med Jens Rasmussen og fornævnte mænd til vedermålsting.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Æskede vidne. Fremstillede varselsmænd, Peder Jensen Hansen i Viby og Søren Michelsen ibd som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage varsel gav Jørgen Jensen i Viby og hans svend Søren Rasmussen for vidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod vidnesbyrd, Jens Nielsen i Ormslev og Jørgen Rasmussen i Sel?drup, vant ved helgens ed efter recessen at den 26 august kørte Morten Poulsen i Stautrup fra Århus og ville køre hjem, da kom Jørgen Jensen i Viby og hans svend rendende i en vogn og kørte for i vejen for ham og sprang af deres vogn og tog hver en vognkæp og søgte Morten Poulsen med og tog fat på ham, slog ham til jorden og rykkede ham i sit hår. Og dersom de ikke havde været til redning, da havde det gået meget værre til, og ikke de fornam at Morten Poulsen forbrød sig imod dem i nogen måder. Dog kunne de ikke nægte, at der de lå på jorden med hverandre, at de rykkede hverandre i håret og brugte næverne på begge sider. Og var de med hverandre til vedermålsting.

fol 179b

I lige måde fremstod synsmænd Ove Pedersen og Peder Christensen i Stautrup, vant efter recessen at de den 26 august synede Morten Poulsen i Stautrup og da så at han havde et blodigt sår på den højre side af hovedet og et blåt slag på den venstre side, hvilket de således afhjemlede.

** Jørgen Jensen i Viby æskede vidne. Fremstillede varselspersoner Peder Jespersen og Jens Jensen i Viby som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage varsel gav Morten Poulsen i Stautrup for syn og vidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod synsmænd Peder Nielsen Godsen og Jens Sørensen i Viby, afhjemlede og kundgjorde at de den 26 august synede og beså Jørgen Jensens tjener Søren Rasmussen, at han var blodig slagen over hans venstre øje, som han beskyldte Morten Poulsen for at have gjort, hvilket de således afhjemlede.

** Søren Sørensen i Mustrup, synsvidne. For retten fremstod synsmænd, nemlig Poul Jensen i Tander, Knud Michelsen i Ravnholt, Morten Poulsen ibd, afhjemlede og kundgjorde at de den 30 august næst afvigte var efter lovlig opkrævelse til syn til den ødegård i Tander, dens brøstfældighed at bese og syne. Og da befandtes som følger:, hvilket synsmændene syntes ikke samme gård kan færdiggøres ringere end 40 sdlr, og det således afhjemlede for et fuldt syn. Og var med velfornemme Søren Nielsen Ridefoged til vedermålsting.

** Edel Jensdatter tjenende Jørgen Jensen i Viby, opsættelse. Beviste med stævningsmænd J. Jensen og Rasmus Olufsen i Viby som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage lovlig stævnede og kaldte Rasmus Godsen i Viby imod dom og tiltale at svare. Edel Jensdatter saggav Rasmus Godsen for en sommer og to vintre for tjenesteløn, som han ej godvillig haver betalt, at betale inden 15 dage eller lide nam. Intet svar, opsat i 4 uger.

fol 180a

Tirsdag d. 12 september 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Jensen i Tander, Jens Pedersen i Viby, Peder Jensen i Bering, Søren Erichsen i Tan?der, Peder Erichsen ibd, Peder Sørensen i Holme, Jens Nielsen i Ormslev, Johan Poulsen ibd.

** Jørgen Jensen i Viby på sin egen og svend Søren Rasmussens vegne og egen nærværelse, fremstillede varselsmænd Peder Jespersen i Viby og Jens Jensen ibd, som afhjemlede efter recessen at de 14 dage varsel gav Morten Poulsen i Stautrup for klage her i dag at tage beskrevet. Jørgen Jensen og Søren Rasmussen gav højligt last og klage over Morten Poulsen i Stautrup for han uden nogen skyld og brøde overfaldt Søren Rasmussen den 26 august i Vinderup Gyde, som de med syn og vidne agter at bevise. Kaldte 1 kald på de dannemænd sandemænd her i birket, at de i dag måned gør deres ed og tov efter loven og birkeretten. Og Morten Poulsen var til vedermålsting, så og hørte denne klage gik beskrevet.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin gunstige herres vegne, gav last og klage over Jørgen Jensen i Viby samt hans svend Søren Rasmussen fordi at de lørdagen den 26 august næst afvigte med hug og slag skal have overfalden Morten Poulsen i Stautrup på sin rette hjemvej fra Århus imellem Havreballegårds diger udi Vinderup Gyde og der slagen ham blå og blodig, som med syn og vidne agtes at bevises. Hvorfor fremkaldes første gang de dannemænd sandemænd her udi birket at de i dag måned fremkommer herom deres ed og tov at fyldestgøre. Og var Morten Poulsen til vedermålsting, var denne sin klage ganske standig.

Tirsdag d. 19 september 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Ove Michelsen i Bering, Niels Jensen i Kolt, Jens Eskesen i Viby, Morten Poulsen i Stautrup, Poul Jensen i Tander, Rasmus Michelsen i Ingerslev.

** Ærlig og velfornemme mand Søren Nielsen Ridefoged på sin velb. herres vegne, synsvidne. For tingsdom fremstod efterskrevne synsmænd, Poul Jensen i Tander, Rasmus Michelsen i Ingerslev, Vide Christensen i Skåde

fol 180b

og Ove Pedersen i Stautrup, afhjemlede og kundgjorde at de i dag før ting holdtes var udi alle velb. husbonds skove her udi birket, der at bese hvad olden der fandtes. Da syntes dem at i Stadsgård skov fandtes lidt olden, og udi alle de andre skove fandtes ingen olden, hvilket de samtlige afhjemlede for et fuldt syn. Og var Søren Nielsen til vedermålsting.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Beviste med stævningsmænd Niels Madsen i Holme og Christen Andersen ibd, som afhjemlede efter recessen at de forleden torsdag 8 dage stævnede for dom Niels Nielsen som tjente Peder Sørensen i Holme udi sommer. Saggav Niels Nielsen for han siden han på Stadsgård sig haver med terninger tilkastet at gå soldat for lægdet er bortrømt og sig ikke mod ordre for hans stiftsamtmand udi Års indstillede. Formener derfor Niels Nielsen bør hvor han findes kan at pågribes og til Bremerholm eller hvor hans KM allernådigst behager at lade anordne at henføres. Derpå begæredes dom. Intet svar, sagen opsat i 8 dage.

** Varsel som foreskrevet står. Saggav Peder Sørensen Molbo i Holme og formener, han bør efter hans udgivne revers at holde sine lavsbrødre uden skade for hvis nachdele dem tilføjes ved Niels Nielsens undvigelse, som for dem skulle gået soldat, og han haver lovet for. Derpå begæredes dom. Intet svar. Sagen opsat til i dag 8 dage.

** Nok fremstillede stævningsmænd Johan Poulsen og Jens Michelsen i Ormslev som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage stævnede og kaldte Søren Jensen som tjente Anders Sejersen i Mustrup, nu værende i Jeksen, deslige Peder Nielsen som tjente Jens Poulsen i Ravnholt og Peder Olufsen som tjente Anne Ovesdatter i Ormslev for dom og anden lovmål hvis føres kan inden 6 uger. Så fremstod Søren Sørensen i Mustrup, vant efter recessen at det er ham i guds sandhed vitterligt at Søren Jensen haver tjent hans nabo Anders Sejersen i Mustrup næsten i to år og gik fra ham næst forleden den 16 august, siden KM ordre og udskrivning var forkyndt. Søren Sørensen ibd og Anders Sejersen som han tjente vant ved lige somme ed som Søren Sørensen før dem vant haver. Endnu ydermere vant fornævnte trende personer at Peder Nielsen født i Testrup fra næst afvigte påske og indtil de fik bud at møde

fol 181a

til udskrivning, da der han blev påråbt, mødte han ikke, ikke heller siden villet lade sig finde der i sognet. Så fremstod for retten Niels Michelsen og Poul Jensen i Ormslev, vant efter recessen at Peder Olufsen fra næst forleden påske indtil 14 dage førend udskrivningen skete dog siden den var forkyndt, tjente Anne Olufsdatter ibd, og da undvigte og ikke siden udi sognet ladet sig finde.

** Rubert Frederiksen beviste med stævningsmænd som tilforn, saggivende Søren Jensen, Peder Nielsen og Peder Olufsen eftersom de siden hans KM allernådigste befaling om udskrivning er publiceret, deres tjeneste er undvigt og ikke med andre sig til udskrivning haver villet indstille, hvorefter nogle af lægdene endnu mangler soldater og for deres undvigelse på dyreste måde haver måttet leje. Formener derfor fornævnte personer hvor de findes kan bør at pågribes og anholdes. Derpå begæredes dom. Ingen svar, opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 26 september 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Søren Pedersen Leth i Harlevholm.
Otte mænd: Rasmus Nielsen i Bering, Ove Michelsen, Søren Erichsen, Peder Jensen ibd, Rasmus Jensen i Endslev, Peder Jensen i Holme, Jørgen Jensen iibd, Jens Eskesen i Viby.

** Efter forrige klage, lysning og første kald på sandemænd var det af Jørgen Jensen i Viby på sin svends vegne andet kald på sandemænd derom i dag 14 dage at gøre deres ed og tov.

** Velfornemme Søren Nielsen Ridefoged på sin velb. husbonds vegne. Dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget den 19 september, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Niels Madsen i Holme og Christen Andersen ibd som afhjemlede efter recessen at de den 7 september næst afvigte stævnede Peder Sørensen Molbo i Holme for dom. Saggav ham og formener han bør efter hans udgivne revers at holde sine lavsbrødre uden skade for hvis nachdel dem tilføres ved Niels Nielsens undvigelse, som for dem skulle gået soldat, og som han haver lovet for. Derpå begæredes dom. Sagen opsat udi 8 dage, som er til i dag. Og nu er mødt Søren Nielsen, fremlagde en underskreven forpligt, så formeldende: Som jeg, undertegnede Peder Sørensen Molbo i Holme, haver en karl udi min tjeneste, navnlig Niels Nielsen, født i Vrinners på Mols, og øvrigheden bar nogen tvivl om at han sig skulle forse og ej med andre af lægdet sig til udskrivningen skulle ville indstille, derfor af særårsager ladet ham anholde og efter min indstændige begæring nu igen ham forlover

fol 181b

at blive udi min tjeneste og mit arbejde fremdeles med de vilkår, at jeg Peder Sørensen Molbo, hermed lover og bepligter mig, at holde ham tilstede, og når udskrivningen påbydes da uden nogen undskyldning tillige med de andre af lægdet at møde med ham på Stadsgård, eller hvor befales. Og hvis han bortkommer eller ikke som foreskrevet står med de andre, da skal jeg på min egen bekostning forskaffe lægdet en dygtig soldat, som for alt lægdet kan gå for fulde og herudi holde min husbond og lægdet aldeles skadesløs og uden skade i alle måder. Øvrigheden derforuden sin prætention forbeholder til Niels Nielsen, om han bortløber. Til vitterlighed og bekræftelse haver jeg mit navn med tre bogstaver undertegnet og ombedet Christen Rasmussen og Jens Jacobsen på Stadsgård med mig til vitterlighed at underskrive. Skal og give det på stemplet papir, når begæres. Stadsgård den 27 august 1676, PSS NNS Christen Rasmussen, Jens Jacobsen. Blev læst og påskrevet. Søren Nielsen var nu som tilforn endelig dom begærende. Så blev Peder Sørensen Molbo første anden og 3 sinde lydeligt påråbt, om han selv eller nogen anden på hans vegne her imod havde at erklære, og ingen fremkom. Da efter tiltale, og som for mig fremlægges Peder Sørensens underskrevne forpligt, hvoraf ses at han sig til sin husbond Constantin von Marselis såvel som til sine lavsbrødre haver forpligtet at holde sin svend Niels Nielsen til udskrivning tilstede, så at det skulle være velb. gode mand såvel som hans lavsbrødre uden skade, så vides ej rettere herudi at kende, end at Peder Sørensen bør efter sin forpligts indhold at forskaffe sig og sine lavsbrødre en dygtig soldat, således at det bliver velb. husbond og hans lavsbrødre uden skade og skadesløs.

** Endnu en dom. Dertil samme stævningsmænd som næst foreskrevet står. Saggivet Niels Nielsen som tjente Peder Sørensen Molbo i Holme for han siden han på Stadsgård sig haver med terninger tilkastet at gå soldat for lægdet er bortrømt og sig ikke med andre for hans stiftamtmand udi Århus indstillede. Formener derfor Niels Nielsen bør, hvor han findes kan, at pågribes, anholdes og til Bremerholm, eller hvor hans KM allernådigst behager at lade anordne, at han føres. Og være derpå dom begæret. Intet svar. Sagen opsat 8 dage, som er til i dag. Og nu er mødt Søren Nielsen, som tilforn endelig dom begærende. Da efter tiltale, og som befindes at Niels Nielsen som tjente Peder Sørensen Molbo i Holme, han sig lovligt efter kongelig ordre med terninger på Stadsgård udi velb. Constantin von Marselis hans påsyn sig haver tilkastet at være soldat for sin husbond Peder Molbo og hans medbrødre udi lægdet, og han dog derefter haver rømt og ikke vil møde for hans excellens hr. stiftsbefalingsmanden, eller at annamme efter KM ordre hans majestæts kjortel og gevær, og sig under sine

fol 182a

forordnednde officerer indstille, da vidste jeg ej rettere her udi at kende, end at Niels Nielsen for sådan ulovlig bortrømmelse bør at pågribes og fængsles, indtil han nøjagtig borgen forskaffer, eller at føres til Bremerholm, og tilbørligen at lide som KM forordnings foragter og overtræder.

Tirsdag d. 3 oktober 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Michel Iversen i Edslev, Laurs Rasmussen, Peder Thomasen, Laurs Rasmussen, Niels Thomasen, Rasmus Ibsen, Jørgen Jørgensen, Jens Eskesen i Viby, Morten Poulsen i Stautrup.

** Poul Jensen i Ormslev, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Peder Rasmussen og Niels Andersen i Ormslev, som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage lovligt stævnede og kaldte Rasmus Poulsen i Kolt her til ting imod dom at svare. Og tiltalte ham for den landgilde, han er skyldig til Ormslev kirke fra 1675 til 76, som er efter kirkebogen byg, havre og penge, hvilket han forholder og ej godvilligen haver villet betale. Satte udi rette og formener Rasmus Poulsen pligtig er og bør at betale inden 15 dage, eller at have nam og vurdering af hans bo og bedste løsøre, hvor det findes kan. Derpå begæredes endelig dom. Intet svar, opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 10 oktober 1676
Rubert Frederiksen i Holme den dag udi birkefogedens sted. Niels Willadsen, tingskriver og Michel Iversen i Edslev.
Tingmænd: Rasmus Ibsen i Edslev, Peder Thomasen, Jørgen Jørgensen, Niels Thomasen ibd, Rasmus Poulsen i Kolt.

Formedelst ikke var fulde otte mand og sandemænd blev ej noget bestilt.

Tirsdag d. 17 oktober 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Michel Iversen i Edslev, Peder Thomasen, Rasmus Ibsen, Laurs Rasmussen, Daniel Sørensen, anden Laurs Rasmussen, Anders Sejersen, Niels Thomasen ibd.

fol 182b

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Lyste for lovmål anlangende skovhug, som skal være begået af Morten Poulsen i Stautrup og hans svend N.N. om natten tide imellem den 13 og 14 oktober i Råhøjskiftet tilhørende den gård, Peder Jensen i Stautrup ibor, som videre er at bevise.

** Endnu Rubert Frederiksen på husbonds vegne. Efter opsættelsformelding 19 september om soldatens undvigelse, fremdeles blev opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 24 oktober 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Michel Iversen i Edslev, Peder Thomasen, Daniel Sørensen, Jørgen Jørgensen, Rasmus Ibsen, Laurs Rasmussen, Niels Thomasen og Laurs Rasmussen alle ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne lyst for lovmål anlangende noget jord, som Jørgen Jensen i Viby skal have pløjet fra Michel Knudsen ibd over et høfde på Eskelund på Viby mark. Advaret de dannemænd sandemænd her i briket at gøre deres ed og tov inden 6-ugers dag efter loven og birkeretten.

** Endnu på husbonds vegne. Lyste for lovmål anlangende bordag og skælderi som skal være øvet imellem Peder Jensen i Stautrup og Søren Jensen ibd på Stautrup gade på onsdag næst forleden.

** Ærlig og velfornemme mand Søren Nielsen, ridefoged, aflyste alle kroer her omkring i birket imod forordningen at holde, hvorefter vedkommende sig for skade haver at tage vare.

Tirsdag d. 31 oktober 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Michel Sørensen i Kolt, Peder Jensen, Jens Sørensen, anden Jens Sørensen, Poul Mogensen, Søren Jensen, Rasmus Erichsen, Niels Jensen alle ibd.

** Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne fremstillede varselsmænd, Michel Andersen og Rasmus Poulsen i Viby, som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage mundtligt varsel gav Morten Poulsen i Stautrup for vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod Peder Jensen i Stautrup, vant efter recessen at han så på fredag kommer 3 uger, da så han at Morten Poulsen og hans svend Rasmus Sørensen de rodhuggede en bøg i Råhøjskoven, så stor

fol 183a

som på ungefær fire læs, om aftenen udpå aftenen, da så han at han og hans svend læssede det sidste læs og kørte det til hans brors hus på Stautrup gade. I lige måde vant Morten Jensen i Stautrup ved lige ed, som Peder Jensen før ham vant haver. Og var Morten Poulsen til vedermålsting og begærede genpart.

** Morten Poulsen i Stautrup. Lyste for lovmål anlangende skovhug som Peder Jensen skal have begået på lørdag næst forleden, advaret sandemændene efter lovlig medfart derom til 6-ugers dagen at gøre deres ed og tov.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbond Constantin von Marselis vegne. For retten fremstillede varselsmænd Michel Andersen og Rasmus Poulsen i Viby, som afhjemlede efter recessen at de i dag forleden 14 dage varsel gav Morten Poulsen i Stautrup og hans svend Rasmus Sørensen for vidne her i dag at tage beskrevet. Rubert Frederiksen gav last og klage over Morten Poulsen for et ulovligt skovhug han imod forbud haver begået udi Stautrup skov udi Råhøjskiftet den 14 oktober nu sidst afvigte, hvilket med vidnesbyrd og syn agtes at bevises, hvorfor advares de dannemænd sandemænd her i birket at de i dag måned fremkommer herom at gøre deres ed og tov.

** Poul Jensen i Ormslev. Efter opsættelsesformelding den 3 oktober anlangende gældssag, fremdeles opsat i 14 dage.

** Endnu på husbonds vegne, dom. Lod formelde en opsættelse her af tinget den 19 september næst forleden, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Johan Poulsen og Jens Michelsen i Ormslev, som afhjemlede efter recessen at de 14 dage tilforn kaldte og stævnede Peder Olufsen, som tjente forgangen sommer Anne Olufsdatter i Ormslev, så og Peder Nielsen som tjente Jens Poulsen i Ravnholt, enhver til hus og bopæl for dom og lovmål til 6-ugers dag. Saggav dem for at de siden hans KM allernådigste befaling om soldaterudskrivning er publiceret, deres tjeneste er undvigt og ikke med andre sig til udskrivning haver villet indstille, hvorefter nogle af lægdene endnu mangler soldater, og andre for deres undvigelse på dyreste måde haver måttet leje. Formener, de

fol 183b

bør pågribes og fængsles. Derpå begæredes dom. Ingen svar. Opsat i 4 uger, siden fremdeles i 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag. Efter dets udgang er mødt Rubert Frederiksen, delefoged, lod forlyde et vidnesbyrdsvidne af 19 september 1676, hvor for tingsdom haver standet Søren Sørensen i Mustrup, vant efter recessen at det er ham i guds sandhed vitterligt etc. NB og Niels Michelsen og Poul Jensen i Ormslev vant, at Peder Olufsen, født i Testrup, fra næst afvigte påske og indtil de fik bud at møde til udskrivning, da der han blev påråbt, mødte han ikke, ikke heller siden villet lade sig finde der i sognet. Item Peder Olufsen, som tjente Jens Poulsen i Ravnholt. Som tilforn derefter dom begærende. Da efter tiltale og som for mig med tingsvidne bevises, at Peder Olufsen tjente forgangen sommer Anne Olufsdatter i Ormslev og Peder Nielsen Jens Poulsen i Ravnholt, indtil så længe hans KM forordning om udskrivning var publiceret, og så af deres tjeneste rømte og ej på de forordnede steder til udskrivning haver villet møde, og fornævnte personer ej heller nu er mødt til nogen erklæring eller genmæle, ej heller nogen på deres vegne, da vidste jeg ej rettere her udi at kende, end at Peder Olufsen og Peder Nielsen bør at pågribes, hvor de kan antræffes, og anholdes indtil de nøjagtig kaution forskaffer.

Tirsdag d. 7 november 1676
Niels Frandsen i Endslev forordnet i birkefogedens sted, Niels Willadsen, tingskriver og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Jens Sørensen i Kolt, Niels Jensen, Rasmus Erichsen, Simon Jensen, Poul Mogensen, Jens Sørensen, Michel Sørensen, Peder Jensen, alle ibd.

** Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne, vidne. Fremstillede varselsmænd Rasmus Jespersen og Rasmus Olufsen i Viby, som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage gjorde og gav Jørgen Jensen i Viby 14 dage 3-4-5 og 6-ugers varsel for voldsforfølgning, klage, vidnesbyrd og syn her til ting at tage beskrevet. Så fremstod vidnesbyrd Niels Mogensen af Viby, vant ved ed efter recessen

fol 184a

at han tilligemed Jens Pedersen og Søren Jensen, så og Jens Thomasen ibd, som i søndags var 14 dage opkrævet blev på grandestævnet at syne et stykke høfdejord på Eskelund på Viby mark, og da så de at Jørgen Jensen havde udpløjet tværs over høfdet, som tilhører Michel Knudsen i Viby. Videre vant samme mænd, først Niels Mogensen vant ved ed efter recessen at samme høfde som Jørgen Jensen og Michel Knudsen omtvister, og Jørgen Jensen nu overpløjet og sået haver, har tilligget den gård Michel Knudsen ibor i 50 år, ulastet og ukæret. Søren Jensen ibd ved lige ed vant, at samme omtvistede høfde haver tilligget Michel Knudsens gård i 60 år, ulastet og upåkæret. Jens Pedersen ved lige ed vant udi 30 år, hvilket de således deres vidne aflagde.

** Nok klagevidne. Rubert Frederiksen på sin velb. herres vegne gav last og klage over Jørgen Jensen i Viby fordi han med vold og magt haver den 19 oktober sidst afvigte overpløjet hans nabos høfdeager og det tillige sået og harvet, og han dertil ingen skellig ret skal have, som med syn og vidne kan gøres bevislig. Advaret sandmændene her i birket at de i dag måned herom gør deres ed og tov efter loven og birkeretten. Jørgen Jensen var til vedermålsting, hertil begærede genpart.

** Endnu på velb. husbonds vegne fremstillede varselsmænd Ove Pedersen i Stautrup og Laurs Sørensen ibd som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage gjorde og gav Peder Jensen i Stautrup og Søren Jensen ibd varsel til hus og bopæl for voldsforfølgning, klage, syn og vidne og hele proces som føres kan til 6-ugers dag. Så fremstod efterskrevne vidnesbyrd, Morten Jensen i Stautrup og Anne Christensdatter ibd. Morten Jensen vant ved ed efter recessen, at som i morgen kommer 3 uger, da kørte Peder Jensen i Stautrup om ved Jens Sejersens gård i Stautrup, og da kom Søren Jensen ud fra Jens Sejersens gård og råbte efter ham og bad ham fly, den skælm, og slog efter ham to gange med sten. Ved lige ed vant Anne Christensdatter ibd ord efter andet ligesom Morten Jensen før hende vant haver. I lige måde vant fornævnte tvende personer at de hørte, at Søren Jensen truede og undsagde Peder Jensen. Endnu fremstillet vidnesbyrd, nemlig Rasmus Jensen i Stautrup, som vant efter recessen at han den samme tid så, at Peder Jensen i Stautrup lå ovenpå Søren Jensen på Stautrup gade, men ikke han så Peder Jensen slog ham. Rasmus Jensen

fol 184b

Fulden i Stautrup vant ved lige ed ord efter andet som Rasmus Jensen før ham vant haver. Poul Sørensen i Lemming vant efter recessen, at han holdt i Stautrup den 18 oktober og læssede et læs ved på sin vogn, og da så han at Søren Jensen og Peder Jensen havde i håret på hverandre. Rubert Frederiksen på sin herres vegne gav last og klage over Peder Jensen i Stautrup og Søren Jensen ibd for bordag, de den 18 oktober sidst forleden på Stautrup gade med hverandre haver begået, som med vidnesbyrd er gjort bevisligt, hvorfor advares de dannemænd sandemænd efter loven og birkeretten til 4-ugers dag derom at gøre deres ed og tov.

** Jørgen Jensen i Viby, opkrævelse vidne. Fremstillede tvende varselsmænd, Søren Rasmussen i Holme og Mogens Pedersen ibd, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter recessen at de i dag 8 dage varsel gav til 6-ugers dag Michel Knudsen samt menige Viby gårdmænd for opkrævelse af syn og vidne og anden lovmål her til ting at tage beskrevet. Så og velb. husbond på Stadsgård, om han eller hans fuldmægtige vil have hertil eller imod at svare, og talte med hyrden. Jørgen Jensen opnævnte synsmænd Rasmus Sørensen Winther i Skåde og Jens Pedersen Bech ibd, Peder Erichsen Loft i Bering og Søren Erichsen Loft ibd, Rasmus Ibsen i Edslev, Laurs Rasmussen ibd, Knud Nielsen i Lemming, Anders Nielsen ibd, til syn på Viby mark og møde på tirsdag morgen tidlig, og samme dag deres forretning til tinget at afhjemle.

Tirsdag d. 14. november 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Sørensen i Kolt, Niels Jensen, Rasmus Erichsen, Michel Sørensen, Simon Jensen, Peder Jensen, Poul Mogensen, Jens Sørensen alle ibd.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne. Fremstillede varselsmænd Ove Pedersen i Stautrup og Laurs Sørensen ibd, som afhjemlede efter recessen at de i dag 3 uger varsel gav Peder Jensen og Søren Jensen i Stautrup for voldsforfølgning, klage, syn og vidne her til tinget at føre til 6-ugers dag. Så fremstod vidnespersoner, nemlig Jens Rasmussen Fulden i Stautrup, vant ved ed med opholdne fingre efter recessen at han den 18 oktober så på Stautrup gade, at Peder Jensen ibd kom kørende med en vogn og gik fra vognen med en økse i hånden imod Søren Jensen og gav ham andre onde ord, men om han slog ham med øksen, vidste han ej. Men så, at de havde hverandre i håret, og han så Peder Jensens dreng sad

fol 185a

på hans vogn, men den tid Peder Jensen og Søren Jensen var sammen, gik han til Søren Lemmings og tog et træ, men om han slog dermed, eller gjorde nogen skade, vidste han ej. Peder Jensen Skræder ibd vant ved lige svorne ed efter recessen, at han fornævnte dag så, at Peder Jensen og Søren Jensen stod og rykkedes om en økse, og Peder slog Søren på munden med sin hånd, hvilket deres vidne de således aflagde og var med hverandre til vedermålsting.

** Endnu andet kald på sandemænd anlangende Morten Poulsen i Stautrup for ulovlig skovhug.

** Så og lyste for lovmål anlangende ulovlig skovhug, Morten Poulsen haver begået den 7 november i Stautrup skov, som videre er at bevise. Advaret sandmændene derom at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten.

** Jørgen Jensen i Viby, synsvidne. fremstillede varselsmænd Søren Rasmussen i Holme og Mogens Pedersen ibd, som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage varsel gav velb. Constantin von Marselis til Havreballe og Stadsgård, item Niels Mogensen i Viby, Jens Pedersen, Søren Skriver, Jens Thomasen og ellers menige Viby gårdmænd, enhver til hus og bopæl, for synsvidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod for retten Mogens Pedersen i Holme, vant ved ed efter recessen at det omtvistede høfde som Michel Knudsen i Viby haver haft i brug, at der er pløjet fra Jørgen Jensens ager og til samme høfde fire favne af Jørgen Jensens ager mere end der var for et halvt hundrede år siden. Peder Jensen i Holme vant ved lige svorne ed, at for 22 år siden pløjede han samme ager, og siden den tid er pløjet af Jørgen Jensens ager og til Michel Knudsens høfde fire favne. Velfornemme Søren Nielsen tilspurgte fornævnte vidnesbyrd, hvor bred Michel Knudsens høfde var, førend de fire favne er bleven tilpløjet, hvortil Mogens Pedersen svarede, at for 50 år siden var det svært lidt over 3 favne, ug Peder Jensen svarede, at for 22 år siden var det intet slet 4 favne. Rasmus Jensen Amdi i Viby vant ved ed efter recessen, at han kan mindes i 24 år, det imidlertid da er pløjet fra Jørgen Jensens ager og til ommeldte høfde

fol 185b

over to favne. Ved lige svorne ed vant Michel Andersen i Viby, at straks efter den anden svenske tid, da tjente han i Michel Knudsens gård Michel Knudsens sl broder, og da var høfdet intet slet så bred som det nu er. Jens Jensen af Viby vant ved lige svorne ed at han haver tjent Jørgen Jensen til og fra nu på en seks års tid, og imidlertid er pløjet fra Jørgen Jensens ager en 5 eller 6 furer. Niels Sørensen Loft og anden Niels Sørensen i Viby vant efter recessen, at for en 4 eller 5 år siden, da gav Jørgen Jensen last og klage på grandestævnet på Michel Knudsen, fordi han gjorde hans høfde for bred på Eskelund, og så blev kaldet fra grandestævnet at bese, og da så de at der var pløjet fra ageren og til høfdet det samme år to eller tre furer. Men formedelst Michel Knudsen mødte ikke, da blev der intet videre gjort derved. Så for retten fremstod efterskrevne synsmænd, Rasmus Sørensen Winther i Skåde, Jens Pedersen Bech ibd, Peder Erichsen Loft i Bering, Søren Erichsen ibd, Knud Nielsen i Lemming, Anders Nielsen, Rasmus Ibsen i Edslev, som afhjemlede og kundgjorde, at de i dag førend ting holdtes var til syn på et stykke jord, som J. Jensen i Viby fremviste på Eskelund, og da talte et fuld jord som var 32 agre, og befandtes 5 agre som var gjort et høfde fra, som Jørgen Jensen vedkendte. Da syntes de at ungefæhr var pløjet fire favne af Jørgen Jensens ager og til Michel Knudsens høfde, hvilket synsmændene således afhjemlede for et fuldt syn.

** Morten Poulsen i Stautrup fremstillede kaldsmænd, Thomas Jensen i Viby og Mogens Ovesen i Stautrup, som afhjemlede efter recessen at de i dag 14 dage varsel gav Peder Jensen i Stautrup og talte med hans tjenestepige, for vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod Christen Poulsen i Stautrup, vant ved ed efter recessen at på forleden lørdag 14 dage, da så han at Peder Jensen i Stautrup skovede en eg i Løkken på deres gårds tilliggende skov, og i går 14 dage hug han et læs ved i Råhøjs skov. Rasmus Sørensen i Stautrup vant ved lige svorne ed, at han så på lørdag 14 dage, at Peder Jensen i Stautrup skovede en eg i Løkken på deres gårds grund.

fol 186a

Morten Poulsen kaldte første kald på sandemænd, advarede dem at gøre deres ed og tov i samme sag.

Tirsdag d. 21 november 1676
Niels Frandsen i Endslev den dag i birkefogedens sted, tingskriver Niels Willadsen og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Sørensen i Kolt, Rasmus Erichsen, Niels Jensen, Simon Jensen, Poul Mogensen, Jens Sørensen, Michel Sørensen, Peder Jensen ibd.

** Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne, andet kald på sandemænd angående Peder Jensen og Søren Jensen i Stautrup for bordag de haver begået med hverandre på Stautrup gade den 18 oktober, som med vidner er at bevise. Deslige andet kald på Jørgen Jensen i Viby angående det høfdeager, som skal tilhøre Michel Knudsen i Viby, som Jørgen Jensen haver pløjet og sået, med vidnesbyrd bevisliggøres skal.

** Endnu på velb. husbonds vegne, æskede vidne. For retten fremstillede varselsmænd, Rasmus Jespersen og Rasmus Olufsen i Viby, som afhjemlede efter recessen at de i dag måned stævnede Jørgen Jensen i Viby til hus og bopæl for vidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod efterskrevne vidnesbyrd, nemlig H. Christen Jensen i Viby, som vant efter recessen at søndagen den 22 søndag efter trinitatis, da Michel Knudsen på grandestævnet beklagede sig, at Jørgen Jensen havde igennempløjet hans høfdeager på Eskelund, som ej tilforn af Jørgen Jensen eller hans formand sket var, begærede derfor af oldermanden samme tid fire dannemænd, som kunne syne samme hans høfdeager, som af Jørgen Jensen var igennempløjet, og da svarede Jørgen Jensen således, Jeg haver pløjet den, jeg skal så den og skal og høste den. Og dette udi velfornemme Søren Nielsens, husbonds fuldmægtigs, nærværelse. I lige måde for retten fremstod Jens Eskesen af Viby, ved lige ed vant ord efter andet som velb. H. Christen vant haver. Jørgen Jensen for retten vedgik samme ord.

** Endnu fremstillede varselsmænd Michel Andersen i Viby og Rasmus Poulsen ibd, som afhjemlede efter recessen at de i dag måned varsel gav Morten Poulsen i Stautrup for synsvidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod tvende synsmænd, Peder Jensen Hansen og Søren Poulsen i Viby, vant efter

fol 186b

recessen, at forleden lørdag en måned, da var de til syn i Stautrup skov på et skifte kaldet Råhøj skov, tilhørende den gård Morten Poulsen og Peder Jensen nu påbor, at der var hugget nylig en bøg, og desuden var skovet gran, ca. 3 læs ved, af hvilket ved de syntes lå to vedklove ved Christen Poulsens hus i Stautrup, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn.

** Nok fremstillede kaldsmænd, Rasmus Jespersen og Rasmus Olufsen i Viby, som afhjemlede efter recessen at de i dag måned varsel gav J. Jensen i Viby for vidne. Så fremstod Michel Rasmussen i Viby, vant med opholdne fingre at han haver tjent Michel Knudsen i Viby på en 20 års tid, og imidlertid haver pløjet det høfde på Eskelund, som Jørgen Jensen og MK omtvister. Da haver det samme høfde været så bred, som det er, og han hverken haver pløjet til eller fra. Peder Jespersen, som tjente Jørgen Jensen forleden sommer vant, at eftersom Jørgen Jensen har klaget på, at samme Michel Knudsens høfde skulle være for bred, da haver han forleden sommer høstet en skår byg af samme høfde for enden af hans ager. Barbara Nielsdatter, som tjente Michel Knudsen forleden sommer vant ved lige ed, at Jørgen Jensen havde høstet noget byg af samme høfde for enden af hans ager.

Tirsdag d. 28 november 1676
Rasmus Sørensen Winther i Skåde den dag i birkefogedens sted, tingskriver Niels Willadsen og Rubert Frederiksen i Holme, Poul Sørensen i Lemming.
Otte mænd: Søren Vesten i Åbo, Rasmus Michelsen, Søren Rasmussen, Jens Pedersen, Jens Sørensen Vesten ibd, Niels Jensen i Ormslev, Niels Andersen ibd, Michel Jørgensen i Lemming.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, sandemænds ed. Rubert Frederiksen for tingsdom lod formelde lysningsvidne her af ting den 17 oktober nuværende år, lyste for lovmål anlangende skovhug, som skal være begået af Morten Poulsen i Stautrup og hans svend N.N. om natten tide imellem den 13 og 14 oktober i Råhøjskiftet tilhørende den gård Peder Jensen i Stautrup påbor. Advaret de dannemænd sandemænd her i birket efter lovligt kald og varsel derom at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten. Rubert Frederiksen lod formelde vidnesbyrdsvidne, klage og første kald den 31 oktober,

fol 187a

endnu lod formelde andet kald her af tinget udstedt den 14 november, ydermere vidnesbyrdsvidne 21 november, som her i tingbogen findes indført. Hvorefter Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne er mødt efter foregående lysning, klage, første og andet kald på sandemænd, så og vidne og syn angående Morten Poulsen i Stautrup for et ulovlig skovhug, han forleden fredag seks uger udi Stautrup skov haver begået i et uskift skov imod forbud, kongelig forordning, recessen og skovordinansen, de umyndige børn til største skade. Da er Rubert Frederiksen i dag sit 3 ting, at han de dannemænd sandemænd her i birket fremkalder herom at gøre deres ed og tov. Her imod at svare mødte Morten Poulsen for retten, fremlagde sit underskrevne svar, så formeldende: Eftersom jeg af velb. husbonds fuldmægtig søges og tiltales for vold, fordi at jeg haver hugget en liden bøg udi min egen skov, som mine sl forældre og jeg haver købt og betalt, så er dertil mit korte og enfoldige svar: At jeg ikke tror her er nogen lov given i Danmark, som mig tilholder at voldssøges fordi at jeg hugger i min egen skov, til min nødtørftighed og ikke til nogen upligt, at jeg som andre fattige bønder stedse behøver penge til adskillige mange store skatter og afgifter, og jeg har ikke andet at tage det af, end ejendommen jeg påbor. Og dersom det skal mig formenes, til nødtørftigen at bruge, synes mig at jeg sker største uret, idet jeg udi fornævnte skov ejer de fleste lodder. Formoder, at rettens betjente samt de dannemænd sandemænd dette foreskrevne vel observerer og der udi gør, så mig ingen uret vederfares. Begærer genpart af hvis for retten i den sag passerer, gerne begærende, at dette mit korte og enfoldige svar for retten må læses og påskrives og indføres i sandemandstovet, og mig siden igen tilstilles. Stautrup 28 november 1676, Morten Poulsen. Så blev samme svar og beretning for retten læst og påskrevet. Rubert Frederiksen på sin velb. husbonds vegne endnu som tilforn begærede fylding på sandemænd, nemlig Rasmus Jensen i Viby og Niels Sørensen ibd, som af fogeden blev opnævnt efter loven i den sag at gøre deres ed og tov. Sandemændene her i birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i

fol 187b

Tander og Jens Pedersen i Viby, samtlige for retten fremstod og afsagde, at efterdi Morten Poulsen i et uskift skovskifte imod forbud, KM forordning, så og recessen og skovordinansen, de umyndige børn til største skade, haver både rodhuggen og skovet, som bevises, af des årsag vidste de dannemænd sandemænd ej Morten Poulsen at befri, men svor ham et fuldt vold over. NB Morten Poulsen var til vedermålsting, begærede genpart.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, synsvidne. For retten fremstod Rasmus Jensen Amdi i Viby, Niels Sørensen i Viby, anden Niels Sørensen Loft og Mogens Nielsen ibd, vant og kundgjorde, eftersom de i dag 8 dage var lovlig opkrævet til tinget til syn på den halve gård udi Holme, som Anders Jensen Høgh udi bor, og befandtes den således.., hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. V.: Anders Sørensen og Jørgen Jensen ibd afhjemlede, at de i dag 8 dage varsel gav Anders Jensen Høgh i Holme for vidne og dom til 6-ugers dag.

** Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd som her næst tilforn er afhjemlet, og for dom til hus og bopæl. NB foregav at eftersom Anders Høgh i Holme haver beboet den 1/2 gård han påbor på en 4 års tid, og den antagen med tvende års friheder, og han den dog ikke forsvarlig vedligeholder efter recessen, som med synsvidne bevises, ikke heller tilbørlig tid udreder sin skyld og landgilde enhver til rette tid, da sættes i rette og formenes, at Anders Jensen Høgh sin gårds fæste til hans rette øvrighed haver forbrudt, og derpå var dom begærende. Ingen svar, opsat i 6 uger.

fol 188a

** Ydermere Rubert Frederiksen, delefoged, for restans. Beviste med stævningsmænd Jens Jensen og Rasmus Andersen i Ingerslev, som afhjemlede at have stævnet velb. husbonds tjenere i Tiset sogn for restans. Ingen svar.

** Rasmus Sørensen Winther i Holme, kirkeværge til Holme kirke, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Rasmus Olufsen i Skåde og Peder Mogensen i Holme, som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage stævnede Rasmus Knudsen i Holme og Søren Bech ibd for resterende Holme kirkes penge, nemlig 34 sdlr, som de ej efter anfordring betalt og fornøjet haver. Satte udi alle rette, og formener de bør at betale kirkens fordring skadesløs inden 15 dage eller efter dets forløb at have nam af deres bo, gods og bedste løsøre efter recessen. Ingen svar, opsat i 6 uger.

Tirsdag d. 5 december 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Sørensen Winther i Skåde, Jens Pedersen i Åbo, Jens Sørensen, Rasmus Michelsen, Søren Rasmussen ibd, Niels Andersen i Ormslev, Niels Jensen, Jep Michelsen ibd, Michel Jørgensen i Lemming.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, sandemænds ed. Rubert Frederiksen lod formelde lysningsvidne her af tinget den 24 oktober, da lyst for lovmål anlangende bordag og skælderi, som skal være øvet imellem Peder Jensen i Stautrup og Søren Jensen ibd på Stautrup gade den 18 oktober. Nok lod formelde vidnesbyrd, klage og første kaldsvidne 7 november, ydermere vidnesbyrdsvidne 14 november, andet kald 21 dito. Såsom samme vidner og hele proces fornævnte dage findes indført, derfor ikke nødig igen på denne sted at indskrive. Rubert Frederiksen efter foregående lysning i dag 6 uger, så og klage i dag måned, samt vindesbyrd og første kald på sandemænd såvelsom andet kald i dag 14 dage. Peder Jensen og Søren Jensen i Stautrup angående for bordag de med hverandre haver begået på Stautrup gade den 18 oktober sidst afvigte. Da var det

fol 188b

i dag lovligt hans 3 ting, at han de dannemænd sandemænd her i birket fremkalder herom deres ed og tov at fyldestgøre efter loven og birkeretten. Formente sagen så lovlig er forfulgt, han bør at stedes fylding. Her imod at svare mødte Peder Jensen, fremlagde sit skriftlige svar, ord efter andet formeldende: Så som jeg Peder Jensen i Stautrup ved voldsforfølgning til Havreballegårds birketing søges efter løs og ubevist beretning af Søren Jensen i Stautrup er gjort, således at jeg ham voldelig med hug og slag skulle have overfalden, hvilket han aldrig skal bevise med nogen synlige sår eller skader at være sket, hvilket jeg med sandfærdigt vidnesbyrd haver bevist, at jeg kørte på min retfærdige rejse ud til marken, mit lovlige ærinde at forrette, nemlig mit korn at så, ej måtte køre med fred, men med æreskilderi af ham er vorden angrebet og overråbt samt med sten efter kylet, som jeg havde været en kæltring eller og havde gjort en ugerning. Og ydermere truede og undsagde mig, så jeg fattige mand frygter for liv eller frelse, ret ligesom ingen fred eller lov var i landet. Så at dersom jeg havde gjort ham nogen skade, som jeg ikke gjorde, da havde jeg været hart nød og tvunget dertil, hvilket jeg vil formode, at de dannemænd sandemænd udi agt tager. Og mig fattige mand for den tiltale frikendes, og her udi anser min uskyldighed og hans skammelige forhold mod mig, på det jeg mod min vilje skulle være forårsaget, det på højere steder at ordele, tjenestelig begærende af rettens betjente, at dette må læses og udi sandmandstovet vorde indført, og mig genpart meddeles, om, mod forhåbning, sandmændene vold ville over sværge. Stautrup 5 december 1676 PIS. Samme svar for retten læst og påskrevet. Rubert Frederiksen på sin velb. husbonds vegne begærede fylding på sandemænd, nemlig Morten Poulsen og Rasmus Jensen i Stautrup, som af fogeden blev opnævnt efter loven i denne sag at gøre deres ed og tov. Sandemændene i birket, Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander og Søren Pedersen i Viby, samtlige for retten afsagde og gjorde deres ed og tov. Da efterdi fornævnte tvende personer her for retten tilspørges om nogen af dem haver bekommet nogen skade på nogen side i nogen måde, hvortil de vedgår ej skade på enten side har bekommet. Derfor vidste sandemændene dem ej vold at over sværge, men svor dem fri. Varsel hertil i sagen som i sagen som ovenfor står.

fol 189a

** Endnu på velb. husbonds vegne, sandemænds tov. Rubert Frederiksen lod formelde lysningsvidne her af tinget den 24 oktober, da lyst for lovmål anlangende noget jord, som Jørgen Jensen i Viby skal have pløjet fra Michel Knudsen over et høfde på Eskelund på Viby mark. Advaret de dannemænd sandemænd i birket at gøre deres ed og tov inden 6 ugers dag efter loven og birkeretten. Nok lod formelde vidnesbyrd, klage og første kaldsvidne, her af tinget udstedt den 7 november, ydermere vidnesbyrd og andet kald på sandemænd den 21 november udgået. Så som samme vidner og hele proces på fornævnte dage findes indført, derfor ej nødig på dette sted igen at indskrive. Rubert Frederiksen efter foregående lysning i dag 6 uger, så og klage i dag måned, samt vidner og vidnesbyrd og første kald på sandemænd, så og andet kald angående Jørgen Jensen i Viby for et stykke høfdeager tilhørende Michel Knudsen ibd, på Eskelund på Viby mark, som han voldelig den 19 oktober haver overpløjet, sået og harvet, som med syn og vidner er at bevise, hvorom tilforn er sket lovlig lysning, klage og første og andet kald. Bør at ske fylding på sandemænd. Herimod at svare for retten fremstod Jørgen Jensen af Viby, fremlagde af genpart tingsvidne i sagen er forhvervet, så og i særdeleshed fremlagde egen forhvervede opkrævelsesvidne med dato 7 november. Så og vindesbyrd og synsvidne her af tinget udstedt 14 november, alt her i tingbogen med tilhørige kald og varsel findes indført. Endnu ydermere fremlagde Jørgen Jensen sit skriftlige svar og erklæring, ord efter andet så formeldende: Eftersom jeg med voldsforfølgning tiltales og forfølges til Havreballegårds birketing, for min egen ager, som min dreng skal have udpløjet lige ved min nabos, så er her imod min korte svar og erklæring, for dette første, så formener jeg, at jeg ej nogen vold haver begået, efterdi at jeg slet intet haver taget noget med mig derfra, ikke heller gjort nogen voldsom gerning, hvorfor mig vold bør at oversværges. Formoder at Michel Knudsen bør først efter loven og recessen at vinde grunden og ejendommen, førend jeg ved vold bør at søges. Efterdi jeg med sandfærdigt vidnesbyrd beviser, at Michel Knudsen haver frapløjet min ager og lagt til hans høfde fire favne på længden af ageren og udi bredden over ageren, hvilken jord han sig haver tiltvungen år efter anden og sig til egen nytte haver brugt. Nu

fol 189b

udi så langsommelig tid, som med sandfærdig vidne og syn klarlig er at se og kan bevises, hvilken sag og gerning jeg mig vil have forbeholden at påtale, om min fattige formue kan tilstrække med Michel Knudsen på sine tilbørlige steder at udføre. Her forunden findes videre med vidne udi sagen ført, som jeg formoder højvise hr. landsdommer først bør at påkende, hvilke for sanden bør og kan at eragtes, og formener af sandemændene at vorde frikendt. Gerne begærende at dette for retten må anses og udi sandemændstovet indføres og mig genpart meddeles, Viby 5 december 1676 IIS. Så som samme svar og erklæring for retten læst og påskrevet blev. Rubert Frederiksen som tilforn på sin velb. husbonds vegne begærede fylding på sandemænd, Morten Poulsen og Rasmus Jensen i Stautrup, som af birkefogeden blev opnævnt og tilfuldte sandemændene i den sag at gøre deres ed og tov. Så fremstod sandemænd i birket, Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander så og Søren Sørensen Vesten i Åbo forordnet udi Jens Pedersens i Viby sandemands sted, eftersom han udi sagen var interesseret. Samtlige for retten sagde og gjorde deres ed i denne sag, at eftersom bør befindes i denne sag adskillige førte tingsvidner, vidnesbyrd og syn, som strider imod hverandre, da vidste sandemændene imidlertid samme vidner stande ved fuldmagt, ustævnet og kaldt, ej Jørgen Jensen i de måder nogen vold at oversværge, men svor ham fri. Varsel her i sagen som foreskrevet står.

** Rubert Frederiksen, delefoged, på velb. husbonds vegne, dom. Havde bevist med stævningsmænd Jens Jensen og Rasmus Andersen i Ingerslev, som afhjemlede efter recessen at have stævnet overalt velb. husbonds tjenere til hus og bopæl, for restans udi Tiset sogn. Jens Jørgensen Skov i Ormslev og Michel Jensen ibd afhjemlede, at de i dag 14 dage stævnede i Kolt og Ormslev sogne. I lige måde afhjemlede Jens Olufsen i Skåde og Peder Andersen ibd at have stævnet i dag 8 dage for dom og restans. Rubert Frederiksen fremlagde restans på hver, der findes skyldige, som for retten oplæst blev. Ingen svar. Satte i rette om enhver lovpligtig er at betale inden 15 dage eller lide nam. Afsagt for retten enhver pligtig er at betale sin husbond inden 15 dage, som foreskrevet står.

fol 190a

Tirsdag d. 12 december 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Michelsen i Åbo, Søren Vesten, Jens Pedersen, Søren Rasmussen, Jens Sørensen, Niels Jensen ibd, Jep Michelsen i Ormslev, Niels Andersen ibd.

** Mogens Nielsen i Viby, afkald. For tingsdom stod Rasmus Ibsen i Edslev på Mourits Olufsen som boede og døde i Viby hans efterladte børn, nemlig Kirsten Mouritsdatter, Anne og Maren Mouritsdatter og Oluf Mouritsen, samtlige deres vegne, udi hånd tog Mogens Nielsen, med hånd og mund udi lovlig tingslyd gjorde og gav ham og hans arvinger, for dem samtlige og alle deres arvinger, en fuldkommen og fast uigenkaldeligt afkald og endelig kvittering for alt hvis fædrene og mødrene arv og arveparter som dem samtlige og enhver for sig kunne med rette tilkomme og tilfalde efter deres sl forældre efter skiftebrevs formelding, som læst og påskrevet blev, det være sig udi korn, fæmon, løsøre eller andet, ved hvad navn det er, nævnes eller kaldes kan, aldeles intet undtagen i nogen måder. Thi takkede Rasmus Ibsen Mogens Nielsen for oprigtigt skifte, fuldt udlæg og nøjagtsom betaling. Og forpligtede Rasmus Ibsen sig for sig og sine arvinger på fornævnte Kirsten Mouritsdatter, Anne og Maren Mouritsdatter og Oluf Mouritsen, dem alle og deres arvinger, fødte og ufødte, at holde Mogens Nielsen og hans arvinger kvit og fri efter denne dag for al yderligere skifte og arvs fordring efter deres sl forældre.

Tirsdag d. 19 december 1676
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Michelsen i Åbo, Søren Vesten, Jens Pedersen, Jens Sørensen, Søren Rasmussen ibd, Niels Jensen i Ormslev, Jep Michelsen ibd, Mogens Nielsen i Viby.

Fornævnte dag var aldeles intet at gives beskrevet. Ellers Gud ombedes at han nådelig vil forlene os et fredeligt, glædeligt og lyksaligt tilkommende nyt år. Og det for Jesu Christi skyld. Amen.

fol 190b

ANNO 1677

Tirsdag d. 9 januar 1677
Birkefoged Oluf Rasmussen i Malling, tingskriver Niels Willadsen og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Sørensen i Ormslev, Niels Michelsen og Jens Sørensen, ?alle Nielsen, Niels Andersen ibd, Peder Mogensen i Holme, Jens Sørensen i Viby, Jens Nielsen ibd.

** Opnævnt ransnævninge: Michel Iversen i Edslev, Peder Thomasen ibd, Niels Frandsen i Endslev, Peder Thomasen i Ingerslev, Rasmus Michelsen ibd, Michel Mouritsen i Battrup, Peder Molbo i Holme, Morten Poulsen i Stautrup og Ove Pedersen ibd.
Kønsnævninge: Jens Michelsen i Ravnholt og Knud Michelsen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, dom. Lod formelde en opsættelse her af tinget den 28 november 1676, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Anders Sørensen og Niels Jensen i Holme, som afhjemlede efter recessen at de den 21 november stævnede og kaldte Anders Jensen Høgh i Holme til hus og bopæl for dom og lovmål, foregav og saggav ham, at eftersom Anders Høgh i Holme haver beboet den halve gård, han påbor, på en 4 års tid, og den antagen med tvende års friheder, og han den dog ikke forsvarlig vedligeholder efter recessen, som med syn og tingsvidne er at bevise, ikke heller tilbørlig tid udredet sin skyld og landgilde til hver rette tid. Satte derfor udi rette og formente, Anders Jensen Høgh sin gårds fæste til sin rette øvrighed at have forbrudt, og derpå dom begæret. Ingen svar. Sagen opsat i 6 uger, som er til i dag. Efter dets udgang nu igen mødte Rubert Frederiksen for retten, lod formelde et synstingvidne her af tinget den 28 november næst afvigte, såsom samme synsvidne formelder her i tingbogen fornævnte dag findes indført, hvorefter Rubert Frederiksen var endelig dom begærende. Anders Jensen Høgh mødte for retten, herimod svarede, sagde han havde betalt på det nærmeste sin landgilde, men dersom hans husbond ville have ham derfra, kunne han ikke gøre andet derved. Da efter tiltale og gensvar og som

fol 191a

med synsvidne bevises, at Anders Jensen Høgh ej sin gård forsvarlig vedligeholder, og den dog ham med frihed haver været forundt, fordi han den forsvarlig skulle vedligeholde, tilmed ikke heller udi tilbørlig tid ydet sin gårds landgilde, hvilket han og selv for retten her i dag haver vedgået, da vides ej rettere her udi at kende, end at Anders Andersen [Jensen] Høgh for sådan modvillighed bør at have sit fæste forbrudt.

** Rasmus Sørensen Winther i Holme, forrige kirkeværge til Holme kirke, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget den 28 november næst afvigte udstedt, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Rasmus Olufsen i Skåde og Peder Mogensen i Holme, som afhjemlede efter recessen, at de fornævnte dag 8 dage lovligt stævnede Rasmus Knudsen i Holme og Søren Bech ibd for resterende Holme kirkes penge, nemlig 34 sdlr, som de efter anfordring ej betalt og fornøjet haver. Satte udi alle rette og formente, fornævnte Rasmus Knudsen og Søren Bech pligtige er og bør at betale kirkens fordring skadesløs inden 15 dage eller at have nam af deres bo, gods og bedste formue i hvor det findes kan, efter recessen. Ingen svar. Derfor sagen opsat udi 6 uger, efter dets udgang er nu mødt Rasmus Sørensen Winther, som til bevis fremlagde velvise borgmester Jesper Nielsen i Århus hans underskrevne attest, ord efter andet så formeldende: Holme kirke, blev efter regnskabs forklaring og slutning fra anno 1672 til årsdagen 1673 skyldig til sine værger Mogens Pedersen og Rasmus Sørensen i Holme, 44 sdlr, og de derimod at svare udgifterne, hvilket således af kirkebogen er ekstraheret ved mig, underskrevne. Århus 12 april 1675. Jesper Nielsen Hutfeldt. Derpå fandtes således skrevet: Herpå haver Rasmus Knudsen i Holme, kirkens værge, betalt 10 sdlr til mig, underskreven Rasmus Sørensen eghd. For retten læst og påskrevet, hvorefter og forrige irettesættelse Rasmus Sørensen nu som tilforn var endelig [dom] begærende. Her imod at svare Rasmus Knudsen i Holme på sin egen og Søren Nielsen Bechs vegne ibd, nu Holme kirkes værger. Fremlagde udi rette Holme kirkes regnskabsbog, hvor iblandt kirkens regnskabsforklaring og slutning formelder fra 1672 og til 1673 således. Lignet udgifterne imod indtægterne, da bliver kirken fremdeles

fol 191b

skyldig til hendes værger Mogens Pedersen og Rasmus Sørensen penge, 44 sdlr, Jesper Nielsen Hutfeldt. Fra 1673-74, likvideret, da bliver Rasmus Knudsen og Søren Nielsen skyldige til kirken penge 1 sdlr, og tilkommer de forrige værger Mogens Pedersen og Rasmus Sørensen, når dette års rugtiende afkortes hos kirken, penge 40 sdlr. Denne kirke er derforuden skyldig til Tranbjerg kirke 30 sdlr. Jesper Nielsen Hutfeldt. Fra 1674-75 lignet, da bliver disse værger, Rasmus Knudsen og Søren Nielsen, skyldige til kirken penge 10 sdlr, de forrige værger Mogens Pedersen og Rasmus Sørensen haver fremdeles hos kirken tilgode, når de overskyende 10 sdlr afdrages fra deres summa, penge 30 sdlr. Henrich Blichfeld, Jesper Nielsen Hutfeldt. Så som samme Holme kirkebog formelder, læst og udi skrevet. Herhos fremlagde Rasmus Knudsen på sin egen og medbroders vegne sin underskrevne indlæg og beretning, ord efter andet så formeldende: Så som Rasmus Sørensen Winther i Skåde og Mogens Pedersen i Holme, forrige kirkeværger til Holme kirke, ved retten til namsdom søger for en sum penge, som fornævnte kirke skal være dem skyldig bleven, midlertid at de var kirkeværger, og de samme dom i dag agter over os at forhverve, da er dette imod dem vores korte og enfoldige svar. At efterdi ej skal bevises at vi fattige mænd noget af kirkens indkomst hos os udi beholdning haver, og kirken såvel os allerede penge skyldig som dem, som med kirkeregnskab agtes at bevises, tilmed og formener vi, at dersom dom over kirken eller os skulle forhverves, burde kirkens rette patron lovligt kald og varsel derfor at have, eftersom det er kirkens gæld og ej vores. Formener os derfor således for fornænvte mænds tiltale fri at være. Gerne begærendes, at vores enfoldige svar måtte anses, læses og påskrives og indføres udi hvis udi den sag for retten bliver afsagt, og os genpart deraf tilstiles. Holme, 9 januar 1677. RKS Rasmus Knudsen SNS Søren Nielsen Bech. Som samme beretning og indlæg for retten blev læst og påskrevet. Med flere ord og tale parterne imellem faldt da, efter tiltale, gensvar og den sags beskaffenhed, og som for mig fremlægges og bevises med velvise borgmester Jesper Nielsens underskrevne attest og vidne, at Holme kirke er bleven til endelig regnskabs slutning fra år 1672-73 sine værger Rasmus Sørensen Winther og Mogens Pedersen i Holme skyldig penge 44 sdlr,

fol 192a

hvorpå er vorden betalt af de nuværende kirkeværger Rasmus Knudsen og Søren Nielsen rede penge 10 sdlr, som de og udi deres regnskab er vorden godtgjort, og af de indstævnede kirkeværger Rasmus Knudsen fremlægges kirkens regnskabsbog, hvilken regnskaber findes udi indført, og af M. Henrich Blichfeld og borgmester Jesper Nielsen underskreven. Og endmere bevises at være på hans KM vegne igennemset af hans højgrevelige excellens, nu sl hos gud, grev Mogens Friis, og bemeldte gæld da af ham ikke er vorden påanket eller ugyldig er agtet. Efter slig lejlighed vides ikke rettere her udi at kende, end at de nuværende kirkeværger Rasmus Knudsen og Søren Nielsen jo bør at betale de forrige værger Rasmus Sørensen Winther og Mogens Pedersen de resterende penge, 30 sdlr, inden 15 dage eller derfor at lide nam udi deres bo efter recessen. Og de igen at gøre sig betalt af kirkens indkomst.

Tirsdag d. 16 januar 1677
Jens Eskesen i Viby den dag udi birkefogedens sted, Tingskriveren.
Otte mænd: Niels Michelsen i Ormslev, Jens Sørensen, Jens Nielsen, Niels Andersen, Niels Sørensen Vesten, Poul Jensen, Oluf Nielsen, alle ibd.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Lyste for lovmål anlangende skovhug som Peder Nielsen i Viby og Jens Mortensen ibd sidst forleden tirsdag den 9 januar i Viby Bøgeskov haver begået. Advaret sandemændene efter lovlig medfart inden 6-ugersdag derom at gøre deres ed og tov efter loven, recessen og birkeretten.

Tirsdag d. 23 januar 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Michelsen i Ormslev, Jens Sørensen, Niels Sørensen, Poul Jensen, Jens Nielsen, Niels Andersen, Niels Sørensen, alle i Ormslev, Peder Jensen i Viby.

Samme fornævnte dag var aldeles intet at bestille eller i nogen måder at gives beskrevet.

fol 192b

Tirsdag d. 30 januar 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Michelsen i Ormslev, Niels Sørensen, Søren Andersen, Jens Sørensen ibd, Jørgen Jensen i Viby, Jens Nielsen i Ormslev, Niels Sørensen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbond Constantins vegne, klagevidne. Rubert Frederiksen gav last og klage over Peder Nielsen Lyng udi Viby og Jens Mortensen ibd for ulovlig skovhug de haver begået udi Viby skov tirsdagen eftermiddag, som var den 16 januar sidst afvigte, som den velb. herre selv dem der funden og pantet haver, hvilket med syn og vidnesbyrd agter at gøres bevisligt. Hvorom advaret de dannemænd sandemænd her udi birket, at de i dag måned her til tinget fremkommer, herom deres ed og tov at fyldestgøre efter loven og birkeretten. Vant og bestod Peder Eskesen i Viby og Søren Michelsen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage gjorde og gav Peder Nielsen Lyng og Jens Mortensen i Viby lovligt varsel for denne klage og 1 kald her i dag at tage beskrevet.

Tirsdag d. 6 februar 1677
Poul Jensen i Tander den dag i birkefogedens sted, tingskriver Niels Willadsen og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Sørensen i Lemming, Jens Christensen, Knud Nielsen, Rasmus Nielsen, nok Knud Nielsen, Rasmus Sørensen, Anders Nielsen alle ibd.

Fornævnte dag var ganske intet at bestille.

Tirsdag d. 13 februar 1677
Anders Nielsen i Lemming den dag i birkefogedens sted, tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Christensen i Lemming, Knud Nielsen, Rasmus Nielsen, anden Knud Nielsen, Rasmus Sørensen, Søren Poulsen og Peder Nielsen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Efter foregående lysning, klage og første kald, var det i dag andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket, advaret dem at møde her til ting i dag 14 dage, deres ed og tov at gøre efter loven og birkeretten anlangende skovhug som Peder Nielsen i Viby og Jens Mortensen ibd haver begået den 16 januar.

fol 193a

Tirsdag d. 20 februar 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Knud Nielsen i Lemming, Peder Michelsen ibd, Jørgen Jensen i Viby, Jens Thomasen, Rasmus Jensen, Rasmus Poulsen, Poul Jensen, Knud Sørensen og Søren Poulsen ibd.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, vidne. Varsel som i sagen tilforn afhjemlet. For retten fremstod Søren Christensen Skytte tjenende velb. Marselis på Stadsgård og udi retten fremviste tvende økser, som han udi velb. hans herres nærværelse pantede fra Peder Nielsen Lyng og Jens Mortensen i Viby udi Viby Bøgeskov næst afvigte den 16 januar, hvor de da befandtes enhver af dem at have huggen en risbøg, og Jens Mortensen havde læsset sin på vognen og kørt fra stedet dermed, men Peder Lyng stod endda og hug den i stykker, som han havde den rodhugen, og læssede den på vognen, hvilket forestående Søren Christensen således aflagde ved ed efter recessen. Og var med Rubert Frederiksen og de otte mænd til vedermålsting, så og hørte dette vidne gik beskrevet.

Tirsdag d. 27 februar 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jørgen Jensen i Viby, Rasmus Nielsen Godsen ibd, Jens Christensen i Lemming, Søren Rasmussen, Peder Michelsen, Knud Nielsen ibd, Niels Andersen i Ormslev, Niels Sørensen i Harlevholm.

** Velagte Søren Olufsen i Fløjstrup, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Michel Poulsen og Rasmus Nielsen, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede og kaldte Michel Iversen i Edslev lovlig til hus og bopæl for dom. Søren Olufsen tiltalte Michel Iversen for resterende penge, 29 sdlr og 2 års rente, han skyldig er efter hans underskrevne brev og forpligts indhold, de dato Fløjstrup 1663 den 1 januar, som han ej godvilligen efter ofte maning har villet betale. Satte udi rette om Michel Iversen lovpligtig er og bør at betale fornævnte resterende penge med processens bekostning inden 15 dage eller derfor at ske nam og fuldt udlæg af hans bo, gods og bedste formue, hvor det findes kan

fol 193b

efter recessen. Derpå var endelig dom begærende. Så blev Michel Iversen 1, 2 og 3 sinde lydeligt anråbt, om han selv eller nogen på hans vegne havde at svare eller erklære, og ingen fremkom. Da er sagen for nogen lejligheds skyld til doms opsat udi 6 uger.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne. Efter foregående varselsafhjemling, som Rubert Frederiksen i dag lod formelde, lysningsvidne her af tinget den 16 januar, klage og første kald på sandemænd 30 januar, andet kald 13 februar, vidnesbyrdsvidne 20 februar anlangende Peder Nielsen Lyng og Jens Mortensen i Viby, som er befunden i Viby Bøgeskov, enhver af dem at have huggen en risbøg, efter forindførte tingsvidnes formelding, var det i dag Rubert Frederiksens tredie kald på sandemænd, derfor begærede fylding på sandemændene i den sag at gøre deres ed og tov. Da eftersom ingen af sandemændene er mødt uden alene Søren Pedersen Leth udi Harlevholm, ej heller så mange mand ved tinget, at to deraf til fylding efter loven kunne bekommes, kunne af dets årsag ej vorde fylding sat, eller tov blive gjort. Udi samme sag første ting til voldsdele.

Tirsdag d. 6 marts 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander, Jens Pedersen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Andet ting til voldsdele over Peder Nielsen Lyng og Jens Mortensen i Viby for skovhug efter forindførte tingsvidnes formelding etc. Personerne er blevet soldat, sagen er ophævet.

Tirsdag d. 13 marts 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og
Otte mænd: Michel Andersen i Viby, Rasmus Pedersen, Jens Ovesen, Jens Jensen, Jens Pedersen, Peder Jensen Hansen, Jens Thomasen ibd, Jens Sørensen Vesten i Åbo.

** Velfornemme Søren Nielsen Ridefoged på sin velb. herres vegne. Beviste med kaldsmænd, Jens Jensen og Jens Ovesen i Viby, som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage

fol 194a

stævnede og kaldte Jørgen Jensen i Viby til hus og bopæl for dom. Saggav Jørgen Jensen for resterende landgilde for år 1676, formener at eftersom han ikke efter recessen sin skyld udi lov tide haver ydet, nemlig til Mortensdag, at han bør sit fæste at have forbrudt og gården til faredag at ryddeliggøre, hvorpå dom begæredes. Jørgen Jensen mødte udi rette og svarede, at fornævnte havre havde han endnu ej ydet, men været ved Bisgård på lørdag sidst forleden med havren, og ej kunne få den målt, fordi Søren Nielsens tjener havde ej nøglen til porten. Med flere ord og tale parterne imellem faldt, da efter tiltale og gensvar, og som Jørgen Jensen selv her inden ting vedgår, at der endnu rester af hans gårds landgilde for forgangen år 1676, fire tønder, to skæpper arre, og selv bekender dem ej at have tilbuden at yde før nu næst afvigte lørdag, og Jørgen Jensen derforuden for retten foregiver gerne sin gård at ville kvittere, da efter slig lejlighed, og som Jørgen Jensen ej sin landgilde udi rette tid efter recessen og sit fæstebrevs indhold haver ydet og klargjort, da bør han at have sin gårds fæste forbrudt og sin gård til næste faredag ledig at gøre, med mindre hans husbond den gode herre Constantin von Marselis ham anderledes vil benåde.

** Velagte Anders Hansen på velfornemme Mourits Hansen på Kærbygård hans vegne, lyste for lovmål anlangende gevalt, som skal være øvet udi bemeldte Mourits Hansens hus i Edslev.

Tirsdag d. 20 marts 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Ove Pedersen i Stautrup, Rasmus Jensen, Morten Poulsen, Peder Jensen, Jens Rasmussen, Jens Sejersen alle ibd, Jens Eskesen i Viby og Jens Nielsen i Ingerslev.

** Velagte Henrich Jensen på Skanderborg slot på sin husbond Just Hansens vegne. Lyste for lovmål anlangende en person som er taget til soldat, agter videre at udføre.

** Anders Hansen med fuldmagt på Mourits Hansen på Kærbygård hans vegne, æskede vidne. For retten fremstillede varselsmænd Michel Nielsen og Peder Michelsen i Lemming, som afhjemlede ved ed efter recessen at de ?dag 8 dage næst forleden varsel gav efterskrevne

fol 194b

til hus og bopæl: velagte Søren Nielsen, ridefoged over Havreballe- og Stadsgård, Christen Ladefoged på Stadsgård, Anders Sørensen, Niels Bech og Niels Kudsk som tjener ibd, Christen Boder på Havreballegård, Søren Nielsen i Markhuset og Rasmus Jensen i Østerby, item Michel Iversen i Edslev for klage og vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod Christen Pedersen i Edslev, gav last og klage over Christen Boder på Havreballegård og Søren Markmand fordi imellem den 5 og 6 marts næst afvigte, med deres medfølgere som forestår, er indkommet udi hans fæstehus i Edslev om natten, som han ville gå til sin seng, og med vold og slag på ham og hans hustru Sidsel Jensdatter overfalden og siden førte ham til Stadsgård og derfra til Århus, og der lod ham indskrive til soldat. Og var Anders Hansen med Christen Pedersen og hans hustru Sidsel Jensdatter for retten til vedermålsting, så og hørte denne klage gik beskrevet.

** Anders Hansen beviste med stævningsmænd Michel Nielsen og Peder Michelsen i Lemming, som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage stævnede for dom Søren Sørensen i Edslev og i lige måde afhjemlede Michel Nielsen i Lemming og Michel Rasmussen i Kasted, at de i går 8 dage stævnede for dom Poul Andersen i Holme og hans søn Anders Poulsen for han er undvigt af hans tjeneste i Battrup og ikke indstillede sig efter anmodning til denne sidste soldaterudskrivning. Formener derfor at han efter KM sidst udgangne forordning bør at gå soldat. I lige måde saggav Søren Sørensen fordi han ikke haver mødt efter anmodning til udskrivning, men veg fra hans hus og bopæl. Formener han og bør gå soldat. Derpå dom begæret, ingen svar. Opsat 8 dage.

** Michel Erichsen Loft i Østerby på sin egen og lavsbrødres vegne, æskede vidne. For retten fremstillede kaldsmænd Rasmus Michelsen og Ejler Jacobsen i Østerby, som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage varsel gav Anders Andersen og Peder Jensen Thrimmel i Kolt for vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod Jens Sørensen i Kolt, Knud Jensen, Søren Rasmussen, Anders Jensen ibd, samtlige og enhver særdeles vant ved højeste helgens ed efter recessen, at fornævnte Anders Andersen, barnefødt i Kolt, havde tjent Peder Jensen Thrimmel i Kolt og været i hans brød og arbejde siden nu næst afvigte Mikkelsdag og indtil den sidste soldaterudskrivning efter KM order skete. Ydermere vant fornævnte vidnesbyrd samt Peder Erichsen og Søren Erichsen i Bering, at det er dem vitterligt, at de samtlige så at Anders Andersen den dag de udførte Kolt kirkes tiendekorn, han da kørte sin husbond Peder Jensen Thrimmel hans heste og slæde ud til Århus med fornævnte tiendekorn. For retten fremstod Jens Jensen i Hasselager og svarede, at Anders Andersen havde ingen varsel fået hos ham. Og var de med hverandre til vedermålsting.

fol 195a

Tirsdag d. 27 marts 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Ove Pedersen i Stautrup, Morten Poulsen, Jens Sejersen, Poul Jensen, Peder Jensen, Rasmus Jensen, alle ibd, Niels Sørensen i Viby.

** Mourits Hansen, forvalter på Kærbygård, æskede synsvidne. For retten fremstod varselsmænd Peder Michelsen i Lemming og Michel Nielsen ibd, afhjemlede ved ed efter recessen at de i dag 14 dage næst forleden kald og varsel gav Søren Nielsen, ridefoged til Havreballe og Stadsgård, Christen Ladefoged på Stadsgård, Anders Sørensen, Niels Bech og Niels Knudsen som tjener ibd, Christen Boder på Havreballegård, Søren Nielsen i Markhuset, Rasmus Jensen i Østerby, item Michel Iversen i Edslev for vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Frands Rasmussen i Battrup og Rasmus Ibsen i Edslev, afhjemlede ved højeste ed efter recessen, at de i dag 8 dage synede og så Sidsel Jensdatter i Edslev, og da befandtes hendes venstre arm og armbue et sort-blå streg, som syntes at være slagen. Og ellers så de bag på hendes ryg to blåartige stød, hvorfor hun beskyldte Christen Boder på Havreballegård for at have givet, den gang de tog hendes mand. I lige måde for retten fremstod Jens Sørensen i Ormslev og Rasmus Ibsen i Edslev, afhjemlede efter recessen, at de for ungefær 14 dage siden synede og så Axel Pedersen Wulf i Edslev, og da befandtes han på den højre hånd over to fingre et åbent sår, som syntes at kunne være gjort med en degen, for hvilken skade han beskyldte Christen Boder på Havreballegård og Rasmus Jensen i Østerby at have gjort ham. Og var fornævnte vidnesbyrd med Mourits Hansen til vedermålsting.

** Mourits Hansen. Efter foregående lysning, klage, syn og vidne var det i dag udi foreskrevne sag første kald på de dannemænd sandemænd her i birket, advaret dem, at de i dag måned gør deres ed og tov i den sag.

** Endnu fremdeles vidne. For retten fremstillede varselsmænd Peder Michelsen og Michel Nielsen i Lemming, at de i dag 8 dage for vidne varsel gav Anders Poulsen, nu i Holme, for vidne her i dag at tage beskrevet. I lige måde afhjemlede, at de i dag 14 dage varsel gav Søren Sørensen i Edslev til hus og bopæl. Efter kald og varsel afhjemlede var,

fol 195b

så for retten fremstod Frands Rasmussen i Battrup, vant ved helgens ed efter recessen, at Anders Poulsen, nu igen hos sin fader Poul Væver i Holme, at han var i forgangen vinter udi virkelig tjeneste med ham, indtil nu sidste påbud om soldaterudskrivning, og da kom han fra ham til sine forældre. Ved lige svorne ed vant Rasmus Ibsen i Edslev og Jørgen Jørgensen ibd, at det er dem i guds sandhed vitterligt, at Anders Poulsen var udi tjeneste med Frands Rasmussen i Battrup indtil sidste påbudne udskrivning skete. Endnu ved lige svorne ed vant Jens Sørensen i Ormslev og Rasmus Ibsen i Edslev, at det er dem i guds sandhed vitterligt, at Søren Sørensen var til huse hos Jørgen Jørgensen i Edslev indtil nu sidste udskrivning skete, og derfra undvigte formedelst udskrivning. Og var fornævnte vidnesbyrd med Mourits Hansen til vedermålsting.

** Fremdeles Mourits Hansen, en dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting den 20 marts næst forleden, formeldende da at være bevist med stævningsmænd Michel Nielsen og Peder Michelsen i Lemming, som afhjemlede ved ed, at de fornævnte dag 8 dag tilforn stævnede for dom Søren Sørensen i Edslev, så og i lige måde afhjemlede Michel Nielsen i Lemming og Michel Rasmussen i Kasted, at de den 12 marts stævnede for dom Poul Væver i Holme og hans søn Anders Poulsen. Saggav Anders Poulsen for han er undvigt af hans tjeneste i Battrup og ikke indstillede sig efter anmodning til denne nu sidste soldaterudskrivning. Så og Søren Sørensen fordi han og ikke haver mødt siden KM sidst udgående forordning, efter anmodning, til udskrivning, men veg fra hans hus og bopæl. Formente, fornævnte Anders Poulsen og Søren Sørensen efter KM forordning bør at gå soldat for Kærbygårds gods, derpå begæret dom. Så blev fornævnte personer 1, 2 og 3 sinde lydelig påråbt, men ingen fremkom. Da er sagen opsat udi 8 dage, som er til i dag. Efter dets udgang er mødt Mourits Hansen, for retten fremstillede varselsmænd og vidnesbyrd, ord efter andet at følge, så som næst forestår, hvorefter Mourits Hansen som tilforn var endelig dom begærendes. Hvor imod blev fremlagt et underskrevet svar, så formeldende: Så som velfornemme mand Mourits Hansen på Kærbygård ved retten lader søge og tiltale en min søn, nemlig Anders Poulsen, og beskylder ham at han ej til denne sidste påbudne udskrivning har villet møde, da er dette imod Mourits Hansens angivende på min umyndige søns vegne mit enfoldige svar; at der udskrivningen angik, er min søn med hans lægdsmand mødt for hans excellens stiftslensmanden, og da af hr lensmand så vel som af kongelig velbetroet kaptajn udygtig kendt, og forlovet at gå i sit behold igen, hvilket er sket udi Mourits Hansens egen nærværelse, så den gode mand ej med billig årsag kunne tilkomme

fol 196a

med rette ham i så måder at efterstræbe, eftersom han ej en gang kan være sin egen værge, langt mindre at tjene hos KM for en soldat, hvilket kan erfares deraf, det han ikke endnu er af nogen præst dygtig kendt for at give konfirmation, hvilket skal blive bevisligtgjort, om behov fornøden. Formoder ham derfor således for Mourits Hansens tiltale fri at være, begærende gerne, at dette mit enfoldige svar måtte læses og påskrives og indføres udi hvis udi denne sag for retten passerer. Holme 27 marts 1677, Poul Nielsen eghd. Samme svar for retten læst og påskrevet. Da efter tiltale og gensvar og som for mig bevises, at Anders Poulsen haver tjent Frands Rasmussen i Battrup nu i vinter, og der været udi virkelig tjeneste med ham, indtil nu sidste soldaterudskrivning efter kongelig ordre skete, hvilket og med hans faders Poul Væver udi Holme hans svar på sin søns vegne kan ses ret at være, alene at han foregiver hans søn udygtig af hans excellens stiftsbefalingsmanden at skulle være kendt, hvorom til bevis intet for mig fremlægges. Efter slig lejlighed vides ej rettere end han jo bør at gå soldat, såfremt kgl dertil forordnede officerer ham dygtig eragter. Belangende Søren Sørensen, da som for mig bevises, at han haver været hos Jørgen Jørgensen i Edslev og fra ham bortgik formedelst den sidste soldaterudskrivning, dog så han ej er mødt til nogen erklæring eller genmæle, bør han at gå soldat, om han dertil kan dygtig eragtes.

Tirsdag d. 3 april 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Jensen i Stautrup, Jens Sejersen, Jens Rasmussen ibd, Jørgen Jensen i Viby, Jørgen Madsen, Rasmus Rasmussen ibd, Peder Thomasen i Ingerslev, Mads Sørensen i Harlevholm.

** Velagte Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbond Constantin von Marselis hans vegne. Vidne. Fremstillede varselsmænd Søren Jensen i Stautrup og Laurs Sørensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage varsel gav Just Hansen på Skanderborg slot og talte med portneren Jørgen Pedersen for vidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod for retten efterskrevne vidnesbyrd, nemlig Jens Jensen i Viby, vant ved helgens ed efter recessen, at Anders Pedersen, født i Gram, tjente Niels Pedersen Hyrde i Viby i forgangen efterhøst på en seks ugers tid, og nu forleden søndag den 4 marts kom atter udi tjeneste med ham. Og var hos ham udi fire dage. Og imidlertid blev lånt til præsten at tærske, formedelst hyrden havde ikke at fly ham at bestille, førend fæet kom i marken. Og blev så den 8 marts antaget til soldat som han stod udi præstens lade og tærskede. Ved lige svorne ed vant Jens Sørensen Smed i Viby, Jens Ovesen, Jens

fol 196b

Sørensen, Jens Jensen og Niels Knudsen ibd, enhver særdeles, som Jens Jensen vant haver. Niels Pedersen Hyrde for retten fremstod, ved gud og sin salighed vidnede, at hans broder Anders Pedersen var hos ham i forgangen efterhøst nogen tid, og nu forleden den 4 marts atter kom til ham og tilsagde ham tjeneste på ny, og ville tjene ham i sommer. Og imidlertid de 4 dage han var hos ham, blev lånt til præsten at tærske, hvor han den 8 marts blev antagen til soldat, og ydermere vant, at han ikke havde bud efter hans broder, men kom til ham og støttede sig på ham, og ville tjene ham. Og var Jens Sørensen på Skanderborg på velfornemme Just Hansens vegne til vedermålsting med foreskrevne vidnesbyrd, dertil begærede genpart.

Tirsdag d. 10 april 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Ove Pedersen i Stautrup, Morten Poulsen, Poul Jensen, Jens Sejersen ibd, Rasmus Knudsen i Holme, Peder Sørensen, Peder Jensen ibd, Rasmus Godsen i Viby, Jens Pedersen ibd.

** Mourits Hansen, forvalter på Kærbygård, fremstillede kaldsmænd Michel Nielsen og Peder Michelsen i Lemming, som afhjemlede efter recessen at de i dag 3 uger varsel gav sandemændene her i birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander og Niels Sørensen i Viby for deres ed og tov i efter følgende sag at gøre nu førstkommende i dag 14 dage, anlangende hvis skade Christen Pedersen og hans hustru, så og Axel Pedersen i Edslev med fortræd dem og Mourits Hansen skal være tilføjet, efter vidner, foregående kald og varsel. Advaret fornævnte sandemænd i dag 14 dage herom at gøre deres ed og tov efter loven, recessen og birkeretten.

** Endnu Mourits Hansen, fremstillede stævningsmænd Michel Nielsen og Peder Michelsen i Lemming, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage stævnede og kaldte velb. Constantin von Marselis til Havreballegård og Stadsgård, så og i dag måned stævnede Søren Nielsen, fuldmægtig på Stadsgård for dom. Saggav Søren Nielsen for han for nogen tid siden med magt imod Mourits Hansens vilje haver taget sin tjener Christen Pedersen udi Edslev og ladet ham indrullere til soldat for sin princpals gods. Satte udi rette og formener, Søren Nielsen haver der udi gjort uret og bør at lide tiltale som ved bør, derpå begærede Mourits Hansen dom. Søren Nielsen begærede opsættelse en måned.

** Søren Olufsen i Fløjstrup æskede dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting den 27 februar, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Michel Poulsen og Rasmus Nielsen

fol 197a

som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de 8 dagen tilforn til hus og bopæl lovlig stævnede og kaldte Michel Iversen i Edslev for dom. Tiltalte og saggav ham for resterende penge, 29 sdlr og to års efterstående rente, han skyldig er efter hans underskrevne brev og forpligts indhold de dato Fløjstrup 1 januar 1663, som han ej godvilligen efter ofte maning haver villet betale. Satte udi rette om Michel Iversen pligtig er og bør sin udgivne brev og obligation at indløse og betale fornævnte resterende penge med procesomkostning inden førstkommende 15 dage eller derefter at ske nam og fuldt udlæg derfor af hans bo, gods og bedste formue, ihvor det findes kan efter recessen. Derpå begæredes endelig dom. Ingen svar, endog Michel Iversen 3 sinde lydeligen for retten anråbt blev. Opsat i 6 uger, som er til i dag. Efter opsættelsesformelding er nu igen mødt Søren Olufsen og fremlagde for retten Michel Iversens underskrevne skadesløsbrev og forpligt, ord efter andet så formeldende: Kender jeg mig, Michel Iversen, nu boende i Edslev, og hermed vitterligt gør for alle udi dette mit åbne brev, mig af ret vitterlig gæld skyldig jeg er Laurits Pedersen i Fløjstrup 34 sdlr, som han mig venligen lånt og med forstrakt haver, hvilke foreskrevne 34 sdlr med sin tilbørlige rente jeg, Michel Iversen, bepligter mig eller mine arvinger redeligen og vel at betale Laurits Pedersen eller hans arvinger nu til Mikkelsdag anno 1663, ham og hans arvinger skadesløs og uden skade i alle måder. Og det at holde som skrevet står på min gode tro, ære og love, og det såfremt som jeg er en ærlig mand, at dette af mig uryggeligt holdes og efterkommes skal, haver jeg min egen hånd underskrevet og venligen ombedt Knud Sørensen Skytte i Fløjstrup med mig at underskrive. Fløjstrup, nytårsdag 1 januar 1663. Michel Iversen eghd, Knud Sørensen Skytte eghd. Og på samme brev findes således skrevet, er renten betalt til 74; er betalt på hovedsummen 3 sdlr, nok 2 sdlr, så som samme brev og forpligt i sig selv udviste og formeldte, nu såvel som tilforn for retten fremlagt, læst og påskrevet blev, hvorefter Søren Olufsen var endelig dom begærende. Så blev Michel Iversen trende sinde lydeligen for retten påråbt, men ingen fremkom. Da efter tiltale, og eftersom Michel Iversen af

fol 197b

Edslev ved retten søges og tiltales for lånte og forstrakte penge, 29 sdlr og resterende rente, han skyldig er efter hans udgivne skadesløsbrev og forpligt, for retten fremlagt, hvor imod ingen erklæring gjort er, og sagen i fulde 6 uger haver været optagen, da vide jeg ej rettere her udi at kende, end at Michel Iversen jo pligtig er og bør sin udgivne brev og forpligt at indfri og betale fornævnte 29 sdlr og efterstående rente til skadesløs fornøjelse inden 15 dage eller efter dets forløb at lide nam og have fuld udlæg af hans bo og bedste formue, hvor det findes kan efter recessen.

Onsdag d. 18 april 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og Peder Jensen i Holme.
Otte mænd: Jens Eskesen i Viby, Jens Thomasen, Jørgen Tømmermand, Niels Sørensen, Rasmus Pedersen, Michel Andersen, Rasmus Poulsen ibd, og Niels Sørensen i Harlevholm.

** Mourits Hansen, forvalter på Kærbygård, æskede vidne. For retten fremstillede varselsmænd Michel Nielsen og Peder Michelsen i Lemming, som afhjemlede efter recessen, at de den 13 marts næst forleden varsel gav Søren Nielsen, ridefoged over Havreballe og Stadsgård, Christen Ladefoged på Stadsgård, Anders Sørensen, Niels Bech og Niels Kudsk som tjener ibd, Christen Boder på Havreballegård, Søren Nielsen i Markhuset og Rasmus Jensen i Østerby, item Michel Iversen i Edslev, for vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod Jørgen Jørgensen i Edslev, vant ved helgens ed, at han så imellem den 5 og 6 marts at der kom følgende to karle med Christen Pedersen af Edslev, og fulgtes med ham op mod Ormslev, men hvem det var vidste han ikke. Anne Andersdatter vant ved lige ed, at fornævnte aften, da kom der tre karle, nemlig Anders Sørensen, Christen Ladefoged, den 3 kendte hun ikke, og ledte efter Axel Pedersen, dog de først spurgte om forlov af hendes mand Jørgen Jørgensen. Jørgen Jørgensen tilstod at han gav dem forlov til. Inger Rasmusdatter vant, at der kom nogle karle og ledte efter Axel Pedersen, og ikke hun så de gjorde nogen overlast. Ved lige svorne vant Johanne Rasmusdatter, at hun så nogle karle ledte efter Axel Pedersen, men hvem det var vidste hun ikke. Maren Jensdatter ibd vant ved lige svorne ed at hun så 3 karle kom til Christen Pedersens dør om natten sildig, og så fulgtes Christen Pedersen ud med dem, men hvem de var vidste hun ikke. Søren Nielsen, ridefoged, var til vedermålsting, begærede genpart.

fol 198a

Tirsdag d. 24 april 1677
Rubert Frederiksen i Holme forordnet den dag udi birkefogedens sted, Niels Willadsen, tingskriver, og Michel Andersen i Viby.
Otte mænd: Rasmus Rasmussen i Viby, Rasmus Sørensen, Niels Poulsen ibd, Jørgen Jørgensen i Edslev, Jens Vesten i Åbo, Rasmus Nielsen i Lemming, Jens Sørensen i Ormslev og Peder Michelsen i Ravnholt.

** Ærlig og agtbare mand Mourits Hansen, forvalter på Kærbygård, frafindelse. Efter kald og varselsafhjemling for retten fremlagde Mourits Hansen et klagevidne her af tinget den 20 marts udstedt, dernæst et synsvidne og første kald på sandemænd her i birket, dateret den 27 marts 1677. I lige måde fremlagde andet kaldsvidne på sandemænd af 10 April sidst forleden, endnu fremlagde udi sagen et vidnesbyrdsvidne udstedt den 18 april næst forleden, som findes i tingbogen indført og derfor ikke nødig på dette sted igen at indskrive. For retten læst og påskrevet. Derhos fremlagde Mourits Hansen sit underskrevne indlæg, så formeldende: Eftersom af oplæste syn og vidne, såvelsom andre vidner erfares, at velfornemme Søren Nielsen, ridefoged til Havreballegård og Stadsgård, med Christen Ladefoged på Stadsgård, Anders Sørensen, Niels Bech og Niels Knudsen som tjener ibd, Christen Boder på Havreballegård, Søren Nielsen i Markhuset og Rasmus Jensen i Østerby med magt haver borttaget Christen Pedersen i Edslev, som den tid var min tjener, om natten tide fra mit hus og ejendom, som jeg har ham for nogle år siden sted og fæst, og Søren Nielsen har ladet ham indrullere til at være soldat for sin hr principals gods nu til sidste påbudne udskrivning, så vel som sin hustru med hug og slag overfalden samme tid. Formener derfor at vold imod min tjener og sin hustru Sidsel Jensdatter er begået og derfor i dag er mit 3 kald jeg fremkalder sandemænd her ud i birket, derom at gøre deres ed og tov. Formener sagen lovlig og ret at være forfulgt, at mig på sandmænd må stedes fylding. Mourits Hansen. Ærlig og velfornemme Søren Nielsen, ridefoged her imod svarede og formente, at sagen ikke så lovlig er dreven, som det sig bør, men skulle være forfulgt inden 6 uger, om sandemænd der udi skulle sværge. Og derforuden formente Søren Nielsen, at hans principals folk og tjenere ikke nogen voldsgerning haver begået, som de beskyldes for. Formener derfor for Mourits Hansens tiltale bør retsmæssigt at frikendes. Da efter tiltale

fol 198b

og gensvar, og eftersom velfornemme Søren Nielsen, ridefoged, her imod protesterer, at sagen ej så lovligt er dreven, som det sig burde, formener forfulgt inden 6-ugers dag, så og at hans principals folk og tjenere ikke nogen voldsgerning haver begået, som dem beskyldes for. Efter hvilken beskaffenhed jeg ej turde stede fylding på sandemænd, derom i denne sag at gøre deres ed og tov, med mindre sagen havde været lovligt forfulgt efter loven, birkeretten og recessen.

Tirsdag d. 1 maj 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og Poul Sørensen i Lemming.
Otte mænd: Søren Pedersen i Viby, Rasmus Poulsen, Niels Sørensen ibd, Michel Jørgensen i Lemming, Knud Nielsen, Rasmus Nielsen, Rasmus Sørensen ibd og Daniel Sørensen i Edslev.

Samme dag var intet at gives beskreven.

Tirsdag d. 8 maj 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Eskesen i Viby, Niels Mogensen, Søren Skriver, Michel Knudsen, Jens Pedersen, Søren Erichsen ibd, Poul Jensen, Peder Godsen, Rasmus Nielsen Godsen alle ibd.

Den dag var intet som gik beskreven.

Tirsdag d. 15 maj 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Niels Mogensen i Viby, Poul Jensen, Søren Skriver, Søren Erichsen ibd, Peder Pedersen i Holme, Rasmus Nielsen Godsen i Viby.

Var intet at bestille.

Tirsdag d. 22 maj 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Mogensen i Viby, Søren Skriver, Michel Knudsen, Jacob Christensen, Søren Erichsen ibd, Jens Sejersen i Stautrup, Poul Jensen i Viby, Peder Nielsen Godsen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin husbonds vegne. Lyste for lovmål anlangende Peder Jensen i Skåde og Peder Videsen for slagsmål de haver øvet på Erich Rasmussen i Skåde fredagen den 18 maj næst afvigte. Advaret sandemændene her i birket efter lovlig medfart derom inden 6-ugers dag at gøre deres ed og tov.

fol 199a

Tirsdag d. 29 maj 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Niels Mogensen i Viby, Søren Jensen Skriver ibd, Jens Rasmussen i Stautrup, Søren Erichsen i Viby, Vide Christensen i Skåde.

** Birkefogeden udnævnte efterskrevne fire mænd at være i beredskab når behov gøres, at syne og bese efter kongelig ordre, det udlagte gods her udi birkene med hvis videre da kan forefalde, nemlig Michel Loft den ældre i Østerby, Rasmus Knudsen og Peder Jensen i Holme og Jens Jensen i Ormstrup [Ormslev eller Stautrup?].

** Ærlig og velagte Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin husbonds vegne første gang lod oplyse en liden mørkegrå hesteplag med en stjerne i panden og en liden mørkegrå hesteplag, kan være år gammel, som på Stadsgård mark haver gået nogen tid lang, om nogen findes, som dem med rette vil vedkende.

** Endnu på husbonds vegne, advaret og tilsagde alle og enhver her i birket, at de lemmer deres hunde, som gør dyr og andet fæmon skade, såfremt de derfor ej efter recessen vil tiltales, hvorefter alle og enhver havde sig for slig påfølgende skade at tage vare. Og var Rubert Frederiksen til vedermålsting.

Onsdag d. 6 juni 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Jensen i Viby, Niels Knudsen, Niels Sørensen, anden Niels Sørensen, Mogens Nielsen ibd, Poul Jensen i Tander, Niels Erichsen i Skåde, Frands Nielsen ibd.

** Opnævnt her af tinget at bese og syne og birkebønderne imellem dele den bro igennem Tingskoven, nemlig Hans Jensen i Tiset, Jens Michelsen i Ravnholt, Peder Thomasen i Ingerslev og Peder Loft ibd. Fornævnte mænd forlangt at møde på lørdag førstkommende i god tid ved fornævnte bro, den da rigtig enhver sin part at tilskrive, og så deres forretning siden fra sig inden tinge at give beskreven.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne andet ting, lod oplyse en

fol 199b

liden mørkegrå hoppe med en stjerne i panden og en liden mørkegrå hesteplag, kan være år gammel, som på Stadsgård mark haver gået nogen tid lang, om nogen findes, som dem med rette vil vedkende.

Tirsdag d. 12 juni 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Jens Pedersen i Viby, Jens Eskesen, Niels Sørensen Loft ibd, Niels Rasmussen i Kolt, Ove Pedersen i Stautrup, Jens Michelsen i Ravnholt, Peder Rasmussen i Edslev, Mogens Nielsen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, tredie gang han haver oplyst en liden mørkegrå hoppe med en stjerne i panden og en liden mørkegrå hesteplag, kan være år gammel, som på Stadsgård mark haver gået nogen tid lang, om nogen findes, som dem med rette vil vedkende. Og var Rubert Frederiksen med de otte mænd og så mange som den dag ting søgte til vedermålsting.

Tirsdag d. 19 juni 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Rasmus Amdi i Viby, Niels Sørensen Loft, Niels Knudsen ibd, Niels Mogensen, Søren Poulsen ibd, Rasmus Jensen i Stautrup og Morten Poulsen ibd.

** For tingsdom stod efterskrevne dannemænd, nemlig Hans Jensen i Tiset, Jens Michelsen i Ravnholt, Peder Rasmussen i Edslev og Jens Eskesen i Viby, eftersom de af tinget af fogeden var opnævnt og tiltagen at syne og imellem birkebønderne dele den bro igennem Tingskoven. Da vant og kundgjorde de samtlige, at de den 9 juni 1677 var med Rasmus Sørensen Gunnestrup i Nor, Michel Pedersen i Starup, Michel Michelsen i Pedholt og Mads Jensen i Malling, og der er samme bro delt således som følger mellem Malling, Tulstrup, Astrup, Tranbjerg, Beder, Mårslet, Tiset, Kolt, Ormslev og Holme sogne. Er således agtet, at hver mand overalt tilkommer to favne, og var fornævnte Hans Jensen, Jens Michelsen, Peder Rasmussen og Jens Eskesen med hverandre til vedermålsting, der dette gik beskrevet.

** Ærlig og velagte Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, første ting han lovbød al hvis ulovlig sæd som kan være sået her udi birket udi velb. husbonds bønders jord. De vedkommende igen tilbydes deres frugtgæld ud af alle slags sæd, hvorefter enhver kunne vide sig at rette.

fol 200a

** Ærlig og velagte Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, beviste med stævningsmænd at have stævnet i dag 8 dage velb. husbonds bønder og tjenere her i birket for restans. Mogens Clemensen og Niels Rasmussen i Viby efter recessen afhjemlede at have stævnet i Viby, Christen Pedersen i Ormslev og Jens Laursen stævnede i Kolt, Ormslev og Tiset sogne, enhver til hus og bopæl efter underskreven, fremlagt restans, for dom. Sagen opsat i [mangler].

Tirsdag d. 26 juni 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og Jens Pedersen i Viby, beseglet.
Otte mænd: Niels Sørensen i Viby, Niels Rasmussen i Kolt, Rasmus Michelsen i Åbo, Jens Pedersen ibd, Rasmus Ibsen i Edslev, Laurs Rasmussen, Daniel Sørensen ibd, Anders Sørensen i Holme.

** Andet ting lovbød al hvis ulovlig sæd som kan være sået her udi birket udi velb. husbonds bønders jord. De vedkommende igen tilbydes deres frugtgæld ud af alle slags sæd, etc.

Tirsdag d. 3 juli 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Mogens Pedersen i Holme, Niels Sørensen, Søren Nielsen Bech, Peder Jensen, Oluf Mortensen, Rasmus Rasmussen, Jørgen Jensen, Anders Sørensen ibd, Poul Jensen i Tander.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, tredie ting lovbød al hvis ulovlig sæd som kan være sået her udi birket udi velb. husbonds bønders jord. De vedkommende igen tilbydes frugtgæld ud af alle slags sæd. Og var Rubert Frederiksen med så mange den dag ting søgte til vedermålsting der dette vidne gik beskrevet.

Tirsdag d. 10 juli 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Bech i Holme, Peder Jensen, Anders Sørensen, Niels Sørensen, Oluf Mortensen, Peder Mogensen ibd, Jørgen Jensen i Viby og Niels Jensen ibd.

Denne dag intet at bestille.

Tirsdag d. 17 juli 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Mogens Pedersen i Holme, Søren Nielsen Bech, Peder Jensen, Anders Sørensen, Oluf Mortensen, Niels Sørensen ibd, Jens Eskesen i Viby, Peder Nielsen Godsen ibd.

fol 200b

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget den 19 juni, da at have bevist med stævningsmænd 8de dagen tilforn at have stævnet til hus og bopæl husbonds bønder og tjenere her i birket for restans. Mogens Clemensen og Niels Rasmussen i Viby efter recessen afhjemlede at have stævnet i Holme og Viby sogne, Christen Pedersen i Ormslev og Jens Laursen stævnede i Kolt, Ormslev og Tiset sogne efter fremlagt rigtig underskreven restans, for endelig dom. Rubert Frederiksen nu såvel som da fremlagde samme restans, som således indeholder: Restans på alt hvis efterskrevne til min herre velb. Constantin von Marselis skyldig er fra Anno 1661 til den 1 maj 1677.
Viby: Rasmus Pedersen, Peder Jensen Hansen, Michel Andersen, Jens Eskesen, Niels Knudsen, Rasmus Rasmussen, Gregers Christophersen, Eske Jensen, Knud Sørensen, Mogens Nielsen, Jens Sørensen Skriver, Søren Poulsen.
Holme: Søren Michelsen, Mogens Pedersen, Peder Molbo, Sivert Jørgensen, Niels Sørensen, Anders Sørensen, Rasmus Pedersen husmand.
Skåde: Rasmus Winther, Niels Andersen, Morten Laursen, Jens Olufsen.
Tander: Poul Jensen, Jacob Jensen.
Ravnholt: Morten Poulsen, Laurs Fogh, Jens Rasmussen, Peder Jensen, Jacob Jensen.
Ingerslev: Peder Loft, Peder Thomasen, Rasmus Erichsen, Christen Rasmussen, Jens Nielsen, Oluf Poulsen, Rasmus Sørensen, ung Rasmus Michelsen.
Mustrup: Anders Sejersen.
Battrup: Erich Christensen, Michel Mouritsen.
Kolt: Rasmus Kold, Rasmus Jensen, Rasmus Poulsen.
Kattrup: Michel Christensen, Anders Rasmussens enke, Niels Rasmussen.
Bering: Peder Jensen.
Endslev: Rasmus Jensen, Michel Pedersen, Niels Frandsen.
Edslev: Peder Thomasen, Michel Iversen, Peder Møller.
Lemming: Jørgen Michelsen, Søren Rasmussen.
Stautrup: Jens Sejersen.
Ormslev: Oluf Nielsen, Jens Nielsen, Niels Andersen, Anders Nielsen og hans søn, Jep Michelsen,

fol 201a

Rasmus Nielsen husmand.
Åbo: M. Niels Jørgensen, Jens Vesten, Søren Rasmussen.
Formener foreskrevne bør inden 15 dage at betale, eller lide nam efter recessen, og derpå begæredes dom. Stadsgård 19 juni 1677, Søren Nielsen. Samme restans læst og påskrevet, hvorpå Rubert Frederiksen var endelig dom begærendes. Da efter tiltale og gensvar og som for mig fremlægges en rigtig af fuldmægtigen Søren Nielsen underskreven restans lydende på alt hvis velb. Constantins bønder her udi birket er skyldig bleven, her og for mig bevises samtlige bønder udi birket lovligt at være indstævnet, og den største del deraf er mødt som sin restans for retten haver vedgået ret at være, og ingen midlertid sagen nu udi 5 uger haver været opsat er fremkommet, som kunne sig udi ringeste måde lovlig erklære eller afbevise noget deraf at være betalt, hvorfor vides ej rettere her udi at kende, end at indbemeldte bønder jo pligtige er og bør deres forindførte restans enhver sin part at betale til deres velb. husbond eller hans fuldmægtig inden 15 dage, eller efter dets forløb at ske nam udi deres bo, gods og bedste løsøre til skadesløs fornøjelse.

** Rubert Frederiksen på velb. herres vegne lyste for lovmål, bordag angående, som Peder Laursen udi Edslev haver begået og øvet på Niels Ydde og Peder Thomasens hustru der ibd på onsdag den 12 juli sidst afvigte udi Peder Thomasens gård, som med syn og vidne agter at bevises. Advaret sandemændene her udi birket, at de i dag seks uger fremkommer derom deres ed og tov at fyldestgøre efter loven og birkeretten.

** Niels Andersen i Holme, æskede synsvidne. Niels Andersen for retten fremlagde velfornemme Søren Nielsen, ridefoged og fuldmægtig på Havreballe og Stadsgård hans underskrevne varselstilladelsesseddel, så lydende: På min hr. patrons vegne er jeg, underskrevne, Niels Andersen i Holme kald og varsel gestandig for et vidne, som han agter at føre anlangende den halve gårds bygnings brøstfældighed ibd, som Anders Jensen iboede og han nu haver fæst, Stadsgård den 14 juli 1677, Søren Nielsen. Så og beviste med stævningsmænd Poul Nielsen i Holme og Christen Andersen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage varsel gav Anders Jensen Høgh i Holme, så og varsel gav Niels Sørensen i Viby, anden Niels Sørensen Loft, Rasmus Amdi og Mogens Nielsen ibd for denne syn og vidne her i dag at tage beskrevet. Og efter at kald og varsel således afhjemlet var, for retten fremstod Vide Christensen

fol 201b

i Skåde, Jens Pedersen ibd, Rasmus Knudsen i Holme, Jørgen Jensen Skov ibd, afhjemlede og kundgjorde, at de i dag 14 dage næst forleden var til syn til den halve gård i Holme, Anders Jensen Høgh sidst påboede, og da befandtes som følger, først rugsæden, siden bygningens brøstfældighed, som kan ikke færdiggøres ringere end tyve sdlr, hvilket synsmændene samtlige afhjemlede for et fuldt syn. Og var med Niels Andersen og de 8 mand til vedermålsting.

Tirsdag d. 24 juli 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Nielsen Bech i Holme, Peder Jensen, Niels Andersen, Anders Sørensen, Jørgen Jensen, Niels Sørensen, Oluf Mortensen og Peder Mogensen alle ibd.

Samme dag var intet at gives beskrevet.

Tirsdag d. 31 juli 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Morten Laursen i Skåde, Poul Rasmussen i Ravnholt, Rasmus Pedersen i Holme, Sivert Jørgensen ibd, Niels Mogensen i Viby, Michel Andersen, Jørgen Madsen ibd, Jacob Christensen ibd.

** Rasmus Sørensen Winther i Skåde æskede vidne. For retten fremstillede varselsmænd, Peder Andersen i Skåde og Erich Rasmussen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage varsel gav Vide Christensen i Skåde for vidne her i dag at tage beskrevet. Efter kald og varsel afhjemlet var, for retten fremkom Rubert Frederiksen i Holme, vant efter recessen, at forleden udi marts 2 år, da var han med at skifte og dele Rasmus Winther og Vide Christensen i Skåde den gård imellem, som sl Christen Jensen iboede og de begge nu udi fæste haver, og da blev de således forenet, at Rasmus Sørensen W. skulle have halvparten af hvis frugt, som vokser udi den abildhave til fornævnte gård liggende, eftersom det ikke anderledes kunne skikke sig at skifte. Og var Rubert Frederiksen med Rasmus Sørensen W. og de otte mand til vedermålsting.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Fremstillede varselsmænd Michel Michelsen i Edslev og Niels Rasmussen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage varsel gav Peder Laursen i Edslev for klage, syn og vidne såvel som for denne hele proces her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod synsmænd Peder Rasmussen og Iver Michelsen i Edslev, som vant og kundgjorde, at de i dag 14 dage forleden synede

fol 202a

og beså Niels Jensen i Edslev, og da befandtes han at have et blåt slag på hans venstre arm og et blåt slag i hans venstre side på hans hoved, hvilket de således afhjemlede. Dernæst fremstod vidnesbyrd Peder Thomasen og Laurs Rasmussen i Edslev, vant efter recessen at som i morgen kommer 3 uger, da så de at Peder Laursen i Edslev tog et ledrag og dermed slog Niels Jensen to slag i Peder Thomasens gård i Edslev, det ene på hans arm og det andet i hans hoved. Rubert Frederiksen på sin velb. herres vegne gav last og klage på Peder Laursen, og var Niels Jensen selv til stede og vedstod denne sin klage. Og Peder Laursen vedgik at han havde slaget ham og gjort ham skade, og det at være sket udi hans drukkenskab, uden nogen tilgiven årsag, hvorfor Rubert Frederiksen advarede sandemændene, at de i dag måned gør deres ed og tov. 1 kald på sandemænd.

Tirsdag d. 7 august 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Sørensen i Skåde, Morten Laursen, Vide Christensen, Peder Andersen ibd, Niels Mogensen i Viby, Anders Knudsen ibd, Sivert Jørgensen i Holme, Rasmus Pedersen ibd.

** Michel Andersen i Viby æskede vidne. For retten fremstillede varselsmænd, Gregers Rasmussen i Viby og Frands Jensen ibd, som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage mundtlig varsel gav Peder Nielsen Godsen for vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Rasmus Rasmussen og Rasmus Pedersen i Viby, vant efter recessen, først vant Rasmus Pedersen i Viby, at ham vitterligt er, at Rasmus Nielsen Godsen og Peder Nielsen Godsen og deres sl fader haver brugt efterskrevne jord og eng af det som Michel Andersens gård tilhører, men på hvad måde fornævnte mænd haver haft det i brug, vidste han ej. Om det haver været til betaling på Michel Andersens forpligt eller om Niels Godsen, Rasmus Godsen eller Peder Godsen det haver lejet, eller på hvad måde de det haver haft. Ved lige svorne ed vant Rasmus Rasmussen ord efter andet ligesom Rasmus Pedersen før ham. Og var fornævnte personer med Michel Andersen og de 8 mand til vedermålsting.

fol 202b

Tirsdag d. 14 august 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Mogensen i Viby, Michel Andersen ibd, Mads Sørensen i Harlevholm, Morten Laursen i Skåde, Sivert Jørgensen i Holme, Rasmus Pedersen ibd, Anders Knudsen i Viby og Søren Jensen i Hasselager.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, andet kald på sandemænd her i birket anlangende Peder Laursen i Edslev efter foregående lysning, klage, vidnesbyrd og første kald, advaret dem derom, at gøre deres ed og tov i dag 14 dage, så som de agter at forsvare efter loven og birkeretten.

** Velagte mand Jacob Christensen i Viby, dom. Bød sig udi rette med en skriftlig stævning og derpå opsættelse her af ting den 3 juli 1677, indeholder da at have bevist med stævningsmænd Jens Ovesen og anden Jens Ovesen i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de ottendedagen tilforn lovligt til hus og bopæl stævnede Poul Jensen i Viby for dom. Han at være forårsaget at have tiltale til ham for en summa penge, 12 sdlr, fornævnte Poul Jensen skal være skyldig bleven efter en afregning de dato 1673 den 20 oktober, hvilke han ej efter ofte maning skulle have villet betale. Satte derfor udi rette og formener, Poul Jensen pligtig er og bør uden længere ophold Jacob Christensen at betale fornævnte 12 sdlr eller derfor billig vederlag inden førstkommende 15 dage, eller efter dets forløb at lide nam og vurdering af hans bo, gods og bedste løsøre til skadesløs fornøjelse efter recessen. Derpå var endelig dom begærendes. Så blev Poul Jensen trende sinde anråbt, om han selv eller nogen anden på hans vegne her imod haver at svare, og ingen fremkom. Da er sagen først optagen for nogen lejligheds skyld 4 uger fra den 3 juli og til den 31 dito. Siden fremdeles opsat udi 14 dage, som er nu til i dag 6-ugersdag. Efter dets udgang nu igen er mødt Jacob Christensen og herhos fremlagde sin underskrevne beretning og antegnelse, så lydende: Anno 1673 den 20 oktober gjorde jeg og Poul Jensen regnskab med hverandre om alt hvis os er imellem til den dag. Da blev Poul Jensen mig skyldig 12 sdlr og 5 skp havre, og så haver jeg betalt ham hans husleje til påske 1674. Og så er vort regnskab klart til denne dag. Derforuden er han mig noget flæsk skyldig, som han lovede mig flæsk for igen. Jacob Christensen eghd. Derpå findes også skrevet: Derudaf haver jeg bekommet de 5 skp arre. Læst på Havreballegårds birketing for retten den 3 juli 1677, så som det formeldte. Ydermere læst og for retten i dag den 14 august, hvorpå og Jacob Christensen nu som tilforn begærede dom.

fol 203a

Imod dom at svare mødte for retten Poul Jensen i Viby og fremlagde sin skriftlige underskrevne svar og antegnelse, ord efter andet så formeldende: Eftersom Jacob Christensen mig ved retten søger og tiltaler for en summa penge, nemlig 12 sdlr og noget flæsk, eller derfor penge, 1 dlr, så er herimod mit korte svar og erklæring. For det første så kan jeg med en god samvittighed benægte, at jeg intet er ham skyldig uden 3 dlr og noget flæsk, eller derfor penge, 1 dlr. Derimod haver Jacob Christensen bekommet af mig som følger: Først så bliver han mig skyldig for husleje for to stoklag hus, som han havde lejet af mig udi 9 år, årlig 1 daler, er 9 dlr for 9 år. Holdt ham en god seng op, derfor ugentlig 4 sk, er udi ni år 29 daler. Formener Jacob Christensen bør mig først at betale, før han noget hos mig kan søge. Og herpå begærer en retmæssig dom, at dette måtte anses, læses og påskrives og udi dom indføres og mig genpart meddeles. Datum Viby 14 august 1677, Poul PIS Jensen. Så som samme svar for retten læst og påskrevet blev, hvorefter Poul Jensen i lige måde var dom begærende. Da på rettens vegne af fogeden blev Jacob Christensen for retten tilspurgt, om han haver haft det hus, Poul Jensen sigter ham for udi fornævnte 9 år, svarede Ja, han haver haft det og holde skole udi. Ydermere tilspurgte om han haver haft seng imidlertid af Poul Jensen, svarede han ja, han lå hos hans svend. I lige måde tilspurgte Jacob Christensen om han havde betalt Poul Jensen noget for hus eller seng, hvortil han svarede nej. Han ej haver krævet ham noget førend nu. Ej heller havde lejet af ham hus eller seng. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som Jacob Christensen ved retten søger Poul Jensen for penge 12 dlr efter et regnskab de dato 1673, dog ikke af andre underskreven end af Jacob Christensen selv. Og Poul Jensen udi indlæg fragår ikke at være Jacob Christensen skyldig uden 4 daler, hvorimod Poul Jensen fordrer af Jacob Christensen husleje af to stoklag hus udi 9 år, penge ni daler, og for seng udi fornævnte ni år, ugentlig 4 skilling, er 29 daler, hvilke hus og seng Jacob Christensen ikke fragår udi brug at have haft, dog til skolehusets fornødenhed, som skulle være al byen til nytte. Dog så som intet på enten sider for mig til bevis fremlægges uden alene parternes egne beretninger, hvoraf en part er både til og fra, da vides ikke retten her udi at kende, end at Jacob Christensen og Poul Jensen bør at gøre rigtig afregning med hverandre, og det udi fire dannemænds overværelse. Og deres underskrivelse, som de på begge sider sig kan udvælge eller og lade sig udmelde, og hvilken som da med rette bliver den anden skyldig, da ham det skadesløs at betale, eller at lide videre tiltale. Til vitterlighed under hånd og forsegling, Datum ut supra.

fol 203b

Tirsdag d. 21 august 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Sørensen i Skåde, Morten Laursen ibd, Niels Mogensen i Viby, Poul Jensen, Jørgen Madsen, Niels Sørensen, Anders Knudsen ibd, Sivert Jørgensen i Holme, Ove Pedersen i Stautrup.

** [i margin] Rasmus Sørensen Winther i Skåde, ? og 3 segl.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, på ærlig og velfornemme Søren Pedersen Schandorff i København hans vegne, æskede vidne. Rubert Frederiksen for retten fremlagde en Viborg landstingsvarselsseddel, lydende ord efter andet som følger: Henrich Jensen Skriver, landstingshører udi Nørrejylland, gør vitterligt, at år 1677 den 20 juni på Viborg landsting var skikket Jacob Jensen og Jens Hansen i Viborg, som her i dag stævnede og varsel gav Anne Marie Rodenborg af Århus, såvelsom hendes børn og arvinger, og ellers samtlige deres forsvar og lavværge, enten de findes inden- eller udenlands, for vidne og hvis andre lovmål, som Søren Pedersen Schandorff agter at lade forhverve og tage beskrevet til Århus byting på torsdag og til Havreballegårds birketing på tirsdag førstkommende 6 uger - 7 - 8 eller 9 uger, anlangende bemeldte Anne Marie Rodenborg, hendes skilsmisse og forhold i så mange års tid, om hun eller nogen af fornævnte ville have dertil at svare. Og fandtes skrevet på samme landstingsvarselsseddel således: Læst på Havreballegårds birketing for retten 3 juli 1677, på Århus byting 5 juli, nok på Århus byting 19 juli, Havreballegårds birketing 24 juli, Århus byting 2 august, Havreballegårds birketing 7 august, så og nu i dag læst på Havreballegårds birketing den 14 august 1677. Samme landstingsvarselsseddel oplæst og skrevet på. For retten fremstod Jens Andersen Hvas, Århus kapitels ridefoged, vant med ed og oprakte fingre efter recessen, at det er ham udi guds sandhed fuldt vitterligt, at Anne Marie Rodenborg, Søren Pedersen Schandorffs hustru, rejste fra ham 1669 udi november, og da åg hun fra Århus til Horsens og rejste derfra siden til Lübeck, og siden haver han intet spurgt eller fornemmet hvor hun er af bleven. Ved lige svorne ed vant Peder Nielsen Godsen af Viby ord efter andet, som Jens Andersen Hvas før ham vant haver.

** Ærlig og velfornemme mand Jesper Nielsen, kommissarius i Århus på hans vegne, ærlig og velforstandige Thyge Simonsen af Århus mølle æskede skøde. For retten fremstod Jens Andersen Hvas, hæderlig Århus

fol 204a

Kaptiels ridefoged, og fremlagde en skriftlig fuldmagt ord efter andet så formeldende: Niels Nielsen Krag, rektor til Århus skole og kannik ibd, fuldmagt giver velagte Jens Hvas i Århus til Havreballegårds birketing at skøde og afhænde til Jesper Nielsen Hutfeldt og hans arvinger min bondegård liggende i Ormslev by, som Niels Sørensen Vesten påbor, item et gadehus Rasmus Juel påbor så og et stykke skov liggende i Ormslev skov mellem hr. Marselis og Århus Klosters skov med al sin herlighed og tilliggende, intet i nogen måder undtagen, eftersom jeg derfor haver oppebåren fuld værd og betaling, og det lige så fuldkommen, som jeg selv personlig til stede var. Til vidne haver jeg min hånd underskrevet og min signet hostrykt, Århus 16 juli 1677, Niels Nielsen Krag. For retten læst og påskrevet. Jens Andersen Hvas på magister Niels Nielsen Krag, rektor til Århus skole og kannik sammesteds, hans vegne udi hånd tog Thyge Simonsen udi et lovligt tingslyd med hånd og mund fra M. Niels Krag, hans hustru og begge deres arvinger aldeles solgte, skødede og klarlig afhændede til Jesper Nielsen og hans hustru Sidsel Christensdatter og deres arvinger hans bondegård liggende i Ormslev by, et gadehus og et skovstykke til evindelig ejendom at nyde, bruge og beholde. Og derfor kendtes M. Niels Krag, hans hustru eller arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til fornævnte gård, gadehus eller skovstykke. M. Niels Nielsen Krag fuldkommeligen at have annammet og oppebåret derfor efter sin egen gode vilje og nøje sølv, penge, fyldest og fuld værd og takkede Jesper Nielsen Hutfeldt for god og rigtig betaling i alle måder.

fol 204b

Men dersom skete, som dog ej formodes, at fornævnte bondegård, gadehus eller stykke skov blev Jesper Nielsen, hans hustru eller arvinger afvunden udi nogen dom eller rettergang, formedelst M. Niels Krags vanhjemmels brøstskyld, da forpligter M. Niels Nielsen Krag sig igen at vederlægge og fornøje Jesper Nielsen, hans hustru og arvinger med så god ejendom og skov, inden 6 samfulde ugers dag og holde Jesper Nielsen, hans hustru og arvinger skadesløs.

Tirsdag d. 28 august 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og Søren Pedersen Leth i Harlevholm.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Frands Nielsen i Skåde, Ove Pedersen i Stautrup, Jens Rasmussen ibd, Ove Michelsen i Bering, Poul Pedersen i Hasselager, Michel Sørensen i Skåde, Jens Nielsen ibd.

Næstfornævnte dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 4 september 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Frands Nielsen i Skåde, Michel Knudsen, Jens Olufsen ibd, Niels Erichsen ibd, Jens Pedersen i Viby, Jens Eskesen, Søren Nielsen Bech i Holme.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, lyste for lovmål, bordag anlangende, som i dag 8 dage skete efter middag imellem Birgitte Pedersdatter og Oluf Mortensens hustru i Holme, som videre agtes at bevises. Advaret sandemændene derom inden 6 uger at gøre deres ed og tov.

** I lige måde lyste for lovmål, bordag angående, Jens Poulsen og Karen Poulsdatter og Jens Rasmussen, alle i Ravnholt, forleden lørdag om natten derefter, de beganget haver, som agtes at gøres bevislig. Advaret sandemændene derom i lige måde inden 6 uger at gøre deres ed og tov.

** Endnu Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne. Beviste med stævningsmænd Peder Jensen i Bering og Peder Laursen i Edslev, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede velb. husbonds tjenere her i birket for resterende smør landgilde imod dom at svare. Stævnede i Kolt, Ormslev og Tiset sogne. Ved lige ed afhjemlede Peder Andersen i Skåde og Jens Olufsen ibd at have stævnet for dom i Holme sogn.

Tirsdag d. 11 september 1677
Jens Eskesen i Viby den dag udi birkefogedens sted, tingskriver Niels Willadsen og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingsmænd: Frands Nielsen i Skåde, Michel Knudsen ibd.

Samme dag var ganske intet at bestille.

fol 205a

Tirsdag d. 18 september 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Pedersen Bech i Skåde, Niels Erichsen, Michel Knudsen, Frands Nielsen, Michel Sørensen, Jens Nielsen, Jens Olufsen ibd, Søren Rasmussen i Lemming, Morten Poulsen i Ravnholt.

** Rubert Frederiksen i Holme, vidne. For retten fremstod Jens Rasmussen og Jens Poulsen i Ravnholt og udi hånd tog hverandre, kendtes dem at være venlig og vel forligt om hvis irring og trætte dem hid indtil imellem været haver. Herhos forpligter de dem, at de ej skal gøre hverandre herefter nogen overlast, og hvilken som først befindes at gøre den anden uret, da skal han ikke alene straffes som ved bør, men og have forbrudt til sin husbond et par øxner. Og var de med hverandre til vedermålsting, så og hørte denne forpligt og vidne gik beskrevet.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne. Vidne. For retten fremstillede varselsmænd Peder Andersen i Skåde og Jens Olufsen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de som i morgen kommer 3 uger varsel gav Peder Sørensen i Holme og hans hustru Birgitte Pedersdatter lovligt til hus og bopæl for voldsforfølgning og denne hele proces påfølgende lovmål. Rubert Frederiksen på sin velb. herres vegne efter foregående lysning til voldssag, gav last og klage over Birgitte Pedersdatter i Holme, fordi hun den 28 august efter middag sidst afvigte med hug og slag haver overfalden Oluf Mortensens hustru Anne Jensdatter ibd, blåslagen, som med syn og vidnesbyrd agtes at bevises. Hvorfor begæres i dag første kald på de dannemænd sandemænd her udi birket. Advaret dem, at de i dag måned fremkommer herom deres ed og tov at fyldestgøre efter loven og birkeretten. Anne Jensdatter selv vedstod hendes klage, i lige måde gav last og klage.

** Nok vidnesbyrdsvidne. Varselsafhjemling som foreskrevet står. For tingsdom fremstod Kirsten Sørensdatter i Holme, vant efter recessen at hun i dag 3 uger mod aften så, at Birgitte Pedersdatter, Peder Sørensens hustru i Holme, slog til Anne Jensdatter, Oluf Mortensens hustru der ibd, med en sten. Hvor hun ramte hende dermed agtede hun ej. Og var Peder Sørensen med Kirsten Sørensdatter til vedermålsting, så og hørte dette vidne gik beskrevet.

** Endnu Rubert Frederiksen på husbonds vegne, synsvidne. For tingsdom fremstod efterskrevne synsmænd, nemlig Jens Eskesen i Viby, Jens Thomasen, Jørgen Jensen, Niels Sørensen Loft ibd, Poul Jensen i Tander, Knud Michelsen i Ravnholt, Rasmus Michelsen i Ingerslev og Søren Bech. Samtlige for retten vant og kundgjorde, at de den 17 september på det pligtigste haver på åstederne synet og beset velb. husbonds skove over alt

fol 205b

og agtet, hvor mange svin kunne fødes på efterskrevne steder: Viby skov, Havreballegårds skov, Skåde skov, Stadsgårds skov, Lemming skov, Kannikeskoven, hvilket synsmændene således samtlige afhjemlede for et fuldt syn. Og var de med Rubert Frederiksen til vedermålsting.

Tirsdag d. 25 setpember 1677
Søren Pedersen Leth i Harlevholm den dag i birkefogedens sted, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jacob Jensen i Tander, Søren Sørensen ibd, Anders Sejersen i Mustrup, Søren Sørensen ibd, Frands Rasmussen i Battrup, Ove Pedersen i Stautrup.

Fornævnte dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 2 oktober 1677
Birkefoged Oluf Rasmussen i Malling, Tingskriver Niels Willadsen og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jacob Jensen i Tander, Mads Christensen, Søren Sørensen ibd, Frands Rasmussen i Battrup, Michel Mouritsen, Jens Nielsen ibd, Søren Sørensen i Mustrup, Rasmus Jensen Amdi i Viby.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Efter foregående varsel, for retten fremstod efterskrevne synsmænd, Sivert Jørgensen og Peder Mogensen i Holme, afhjemlede og tilstod efter recessen, at de som i morgen kommer 5 uger var til syn til Oluf Mortensens hustru Anne Jensdatter, og da så de at hun havde et blå øje, hvilket det var, vidste de ej. Hvorfor hun beskyldte Peder Sørensens hustru Birgitte Pedersdatter at have gjort hende. Birgitte Pedersdatter mødte udi retten og ved gud og sin salighed med oprakte fingre og ed efter recessen benægtede at hun ej haver slaget Oluf Mortensens hustru Anne Jensdatter. Og Rubert Frederiksen var herpå andet kald på sandemænd begærende, og var Birgitte Pedersdatter til vedermålsting, da dette vidne gik beskrevet.

Tirsdag d. 9 oktober 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Mads Christensen i Tander, Søren Sørensen i Mustrup, Anders Sejersen ibd, Frands Rasmussen i Battrup, Jens Nielsen ibd, Søren Jensen Skriver i Viby.

Fornævnte dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 16 oktober 1677
Birkefoged Oluf Rasmussen i Malling, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Mads Christensen i Tander, Jacob Jensen ibd, Søren Sørensen i Mustrup, Anders Sejersen ibd, Michel Mouritsen i Battrup, Jens Nielsen ibd, Rasmus Rasmussen ibd, Michel Poulsen i Ravnholt.

fol 206a

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbond Constantin von Marselis til Havreballe og Stadsgård hans vegne. Sandemænds ed. Rubert Frederiksen som tilforn beviste med varselsmænd, nemlig Peder Andersen i Skåde og Jens Olufsen ibd, som afhjemlede at de den 29 august varsel gav Peder Sørensen Molbo og hans hustru Birgitte Pedersdatter i Holme, lovlig til hus og bopæl for voldsforfølgning og denne hele proces påfølgende lovmål og denne sandemænds ed og tov her i dag at tage beskrevet. Gav Rubert Frederiksen til kende, at eftersom han den 4 september sidst afvigte her inden tinge haver gjort lovlig aflysning for voldsforfølgning, og den 18 september gjort klage og første kald på sandemænd, at de sig efter loven og birkeretten ville rette og forholde, at gøre deres ed og tov om lovmål og bordag, som skal være sket den 28 august efter middag imellem Birgitte Pedersdatter, Peder Sørensen Molbos hustru, og Oluf Mortensens hustru Anne Jensdatter i Holme. Rubert Frederiksen lod formelde lysningsvidne her af ting den 4 september, nok klage og 1 kald den 18 september, vidnesbyrdsvidne og andet kald på sandemænd den 2 oktober, etc, fornævnte dage her i tingbogen findes indført, og Rubert Frederiksen nu tredie kald mødte, formente sagen lovlig at være dreven, at burde ske fylding på sandemænd. Så blev af birkefogeden opnævnt Michel Andersen i Viby og Knud Sørensen ibd, som for retten udi hånd tog hverandre, tilfuldte sandemændene her i birket i denne sag at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten. Birgitte Pedersdatter mødte for retten imod Anne Sørensdatters [Jensdatters] angivelse. Som tilforn benægtede at hun ej slog hende, eller gjorde hende nogen skade, enten med sten eller, som hun sagde, med ris af gærdet, i nogen måder. Sandemænd for retten fremkom, nemlig Poul Rasmussen i Ravnholt, Jens Eskesen i Viby, forordnet udi Søren Pedersen Leth i Harlevholm hans sted, eftersom han var på hans sygeseng, Poul Jensen i Tander og Niels Sørensen i Viby. Samtlige efter denne tiltale og sags lejlighed for retten afsagde og gjorde deres ed og tov, at eftersom Birgitte Pedersdatter og Anne Sørensdatter [Jensdatter] i Holme med hver andre haver været udi nogen tvist, som Birgitte Pedersdatter af Anne Sørensdatter [Jensdatter] beskyldes, at hun skulle have slaget hende, hvilket hun højlig benægter ikke at have slaget eller gjort Anne Jensdatter nogen skade i nogen måder, som ej heller med nøjagtigt vidnesbyrd bevises. Da vide de ej fornævnte Birgitte Pedersdatter nogen vold at oversværge, men svor hende fri. At så for retten ganget er, og fornævnte Anne Sørensdatter [Jensdatter] var til vedermålsting.

Tirsdag d. 23 oktober 1677
Rasmus Pedersen i Viby den dag udi birkefogedens sted, Tingskriveren, Jens Pedersen i Børup, Niels Madsen i Holme.

Fornævnte dag blev intet forrettet, ingen otte mænd.

fol 206b

Tirsdag d. 30 oktober 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Jens Sejersen i Stautrup, Rasmus Jensen ibd, Søren Nielsen i Kolt, Hans Jensen i Tiset.

** Søren Jørgensen af Gosmer i Hads herred med fuldmagt på sin broder Clemen Jørgensen soldat, hans vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Nielsen i Århus og Jens Bogbinder ibd, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage kaldte og stævnede Hans Jensen i Tiset, Peder Jensen i Lillenor og Peder Mogensen i Holme for dom, gældsag angående. Saggav dem for penge, 23 sdlr, som rester efter deres oprettede kontrakt de dato Århus 5 september 1676. Søren Jørgensen på sin brors vegne satte udi alle rette om Hans Jensen, Peder Jensen og Peder Mogensen, som er lægdsmænd efter samme kontrakt, bør at betale Clemen Jørgensen soldat inden førstkommende 15 dage med al processens pågående omkostning, eller at have fuldt udlæg af enhver deres bo pro quota. Ingen svar, opsat i 6 uger.

Tirsdag d. 6 november 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Knud Pedersen i Solbjerg, Rasmus Michelsen, Morten Poulsen, Peder Jensen, Rasmus Sørensen, Niels Jensen, Peder Michelsen, Søren Jensen alle ibd.

** Ærlig og velfornemme mand Søren Nielsen, ridefoged til Havreballe og Stadsgård på sin hr. patrons vegne, dom. Beviste med stævningsmænd Søren Jensen i Stautrup og Laurs Sørensen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage kaldte og stævnede Peder Jensen i Stautrup for dom. Saggav ham for børnegods, 70 sdlr, efter udi rette lagte skiftebrevs formelding de dato 1674 19 oktober, hvilket børnegods på den tid, da skiftet holdtes efter sl Clemen Poulsen, blev enken Birgitte Jensdatter betroet, og som Peder Jensen siden haver fået hende til ægte, og ikke efter ofte advarsel og begæring for samme børnegods haver villet stille nøjagtig forsikring, satte Søren Nielsen udi rette, om Peder Jensen pligtig er og bør at betale fornævnte børnegods inden 15 dage til børnenes værge, eller den som bliver forordnet det at annamme. Derpå begæredes dom. Peder Jensen mødte udi retten og svarede, at han noksom var tilfreds

fol 207a

at der skete en rigtig vurdering og udlæg for samme børnegods. Da efter tiltale og gensvar, og som Søren Nielsen ved retten søger Peder Jensen udi Stautrup for 70 sdlr, som er børnepenge, hvilket Peder Jensens hustru Birgitte Jensdatter udi hendes enkesæde under værgemål for sine børn haver været betroet, og den gunstige øvrighed over staden ikke nu eragter det at være de umyndiges nytte det længere der at forblive, og som Peder Jensen selv for retten begærer og tilbyder derfor at vil gøre udlæg, da vidste jeg ikke rettere her udi at kende, end at Peder Jensen bør foreskrevne børnepenge til øvrighedens fuldmægtig Søren Nielsen, eller til hvem som til værge bliver forordnet børnegodset at annamme, inden 15 dage skadesløs at levere, eller at have nam og indvisning udi hans bo, gods og bedste løsøre.

Tirsdag d. 13 november 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Michelsen i Solbjerg, Knud Pedersen, Peder Jensen, Morten Poulsen, Niels Jensen, Peder Michelsen, Rasmus Sørensen, Søren Jensen alle ibd.

Var intet at bestille.

Tirsdag d. 20 november 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og tinghører Knud Pedersen i Solbjerg.
Otte mænd: Knud Pedersen i Solbjerg, Rasmus Michelsen, Peder Jensen, Morten Poulsen, Rasmus Sørensen, Niels Jensen, Peder Michelsen og Søren Jensen, alle ibd, Christen Poulsen i Stautrup.

** Peder Jensen i Stautrup på sin egen og hustru Birgitte Jensdatters vegne, afkald. For retten fremstod Morten Poulsen i Stautrup og Jørgen Jensen i Viby, eftersom de var tilforordnet at være værger for sl Clemen Poulsens efterladte fire børn udi Stautrup, og annammede af børnenes stedfader Peder Jensen i Stautrup for deres fædrene arv, såvidt udi løsøre bestod efter skiftebrevs formelding, nemlig, Jørgen Jensen på Jens Clemensen og Poul Clemensens vegne hver 20 sdlr og Morten Poulsen på Mogens Clemensens vegne 20 sdlr, og på Maren Clemensdatters vegne 10 sdlr, hvilke dem således af Peder Jensen med rede penge blev betalt, hvorfor de udi hånd tog fornævnte Peder Jensen, gjorde og gav ham og hans hustru Birgitte Jensdatter og deres arvinger for dem samtlige og alle en fuldkommen, uigenkaldelig afkald og endelig kvittering for foreskrevne arv og arveparter, som

fol 207b

Jens Clemensen, Poul Clemensen, Mogens Clemensen og Maren Clemensdatter arveligt efter deres sl fader var tilfalden, det være sig udi korn, fæmon og al anden løsøre, intet undtagen i nogen måder. Og forpligtede Morten Poulsen og Jørgen Jensen dem, enhver for sig, at forestå foreskrevne børns værgemål efter loven og kgl forordninger, som det sig bør. Så og derhos at iagttage, at børnene her foruden sker fyldest af deres bondeejendom, og at deres tilhørende skovparter ikke til upligt forhugges. Og for dem og deres arvinger holde børnene såvelsom stadsøvrigheden og dets fuldmægtige aldeles skadesløs og uden skade udi alle måder.

Tirsdag d. 27 november 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og Knud Pedersen i Solbjerg.
Tingmænd: Peder Jensen i Solbjerg, Rasmus Michelsen, Morten Poulsen, Rasmus Sørensen, Niels Jensen, Peder Michelsen, Søren Jensen, alle ibd.

Var intet at bestille.

Tirsdag d. 4 december 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Knud Michelsen i Ravnholt, Thomas Erichsen ibd, Rasmus Laursen Hedegård i Tiset, Niels Jensen, Hans Jensen, Niels Pedersen ibd, Peder Jensen i Stautrup.

** Rasmus Mortensen i Harlevholm. Første ting oplyste en gammel brun stjernet hest, som nogen tid har gået på Harlevholm mark.

Tirsdag d. 11 december 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Laursen i Hedegård, Niels Pedersen i Tiset, Jens Jensen, Hans Jensen ibd, Anders Knudsen i Viby, Knud Michelsen i Ravnholt, Peder Poulsen ibd, Rasmus Jensen i Stautrup.

** Birkefogeden udmeldte Søren Rasmussen i Kolt og Jens Sørensen ibd, Rasmus Michelsen i Ingerslev, Peder Loft, Claus Michelsen og Peder Thomasen ibd at bese og syne Bering bro og at møde ved fornævnte bro i dag otte dage om morgenen så tidlig klokken otte og siden samme dag til tinget afhjemle, under deres faldsmål, hvilket og bestod Niels Poulsen og Søren Michelsen i Viby, at de i dag 8 dage varsel gav menige Bering bymænd for denne opkrævelse og vidne her i dag at tage beskrevet.

** Ærlig og velfornemme mand Søren Nielsen, ridefoged til Havreballe og Stadsgård, på sin hr. patrons vegne, æskede vidne. For retten fremstod Søren Christensen, Anders Christensen, Søren Mortensen og Anders Christensen, alle ladekarle på Havreballegård

fol 208a

vant en efter anden, at som i nat var 14 dage siden, da fornam de om morgenen, der de kom i laden, at der var stjålet af begge rugdyngerne udi Havreballegårds lade. Og fire nætter derefter, som var natten mellem torsdag og fredag den 30 november næst afvigte ligeså. Og de og befandt at tyven havde haft sin gang ind ad den vestre gavl på laden. Laurs Nielsen Ladefoged ibd vant i lige svorne ed ord efter andet som fornævnte ladekarle, og ydermere vant han, at som der var sne på jorden, da efterforskede han sporet at finde, og kom så på et vognspor fra gården og over Stilling dam, gik så over en del af Viby mark og derfra ind ad Havreballe skov igen og til vejen ad Holme. Derpå gav han sig til Holme, og fulgte sporet det ligeste han kunne til Morten Madsens hus i Holme. Der befandt han Morten Madsens vogn stod ved huset og havde været ude om natten, eftersom den endda befandtes med frost og sne på. Da søgte han Rubert Frederiksen udi Holme, som udi birkefogedens sted straks var ham følgagtig til Morten Madsens hus, tillige med synsmænd Mogens Pedersen, Oluf Mortensen og Peder Mogensen, hvilke nu også her for retten afhjemlede, at de den 30 november fulgtes med Rubert Frederiksen og Laurs Nielsen til Morten Madsens hus, og der så de en rugdynge. Blev de der i huset så længe, mens ladefogeden skikkede bud til Stadsgård at give husbond sligt til kende. Imidlertid gik Morten Madsen bort ud af huset og kom ikke igen, så længe de var derinde. Ved middagstid kom Søren Nielsen der til stedet og spurgte efter Morten Madsen. Da var han borte. Så blev Morten Madsens hustru tilspurgt, hvad det var for rug, der lå således. Svarede hun det var deres eget. Og befandtes der i samme dynge rug 21 skp, en sæk med 6 skp og en sæk med 4 skp rugmel. Synsmændene syntes, at det rugsæd som der lå udi loen ikke var tærsket på dette sted, hvilket de grangiveligt kunne se på dets beskaffenhed. Tilmed lå der byghalm og ikke der fandtes en håndfuld tærsket rughalm i det hus. NB: Og blev lyst i alles påhør om Morten Madsen hvor han kunne findes, eller om nogen på hans vegne her imod havde at sige eller begære genpart.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne. Beviste med stævningsmænd, enhver ved ed, Rasmus Pedersen i Holme, Niels Madsen ibd at have stævnet i Holme sogn, Michel Michelsen og Jens Rasmussen i Viby i Viby sogn, Rasmus Sørensen i Ingerslev og Jens Jensen i Tiset sogn, Rasmus Kold og Rasmus Poulsen i Kolt i Kolt og Ormslev sogne, enhver til hus og bopæl, overalt husbonds tjenere efter rigtig underskreven restans. Ingen svar, opsat i [mlg] dage.

fol 208b

** Ydermere fremstillede varselsmænd Rasmus Kold i Kolt og Rasmus Poulsen ibd, som afhjemlede at de i dag 8 dage varsel gav Rasmus Sørensen som tjente Rasmus Jensen i Stautrup på samme sted, som han sidst var i tjeneste, for vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod Morten Poulsen i Stautrup, vant efter recessen, at det er ham i guds sandhed vitterligt, at Rasmus Sørensen tjente Rasmus Jensen i Stautrup, og var hos ham fra Mikkelsdag næstforleden og til Mortensdag og noget efter, og ydermere vant at Rasmus Sørensen tjente ham forleden vinter, indtil næst forrige soldaterudskrivning skete. Da gik han også den tid bort fra ham. Søren Jensen, Peder Jensen og Peder Ovesen i Stautrup vant ord efter andet som Morten Poulsen før dem vant haver. Og endnu vant de samtlige, at den tid han med andre nu sidst forleden blev fremkaldt på Stadsgård til soldaterudskrivning, da mødte han ikke, ikke heller siden har villet lade sig finde.

** Endnu en dom. Beviste med fornævnte stævningspersoner, at lovligt have stævnet Rasmus Sørensen til sidste hus og bopæl for dom. Satte udi rette, at eftersom Rasmus Sørensen næst afvigte lavdag og indtil udskrivningen haver tjent her, og da udskrivningen var påbuden, er han for anden gang undvigt, som med tingsvidne bevist er. Og sig ikke til udskrivning med andre haver villet indfinde lade, da formenes, at han bør at antages og pågribes, hvor han antræffes eller findes kan, og til en soldat her af Stadsgård gods at udskrives og leveres. Derpå begæredes endelig dom. Så blev Rasmus Sørensen 3 sinde lydeligt anråbt for retten, og ingen fremkom. Da efter tiltale, og som for mig bevises, at Rasmus Sørensen nu siden Mikkelsdag og så længe indtil hans KM forordning om udskrivning var ankommen, haver været udi tjeneste med Rasmus Jensen i Stautrup på velb. Constantin von Marselis gods, og nu derfra undvigt, og tilmed bevist at han til sin sidste bopæl er vorden lovlig stævnet, dog ej mødt til nogen erklæring eller genmæle, da vidste jeg ej rettere her udi at kende, end at han jo bør at pågribes, hvor han findes, og at gå soldat udi hans Ma. tjenteste for velb. Constantin von Marselis gods, om han dertil dygtig af de vedkommende kan vorde eragtet.

Tirsdag d. 19 december 1677
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Laursen i Tiset, Jens Jensen, Niels Pedersen ibd, Peder Poulsen i Ravnholt, Knud Michelsen, Thomas Erichsen ibd, Anders Knudsen i Viby og Jens Sørensen Vesten i Åbo.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, æskede vidne. Fremstillede varselsmænd Peder Andersen i Skåde og Jens Olufsen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag forleden 14 dage varsel gav Morten Madsen, som den tid boede i Holme, for vidne her i dag at tage beskrevet. Fremstod for retten

fol 209a

efterskrevne synsmænd, nemlig Sivert Jørgensen og Peder Sørensen i Holme, vant ved ed og oprakte fingre efter recessen, at de i dag før ting holdtes beså det hus i Holme, Morten Madsen iboede og frarømte imellem søndag og mandag, som nu var otte dage. Og da så de intet af hans gods var efterladt, uden et gammelt skiveblad. Og Rubert Frederiksen endnu ydermere lyste efter fornævnte Morten Madsen anden gang, hvor han findes.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme udi den sag forordnet i birkefogedens sted: Ærlig og velfornemme mand Oluf Rasmussen i Malling på KM og rettens vegne, vidne. Fremstillede stævningsmænd Niels Poulsen i Viby og Søren Michelsen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage til hus og bopæl stævnede og kaldte Bering bymænd, som er: Ove Michelsen, Rasmus Nielsen, Peder Jensen, Peder Erichsen, Søren Erichsen, Jørgen Pedersen, Peder Jensen, alle i Bering, for vidne her i dag at tage beskrevet. Fremstod synsmænd Søren Rasmussen i Kolt, Claus Michelsen i Ingerslev og Thomas Rasmussen og Peder Thomasen ibd, eftersom de her af tinget dertil lovligt tilforn var opnævnt og tiltagen. Da vant og kundgjorde de ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag før ting holdtes haver synet Bering bro, og da beså de to stoklag ved den nordre ende, som Bering mænd tilkommer at holde ved lige, og befandtes nu noget at være plaget på, så folk nogenledes kan køre derpå, dog ikke sikkert. Og syntes samme to stoklag bro ikke kan så fuldfærdiggøres med nyt tømmer, som det sig bør, under 10 sdlr, hvilket de således afhjemlede.

** Nok udi samme sag, opsættelse. Beviste med foreskrevne stævningsmænd for dom at have stævnet de Bering bymænd. Så som fornemmes Bering bro, de to binding, som de tilkommer at holde ved lige, ikke er sådan, som det sig bør. Da på KM og rettens vegne, satte udi rette og formener, de Bering mænd pligtige er og bør straks samme bro at færdiggøre, og hvis det ikke straks sker, som det sig bør, da at erstatte og svare hvo derover tager nogen skade og der foruden at bøde efter recessen og derom udgangen kgl. forordninger. Derpå begæredes dom. Ingen svar, opsat til snapsting.

** Rasmus Mortensen i Harlevholm, vidne. Niels Madsen og Mogens Pedersen i Holme stod her for retten, efterdi de af tinget dertil blev opnævnt. Vant og kundgjorde efter recessen, at Rasmus Mortensen

fol 209b

ved dem lod vurdere en gammel brun stjernet hest, som stod uden for tinget, for en sdlr, som dem syntes ikke kunne være mere værd, og det således afhjemlede, hvilken hest Rasmus Mortensen nu i dag til tredie ting haver ladet oplyse, om nogen var, som lovlig kunne vedkende, som lang tid haver gået på Harlevholms mark. Og var fornævnte vurderingsmænd til vedermålsting.

** Hæderlig og vellærde mand H. Christen Jensen i Viby, sognepræst til Viby og Tiset sogne, dom. Bød sig udi rette med en skriftlig stævning og derpå opsættelse her af tinget den 20 november sidst forleden, hvor bevistes med stævningsmænd Jacob Christensen og Anders Jensen i Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de fornævnte dag 8 dage tilforn til hus og bopæl lovligt stævnede og kaldte for dom, her til ting imod at svare. Og tiltalte efterskrevne for hvis enhver af dem er ham skyldig bleven efter hans bogs udførlige udvisning, nemlig Niels Knudsen i Viby, Laurs Skytte (som også skyldte til H. Rasmus i Ormslev), Poul Jensen, Peder Nielsen Godsen, Rasmus Godsen ibd, Søren Poulsen, Michel Andersen, Knud Sørensen ibd, Peder Jensen Hansen, Rasmus Pedersen, Anne Nielsdatter, Niels Mogensen i Viby, Jens Ovesen ibd, Rasmus Skrædder i Ingerslev,

fol 210a

Niels Sørensen Skrædder ibd, Thomas Michelsen, Peder Jensen som er til huse i Sønderskov ibd, Jens Poulsen, Erich Christensen i Battrup, Niels Jensen Smed i Hedegård, Niels Jensen Loft i Solbjerg, Michel Mouritsen i Battrup, Michel Pedersen og Niels Pedersen Fogh i Testrup, Jens Nielsens moder ibd, Rasmus Michelsen i Solbjerg, Michel Mouritsen for 1 års provstepenge til M. Henrich Blichfeld i Århus, Michel Mouritsen og Rasmus Michelsen desuden skyldige til Knud Pedersen, hvilke fornævnte penge og korn bemeldte personer ej efter ofte maning haver villet betale. H. Christen Jensen satte derfor udi rette og formener, enhver af dem pligtig er og bør sin gæld skadesløs til ham at betale inden 15 dage, eller derefter at have indvisning udi enhvers bo, gods og bedste løsøre. Derpå begæredes endelig dom, ingen svar. Til doms opsat i 4 uger, som er til i dag. Befandtes samme stævning at være læst og forkyndt på Wilhelmsborg birketing den 3 december 1677. Efter dets udgang nu igen er mødt H. Christen Jensen, som tilforn var endelig dom begærende. Så blev fornævnte personer ved navn for retten anråbt, og ingen fremkom. Da efter tiltale, og som H. Christen Jensen i Viby ved retten søger fornævnte personer for hvis de ham er skyldig bleven, hvilket han med rigtig bog beviser, og som foreskrevne kreditorer befindes lovlig at være indstævnet, og dog ikke er mødt til nogen erklæring eller genmæle, ses derfor ikke dem at kunne befri, men tilfinder enhver sin gæld at betale inden 15 dage, eller at ske nam udi deres bo, gods og bedste løsøre.

fol 210b

ANNO 1678

Tirsdag d. 8 januar 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Michelsen i Ravnholt, Peder Jensen, Jens Rasmussen, Laurs Pedersen ibd, Thomas Christensen i Ingerslev, Jørgen Jensen i Viby, Niels Sørensen ibd, Ove Pedersen i Stautrup.

** Eftersom ransnævninge forleden år forordnet var, så forordnes de fremdeles at være det i år. Med sandemænd forholdes fremdeles efter birkeherrens vilje, etc.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. For retten lydelig tredie gang haver lyst efter Morten Madsen, som er frarømt sin bolig i Holme, om nogen kunne vinde, hvor han er at finde, og var med de otte mænd til vedermålsting.

** Ærlig og velagte Søren Jensen i Århus, dom. På sin kære frænde Iver Mogensens vegne, barnefødt på Stadsgård, fremlagde en underskreven fuldmagt, ord efter andet så formeldende; Fuldmagt giver jeg min kære frænde Søren Jensen enten udi mindelighed eller ved retten at lade affordre, det sånæst muligt er, af Peder Sørensen Molbo 25 sdlr med sin rente efter hans håndskrifts lydelse, samt og det han for brøstfældighed på den halve bondegård, han udi Holme påboede skyldig bliver, såvelsom af Mogens Pedersen hvis han mig for stedsemål og andet skyldig er, at det og efterhånden bliver betalt. Århus 5 september 1662, Iver Mogensen eghd. Såsom samme fuldmagt formeldte, for retten læst og påskrevet blev. Fremstillede fornævnte Søren Jensen dernæst stævningsmænd, Peder Mogensen og Niels Jensen i Holme, som afhjemlede efter recessen, at de den 18 december 1677 lovlig kaldte og stævnede for dom Christen Germandsen i Holme, og fornævnte Søren Jensen saggav ham for to års bondeskyld og hvis penge som han resterer af sin fætter Iver Mogensens bolig ibd, som han bebor, nemlig for 1676 og 1677. Søren Jensen formente, Christen Germandsen inden 15 dage bør skadesløs at betale med processens nødvendige omkostning eller lide nam. Derpå begæredes dom. Da efter tiltale og gensvar, og som Søren Jensen på sin fætter Iver Mogensens vegne efter skriftlig fuldmagt søger Christen Germandsen udi Holme for to næstafvigte års landgilde af den bolig, han påbor, og som Christen Germandsen er mødt udi retten og gælden vedgik ret at være, da ses ikke ham derfor at kunne befri, men tilfinder ham de to års afgifter

fol 211a

for 1676 og 1677 skadesløs til Søren Jensen mod kvittering inden 15 dage at betale, eller derfor at lide nam.

Tirsdag d. 15 januar 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Rasmus Knudsen i Holme, Sivert Jørgensen ibd, Jørgen Jensen i Viby, Jens Michelsen i Ravnholt, Peder Michelsen, Laurs Pedersen, Peder Jensen ibd og Søren Vesten i Åbo.

Den dag var intet at gives beskrevet.

Tirsdag d. 22 januar 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefogeden.
Otte mænd: Søren Michelsen i Ravnholt, Peder Jensen ibd, Thomas Christensen i Ingerslev, Rasmus Sørensen ibd, Søren Vesten i Åbo.

Tirsdag d. 29 januar 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Michelsen i Ormslev, Peder Jensen i Ravnholt, Jens Rasmussen, Laurs Pedersen, Peder Michelsen, Jens Poulsen alle ibd, Rasmus Sørensen i Ingerslev.

Var intet at bestille.

Tirsdag d. 5 februar 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Rasmus Sørensen i Skåde.
Otte mænd: Michel Svendsen i Ingerslev, Rasmus Michelsen, Christen Rasmussen, Jens Nielsen, Niels Jensen, Claus Michelsen, Morten Jensen, Oluf Poulsen alle ibd.

** Søren Jensen af Århus æskede vidne. For retten fremstillede varselsmænd, Jens Michelsen og Peder Mogensen i Holme, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage stævnede og varsel gav Niels Andersen i Holme for vidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod vidnesbyrd Anders Sørensen i Viby, vant ved ed med oprakte fingre efter recessen, at han så i høst Morten Madsen og hans hustru kørte i gård til Niels Andersen med 2 læs byg. Blev afvist formedelst Morten Madsen ej er stævnet og kaldet.

Tirsdag d. 12 februar 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Michel Svendsen i Ingerslev, Rasmus Michelsen, Christen Rasmussen, Niels Jensen, Jens Nielsen, Claus Michelsen, Morten Jensen, Oluf Poulsen alle ibd.

** Jens Justsen i Bjødstrup på Didrich Christensen, hospitalsforstander i Århus, hans vegne, dele.

fol 211b

Jens Justsen i Bjødstrup stod nu her i dag for tingsdom på Didrich Christensens vegne og lydeligen fremstillede varselsmænd, Michel Jensen i Bjødstrup og Jens Rasmussen i Slet, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 9 januar næst afvigte varsel gav Frands Nielsen i Skåde, Anders Sørensen i Holme, Søren Simonsens enke i Ingerslev, Frands Rasmussen i Battrup og Peder Laursen i Edslev for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet. Jens Justsen lydeligen ved sekshøring, nemlig Thomas Christensen i Ingerslev, Rasmus Sørensen i Holme, Jens Christensen i Lemming, Niels Andersen i Holme, Michel Knudsen i Skåde og Jens Michelsen i Bjødstrup lod fordele Frands Nielsen i Skåde for forleden års afgrøde, plovhavre til Århus Hospital at yde de fattige, Anders Sørensen i Holme, Søren Simonsens enke i Ingerslev, Frands Rasmussen i Battrup og Peder Laursen i Edslev også for plovhavre, for hvilke de ej til 3 ting haver rettet for sig, eller til nu i dag betalt, hvorfor de af fornævnte sekshøring er tilmeldt dele.

Tirsdag d. 19 februar 1678
Jørgen Jensen i Viby den dag i birkefogedens sted, Tingskriveren.
Otte mænd: Michel Svendsen i Ingerslev, Christen Rasmussen, Rasmus Michelsen, Jens Nielsen, Claus Michelsen, Morten Jensen, Oluf Poulsen, Niels Jensen alle ibd.

Intet var at bestille.

Tirsdag d. 26 februar 1678
Birkefogeden, tingskriveren og Jørgen Jensen i Viby.
Otte mænd: Peder Svendsen i Ingerslev, Rasmus Michelsen, Christen Rasmussen, Claus Michelsen, Morten Jensen, Niels Jensen, alle ibd, Thomas Rasmussen og i Ingerslev og Peder Jensen i Holme.

Var intet at bestille.

Tirsdag d. 5 marts 1678
Rubert Frederiksen forordnet den dag i birkefogedens sted, Niels Willadsen, tingskriver.
Tingmænd: Jens Poulsen i Ingerslev, Niels Andersen ibd og Peder Justsen i Holme.
***
Ganske intet var at bestille.

Tirsdag d. 12 marts 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Rasmussen i Kattrup, Michel Christensen, Peder Nielsen ibd, Michel Pedersen i Endslev, Niels Andersen i Ingerslev, Anders Andersen ibd, Jens Poulsen ibd, Niels Mogensen i Viby.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, første ting til delemål anlangende bordag Peder Jensen i Stautrup haver øvet på Jens Sejersen ibd forleden søndag 8 dage den 3 marts, som videre er at bevisliggøres.

fol 212a

** Rasmus Sørensen Winther i Skåde på sin egen og Mogens Pedersens vegne i Holme, forrige kirkeværger til Holme kirke, dom. Beviste med stævningsmænd Erich Rasmussen i Skåde og Mogens Mogensen i Holme, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede og kaldte Rasmus Knudsen i Holme for denne fornyelsesdom her i dag at tage beskrevet. Rasmus Sørensen udi rette lagde en underforseglet dom her af tinget den 9 januar 1677 udstedt, som til beslutning således formelder: Med flere ord og tale parterne imellem faldt da, efter tiltale, gensvar og den sags beskaffenhed, og som for mig fremlægges og bevises med velvise borgmester Jesper Nielsens underskrevne attest og vidne, at Holme kirke er bleven til endelig regnskabs slutning fra år 1672-73 sine værger Rasmus Sørensen Winther og Mogens Pedersen i Holme skyldig penge 44 sdlr, hvorpå er vorden betalt af de nuværende kirkeværger Rasmus Knudsen og Søren Nielsen rede penge 10 sdlr, som de og udi deres regnskab er vorden godtgjort, og af de indstævnede kirkeværger Rasmus Knudsen fremlægges kirkens regnskabsbog, hvilken regnskaber findes udi indført, og af M. Henrich Blichfeld og borgmester Jesper Nielsen underskreven. Og endmere findes at være på hans KM vegne igennemset af hans højgrevelige excellence, nu sl hos gud, grev Mogens Friis, og bemeldte gæld da af ham ikke er vorden påanket eller ugyldig er agtet. Efter slig lejlighed vides ikke rettere her udi at kende, end at de nuværende kirkeværger Rasmus Knudsen og Søren Nielsen bør at betale de forrige værger Rasmus Sørensen Winther og Mogens Pedersen de resterende penge, 30 sdlr, inden 15 dage eller derfor at lide nam udi deres bo efter recessen. Og de igen at gøre sig betalt af kirkens indkomst. Og findes på samme dom skrevet: Læst på Havreballegårds birketing for retten, snapsting den 8 januar 1678, læst på skiftet efter sl Søren Nielsen Bech udi Holme den 18 februar Ao 1678. Og som befindes, at omrørte fordring endnu hos kirken er bestående, ville Rasmus Sørensen og Mogens Pedersen der søge deres betaling [hos] Søren Nielsen, etc. Så som samme dom til beslutning med sin påskrevne indhold i lige måde nu læst og påskrevet blev. Rasmus Sørensen satte udi alle rette om Rasmus Knudsen pligtig er og bør at betale sin anpart, 15 sdlr, efter dommens indhold, inden 15 dage, eller at have nam og fuld udlæg af hans bo, gods og bedste formue. Da efter tiltale og gensvar, og som Rasmus Sørensen Winther på sin egen og medbroder Mogens Pedersen i Holme hans vegne ved retten søger Rasmus Knudsen i Holme, nu Holme kirkes værge, til fornyelsesdom anlangende gjorte forstrækninger, som de Holme kirke haver gjort, da de var kirkens værger, nemlig 15 sdlr, da såsom fornævnte penge findes udi kirkebogen, både førend denne sidste udstedte dom og siden gyldig er eragtet, og af hans excellence stiftsbefalingsmanden og biskop Dr. Erich Grave,

fol 212b

da ses ikke Rasmus Knudsen for denne fordring at kan befri, men ham tilfinder nu som tilforn at betale til Rasmus Winther og Mogens Pedersen inden 15 dage eller at lide nam. Og han igen at gøre sig betalt af kirkens indkomst.

Tirsdag d. 19 marts 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Frandsen i Endslev, Rasmus Jensen, Michel Pedersen ibd, Peder Nielsen i Kattrup, Michel Christensen, Niels Rasmussen ibd, Jens Poulsen i Ingerslev og Niels Andersen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne, andet ting til voldsdele anlangende Peder Jensen i Stautrup.

** I lige måde lyste for lovmål anlangende bordag som er øvet imellem præsten i Viby og Jørgen Jensen ibd fredag den 15 marts. Advaret sandemændene, at de inden seksugersdagen gør deres ed og tov efter loven og birkeretten.

Tirsdag d. 26 marts 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Sørensen i Skåde, Peder Jensen i Holme, Poul Jensen i Viby, Søren Poulsen, Rasmus Jespersen, Peder Andersen, Eske Jensen, Niels Sørensen ibd, Niels Rasmussen i Kolt.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, fremstillede varselsmænd Søren Jensen og anden Søren Jensen i Stautrup, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage til hus og bopæl varsel gav Peder Jensen i Stautrup, og talte med hans hustru, for voldsforfølgning og anden påfølgende proces til 6-ugersdag. For retten fremstod Jens Sejersen i Stautrup, gav højlig last og klage på Peder Jensen ibd, fordi han søndagen den 3 marts overfaldt ham i hans gårdspart og slog ham bag i hans hoved med en sten, et blodigt slag, så han faldt til jorden. Item for retten fremstod vidnesbyrd, Morten Poulsen i Stautrup, vant efter recessen, at han søndagen den 3 marts så Peder Jensen i Stautrup tog en sten og dermed slog til Jens Sejersen ibd bag i hans hoved, så han faldt omkuld, og han hørte at Peder Jensen kaldte Jens Sejersen en gammel skælm. Og Jens Sejersen derimod kaldte Peder Jensen en tyv. I lige måde fremstod Jens Rasmussen, vant ved lige svorne ed ord efter andet, som Morten Poulsen før ham.

** Rubert Frederiksen, synsvidne. For retten fremstod synsmænd Ove Pedersen i Stautrup og Jens Rasmussen Juel? ibd, som afhjemlede efter recessen, at de den 3 marts,

fol 213a

da så de at Jens Sejersen i Stautrup havde et blodigt slag bag i hans hoved, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. Og var med Peder Jensen og Rubert Frederiksen til vedermålsting.

** Og Rubert Frederiksen hertil over fornævnte Peder Jensen, tredie ting til voldsdele begærede. Hvorimod at svare mødte Peder Jensen og fremlagde et underskrevet vidne, sålydende: Jeg, underskrevne, Henrich Trumell, marketender, og min hustru Barbara Christine Trumell gør hermed vitterligt, at vi haver set den 3 marts næst forbigåen, at Jens Sejersen med sin søn Peder Sejersen var forsamlede med Peder Jensen her i Stautrup på gaden, og imidlertid så vi, at de begge forfulgte ham med en vognkæp, så han nødtes til fra dem at undløbe. Og de forfulgte ham derfra og hen til hans gård og ?tede ham alt prygl og slå, skældte og gav ham mange slemme skældsord, som vi ikke alle her optegne kan. Dette vidner jeg med min hustru og tjener. At Peder Jensen skete stor uret, som vi set haver, og om muligt var, at vi bliver så længe på den ort, ville vi gerne selv personligt komme til tinget og slig ved vores ed aflægge, men som vi ikke for vores rejses skyld, som vi lægger for på KM vegne, er forvisset så længe her at forblive, formodes dog at rettens betroede vores sandfærdige skriftlige vidne anså, at den fattige mand, Peder Jensen, udi den sags beskaffenhed må vederfares ret. Stautrup 4 marts 1678, Barbara Christine Trumell, Henrich Trumell, marketender. Samme attest og vidne for retten læst og påskrevet.

** Peder Jensen i Stautrup æskede vidne. For retten fremstod Jens Sejersen i Stautrup og fuldkommeligen erklærede Peder Jensen i Stautrup, at han vidste intet andet med Peder Jensen, end det som ærligt og godt er, og var de med hverandre til vedermålsting.

** Da efter Peder Jensens attest ikke egentlig formelder om, at Peder Jensen jo haver slagen Jens Sejersen, som bevises med vidnesbyrd, som udi egen person og efter recessen for retten haver vant, at de så Peder Jensen slog Jens Sejersen med en sten, da stedes hermed tredie ting til delemål over Peder Jensen efter birkerettens 18 kapitel.

Onsdag d. 3 april 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Michel Christensen i Kattrup, Peder Nielsen, Niels Rasmussen ibd, Rasmus Poulsen i Viby, Niels Poulsen, Anders Andersen ibd, Jep Olufsen, Peder Jensen Hansen ibd, Ove Pedersen i Stautrup.

fol 213b

** Jørgen Jensen i Viby på ærlig og velfornemme mand Jens Knub, KM amtsskriver hans vegne, æskede vidne. Jørgen Jensen på velb. hr amtsskrivers vegne for retten fremlagde hans underskrevne opbydelse og tilbydelsesseddel ord efter andet så formeldende: Såsom udi Kolt sogn og by findes efter matriklen kirkeskyld til Peder Rasmussens gård, hvoraf de kgl. påbudne kontributioner ikke betales, da begæres hermed samme kirkeskyld til Havreballegårds birketing at opbydes, om nogen sig det for nærværende års kontributioner vil antage. I fald ingen svar, da efter dette således retmæssigt til tinget er passeret, begæres tingsvidne på ustemplet papir, at tages herefter beskrevet, som mig med dette læst og påskrevet igen kan tilstiles. Århus 26 februar Ao 1678. Jens Knub. Så som samme seddel formeldte, som nu i dag til fjerde ting på hr. amtsskrivers vegne er bleven læst og påskrevet, hvorefter Jørgen Jensen på hr. amtsskrivers vegne lydelig for retten nu fjerde ting, næst foregående trende tingdage gjort haver, opbød og tilbød om nogen var, som sig samme kirkeskyld ville imod kontributionens erlæggelse antage. Og som ingen fremkom, var Jørgen Jensen herefter begærende tingsvidne, og var med de otte mand og så mange den dag ting søgte til vedermålsting.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Klagevidne. Beviste med varselsmænd Michel Michelsen i Viby og Sivert Jørgensen ibd, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i går 14 dage [stævnede] H. Christen Jensen i Viby for voldsforfølgning til 6-ugersdag. Rubert Frederiksen for retten fremlagde Jørgen Jensen af Viby hans skriftlige underskrevne klage, sålydende: Gunstige herre og husbond, jeg fattige karl, Jørgen Jensen i Viby, er højlig forårsaget at beklage, hvorledes jeg er uformodentlig overfalden af min sognepræst H. Christen Jensen i Viby, som i dag 8 dage på eftermiddagen, som jeg gik ved min plov og pløjede udi Kongsgården på en ager, som jeg der haver, og med andre bymænd i fæste haver. Og som han kom til mig og adspurgte hvem der gav mig lov at pløje den ager, hvortil jeg ham intet svarede. Da sagde han, pløjer du, da skal jeg så. I det samme gik han så bag til mig hos min plov og tog min plovkæp af min hånd, som jeg ikke formodede, og slog mig bag i hovedet og på ryggen, så længe han magtede, både blå og blodig. Ellers var det ikke dermed gjort, mens siden efter at jeg var livslagen, tog han en sten og slog mig dermed på min venstre fod og skældte mig for en ærkeskælm, det han dog aldrig skal kunne bevise. Tilmed ønskede mig megen forbandelse over, som en præstemand og sjælesørger ej vel anstår. Og sagde, du skal blive forbandig til evig tid.

fol 214a

Og som hans egen hustru stod hos og havde ham i armen. Og andet mere tribulas, som jeg alt haver skriftlig anklaget for hans ærværdighed biskoppen, hvorfor jeg på det allerydmygste begærer af min velb. fromme herre og husbond, at hans velb. ville forskaffe mig fred og ret over bemeldte H. Christen Jensen for slige og deslige overlast og forbandelse. Husbonds altid underdanige tjener. Viby 22 marts 1678. ISS. Så som samme klage formeldte, for retten læst og påskrevet blev. Og Jørgen Jensen inden ting var samme sin klage gestandig.

** Vidnesbyrdsvidne. For retten fremstod Søren Jensen Skriver i Viby og Jens Jensen ibd, og Søren Jensen vant ved ed med oprakte fingre efter recessen, at han fredagen nu sidst var 14 dage, da kom præsten H. Christen Jensen i Viby til ham og bad han ville komme med ham, og så gik han med Jens Jensen i Viby ud ad Kongsgård til et lidet stykke jord, Jørgen Jensen gik og pløjede udi, og da bad præsten Søren Jensen og Jens Jensen, de skulle forbyde Jørgen Jensen at pløje samme ager under et fuldt vold, hvilket Søren Jensen og Jens Jensen begge således aflagde deres vidne. Og ydermere vant de begge, at de ikke vidste videre i sagen, end som de nu omvant haver.

** Nok syn og opkrævelsesvidne. For tingsdom stod synsmænd Poul Jensen og Jens Thomasen i Viby, vant og kundgjorde efter recessen, at de som i går var 14 dage, var udi Jacob Skolemesters hus ibd, og der synede og beså Jørgen Jensen i Viby, at han da havde et hul bag i hans hoved og et hul i vristen på hans venstre fod. Hvorefter og forrige lysning i sagen, Rubert Frederiksen kaldte 1 kald på de dannemænd sandemænd her i birket, advarede dem, at de i dag måned fremkommer at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbond Constantin von Marselis hans vegne. Voldsdele. Rubert Frederiksen for retten fremstillede varselsmænd, Søren Jensen og anden Søren Jensen i Stautrup, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i går 3 uger til hus og bopæl varsel gav Peder Jensen i Stautrup og talte med hans hustru, for voldsforfølgning og anden påfølgende proces til 6-ugersdag og for denne voldsdele her i dag at tage beskrevet. Rubert Frederiksen lod formelde 1 klagevidne, 2 vidnesbyrd, 3 synsvidne her af tinget den 26 marts, nok vidnesbyrdsvidne 'for retten stod etc'. 3 endnu synsvidne, 'for retten stod synsmænd etc'. Og R.F. hertil over fornævnte Peder Jensen tredie ting til voldsdele begærede. Hvorimod at svare mødte Peder Jensen og fremlagde underskrevet vidne etc, hvilket i tingbogen findes indført. Hvorom Rubert Frederiksen udi samme voldssag til voldsdele var sekshøring begærende. Her imod

fol 214b

at svare mødte til 4 ting Peder Jensen af Stautrup og ville have sine vidner beskrevet, og fremstillede 2 varselsmænd, Mogens Pedersen og Mogens Mogensen i Holme, som afhjemlede efter recessen, at de næst forleden tirsdag 8 dage varsel gav velb. Constantin von Marselis til Havreballe og Stadsgård, så og varsel gav Morten Poulsen i Stautrup, Ove Pedersen, Jens Sejersen, Peder Jensen Sejersen, Søren Jensen og Søren Jensen, Jens Rasmussen Fulden og anden Jens Rasmussen, alle i Stautrup, for dette vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Hans Sørensen i Viby, vant ved ed efter recessen, at han den 3 marts, som var en søndag, så at Peder Sejersen i Stautrup kom løbende efter Peder Jensen ibd til hans gård med en vognkæp i hånden, men ej så han slog ham eller gjorde Peder Jensen nogen skade dermed. Poul Sørensen, som tjener Peder Jensen, vant ved lige svorne ed ord efter andet som Hans Sørensen før ham vant haver. Rubert Frederiksen hertil svarede og formente ikke foreskrevne vidner imod hans 3 eller 4 ting kunne komme ham til nogen forhindring, og ej Peder Sejersen til nogen skade, efterdi han ingen skade gjorde Peder Jensen, men alene udgik at frelse sin fader af Peder Jensens hænder. Derfor begærede R.F. sekshøring, formente sagen lovlig er dreven, så han burde stedes dele over Peder Jensen. Da efter tiltale blev af fogeden opnævnt sekshøring, nemlig Michel Andersen i Viby, Jens Thomasen, Poul Jensen, Søren Skriver, Jens Jensen ibd og Peder Michelsen i Ravnholt, hvilke da samtlige gjorde retten fyldest, tilmeldte Peder Jensen dele efter birkerettens 18 kapitel.

Tirsdag d. 9 april 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Rasmus Sørensen Winther i Skåde.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Jens Sørensen i Kolt, Niels Rasmussen, Peder Jensen, Michel Sørensen, Rasmus Jensen, Niels Jensen ibd.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, lyste efter Niels Erichsen af Skåde, som uden vilje og minde er bortrømt fra det sted, han påboede i Skåde, imellem lørdag og søndag om natten, nu næst forleden.

** Poul Sørensen i Lemming på sin egen og lavsbrødres vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Peder Michelsen i Lemming og anden Peder Michelsen ibd, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage lovlig stævnede Peder Jensen i Stautrup for dom. Tiltalte og saggav ham for noget videkorn, som han i forgangen år er skreven for, han ikke er mødt med det den tid, de andre mødte med hans og deres videkorn, som var anden kyndelmissedag. Så som deres videbrev tilholder, at hvilken mand som da ikke møder med sit videkorn, da skal han skrives for en skæppe byg hver ottende dag, det bliver ydet derefter. I lige måde for hans lavsret, som er en tønde øl, så god som 3 daler, som han selv ved, eftersom han haver mødt og taget hans anpart, når nogen gav, såvelsom haver mødt og taget hans part af vide [korn?].

fol 215a

Poul Sørensen satte udi rette og formener, Peder Jensen bør at holde vedtægt med dem, såvelsom også betale hans vide og lavsret inden 15 dage eller derfor at have nam. Derpå var dom begærende, ingen svar. Opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 16 april 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Rasmussen i Kolt, Poul Mogensen, Jens Sørensen, Peder Jensen, Niels Rasmussen, Jens Sørensen, Michel Sørensen, Niels Jensen ibd.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Efter foregående lysning og første kald var det i dag andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket anlangende imellem H. Christen Jensen i Viby og Jørgen Jensen ibd, at møde i dag 14 dage derom at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten.

** Endnu på velb. husbonds vegne, anden gang lyste efter Niels Erichsen som er bortrømt af sin bolig i Skåde.

Tirsdag d. 23 april 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Sørensen i Kolt, Niels Rasmussen, Michel Sørensen, Poul Mogensen, Niels Jensen, Peder Jensen ibd, Gregers Rasmussen i Viby, Jens Sørensen ibd, Jens Sørensen i Kolt.

** Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne, beviste med stævningsmænd Jens Olufsen og Peder Andersen i Skåde, som afhjemlede at de i dag 14 dage varsel gav Niels Erichsen i Skåde til sidste bopæl for vidne. Efter kald og varselsafhjemling lyste Rubert Frederiksen tredie gang efter Niels Erichsen.

** på hæderlig og vellærde mand H. Christen Jensen i Viby hans vegne, hæderlig unge mand Rasmus Værn æskede vidne. Fremstillede varselsmænd Jacob Christensen i Viby og Jørgen Rasmussen ibd, som afhjemlede, at de i dag 14 dage varsel gav Jørgen Jensen i Viby for vidne her i dag at tage beskrevet, samt og stævnede Jens Jensen i Viby og Søren Skriver for deres vidne at aflægge. Så fremstod Søren Skriver og Jens Jensen i Viby, vant ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de forleden 14 dage før påske var hos Jørgen Jensen i Kongsgård og forbød ham at pløje det stykke jord i Kongsgård næst ved kirkegården, som præsten var tilskiftet, under et fuldt vold. Så og fremstod Jens Eskesen i Viby, vant at han efter øvrighedens ordre i forgangen år i marts måned var hos Jørgen Jensen og lod ham vide, at det stykke jord ved bækken i Kongsgård var

fol 215b

præsten forvent af øvrigheden og menige bymænd. Jep Hjulmand vant, at han hørte det samme. Søren Nielsen ridefoged på Stadsgård efter tilspørgsel tilstod, at præsten H. Christen Jensen blev efter begæring bevilliget for sin part udi Kongsgård, som han med bymændene fæster, at skulle tilskiftes et stykke jord ved bækken op til kirkegården ad, og bymændene blev befalet ham sin anpart der at tilskifte, dog ingen af dem for dets skyld at ske forkort. Så og for retten fremstod Johanne Pedersdatter i Viby, vant ved højeste ed efter recessen, at hun så noget før påske, der Jørgen Jensen pløjede den ager i Kongsgård, at J. Jensen truede H. Christen Jensen med hans plovøkse, så han måtte springe over bækken. Jørgen Jensen svarede hertil, at han stod ved hans klage som tilforn og begærede hertil genpart.

** Jørgen Jensen i Viby, vidne. V: Peder Jensen i Holme og Mogens Mogensen i Viby, afhjemlede, at de i dag 8 dage varsel gav H. Christen Jensen i Viby for vidne her i dag at tage beskrevet. Så for retten fremstod Rasmus Jensen Amdi i Viby, Jens Pedersen, Niels Sørensen, Niels Sørensen Loft, Rasmus Nielsen Godsen, Niels Sørensen, Anne Nielsdatters søn, Søren Poulsen, Rasmus Poulsen, Jørgen Madsen, Knud Sørensen alle ibd, samtlige vant ved ed efter recessen, at det er dem i guds sandhed vitterligt, at den første gang Kongsgård blev skiftet, da forundte de Jørgen Jensen det stykke jord næst bækken op til kirkegården ad og præsten da ingen part blev tilskiftet. Men da husbonds ordre kom, at præsten skulle have samme stykke jord, da tilskiftede de præsten det, og Jørgen Jensen derimod et andet stykke på det sted, han kunne tilfalde. Og ydermere vant de samtlige, at præsten havde to karle derude, nemlig Niels Mortensen og Jørgen Rasmussen, som sagde at præsten intet ville have med Kongsgårds jords skifte at bestille, og havde en seddel derom, som de oplæste. Men om samme seddel af præsten var skrevet eller underskrevet, vidste de ej. Jens Sørensen Smed i Viby vant med opholdne fingre efter recessen, at han så den 15 marts, at Jørgen Jensen kom drivende med hans plov fra Drasbjerg over i Kongsgård til det stykke jord, som han og præsten omtvister, men ikke han så eller hørte nogen klammeri den dag imellem J. Jensen og præsten. Så for retten fremstod Jørgen Rasmussen og Niels Mortensen i Viby, vant efter recessen, at de var i Kongsgård med en skriftlig seddel en søndag, da de skiftede Kongsgård den første gang, at præsten ville intet have med Kongsgårds skiftejord at bestille, og præstekvinden flyede Niels Mortensen sedlen, men om samme seddel var skreven eller underskreven af præsten, det vidste de ej.

fol 216a

** Ærlig og velagte mand Michel Andersen i Nissumgård lyste for lovmål anlangende bordag, som skal være øvet af Ernst Podemester i Stadsgård på Jesper Jensen af Ringkloster den 15 april, som videre er at bevisliggøres. Advaret sandemændene her i birket i rette tid i den sag at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, i lige måde lyste for lovmål anlangende fornævnte Jesper Jensen af Ringkloster og hans medfølgere imod Ernst Podemester af Stadsgård haver begangen den 15 april. Advaret sandemændene derudi at gøre deres ed og tov.

** Endnu Rubert Frederiksen på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Jens Olufsen og Peder Andersen i Skåde, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage lovlig stævnede og kaldte Niels Erichsen i Skåde til hans sidste bopæl for dom. Saggav ham fordi han næst forleden imellem den 6 og 7 april ulovlig og hemmelig om natten tide, foruden nogen foregående lovlig opsigelse, er bortrømt fra sin påboede gård, uanset han dertil ingen billig årsag haver haft, eftersom han bekom gården med frihed den 6 oktober 1674 og nød en stor afslag, både på skatter, landgilde, soldaterhold og arbejde, havde derforuden gården ganske fri for skat og landgilde til den 1 maj 1676. Og for alt arbejde til den 1 maj 1677, som med fæstebogen bevises. Og nu han burde at svare til noget af rettigheden, dog således med alt hvis han havde han rømmer, og ikke haver afklareret KM allernådigst påbudne kontributioner og anden rettighed, som nu til Jakobsdag burde at udredes, men gården øde forladt, så at ingen nu i den yderste tid sæden er på hænde er at få til gården, hvorfor dens avling forsømmes, velb. husbond til skade. Hvorfor formenes at Niels Erichsen bør og pligtig er at svare til gårdens skatter, landgilde og al anden tyngde, som påbydes, og bør at udredes dette år indtil Jacobsdag 1679. Så og at erstatte hvis brøstfældighed som på gården findes og ellers for ulovlig medfart og rømning med kongens skatter, som bør at klareres, formenes han bør at stande til rette og straffes som ved bør, og hvor han kan opsøges eller befindes, enten i birk eller uden for, formenes han bør at pågribes og anholdes, indtil han sin husbond for alle retmæssige prætentioner gør fuldkommen nydelse. Derpå begæredes dom. Så blev Niels Erichsen 3 sinde lydelig påråbt, men ingen fremkom. Da efter tiltale, opsat i 14 dage.

** Jens Eskesen i Viby - 3 m? til besegling.

** Rubert Frederiksen i Holme i den sag udi fogedens sted. Ærlig og velfornemme mand Oluf Rasmussen i Malling på KM og rettens vegne, synsvidne. For tingsdom fremstod Jens Sørensen Smed og Peder Jensen i Kolt, eftersom de af tinget var opnævnt og tiltagen med Oluf Rasmussen

fol 216b

at syne og bese rytterudlagte bøndergårde med deres besætning, hvorom de nu for retten fremlagde deres skriftlige, underskrevne forretning, ord efter andet så formeldende. Efter stiftsbefalingsmand Erich Rosenkrans hans ordre haver vi, Oluf Rasmussen i Malling, birkefoged, Jens Sørensen Smed og Peder Jensen, begge udi Kolt, den 20 april næst afvigte beset efterskrevne til rytteri udlagte bøndergårde udi Havreballegårds birk liggende, og dem befunden som følger:
Kolt: Søren Rasmussen en halvgård, Jens Sørensen ibd en halvgård, stuehuset ganske brøstfældig og står på fald, det vestre hus fattes for jordleder, så og lægter og tag. Bondens lejlighed er meget ringe, beretter gården at være forskyldet formedelst en halv td smør, tilmed er ham påkommen stor svaghed, som ham udi lang tid haver fulgt. Beretter ingen udvisning af skoven haver fået. Poul Mogensen ibd, en halvgård.
Bering: Thøger Pedersen, en halvgård, Peder Jensen, en halvgård, Peder Erichsen, en halvgård, Søren Erichsen, en halvgård, Rasmus Nielsen, en halvgård, Ove Michelsen, en halvgård.
Dette således som foreskrevet står, af os at være befunden, samt og af bønderne at være berettet, vidner vi med vores hænder undertegnet, datum ut supra. Oluf Rasmussen Juel, eghd, Peder Jensen, eghd, ISS. Såsom deres forretning formeldte, hvilket de for retten tilstod og afhjemlede. Og var med Oluf Rasmussen til vedermålsting, så og hørte dette syn og vidne gik beskrevet.

fol 217a

** Ærlig og velagte Jørgen Jensen i Viby, æskede vidne. For tingsdom fremstod Jørgen Jensen, gav til kende at han var af sine naboer og bymænd, så mange som den dag ting søgte, deres sandfærdige vidne og kundskab begærende, hvorledes han sig hos dem skikket og forholdt haver, så længe de haver kendt ham, eftersom han er barnefødt i Viby af ærlige, gudfrygtige og kristelige ægte forældre. Så fremstod for retten efterskrevne dannemænd, nemlig Rasmus Jensen Amdi, Niels Sørensen Loft, Søren Jensen Skriver, Rasmus Nielsen Godsen, Poul Jensen, Jens Thomasen, Niels Mogensen, Niels Sørensen, Anne Nielsdatters søn Søren Poulsen, Rasmus Poulsen, Jørgen Madsen, Knud Sørensen, Michel Andersen, Rasmus Pedersen, Jens Sørensen Smed, Jørgen Rasmussen, Jacob Christensen og Jep Olufsen, alle af Viby. Samtlige og enstemmigt enhver for sig med sandfærdighed ej andet kan vidne, end at Jørgen Jensen jo haver skikket og forholdt sig hos dem som en ærlig karl og person vel egner og anstår, både i by og mark, og ellers udi alle andre måder oprigtigt, ærligt og kristeligt, det de her og hvor sted ville ydermere være gestandig, om behov gjordes. Og var de med Jørgen Jensen til vedermålsting.

Tirsdag d. 30 april 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Sørensen i Kolt, Peder Jensen, Niels Jensen, Michel Sørensen, Jens Sørensen, Niels Rasmussen ibd, Oluf Poulsen i Ingerslev, Jørgen Madsen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Michel Andersen i Nissumgård på KM skovførster Peter Seybechs vegne, klagevidne. Fremstillede kaldsmænd, Rasmus Michelsen i Svinsager og Thomas Nielsen i Hvolbæk, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de som i morgen kommer 14 dage varsel gav Ernst Podemester på Stadsgård, så og velb. Constantin von Marselis til Stadsgård, for klage, syn og vidne her til ting at tage beskrevet. Så og 1, 2 og 3 kald at tage beskrevet. Så for retten fremstod Jesper Jensen af Ringkloster, gav last og klage over Ernst Podemester på Stadsgård, fordi han den 15 april næst afvigte om eftermiddagen, der han ville køre fra Århus efter at forrette hans husbonds ærinde, da kom han ridende om hos ham, som han kørte på vejen i gyden imellem Århus og Viby, og rendte en tag hen for i vejen for ham og blev holdende, indtil han kom til ham. Og så drog han hans degen ud og hug nogen gange over ham, og han bødede med sit svøbeskaft, men på det sidste hug han i hans hoved med sin degen, så blodet randt ham i ansigtet, på hans krave og klæder. Der han så blodet, undrendte han hen ad til Viby. Og var Michel Andersen efter foregående lysning, første kald på sandemænd begærende, advarede dem, at de i dag måned fremkommer at gøre deres ed og tov. Og beviste med varselsmænd, at de fornævnte dag

fol 217b

kaldte og stævnede sandemændene her i birket for 1 kald og 2 kald at tage beskrevet, nemlig Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander, Niels Sørensen i Viby, hvilke mænd, såvel som den 4 sandemand Rasmus Mortensen i Harlevholm, nu her for retten samtlige var til vedermålsting.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Efter foregående lysning gaves last og klage over Jesper Jensen udi Ringkloster, såvelsom hans medfølgende, fordi de mandagen den 15 april sidst afvigte skal have overkørt udi velb. sin herres mark og nederkørt digerne, og der sammesteds givet sig i bordag med en sin herres tjenere, nemlig Ernst Podemester, som med vidne og syn agtes at bevises. Hvorfor han tillyses et fuldt vold her udi birket, at de i dag måned fremkommer herom deres ed og tov at fyldestgøre efter loven og birkeretten. V: Afhjemlede Peder Andersen i Skåde og Jens Olufsen ibd efter recessen, at de i dag 14 dage mundtligt varsel gav Jesper Jensen for denne hele proces og påfølgende lovmål.

** Endnu Rubert Frederiksen på sin velb. husbonds vegne, sandemænds ed. Rubert Frederiksen for tingsdom lod formelde af tinget den 19 marts da at have lyst for lovmål anlangende bordag, som skal være øvet imellem H. Christen Jensen i Viby og Jørgen Jensen ibd, fredagen den 15 marts næst afvigte. Derhos lod formelde 1 klagevidne, 2 vidnesbyrdsvidne, 3 syn, og for det fjerde opkrævelsesvidne her af tinget 26 marts. I lige måde lod formelde andet kaldsvidne på sandemænd her af tinget den 16 april udstedt, som her i tingbogen findes indført, hvorefter Rubert Frederiksen havde i dag tredie kald, at han fremkalder samtlige de dannemænd sandemænd her i birket derom at gøre deres ed og tov. Formente sagen lovlig og ret er dreven og forfulgt, så at ham måtte ske fylding på sandemænd. Jørgen Jensen af Viby ydermere udi rette lagde et tingsvidne her af tinget den 23 april, som Jørgen Jensen haver forhvervet, så og fremlagde et genpart tingsvidne udstedt samme dag, som H. Christen Jensen i Viby haver ladet forhverve. Og derhos fremlagde sit skriftlige svar og indlæg, ord efter andet lydende: Eftersom jeg, Jørgen Jensen i Viby, højligen har været forårsaget at give last og klage over min sognepræst H. Christen Jensen i Viby, både for hans ærværdighed biskoppen såvel som for min velb. øvrighed, hvorledes han med mig imod al forhåbning den 15 marts næst forleden haver ved min plov overfaldet med hug og slag efter min klagevidnes formelding, som den hæderlige mand ej med en god samvittighed skal kunne benægte, dersom han udi egen person for retten ville møde, og da ham efter loven og recessen hans ed

fol 218a

enten at vedstå eller benægte, hvilket han efter lovlig indstævning ej endnu haver efterkommet, som jeg formener ske bør. Belangende det stykke jord i Kongsgård, som jeg nu på et års tid, tillige med andre mine bymænd haver haft i brug, og deraf given den rettighed mig tilkom, både til husbonden og præsten, som mig blev tilskiftet, formodes jeg ikke dermed noget ulovligt at have begået, men at min gunstige husbond skal have forundt H. Christen samme stykke jord, det benægter jeg mig at være ubevist, men om så skal være, burde H. Christen efter loven at dele sig til rette og ej slå sig til rette. Mine vidnesbyrd angående, da havde jeg samme tid der præsten overfaldt mig ej videre end den dreng, Jens Clemensen ved navn, som kørte ploven for mig, hvilken vel skal vidne her udi sin sandhed, men ej af dommeren dertil måtte tilstedes. Herforuden mig forbeholder, at hvis jeg på liv eller legem noget tilkommer, haver jeg over H. Christen at klage, eftersom han har slaget mig og ønskede forbandelse over mig. Dette at må læses, påskrives og indføres i hvis for retten passerer, og mig genpart meddeles. Viby 30 april 1678, ISS. Samme indlæg og svar for retten læst og påskrevet. Herimod mødte: Knud Michelsen i Ravnholt med fuldmagt af H. Christen Jensen i Viby hans vegne. Fremlagde tvende tingsvidner her af tinget den 23 april. Det 1 lydende H. Christen Jensen haver forhvervet, det andet genpartsvidne Jørgen Jensen haver forhvervet den dag. Dernæst fremlagde H. Christen Jensens underskrevne svar og undskyldning, ord efter andet så formeldende: Eftersom at jeg formedelst Jørgen Jensen her i Viby hans meget hidsige, og alene af had angivende med voldsforfølgning til Havreballegårds birketing søges, hvorimod dette er mit korte svar og erklæring. For det første, så haver Jørgen Jensen endnu ikke bevist sin uretmæssigt indgivne klage, som han uden årsag over mig haver gjort, og ikke heller med nogen levende mand eller kvinde det skal kunne bevise. For det andet, så kan hver ærlig mand se, at han for mit eget vil skade påføre, og udi trætte indvikle, som ikke alene kan bevises, af ædle og velbårne Constantin von Marselis hans fuldmægtig, velfornemme Søren Nielsen, han på velb. sin husbond inden tinge gjort til tilståelse og hjemmel, som han mig haver gjort på den ager, som Jørgen Jensen trodsigt, med magt og uden nogen forlov haver pløjet. Men kan ses af hans egen første vidne, at alle bymænd mig ageren haver tilskiftet, som de tilforn ikke uden alene ham havde bevilliget, og ham derimod sin anpart på det sted, som ham kunne ordentligt tilfalde. For det 3 så er med sandfærdigt vidnesbyrd bevist, at Jørgen Jensen mig på mit liv med en økse søgte, så dersom min gud mig ikke havde hjulpet, at jeg kom til, fra ham at undløbe, mit helbred og mit liv at salvere, da havde han vel måske lagt mig på stedet, hvilket nok lod sig anse at have været hans fortsæt, alligevel at jeg var alene udgangen ham udi venlighed at adspørge, af hvad årsag han mig sådan fortræd ville påføre.

fol 218b

Formener jeg af sandemændene at være for denne tiltale frikendt, og Jørgen Jensen derimod for slig bevidst modvillighed og overlast, som han mod mig i så måder øvet haver, et fuldt vold at oversværge. Begærende gerne af vise og velforstandige Oluf Rasmussen, birkefoged, at dette lydelig må vorde oplæst og udi deres tov indføres og påskrives, og mig igen tilstiles tillige med at meddeles, hvis som i dag for retten passerer i denne sag. Til dette på mine vegne at fremlægge udi rette, såvel sagen videre at tilsvare, fuldmægtiges ærlig og velagte mand Knud Michelsen i Ravnholt. Til vitterlighed, Christen Jensen Viby, PL, Viby præstegård 30 april 1678. Så som samme svar og erklæring formente, læst og påskrevet. Blev af fogeden opnævnt tvende dannemænd til at sætte fylding på sandemænd, nemlig Rasmus Poulsen og Søren Smed i Viby, som opstod for retten og udi hånd tog hverandre, tilfuldte sandemændene i den sag at gøre deres ed og tov. Da efter tiltale og gensvar, for retten fremstod samtlige sandemænd, Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander, Niels Sørensen i Viby og Rasmus Mortensen i Harlevholm, ved ed afsagde, at efterdi Jørgen Jensen ej sin klage med vidnesbyrd haver bevist, H. Christen Jensen nogen overlast at have gjort ham, da vidste de ham derfor ej nogen vold at oversværge, men svor ham fri. Og var Jørgen Jensen til vedermålsting. Varsel som tilforn etc.

Tirsdag d. 7 maj 1678
Rubert Frederiksen i Holme den dag udi birkefogedens sted, Niels Willadsen, tingskriver og Jens Eskesen i Viby.
Otte mænd: Iver Michelsen i Edslev, Laurs Rasmussen ibd, Jørgen Madsen i Viby, Jacob Christensen, Søren Mortensen ibd, Jens Rasmussen i Stautrup, Peder Jensen i Bering, Ove Michelsen ibd.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne lyste for lovmål anlangende bordag som er begået imellem Jørgen Madsen og Jørgen Jensen i Viby, som er sket på søndag eftermiddag. Advaret sandemændene derom at gøre deres ed og tov efter loven, birkeretten og recessen.

** Jens Eskesen på H. Christens vegne, aflyste nogen hunde i Viby, som gør får og lam skade, at hvem som de tilhører, de dem afskaffer under straf som ved bør etc.

** Ærlig og velfornemme Mourits Hansen på Kærbygård på velb. fru Magdalene von Thienen på Lyngbygård hendes vegne, synsvidne. Beviste med varselsmænd Christen Bertelsen og Peder Rasmussen i Lyngby, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag måned varsel gav

fol 219a

Rasmus Sørensen, som frarømte den gård i Solbjerg til Michel Knudsens i Viby, som han den tid var og talte med hans søster Anne Sørensdatter for syn og vidne i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Rasmus Ibsen i Edslev og Jørgen Jørgensen ibd, vant og kundgjorde, at sidst forleden lørdag 8 dage, var de efter lovlig opkrævelse tiltagen til syn til den gård i Solbjerg, Rasmus Sørensen ibd frarømte, og da befandtes som følger: at samme gård, som er 40 stoklag hus, ganske at være brøstfældig, ikke at kan færdiggøres ringere end 80 sdlr, hvorhos syntes at kunne være sået to tønder rug, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. Og var Mourits Hansen til vedermålsting, så og hørte denne syn og vidne gik beskrevet.

** Nok et vidne. For retten fremstod Morten Poulsen i Solbjerg og Morten Pedersen i Lyngby, vant efter recessen at Rasmus Sørensen rømte fra den gård i Solbjerg udi påskehelligdagene med kvæg og fæmon og hvis boskab han havde og forlod gården øde.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Anlangende Niels Erichsen i Skåde, som er bortrømt fra sin gård, samme sag til doms fremdeles opsat i 14 dage

** Poul Sørensen i Lemming efter opsættelsesformelding den 9 april anlangende Peder Jensen i Stautrup, samme sag fremdeles opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 14 maj 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Mogensen i Viby, Poul Jensen, Niels Sørensen, Rasmus Pedersen, Michel Andersen, Peder Jensen Hansen, Rasmus Jensen Amdi, Niels Knudsen og Søren Poulsen ibd.

** Peder Nielsen i Ringkloster på KM overskovførster Peter Seybechs vegne. Efter foregående lysning og første kald var det i dag andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket anlangende imellem Ernst Podemester på Stadsgård og Jesper Jensen af Ringkloster efter klage og synsvidnes formelding. Advaret sandemændene her i birket at møde i dag 14 dage at gøre deres ed og tov i den sag. Varselsafhjemling som tilforn.

** Kontra: Ærlig og velagte Rubert Frederiksen på sin velb. herre Constantin von Marselis til Havreballe og Stadsgård hans vegne, i lige måde udi fornævnte sag, andet kald på sandemænd for bordag Jesper Jensen af Ringkloster har givet sig udi med hans tjener Ernst Podemester, sandemændene derom i dag 14 dage fremkomme at gøre deres ed og tov. Varselsafhjemling som tilforn.

fol 219b

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne, synsvidne. Fremstillede varselsmænd Jens Olufsen i Skåde og Peder Andersen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 5 uger varsel gav Niels Erichsen som boede i Skåde til hans sidste bopæl. For retten fremstod efterskrevne synsmænd, Rasmus Sørensen i Skåde, Morten Laursen, Jens Pedersen og Michel Sørensen ibd, eftersom de lovlig af tinget var opkrævet og tiltagen at syne og bese den gård udi Skåde, som Niels Erichsen der udi boede og nu forleden søndag næst efter påske frarømte og forlod øde. Da vant og kundgjorde de, at de den 7 maj 1678 var på åstedet, og befandtes den således:.., som dem syntes ej kan færdiggøres ringere end 20 sdlr. Og rugsæden er agtet at være sået to tønder rug, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. Og var de samtlige med Rubert Frederiksen og de otte mænd til vedermålsting.

** Endnu Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på H. Christen Jensen i Viby hans vegne. Beviste med stævningsmænd Jørgen Rasmussen i Viby og Anders Knudsen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage stævnede Maren Jensdatter i Mårslet mundtligt for dom. Saggav hende fordi hun haver sted og fæst sig til Viby præstegård at skulle tjene i denne sommer fra påske og til Mikkelsdag, og annammet fæstepenge på hånden, og var udi sin tjeneste ikkun halvanden uger, haver så undvigt og forløben af sin tjeneste, så de udi det sted for tjenestefolk bedragen. Rubert Frederiksen satte udi rette og formener, Maren Jensdatter pligtig er og bør at tilfredsstille H. Christen Jensen efter KM forordning og reces, eller at lide videre tiltale og dele. Derpå var endelig dom begærendes. Så blev Maren Jensdatter anråbt, men ingen fremkom. Da efter tiltale, og som for mig bevises at Maren Jensdatter, som sig med H. Christen Jensen havde sted og fæst, lovlig at være hidindstævnet og dog ej mødt til nogen erklæring eller genmæle, alligevel hun fæstepenge på hånden haver annammet, og dog siden sin tjeneste

fol 220a

uden lovlig opsigelse er undvigt, da vides ikke retten her udi at kende, end at hun sin husbond H. Christen Jensen for samme halve års tjeneste bør at tilfredsstille og fornøje, eller at lide videre tiltale.

Onsdag d. 22 maj 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Erichsen i Bering, Thøger Pedersen, Rasmus Nielsen, Ove Michelsen, Peder Jensen ibd, Iver Michelsen i Edslev, Jens Rasmussen i Stautrup, Laurs Rasmussen i Edslev, Vide Christensen i Skåde, Jørgen Jensen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, beviste med varselsmænd Søren Michelsen og Peder Jacobsen i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de som i går var 14 dage til hus og bopæl varsel gav Jørgen Jensen og Jørgen Madsen i Viby for sandemandsopkrævelse, syn, klage og vidnesbyrd og al påfølgende voldsforfølgning her til ting at tage beskrevet. Så for retten fremstod synsmænd Poul Jensen og Knud Sørensen i Viby, vant og kundgjorde, at de den 5 maj næst forleden beså Jørgen Jensen, og da befandtes på hans venstre arm to stykker hud deraf, og på hans bryst at være noget riblet, som det kunne være gjort med en negl, hvilket synsmændene således afhjemlede. Og var Jørgen Jensen til vedermålsting, gav højlig last og klage på Jørgen Madsen for han samme skade haver gjort ham. Rubert Frederiksen efter foregående lysning, syn og klage var det første kald på de dannemænd sandemænd her udi birket, advaret dem at de i dag måned fremkommer at gøre deres ed og tov imellem Jørgen Jensen og Jørgen Madsen efter loven, recessen og birkeretten.

** Kontra: Jørgen Madsen for retten i lige måde gav højlig last og klage over Jørgen Jensen for han haver rykket hans hår af ham. Rubert Frederiksen i samme sag kaldte på sandemænd.

** Poul Sørensen i Lemming på sine egen og menige lavsbrødres vegne, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting den 9 april udstedt, som findes her i tingbogen indført, og sagen befindes at være opsat til i dag, 6-ugersdag. Hvorfor Poul Sørensen er mødt som tilforn og begærede endelig dom. Så blev Peder Jensen i Stautrup lydeligt for retten anråbt, om han selv eller nogen anden på hans vegne havde at svare eller sig erklære, og ingen fremkom. Da efter tiltale og som for mig bevises, at Peder Jensen i Stautrup lovlig er hidstævnet, og ej er mødt til nogen

fol 220b

erklæring eller genmæle, nu udi seks uger sagen haver været udi proces, da ses ikke ham at kan befri, men ham tilfinder at betale til sine lavsbrødre byg og øl, som han nu her søges for, efterdi recessen tilholder alle grander at holde vide og vedtægt, og det inden førstkommende 15 dage, eller derfor at ske udlæg udi hans bo, gods og bedste løsøre, hvor det findes kan efter recessen.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, æskede synsvidne. Rubert Frederiksen for retten fremstillede tvende varselsmænd, Rasmus Sørensen i Viby og Jens Nielsen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i går 14 dage varsel gav velfornemme Jens Jensen, nu Århus mølles ejer, i hans logement til Peder Farvers i Århus og udi møllen, efter varselsseddel som følger: Kald og varsel gives velfornemme Jens Jensen og hans folk i Århus mølle for syn, vidne, dom og hvis lovmål, som jeg på min egen, mine tjenere og interesseredes vegne til Havreballegårds birketing, Århus byting og Lisbjerg birketing agter at føre lade i dag 8 dage, 14 dage, 3-4-5 og 6 uger og desforuden anlangende den skade, som gøres på Havreballegård, Stadsgård og disses bønder, samt andre, der angrænser, deres enge af den usædvanlige vandopstemning, som ved Århus mølle mere nu end som tilforn gøres. Stadsgård den 7 maj 1678, Constantin von Marselis. Samme varselsseddel læst og påskrevet. Så fremstod synsmænd, Poul Sørensen i Lemming, Anders Nielsen ibd, Søren Rasmussen i Kolt, Niels Jensen ibd, Iver Michelsen i Edslev og Peder Thomasen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de den 8 maj næst afvigte efter at de her af tinget lovligt var opkrævet, haver været til syn på efterskrevne enge, nemlig Ormslev, Stadsgård, Stautrup, Viby og Havreballegårds enge, langs med søen, at syne og besigtige hvorledes de forefandtes, og hvad skade dem af vandet tilføjes, formedelst den usædvanlige opstemning, som nu mere end i forrige tider ved Århus mølle gøres. Da befandtes, at vandet stod ganske over engbunden på en stor del af engene, på de steder hvor de i forrige åringer ved den tid har været tørre, og nu burde at være fri for vand, om engen ellers i år skal komme til grøde, som det sig bør. Og stod vandet sommesteds et kvarter af en alen højt over bunden, nogle steder ½ alen, andre steder 3 kvarter en alen, og somme steder halvanden alen over engbunden. Så dersom vandet ikke af Århus mølle bliver udladt, da bliver engene meget beskadigede,

fol 221a

hvilket vil gøre skade i nærværende år, eftersom det da forefandtes på Ormslev enge for 60 læs hø, på Stadsgårds enge 50 læs, på Stautrup enge 60 læs, på Viby enge 120 læs og på Havreballegårds enge 60 læs hø. Ydermere vant bemeldte mænd, at i dag før ting holdtes beså de fornævnte enge igen, og fandtes endnu at stå mere under vandet ligesom tilforn. Så og beså dæmningen ved Århus mølle, som befandtes således, alle stigborde for omløbet var lukket, og ellers dæmningen så fast, at intet vand kunne undkomme. Item så og befandt de, at så længe dæmningen og stigbordene er sådan, som de nu forefindes, da bliver vandte derfor omstemmet, og kan samme enge ingenlunde udtørres, at de udi rette tid som tilforn kan komme til grøde, med mindre vandet ved møllen nu bliver udladt, hvilket de som foreskrevet står, grangiveligt haver besigtiget og således befunden. Og afhjemlede for et fuldt syn. Så fremstod for retten Søren Sørensen i Tilst, Rasmus Andersen, Peder Rasmussen ibd, Laurs Pedersen i True, Michel Jensen og Rasmus Nielsen ibd, som kundgjorde, at de fornævnte dag, den 8 maj, synede Brabrand enge, som i lige måde af vandets opstemning for Århus mølle overflydes, mere nu end tilforn. Og befandtes således stående under vand, at hvis det ikke ved møllen nu udlades, at engen kan tørres, da gør vandtes overflod derpå skade i år for 25 læs hø, og derforuden er en stor del af deres tørveskær, som findes nede ved søen og også overflydes, byen til skade, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn.

** Endnu Rubert Frederiksen æskede vidne. Varsel som næst foreskrevet står. For retten fremstod Daniel Gregersen Fisker i Brabrand, vant ved ed med opholdne fingre efter recessen, at han kan mindes udi 20 år, da han haver brugt fiskeri på Brabrand sø, og imidlertid har vandet ikke nogen tid så til års været så højt opstemmet for Åhrus mølle, som nu befindes. Og bekræftede, at han havde målt i dag, at vandet på engene står 5 kvarter højt over engbunden på de steder, som i forrige åringer ved denne tid og i pinseugen har været tørre. Sammeledes vant ord efter andet som Daniel Gregersen vant haver, Laurs Pedersen i Brabrand, at han kan mindes i 26 år, Niels Sørensen Fisker i 18 år, Christen Poulsen Fisker i Stautrup i 20 år og Poul Jensen ibd udi 30 år. I lige svorne ed vant Søren Jensen Skriver, som har beboet en gård i Viby, det han kan mindes i 50 år, Gregers Rasmussen ibd i lige måde i 40 år, Ove Jensen ibd i 60 år, Michel Ibsen ibd udi 30 år, Sivert Jørgensen i Holme i 50 år, Mogens Pedersen ibd 50 år, Oluf Mortensen ibd 60 år og Søren Smed i Viby i 40 år. Da har de set og kendt engene fra Århus mølle og op ad ved søen, og i den tid haver samme enge aldrig efter pinsedag, formedelst Århus mølles opstemning, således med vand været overflydt, som de nu er, men altid ved denne tid om året haver engene mestens været tørre.

fol 221b

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, æskede dom. Lod formelde en opsættelse her af tinget udstedt den 23 april, så og i lige måde synsvidne her af tinget udganget den 14 maj næst forleden, som vidne med kald og varsel indeholder, hvorefter Rubert Frederiksen nu som tilforn var endelig dom begærende. Så blev Niels Erichsen 3 sinde anråbt, om han selv eller nogen anden på hans vegne havde at svare, og ingen fremkom. Da efter tiltale, og som for mig bevises, at Niels Erichsen, som boede i Skåde, lovlig er hidstævnet, og ej er mødt til nogen erklæring eller genmæle, og som befindes, at han sin gård er frarømt uden nogen lovlig opsigelse eller billig medfart, alligevel han gården med frihed haver bekommet, og den sig til egen nytte efter hans fæstebrev nydt haver, da ses ikke ham at kan befri, men ham tilfinder efter i rettesættelsen at afklarere og betale hvis forfalden er af den gård i Skåde, han påboede, det være sig skatter eller landgilde, til Valborgsdag førstkommende 1679. Såvel og svare og betale brøstfældigheden, som inden den tid på gården blive kan, så at alting her udi kan blive hans velb. husbond Constantin von Marselis uden skade, eller at pågribes, hvor han findes, og at være udi anhold og arrest, indtil han sin velb. husbond fuldkommen fornøjelse givet haver.

Tirsdag d. 28 maj 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Ove Michelsen i Beder, Søren Erichsen, Peder Erichsen, Rasmus Nielsen, Peder Jensen, anden Peder Jensen, Iver Michelsen i Edslev, Ove Pedersen i Stautrup, Knud Michelsen i Ravnholt.

Intet blev beskreven.

Tirsdag d. 4 juni 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Ibsen i Edslev, Peder Thomasen, Anders Sørensen, Peder Jensen Møller, Peder Laursen, Laurs Rasmussen, Daniel Sørensen, Jørgen Jørgensen ibd.

Samme dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 11 juni 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Poul Sørensen i Lemming, tinghører.
Otte mænd: Peder Thomasen i Edslev, Laurs Rasmussen, Jørgen Jørgensen, anden Laurs Rasmussen, Peder Jensen Møller, Peder Laursen ibd, Jens Sørensen og Peder Simonsen, Søren Smed i Viby.

fol 222a

** Ærlig og velagte Anders Hansen med fuldmagt på velb. frue Magdalene von Thienen på Lyngbygård hendes vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Christen Bertelsen og Peder Rasmussen i Lyngby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede og kaldte Rasmus Sørensen, som boede i Solbjerg, til hans søsters bopæl, lovlig for dom. Anders Hansen beskyldte og saggav Rasmus Sørensen for han næst forleden påske er uden lovlig opsigelse hemmeligt bortrømt af velb. fruens gods i Solbjerg, med fæmon, bæster og deslige, og efterladt gården øde og ilde spoleret, som af syn og tingsvidne videre erfares kan. Og som han således ulovligen fra gården, som han nu i mange år i fæste haft haver, er frarømt, og ej opsagt gården eller klareret forfaldne skatter og landgilde, samt brøstfældighed, hvorfor sættes udi rette på velb. frues vegne og formener, Rasmus Sørensen jo bør og pligtig er at indstille sig straks til fornævnte gård og sig dermed forholde efter recessen og klarere al efterstående landgilde og kontributioner, indtil han derfra lovlig bliver skilt, og herfor at sætte borgen, eller være borgen. Og derforuden forbeholdes at søge ham for hvis videre skade af sin undvigelse kan være kommen, eller herefter kan ske. Derpå var endelig dom begærende. Så blev Rasmus Sørensen lydeligen anråbt, og ingen fremkom. Da efter tiltale, blev denne sag for nogen lejligheds skyld opsat udi 4 uger.

** Jens Sørensen Smed i Viby på H. Christen Jensen i Viby, sognepræst til Viby og Tiset sogne, hans vegne, synsvidne. Fremstillede varselsmænd, Peder Simonsen og Jens Sørensen i Viby, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag forleden 14 dage lovlig varsel gav Niels Mogensen i Viby for synsmænds opkrævelse og syn her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod efterskrevne synsmænd, Jens Eskesen i Viby, Rasmus Jensen Amdi, Niels Sørensen og Knud Sørensen ibd, Vide Christensen i Skåde og Oluf Mortensen i Holme. Afhjemlede og kundgjorde, at de i dag 8 dage efter lovlig opkrævelse var til syn til et stykke jord imellem fornævnte Niels Mogensens gård og velb. H. Christen Jensens stadegård. Og forefandtes som følger: Efter de skel, som Niels Mogensen selv på stedet vedgik, nemlig fra hans lades gavlhjørne og en sten, som sidder i den østre ende på gyden, da syntes dem, at der var pløjet af præstens jord, som ligger til hans stadegård, to alen på bredden i den vestre ende og tre i den østre ende og 24 favne på længden, hvilket de samtlige og enhver for sig således afhjemlede for et fuldt syn. Og var Mogens Nielsen med synsmændene til vedermålsting og på sin faders vegne, hertil begærede genpart.

fol 222b

** Jens Sørensen Smed på præstens vegne i Viby, første ting lovbød ulovlig sæd som skal være sået af Niels Mogensen udi et stykke jord imellem Niels Mogensens gård og præstens stadegård, igen tilbød frugtgæld.

** På velb. husbonds vegne, første ting lovbød al hvis ulovlig sæd som kan være sået her udi birket, udi velb. husbonds bønders jord. Tilbød frugtgæld af alle slags sæd.

** Poul Sørensen i Lemming på biskop Erich Grave i Århus hans vegne. Lyste for lovmål anlangende Jens Michelsen i Slet, som haver borttaget en vindfældet egekævle af Lemming skov, som videre er at bevisliggøres. Advaret de dannemænd sandemænd her i birket derom at gøre deres ed og tov efter loven, recessen og birkeretten.

Tirsdag d. 18 juni 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Thomasen i Edslev, Anders Sørensen, Peder Jensen Møller, Daniel Sørensen, Laurs Rasmussen, Niels Thomasen, Jørgen Jørgensen, Jens Eskesen i Viby, Rasmus Jensen i Stautrup.

** Rubert Frederiksen i Holme, delefoged. På velb. husbonds vegne, andet ting lovbød al hvis ulovlig sæd, som kan være sået her udi birket udi velb. husbonds bønders jord, de vedkommende tilbød frugtgæld af alle slags sæd.

** Niels Mogensen i Viby æskede vidne. Niels Mogensen fremstillede to varselsmænd, Mogens Nielsen i Viby og Rasmus Mortensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage varsel gav H. Christen Jensen i Viby og hans fuldmægtig for vidne her i dag at tage beskrevet. Så og varsel gav synsmænd Jens Eskesen i Viby, Knud Sørensen, Niels Sørensen, Rasmus Jensen Amdi ibd, Oluf Mortensen i Holme og Vide Christensen i Skåde til vidnespåhør. Så fremstod for retten Sivert Jørgensen i Holme, vant ved ed efter recessen, at han efter kejserens tid, da han tjente i den gård, H. Christen Jensen i Viby nu bruger avlingen til, og da var der ingen forte fra samme gård, han endnu i brug haver, men den forte, som nu er pløjet, den blev brugt til Niels Mogensens gård, når den var udi fælled. Men når marken var i hegnet, da blev forten lukket. Men ikke han fornam nogensinde, der var noget sået der udi, eller af nogen brugt til sæd førend nu. Poul Jensen i Viby vant ved ed, at han kan mindes udi 50 år. Da haver den forte, som nu er pløjet østen for H. Christens stadegård været brugt til Niels Mogensens gård at køre på, men ikke der haver været noget sået udi førend nu. Mogens Pedersen i Holme ved lige ed vant ord efter andet som Sivert Jørgensen. Søren Poulsen i Viby vant og efter recessen, at han kan mindes udi 30 år,

fol 223a

da haver Niels Mogensen haft sin forte østen ud, som nu er pløjet, ikke været sået førend nu. Men ikke vidste at der haver nogen forte ud fra præstens stadegård på det sted. Rasmus Nielsen Godsen i Viby vant i lige måde, at han mindes udi 20 år. Imidlertid, da Rasmus Sørensen lukkede, som boede i den gård præsten nu haver i stade, da var der ingen køring til eller fra den, men forten blev brugt til den gård, Niels Mogensen nu påbor. Søren Jensen Skriver vant og ved lige ed ligesom Rasmus Godsen vant haver. Jørgen Jensen af Viby ved lige ed vant han kan mindes 28 år, ligesom Rasmus Godsen og Søren Skriver før ham vant haver. Her imod fremlagdes H. Christen Jensens underskrevne svar og erklæring, ord efter andet så formeldende: Så som den dannemand Niels Mogensen boendes her i Viby haver ladet mig stævne og kalde til Havreballegårds birketing for vidne, han agter at føre imod mig, formedelst han modvilligt, imod sin fulde viden, skal have pløjet og ført sæd udi det jord, min stadegård tilhørende, østen derfra op til gårdens toft, muligt til den ende, at Niels Mogensen enten vil kende sig ved jorden og sæden, heller og bevise, at der skal have været en part fra hans gård til østen at køre udaf. Hvilket, dersom jeg kunne mindes, ville jeg selv det samme med ham testere, kan han og gøre det bevisligt, at ingen gang eller forte skal have været af gammel tid ud fra min stadegård. På det sted vil jeg lade det stå, ved sin værdi og fuldmagt, thi kan ej forten mig ud på nogen bekvem gårdens tilliggende jord og sted, formoder ikke N. Mogensen mig derudi kan forhindre. Det er dog ikke derom, jeg med den dannemand Niels Mogensen procederer, heller imod ham protesterer, thi det er ikke min intention og fortsæt at forbyde ham eller nogen fri køring til og fra deres gårde, når det sker mig og enhver i byen boendes uden fortræd. Men jeg formener Niels Mogensen som andre bør at forte sig fra og til sin gård på sin egen gårds grund og tilliggende, og ikke både tage forten, som han skulle køre fra og til sin gård på, ind under sin kålhave, og derimod lægge min stadegård den på. Og tilmed kan Niels Mogensen ikke med nogen god føje benægte sig noget af det jord min stadegård med rette er tillagt, det enten at pløje heller at så. Dog som det trodseligen af Niels Mogensen selv er gjort, og for retten tilbyder jeg ham i dag anden gang sin frugtgæld eller frøgæld for hvis ulovlig sæd han selv i egen person haver sået i ommeldte jord, min stadegård tilhørende, efter de opkrævede dannemænds syn. Måtte ellers de godtfolk, som vidner med Niels Mogensen i denne sag blive tilspurgt for retten, om nogen af dem kan mindes, det omrørte stykke jord enten af Niels Mogensen eller hans formand tilforn at være pløjet eller sået, og deres erklæring herpå udi tingbogen at protokolleres, dette så korteligen forfattet, at måtte til vidne for retten i dag oplæses, og i Niels Mogensens eller hans fuldmægtigs førte vidnesbyrd indføres, og så som en ringe oplysning der imod forhøres, fremvist og fremlagt af mine børns skolemester Rasmus Wærn. Begærende venligen og tjenesteligen. Viby præstegård 18 juni 1678, Christen Jensen Viby. Blev læst og påskrevet. Og var fornævnte vidnesbyrd med Niels Mogensen til vedermålsting.

fol 223b

** Ærlig og velagte mand Rasmus Michelsen i Åbo, afkald. For tingsdom fremkom Michel Jensen af Skanderborg og Niels Jensen i Åbo, udi lovlig tingslyd, med sammenlagte hænder med hånd og mund gjorde og gav fornævnte Rasmus Michelsen en fuldkommen uryggelig og uigenkaldelig afkald og endelig kvittering for alt hvis arv og arveparter som Michel Jensen og Niels Jensen eller deres arvinger med rette arveligt kunne tilkomme og tilfalde efter deres kære, nu sl søster Maren Jensdatter, Rasmus Michelsens hustru, det være sig udi hvad navn det haves, kaldes eller i nogen måder nævnes kan, dødt eller levende, samt rørendes og urørendes, slet intet deraf i nogen måder undtaget, som bemeldte Rasmus Michelsen og hans arvinger for dem og alle deres arvinger, for fødte og ufødte, ganske og fuldkommeligen hermed og for alle skal være derfor evindelig kvitterede. Og kendtes fornævnte Michel Jensen og Niels Jensen for dem og alle deres arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi nogen videre arveparter efter deres sl søster at fordre eller fordre lade, men fornævnte Michel Jensen og Niels Jensen takkede Rasmus Michelsen for oprigtig skifte og venlig forhandling, thi bepligtede de dem for sig alle og deres arvinger at holde Rasmus Michelsen og alle hans arvinger aldeles kraftesløs og skadesløs, som det sig bør i alle måder.

** På velb. husbonds vegne blev bevist med stævningsmænd Rasmus Sørensen i Ingerslev og Jens Jensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage kaldte og stævnede overalt for restans husbonds tjenere i Tiset, Kolt og Ormslev sogne, imod dom at svare.

** Item andet ting. Efter loven lovbød al ulovlig sæd som kan være sået her i birket udi velb. husbonds jord, de vedkommende tilbydes frugtgæld af alle slags.

Tirsdag d. 15 juni 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Thomasen i Edslev, Anders Sørensen, Peder Laursen, Peder Sørensen ibd, Jens Eskesen i Viby, Niels Sørensen, Jens Pedersen og Niels Knudsen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne, tredie ting lovbød al hvis ulovlig sæd som kan være sået her udi birket udi velb. herres bønders jord. De vedkommende tilbød frugtgæld af alle slags sæd. Og var så mange den dag ting søgte med R.F. til vedermålsting.

** I lige måde beviste med stævningsmænd Laurs Christensen og Niels Madsen i Holme, som stævnede og kaldte i Holme sogn, Søren Michelsen og Peder Jacobsen i Viby stævnede i Viby for restans og dom, om nogen havde imod at svare.

fol 224a

Onsdag d. 3 juli 1678
Birkefogeden, Tingskriveren.
Otte mænd: Poul Sørensen i Lemming, Jens Christensen, Rasmus Nielsen, Knud Nielsen og anden Knud Nielsen, Rasmus Sørensen, Peder Michelsen, Michel Jørgensen ibd.

Den dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 9 juli 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Sørensen i Lemming, Rasmus Nielsen, Jens Christensen, Michel Jørgensen, Knud Nielsen, Rasmus Sørensen ibd, Jep Michelsen i Ormslev og Peder Jensen i Stautrup.

Fornævnte dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 16 juli 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Jens Christensen i Lemming, Peder Michelsen, Rasmus Nielsen, Knud Nielsen, Michel Jørgensen, Rasmus Sørensen, Søren Poulsen alle ibd, Peder Jensen i Stautrup.

** Jep Michelsen i Ormslev æskede vidne. For retten fremstod Peder Henrichsen i Ormselv, udi hånd tog fornævnte Jep Michelsen udi god tinglyd og med hånd og mund belovede, at Jep Michelsen og hans hustru i begge deres livstid skal have halvparten af de tre stykker eng, som kaldes Løvers eng, i stedet for det hø eller den eng, som dem efter deres med Peder Henrichsen gjorte kontrakt, som i dag blev læst og påskrevet. Og skal de have den part af fornævnte 3 skifter, som falder ved den østre side. Derforuden skal de have et kålgårdssted nord for stuehuset. Herforuden belovede fornævnte Peder Henrichsen, at hvis ager, jord og huse, som i fornævnte kontrakt findes specificeret, skal Jep Michelsen og hans hustru nyde for ham ubehindret, deres livstid. Og dermed skal al tvist og irring imellem dem være død og magtesløs. Og var Peder Henrichsen med Jep Michelsen og de otte mand til vedermålsting, samtykkede, så og hørte dette vidne gik beskrevet.

Tirsdag d. 23 juli 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Sørensen i Lemming, Peder Michelsen, Rasmus Nielsen, Knud Nielsen, anden Knud Nielsen, Michel Jørgensen, Mads Sørensen alle ibd, Jep Michelsen i Ormslev.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på H. Christen Jensen i Viby, sognepræst til Viby og Tiset sogne, hans vegne. Dele. Rubert Frederiksen for retten fremlagde en underforseglet dom her af ting udsted den 14 maj 1678, som således formelder: D.E.T., og som for mig bevises, at Maren Jensdatter, som sig med H. Christen Jensen havde sted og fæst,

fol 224b

lovlig at være hidstævnet og dog ej mødt til nogen genmæle, alligevel hun fæstepenge på hånden har annammet, og dog siden sin tjeneste før lovdag uden nogen lovlig opsigelse efter KM forordning og reces undvigt. Da vides ikke rettere her udi at kende, end at fornævnte Maren Jensdatter sin husbond H. Christen Jensen for samme hendes halve års tjeneste bør at tilfredsstille og fornøje, eller at lide videre tiltale. Som samme dom med videre udi sin beslutning formeldte, som nu i dag til fjerde ting er blevet læst og påskrevet, hvorfor Rubert Frederiksen nu til fjerde ting til delemål over fornævnte Maren Jensdatter var sekshøring begærende, eftersom hun ej til 3 ting eller nu i dag fjerde ting er mødt til nogen genmæle. Derfor blev af fogeden opnævnt 6-høring; Peder Godsen i Viby, Niels Knudsen, Søren Poulsen, Oluf Laursen, Peder Simonsen, selv sjette efter loven tilmeldte Maren Jensdatter dele. V. Jacob Christensen i Viby og Jens Sørensen i Ravnholt efter recessen, at de i dag måned varsel gav Maren Jensdatter tilholdende i Mårslet, lovligt for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet.

** Ærlig og velfornemme Mourits Hansen på Kærbygård med fuldmagt på velb. frue Magdalene von Thienen på Lyngbygård hendes vegne, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget udstedt 1678 formeldende da at være bevist med stævningsmænd Christen Bertelsen og Peder Rasmussen i Lyngby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de fornævnte dag 8 dage stævnede og kaldte Rasmus Sørensen som boede i Solbjerg til hans sidste bopæl lovligt for dom. Beskyldte og saggav ham for han næst forleden påske er uden nogen lovlig opsigelse hemmelig bortrømt af velb. frues gods i Solbjerg med fæmon, bæster og deslige, og efterladt gården øde og ilde spoleret, som af syn og tingsvidne videre erfares kan. Og som han således ulovligt fra fornævnte gård, som han nu i mange år i fæste haft haver, er frarømt og ej opsagt gården eller klareret forfaldne skatter og landgilde, samt dens brøstfældighed, hvorfor sættes udi rette på velb. frues vegne og formener fornævnte Rasmus Sørensen jo bør og pligtig er at indstille sig straks til fornævnte gård og sig dermed forholde efter recessen, og klarere al efterstående landgilde og kontributioner, indtil han derfra lovligt bliver skilt, og herfor sætte borgen eller være borgen. Og derforuden forbeholder at søge ham for hvis videre skade af sin undvigelse kan være kommen eller herefter kan ske. Derpå var endelig dom begærende. Så blev Rasmus Sørensen 3 sinde lydeligt anråbt, om han selv eller nogen anden på hans vegne herimod lovlig havde at svare eller erklære, og ingen fremkom. Da efter tiltale blev den sag opsat først i 4 uger, siden fremdeles 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag, hvorefter er mødt velb. Mourits Hansen og herhos for retten fremlagde syns- og tingsvidne udstedt den 7 maj 1678 lydende til mening, bemeldte Mourits Hansen på fruens vegne haver forhvervet, otte mand vant, han da haver bevist med varselsmænd Christen Bertelsen og Peder Rasmussen i Lyngby, som afhjemlede efter recessen at de fornævnte dag månedsdagen varsel gav Rasmus Sørensen, som frarømte den gård i Solbjerg, til Michel Knudsens i Viby, som han den tid var, og talte med hans søster Anne Sørensdatter for syn og vidne her at tage beskrevet. For retten fremstod Rasmus Ibsen i Edslev og Jørgen Jørgensen ibd, vant og kundgjorde, at de fornævnte dag forleden lørdag otte dage tilforn efter lovlig opkrævelse var tiltagen til syn til den gård i Solbjerg, Rasmus Sørensen frarømte,

fol 225a

og da befandtes som følger; at gården er ganske brøstfældig og ikke kan færdiggøres ringere end 80 sdlr, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. Item for retten fremstod Morten Poulsen i Solbjerg og Morten Pedersen i Lyngby, vant efter recessen, at fornævnte Rasmus Sørensen rømte fra den gård i Solbjerg udi påskehelligdagene med kvæg og fæmon og hvis boskab han havde, og forlod gården øde. Og var fornævnte synsmænd og vidnesbyrd med Mourits Hansen til vedermålsting. Samme tingsvidne læst og påskrevet. Hvorefter og forrige udirettesættelse Mourits Hansen var endelig dom begærende. Herimod at svare på Rasmus Sørensens vegne med fuldmagt 1. For retten fremlagde et underforseglet syns- og tingsvidne af Havreballegårds birketing udstedt den 28 Juni 1670 lydende Rasmus Sørensen af Solbjerg haver forhvervet, otte mand vant, for tingsdom stod efterskrevne synsmænd, Poul Rasmussen i Ravnholt, Jens Nielsen i Tiset, Frands Jensen i Ingerslev og Anders Andersen ibd, eftersom de var tilforn var opnævnt og tiltaget at syne og taxere den gård, bolig og sted udi Solbjerg, sl Peder Jensen tilforn påboede og afdøde, og nu Rasmus Sørensen besidder og påbor, dens brøstfældighed. Da vant og kundgjorde de samtlige, at de anno 1670 den 17 juni næst forleden var på åstedet, og da befandtes som følger.. hvilken brøstfældighed dem syntes ikke kunne gøres færdig ringere end 60 sdlr, og det således fuldkommeligen afhjemlede for et fuldt syn. Samme tingsvidne læst og påskrevet. 2. For det andet fremlagde et af velb. Anselm von Podewils underskrevet fæstebrev, så formeldende: Kendes jeg, Anselm von Podewils, og gør vitterligt, at jeg haver stedt og fæst Peder Sørensen, barnefødt udi Stautrup, den halve gård udi Solbjerg, hans broder Rasmus Sørensen bor på, hans livstid eller så længe han sig forholder efter recessen med landgilde, afgift etc. Lyngbygård den 12 juni 1675, Anselm von Podewils mpp. Og for det 3. fremlagde Rasmus Sørensens svar og erklæring ord efter andet så formeldende: Efter velb. frue Magdalene von Thienen

fol 225b

på Lyngbygård mig, underskrevne, for ulovlig bortrømmelse fra en hendes gård udi Solbjerg tiltaler og beskylder, hvorpå dette er mit korte svar og erklæring. 1. Så haver min velb. husbond Anselm von Podewils udi hans levende live fra mig bortstedt den halve gård, som er med hans fæstebrev at bevise, og dog ligevel gør formodning, at jeg al gårdens brøstfældighed samt dens besiddelse at skulle tilsvare. 2. Så haver jeg, som jeg med en god samvittighed kan og vil gøre min ed på, opsagt min husbond den anden halve part af gården moxen et år før hans velb. døde, den ej længere at kunne holde formedest armod, som mig tilslages. Så og formedest stor huskors og skrøbelighed som mig og min fattige hustru formedest guds vilje var tilslagen, så og for den meget besværlige travail og hoveris skyld, for vejens langhed og anden tilfald. 3. Så kan jeg og med rigtig tingsvidne bevise, at der jeg gården antog, da var den så godt som øde, og jeg dog med stor besværing udi disse tider ikke alene haver vedligeholden, men endogså den efter recessen forbedret. Formener derfor for fruens eller hendes fuldmægtigs tiltale bør fri at kendes. Gerne begærende af birkefogeden at dette mit korte svar må læses og påskrives og indføres udi hvis for retten vorder afsagt og mig genpart meddeles. Og fuldmagt gives hermed velagte Peder Nielsen Godsen i Viby for mig at svare og det i rette at lægge, som jeg selv personlig tilstede var. 1678 den 23 juli RSS. For retten læst og påskrevet. Imod indlagte vidne, fæstebrev og svar, velb. Mourits Hansen ydermere svarede, at Rasmus Sørensen ikke kan bevise, at han gården til velb. Anselm von Podewils skal have opsagt. Belangende det og i rette lagte velb. Anselm von Podewils hans underskrevne fæstebrev, da skal det ikke befindes, at den som havde stedt gården ikke haver tagen i brug. Da efter tiltale og gensvar og som for mig bevises, at Rasmus Sørensen, som boede udi Solbjerg på velb. frue Magdalene von Thienen til Lyngbygård hendes gods, og derfra er rømt nu forgangen påske foruden nogen lovlig opsigelse med hvis han havde, men så som Rasmus Sørensen derimod for mig lader fremlægge et stedsmålsbrev af 12 juni 1675 formeldende at hans velb. Anselm von Podewils til Lyngbygård haver fra Rasmus Sørensen bortfæstet den halve part af den gård udi Solbjerg, som Rasmus Sørensen påboede, og den Peder Sørensen forundt sin livstid, da ses ikke Rasmus Sørensen at kan tilkendes noget for den halve gård til velb. frue at betale. Belangende den anden halve part af gården, da bør Rasmus Sørensen billigen dertil at svare velb. frue Magdalene von Thienen hendes rettighed deraf, såvidt med rette ske bør, efter forordningen, indtil den næste faredag efter, at han den lovlig opsagt haver, eller derfor at stille hende nøjagtig kaution og borgen eller blive borgen.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne lyste for lovmål anlangende bordag, som skal være sket imellem Vide Christensen i Skåde og Jens Skrædder ibd forleden søndag, som videre skal bevisliggøres.

Tirsdag d. 30 juli 1678
Birkefogeden, Tingskriveren, Jens Sejersen i Stautrup, Rasmus Jensen ibd, Michel Ibsen i Viby og Ove Pedersen i Stautrup.

Var intet at bestille.

fol 226a

Tirsdag d. 6 august 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Ove Pedersen i Stautrup, Jens Rasmussen, Poul Jensen, Rasmus Jensen, Peder Jensen ibd, Jens Poulsen Bach i Ormslev, Rasmus Sørensen i Skåde.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Vidne. Beviste med varselsmænd Peder Andersen og Jep Olufsen i Skåde, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage varsel gav Vide Christensen og Jens Nielsen i Skåde for vidne, klage, syn, 1. 2. og 3. kald her til ting at tage beskrevet. For retten fremstod Rasmus Sørensen i Skåde, vant efter recessen, at nu på søndag var 14 dage, da var han med hans andre naboer og Vide Christensen i Jens Nielsens hus og begærede han ville udlægge hans dige? så som hans andre naboer haver gjort. Da gav han til svar, at han ville give dem djævelen, med flere ukvemsord. Så gik oldermanden Morten Laursen til at ville pante ham efter deres bylov, begyndte at tage en dyne i hans seng. Så tog han fat på dynen med dem og stødte 3 stød efter Vide Christensen, og på det sidste ramte ham under det venstre øje, så han deraf fik et blåt ophovnet øje, som han endnu her for retten fremviste. Og ydermere vant at Jens Nielsen tog fat på Vide Christensen og slog ham og kom oven på ham. Endnu for retten stod Frands Nielsen, Morten Laursen og Jens Pedersen i Skåde, Michel Knudsen, alle i Skåde, vant ved ed efter recessen ord efter andet ligesom Rasmus Sørensen. Og var Jens Nielsen med Vide Christensen og fornævnte vidnesbyrd til vedermålsting.

** Rubert Frederiksen efter foregående lysning gav last og klage over Jens Nielsen og Vide Christensen i Skåde for bordag, de med hverandre har øvet søndagen den 21 juli sidst afvigte udi Jens Nielsens hus og gård udi Skåde, som med syn og vidner agtes at bevises. Advaret de dannemænd sandemænd her i birket, at de i dag måned fremkommer herom at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten. Varsel som foreskrevet står.

** Jens Nielsen i Skåde gav last og klage over menige Skåde bymænd for de voldelig med deres fæmon drev hans korn op forleden år.

Tirsdag d. 13 august 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Jens Eskesen i Viby.
Tingmænd: Jens Rasmussen i Stautrup, Morten Poulsen, Poul Jensen ibd, Peder Jensen ibd.

** Lyste for lovmål, som kan føres på husbonds vegne over Jens Nielsen og Simon Brusk i Ormslev for slagsmål de næst forleden onsdag eftermiddag på hverandre haver begået, som videre er at skulle bevisliggøres.

Tirsdag d. 20 august 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Ove Pedersen i Stautrup, Rasmus Jensen, Morten Poulsen,

fol 226b

Peder Sejersen, Peder Jensen, Jens Rasmussen, Poul Jensen alle ibd og Jørgen Jensen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Efter foregående lysning, første kald på sandemænd, var det i dag andet kald anlangende Vide Christensen og Peder Skrædder i Skåde. Advaret de dannemænd sandemænd her i birket efter klage og vidne i samme sag at gøre deres ed og tov her til tinget i dag 14 dage under deres faldsmål. Varsel som forestår.

** Endnu på husbonds vegne fremstillede varselsmænd Rasmus Vesten og Rasmus Basse i Ormslev, at de som på torsdag var 8 dage varsel gav Jens Nielsen og Simon Brusk i Ormslev, Anders Nielsen og Søren Willumsen ibd for lysning, klage, syn, vidne og sandemænds opkrævelse her til ting i 6 uger at tage beskrevet. For retten fremstod Simon Brusk i Ormslev, gav højlig last og klage over Jens Nielsen i Ormslev fordi han ham uden nogen given årsag med hug og slag har overfalden nu forgangen torsdag var 8 dage, alene fordi Simon Brusk bad ham, at han ville straffe hans søn Niels Jensen, som ham med adskillige ukvemsord overfaldt. Da svarede han ham, han skulle bevise det, det djævelen skulle fare i ham. Og så med det samme tog han en vognkæp og slog ham dermed udi hans hoved, så han faldt udi Niels Andersens mødding. Og så måtte han råbe om redning. Så kom Anders Nielsen og Søren Willumsen og holdt vognkæppen for Jens Nielsen, men der de gik bort, tog Jens Nielsen atter en lang vogn og slog Simon dermed i hans hoved og på hans arme, som han skaden endnu fremviste for retten sad åben og endnu ikke var tillægt.

** Vidnesbyrdsvidne. Varsel som foran står. Anders Nielsen i Ormslev for retten fremstod, vant ved helgens ed efter recessen, at som nu forgangen torsdag var 8 dage, som han stod og arbejdede ved kirken, da kom et af Jens Nielsens børn løbende ud af hans port, råbte og bad de skulle redde ham. I det samme gik han over og kom i fornævnte Jens Nielsens gård, da stod Simon Brusk og Jens Nielsen og havde hverandre i håret, og havde været omkuld og kommet op igen. Så kom Søren Willumsen i Ormslev og skildte dem fra hverandre, så og vristede begge deres hænder af hverandres hår, og derefter gik Anders Nielsen og Søren Willumsen fra dem til kirken. Noget derefter kom Jens Nielsen og Simon Brusk hver med en lang vogn ud af Jens Nielsens gård. Så gik Anders Nielsen til dem igen og spurgte dem ad, hvor det var fat. Da svarede Simon, at Jens Nielsen ville slå ham. Så kastede Simon sin lang vogn på jorden, og så fik Jens ham sin, og så skiltes de fra hverandre, og Simon gik op ad Ormslevgaden. Søren Willumsen vant

fol 227a

i lige måde ved højeste helgens ed ord efter andet som Anders Nielsen vant haver. Og var med Jens Nielsen og Simon Brusk til vedermålsting.

** Jens Nielsen i Ormslev. Gav last og klage over Simon Brusk i Ormslev for han på torsdag var 8 dage, da han kom af marken, løb Simon Brusk efter et af hans børn og ville slå ham, råbte om redning, sagde han ville slå ham. Og Simon Brusk kom løbende imod ham, rodede og ragede i lommerne, da tænkte han havde kniv i lommen. Så løb Jens Nielsen til Simon Brusk og de fik hverandre i håret, og Simon slog Jens Nielsen omkuld og kom oven på ham.

** Ydermere på velb. husbonds vegne, vidne. For retten fremstillede kaldsmænd, Rasmus Vesten og Rasmus Basse i Ormslev, som afhjemlede at de i dag 8 dage varsel gav Christen Skrædder i Ormslev, Ide Jensdatter og Maren Rasmusdatter for vidne, dom og lovmål her til ting til 6-ugers dag at tage beskrevet. For retten fremstod Poul Jensen og Anders Nielsen, Jens Nielsen i Ormslev, vant enhver efter recessen, at det er dem udi sandhed fuldt vitterligt, at der er i Ormslev en kvinde ved navn Maren N. holder offentlig kro med øl og brændevin. Så og Ide Jensdatter og Christen Skrædder ibd. Christen Skrædder var til vedermålsting, bekendte og sagde, at det alt var fortoldet i Århus.

** Nok udi samme sag, opsættelse. Rubert Frederiksen satte udi rette og formener, at samme kro nu straks bør afskaffes, og der foruden at lide og straffes efter derom udgangen kongelig forordning og reces. Derpå begæredes dom. Ingen svar, opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 27 august 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Niels Frandsen i Endslev, Søren Rasmussen i Kolt, Jens Sørensen ibd, Rasmus Ibsen i Edslev, Jørgen Jørgensen ibd, Ove Pedersen i Stautrup, Jens Rasmussen og Morten Poulsen og Rasmus Jensen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne, æskede vidne. For retten fremstillede varselsmænd Rasmus Poulsen i Kolt og Niels Rasmussen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede og varsel gav Rasmus Jensen i Endslev med hans hustru Mette Jensdatter for vidne, dom, dele og hvis lovmål føres kan i 6 uger. For retten fremkom Gregers Gregersen i Endslev, vant ved helgens ed efter recessen, at han for nogen tid siden hørte, at Mette Jensdatter, Rasmus Jensens hustru i Endslev, skældte Kirsten Sørensdatter i Endslev, Michel Pedersens hustru ibd for at hun kunne troldom. Og hun kunne

fol 227b

kaste hendes kærnelåg i hendes kælder og tage smør op igen med hendes spiritus. Så og for retten fremstod Anne Michelsdatter i Endslev, vant ved lige ed, at hun hørte Mette Jensdatter skældte Kirsten Sørensdatter for at hun kunne gøre troldom, og at hun havde en spiritus. Og ydermere vant, at nu forgangen, da hun og hendes madfolk kom af marken, da så hun, at Mette Jensdatter, Rasmus Jensens hustru, klatrede op på hendes over og gik så igennem to gavle og ind på Michel Pedersens loft og gik over loftet, ned på Michel Pedersens over og gik igennem stuen på hans karsstueloft, og så kom Michel Pedersen og mødte hende på stuen og spurgte hvad hun der gjorde. Svarede hun ham: Hille pine, kommer du her, jeg leder efter en skæppe. Og så gik hun den samme vej tilbage igen. Endnu for retten stod Kirsten Hansdatter i Endslev, vant efter loven, at hun hørte Mette Jensdatter, Rasmus Jensens hustru, skældte for nogen tid siden Kirsten Sørensdatter for at hun kunne troldom, og hun kunne kaste hendes kærnelåg i hendes kælder og drage smør op igen med hendes spiritus. Og ydermere hørte, at Mette Jensdatter sagde, at hun skyldte ingen andre for det rug, som blev tagen i hendes ovn end hendes nabo i gården. Og ydermere vant, at Mette Jensdatter sagde, at Niels Jensens hustru Maren Jensdatter havde været udi Kirsten Hansdatters over og der bortstjålen rug fra hende, og ydermere sagde Kirsten Hansdatter, at hun intet rug havde haft i sin ovn siden Niels Jensens hustru var kommen der til byen. Og var fornævnte vidnesbyrd med Mette Jensdatter og hendes mand til vedermålsting.

** Rubert Frederiksen for retten fremlagde en underskreven klage lydende ord efter andet som følger: Beklager vi underskrevne, Michel Pedersen og Niels Jensen i Endslev, os for vores øvrighed over Mette Jensdatter, Rasmus Jensens hustru ibd, at hun haver skældt mig, Niels Jensen, for en tyv, og at jeg haver tagen 4 lam i Kolt og ført til Århus at sælge. Deslige at hun haver skældt Michel Pedersens hustru Kirsten Sørensdatter for at hun havde taget Mette Jensdatters rug af deres ovn. Så og at Mette Jensdatter haver skældt Kirsten Sørensdatter for at hun kan troldom og har en spiritus, hvilken vores klage vi inden ting vil vedstå og videre bevise. Stadsgård den 19 august 1678. Og som vi ej kan skrive vores navn med fulde bogstaver, haver vi ombeden Christen Rasmussen og Niels Pedersen på Stadsgård med os til vitterlighed, at dette er vores klage at underskrive. MPS NIS til vitterlighed, at vi hørte deres klage, som foreskrevet står, Christen Rasmussen, Niels Pedersen. Så som samme klage formeldte, udi sig selv indeholder, for retten læst og påskrevet blev udi fornævnte Rasmus Jensen og hans hustru Mette Jensdatters egen nærværelse og påhør. Og Michel Pedersen og Niels Jensen denne deres klage tilstod og vedgik.

** Nok udi samme sag, opsættelse. Beviste med foreskrevne stævningsmænd, at de i dag 8 dage mundtligt stævnede Rasmus Jensen i Endslev og hans hustru Mette Jensdatter for dom og lovmål som føres kan i 6 uger efter foregående

fol 128a

vidnesbyrd, så og angivende klage, som nu i dag for retten læst og påskrevet blev. Rubert Frederiksen satte udi rette og formener, at Rasmus Jensens hustru Mette Jensdatter pligtig er og bør de skældsord hun haver til Kirsten Sørensdatter, Michel Pedersens hustru, deslige og til Niels Jensen sammesteds at bevise, eller dem inden ting at erklære og derforuden at lide efter recessen og birkeretten, og derpå begæredes dom. Ingen svar, opsat.

** Rubert Frederiksen, delefoged, på husbonds vegne, synsvidne. Varsel som forestår. For retten fremstod efterskrevne synsmænd, nemlig Jens Laursen og Christen Pedersen i Ormslev, afhjemlede og kundgjorde, at de forleden torsdag var 14 dage, da så og synede de Simon Brusk i Ormslev, at han havde to blodige åbne sår, et på hans venstre kindben og et udi hans hoved, hvilket de således tilstod og afhjemlede for et fuldt syn.

** Nok i samme sag, opkrævelse. Efter foregående lysning, klage, vidnesbyrd og syn, var det i dag 1 kald på de dannemænd sandemænd her i birket, advaret dem at de i dag måned møder at gøre deres ed og tov imellem Jens Nielsen og Simon Brusk i Ormslev efter loven og birkeretten.

Tirsdag d. 3 september 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Ove Pedersen i Stautrup, Rasmus Jensen, anden Rasmus Jensen, Peder Jensen ibd, Jens Eskesen i Viby, Knud Sørensen ibd, Poul Jensen i Ormslev, Jens Michelsen i Ravnholt, Jens Christensen i Lemming.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne. Lyste for lovmål anlangende Rasmus Mortensen i Viby, han haver begået fredagen den 30 august sidst forleden, som videre er at bevisliggøres. Advaret sandemændene her i birket efter lovlig medfart derom i dag måned at gøre deres ed og tov.

** Item var det og hans første ting til voldsdele over Michel Andersen i Viby for skovhug.

** Endnu på husbonds vegne, sandemænds ed. Lod formelde her af tinget den 23 juli, da at have lyst for lovmål anlangende bordag, som er sket og øvet imellem Vide Christensen og Jens Skrædder i Skåde søndagen den 21 juli næst afvigte. Derhos lod formelde vidnesbyrd, klage, vidne og første kald på de dannemænd sandemænd her i birket udstedt den 6 august. I lige måde andet kald på sandemænd 20 august, hvorfor Rubert Frederiksen havde i dag tredie kald, at han fremkalder samtlige de dannemænd sandemænd her udi birket derom at skulle gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten. Formente sagen lovlig og ret at være dreven, så at ham måtte ske fylding på sandemænd. Så blev af fogeden opnævnt tvende dannemænd til at sætte fylding på sandemænd,

fol 228b

nemlig Anders Sejersen i Mustrup og Søren Vesten i Åbo, som opstod for retten og udi hånd tog hverandre, tilfuldte sandemændene i denne sag at gøre deres ed og tov efter loven, recessen og birkeretten. Da efter tiltale: For retten fremstod samtlige sandemænd, som er Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander, Niels Sørensen i Viby og Rasmus Mortensen i Harlevholm, ved ed på det retteste afsagde, at efterdi her for retten med sandt vidnesbyrd bevises, at Jens Nielsen Skrædder i Skåde haver overfaldet Vide Christensen der sammesteds med hug og slag og gjort ham skade, da vidste de ham ej at befri, men svor ham et fuldt vold over. Og var Jens Nielsen Skrædder til vedermål, så og hørte denne sandemænds tov gik beskrevet. Varsel og stævningspersoners afhjemling som tilforn.

** Michel Pedersen i Endslev på den ene og Rasmus Jensen ibd på den anden side æskede vidne. For retten fremstod Rasmus Jensen i Endslev og hans hustru Mette Jensdatter og udi hånd tog Michel Pedersen og hans hustru Kirsten Sørensdatter såvel som Niels Jensen ibd. Kendtes at være venlig og vel forligt om al hvis irring og tvist dem imellem haver været, og hvis skælds- og skændsord samt hvis videre derom til ting ført er, som imellem dem er passeret, skal være som usagt, død og magtesløs, eftersom Mette Jensdatter fuldkommelig erklærede Kirsten Sørensdatter, for hvis hun hende haver beskyldt, og tilstod de på begge sider alle tilsammen, at de nu intet haver eller ved med hverandre, andet end det som ærligt, kristeligt og godt er. Da bepligter alle fornævnte mænd og hustruer i Endslev dem herefter at leve kristeligt, fredeligt og samdrægtigt, og hverken med ord eller gerninger give hinanden årsag til kiv, klammeri eller trætte udi nogen måder, men således at omgås og forliges med hverandre i mark og by, inden hus og uden, hvor det og være kan, som ærlige kristenfolk bør at gøre, så ingen i ringeste måder herefter skal tage eller have forargelse udaf deres omgænge. Og efter at de nu er forligt og haver tilgivet hverandre på begge sider alle, da må ingen af dem herefter i ringeste måder tale videre herom eller bebrejde nogen med sligt, hvis anderledes befindes, at noget her imod gøres, tales eller handles, i hvad måder det være kan, da skal den som herefter giver årsag til videre trætte ikke alene straffes og stande til rette, for hvad de i så måder påfinder og anretter, men endog for forrige forseelse, som her nu aftalt er, i lige måde på ny tiltales og straffes. Den som ej vil elske fred og ro, ikke skal være til nogen hjælp, men endog sådan ufredsomme mennesker, som ny trætte forårsager, at bøde til herskabet et par øxner straxen at betale eller levere for hversinde sådan ny trætte og ulejlighed anfanges. Dog skal herved ej forstås, om nogen den anden kan være eller blive vitterlig gæld skyldig, eller om de kan have nogen sag med hverandre angående markjord etc,

fol 229a

heller andet deslige, som retten bør at kende på, hvilket er enhver frit for, med god besked og høflighed i alle måder, at søge sin ret på behørige steder ved lovlig og sømmelig medfart, mens al eftertale, kiv, æreskænderi, slagsmål og al usømmelig og forargelig omgængelse skal i alle måder under forbemeldte straf aldeles ophøre. Og var fornævnte Rasmus Jensen og hans hustru Mette Jensdatter, Michel Pedersen og hans hustru Kirsten Sørensdatter såvelsom Niels Jensen med hverandre til vedermålsting, så og hørte denne tingsvidne gik beskrevet.

Tirsdag d. 10 september 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Michel Andersen i Viby, Rasmus Pedersen og Rasmus Sørensen ibd.

** Andet kald på sandemænd i den sag angående imellem Jens Nielsen og Simon Brusk i Ormslev, advaret sandemændene at møde i dag 14 dage derom at gøre deres ed og tov.

** Item andet ting til dele anlangende Michel Andersen i Viby for skovhug.

Tirsdag d. 17 september 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Rasmussen i Viby, Rasmus Pedersen, Knud Sørensen, Jens Rasmussen, Gregers Rasmussen ibd, Jens Nielsen i Ormslev, Niels Sørensen i Viby, Niels Rasmussen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne, lyste for lovmål, bordag anlangende, Thomas Rasmussen i Ingerslev forleden lørdag den 14 september øvede mod Anne Rasmusdatter ibd, som videre skal bevisliggøres. Advaret sandemændene derom at gøre deres ed og tov efter loven, recessen og birkeretten.

** Item 3 ting til voldsdele til Michel Andersen i Viby for skovhug, som han haver begået den 6 august næst afvigte.

** Jørgen Jensen i Viby æskede vidne. Jørgen Jensen for retten fremstillede varselsmænd, Christen Rasmussen og Mogens Mogensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de lovligt til hus og bopæl i dag 3 uger forleden varsel gav Rasmus Sørensen og Niels Sørensen i Viby for vidnes påhør og vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod efterskrevne vidnesbyrd, nemlig Rasmus Jensen Amdi i Viby, Jens Pedersen, Niels Knudsen, Rasmus Poulsen og Poul Jensen, alle i Viby, eftersom de er kaldet her til tinget for deres sandhed at aflægge efter recessen. Da først vant Rasmus Jensen Amdi ved højeste helgens ed efter loven, at han ungefær for en 4 uger, en søndag, som de sad på deres grandestævne, da prædiken og gudstjeneste var fuldendt, da hørte han at Rasmus Sørensen i Viby brugte mange ukvemsord til Jørgen Jensen og lovede ham, det han skulle få en ulykke. Jens Pedersen, Niels Knudsen, Rasmus Poulsen og Poul Jensen vant med opholdne fingre ved ed samtlige

fol 229b

en og hver for sig som Rasmus Jensen Amdi udi sandhed før dem vant haver. Og var Rasmus Sørensen med fornævnte vidnesbyrd og de otte mænd til vedermålsting, så og hørte dette vidne gik beskrevet.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbond Constantin von Marselis vegne, æskede dom. Beviste med stævningsmænd Rasmus Sørensen i Ingerslev og Jens Jensen ibd, som tilforn afhjemlet er, overalt med seks ugers varsel, kald og stævning til genmæle og påhør, imod dom at svare angående rigtig restans her udi Havreballegårds birk efter agtbare Søren Nielsen Ridefoged hans underskrevne restans, så formeldende: Havreballegårds birk:
Viby: Rasmus Rasmussen, Poul Jensen, Rasmus Pedersen, Peder Jensen Hansen, Michel Andersen, Jens Eskesen, Michel Knudsen, Søren Poulsen, Niels og Rasmus Sørensen, Rasmus Godsen, Knud Sørensen, Laurs Skytte, Niels Knudsen, Niels Loft, Mogens Nielsen, Jens Sørensen Skriver, Peder Nielsen, Jens Sørensen, bymændene på fæste af Kongsgård, Ove Jensen, Gregers Worm.
Holme: Mogens Pedersen, Søren Michelsen, Peder Sørensen Molbo, Oluf Mortensen, Niels Sørensen, Anders Sørensen, Sivert Jørgensen, Jens Nielsen Molbo, Niels Andersen, Rasmus Pedersen, Christen Germandsen.
Skåde: Rasmus Winther, Niels Andersen, Morten Laursen, Michel Sørensen, Jens Nielsen, Jens Olufsen, Michel Knudsen, Peder Andersen, Rasmus Olufsen.
Tiset: Rasmus Laursen, Jens Smed.
Tander: Poul Jensen, Jacob Jensen, Søren Sørensen.
Ravnholt: Morten Poulsen, Peder Michelsen, Jens Poulsen og Peder Poulsen, Laurs Fogh, Jens Poulsen, Peder Jensen, Thomas Erichsen, Jacob Jensen, Rasmus Jensen Smed, Jens Rasmussen.
Ingerslev: Peder Loft, Peder Thomasen, Rasmus Erichsen, Christen Rasmussen, Jens Poulsen, Niels Andersen, Anders Andersen, Jens Nielsen, Claus Michelsen, Oluf Poulsen, Rasmus Michelsen, Thomas Christensen, Niels Sørensen

fol 230a

Rasmus Nielsen, Rasmus Sørensen, Michel Svendsen, Niels Jensen.
Mustrup: Anders Sejersen, Søren Sørensen.
Battrup: Michel Mouritsen, Jens Nielsen, Erich Christensen.
Kolt: Rasmus Kolds enke, Rasmus Jensen, Michel Sørensen, Niels Rasmussen, Morten Jensen, Rasmus Pedersen.
Kattrup: Michel Christensen, Niels Rasmussen, Peder Nielsen.
Bering: Peder Jensen.
Endslev: Niels Frandsen, Michel Pedersen, Rasmus Jensen.
Edslev: Peder Thomasen, Michel Iversens enke og Iver Michelsen, Peder Laursen, Peder Jensen Møller.
Lemming: Michel Jørgensen, Rasmus Sørensen, Jens Christensen.
Stautrup: Peder Jensen Skrædder.
Ormslev: Oluf Nielsens enke, Anders Nielsen og Niels Andersen, Jens Andersen, Jens Nielsen, Michel Andersen, Jep Michelsen, Peder Henrichsen, Poul Basses enke, Jens Laursen, Jep Hjulmand, Rasmus Nielsen, Niels Michelsen, Anne Olufsdatter, Poul Jensen.
Åbo: M. Niels Jørgensen, Jens Vesten, Søren Rasmussen.
På foreskrevne restans, hvor udi er indbefattet alt hvis bønderne til min velb. herre skyldig er af alle slags restanser til den 1 maj 1678, undtagen det lånekorn, de i april næst afvigte bekom, så og en del på skatter og skattekorn kan skyldige være. Begæres namsdom efter lovlig indstævning. Stadsgård den 12 juni 1678, Søren Nielsen. Så som samme restans udi sig selv formelder for retten er læst og påskrevet, hvorefter Rubert Frederiksen var endelig dom begærendes. Da efter tiltale og gensvar og som for mig fremlægges en rigtig underskreven restans på hvis som velb. hr. Marseli bønder udi Havreballegårds birk er skyldig bleven til den 1 maj 1678, her og for mig bevises, at alle den velb. mands bønder udi birket lovligt her imod er stævnet og kaldet, hvoraf den største del er fremkommet og sin restans vedgået ret at være, og ingen nu sagen udi fulde seks uger har været opsat fremkommet, som noget udi ringeste måder har kunnet fragået, ses derfor ikke dem at kan befri, men tilfinder enhver af dem deres antegnede gæld til deres velb. husbond eller hans fuldmægtig skadesløs inden 15 dage at betale, eller derefter at ske nam udi deres bo, gods og bedste løsøre til skadesløs fornøjelse.

fol 230b

Tirsdag d. 24 september 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Rasmussen i Viby, Rasmus Pedersen, Knud Sørensen, Rasmus Poulsen, Søren Poulsen, Niels Sørensen, anden Niels Sørensen alle ibd og Rasmus Mortensen i Harlevholm.

** Rubert Frederiksen, delefoged, på velb. husbonds vegne, tredie ting ved magt, delemål angående Michel Andersen i Viby for skovhug.

** Vide Christensen i Skåde æskede afkald. For retten fremkom Rasmus Knudsen i Holme, udi lovlig tingslyd med sammenlagte hænder med hånd og mund gjorde og gav fornævnte Vide Christensen en fuldkommen, uryggelig og uigenkaldelig afkald og endelig kvittering for al hvis arv og arveparter som fornævnte Rasmus Knudsens hustru Anne Christensdatter er arveligt tilfaldet efter hendes sl fader Christen Christensen og moder Apelone Jensdatter som boede og døde i Skåde, som fornævnte Vide Christensen hidindtil haver haft under værgemål, det være sig udi hvad navn det haver, kaldes eller nævnes kan, dødt eller levende, samt rørendes og urørendes, slet intet deraf i nogen måder undtagen, som Vide Christensen og hans arvinger for fornævnte Rasmus Knudsen, hans hustru Anne Christensdatter og alle deres arvinger, fødte og ufødte, ganske og fuldkommen hermed og for alle skal være derfor evindelig kvitterede. Og kendtes Rasmus Knudsen på sin hustru og begge deres arvingers vegne ingen ydermere arv eller arvelod at have til eller udi nogen måder at fordre eller fordre lade efter hans hustrus sl forældre, men Rasmus Knudsen på sin hustrus vegne takkede Vide Christensen for godt værgemål, oprigtig og redelig betaling i alle måder. Thi bepligtede Rasmus Knudsen for sig, sin hustru Anne Christensdatter og begge deres arvinger at holde Vide Christensen og hans arvinger aldeles kraftesløs og skadesløs som det sig bør i alle måder.

Tirsdag d. 1 oktober 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Rasmussen i Viby, Niels Sørensen, Knud Sørensen og anden Niels Sørensen, Søren Poulsen, Rasmus Poulsen alle ibd, Rasmus Michelsen i Ingerslev.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne, synsvidne. For retten fremstod efterskrevne synsmænd, nemlig Poul Jensen i Tander, Vide Christensen i Skåde, Jens Eskesen i Viby og Mogens Pedersen i Holme, eftersom de var opnævnt og tiltagen at syne velb. husbonds skove her udi birket, hvad svin deraf og på kunne fødes dette år. Da afhjemlede og kundgjorde de samtlige, at de torsdagen den 26 september næst afvigte på det pligtigste synede og beså Skåde skov og Thorsskov, Stadsgård skov,

fol 231a

Viby Bøgeskov, ellers de andre velb. husbonds skove her udi birket kunne de ikke agte for nogen svins olden dette år, hvilket de således samtlige for et fuldt syn afhjemlede, og var med Rubert Frederiksen og de otte mænd til vedermålsting.

** Ærlig og velagte Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, voldsdele. For retten fremstod tvende varselspersoner, nemlig Rasmus Sørensen i Viby og Niels Rasmussen ibd, som afhjemlede efter recessen at de i dag måned til hus og bopæl varsel gav Michel Andersen i Viby for voldsdele her i dag at tage beskrevet. Og Rubert Frederiksen lydeligt til fjerde ting ved efterskrevne, Poul Jensen i Tander, Vide Christensen i Skåde, Jens Eskesen i Viby og Mogens Pedersen i Holme, lod med voldsdele søge Michel Andersen i Viby for skovhug i Viby Søgge, et egetræ han da haver hugget og bortført, derfor af foreskrevne dannemænd tilmeldt dele. Og Michel Andersen var til vedermålsting og ikke benægtede at velb. husbond jo selv og fandt ham der ved stedet.

Tirsdag d. 8 oktober 1678
Jens Eskesen i Viby den dag i birkefogedens sted, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Rasmussen i Viby, Peder Jensen Hansen, Rasmus Sørensen, Jens Mortensen, Knud Sørensen, Søren Poulsen, Rasmus Poulsen, Michel Andersen ibd.

Var ganske intet at bestille.

Tirsdag d. 15 oktober 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Nielsen Godsen i Viby, Jens Thomasen, Jørgen Jensen, Laurs Sørensen Skytte, Poul Jensen, Jens Sørensen, Mogens Nielsen, Jacob Christensen ibd.

Var intet at gives beskreven.

Tirsdag d. 22 oktober 1678
Jens Eskesen i Viby den dag i birkefogedens sted, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Jens Thomasen i Viby, Rasmus Jensen Amdi, Jens Sørensen, Laurs Sørensen Skytte ibd.

Samme dag var ikke at gives beskrevet.

Tirsdag d. 29 oktober 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Nielsen Godsen i Viby, Poul Jensen, Jørgen Jensen, Anders Knudsen, Thomas Jensen ibd, Jens Pedersen i Skåde, Sivert Jørgensen i Holme, Jens Nielsen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, synsvidne.

fol 231b

For retten fremstod efterskrevne varselsmænd, nemlig Jens Olufsen i Skåde, Peder Andersen ibd, som afhjemlede at de i dag 3 uger varsel gav Vide Christensen i Skåde for synsvidne her i dag at tage beskrevet. Så fremkom efterskrevne synsmænd som var Jens Thomasen i Viby, Rasmus Jensen Amdi, Niels Sørensen, Mogens Nielsen, Jens Pedersen, Laurs Skytte ibd, Anders Sørensen Bach i Holme, Jørgen Jensen Skov, Peder Molbo, Niels Sørensen, Jens Hovgård og Sivert Jørgensen ibd, eftersom de lovligt af tinget var opnævnt den 15 oktober at syne og bese hvis ulovlig skovhug som kunne være sket i Skåde skov. Da vant og kundgjorde de samtlige efter recessen, at de nu næst forleden torsdag var i bemeldte Skåde skov udi velædle Constantin Marselis hans hosværelse og ikke befandt noget at være huggen i Skåde skov uden det som er mærket, og det som kan være gammel huggen. Men i Bundskoven, som sl Søren Bech i Holme tilforn tilhørte, der fandtes en hel hob risbøge, både rodhuggen og stævnet. Så for retten fremstod Vide Christensen i Skåde og svarede, at hvad der var hugget udi sl Søren Bechs skov, det blev huggen imidlertid han levede. Vide Christen hertil begærede genpart, og var Rubert Frederiksen og fornævnte synsmænd til vedermålsting, så og hørte dette syn og vidne.

** Endnu på husbonds vegne lyste for lovmål anlangende Anders Jensen i Hørret for ulovlig skovhug, som han begik på torsdag nu sidst forleden i Skåde skov, som videre skal gøres bevislig. Advaret sandemændene i dag måned efter lovlig medfart derom at gøre deres ed og tov.

** Nok andet ting lovbød alle de lodder og parter udi Søren Bechs gård i Holme, fædrenes frænder fædrenes jord og mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og betale.

Tirsdag d. 5 november 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Rasmussen i Ravnholt, Peder Nielsen Godsen i Viby, Laurs Sørensen Skytte, Jens Sørensen, Poul Jensen, Jens Thomasen, Jens Nielsen og Jørgen Jensen ibd.

** Jørgen Jørgensen i Edslev og Jens Sørensen i Ormslev æskede vidne. Fornævnte Jørgen Jørgensen og Jens Sørensen beviste med en kaldsseddel af dato 1678 af velfornemme mand Mourits Hansen på Kærbygård udgiven, han hertil bekender for dette vidne vil være varsel gestandig, ord efter andet formeldende: Er jeg, underskrevne, kald og varsel gestandig fra velb. Christian Bielkes tjener i Havreballegårds birk anlangende vidne de agter at forhverve til fornævnte ting om deres vilkår og tilstand. Kærbygård den 5 november Ao 1678. Mourits Hansen eghd, hvilket læst og påskrevet blev. Så for retten fremstod Rasmus Michelsen i Åbo, vant og kundgjorde ved ed efter recessen at det ham fuldt vitterligt er, at Jørgen Jørgensen

fol 232a

i Edslev er så forarmet, at han ikke kan yde hans landgilde formedelst de store skatter og hårdhed som nu ligger på ham. Så og for retten fremstod Jens Michelsen i Slet og Michel Jørgensen i Lemming, vant ved lige svorne ed som Rasmus Michelsen af Åbo, og ydermere vant Rasmus Michelsen i Åbo, Jens Michelsen i Slet og Michel Jørgensen i Lemming at det er dem vitterligt, at Jens Sørensen i Ormslev er så forarmet, at han ikke kan svare sin husbond til sin landgilde. Og var fornævnte vidnesbyrd med Jørgen Jørgensen og Jens Sørensen og de otte mænd til vedermålsting.

** Velagte Anders Hansen på velfornemme Mourits Hansen på Kærbygård hans vegne, vidne. For retten fremkom Rasmus Ibsen i Edslev, Jens Pedersen i Åbo og Jens Sørensen i Ormslev, lydeligt bekendte at de rester og skyldig er til deres husbond og fuldmægtig, velfornemme Mourits Hansen på Kærbygård som følger: Rasmus Ibsen i Edslev, Jens Pedersen i Åbo, Jens Sørensen i Ormslev. Hvilket enhver således for retten tilstod og vedgik, og var med bemeldte Anders Hansen til vedermålsting.

Tirsdag d. 12 november 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Eskesen i Viby, Jens Pedersen, Søren Jensen Skriver, Jørgen Jensen, Niels Knudsen ibd, Peder Jensen i Holme, Mogens Pedersen ibd, Peder Jensen i Stautrup.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme fremstillede varselsmænd, Jens Olufsen i Skåde, Peder Andersen ibd, som afhjemlede at de forleden torsdag 12 dage varsel gav Anders Jensen Væver i Hørret for voldsforfølgning, klage, syn og vidne, 1-2- og 3 kald for skovhug begået den 24 oktober sidst forleden, og for retten gav R.F. last og klage over Anders Jensen Væver udi Hørret fordi han den 24 oktober er indkørt udi Skåde skov, der hugget risbøge og lagt på sin vogn,

fol 232b

som han med syn og vidne videre agter at bevise. Lyste ham derfor et fuldt vold til, kaldte første kald på de dannemænd sandemænd her i birket at de i dag måned fremkommer herom at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten. Ingen svar.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på Niels Sørensen Nygård i Testrup, Peder Laursen [Nielsen] i Hem, Jens Michelsen i Slet og Michel Jørgensen i Lemming alle deres vegne og egen nærværelse, æskede lovbudsvidne. Rubert Frederiksen fremstillede tvende varselsmænd, Jens Hansen i Testrup og Peder Sørensen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen at de i dag 3 uger varsel gav til hus og bopæl Jens Nielsen Hovgård i Holme, Jens Michelsen i Slet, Peder Nielsen i Hem på sin egen og brødrebørns vegne, så og Michel Jørgensen i Lemming på sin hustrus vegne for denne lovbud og vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Niels Sørensen Nygård i Testrup på hans hustru Kirsten Olufsdatters vegne, Peder Nielsen i Hem på sin egen og sine brødrebørns vegne, nemlig Søren Jensen, Michel Jensen, Laurs Jensen, Mette Jensdatter, Maren Jensdatter og Anne Jensdatters vegne så og på sin halvbroder barns Søren Nielsen i Slet alle deres vegne, Michel Jørgensen i Lemming på sin hustru Johanne Nielsdatters vegne, lydeligt efter loven to tingsdage tilforn og nu i dag tredie ting lovbød alle de lodder og parter som enhver af dem kunne med rette være arveligt tilkommen og tilfalden udi den selvejerbondegård i Holme, Søren Nielsen Bech påboede og fradøde, det være sig udi gård og bygningssted, skov og markjord, som af Arilds tid tilligget haver, slet intet deraf undtagen i nogen måder, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord eller hvem som mest vil give og bedst betale. At så for retten ganget er vidner vi med vores signetter.

Tirsdag d. 19 november 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Pedersen i Viby, Rasmus Jensen Amdi, Niels Knudsen, Mogens Nielsen, Søren Jensen Skriver, Jørgen Jensen, Jens Nielsen ibd.

** Peder Nielsen Godsen i Viby, fuldmægtig på Anne Sørensdatter sl Michel Knudsens efterleverske ibd hendes vegne, æskede dom. Beviste med skriftlig stævning og derpå opsættelse her af ting den 15 oktober næst afvigte, da at have bevist med stævningsmænd Jacob Christensen og Jens Jensen i Viby, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de den 9 oktober stævnede og kaldte Sivert Jørgensen i Holme lovligt til hus og bopæl, her til ting at svare og erklære. Tiltalte og saggav fornævnte Sivert Jørgensen efter hans udgivne obligation udi tingsvidne de dato 1663 den 5 maj på 27 sdlr, som han da haver sig tilforpligtet Michel Knudsen skadesløs at betale næste Mikkelsdag

fol 233a

efter samme brev og tingsvidnes formelding, hvorpå ingen betaling er sket eller påfulgt førend år 1674, da derpå er betalt 17 dlr. Peder Nielsen satte udi rette og formener, Sivert Jørgensen pligtig er og bør sit brev at indfri og betale dets rente udi 11 år med processens anrørende omkostning til sl Michel Knudsens efterladte hustru og børn inden 15 dage eller efter dets forløb at ske nam og haves fuldt udlæg af hans bo, gods og bedste formue i hvor det findes kan efter recessen. Derpå var endelig dom begærende. Så blev Sivert Jørgensen trende sinde anråbt, og ingen fremkom. Opsat først i 4 uger og siden 14 dage, som er til i dag. Efter dets udgang igen er mødt Peder Nielsen og fremlagde nu som tilforn en underforseglet tingsvidne og obligation af Havreballegårds birketing udstedt den 5 maj 1663, formeldende Michel Andersen i Viby på Michel Knudsens vegne har forhvervet, otte mand vant for tingsdom haver standet Sivert Jørgensen i Holme og udi hånd tog Michel Andersen i Viby, lydeligt bekendte sig af ret vitterlig gæld skyldig at være Michel Knudsen penge 27 sdlr, som han ham lånt og med forstrakt haver udi sin trang, og hvilke fornævnte penge Sivert Jørgensen lover og tilforpligter sig for sig og sine arvinger enhver for alle og alle for en redeligen og vel at betale Michel Knudsen eller hans sande arvinger skadesløs og uden skade i alle måder til førstkommende Mikkelsdag med rede penge. Men dersom imod forhåbning samme penge ej til fornævnte tid vorder afbetalt, da deraf at give lovens rente indtil betalingen sker, så det skal være Michel Knudsen skadesløs og uden skade i alle måder. Og var Sivert Jørgensen med Michel Andersen til vedermålsting, samtykkede, så og hørte dette vidne gik beskrevet. Samme tingsvidne indeholder og videre en påskrift fra anno 1674; er betalt på dette brev og denne gæld 7 sdlr. Hvorefter fornævnte Peder Godsen formener Sivert Jørgensen af Holme fuldkommen pligtig er og bør at betale sl Michel Knudsens enke Anne Sørensdatter 31 sdlr eller derfor at lide nam og have fuld udlæg af hans bo, gods og bedste formue, ihvor det findes kan, og derpå var endelig dom begærende. Så blev Sivert Jørgensen 3 sinde påråbt, og ingen fremkom. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som for mig fremlægges en rigtig tingsvidne af 1663, hvor da inden tinge haver standet Sivert Jørgensen af Holme og vedkendt sig af ret vitterlig gæld skyldig at være Michel Knudsen i Viby 27 dlr, som han da haver sig tilforpligtet Michel Knudsen skadesløs at betale til den næstkommende Mikkelsdag,

fol 233b

hvorpå ses ikke nogen betaling at være fulgt førend år 1674, at da derpå er vorden betalt syv dlr. Og som Sivert Jørgensen ikke er mødt til nogen erklæring eller genmæle efter lovlig indstævning, ses ham ikke at kan befri, men ham tilfinder den resterende kapital med rente og bekostning at betale til sl Michel Knudsens efterladte hustru Anne Sørensdatter og hans efterladte børn inden førstkommende 15 dage eller derfor at ske nam.

Tirsdag d. 26 november 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Pedersen i Viby, Niels Sørensen, Mogens Nielsen, Niels Knudsen, Søren Jensen Skriver, Jens Rasmussen, Jens Jensen ibd, Peder Jensen i Holme.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, syns og kaldsvidne. Varsel som tilforn. Derefter fremstod synsmænd Peder Sørensen i Holme og Anders Sørensen ibd som vant og kundgjorde efter recessen at de den 24 oktober næst forleden så at Anders Jensen Væver i Hørret kørte i Skåde skov med et læs småbrænde, hvor iblandt var en risbøg. Og Anders viste dem selv roden derpå, hvilket de således afhjemlede, hvorefter og forrige lysning og første kald, Rubert Frederiksen kaldte andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket at de i dag 14 dage fremkommer derom at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten.

Tirsdag d. 3 december 1678
Michel Michelsen i Pedholt forordnet den dag udi birkefogedens sted, Tingskriveren og Rasmus Mortensen i Harlevholm.
Tingmænd: Jens Eskesen i Viby, Rasmus Jensen Amdi, Jens Pedersen, Mogens Nielsen, Niels Knudsen, Jørgen Jensen, Jens Thomasen, Søren Jensen Skriver alle ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb husbonds vegne æskede vidne. R.F. lovligt 4 ting han haver lydeligt for alle aflyst alle ulovlige veje som køres over Havreballegårds mark. Om nogen sig herefter eller imod sig lader finde, da at tage sig var for påfølgende skade. Og var med de otte mænd og så mange den dag ting søgte til vedermålsting.

** Velagte Claus Ibsen Bang på Stadsgård på velb. Constantin von Marselis hans vegne, æskede skøde. For retten fremstod efterskrevne dannemænd, Niels Sørensen Nygård i Testrup, Peder Nielsen i Hem, Jens Nielsen Hovgård i Holme og Michel Jørgensen i Lemming, samtlige med sammenlagte hænder med hånd og mund udi lovlig tingslyd udi hånd tog fornævnte Claus Bang, og Niels Sørensen Nygård på sin hustru Kirsten Olufsdatters vegne, Peder Nielsen på sin egen og sl brødrebørns vegne

fol 234a

nemlig Søren Jensen, Hans Jensen, Michel Jensen, Michel Jensen, Laurs Jensen og Maren Jensdatters vegne, i lige måde på sin halvbroders Søren Nielsen i Slet hans vegne, Jens Nielsen Hovgård i Holme på sin hustru Mette Jensdatters vegne, Michel Jørgensen i Lemming på sin hustru Johanne Nielsdatters vegne, enhver for sig som foreskrevet står og med egen og hustruers vilje og velberåd hu, ja og samtykke, aldeles solgte, skødede og klarligt afhændede, enhver for sig, deres hustruer og alle fornævnte deres arvinger, fødte og ufødte, og til velb. Constantin von Marselis og alle hans arvinger alle de lodder og parter de samtlige og enhver pro quota kunne med rette arveligt tilfalde og tilkomme udi den selvejerbondegård i Holme, som sl Søren Nielsen Bech påboede og fradøde, som er den halve gård, Pilgård kaldet, fuldkommelig til evindelig ejendom at have, nyde, bruge og beholde, være sig udi gård og gårdsted, huse og bygning, ager og eng, alt tilhørende skov og markjord, forte og fælled, fiskevand og fægang, vådt og tørt, med al sin tilliggende ejendom, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver og bør dertil at ligge med rette, intet undtagen i nogen måder. Og bekender fornævnte Niels Sørensen Nygård på sin hustrus vegne, Peder Nielsen på sin egen og brødrebørns vegne, Jens Nielsen Hovgård på sin hustrus vegne og Michel Jørgensen på sin hustrus vegne fornævnte gård, lodder og parter enhver for sig efter sin egen gode vilje og nøje at have annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuldt værd, så enhver af dem takkede velb. Constantin von Marselis godt for god og redelig betaling i alle måder. Og bepligtede sig for dem og alle deres arvinger at fri, frelse, hjemle og fuldkommelig tilstede velb. Constantin von Marselis og alle hans arvinger fornævnte gård fri for alle og hver mands hinder eller tiltale. Og dersom så skete, som ej formodes, at fornævnte gård, lodder og parter blev velb. Constantin von Marselis eller hans arvinger i nogen dom afvunden, formedelst nogen af deres vanhjemmels skyld, da bepligter de dem samtlige og deres arvinger med så gode gårdlodder og parter i by og mark med al sin rette tilliggende her i birket inden 6 samfulde uger næst efterkommende og holde velb. Constantin von Marselis og hans arvinger det skadesløs i alle måder. Og blev bevist med lovbudsvidne her af ting udstedt den 1 november 1678, fornævnte gård, lodder og parter lovligt at være lovbuden førend skøde i dag gik beskrevet. At så for retten ganget er, vidner vi med vores signetter, Niels Sørensen, Peder Nielsen, Jens Nielsen og Michel Jørgensen.

Tirsdag d. 10 december 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Knudsen i Holme, Jørgen Jensen, Anders Sørensen, Niels Andersen, Peder Sørensen Molbo, Oluf Mortensen, Niels Sørensen alle ibd og Rasmus Poulsen i Ravnholt.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, sandemænds ed.

fol 234b

Rubert Frederiksen som tilforn beviste med varselsmænd anlangende Anders Jensen i Hørret, om skovhug, 29 oktober lyst for lovmål, 12 november klage og første kald på sandemænd, den 26 november syn og andet kald her i tingbogen findes indført. Efter foregående lysning i dag 6 uger, klage og første kald på sandemænd i dag måned, såvelsom syn og vidnesbyrd og andet kald i dag 14 dage angående Anders Væver udi Hørret, for det ulovlige skovhug han begik udi Skåde skov torsdagen den 24 oktober sidst afvigte, er det i dag fornævnte Rubert Frederiksens tredie ting, at han de dannemænd sandemænd her i birket fremkalder herom at gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten, fornævnte sag så lovlig at være tilfulgt, så han burde at stedes fylding. Så blev Anders Jensen Væver i Hørret trende sinde påråbt, om han selv eller nogen anden på hans egne herimod havde at svare eller erklære, og ingen fremkom. Hvorefter af fogeden blev opnævnt fylding på sandemænd, Jens Thomasen i Viby og Mogens Nielsen ibd, der udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene i denne sag at gøre deres ed og tov. Da fremstod Poul Rasmussen i Ravnholt, Rasmus Mortensen i Harlevholm, Poul Jensen i Tander og Niels Sørensen i Viby, samtlige sandemænd her udi birket, for retten, afsagde og gjorde deres ed, at eftersom befindes og bevises med syn, vidne og sin egen bekendelse, Anders Jensen Væver i Hørret haver ulovligt hugget i Skåde skov og bortført, derfor svor ham et fuldt vold over.

Tirsdag d. 17 december
Mødte i retten Birkefogeden, Tingskriveren og Jørgen Jensen i Viby, ej flere.

Tirsdag d. 24 december 1678
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Anders Sørensen i Holme, Jørgen Jensen, Oluf Mortensen, Peder Sørensen Molbo, Niels Sørensen, Niels Andersen alle ibd og Jørgen Jensen i Viby og Sejer Rasmussen i Holme.

Fornævnte dag gik intet beskrevet.

Tirsdag d. 7 januar 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Anders Sørensen i Holme, Niels Andersen, Jørgen Jensen, Niels Sørensen, Oluf Mortensen ibd, Jørgen Jensen i Viby, Jens Eskesen, Jørgen Madsen ibd.

Samme dag var intet at gå beskrevet.

Tirsdag d. 14 januar 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Vide Christensen i Skåde, Michel Sørensen, Frands Nielsen ibd, Sivert Jørgensen i Holme, Peder Mogensen, Anders Ibsen ibd, Jens Eskesen i Viby og Poul Jensen ibd.

fol 235a

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Jens Jensen i Ingerslev og Laurs Jensen ibd som afhjemlede at de i dag 3 uger stævnede og kaldte alle husbonds tjenere her i birket i Tiset, Kolt og Ormslev sogne. I lige måde afhjemlede Jens Olufsen i Skåde og Niels Pedersen ibd at de fornævnte tid stævnede udi Holme sogn for dom til hus og bopæl husbonds tjenere her i birket for hvis enhver skyldig er efter restans. Rubert Frederiksen satte udi alle rette om enhver af de skyldige personer jo pligtig er og bør at betale til velb. husbond hvis de i så måde med rester inden 15 dage eller lide nam. Derpå begæredes dom. Ingen svar, opsat i 3 uger.

** Peder Thomasen i Ingerslev æskede vidne. For retten fremstod Poul Rasmussen i Ravnholt og Peder Thomasen i Ingerslev, udi hånd tog hverandre og efter vedtagen kontrakt og imellem dem venlig forhandling bekendte at være således forenede, at eftersom den halve gård i Ranvholt som Jens Rasmussen iboede står ledig og er meget forfalden, så det synes at den bliver slet øde, og bondeejendommen sin ejer Maren Nielsdatter sl Niels Pedersens datter ibd fragår, med mindre der sker nogen hjælp i tide, og som der vides ingen udvej til at Maren Nielsdatter gården kan nu besidde, da ikke heller nu nogen lader sig finde, som den vil antage, og efter loven besidde, da på det ejendommen ikke aldeles de umyndige skulle fragå, haver hendes værge Poul Rasmussen overtalt sin svoger Peder Thomasen og hans hustru Maren Poulsdatter i Ingerslev, at de vil flytte fra deres og til samme halve gård med de vilkår, at de skal antage den uden nogen fæste af bondeskyld at udgive, og skal den samme halve gård med al dens rette tilliggende udi begge deres livstid have, nyde, bruge og beholde, så længe de deraf udreder KM og herskabets rettighed. Og dersom Peder Thomasen førend sin hustru ved døden afgår, da skal hun uden nogen fæstes udgivelse nyde og besidde den sin livstid, enten hun giftes igen eller ikke, uden Maren Nielsdatter, hendes arvinger eller værges modsigelse og påtale i nogen måder. Der imod belover Peder Thomasen og hans hustru at svare til alle KM tyngde og husbonds rettighed af bemeldte halve gård fra Philip Jakobidag næstkommende i alle måder uden skade. Derforuden at forbedre og opbygge gården inden tre år og siden holde den ved lige som det sig bør. Og efter de tre år at give Maren Nielsdatter årligt til bondeskyld deraf en tønde byg, men om hun ved døden afgår, da at give hendes arvinger årlig seks skæpper byg og aldeles intet videre i nogen måder. Hvad herskabet tilkommer til husbondhold skal Peder Thomasen og hans hustru betale, ellers ikke være forpligtet at svare til noget som er forfalden, indtil den 1 maj næstkommende 1679, hvilket fornævnte Poul Rasmussen og Peder Thomasen for retten stadfæstede, vedgik og bekræftede. Og Peder Thomasen herefter begærede tingsvidne, og var med hverandre til vedermålsting, samtykkede, så og hørte i alle måder dette vidne gik beskrevet. Jens Poulsen i Ravnholt hertil begæredet genpart.

fol 235b

Tirsdag d. 21 januar 1679
Jens Eskesen i Viby den dag forordnet udi birkefogedens sted, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Mogens Pedersen i Holme, Peder Mogensen, Jens Michelsen ibd, Anders Knudsen i Viby, Laurs Sørensen, Søren Simonsen ibd, Jens Poulsen i Ravnholt.

** Peder Thomasen i Ingerslev æskede synsvidne. Peder Thomasen for retten beviste med varselspersoner Rasmus Sørensen i Ingerslev og Rasmus Svendsen? ibd som afhjemlede ved ed efter recessen at de i dag 14 dage til hus og bopæl varsel gav Maren Nielsdatter med hendes lavværge, Poul Rasmussen i Ravnholt, Jens Poulsen, Peder Poulsen, Jens Rasmussen med hans hustru Karen Poulsdatter, så og til Stadsgårds port varsel gav velb. Constantin von Marselis for opkrævelse og dette synsvidne her i dag at tage beskrevet. Så fremstod efterskrevne synsmænd, som var Anders Sejersen i Mustrup, Morten Poulsen i Ravnholt, Christen Rasmussen i Ingerslev, Oluf Poulsen, Claus Michelsen og Niels Erichsen ibd eftersom de lovligt af tinget i dag otte dage var opnævnt, da vant og kundgjorde de samtlige, at de den 20 januar 1679 næst afvigte var på åstedet, synede og beså hvis brøstfældighed som fandtes på den halve selvejergård udi Ravnholt, som Jens Rasmussen påboede, og da befandtes som følger.. stuehuset, hvilket kan ej ringere bekostes end som 6 sdlr. Gadehusets brøstfældighed syntes ej at kan færdiggøres ringere end 15 sdlr. Huset østen udi gården..

fol 236a

ej kan færdiggøres ringere end 20 sdlr, hvilket de samtlige således afhjemlede for et fuldt syn. Og var med Peder Thomasen til vedermålsting, så og hørte dette syn og vidne gik beskrevet.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. husbonds vegne, vidne. Fremstillede varselsmænd Jens Laursen i Ormslev, Rasmus Basse ibd, som afhjemlede at de i dag 8 dage varsel gav for vidne, dom og lovmål til 6-ugers dag, Ide Jensdatter i Ormslev, Maren Rasmusdatter, Søren Willumsen, Jens Nielsen, Christen Skrædder, Jep Michelsen og hans hustru Maren Jensdatter for ulovlig kro de holder imod recessen. Efter kald og varsel fremstod efterskrevne vidnesbyrd, eftersom de udi sagen var hidstævnet for deres sandhed at vidne, nemlig Poul Jensen i Ormslev, Niels Andersen, Jens Sørensen, Peder Henrichsen ibd. Alle vant ved ed efter recessen, at Maren Rasmusdatter og Ide Jensdatter i Ormslev haver holdt kro i Ormslev med øl og brændevin etc. Rubert Frederiksen satte udi rette om fornævnte personer pligtig er og bør samme ulovlige kro at afskaffe, og varerne, om de med betræffes, at være forfalden til de fattige efter recessen. Derpå begæredes dom. Ingen svar, opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 28 januar 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Mogens Pedersen i Holme, Peder Mogensen, Sivert Jørgensen ibd, Michel Sørensen i Skåde, Michel Knudsen ibd, Anders Knudsen i Viby, Peder Thomasen i Ingerslev og Rasmus Michelsen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på ærlig og velfornemme Søren Nielsen, ridefoged, hans vegne. Dom. Fremstillede stævningsmænd Jens Laursen i Ormslev og Rasmus Basse ibd som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage stævnede og kaldte Andreas Spiil, forrige skrædder på Stadsgård her til ting imod dom at svare. Saggav ham for lånte penge 4 rdl, som han ej godvilligen haver villet betale. Satte udi rette om fornævnte Andreas Spiil pligtig er og bør at betale til bemeldte Søren Nielsen de 4 rdl med processens bekostning inden førstkommende 15 dage eller efter dets forløb at ske nam og haves fuldt udlæg af hans bo.

fol 136b

Herpå var dom begærende. Så blev Andreas Spiil lydelig for retten anråbt, om han selv eller nogen på hans vegne herimod havde at svare, og ingen fremkom. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed blev for retten afsagt, at eftersom befindes fornævnte Andreas Spiil, forrige skrædder på Stadsgård at være skyldig til Søren Nielsen Ridefoged 4 rdl lånte penge, hvorimod efter lovlig indstævning ingen erklæring gjort er, vides ej rettere end fornævnte Andreas Spiil jo pligtig er og bør at betale fornævnte 4 rdl med processens anrørende bekostning til Søren Nielsen inden 15 dage eller efter dets forløb at ske nam og fuldt udlæg af hans bo, gods og bedste formue.

** Peder Jensen Knudsen i Holme på sin egen og medbrødres vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Rasmus Rasmussen og Mogens Pedersen i Holme, som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage stævnede og kaldte enhver til hus og bopæl alle for dom, og Peder Knudsen eftersom han står for tienden, saggav efterskrevne, som skyldig er til Holme kirke af deres tiendekorn, nemlig Rasmus Winther i Skåde, Jens Olufsen i Skåde, Anders Sørensen i Holme, Kirsten Sejersdatter, Peder Sørensen, Oluf Mortensen, Mogens Pedersen, Anders Ibsen. Skåde: Rasmus Sørensen, Jens Nielsen Skrædder, Rasmus Sørensen og Vide Christensen af Christen Jensens gård, Jens Pedersen, Michel Knudsen, Frands Nielsen, Jens Olufsen. Peder Jensen Knudsen satte udi rette om fornævnte personer jo pligtig er og bør at betale til skadesløs fornøjelse hvis enhver udi så måder skyldig er inden 15 dage eller at have nam og ske fuldt udlæg af enhver skyldigs bo, gods og bedste formue. Derpå begæredes dom, ingen svar. Opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 4 februar 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Mogens Pedersen i Holme, Peder Mogensen, Jens Nielsen ibd, Vide Christensen i Skåde, Michel Sørensen, Michel Knudsen ibd, Anders Sejersen i Mustrup og Rasmus Sørensen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne. Efter foregående indstævning og opsættelse den 14 januar

fol 237a

anlangende restans, hvorimod ingen er mødt til nogen svar eller erklæring, sagen derfor fremdeles opsat i 8 dage.

** Item efter opsættelsesformelding den 21 januar anlangende krohold i Ormslev fremdeles opsat i 4 uger eftersom ingen genmæle var.

Onsdag d. 12 februar 1679
Birkefoged Oluf Rasmussen i Malling, Tingskriveren og Rubert Frederiksen.
Otte mænd: Rasmus Sørensen i Skåde, Anders Sejersen i Mustrup, Rasmus Sørensen ibd, Søren Sørensen i Tander, Anders Knudsen i Viby, Peder Jensen Knudsen i Holme.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Efter opsættelsesformelding den 14 januar anlangende restans, ingen svar. Sagen derfor fremdeles opsat 8 dage etc.

** Nok efter vidne og opsættelsesformelding den 21 januar om krohold i Ormslev, ingen svar. Fremdeles optagen til 3-ugers dag.

** Peder Jensen Knudsen i Holme efter opsættelsesformelding her af ting den 28 januar: gældssag, kirkens restans. Ingen svar, fremdeles opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 18 februar 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Sørensen Winther i Skåde, Jens Nielsen Skrædder ibd, Jacob Jensen i Tander, Søren Sørensen ibd, Anders Sejersen i Mustrup, Rasmus Sørensen ibd, Anders Knudsen i Viby, Peder Thomasen i Ingerslev.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne. Opsættelsesformelding og forklaring den 14 januar anlangende restans, fremdeles opsat udi 8 dage.

** Jens Eskesen i Viby på ærlig og velfornemme Jens Knub, KM amtsskriver hans vegne, æskede vidne. Fornævnte Jens Eskesen på velb. hr amtsskrivers vegne for retten fremlagde en underskreven opbydelses- og tilbydelsesseddel, ord efter andet så formeldende: Så som udi Ning herred findes tvende øde kirkejorder, hvilke imod de KM nådigst påbudne contributioners afklarering kan udlejes, da begæres hermed samme kirkeskyld da til Havreballegårds birketing at udbydes for contributionernes afklarering for hvis de udi matriklen forefindes, nemlig Kolt sogn og by, Peder Rasmussen af en kirkeskyld, Endslev Peder Madsen af en præsteskyld. I fald ingen var, da efter dette således retmæssig til tinget er passeret, begæres tingsvidne

fol 237b

på ustemplet papir, at tages herefter beskrevet, som mig med dette læst og påskrevet igen kan tilstiles. Århus 20 januar 1679, Jens Knub. Så som samme seddel formeldte, som nu i dag til 4 ting på hr amtsskriverens vegne er bleven læst og påskrevet, hvorefter Jens Eskesen lydeligen for retten nu til fjerde ting ligesom han de næst foregående trende dage gjort haver, opbød og tilbød om nogen var som sig samme kirkeskyld imod contributioners afklarering nærværende år vil antage, for hvis de udi matriklen forefindes. Og som ingen fremkom, var Jens Eskesen herefter tingsvidne begærende. Og var med de 8 mand til vedermålsting.

** Ærlig og velagte mand Michel Michelsen i Pedholt, delefoged udi Wilhelmsborgs birk, på ærlig og velfornemme Niels Jensen, forvalter over friherreskabet Wilhelmsborg med herresædet Moesgård etc hans vegne, æskede dom. Beviste med stævningsmænd Hans Ibsen i Skåbling og Jacob Jensen i Starup som afhjemlede ved ed efter recessen at de den 12 februar næst afvigte til hus og bopæl stævnede og kaldte med skriftlig stævning Peder Sørensen Molbo i Holme for dom anlangende en sum penge, nemlig 26 dlr, som han efter sin obligation de dato 1671 den 27 juli til Claus Nielsen, borger udi Århus, er skyldig bleven. Og fornævnte Claus Nielsen nu udi gældsbetaling til velb. Niels Jensen overdragen og afstanden haver, hvilke fornævnte penge Peder Molbo ej efter ofte maning godvilligen haver villet betale. Michel Michelsen på velb. Niels Jensens vegne satte udi alle rette og formener, Peder Sørensen pligtig er og bør bemeldte 26 dlr inden førstkommende 15 dage til velb. Niels Jensen at erlægge og afbetale med processens anrørende bekostning eller efter dets forløb at have nam udi hans bo, gods og bedste løsøre til skadesløs fornøjelse, og derpå var endelig dom begærende. Derhos for retten fremlagde fornævnte Peder Sørensen Molbo hans egne udgivne obligation, ord efter andet så formeldende; kendes jeg mig underskrevne Peder Sørensen Molbo boendes i Holme udi sl Anne Ovesdatters gård udi fornævnte Holme, at jeg ret vitterlig gæld skyldig er den ærlige og velforstandige mand Claus Nielsen, borger og handelsmand udi Århus, nemlig tredive sdlr, som jeg skal give ham for de tvende søsterlodder og arvedele som Anne Michelsdatter, fornævnte Claus Nielsens hustru, og hendes søster Maren Michelsdatter kunne tilfalde efter deres sl fader udi fornævnte Anne Ovesdatters gård, gods og gårds herlighed med dens tilliggende, eftersom fornævnte Claus Nielsen haver fuldmagt de tvende søsterlodder at afhænde og sælge til mig, Peder Sørensen. Da bepligter jeg mig, Peder Sørensen, eller mine arvinger en for alle og alle for en på tro og love at betale Claus Nielsen ham eller hans arvinger uden skade og skadesløs udi alle måder disse 30 sdlr udi rede gangbar mønt udi tre terminer; den første til Mikkelsdag førstkommende, den anden til påske anno 1672 og den tredie til Mikkelsdag anno 1672. Efter jeg Peder Sørensen mig og min hustru er velfornøjet med dette, da lover jeg at så Claus Nielsen to skæpper byg heraf årligen. Til videre stadfæstelse haver jeg min eghd her underskreven

fol 238a

og venlig ombedet disse tvende borgere med mig at underskrive, som er Anders Nielsen og Jens Sørensen Bogbinder. Datum Århus den 17 Juli AO 1671. PSSMB ISSB og derpå fandtes således skrevet, Anno 1671 haver jeg bekommet herpå udi betaling byg og hø, foder til en ko samt kørsel til Wilhelmsborg. På denne obligation er betalt til mig penge 3 sdlr, resten som endnu efterstår, penge 26 dlr. Er til Niels Jensen forvalter på Wilhelmsborg udi betaling overdragen, som han hos Peder Sørensen og hans arvinger herefter må søge og sig så nyttigt gøre som bedst vides. Wilhelmsborg den 3 februar 1679. Claus Nielsen eghd. Så som samme obligation udi sig selv viser og formelder, for retten læst og påskrevet blev, hvorefter og forrige i rettesættelse Michel Michelsen var endelig dom begærende. Peder Sørensen Molbo mødte til genmæle, vedgik gælden at være rigtig nok. Da efter tiltale og gensvar og den sags beskaffenhed, og som for mig fremlægges en obligation af Peder Sørensen, hvorpå endnu resterer ubetalt penge 26 dlr, hvilken skrift findes at være rigtig transporteret og overdragen til forvalteren over friherreskabet Wilhelmsborg Niels Jensen, og som Peder Sørensen selv inden ting haver vedgået fornævnte resterende summa ret at være, ses ikke ham at kan befri, men ham tilfinder bemeldte sum penge til velb. Niels Jensen inden førstkommende 15 dage skadesløs at betale, eller efter dets forløb at ske nam udi hans bo, gods og bedste løsøre, hvor det findes kan efter recessen.

Tirsdag d. 25 februar 1679
Jens Eskesen i Viby den dag forordnet udi birkefogedens sted, Tingskriver Niels Willadsen.
Tingmænd: Mads Christensen i Tander, Jacob Jensen ibd, Anders Væver i Viby, Rasmus Sørensen Winther i Skåde, Jens Pedersen i Viby, Rasmus Sørensen i Mustrup, Rasmus Knudsen i Holme, Anders Sørensen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne efter opsættelsesformelding og forklaring den 14 januar anlangende bøndernes restans, fremdeles opsat til i dag 8 dage.

** På hæderlig og vellærde mand H. Christen Jensen Thorsager i Holme hans vegne, 6 ugers opsættelse. Beviste med stævningsmænd Frands Nielsen i Skåde og Sejer Rasmussen i Holme, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage til hus og bopæl kaldte og stævnede for dom Mogens Pedersen i Holme og Morten Rasmussen i Mårslet for hvis de er H. Christen Jensen Thorsager skyldig bleven efter hans bogs indhold. Og saggav Mogens Bundgård for rug efter kapitelskøb og Morten Rasmussen for rug efter kapitelskøb, som de ej

fol 238b

godvilligen haver villet betale. R.F. satte udi rette om enhver af fornævnte personer jo pligtig er og bør at betale bemeldte H. Christen Jensen hvis de i så måde er skyldig bleven til skadesløs fornøjelse inden førstkommende 15 dage eller derfor at lide nam. Derpå var dom begærende, ingen svar. Opsat udi 6 uger.

Tirsdag d. 4 marts 1679
Jørgen Jensen i Viby den dag forordnet udi birkefogedens sted, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme, delefoged.
Otte mænd: Rasmus Laursen i Hedegård, Hans Jensen i Tiset og Jens Jensen, Niels Pedersen ibd, Frands Rasmussen i Battrup, Michel Mouritsen, Jens Nielsen ibd, Anders Knudsen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, æskede dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting den 21 januar, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Jens Laursen i Ormslev og Rasmus Basse ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de fornævnte dag 8 dagen tilforn stævnede og kaldte Maren Rasmusdatter og Ide Jensdatter i Ormslev for dom. Saggav dem for ulovlig krohold, de holder imod recessen. Og Rubert Frederiksen den 21 januar efter tingsvidnes formelding beviste med efterskrevne vidnespersoner efter lovlig i rette stævning, Poul Jensen i Ormslev, Niels Andersen, Jens Sørensen, Peder Henriksen ibd, da alle haver vant ved ed efter recessen, at Maren Rasmusdatter og Ide Jensdatter i Ormslev haver holdt kro i Ormslev med øl og brændevin. Rubert Frederiksen satte udi rette om jo fornævnte personer pligtige er og bør samme ulovlige krohold at afskaffe og have forbrudt til de fattige straks at udgive 10 rdl, og varer og hvis de betræffes med at være forfalden til herskabet. Derpå var dom begærende, ingen svar. Sagen opsat først i 14 dage og siden fremdeles udi 4 uger, som er til i dag, 6-ugers dag. Og nu er mødt Rubert Frederiksen og var endelig dom begærende. Så blev fornævnte personer trende sinde lydeligt for retten påråbt om de selv eller nogen på deres vegne herimod havde at svare eller erklære, og ingen fremkom. Da efter tiltale, og eftersom for mig bevises, at Maren Rasmusdatter og Ide Jensdatter udi Ormslev holder offentlig kro med øl og brændevin, hvilket recessen udtrykkeligt forbyder, og som samme personer ej for mig beviser, at de af hvis øl og brændevin de udi så måde solgt haver, nogen consumption betalt haver, da bør samme krohold ganske at være afskaffet efter recessen.

Tirsdag d. 11 marts 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Jørgen Jensen i Viby, tinghører.
Otte mænd: Rasmus Laursen, Hans Jensen, Niels Pedersen, Frands Rasmussen i Tiset, Michel Mouritsen i Battrup, Jens Nielsen ibd, Jens Eskesen og Anders Knudsen i Viby.

fol 239a

** Peder Jensen Knudsen i Holme på sin egen og medbrødres vegne, æskede dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget udstedt den 28 januar næst afvigte, formelder da at have bevist med stævningsmænd, nemlig Rasmus Rasmussen og Mogens Pedersen i Holme, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de ottendedagen tilforn lovligt til hus og bopæl stævnede og kaldte efterskrevne for dom. Og Peder Knudsen, som står for tienden, efter fæstebrevs indhold, saggav enhver som skyldig er til Holme kirke af deres sted og fæste, som de modvillig forholder og ej vil betale, som er: Rasmus Winther i Skåde, Jens Olufsen ibd, Anders Sørensen i Holme, Peder Sørensen, Mogens Pedersen, Anders Ibsen. Skåde: Rasmus Sørensen, nok af Christen Jensens gård, Jens Nielsen Skrædder, Michel Knudsen, Frands Nielsen, Jens Olufsen. Peder Jensen Knudsen satte udi rette om fornævnte personer jo pligtig er og bør til skadesløs fornøjelse betale hvis enhver i så måde skyldig er inden 15 dage eller derefter at have nam og ske fuldt udlæg af enhver skyldigs bo, gods og bedste formue. Derpå begæredes dom, ingen svar. Opsat først i 14 dage, siden i 4 uger, som er til i dag, 6-ugers dag. Nu igen er mødt Peder Jensen Knudsen og nu udi rette lagde in original fæstebrev de dato 1678, 7 februar, indeholder fornævnte Peder Jensen, mange Holme sognemænd til bedste, haver stedt og fæst Holme kirkes anpart korntiende sin livstid, og derimod på mange mands vegne sig tilforpligtet at betale til kirkens værge 20 dlr og årlig afgift. For retten læst og påskrevet, hvorefter fornævnte Peder Jensen nu som tilforn var endelig dom begærende. Herimod at svare mødte Rasmus Sørensen Winther i Skåde og formente at Peder Jensen burde at bevise, enten med hånd eller mund, om Rasmus Sørensen for sig var noget skyldig til kirken, ellers formente, han burde for denne tiltale fri at være. Derhos udi rette lagde ærlig og velfornemme hr kommissær Jesper Nielsen af Århus hans underskrevne attest, ord efter andet så formeldende: Holme kirke blev efter regnskabs forklaring og slutning fra anno 1672-73 skyldig til sine værger Mogens Pedersen og Rasmus Sørensen 44 sdlr, og de der imod at svar afgifterne, hvilket således af kirkebogen er ekstraheret ved mig, underskrevne. Datum Århus 12 april 1675, Jesper Nielsen. Så som samme attest formeldte læst og påskrevet. Da efter tiltale og gensvar, og som Peder Jensen for mig beviser, at han menige mænd

fol 139b

til bedste udi Holme sogn haver sted og fæst Holme kirkes anpart korntiende udi sin livstid og sig derimod på fornævnte menige mænds vegne tilforpligtet at betale til kirkens værger stedsmål efter fæstebrevs indhold, såvelsom den årlige afgift, og som forindførte mænd udi sagen sig fortrykket og ej godvilligen deres anpart lige ved andre deres naboer haver vil udgivet, alligevel de sig kærven til egen nytte haver indhøstet, ligesom de andre deres naboer, som deres part godvilligen haver betalt. Da ses dem ikke at kan befri, men dem tilfinder enhver deres indførte sum til Peder Jensen skadesløs at betale inden 15 dage eller at ske nam udi deres bo, gods og bedste løsøre.

Tirsdag d. 18 marts 1679
Rubert Frederiksen i Holme den dag forordnet udi birkefogedens sted. Tingskriveren og Rasmus Sørensen Winther i Skåde, tinghører.
Otte mænd: Peder Knudsen i Holme, Anders Sørensen ibd, Frands Rasmussen i Battrup, Jens Nielsen ibd, Anders Knudsen i Viby, Jørgen Rasmussen, Jacob Christensen og Niels Sørensen ibd.

Var aldeles intet at bestille.

Onsdag d. 26 marts 1679
Jens Eskesen i Viby den dag forordnet udi birkefogedens sted. Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme, delefoged og tinghører.
Otte mænd: Jens Jensen i Tiset, Hans Jensen, Niels Pedersen ibd, Poul Sørensen i Lemming, Jens Rasmussen i Stautrup, Peder Jensen i Holme, Anders Sørensen ibd, Anders Knudsen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. herres vegne, aflysningsvidne. For retten lydeligen aflyste at ingen må holde geder. Såfremt nogen imod denne aflysning og forbud lader sig finde at holde geder imod recessen, da at lide og tiltales efter recessen. Advaret alle her i birket sig derefter at have tage for skade var. Og var Rubert Frederiksen med de otte mand og så mange som i dag ting søgte til vedermålsting, så og hørte dette forbud og aflysning gik beskrevet.

** Jørgen Jensen i Viby på H. Christen Jensen i Viby hans vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Jacob Christensen og Jørgen Rasmussen i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de den 25 februar næst afvigte til hus og bopæl for denne fornyelsesdom og forrige udgangen dom i rette lagt de dato 77 den 18 december, og for hvis enhver af efterskrevne H. Christen skyldig efter dom og bogs udførlige udvisning udi så måder som følger: Niels Knudsen i Viby,

fol 240a

Peder Rasmussen i Mårslet, Søren Jensen Skriver og hans søn Jens Sørensen, Michel Andersen, Knud Sørensen, Peder Jensen Hansen, Niels Mogensen, Rasmus Pedersen, Anne Nielsdatter og hendes sønner, Erich Christensen i Battrup, Niels Jensen Loft i Solbjerg, Morten Poulsen ibd, Rasmus Michelsen ibd, Michel Pedersen og Niels Pedersen Fogh i Testrup, hvilke fornævnte penge og korn ovenbemeldte personer modvillig forholder og ej efter ofte anmodning haver villet betale. Jørgen Jensen på H. Christens vegne satte derfor udi rette og formente, enhver af fornævnte personer pligtig er og bør sin gæld skadesløs til ham at betale inden 15 dage eller derfor at have indvisning og fuldt udlæg af enhver skyldigs bo, gods og bedste formue. Derpå begæredes dom, intet svar. Da efter tiltale, for nogen lejligheds skyld opsat i 14 dage.

Tirsdag d. 1 april 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Jens Michelsen i Ravnholt, Søren Michelsen, Peder Michelsen, Peder Jensen ibd, Jacob Christensen i Viby, Peder Jensen i Holme, Knud Michelsen og Morten Poulsen i Ravnholt.

Fornævnte dag var intet at gives beskrevet.

Tirsdag d. 8 april 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Morten Poulsen i Ravnholt, Peder Jensen, Søren Michelsen ibd, Jens Eskesen i Viby, Rasmus Godsen, Jørgen Rasmussen, Jacob Christensen, Jep Olufsen, Michel Ibsen ibd.

fol 240b

** Christopher Berntsen, instrumentist og borger i Århus, æskede vidne. Christopher Berntsen fremstillede varselspersoner, Gregers Rasmussen i Viby og Søren Gregersen ibd, som afhjemlede efter recessen at de i dag 8 dage til hus og bopæl varsel gav Jens Michelsen Bering Spillemand tilholdende i Ormslev. For retten fremstod efterskrevne vidnesbyrd, Rasmus Christensen og Jens Andersen i Århus og Anders Jensen af Tilst, samtlige vant en efter anden ved ed med opholdne fingre efter recessen, at den 6 marts næst afvigte, da kom fornævnte Rasmus Christensen og Jens Andersen til Kattrup til Michel Christensen, som da gjorde bryllup med sin datter, efter (ordre fra?) deres husbond, Christopher Berntsen de Weide, priviligeret trompeter i Århus stift, og da fandt de fornævnte Jens Michelsen, og spurgte ham, hvad han der havde at bestille. Da svarede han, at han ville dette bryllup alene betjene og agtede intet deres brev, thi det var nu for gammel. Endnu ydermere vant alle 3, at en gang udi forleden jul, da lod Jens Michelsen Bering Spillemand sig finde i Årslev præstegård, og da opvartede et bryllup, hvilket vidne de således for retten aflagde. Og var med Christopher Berntsen til vedermålsting. Udi fornævnte sag til dele første ting over Jens Bering.

** Jørgen Jensen i Viby med fuldmagt på H. Christen Jensen i Viby, sognepræst til Viby og Tiset sogne hans vegne, æskede dom. Bød sig udi rette med en opsættelse af tinget udstedt den 26 marts, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Jacob Christensen og Jørgen Rasmussen i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de den 25 februar næst afvigte til hus og bopæl for denne fornyelsesdom og forrige udgangen dom, nu som tilforn udi rette lagt, af tinget udstedt den 18 december 1677. Og for hvis enhver af efterskrevne er velb H. Christen Jensen skyldig efter dom og hans bogs udførlige udvisning, udi så måder som efterfølger. Hvilke penge og korn foreskrevne personer modvillig forholder og ej efter ofte anmodning haver villet betalt. Jørgen Jensen på H. Christen Jensens vegne satte udi rette og formener, enhver af de skyldige personer pligtig er og bør sin gæld skadesløs til ham at betale inden 15 dage eller at have indvisning og fuld udlæg af enhver skyldigs bo, gods og bedste formue, derpå var dom begærende. Ingen svar. Da efter tiltale, blev denne sag for nogen lejligheds skyld opsat i 14 dage, og befindes opsættelsen de vedkommende til deres værneting Wilhelmsborg birketing, læst for retten på Wilhelmsborg birketing den 7 april 1679 efter opsættelsesformelding og påskrift.

fol 241a

Jørgen Jensen nu som tilforn var endelig dom begærende. Så blev foreskrevne personer alle ved navn for retten anråbt, og ingen fremkom. Da efter tiltale, og som H. Christen Jensen i Viby ved retten lader søge forindførte for hvis de ham med rette skyldig er bleven, hvilket med dom og rigtig bog bevises, og som fornævnte kreditorer befindes lovligt at være indstævnet og dog ikke er mødt til nogen erklæring eller genmæle, ses derfor ikke dem at kunne befri, men tilfinder enhver sin forindførte gæld skadesløs til H. Christen Jensen at betale inden 15 dage eller derfor at ske nam.

Tirsdag d. 15 april 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Eskesen i Viby, Poul Jensen, Søren Poulsen, Jep Olufsen, Michel Ibsen, Rasmus Jensen, Peder Jensen Hansen ibd, Thomas Erichsen i Ravnholt, Peder Michelsen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, lyste for lovmål anlangende et dødt menneske, som er dødfunden ved Bartomeisses Siig ved søen på Havreballegårds mark, som ingen endnu vide hans navn. Synsmænd til den døde blev af tinget straks opnævnt, Jens Eskesen i Viby, Rasmus Jensen Amdi, Jacob Jensen i Tander, Christen Rasmussen og Michel Svendsen i Ingerslev, Peder Thomasen i Edslev.

** Endnu på velb. husbonds vegne: Beviste med efterskrevne personer at have stævnet og kaldt for dom for alt hvis de til deres husbond udi restans skyldige er, Oluf Laursen og Niels Poulsen i Viby afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage stævnede alle husbonds tjenere for restans udi Viby sogn, Jens Olufsen og Peder Andersen i Skåde afhjemlede i lige måde at have stævnet i Holme sogn, Jens Jensen i Ingerslev og Rasmus Sørensen ibd i Tiset sogn. Sagen opsat.

** Velagte Claus Ibsen Bang på Stadsgård på velb. Constantin von Marselis hans vegne, æskede vidne. For retten fremstillede varselspersoner, Jens Jensen og Rasmus Sørensen i Ingerslev, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage til hus og bopæl kaldte og stævnede Søren Andersen i Skovhuset for vidne og lovmål som føres kan her til ting i 6 uger. Herefter fremstod Christen Rasmussen i Ingerslev og Michel Svendsen ibd, vant efter recessen en efter anden, at de på midfaste søndag så at Søren Andersen i Skovhuset pløjede på Ingerslev i Østermarken, og blev samme tid af H. Christen Jensen i Viby ombedet at de skulle gå til fornævnte Søren Andersen og forbyde ham at pløje, mens prædiken var i kirken. Anders Andersen i Ingerslev og for retten fremstod og ved lige ed

fol 241b

vant, at den tid præsten kom fra Tiset kirke, da fulgtes han med præsten uden for Ingerslev skov ved den østre side, da så han at Søren Andersen holdt med en plov på Ingerslev mark. Og var fornævnte vidnesbyrd med Claus Bang og de otte mænd til vedermålsting.

Onsdag d. 23 april 1679
Rettens betjente, birkefogeden, tingskriveren.
Otte mænd: Peder Michelsen i Ravnholt, Jacob Jensen, Knud Michelsen, Poul Jensen ibd, Michel Ibsen i Viby, Jep Olufsen ibd, Jens Jensen i Hasselager.

** Ærlig og velagte Christopher Berntsen de Weide, borger, hans vegne, sin tjener og fuldmægtig Jens Andersen. Efter foregående 1 og 2 ting til dele, havde i dag lovlig tredie ting til Jens Michelsen Bering Spillemand, tilholdende i Ormslev, for han imod KM medgivne privileg, hans egen udgivne forpligt og efter vidnesbyrds formelding sig lader finde at bruge og spille til bryllup og morskaber på landet. Ingen erklæring eller svar, derfor til dele udstedt 3 ting.

Tirsdag d. 29 april 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Michelsen i Solbjerg, Niels Jensen, Peder Jensen, Knud Pedersen, Rasmus Jensen ibd, Mogens Nielsen i Viby, Søren Jensen i Ravnholt, Thomas Christensen i Ingerslev.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, syn og kaldsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, nemlig Jens Eskesen i Viby, Jacob Jensen i Tander, Christen Rasmussen i Ingerslev og Michel Svendsen ibd, eftersom de af tinget lovligt den 15 april blev opnævnt og tiltagen at syne og bese et dødt menneske, som er funden på Havreballegårds mark, Bartomei Siig ved søen. Samtlige afhjemlede og kundgjorde, at de fornævnte dag var med delefogeden Rubert Frederiksen og tvende sandemænd som er Mogens Nielsen i Viby og Poul Jensen i Tander. Og da så bemeldte menneske, hans bare legeme, hvorpå aldeles ingen dødsslag eller sår påfandtes, som ham kunne være til bane og liv lagt, hvilket de således for retten afhjemlede, og var med R.F. og de otte mand til vedermålsting.

** Derhos gav Rubert Frederiksen til kende, at som er dødfunden en karlsperson på Havreballegårds mark udi Bartomei Siig, hvis navn er ubekendt, og som endnu ingen eftermålsmand sig haver tilkendegivet, som den dødes bane haver villet påtale, så haver han efter ordre lyst hans bane udi dag 14 dage, da han først dagen tilforn er dødfunden. Og ham samme dag ved syn og sandmænd ladet besigtige, hvorfor R.F. nu i dag er begærende han må undes første kald på sandemændene her i birket, at de i dag måned fremkommer herom deres ed og tov at fyldestgøre, om hvis ham er vorden til bane.

fol 242a

** Ærlig og velforstandige mand Christopher Berntsen de Weide, trompeter og borger i Århus, hans tjener Jens Andersen med fuldmagt på hans vegne, æskede vidne. Jens Andersen for retten fremstillede varselsmænd, Gregers Rasmussen og Søren Gregersen i Viby, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 6 uger varsel gav Jens Michelsen Bering Spillemand, tilholdende i Ormslev, for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet. Jens Andersen lydeligt ved sekshøring, som er Jens Eskesen i Viby, Jacob Jensen i Tander, Christen Rasmussen i Ingerslev og Michel Svendsen ibd selvsjette, lod fordele Jens Michelsen Bering Spillemand tilholdende i Ormslev for han imod KM nåde og medgivne privilegie uden M. Henrich Bertelsen Klokker, priviligeret Musicus Instrumentalis i Århus, hans og bemeldte Christopher Berntsens vilje og minde, sin egen til ting udgivne forpligt og efter vidnesbyrd og tingsvidnes formelding, trodsigt sig til morskaber, bryllupper og gæstebud lader sig finde at spille og betjene. Formener han bør ganske at fraholde sig. Hvorimod fornævnte Jens Michelsen Spillemand ej til tredje ting, eller nu i dag til fjerde ting er mødt til nogen svar eller erklæring, derfor af fornævnte høring fuldkommen tilmeldt dele. Derhos og fremlagdes KM nådegivne privilegie, så og fremlagt et tingsvidne af Århus Byting anno 1673, som for retten blev læst og påskrevet. Så og fremlagt et tingsvidne, Jens Michelsen Spillemand hans forpligt af Havreballegårds birketing den 16 juni 1674 udstedt, lydende til mening otte mand vant for tingsdom haver standet Jens Michelsen Bering Spillemand og udi hånd tog Christopher Berntsen, lovede og tilforpligtede sig ej herefter at skulle opvarte her udi Århus stift til nogen morskaber, foruden bemeldte Christopher Berntsens vilje og minde, såvel og at lade ham det tilforn vide. Og var de med hverandre til vedermålsting, og begge begærede tingsvidne. Så som samme tingsvidne med videre indhold for retten læst og påskrevet blev.

Tirsdag d. 6 maj 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Jens Esksen i Viby.
Otte mænd: Peder Nielsen Godsen i Viby, Jens Sørensen ibd, Peder Rasmussen i Solbjerg, Niels Jensen, Peder Jensen, Peder Michelsen, Søren Jensen ibd, Thomas Christensen i Ingerslev, Laurs Rasmussen i Edslev.

** Ærlig og velforstandige Søren Nielsen Ridefoged til Havreballegård og Stadsgård på sin velb. husbond Constantin von Marselis vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Rasmus Sørensen i Ingerslev og Jens Jensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de den næste tirsdag næst efter midfaste søndag for vidne og dom kaldte og stævnede Søren Andersen i Skovhuset her til ting imod at svare. Og velb. Søren Nielsen saggav ham for han næst forleden midfaste søndag under prædikenen pløjede på Ingerslev mark, som med præsten H. Christen Jensen Vibys attest og foregående tingsvidne er bevist. Formener Søren Andersen i så måder har begået helligbrøde og derfor bør at lide efter ordinansen og recessen

fol 242b

og KM forordning som ved bør. Derpå begæredes dom. Ingen svar, opsat i 4 uger.

** Stævningsmænd Peder Christensen i Ormslev og Rasmus Pedersen i Kolt afhjemlede efter recessen at have stævnet overalt husbonds tjenere i Ormslev og Kolt sogne for restans imod dom at svare.

Tirsdag d. 13 maj 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Jensen i Solbjerg, Peder Michelsen, Jens Rasmussen, Peder Rasmussen ibd, Peder Godsen i Viby, Niels Sørensen, Jacob Christensen ibd, Oluf Poulsen i Ingerslev.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne, andet kald på sandemænd. Rubert Frederiksen efter foregående lysning den 15 april, syn og første kald 29 april, var det i dag andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket anlangende det døde menneske, en karlsperson, som er dødfunden på Havreballegårds mark ved Bartolomei Siig, hvis navn er ubekendt og som endnu ingen eftermålsmand sig haver tilkendegivet, som den dødes bane haver villet påtale. Advaret sandemændene derom at udlede hans bane, at de i dag 14 dage fremkommer under deres faldsmål herom deres ed og tov at fyldestgøre, om hvis ham er vorden til bane. Og var R.F. med de otte mand til vedermålsting.

Tirsdag d. 20 maj 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Michelsen i Solbjerg, Søren Jensen, Peder Rasmussen ibd, Jens Poulsen i Ravnholt, Poul Sørensen i Lemming, Søren Poulsen i Viby, Michel Andersen ibd, Jens Eskesen ibd.

** Ærlig og velagte Laurs Nielsen på Havreballegård på højvise hr landsdommer Peder Lerche af Viborg hans vegne, æskede vidne. Laurs Nielsen for retten fremstillede kaldsmænd, Gregers Christophersen i Viby og Rasmus Sørensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de næst forleden fredag var 14 dage varsel gav på velb. hr. landsdommers vegne, amtsskriveren på Skanderborg Just Hansen for vidne her i dag at tage beskrevet og talte med hans tjener, som siden kom og tog en kopi af deres memorial, som dem var medgiven at gøre varsel efter. I lige måde afhjemlede ved ed, at de fornævnte dag hidstævnede efterskrevne mænd og vidnespersoner udi Skanderborg for deres sandheds vidnesbyrd her til tinget at vedgå og aflægge, nemlig Clemen Thomasen, Rasmus Nielsen Murmand, Albret Pedersen, Hans Jensen, Anders Sørensen Svinsager, Mads Groesen, Iver Knudsen, Anne Rasmusdatter Fiskerkvinde, og ingen af de indstævnede personer er mødt. Udi rette lagde Laurs Nielsen en underskreven attest, hvorefter han på velb. hr landsdommerens vegne var tingsvidne begærende, hvilket lyder ord efter andet som følger: Så som velædle hr. landsdommer Peder Lerche af Viborg efter KM nådegivne skødes indhold skal være berettiget en del jord

fol 243a

for Skanderborg beliggende, og iblandt andet tvende haver, som han ikke ved hvor findes, er velb. hr. landsdommeren vores underskrevne kundskab begærende, om hvad jorder der for byen som haver havenavn, da er det os udi al guds sandhed fuldt vitterligt, at der er ikke andre haver i så måder at ligne, uden en firkantet have uden for Skanderborg lige norden for skansen imellem Vroldvejen på den ene og Skanderup kirkevej på den [anden] side, som altid haver været indelukket med dige og gærder, som Søren Jensen, indvåner i Skanderborg, kan mindes i 34 år og at have været i brug til sl Clemen Clemensens gård udi 30 år og have altid været kaldet en have. I lige måde kan mindes, at det jord ved Skanderup kirke sl Jacob Fisker havde i brug og for sl Clemen Clemensen for 18 år siden oplod og afstod haver både i sl Jacob Fiskers tid og imens det haver været i brug til sl Clemen Clemensens gård været kaldet en have og været indhegnet og indelukket som en have med gærder og led for udi 50 år. I lige måde vidner jeg, Anders Rasmussen, udi 22 år at foreskrevne firkantede have haver været brugt til sl Clemen Clemensens gård og indhegnet i 22 år, og den have ved kirken indhegnet i 22 år og sl Clemen Clemensen brugt i 18 år til sin gård. Rasmus Nielsen Murmand vidner at han kan mindes fornævnte firkantede have uden for Skanderborg haver været indhegnet med dige og gærder udi 50 år og brugt til sl Clemen Clemensens gård i 30 år, og den have ved kirken haver været indhegnet med dige og gærde udi 50 år og udi brug til sl Clemen Clemensens gård i 30 år. I lige måde vidner Albret Pedersen ligesom Søren Jensen og Rasmus Nielsen, Iver Knudsen vidner i lige måde at han mindes om fornævnte have i 20 år og udi nogle år haver ørket og drevet den firkantede have imens han tjente sl Clemen Clemensen, og mindes at sl Clemen Clemensen haver haft den have ved kirken i 18 år. Clemen Thomasen vidner at kan mindes ligesom Søren Jensen, Rasmus Nielsen og Albret Pedersen før ham vant haver. Hans Jensen kan mindes det samme med den firkantede have uden for Skanderborg i 28 år og den ved kirken i 18 år. Mads Groesen kan mindes udi 12 år og haver selv tjent den sl mand i nogle år og haver dyrket og indavlet den firkantede have til sl Clemen Clemensens gård, og mindes den have ved kirken haver været brugt i 12 år. Anne Rasmusdatter sl Jacob Fiskers vidner at hendes mand havde den have ved kirken i brug før Kejserens tid og til de oplod den for sl Clemen Clemensen for 18 år siden. Da haver den været indhegnet med gærde og led, og haver været en have både i hendes sl mands tid og hidindtil. Og kan mindes den firkantede have udenfor Skanderborg, ligesom Søren Jensen og de andre før hende vant haver. Og ved vi foreskrevne ingen anden have i så måde at tilkomme velædle landsdommeren end som forommeldt, hvilket os udi al guds sandhed er fuldt vitterligt, og videre vil være gestandig hvor fornøden gives, til bekræftning haver vi vores egen hånd og bomærke underskreven, datum Skanderborg 8 marts 1679. SIS ASS Rasmus Nielsen eghd, Albret Pedersen eghd, IKS, Clemen Thomasen, Mads Groesen eghd, Hans Jensen eghd, ARD. At dette således i min nærværelse er passeret, testerer jeg under min egen hånd, Laurs Christophersen Bagge. Og for retten blev af birkefogeden udbudt hertil genpart, og ingen var som der imod ville svare.

fol 243b

Tirsdag d. 27 maj 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Thomasen i Ingerslev, Rasmus Nielsen, Rasmus Sørensen, Michel Svendsen, Erich Rasmussen, Claus Michelsen, Anders Andersen ibd, Knud Sørensen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Jacob Christensen i Viby på Maren Poulsdatter den anden af Ravnholt hendes vegne og egen nærværelse, æskede vidne. Fremstillede varselspersoner, nemlig Jens Sørensen og Søren Jensen i Ravnholt, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag forleden 3 uger varsel gav Esben Ibsen i Stilling for vidne her i dag at tage beskrevet. I lige måde bemeldte Maren Poulsdatters fader, Poul Rasmussen i Ravnholt, så og samme dag stævnet efterskrevne vidner for deres sandheds vidnesbyrd at aflægge: Nemlig: Knud Michelsen i Ravnholt, Jens Poulsen ibd, Poul Jensen i Tander, Maren Poulsdatter i Ingerslev. Så for retten fremstod Knud Michelsen i Ravnholt, vant ved ed efter recessen, at nu forgangen den 24 september, da kom Poul Rasmussen, Maren Poulsdatters fader, ind til ham og bad han skulle gå ind med ham til Maren Poulsdatter, eftersom hun ikke ville holde det som var lovet Esben Ibsen i Stilling, nemlig ægteskabsløfte. Og da spurgte Knud Michelsen Maren Poulsdatter ad, hvis hun ikke nu ville have Esben Ibsen, efterdi der var talt så meget om, hvortil hun svarede ham, hun ganske intet ville have ham, i hvad de nu sagde til hende derom, hvortil hendes fader Poul Rasmussen svarede, at han var en gammel mand, han intet ville narre nogen, ville og ikke heller nogen skulle narre ham. Ved lige svorne ed vant Jens Poulsen i Ravnholt ord efter andet ligesom Knud Michelsen før ham vant haver. Endnu ved lige svorne ed vant Maren Poulsdatter af Ingerslev ord efter andet som Knud Michelsen og Jens Poulsen før hende vant haver. Og ydermere vant, at fornævnte Maren Poulsdatter blev nødt til af hendes venner at gøre Esben Ibsen af Stilling ægteskabsløfte, og så med magt tvingde hende til at lade sig trolove til ham. Ved lige svorne ed vant Poul Jensen af Tander, at forgangen den 25 september, den dag Maren Poulsdatter havde trolovelse med Esben Ibsen, da kom han ind til hendes faders noget førend præsten kom, og da havde hun klædt sig af sine helligdagsklæder og sagde, hun ville gå ud ad skoven, fordi hun ville slet intet have Esben Ibsen, ihvad de end ville gøre ved hende. Og var fornævnte Poul Rasmussen med foreskrevne vidnesbyrd til vedermålsting, så og hørte dette vidne gik beskrevet. At så for retten ganget er, vidnes med signetter. Datum ut supra.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, sandemænds ed. Rubert Frederiksen fremstillede varselsmænd, Michel Mouritsen i Battrup og Jens Nielsen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag måned varsel gav sandemænd

fol 244a

her i birket, som er Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander, Rasmus Mortensen i Harlevholm og Mogens Nielsen i Viby, enhver lovligt til hus og bopæl for deres ed og tov at gøre og afsige. Rubert Frederiksen lod formelde lysningsvidne her af ting den 15 april, han da haver lyst for lovmål anlangende et dødt menneskes bane, som er dødfunden ved søen på Havreballegårds mark, som ingen navn er tilkendegivet og ej heller nogen eftermålsmand. Dernæst lod formelde første kaldsvidne og synsvidne her af tinget den 29 april næst afvigte, som her i tingbogen findes indført, så og i lige måde andet kaldsvidne på sandemænd den 13 maj, hvorefter Rubert Frederiksen havde i dag tredie kald, at han fremkalder samtlige de dannemænd sandemænd er udi birket, derom at skulle gøre deres ed og tov efter loven og birkeretten. Formente, sagen lovlig og ret at være forfulgt, så at ham måtte ske fylding på sandemænd. Så blev af fogeden opnævnt tvende dannemænd til at sætte fylding på sandemænd, Knud Michelsen i Ravnholt og Jens Thomasen i Viby, som opstod for retten og udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene i denne sag at gøre deres ed og tov. Så for retten fremstod efterskrevne sandemænd, Poul Rasmussen i Ravnholt, Poul Jensen i Tander, Rasmus Mortensen i Harlevholm og Mogens Nielsen i Viby, samtlige ved ed afsagde og gjorde deres ed og tov, at de efter syn og sagkundskaber haver udsporet, at bemeldte døde menneske ej anderledes at være ombragt, end hans bane at være tilfalden af en ulykkelig hændelse, hvorfor de vidste ej rettere at gøre deres ed og tov, end det at være ham tilkommen, som en ulykkelige hændelse og af våde. Og var sandemændene med Rubert Frederiksen og de otte mænd til vedermålsting.

Tirsdag d. 3 juni 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Thomasen i Ravnholt, Jens Michelsen, Jens Poulsen ibd, Claus Michelsen i Ingerslev, Christen Rasmussen, Michel Svendsen ibd, Jens Sørensen i Viby, Rasmus Laursen i Hedegård.

** Ærlig og velfornemme Søren Nielsen, skriver og ridefoged udi Havreballegårds amt, på velb. Constantin von Marselis hans vegne, æskede dom. Eftersom tilforn den 23 april er bevist med stævningsmænd at have stævnet og kaldt overalt velb. husbonds tjenere her i birket til genmæle og påhør imod dom at svare angående rigtig restans, nemlig Oluf Laursen og Niels Poulsen i Viby afhjemlede ved ed efter recesen at have stævnet i Viby sogn. I lige måde afhjemlede Jens Jensen i Ingerslev og Rasmus Sørensen ibd i Tiset sogn, Peder Christensen i Ormslev og Rasmus Pedersen i Kolt at have stævnet i Ormslev og Kolt sogne. Søren Nielsen nu som tilforn i rette lagde en underskrevet restans på hvis hans herre patrons gods og derpå boende bønder til hans velb. skyldig er. Samme restans blev læst og påskrevet. Bønderne er de fleste mødt tilstede og vedstod bemeldte restans.

fol 244b

Restans på min patron Constantin von Marselis til Havreballegård og Stadsgård fra maj 1661 til 1679, hvorudi er indført hvis bønderne til min herre skyldig er udaf sl Jacob Sørensens restanser af alle slags, og fra mens Jens Poulsen forvaltede godset. I lige måde hvad sidst afvigte fem år fra maj 1674 til i dag er blevet til rest af landgilde, lånekorn og anden forstrækning, som følger:
Viby: Rasmus Rasmussen, Poul Jensen, Rasmus Pedersen, Peder Jensen Hansen, Michel Andersen, Jens Eskesen, Jørgen Jensen, Michel Knudsen, Niels Mogensen, Søren Poulsen, Jens Thomasen, Jens Sørensen Skriver, Rasmus Nielsen Godsen, Knud Sørensen, Laurs Skytte, Niels Knudsen, Niels Sørensen, Mogens Nielsen, Rasmus Jensen Amdi, Jens Sørensen, Peder Godsen, Ove Jensen, Gregers Worm, Søren Smed.
Holme sogn og by: Mogens Pedersen, Søren Michelsens gård, Peder Sørensen Molbo, Oluf Mortensen, Niels Sørensen, Anders Sørensen, Sivert Jørgensen, Rubert Frederiksen, Jørgen Jensen, Niels Andersen, Jens Nielsen Molbo, Rasmus Pedersen, Christen Germand.
Skåde: Rasmus Winther, Niels Andersen, Morten Laursen, Vide Christensen, Jens Nielsen Skrædder, Jens Olufsen, Michel Knudsen, Niels Frandsen, Jens Pedersen, Rasmus Olufsen, Michel Sørensen.
Tiset sogn og by: Rasmus Laursen, Niels Smed.
Tander: Poul Jensen, Jacob Jensen, Søren Sørensen.
Ravnholt: Morten Poulsen, Poul Rasmussen, Peder Michelsen, Jens Poulsens enke og Peder Poulsen, Laurs Michelsen, Jens Michelsen, Laurs Fogh, Jens Poulsen, Jens Rasmussen, Poul Jensen og Peder Jensen, Thomas Erichsen, Jacob Jensen, Søren Michelsen, Anders Ibsen.
Ingerslev: Peder Jensen Loft, Peder Thomasen og Niels Pedersen,

fol 245a

Christen Rasmussen, Morten Jensen og Thomas Rasmussen, Jens Poulsen, Niels Andersen, Anders Andersen, Michel Svendsen, Jens Nielsen Snedker, Claus Michelsen, Oluf Poulsen, Rasmus Erichsen, Niels Sørensen, Rasmus Michelsen, Thomas Christensen, Rasmus Nielsen, Rasmus Sørensen, Niels Erichsen, Niels Jensen.
Mustrup: Anders Sejersen, Søren Sørensen.
Battrup: Michel Mouritsen, Jens Nielsen, Erich Christensen.
Kolt sogn og by: Rasmus Jensen, Rasmus Kold, Niels Rasmussen, Michel Sørensen, Michel Sørensen, Rasmus Poulsen.
Kattrup: Michel Christensen, Niels Rasmussen, Peder Nielsen.
Bering: Peder Jensen.
Endslev: Niels Frandsen, Michel Pedersen, Rasmus Jensen.
Edslev: Peder Thomasen, Peder Laursen, Peder Rasmussen, Michel Iversens enke.
Pinds mølle: Rasmus Nielsen.
Edslev mølle: Peder Jensen.
Lemming: Michel Jørgensen, Søren Rasmussen og Rasmus Sørensen, Jens Christensen.
Stautrup: Søren Jensen, Peder Sejersen, Morten Poulsen, Rasmus Pedersen.
Ormslev sogn og by: Anders Nielsen, Jens Andersen, Oluf Nielsen, Jens Nielsen, Niels Andersen, Peder Henrichsen, Jep Michelsen, Jens Bach, Jens Andersen, Jens Skov, Jens Laursen, Jens Spillemand, Rasmus Nielsen, Poul Jensen, Niels Michelsen, Anne Olufsdatter, Peder Jensen.
Åbo: Jens Vesten, Søren Vesten, Søren Rasmussen, M. Niels Jørgensen.
Stadsgård den 23 april 1679, Søren Nielsen. Så som samme underskrevne restans formeldte, læst og påskrevet. Søren Nielsen satte udi rette og formener, at forskrevne bør denne restans at betale eller derfor at lide nam og udlæg udi deres bo og bedste formue efter recessen, og er herpå dom begærende. D.E.T og gensvar og som for mig fremlægges en rigtig underskreven restans, og som bemeldte bønder lovligt her imod er stævnet og kaldet, hvoraf den største del er fremkommet og sin antegnede restans vedgået ret at være, og sagen udi fulde 6 uger haver været opsat, ses derfor ikke dem at kunne befri, men tilfinder enhver, deres gæld til velb. husbond skadesløs at betale inden 15 dage eller derfor at ske nam.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Laurs Christensen og Niels Madsen i Holme, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage til sidste bopæl for dom kaldte og stævnede Rasmus Savmand, som tilforn boede i Viby, deslige Jens Nielsen Skrædder, som tilforn boede i Skåde, så og Anders Væver udi Hørret, saggav dem, at så som Rasmus Savmand, som boede udi Viby ungefær for fire år siden er bleven her til birketinget voldsvoren, deslige Jens Nielsen Skærdder i Skåde, så og Anders Væver udi Hørret, som også forleden år 1678 her til birketinget er bleven voldsvoren. Og endnu ingen af fornævnte personer haver villet indstillet sig, deres voldsbøder på sine tilbørlige steder at erlægge, mens de tvende personer ulovligt er her af birket undvigt, nemlig Rasmus Savmand af Viby og Jens Skrædder i Skåde. Da sættes udi rette og formener, om ikke fornævnte trende personer jo pligtig er og bør deres fulde voldsbøder her til birkeherren at betale inden 15 dage, eller efter dets forløb at lide nam af hver sit bo, gods og bedste løsøre, hvor det findes kan efter recessen. Og om imod forhåbning ej nam kan søges, da at lide som ved bør, og er derpå dom begærende. Ingen svar, opsat i 4 uger.

Onsdag d. 11 juni 1679
Rubert Frederiksen i Holme den dag forordnet udi birkefogedens sted, tingskriveren og Jens Eskesen i Viby, tinghører.
Otte mænd: Christen Rasmussen i Ingerslev, Michel Svendsen, Rasmus Sørensen, Claus Michelsen, Rasmus Nielsen, Peder Jensen, Anders Andersen, Niels Jensen ibd.

Samme dag var ganske intet at bestille.

** Alenest Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne lovbød al ulovlig sæd som kan være sået her i birket, tilbød frugtgæld af alle slags.

Tirsdag d. 17 juni 1679
Jørgen Jensen i Viby den dag forordnet udi birkefogedens sted, tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme, delefoged.
Otte mænd: Christen Rasmussen i Ingerslev, Michel Svendsen, Rasmus Sørensen, Rasmus Nielsen, Peder Jensen, Niels Jensen, Anders Andersen ibd, Jacob Christensen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, andet ting han lovbød al hvis ulovlig sæd som kan være sået her udi birket, udi velb. herres bønders jord, de vedkommede tilbød frugtgæld af alle slags sæd.

Onsdag d. 25 juni 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Morten Jensen i Ingerslev, Niels Erichsen, Rasmus Michelsen, Jens Poulsen, Thomas Rasmussen, Niels Andersen ibd, Michel Christensen i Kattrup.

fol 246a

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, i dag tredie ting efter loven, lovbød alt hvis ulovlig sæd som kan være sået her udi birket, udi velb. herres bønders jord, de vedkommede tilbød frugtgæld af alle slags sæd. Og var de otte mand og så mange den dag ting søgte til vedermålsting med bemeldte Rubert Frederiksen, så og hørte dette vidne gik beskrevet.

Tirsdag d. 1 juli 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Rasmus Michelsen i Ingerslev, Morten Jensen, Jens Poulsen ibd, Jørgen Madsen i Viby.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på sin velb. herres vegne, efter opsættelsesformelding den 3 juni, som er opsat i 4 uger, anlangende om voldsbøder, ingen svar. Fremdeles optagen udi 14 dage.

Tirsdag d. 8 juli 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Rasmus Michelsen i Ingerslev, Morten Jensen, Niels Andersen, Rasmus Michelsen den unge, Jens Poulsen, Niels Erichsen, Oluf Poulsen ibd, Michel Christensen i Kattrup.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne fremstillede kaldsmænd Rasmus Sørensen i Ingerslev og Jens Jensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage kald og varsel gav Oluf Poulsen i Ingerslev for dom, syn og vidne her til ting at tage beskrevet. Så for retten fremstod synsmænd Christen Rasmussen i Ingerslev og Michel Svendsen ibd, som afhjemlede at de i dag 8 dage forleden så og synede to bøgestubbe i Ingerslev skov i Sønderskovskiftet, som dem blev forevist af skovfoged Rasmus Nielsen. Og syntes dem at samme to risbøge hver af dem kunne være så store som til en vognstang. Og endnu en bestående på den ene rod, som den anden var huggen, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. Derefter fremkom Rasmus Nielsen Skovfoged i Ingerslev for retten, vant ved højeste helgens ed efter recessen, at han nu forleden bygsæd kom til Oluf Poulsen af Ingerslev, da han havde huggen to risbøge, så store som til vognstænger, og fremviste en øxe, som han sig havde pantet fra Oluf Poulsen på stedet. Oluf Poulsen blev tilspurgt om det var hans, svarede han kendte den intet, og var de med hverandre til vedermålsting, der dette syn og vidne gik beskrevet.

** Rubert Frederiksen satte udi rette og formener, at Oluf Poulsen for slig ulovlig skovhug pligtig er og bør at lide efter KM sidst udgangne forordning 1677 om skovhug, derpå begæredes dom. Ingen svar, opsat i 4 uger.

fol 246b

Tirsdag d. 15 juli 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Morten Jensen i Ingerslev, Oluf Poulsen, Rasmus Michelsen, Niels Andersen, Thomas Rasmussen, Jens Poulsen ibd, Michel Christensen i Kattrup, Anders Sørensen i Holme.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. Constantin von Marselis hans vegne, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting den 3 juni, som her udi tingbogen fornævnte dag findes indført. Efter i rette sættelse først opsat i 4 uger til 1 juli og siden i 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag, hvorefter Rubert Frederiksen var dom begærende. Så blev bemeldte Rasmus Savmand, Jens Nielsen Skrædder og Anders Væver nu som tilforn første, anden og trende sinde lydeligt påråbt, og ingen fremkom. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som for mig bevises, fornævnte personer, nemlig Anders Jensen Væver i Hørret, Rasmus Savmand af Viby og Jens Nielsen Skrædder som tilforn boede i Skåde, er lovligt vold oversvoren og ej udi rette tid deres voldsbøder efter recessen og birkeretten haver betalt, ej heller fornævnte voldsed til underkendelse indstævnet, ej heller mødt nu her for retten efter lovlig indstævning, ses ikke dem at kan befri, men tilfinder enhver af dem sine voldsbøder efter birkeretten og KM forordning straks at betale eller lide videre tiltale.

** Ærlig og velfornemme Mourits Hansen på Kærbygård æskede dom. Beviste med stævningsmænd Rasmus Nielsen i Lemming og Peder Pedersen ibd som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage til hus og bopæl stævnede og kaldte for dom efterskrevne: Jens Sørensen, forrige ladefoged boende i Ormslev, Rasmus Ibsen i Edslev og Frands Rasmussen i Battrup, gældssag angående. Og Mourits Hansen saggav Jens Sørensen i Ormslev, skyldig efter udstedt vidne den 5 november 1678. Rasmus Ibsen i Edslev skyldig efter tingsvidne til Mourits Hansen,

fol 247a

Frands Rasmussen i Battrup efter afregning til Mourits Hansen bliver skyldig efter egen vedkendelse. Foromrørte tingsvidne her af tinget udstedt den 5 november 1678 blev fremlagt angående foreskrevne fordring og læst og påskrevet. Mourits Hansen satte udi alle rette og formener, bemeldte skyldige personer pligtige er og bør at betale inden 15 dage eller derfor at have fuld udlæg af enhver skyldigs bo, gods og bedste formue, og derpå begæredes endelig dom. Efter påråbelse ej mødt Rasmus Ibsen, men Jens Sørensen i Ormslev og Frands Rasmussen i Battrup tilstod og vedgik fordringen. D.E.T. og gensvar, og som Mourits Hansen, forpagter på Kærbygård, ved retten søger og tiltaler foreskrevne personer, Jens Sørensen Ladefoged i Ormslev, Frands Rasmussen i Battrup og Rasmus Ibsen i Edslev for hvis de til Mourits Hansen og deres øvrighed udi adskillige måder udi penge og landgilde skyldig kan være, som Jens Sørensen og Frands Rasmussen selv her inden tinge vedgår, her og fremlægges tingsvidne, ses foreskrevne personer ej at befri, men tilfinder dem billigen at betale udi mindelighed inden 15 dage eller lide nam.

** Peder Jensen i Stautrup, opsættelse. Bød sig udi rette med tvende stævningsmænd, Jacob Christensen i Viby og Mogens Pedersen i Holme, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage med i rette lagt skriftlig stævning stævnede og kaldte Morten Poulsen lovligt til hus og bopæl for dom. At eftersom for nogen kort tid siden er falden en Viborg landstingsdom imellem Morten Poulsen i Stautrup og Peder Jensen ibd, anlangende den selvejerbondegård i Stautrup, de begge hidtil haver besiddet, men så som velb. hr landsdommers dom tilfinder fornævnte Morten Poulsen samme bondegård som største lodsejer, den alene at besidde og svare de andre medarvinger og lodsejere med videre samme

fol 247b

dennes slutning indeholder, hvilket Peder Jensen med så skel vil efterleve, dersom Morten Poulsen udi efterskrevne poster ham forsikrer, som er først at hans hustru Birgitte Jensdatter og hendes børn ingen skade for hans forsømmelse skal tage på deres ejendom udi nogen måder, så hans majestæts skatter, husbondherlighed og landgilde udi rette tid vorder erlagt og betalt, 2. at Morten Poulsen ej noget med skoven at forhugge, 3. Tilmed om han dem rente af de 365 dlr årligen og udi rette tid til Peder Jensens hustru og hendes børn erlægger efter tingsvidne, som ved landsdommers dom er vorden ved sin fulde magt kendt. 4. Formener han sin rettighed ubehindret at nyde, og med sit eget fæmon på gården at ud?. 5. Formener den gøde som af Peder Jensens eget fæmon er avlet og er i gården liggende, ubehindret bortfører, eller ham derfor billigen vederlag gør, på hvilke foreskrevne 5 poster Peder Jensen er dom begærende efter stævnings videre formelding og påskrift. Ingen svar, endog Morten Poulsen 3 sinde lydeligt blev påråbt, om han havde her imod at svare eller erklære. Opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 22 juli 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Sørensen i Kolt, Knud Jensen, Peder Jensen, Niels Jensen, Niels Rasmussen, Jens Sørensen, Michel Sørensen ibd.

** Morten Poulsen i Stautrup, opsættelse. For retten fremstillede varselsmænd, Christen Poulsen i Stautrup og Thomas Jensen i Viby, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage kaldte og stævnede Peder Jensen i Stautrup, Jørgen Jensen i Viby på de umyndige børns vegne for opkrævelsesvidne her i dag at tage beskrevet. Og for retten fremkom og begærede, at han måtte udmeldes seks uvildige dannemænd, som kunne besigtige og bese den gård, Peder Jensen med dens tilliggende haver besiddet og påboet. Så blev udmeldt Søren Vesten i Åbo, Rasmus Michelsen ibd og Søren Rasmussen ibd, Niels Michelsen i Ormslev, Jens Nielsen og Jens Sørensen ibd. Fornævnte mænd forelagt at møde i Stautrup hos Morten Poulsen torsdag, da at syne og bese hvis dem af Morten Poulsen bliver forevist, og siden deres forretning her til tinget at afhjemle.

Tirsdag d. 29 juli 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Sørensen i Kolt, Knud Jensen, Peder Jensen, Niels Jensen, Søren Rasmussen, Jens Sørensen, Michel Sørensen, Niels Rasmussen ibd.

** Peder Henrichsen i Ormslev æskede vidne. For retten fremstillede kaldsmænd, Peder Christensen

fol 248a

og Niels Christensen i Skovhuset oven for Stadsgård, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag måned varsel gav Simon Brusk, nu tilholdende i Århus bag klosteret, så og varsel gav Simon Brusks hustru, da tilholdende i Edslev, i lige måde varsel gav Anders Spil tilholdende i Ormslev for vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Jens Sørensen i Ormslev, vant ved højeste helgens ed efter recessen, at han hos og til stede var på midsommerdag næst afvigte og da så og hørte, at Simon Brusk kom i Peder Henrichsens gård i Ormslev fuldkommen skældte og beskyldte Peder Henrichsen og hans hustru for tyve og sagde, de havde stjålet hans penge, hvor imod Peder Henrichsen svarede, at han var selv en tyv. Derefter for retten fremstod efterskrevne otte mand, som sad retten den 8 juli, nemlig Rasmus Michelsen i Ingerslev, Morten Jensen, Niels Andersen, Rasmus Michelsen den unge, Jens Poulsen, Oluf Poulsen ibd og Michel Christensen i Kattrup. Samtlige vant ved ed med opholdne fingre efter recessen, at det er dem vitterligt, at den 8 juli, da de sad til stok og var tinghørere her på tinget, da så og hørte de, at Simon Brusk, tilforn tilholdende i Ormslev, kom ind for retten udi god tinglyd og sagde til fogeden, at Peder Henrichsen og Jens Nielsen i Ormslev havde ladet ham stævne til ting begærende at de måtte anråbes, og der de af fogeden blev anråbt, var ingen af dem til stede. Og videre hørte, at birkefogeden tilspurgte Simon Brusk af hvad årsag de havde ladet ham stævne. Da svarede han, det var for hans egne penge, som Maren Jensdatter havde bortstjålet. Og da birkefogeden sagde til ham, vide hvad I siger og vide, på hvad sted I står, hertil hører bevis. Da svarede han ham, han kunne det vel bevise, fordi Maren Jensdatter havde budt ham penge igen så nær som 2 rdl, hvilket de samtlige således ved ed aflagde.

** Morten Poulsen i Stautrup æskede synsvidne. Morten Poulsen for retten fremstillede varselsmænd, Christen Poulsen i Stautrup og Thomas Jensen i Viby, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage kald og varsel gav Peder Jensen i Stautrup, Jørgen Jensen i Viby på de umyndige børns vegne, for denne syn og vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod efterskrevne synsmænd, nemlig Søren Vesten i Åbo, Rasmus Michelsen

fol 248b

og Søren Rasmussen ibd, Niels Michelsen i Ormslev, Jens Nielsen og Jens Sørensen ibd, eftersom de af tinget i dag 8 dage var opnævnt og tiltagen at syne og bese den halve gård i Stautrup med al dens tilliggende, som Peder Jensen påboede. Da fremlagde de derom deres skriftlige underskrevne forretning på stemplet papir no. 10, lydende ord efter andet som følger: Anno 1679 den 24 juli var vi til syn, nemlig Rasmus Michelsen i Åbo, Søren Vesten og Søren Rasmussen ibd, Niels Michelsen i Ormslev, Jens Sørensen og Jens Nielsen ibd, hvilke foreskrevne mænd er lovligt opkrævet ved Havreballegårds birketing, at syne og bese den halve gård i Stautrup med al dens tilliggende, som Peder Jensen ibd påboede. Først beså vi stuehuset, som står ved sin magt, søndre fæhus synes ikke at kunne færdiggøres under 6 sdlr, det vestre hus kan ikke færdiggøres ringere end tyve sdlr, ladehuset, som er øde, synes ikke at kunne færdiggøres under et halvt hundrede og fem sdlr. Dernæst var udi marken og beså den rugsæd, som Peder Jensen havde sået, og dernæst tvende skovskifter, Råhøjskiftet og Østerskoven, begge meget forhugget. Foruden alt det andet beså vi en liden have sønden for istraden, hvor udi fandtes treogtredive bistader, som Peder Jensen vedgik var hans og af hvilke 12 var vinterstader, hvilket vi alt sammen bekræfter og med egne hænder underskrevet. RMS, Søren Sørensen Vesten eghd, SRS, Niels Michelsen eghd, Jens Sørensen, Jens Nielsen eghd.

fol 249a

Og foreskrevne de dannemænd synsmænd samtlige og enhver det således for et fuldt syn afhjemlede. Peder Jensen af Stautrup mødte for retten og svarede, at så mange bier som der var, vedkendtes han, men nægtede at han ikke sagde for synsmændene, hvor mange vinterstader, der var, og hertil begærede genpart.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, lyste for lovmål anlangende bordag imellem Jens Sørensen i Viby og Peder Godsens tjenestepige Kirsten, som skete den 22 juli. Advaret sandemændene efter lovlig medfart derom at gøre deres ed og tov efter loven, recessen og birkeretten.

Tirsdag d. 5 august 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Sørensen i Kolt, Knud Jensen, Niels Jensen, Niels Rasmussen, anden Jens Sørensen, Peder Jensen, Michel Sørensen ibd og Jens Nielsen i Ormslev.

** Morten Poulsen i Stautrup, vidne. Fremstillede varselsmænd Christen Poulsen i Stautrup og Thomas Jensen i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage mundtlig varsel gav Peder Jensen i Stautrup for vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Peder Thomasen i Edslev og Anders Sørensen ibd, vant ved ed med opholdne fingre efter recessen, at de den 18 februar næst afvigte på Morten Poulsens vegne var hos Peder Jensen i Stautrup og forkyndte ham velb. landsdommers dom dateret Viborg landsting den 24 oktober 1678. Og da forbød ham gården længere at bruge end til Valborgsdag, og var med Morten Poulsen og de 8 mænd til vedermålsting.

** Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne. Efter foregående opsættelsesformelding den 8 juli anlangende Oluf Poulsen i Ingerslev, efter 4 ugers udgang, ingen svar, sagen fremdeles opsat udi 14 dage.

** Jens Eskesen i Viby med fuldmagt, opsættelse. På H. Christen Jensen i Viby hans vegne, beviste med stævningsmænd Jacob Christensen og Anders Jensen? i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage stævnede og kaldte til hus og bopæl Rasmus Nielsen Godsen og sl Michel Knudsens enke Anne Sørensdatter for dom. Saggav Rasmus Godsen for præstetiende. I lige måde saggav sl Michel Knudsens enke hø- og hampetiende siden 1669. Formener enhver af dem bør velb. H. Christen Jensen at fornøje

fol 249b

og betale inden 15 dage eller derfor at lide nam. Derpå begæredes dom, ingen svar, opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 12 august 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Sørensen i Kolt, Peder Jensen, Knud Jensen, Niels Jensen, Niels Rasmussen, Jens Sørensen ibd, Jens Nielsen i Ormslev.

** Morten Poulsen i Stautrup æskede vidne. Fremstillede varselsmænd Christen Poulsen i Stautrup og Thomas Jensen i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage mundtligt varsel gav her ved tinget Peder Jensen i Stautrup for vidne her i dag at tage beskrevet. For retten fremstod Rasmus Jensen og Niels Madsen i Stautrup, vant ved helgens ed efter recessen, at det dem udi guds sandhed vitterligt er, at Peder Jensen i Stautrup intet rug havde sået til den halve gård i Stautrup han iboede nu sankt Sørens dag forgangen. Og ikke heller pløjet førend han kom fra Viborg landsting, da dom faldt imellem ham og Morten Poulsen, hvilket de således for retten tilstod.

** Peder Henrichsen i Ormslev, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Peder Christensen i Ormslev og Niels Christensen i Skovhuset over Stadsgård, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 6 uger kaldte og mundtligt stævnede Simon Brusk tilholdende udi Århus her til ting for dom. Saggav ham for han fornævnte Peder Henrichsen inden tinge den 29 juli såvel den 24 dito ham og hans hustru Maren Jensdatter har skældt for tyve. Formener, han samme sin skælderi bør at bevise, eller at lide efter birkerettens 20 kap. Og derpå var endelig dom begærende. Ingen svar, opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 19 august 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Ove Michelsen i Bering, Rasmus Nielsen ibd, Niels Frandsen i Endslev, Rasmus Jensen ibd, Peder Nielsen i Kattrup, Jens Andersen, Niels Rasmussen ibd.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen på velb. husbonds vegne, dom. Lod formelde en opsættelse af 8 juli næst forleden, formeldende da [mlg]

fol 250a

med tvende stævnings og kaldsmænd Rasmus Sørensen i Ingerslev og Jens Jensen ibd, som afhjemlede efter recesen, at de ottendedagen tilforn stævnede og kaldte Oluf Poulsen i Ingerslev lovligt til hus og bopæl for dom anlangende skovhug. Lod formelde tingsvidne her af tinget den 8 juli, otte mænd vant for tingsdom haver standet synsmænd Christen Rasmussen i Ingerslev og Michel Svendsen ibd, vant og kundgjorde, at de fornævnte dag ottendedagen tilforn så og synede to bøgestubbe i Ingerslev skov i Sønderskovskiftet, som dem blev forevist af skovfogeden Rasmus Nielsen. Og syntes dem at samme to risbøge hver af dem kunne være så store som til en vognstang. Og endnu er en bestående på den ene rod, som den anden var huggen, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. Derefter fremkom Rasmus Nielsen Skovfoged i Ingerslev, for retten vant ved højeste helgens ed efter recessen, at han nu forleden bygsæd kom til Oluf Poulsen i Ingerslev, da han havde hugget to risbøge, så store som til en vognstang, og fremviste en økse, som han siger havde pantet fra Oluf Poulsen. Svarede han kendte den intet. R.F. satte udi rette og formener at fornævnte Oluf Poulsen for slig ulovlig skovhug pligtig er og bør at lide efter KM sidst udgangne forordning 1677 om skovhug. Derpå begæredes dom, ingen svar, opsat først 4 uger, siden 14 dage, som er til i dag, 6-ugersdag. Og nu er mødt bemeldte R.F., som tilforn var endelig dom begærende. Da efter tiltale, og eftersom for mig bevises med syn og vidnesbyrd, at Oluf Poulsen haver hugget tvende ustemplede og ham uforeviste risbøge udi Ingerslev skov, hvorfor han bød at bøde for hver 8 rdl efter forordningen.

Tirsdag d. 26 august 1679
Birkefogeden, Tingskriveren.
Otte mænd: Peder Nielsen i Kattrup, Niels Rasmussen, Jens Andersen ibd, Rasmus Jensen i Endslev, Niels Jensen, Michel Pedersen ibd, Ove Michelsen og Rasmus Nielsen i Bering.

Samme dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 2 september 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: [mlg] Andersen i Kattrup, Peder Nielsen ibd, Niels Frandsen i Endslev, [mlg] Pedersen, Niels Jensen Rasmus Jensen ibd, Ove Michelsen [mlg], Rasmus? Nielsen ibd.

** Peder Jensen i Stautrup, opsættelse. [mlg] med stævningsmænd Jacob Christensen og Hans Pedersen

fol 250b

i Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 8 dage forleden til hus og bopæl stævnede og kaldte Morten Poulsen i Stautrup for dom, tiltalte ham for han imod hans vilje og minde uden nogen advarsel, som formenes imod al lov og ret haver sig ladet tilfordriste nu kort tid siden at indhøste hvis rugsæd som fornævnte Peder Jensen havde sået til gården han påboede og fæstet haver, uden hans forlov i nogen måder, og det af stedet bortført. Formener derfor Morten Poulsen ham i allerhøjeste måde imod lov og reces haver gjort uret og sig forgrebet efterdi siden ej lovligt var afdelt, eftersom sagen stod i proces og ingen endelig dom. Om det og andet var falden imellem Peder Jensen og Morten Poulsen, fornævnte Peder Jensen formener derefter, at Morten Poulsen bør at lide derfor efter loven og recessen i den post. Og her foruden beklager sig Peder Jensen, at som for nogen tid siden er falden en landstingsdom imellem dem begge, så at Morten Poulsen gården alene som største lodsejer skal besidde, og at svare de andre medarvinger deraf deres part, så formener Peder Jensen at Morten Poulsen ham bør at forsikre, 1. Først at hans hustru og børn ingen skade skal tage på ejendommen for KM skatter eller husbondherlighed i nogen måder. 2. at Morten Poulsen ej noget med skoven befatter foruden de vedkommendes vilje og minde, 3. at renten af de 365 sdlr årligt til Peder Jensens hustru og børn vil erlægge efter tingsvidne og landsdommers domsslutnings videre indhold, 4. om Morten Poulsen vil lade den gøde, som af Peder Jensens egen fæmon er avlet og er i gården liggende, ubehindret bortføre eller derfor billigen vederlag at gøre, hvilke foreskrevne poster bemeldte Peder Jensen endelig ved forsvarlig dom vil have påkendt. Ingen svar. Da efter tiltale opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 9 september 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Andersen i Kattrup, Rasmus Jensen i Endslev, Niels Jensen, Michel Pedersen ibd, Ove Michelsen i Bering, Rasmus Nielsen ibd, Jens Nielsen i Ormslev og Niels Pedersen i Viby.

Den dag var aldeles intet at bestille.

Tirsdag d. 16 september 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Erichsen i Bering, Peder Erichsen, Peder Jensen, Peder Jensen Amdi ibd, Rasmus Ibsen i Edslev, Laurs Rasmussen, Peder Jensen Møller, Peder Laursen ibd.

** Velb. Constantin von Marselis til Havreballegård og Stadsgård hans ridefoged og fuldmægtig Søren Nielsen ibd på sin herres

fol 251a

så og egne vegne æskede afkald. Niels Rasmussen boende udi Ry tillige med sin svoger Christen Frederiksen ibd fremstod i dag her for retten og tog bemeldte Søren Nielsen udi hånd, gjorde og gav ham en fast og uigenkaldelig afkald og fuldkommen endelig kvittering for al den arv og arverettighed, som Niels Rasmussen efter sin afdøde sl søn Laurs Nielsen forrige ladefoged på Havreballegård arveligen er tilfalden, det være sig ved hvad navn det nævnes kan, som bemeldte Niels Rasmussen bekræftede nu at have annammet og bekommet, så han og fornævnte sin svoger takkede hr patronen samt og dennes fuldmægtig godt i alle måder, og bepligtede Niels Rasmussen sig for sig og sine arvinger, fødte og ufødte, at holde herskabet såvel som Søren Nielsen og arvinger for foreskrevne arv og arverettighed aldeles kraftesløs og skadesløs udi alle måder. At så for retten passeret, stadfæster vi med vores hænder og segl. Og var de med ridefogeden og de otte mænd til vedermålsting.

** Anders Nielsen, borger og fordum dansk skoleholder i Århus med fuldmagt på Laurs Nielsen Viborg, substitut til Hjortshøj, Egå og Elev sogne hans vegne. Beviste med tvende stævningsmænd, Michel Pedersen og Niels Pedersen i Hasle, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage til hus og bopæl stævnede og kaldte Daniel Sørensen Kaa i Edslev for dom. Fornævnte Anders Nielsen nu for retten fremlagde Daniel Sørensens underskrevne obligation, ord efter andet så formeldende: Kendes jeg underskrevne Daniel Sørensen Kaa udi Edslev og gør hermed for alle vitterligt, mig af ret vitterlig gæld skyldig at være Laurs Nielsen Viborg, substitut til Hjortshøj, Egå og Elev sogne, 10 sdlr, som han mig til min fornødenhed godvilligen lånt og forstrakt haver, hvilke 10 sdlr jeg hermed bepligter mig og mine arvinger en for alle og alle for en redeligen og vel at betale Laurs Nielsen eller hans arvinger til næstkommende påskedag efter datum, så det skal være og blive ham og hans arvinger aldeles uden skade og skadesløs i alle måder. Til forsikring haver jeg til ham pantsat, så og hermed pantsætter, tvende stude, den ene sorthjelmet, den anden blåhjelmet, og at samme stude ikke til nogen anden er pantsat, ikke heller til nogen anden skal pantsættes, førend de er bemeldte Laurs Nielsen lovligen fraløst og afbetalt, hvilket ske og efterkommes skal førend påskedag, som tilforn er ommeldt. Og dersom det ikke inden den tid sker, da skal bemeldte tvende stude være og blive Laurs Nielsen aldeles følgagtig i stedet for de 10 sdlr, og han sig dem så nyttig gøre, som han bedst ved og kan, uden gensigelse af mig i nogen måder. Og dersom samme stude imidlertid noget tilstår, da skal skaden ikke være Laurs Nielsens men min. Og ellers lover jeg at så ham en tønde rug, de 4 skp til villighed af fornævnte penge, og de 4 skp for anden villighed. Til forsikring haver jeg mit navn med tre bogstaver underskrevet, datum Edslev den 26 september anno 1676 DSSK. Efter venlig ombedelse, til vitterlighed Claus Christensen Kaag, så som samme obligation formeldte, for retten læst og påskrevet. Fornævnte Anders Nielsen satte udi

fol 251b

alle rette og formener, fornævnte Daniel Sørensen Kaa pligtig er og bør sin udgivne obligation at betale og indfri, med processens pågående omkostning, inden førstkommende 15 dage eller derefter at lide nam og have indvisning i hans bo, gods og bedste formue, hvor det findes kan. Derpå begærede dom, ingen svar. Opsat til dom i 6 uger.

Tirsdag d. 23 september 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Jens Eskesen i Viby, tinghører.
Otte mænd: Peder Nielsen Godsen i Viby, Laurs Rasmussen i Edslev, Daniel Sørensen Kaa, Peder Jensen Møller, Jens Rasmussen ibd, Jens Rasmussen i Stautrup, Niels Pedersen i Viby, Peder Jensen i Holme.

** Morten Poulsen i Stautrup, opsættelse. For retten fremstillede med sig selv tvende stævningsmænd, Christen Poulsen i Stautrup og Niels Madsen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage mundtligt stævnede og kaldte Peder Jensen i Stautrup for dom. Morten Poulsen udi rette lagde sin underskrevne beretning, ord efter andet så formeldende: Eftersom jeg, underskrevne, højlig har været forårsaget ved uvildige mænds besigtning den halve bondeejendomsgård i Stautrup, som Peder Jensen Skrædder nu på nogen rum tid beboet haver, dens brøstfældighed at lade taksere, syne og besigtige efter tingsvidne her af ting de dato 29 juli udi indeværende år, og såsom fornævnte halve gård formedelst Peder Jensens efterladenhed, forsømmelse og nachlassighed befindes ganske brøstfældig, efter bemeldte synsvidnes forklaring, og taksten skal bestå udi 81 sdlr, hvorfor og sættes udi rette og formener, Peder Jensen pligtig er og bør fornævnte kapital, 81 sdlr, med påfølgende omkostning til bemeldte halve gårds reparation inden 15 dage at betale med processens anrørende bekostning, eller efter dets forløb at lide nam. Og hvis ikke fornøjelighed kan ske til nam efter irette sættelse, da at lide videre tiltale ved høringsdelemål, hvorpå begæredes forsvarlig dom. Og at dette korte indlæg udi retten må anses, læses og påskrives og indføres udi hvis for retten afsagt vorder. I lige måde skal befindes en andel bistader på fornævnte gårds grund endnu bestående, nemlig efter synsforklaring, hvilke bistader Peder Jensen sig vedkender. Morten Poulsen formener sig den halve part af ynglen billigen at kunne tilkomme, fordi samme bier med dets yngel står på hans grund og ejendom, efter landsdommers dom. Satte udi al dom og rette og formener, udi lige måde halvdelen at tilkomme, hvorpå begæredes forsvarlig dom. Stautrup 23 september 1679, Morten Poulsen. Så som samme beretning og indlæg udi sig selv indeholder og formelder, læst og påskrevet blev. Efter anråbelse i retten i sagen imod tiltale, ingen svar. Sagen til dom opsat i 4 uger.

fol 252a

** Morten Poulsen i Stautrup, 1 ting til æskning. Udi retten fremkom Morten Poulsen med tvende kaldsmænd, Christen Poulsen i Stautrup og Niels Madsen ibd, og de afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag forleden 14 dage kaldte og stævnede Peder Jensen i Stautrup for dom og vidne og lovmål til 6-ugersdag. Morten Poulsen gav til kende, at han haver været forårsaget at lade her udi retten indkalde Peder Jensen Skrædder endnu tilholdende ibd. Så er det i dag for retten han er begærende lovligt hans første ting for æskning og delemål, som han udæsker bemeldte Peder Jensen Skrædder med sine tilhørige forkaste fra Morten Poulsens gård og fællig, straks at forflytte uden videre ophold og udflugter, og hans gård og gårdsted at ryddeliggøre inden 14 dages forløb mig skadesløs, og at forholde sig skikkeligt efter landsdommerens dom, hvorpå Morten Poulsen lydeligt i dag begærede sit første ting ved magt for æskning og første ting til dele.

** Peder Henrichsen i Ormslev, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget den 12 august nuværende år, formelder Peder Henrichsen da at have bevist med stævningsmænd Peder Christensen i Ormslev og Niels Christensen Bødker i Skovhuset over Stadsgård, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de da forud seks uger kaldte og mundtlig stævnede Simon Brusk tilholdende i Århus her til ting for dom. Saggav ham for han Peder Henrichsen inden ting den 29 juli såvel den - juli ham og hans hustru Maren Jensdatter haver skældt for tyveri. Peder Henrichsen formener, Simon Brusk samme sin skælderi bør at bevise eller at lide efter birkerettens kap. 20, og derpå var endelig dom begærende. Ingen svar. Sagen opsat først i 4 uger, siden fremdeles optagen udi 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag. Herefter nu igen er mødt Peder Henrichsen og udi rette lagde et underforseglet tingsvidne af Havreballegårds birketing den 29 juli indeværende år udstedt, til mening indeholder, Peder Henrichsen haver forhvervet og otte mand vant fornævnte dag for retten har standet Jens Sørensen i Ormslev.. findes i tingbogen indført og blev for retten læst og påskrevet. Hvorefter Peder Henrichsen nu som tilforn var dom begærende. Her imod at svare sig for retten indstillede Simon Brusk nu tilholdende i Århus, fremlagde tvende tingsvidner af Øster Lisbjerg herredsting udstedt den 10 og 17 september næst afvigte, formelder til mening Simon Brusk har forhvervet det. 1. Otte mand vant, på Øster Lisbjerg herredsting har standet vidnesbyrd Kirsten Pedersdatter i Edslev og Anne Marie Simon Brusks datter ibd, som ved deres højeste ed med oprakte fingre efter recessen vant og kundgjorde, og er dem udi al guds sandhed fuldt vitterligt, at Maren Jensdatter, Peder Henrichsens hustru i fornævnte Ormslev næst forleden 4 marts indeværende år indkom udi Simon Brusks hus udi Ormslev og samme tid tyvagtigen bortstjal og med sig tog udi rede penge 60 sdlr, som lå udi Simon Brusks seng indbunden udi et lidet klæde med et hvid stykke bindsel ombunden, imidlertid Simon Brusk var ude af sit hus. Ydermere vant Anne Marie Simon Brusksdatter, at Maren Jensdatter bad hende at hun skulle stå og passe på ved døren, imens Maren Jensdatter søgte og bortstjal de 60 sdlr og gik bort dermed. Kirsten Pedersdatter vant

fol 252b

ydermere, at Maren Jensdatter, Peder Henrichsens hustru, havde mundtligt bekendt og tilstået for hende, at hun bortstjal 60 sdlr fra Simon Brusk ud af hans hus, ligeledes i hans seng, og lovede at skaffe dem igen, så nær som to rigsdaler, som hun allerede havde udgiven deraf. Og da gav Simon Brusk højlig last og klage over Maren Jensdatter, Peder Henrichsens hustru for slig hendes grasselige tyvagtighed. Og da Peder Henrichsen af herredsfogeden blev tilspurgt, om han havde noget imod fornævnte vidner at procedere, hvortil han svarede nej. Ydermere tilspurgte herredsfogeden Peder Henrichsen om han turde benægte at hans hustru Maren Jensdatter ikke bortstjal fornævnte penge, hvortil han svarede nej. Det andet tingsvidne formeldt udstedt 17 september, hvor fremstod for retten Andreas Spil, en fattig i Ormslev, som ved sin højeste ed med opholdne fingre efter recessen vant og kundgjorde, og er ham vitterligt udi al guds sandhed, at ved skt. Hans dags tide sidst forleden, da Andreas Spillemand tillige med en anden mand Jens Sørensen Ladefoged i Ormslev, de begge var inde i Peder Henrichsens hus i Ormslev, og da hørte han, at Peder Henrichsens hustru i Ormslev åbenbarligen og mundtligt sagde og bekendte for dem, at hendes mand Peder Henrichsen lovede Simon Brusks datter Anne Marie Simonsdatter et jernbundet skrin, for hun skulle tie stille og ikke åbenbare eller gøre ord af, at Maren Jensdatter Peder Henrichsens hustru havde tyvstjålet de 60 sdlr fra Simon Brusk ud af hans hus, som Simon Brusks haver ved vidnesbyrd efter tingsvidnes indhold gjort bevisligt, at være ham tyvagtigt frastjålet af Maren Jensdatter i Ormslev, Peder Henrichsens hustru. Så blev Maren Jensdatter i Ormslev med hendes mand og lavværge Peder Henrichsen trende sinde påråbt, om de selv eller nogen på deres vegne var tilstede noget her imod at svare, og ingen mødte. Så som samme tingsvidne videre med tilbørlig kald og varsel videre indholdt, for retten læst og påskreven blev, som Simon Brusk for retten begærede, måtte læses og indføres og formente sig for Peder Henrichsens tiltale fri. Da efter tiltale, gensvar og som denne sag ære er angående, og her findes vidner udi sagen ført, om endskønt de synes villige, turde jeg mig ej understå noget endeligt her udi at kende, men det udi dybeste ydmyghed for min gunstige overdommer indfinder.

** Jens Eskesen i Viby med fuldmagt af H. Christen Jensen i Viby, sognepræst til Viby og Tiset sogne, hans vegne. Dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget den 5 august, hvor bevistes med stævningsmænd Jacob Christensen og Anders Knudsen i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de da 14 dage tilforn stævnede og kaldte til hus og bopæl Rasmus Nielsen Godsen og sl Michel Knudsens enke Anne Sørensdatter ibd for dom på H. Christen Jensens vegne. Saggav Rasmus Godsen for hø- og hampetiende siden anno 1669 og sl Michel Knudsens enke Anne Sørensdatter for hø- og hampetiende siden 1669, som andre deres grander og naboer har gjort årlig nøjagtig fornøjelse for, og de modvilligt forholder. Jens Eskesen da som nu på H. Christen Jensens

fol 253a

vegne satte udi rette og formente, Rasmus Nielsen og Anne Sørensdatter bør at tilfredsstille, betale og fornøje deres sognepræst inden 15 dage, eller derfor at lide nam. Derpå begæredes dom, ingen svar. Først opsat 4 uger, dernæst i 14 dage til 6-ugers dag, da med begge parters bevilling fremdeles opsat udi 8 dage. Herefter igen mødt Jens Eskesen på H. Christen Jensens vegne og var dom begærende. Her imod at svare mødte udi retten Rasmus Nielsen Godsen i Viby på sine egne og Anne Sørensdatters vegne med fuldmagt, deres underskrevne svar, erklæring og indlæg for retten læst og påskrevet blev. Da efter tiltale og gensvar, og som H. Christen Jensen i Viby ved retten lader søge Rasmus Godsen og Anne Sørensdatter ibd for hø- og hampetiende, som de skulle med restere nu på 10 års tid, da så som intet for mig fremlægges hvoraf vides kan, om Rasmus Godsen og Anne Sørensdatter haver haft eller avlet så meget hø og hamp udi fornævnte åringer, at de deraf til deres præst så meget kunne tiende, ikke heller findes årligt ved landets lov at være søgt, men som de andre deres naboer deres præst for deres anpart årligt fornøjer, vidste ej anderledes her udi at kende, end det til fire uvildige dannemænd, som de sig på begge sider kan udvælge eller og lade udmelde af deres naboer, som om deres hø og hamp noget kan være bekendt, det enten udi mindelighed at forlige, eller at give beskreven hvis de eragter ret at være.

Tirsdag d. 30 september 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Søren Erichsen i Bering, Peder Erichsen, Peder Jensen ibd, Rasmus Ibsen i Edslev, Laurs Rasmussen, Søren Nielsen ibd, Peder Jensen Knudsen i Holme, Jens Nielsen i Ormslev.

** Peder Jensen i Stautrup, opkrævelsesvidne. Fremstillede varselspersoner Jacob Christensen i Viby og Peder Jensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage kald og varsel gav Morten Poulsen i Stautrup for synsmænds opkrævelse her i dag og for at være på åstedet næstkommende fredag for dets afhjemling i dag 14 dage, 3-4-5 og 6 uger. I lige måde samme dag varsel gav Niels Michelsen i Ormslev, Jens Sørensen Ladefoged og Jens Nielsen ibd, Søren Vesten i Åbo, Rasmus Michelsen, Søren Rasmussen ibd efter foreskrevne synsmænds opkrævelse, nemlig Rasmus Sørensen Winther i Skåde, Rasmus Godsen i Viby, Poul Jensen, Rasmus Jensen, Jens Bech i Skåde, Vide Christensen ibd, Niels Mortensen i Holme, Niels Frandsen i Endslev, Jens Rasmussen Fulden i Stautrup og Michel Jørgensen i Lemming, forelagt at møde foreskrevne dag og siden deres forretning her til tinget at afhjemle.

fol 253b

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, synsvidne. For retten fremstillede synsmænd, Jens Eskesen i Viby, Jens Thomasen, Jørgen Jensen ibd, Rasmus Jensen i Stautrup, Christen Poulsen ibd, Vide Christensen i Skåde, Jens Pedersen Bech ibd, samtlige vant og kundgjorde, at de i dag før ting holdtes haver [set] på velb. husbonds skove og eragtet hvad svin derpå dette år kan findes, nemlig Skåde skov, Viby skov og Stadsgård skov, hvilket de således afhjemlede og var med Rubert Frederiksen og de otte mand til vedermålsting.

** Peder Jensen Skrædder i Stautrup, dom. Bød sig udi rette med en skriftlig stævning og derpå opsættelse her på ting 2 september, da stævningspersoner, nemlig Jacob Christensen og Hans Pedersen i Viby afhjemlede ved ed efter recessen, at de ottendedagen tilforn til hus og bopæl stævnede og kaldte Morten Poulsen i Stautrup for dom, efter stævning indført i tingbogen fornævnte dag. Derefter begærede Peder Jensen endelig, forsvarlig dom. Ingen svar. Sagen derfor opsat 4 uger, som er til i dag. Nu igen er mødt Peder Jensen og herhos fremlagt et underskrevet fæstebrev, så formeldende, på velb. Constantin von Marselis til Havreballegård og Stadsgård hans vegne haver jeg annammet af Peder Jensen til husbondhold af den halve jordegne gård udi Stautrup, som Clemen Poulsen tilforn iboede og fradøde, penge 5 rdl, thi haver Peder Jensen samme halve gård sin livstid at besidde, så længe han deraf giver og gør udi rette tid, hvis han tilkommer, samt være sin øvrighed hørig og lydig og sig ellers efter recessen forholder. Stadsgård 23 juni 1675. Søren Nielsen. Og fandtes derpå skrevet, læst på Havreballegårds birketing for retten 28 september 1675, læst ibd imod dom 25 juli 1679, læst på Viborg landsting 24 oktober 1678. Hvorefter Peder Jensen nu som tilforn var dom begærende. Her imod til svar erbød sig udi rette Morten Poulsen af Stautrup og fremlagde en de gode mænd landsdommeres dom dateret Viborg landsting 23 oktober 1678 imellem Morten Poulsen dom blev afsagt, til beslutning således formelder. Da efter tiltale, eftersom af indlagte breve ikke andet kan ses, end at Morten Poulsen jo er den største lodsejer udi den omtvistede selvejer bondegård, og recessen klarligt formelder, at udi slig tilfælde skal én bruge gårdens eje, både udi skov og mark, og ingen af de andre medarvinger skal bruge noget af gårdens tilliggende, men skal annamme fyldest af den gården besidder. Da ses ikke rettere her udi at kan kende, end at Morten Poulsen jo bør denne gård

fol 254a

ene at besidde og de andre medarvinger bør ej sig med gårdens ejendom og skov noget at befatte, men annamme fyldest af Morten Poulsen efter recessen. Dog at Morten Poulsen med gårdens skove og ejendom sig forholder efter recessen, som han agter at ansvare. Anlangende den i rettesættelse på det skøde, som Birgitte Jensdatter til sin daværende fæstemand og nu ægte husbond Peder Jensen Skrædder haver udgivet, da eftersom ikke hun bevises nogen skifte og deling imellem Birgitte Jensdatter og hendes børn at være gjort, udi den selvejer bondegård, så vides kunne, hvorvidt Birgitte Jensdatter der udi kunne tilfalde, da ses ikke at denne Birgitte Jensdatters til hendes fæstemand Peder Jensen udgivne skøde bør af nogen kraft, men magtesløst at være. Anlangende den i rettesættelse om afgangen Clemen Poulsens børns værgemål, da eftersom Morten Poulsen selv til ting haver vedstået, at morbroderen Jørgen Jensen i Viby skulle være de tvende børns værge, nemlig Jens Clemensen og Poul Clemensen, Jørgen Jensen og samme børns løsøre til sig haver annammet, og derfor tillige med Morten Poulsen givet afkald, og udi samme afkald forpligter Morten Poulsen og Jørgen Jensen sig at forestå børnenes værgemål som det sig bør. Så og derhos at iagttage, at børnene sker fyldest af deres bondeejendom, hvis ret er, og at de tilhørende skovparter ikke til upligt forhugges, og her udi lover Morten Poulsen og Jørgen Jensen for dem og deres arvinger, en for alle og alle for en, at holde børnene skadesløs. Da eftersom slig beskrivelse af Morten Poulsen selv til ting er bekrævet, da ses ikke Morten Poulsen at kan tilfindes alene Clemen Poulsens børns værgemål at forestå, mens Morten Poulsen og Jørgen Jensen bør efter foromrørte deres forpligt ovenskrevne børns værgemål at forvalte og forestå, som de agter at forsvare, og birkefogedens dom bør magtesløs at være. Anlangende det indstævnede tingsvidne af 21 juni 1670, da eftersom Morten Poulsen intet fremlægger, hvorved det kan svækkes, men tvært imod med et andet tingsvidne af 17 november 1674 af Morten Poulsen selv bekræftes, da bør samme tingsvidne ved magt at blive. 2. Fremlagt et tingsvidne af Havreballegårds birketing 1 august 1679 , Morten Poulsen i Stautrup havde forhvervet, udi 8 mands påhør, at for retten haver standet Rasmus Jensen og Niels Madsen i Stautrup, vant efter recessen at dem udi guds sandhed vitterligt er, at Peder Jensen intet rug havde sået til den halve gård i Stautrup han iboer til skt Sørensdag forgangen, og ikke heller pløjet førend han kom fra Viborg landsting, da dom faldt imellem ham og Morten Poulsen. 3. Derhos udi rette lagde et synsvidne af 29 juli næst afvigte, til mening 8 mænd vant, at da for retten haver standet 6 synsmænd og for retten afhjemlede

fol 254b

at Peder Jensen i Stautrup havde sået i forgangen år til den halve gård ibd 4 tdr og 2 skp rug, hvilket synsmændene så med andet afhjemlede. Ydermere fremlagde Morten Poulsen herhos sit underskrevne svar og erklæring, sålydende: .. da tilholder landsdommernes dom, at jeg som største lodsejer gården alene skal besidde, og ingen af de andre at bruge noget af gårdens tilliggende ejendom. Så formener jeg, at Peder Jensen bør sig derefter at rette, men at Peder Jensen af mig som gården er tilkendt at besidde begærer forsikring for skadestilføjelse, lades ?, efterdi han deri ej er nogen lodsejer eller arving, for det andet skoven belangende, da synes mig at jeg ene den anden for uretlig skade kan tiltale, men for den som gjort er, når jeg mig mod recessen forbryder, er det tidsnok mig derfor at søge. For det tredje da formener jeg, at Peder Jensen bør at bevise, at jeg ham nogen kapital skyldig er, før han af mig fordrer rente. Den rugsæd, som er efter landsdommerens dom falden udi min jord, formener mod frøgæld bør mig at tilfalde, og for det femte, den gøde som på åstedet er avlet at forblive ved gården, samt for Peder Jensens tiltale fri at kendes. Gerne begærende dette måtte læses, påskrives og indføres i hvis som for retten afsiges. Stautrup 11 august 1679. Morten Poulsen. Hvor efter begge parter var dom begærende. Da efter tiltale og gensvar og denne sags beskaffenhed, og som højvise landsdommers dom udtrykkeligen forbyder, alle Morten Poulsens medejere noget gårdens tilliggende at bruge, men Morten Poulsen som største lodsejer den alene at bebo, dog ligevel befindes Peder Jensen at have sået rugen til den halve gård han påboede efter at han ved højvise hr landsdommers dom den var frafunden at besidde. Men som Peder Jensens udi rettesættelse formedelst samme rugs afhøstelse, synes ærerørig, eftersom sæden ej findes før midsommer afdelt, turde jeg mig ej understå noget endeligt i den sag at kende, men den udi dybeste ydmyghed for min gunstige overdommer til påkendelse indfører. Belangende de andre 4 poster, da er den forsikring som Peder Jensen af Morten Poulsen begærer, ses ikke ham at kan tilfindes, men ham sig efter recessen og landsdommerens dom bør at forholde, sålænge han gården alene besidder, da at svare til al gårdens udgifter, sine medejere uden skade. Den anden post med skoven, bør Morten Poulsen sig og efter recessen og landsdommerens dom at forholde, og ej til upligt forhugge eller hugge lade, sine medejere til skade. Den tredje post, rentepenge af 365 rdl som begæres, ses ikke Morten Poulsen at kan tilfindes at betale, eftersom han ingen kapital er udi hænde leveret, men som hans

fol 255a

medejere derfor jordegods udi gården haver bekommet, bør Morten Poulsen årligen give dem deraf bondeskyld efter lensmandens og samfrænders sigelse. Den 4 post, Peder Jensens gødning, som udi gården skal være beliggende og ikke manerligt er fra gården at bortføre, eftersom derpå åstedet er avlet, ses ikke Morten Poulsen at kan tiltvinges Peder Jensen at afkøbe.

Tirsdag d. 7 oktober 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Jens Nielsen i Ormslev.
Otte mænd: Ove Michelsen i Bering, Søren Erichsen, Peder Erichsen ibd, Niels Thomasen i Edslev, Laurs Rasmussen, Rasmus Ibsen ibd, Oluf Sørensen i Kolt, Mogens Nielsen i Viby.

Den dag var intet at gives beskrevet.

Tirsdag d. 14 oktober 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Michel Jørgensen i Lemming, Jens Christensen, Rasmus Sørensen ibd, Peder Michelsen ibd, Daniel Sørensen i Edslev, Iver Michelsen, Laurs Rasmussen ibd, Jens Rasmussen i Viby.

** Morten Poulsen i Stautrup efter foregående opsættelse her af ting 23 september bød sig udi rette og vederparten ej mødt. Til dom fremdeles opsat 14 dage.

** Jørgen Jensen i Viby. Bød sig udi rette anstillende tvende stævningspersoner, Jacob Christensen i Viby og Peder Jensen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage her ved tinget mundtligt stævnede og kaldte for endelig dom Peder Jensen Skrædder i Stautrup, saggav ham for penge, 26 dlr, som ham over skifteholden den 19 oktober 1674 efter sl Clemen Poulsen, som boede og døde i Stautrup, skete udlæg for, hvilke udlæg enken Birgitte Jensdatter da til sig skal have annammet og lovet Jørgen Jensen derfor at fornøje, men som Peder Jensen tillige med enken haver bekommet. Satte Jørgen Jensen udi rette og formente Peder Jensen pligtig er og bør fornævnte 26 dlr at betale inden 15 dage eller lide nam. Opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 21 oktober 1679
Rubert Frederiksen i Holme den dag forordnet i birkefogedens sted, skriveren og Iver Michelsen i Edslev, tinghører.
Otte mænd: Daniel Sørensen Kaa i Edslev,

fol 255b

Jørgen Jørgensen, Laurs Rasmussen ibd, Jørgen Jensen i Holme, Sejer Jensen i Stautrup, Peder Jensen ibd.

Den dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 28 oktober 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Iver Michelsen i Edslev, Laurs Rasmussen, Daniel Sørensen ibd, Jens Christensen i Lemming, Michel Jørgensen, Rasmus Sørensen, Peder Michelsen ibd, Peder Jensen Hansen i Viby.

** Morten Poulsen i Stautrup æskede dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting den 23 september, hvor bevistes med stævningsmænd Christen Poulsen i Stautrup og Niels Madsen ibd, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de 14 dage tilforn mundtligt kaldte og stævnede Peder Jensen i Stautrup for dom. Fremlagde sin skriftlige beretning, som fornævnte dag er indført og læst og påskrevet blev. Efter anråbelse for retten i sagen imod tiltale, ingen svar. Opsat til dom 4 uger til 14 oktober og siden fremdeles 14 dage, som er til i dag. Morten Poulsen igen er mødt udi retten og fremlagde først et underforseglet tingsvidne her af tinget af 29 juli indeværende år, om synsmænds opkrævelse og afhjemling, som Morten Poulsen haver forhvervet, til mening otte mænd vant for retten haver standet synsmænd Søren Vesten i Åbo, Rasmus Michelsen og Søren Rasmussen ibd, Niels Michelsen i Ormslev, Jens Nielsen og Jens Sørensen ibd, eftersom de af tinget ottendedagen tilforn lovligt var tiltagen at syne og bese den halve gård i Stautrup som Peder Jensen ibd påboede. Da fremlagde de deres skriftlige underskrevne forretning på stemplet papir no. 10, fornævnte dag i tingbogen indført. I lige måde fremlagde Morten Poulsen et afsigelsesvidne her af tinget 5 august, Morten Poulsen har forhvervet, til mening otte mand vant for retten haver standet Peder Thomasen og Anders Sørensen i Edslev og vant efter recessen at de den 18 februar næst afvigte på Morten Poulsens vegne var hos Peder Jensen i Stautrup og forkyndte ham velb. landsdommers dom dateret Viborg landsting 24 oktober 1678. Og da forbød ham gården længere at bruge, end til Valborgsdag.

fol 256a

Og nu var Morten Poulsen efter forrige udi rette sættelse alene på den post gårdfælding dom begærende, men den anden post, Peder Jensens bier angående, frafaldt. Så blev Peder Jensen lydeligt udi retten anråbt, men ingen fremkom. Da efter tiltale, og som for mig bevises, at Peder Jensen lovligt er indstævnet og ej er mødt til nogen erklæring eller genmæle, som nu sagen udi fulde 6 uger haver været udi opsættelse optagen, og Peder Jensen den halve gård han påboede i Stautrup ved højvise hr. landsdommers dom er frafunden at besidde, og ham nu for brøstfældighed efter synsvidne søges for 81 daler af Morten Poulsen, som han foregiver er for Peder Jensens forsømmelses skyld, da efterdi at Peder Jensen intet fremlægger, hvordan han gården haver annammet, ikke heller noget udi ringeste måder svarer eller svare lader, vidste jeg ikke her udi at kende, end Peder Jensen jo efter recessen burde så længe han gården besad den ved lige at holde, arvingerne uden skade. Og gården til næste faredag efter hr landsdommers dom fra sig at levere, så som KM forordning tilholder, og til den rette jorddrot fornævnte penge, 81 dlr, efter synsvidnes melding at betale.

Tirsdag d. 4 november 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Morten Poulsen i Stautrup.
Otte mænd: Iver Michelsen i Edslev, Laurs Rasmussen, Daniel Sørensen, Jørgen Jørgensen ibd, Peder Michelsen i Lemming, Jens Sørensen i Viby, Peder Jensen i Stautrup, Rasmus Sørensen i Bering.

** Knud Michelsen i Ravnholt med skriftlig fuldmagt / som blev læst og påskrevet / af Dr Jacob Seemann, hans vegne, æskede vidne. Knud Michelsen for retten fremlagde underskreven fuldmagt ord efter andet så formeldende; kendes jeg underskrevne at jeg haver givet og hermed giver ærlig og velagte mand Knud Michelsen boendes i Ravnholt fuldmagt på mine vegne til at føre de vidner, jeg til Havreballegårds birketing agter at lade forhverve over borgmester og råd i Randers. Og gøre og lade

fol 256b

som jeg selv tilstede var. Knud Michelsen derefter udi rette fremstillede tvende varselsmænd Anders Nielsen Skolemester og Niels Jensen Podemester af Århus, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de indeværende år den 21 oktober varsel gav til hus og bopæl borgmester og råd i Randers, nemlig borgmester Michel Sørensen, borgmester Christian Coega, rådmænd Morten Tygesen, Søren Andersen, Anders Christensen, Simon Sørensen, Søren Bay, Rudolph Röss, Jens Karmach for vidne her til ting i dag at tage beskrevet. Derhos udi rette lagde H. Christen Jensens i Viby, som han for sin provst haver aflagt, lyder som følger; Det er mig underskrevne i guds sandhed vitterligt, at der de 17 vogne, som mine sognefolk havde lånt mig til min svogers D. Jacob Seemanns tjeneste, at flytte og fare hans gods med fra Randers by til staden Århus, ville den 23 september sidst afvigte køre deres lovlige vej ud af Randers med en del af D. Seemanns ringeste gods, så som borde og bænke, sengesteder etc, da blev de gjort den forhindring og overlast, at porten der for byen blev tillukket for dem, og formener i så måder deres lovlige udkøring, ligesom de noget utilbørligt skulle have beganget, om endskønt både deres indkørsels- og udkørselspenge af deres vogne alt forud rigtig var betalt, 2 sk af hver vogn. Da som tvende af mændene, der kørte vognene, nemlig Hans Jensen af Tiset og Oluf Poulsen af Ingerslev, mig den påkomne fortræd tilkende gav, forføjede jeg mig straks med dem til borgmester Michel Sørensen der ibd, hvor og B: C. Coega lod sig finde, at formene hos de gode mænd hvad årsag de dertil at lade porten forbyde mine sognefolk deres retmæssige udfart af byen. Blev mig så svaret i synderlighed af borgmester Christian Coega, at det havde han ladet gøre til den ende, at D. J.S. skulle vide det var imod KM udgangne brevs indhold, at D. eller nogen ej måtte flytte fra byen i denne tid, og tilmed havde ej heller D. betalt sin sidste krigsstyr. Derfor ville Christian Coega ikke lade D. noget af sit gods ud af byen. Da om joskønt jeg på min svogers D. J.Ss vegne gjorde begge borgmestre Michel Sørensen og Christian Coega det løfte på, at førend D. Seemann selv personligt drog fra Randers med hustru og børn, skulle han noksom ufejlbarligen betale til dem sin kontingent af den KM påbudne krigsstyr, som han af hans excellens stiftsamtmanden så og af hans højærværdighed biskoppen i Århus var sat og lagt for, formodende derfor de gode mænd ikke sig at forhindre mine sognefolk udi deres lovlige overfart af byen med D.s gods. Alligevel

fol 257a

blev mig svaret af borgmester Coega, at ingen kommer ud af byen med D.s gods, førend hans krigsstyr bliver på timen afbetalt. Affærdigede derfor Jørgen Rasmussen, som med mine sognemænd var hos mig i Michel Sørensens hus til Dr. Jacob Seemann og lod ham sligt erkundige, hvorfor D. straks leverede til Jørgen Rasmussen 36 rdl til at betale sin krigsstyr med, som D. formente han ej højere var lagt, hvilke penge jeg også fra mig leverede til borgmester Coega. Dog var han ikke med dem fornøjet, men måtte lægge 4 rdl dansk af mine egne penge, som min svoger mig redeligt igen betalte. Og så fik de omberørte 17 vogne først forlov af borgmester Coega at fare over broen med D. Jacob Seemanns gods. At det således i alle måder er passeret, testerere jeg for min herredsprovst Mag. Henrich Christensen Blichfeld ved gud og salighed. Og med min eghd her nedenunder skrevet. Christen Jensen Viby PL MM. Viby Præstegård 4 november 1679. Ovenskrevne at være det vidne, H. Christen Jensen Viby for mig således haver aflagt, vidner jeg underskrevne Henrich Chr. Blichfeld MM anno et die ut supra. For retten læst og påskrevet blev. Derefter indstillede sig for retten efter lovlig indstævning efterskrevne vidnesbyrd, Hans Jensen i Tiset og Oluf Poulsen i Ingerslev vant ved ed efter recessen, at de hos og tilstede var i Randers den 23 september næst afvigte, da var de med andre 15 vogne og havde læs af D. J. Seemanns ringeste gods på deres vogne og kørte dermed neden til den søndre port. Da de der kom, var porten tillukket. Begærende af den som stod ved porten at måtte komme igennem, svarede han nej, fordi borgmester og råd havde nøglen til porten, fordi at D. Jacob Seemanns gods ikke skulle komme derud førend han havde klargjort hvis han var skyldig til byen. Så gik de op til D. Jacob Seemann og H. Christen Jensen og sagde dem, at de intet måtte komme ud af byen, førend D. havde klargjort hvis han var skyldig til byen. Så gik H. Christen med dem op til borgmester Michel Sørensen, hvor borgmester Christian Coega var inde, og da spurgte H. Christen dem samtlige ad, hvorfor de måtte ikke komme ud af byen med doktorens gods. Da svarede borgmester Coega, det havde han ladet gøre, til den ende at D. Seemann skulle vide at det var imod KM brevs indhold, at doktoren eller nogen måtte flytte fra byen i denne tid. Tilmed havde D. ej betalt sin sidste krigsstyr, den ville borgmester Christian Coega have endelig betalt, førend Doct. fik dette sit gods eller andet ud af byen. Så lovede H. Christen at borgmestrene skulle få deres betaling inden aften, alene porten måtte oplades. De svarede nej.

fol 257b

Dernæst for retten fremstod Jørgen Rasmussen af Viby, vant ved ed efter recessen at han fornævnte dag og tid hos var, og da gik han til doktoren at hente penge, nemlig 36 rdl, hvilke H. Christen af Viby af ham annammede og dem leverede borgmester Christian Coega, men da endelig han dertil ville have 4 rdl, som H. Christen af sin egen pung måtte udlægge og betale, hvilke Doct. ham siden leverede. Og ellers var ham vitterligt, at de blev opholdt. Derhos og fremstod Peder Michelsen i Ravnholt, vant ved ed efter recessen, at den 23 september næst afvigte, da var han i Randers by og havde et læs gods på af D. Seemanns gods, tillige med andre 16 vogne. Da som de kom kørende med godset neder til Sønderport, blev dem forbuden at komme til porten som endda var tillukket, og passet på 8 eller 10 karle og sagde at de intet kom ud af porten, førend D. havde betalt hvis han var skyldig til byen. Ved lige svorne ed vant Jørgen Madsen i Viby, Michel Michelsen, Frands Jensen, Jens Rasmussen ibd, Michel Svendsen i Ingerslev, Thomas Rasmussen ibd, Rasmus Jensen og Laurs Michelsen i Ravnholt, samtlige ord efter andet vant som Peder Michelsen før dem vant haver. Og var fornævnte vidnesbyrd med Knud Michelsen og de otte mand til vedermålsting, så og hørte disse vidnesbyrd gik beskrevet.

Tirsdag d. 11 november 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Morten Poulsen i Stautrup, tinghører.
Otte mænd: Poul Sørensen i Lemming, Rasmus Nielsen, Peder Michelsen ibd, Ove Pedersen i Stautrup, Rasmus Jensen, Peder Erichsen, Peder Jensen ibd.

** Jørgen Jensen i Viby, opsættelse. Efter foregående 4 ugers opsættelse, ingen svar. Fremdeles opsat til i dag 14 dage.

Tirsdag d. 18 november 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Sørensen i Lemming, Knud Nielsen ibd, Ove Pedersen i Stautrup, Morten Poulsen, Rasmus Jensen, Peder Erichsen, Peder Jensen ibd, Rasmus Mortensen i Viby.

** Rubert Frederiksen i Holme på husbonds vegne, lyste for lovmål anlangende ulovlig skovhug begået af Peder Høffsen, Rasmus Godsens karl i Viby, på fredag sidst forleden i Viby Bøgeskov, som med syn og vidnesbyrd videre agter at bevises. Advaret sandemændene at de til 6-ugers dag derom gør deres ed og tov.

** Rubert Frederiksen på sine egne vegne. Nu som tilforn to tingdag og i dag 3 ting han lydeligt haver oplyst et årlam med to runde mærker bag i øret, om nogen sig lovligt kunne vedkende.

fol 258a

Tirsdag d. 25 november 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Morten Poulsen i Stautrup.
Otte mænd: Poul Sørensen i Lemming, Knud Nielsen ibd, Ove Pedersen i Stautrup, Rasmus Jensen, Peder Jensen ibd, Jens Sørensen i Viby, Peder Mogensen i Holme og Jens Jensen i Ingerslev.

** Morten Poulsen i Stautrup æskede vidne. For retten fremstod Peder Jensen af Stautrup, nu boende i Stjær, og udi hånd tog Morten Poulsen i Stautrup, gjorde og gav ham en fuldkommen kvittering for de tre tønder rug frøgæld, som Morten Poulsen ham efter endelig kontrakt de dato Viby 4 november 1679 skyldig er bleven. Og var Peder Jensen og Morten Poulsen til vedermålsting med de 8 mænd, så og hørte denne kvittering og vidne gik beskrevet.

** Jørgen Jensen i Viby æskede dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget udstedt den 14 oktober næst afvigte anlangende Peder Jensen i Stautrup, efter opsættelses indhold fornævnte dag her i tingbogen findes indført. Sagen først optagen 4 uger, fremdeles 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag. Hvorefter er mødt Jørgen Jensen og fremlagde en underskreven attest af velfornemme Søren Nielsen Ridefoged, som lyder: Over skifte efter sl Clemen Poulsen i Stautrup, holden den 19 oktober 1674, fordrede Jørgen Jensen udi Viby for udlagte penge til den sl mands begravelse og andet, 26 rdl, hvorfor skete udlæg, hvilket enken Birgitte Jensdatter til sig antog og lovede ham, såvelsom andre sine kreditorer at fornøje. Dette så som da passeret, meddeles Jørgen Jensen efter begæring til efterretning. Stadsgård 18 marts 1679. Søren Nielsen. Så som formeldt, læst og påskrevet. Og herefter var Jørgen Jensen endelig dom begærende. Her imod at svare efter påberåbelse udi retten fremkom Peder Jensen og fremlagde sit underskrevne svar, ord efter andet så formeldende: Eftersom jeg er mundtlig varsel given fra min svoger, Jørgen Jensen i Viby, og ikke varsel givet, specificeret og navngiven, hvorfor sagen mig alenest for hvis tiltale han til mig kunne have, tilmed og ikke er kaldt til hus og bopæl, eller til mit værneting, for det formener jeg efter rettens kendelse for denne tiltale at vorde frikendt, indtil jeg efter recessen vorder citeret med skriftlig stævning. Og der

fol 258b

specificeret, hvad mig saggives for, begærende, at dette mit korte og enfoldige svar for retten må læses, påskrives og indføres i hvis udi denne sag afsagt vorder, og om jeg dømt vorder, mig da genpart meddeles. Stjær 25 november 1679, PIS. Så som samme svar formente, for retten læst og påskrevet blev. Da efter tiltale og gensvar, og som for mig bevises, at Jørgen Jensen haver fordret over skifte efter sl Clemen Poulsen, som boede og døde i Stautrup, 26 dlr, som enken Birgitte Jensdatter da haver vedgået ret at være, og derfor er sket rigtig udlæg af boens middel, som fornævnte enke til sig haver annammet, og lovet Jørgen Jensen sin fordring at betale, og så som Peder Jensen fornævnte enke Birgitte Jensdatter til ægte haver bekommet, og samme udlagte gods er udi borg, Peder Jensen til nytte forbleven, da vides ikke rettere her udi at kende, end at Peder Jensen jo bør fornævnte penge, 26 dlr, til Jørgen Jensen skadesløs at betale inden 15 dage eller derfor at ske nam udi hans bo, gods og bedste løsøre efter recessen og KM forordning.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne, dele. Beviste med tvende stævningsmænd Peder Jensen Hansen og Søren Jensen som afhjemlede efter recessen, at de i dag 6 uger til hus og bopæl varsel gav efterskrevne for dele her til ting at tage beskrevet. Rubert Frederiksen nu i dag lovlig havde sit fjerde ting til dele over efterskrevne modvillige, som ej sig haver godvilligen indstillet, at betale sin pålagte kvota til skolehus rejst i Viby, at opbygge og færdiggøre til alles nytte, så og for kirkemuren at reparere. Som er til skolen rester Peder Jensen, Rasmus Rasmussen, Jens Smed, Jens Jensen, Poul Jensen, Jens Sørensen. Kirkemuren: Jens Christensen Skriver, Poul Jensen, Michel Andersen, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen. Fornævnte personer ej til 3 ting eller nu i dag 4 ting er mødt at betale eller sig i ringeste måde erklære. Da blev 6-høring, nemlig Anders Nielsen i Ormslev, Niels Andersen ibd, Niels Rasmussen i Kolt, Peder Jensen i Bering, Rasmus Sørensen i Ingerslev og Thomas Pedersen i Bering, eftersom sagen lovlig var forfulgt, tilmeldte fornævnte personer dele efter loven og recessen.

** Anders Nielsen i Ormslev, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Niels Andersen og Hans Rasmussen i Ormslev, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage til hus og bopæl stævnede og kaldte efterskrevne for gældssag for dom, saggav enhver som følger: Niels Frandsen i Endslev, Anders Sørensen i Edslev, Jep Michelsen i Ormslev, satte udi rette om de jo bør at betale inden 15 dage eller lide nam. Ingen svar, opsat 4 uger.

fol 259a

Tirsdag d. 2 december 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Sørensen i Lemming, Rasmus Nielsen ibd, Knud Jensen i Kolt, Oluf Pedersen i Stautrup, Peder Erichsen, Peder Jensen ibd, Peder Andersen i Skåde, Erich Rasmussen i Åbo.

** Rubert Frederiksen i Holme på sin velb. husbonds vegne. Fremstillede kaldsmænd Søren og Niels Poulsen i Viby, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage varsel gav Peder Jensen Høffsen som tjener Rasmus Godsen i Viby for klage, syn, vidne, 1-2 og 3 kald på sandemænd her i birket og hvis som føres kan inden 6 uger anlangende ulovlig skovhug, som af fornævnte Peder Jensen Høffsen skal være begået udi Viby Bøgeskov næst forleden fredag 14 dage. Så for retten fremstod Jens Eskesen i Viby, skovfoged, og fremviste en øxe som han ved helgens ed bekræftede at have pantet fra Peder Jensen Høffsen udi Viby Bøgeskov forleden fredag 14 dage, da han fandt ham ved en eg udi Bøgeskov, hvoraf han havde nederhuggen trende grene, hvor udi kunne være et læs. Dernæst for retten fremstod Rasmus Pedersen og Peder Jensen Hansen i Viby, afhjemlede og kundgjorde, at de i dag 14 dage var til syn til en eg udi Viby Bøgeskov, og da så, at der var stævnet trende grene af en eg, som Jens Eskesen dem foreviste, at dem syntes at der udi kunne have været et læs. Rubert Frederiksen efter foregående lysning, syn, vidnesbyrd i samme sag nu i dag kaldte første kald på de dannemænd sandemænd her udi birket, advarede dem at de inden 6 uger gør deres ed og tov efter loven, birkeretten og recessen. Og var fornævnte personer med K.F. og de otte mand til vedermålsting.

** Peder Pedersen i Skåde, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Peder Andersen og Erich Rasmussen i Skåde, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 14 dage til hus og bopæl for dom stævnede og kaldte Peder Mogensen i Holme, saggav ham for lånte penge 11 mk, samt et par sko, som han forholder og ej godvilligt vil betale. Satte udi rette og formener, Peder Mogensen pligtig er og bør inden 15 dage skadesløs at betale eller ske nam. Derpå begærede dom, intet svar, opsat i 6 uger.

fol 259b

Tirsdag d. 9 december 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Jensen i Ormslev, Niels Andersen, anden Niels Andersen, Peder Henrichsen, Søren Olufsen og Jens Andersen ibd, Peder Mogensen i Holme, Jacob Christensen i Viby.

** Poul Jensen i Ormslev, opsættelse. Beviste med tvende stævningsmænd Niels Jensen og Jens Poulsen i Ormslev, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage til hus og bopæl lovlig stævnede og kaldte for dom Ove Pedersen i Stautrup, saggav ham for børnegods, 53 sdlr, og 2 års rente, så og for lånt byg. Satte udi rette om fornævnte Ove Pedersen jo pligtig er og bør at betale til skadesløs fornøjelse inden 15 dage eller derfor at lide nam. Derpå begærede dom, ingen svar, opsat i 4 uger.

Tirsdag d. 16 december 1679
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Peder Mogensen i Holme, Daniel Sørensen Kaa i Edslev, Anders Sørensen ibd, Morten Poulsen i Stautrup.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme, delefoged, på velb. husbonds vegne efter foregående lysning, varsel som forestår, første kald, var det i dag hans andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket, advaret dem, at de i dag 14 dage under deres faldsmål møder at gøre deres ed og tov over Peder Jensen Høffsen, som tjener Rasmus Godsen i Viby, for skovhug efter klage, syn og vidne.

Tirsdag d. 23 december 1679
Birkefogeden, Tingskriveren.
Tingmænd: Anders Sørensen i Edslev, Peder Laursen ibd, Peder Mortensen i Holme, Jens Nielsen og Peder Henrichsen i Ormslev.

** Anders Nielsen i Ormslev, opsættelse. Efter foregående 4 ugers opsættelse, hvor bevistes med stævningsmænd at have kaldet efterskrevne for gældssag og dom; Peder Laursen i Edslev, Daniel Kaa, som han for sin gældsfordring på skifte efter sl Michel Jensen i Åbo er udlagt, Jep Michelsen i Ormslev, Anders Sørensen i Edslev for forløfte for sin moder. Som tilforn derpå begærede dom, ingen svar, fremdeles opsat til Snapsting.

ANNO 1680

Tirsdag d. 13 januar 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Poul Jensen i Ormslev, Niels Andersen, Niels Sørensen Vesten, Jens Sørensen ibd, Jens Thomasen i Viby, Jørgen Jensen ibd, Jens Eskesen ibd, Ove Pedersen i Stautrup, Rasmus Jensen ibd, Michel Christensen i Kattrup.

** Ærlig og velagte mand Rubert Frederiksen i Holme på velb. husbonds vegne, sandemænds ed. Rubert Frederiksen lod formelde at have lyst for lovmål den 15 november 1679 angående Peder Jensen Høffsen, som tjener Rasmus Nielsen Godsen i Viby, for ulovlig skovhug han skal have begået udi Viby skov den 14 november sidst forleden. Advaret sandemændene her i birket at de til 6-ugers dag derom gør deres ed og tov efter loven, recessen og birkeretten, som de agter at forsvare. Så og lod formelde klage, syn, vidnesbyrd og første kald den 2 december, nok andet kaldsvidne den 16 december udstedt, som her udi tingbogen med tilbørlig kald og varsel findes indført. Rubert Frederiksen ydermere nu i dag havde tredje kald på sandemændene her udi birket, deres ed og tov at fyldestgøre. Da eftersom de tvende sandemænd, nemlig Rasmus Mortensen i Harlevholm og Poul Jensen i Tander, ej efter lovlig medfart i dag er mødt at gøre deres ed og tov over fornævnte Peder Jensen Høffsen, Rasmus Godsens karl i Viby, så blev dertil udmeldt Poul Jensen i Ormslev og Peder Nielsen i Kattrup, at de tillige med Poul Rasmussen i Ravnholt og Mogens Nielsen i Viby, sandemænd, samtlige at gøre deres ed og tov i samme sag, som de agter at forsvare. Så blev af fogeden sat fylding på sandemænd, nemlig Peder Jensen i Holme og Rasmus Ibsen i Edslev, som hverandre udi hånd tog og tilfuldte sandemændene at gøre deres ed og tov. Så for retten fremstod Peder Jensen Høffsen, højligt benægtede og fragav det pant, som Jens Eskesen i Viby ham beskylder for. Derefter for retten fremstod sandemændene Poul Rasmussen i Ravnholt og Mogens Nielsen i Viby, sandemænd, med fornævnte Poul Jensen i Ormslev og Peder Nielsen i Kattrup, samtlige gjorde deres ed og afsagde, at efterdi Peder Jensen Høffsen fragår og benægter ej at være hans pant, som Jens Eskesen fremviste, og Jens Eskesen det ej kan bevise, da vide sandemændene ej Peder Jensen Høffsen nogen vold at oversværge, men svor ham fri.

** Anders Nielsen i Ormslev, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting, formeldende da at have bevist med stævningsmænd, nemlig Niels Andersen

fol 260b

og Hans Rasmussen i Ormslev, som afhjemlede efter recessen at de fornævnte dag 14 dage tilforn stævnede og kaldte for dom efterskrevne, gældssag angående, nemlig Peder Laursen i Edslev , Daniel Kaa ibd, som Anders Nielsen for sin gældsfordring efter dom på skifte efter sl Michel Jensen i Åbo til betaling er udlagt, Jep Michelsen i Ormslev, Anders Sørensen i Edslev, som han forlovede for sin moder Karen Rasmusdatter i Ormslev, som de til ham godvilligt ej haver villet betale. Anders Nielsen satte udi rette om fornævnte skyldige personer jo pligtige er og bør til ham at betale med processens anrørende bekostning inden 15 dage eller derfor at have indvisning og fuldt udlæg af deres bo, gods og bedste formue. Derpå begærede dom, ingen svar. Opsat i 4 uger og siden fremdeles opsat til i dag efter opsættelsesformelding. Og nu er mødt Anders Nielsen og fremlagde velfornemme Søren Nielsen Ridefoged hans underskrevne attest, som blev læst og påskrevet. Derefter som tilforn var dom begærende. Så blev fornævnte personer særdeles 3 sinde påråbt, om nogen af dem her imod havde at svare og erklære. Så fremstod for retten Anders Sørensen med sin moder Karen Rasmusdatter og hver med oprakte fingre højligt benægtede aldeles intet at være Anders Nielsen skyldig i nogen måder. Da efter tiltale og gensvar, og eftersom Anders Nielsen i Ormslev søger og tiltaler ved retten Peder Laursen i Edslev, Daniel Kaa ibd, Jep Michelsen i Ormslev, Anders Sørensen i Edslev for forløfte for sin moder Karen Rasmusdatter, da eftersom ingen af fornævnte personer her imod er mødt til nogen svar imidlertid sagen haver til doms været optagen, alene Karen Rasmusdatter har for retten mødt og med oprakte fingre højligt benægtet ej noget at være Anders Nielsen skyldig, efter hvilken lejlighed vides ej rettere end jo fornævnte Peder Laursen, Daniel Kaa og Jep Michelsen pligtige er og bør at betale til Anders Michelsen, hvis enhver i så måder med rette skyldig er inden 15 dage, eller ske nam og fuldt udlæg derfor af deres bo, gods og formue. Belangende Karen Rasmusdatter i Ormslev, da efterdi hun højlig med oprakte fingre benægter ej noget at være ham skyldig, derfor vidste ej rettere end hende for denne tiltale fri at erklære.

fol 261a

** Poul Jensen i Ormslev, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting den 9 december, da at have bevist med stævningsmænd, Niels Jensen og Jens Poulsen i Ormslev, som afhjemlede ved ed efter recessen, at de 8 dage tilforn til hus og bopæl lovligt stævnede og kaldte Ove Pedersen i Stautrup for dom. Saggav ham for børnegods, 53 sdlr, og deraf to års rente, så og for lånt byg. Poul Jensen satte udi alle rette, om Ove Pedersen jo pligtig er og bør at betale fornævnte 53 sdlr med processens anrørende omkostning inden 15 dage eller derefter at lide nam og haves fuldt udlæg derfor af hans bo, gods og bedste løsøre. Derpå var dom begærende, ingen svar. Opsat til dom til i dag, hvor nu igen er mødt Poul Jensen, som tilforn var endelig dom begærende. Så mødte udi retten Ove Pedersen af Stautrup og svarede, at pengene rejser sig af nogen ejendomsparter udi hans gård han påbor, som Poul Jensens børn var arveligt tilfalden efter deres sl moder, hvilke Poul Jensen endnu aldeles ingen forsikring haver gjort Ove Pedersen, formente at han ham lovligt burde at forskylde, førend han ham i så måder kunne fordre. Da efter tiltale og gensvar, og eftersom Poul Jensen i Ormslev ved retten søger Ove Pedersen af Stautrup for penge, 53 sdlr, og deraf to års rente, han kalder børnepenge, hvorimod Ove Pedersen foregiver at gælden sig rejser af nogen jordejendomsparter, som Poul Jensens børn udi hans gård efter deres sl moder er tilfalden, og Poul Jensen ikke ham nogen lovlig forsikring derpå givet haver, så vides ej rettere herpå at kende, end at Over Pedersen bør fornævnte penge til Poul Jensen at betale inden 15 dage eller lide nam efter recessen.

** Peder Pedersen i Skåde, æskede dom. Fremkom med en opsættelse af tinget udstedt den 2 december 79, da at have bevist med stævningsmænd Peder Andersen og Erich Rasmussen i Skåde, som afhjemlede at de 14 dage tilforn til hus og bopæl stævnede og kaldte Peder Mogensen i Holme imod dom, saggav ham for lånte penge, 11 mk, og for et par sko, som han forholder og ej vil betale. Satte udi rette og formente, Peder Mogensen pligtig skulle være ham at betale inden 15 dage eller lide nam efter recessen.

fol 261b

Derpå var dom begærende. Ingen svar, optagen til dom udi 6 uger, som er til i dag. Herefter mødte igen Peder Pedersen, nu som tilforn var endelig dom begærende. Her imod til svar og erklæring fremlagde Peder Mogensen sit underskrevne svar, så formeldende. Eftersom jeg Peder Mogensen i Holme ved retten tiltales af min forrige dreng Peder Pedersen for penge og sko, som jeg skal være ham skyldig mod dets videre indhold kan vidnesbyrd imod føres. Derhos også fremlagde velfornemme og agtbare Claus Dues Bødker, feltskærer, hans underskrevne medgivne attest, så formelder; Eftersom Peder Mogensen i Holme for en to års tid siden havde en tjenestedreng ved navn Peder Pedersen, som ringede sig over noget bruk, som han havde på hans krop, og vokseværk, da begærede Peder Mogensen af mig, om jeg ville ikke komme ud til ham og drengen, hvad mig tyktes om ham. Da åreladede jeg drengen og så hans sår med bylder, som ikke befaldt mig vel. Da spurgte mig Peder Mogensen, hvad råd han skulle bruge, om han og hans kone og børn kunne være sikre. Da flyede jeg ham en drik? som de skulle bruge, og Peder Mogensen betalte mig for drengens åreladning og drikken?. Dette bekender jeg med min underskrift. Århus 10 januar 1680, Claus Dues, feltskærer. Så som samme her indførte indlæg såvel som underskrevne kundskab på stemplet papir formeldte, for retten læst og påskrevet blev. Da efter tiltale og gensvar, og som Peder Pedersen intet for mig til bevis på fornævnte fordring fremlægger, og hans forrige husbond Peder Mogensen ej gælden vedstår, men formener adskillige beskyldninger på Peder Pedersen foregiver, da vidste jeg ej Peder Mogensen noget at tilfinde til Peder Pedersen at betale, men for den tiltale fri at være.

Tirsdag d. 20 januar 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Anders Nielsen i Ormslev, Poul Jensen ibd, Søren Rasmussen i Åbo, Jens Sørensen ibd, Ove Pedersen i Stautrup, Peder Loft i Ingerslev, Rasmus Nielsen ibd, Michel Sørensen i Kolt.

** Anders Nielsen i Ormslev, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Niels Andersen i Ormslev og Jens Poulsen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage til hus og bopæl kaldte og lovligt stævnede

fol 262a

Maren Jensdatter sl Oluf Nielsens efterleverske i Ormslev med hendes lavværge for dom, saggav hende for penge, 16 sldr, som hun skal med reste skyldig, som videre bevises kan, med efterstående rente. Satte udi rette om jo Maren Jensdatter pligtig er og bør inden 15 dage at betale fornævnte gæld med rente og anværende omkostning eller derfor at lide nam efter recessen. Derpå var dom begærende, ingen svar, til dom opsat udi 4 uger.

Tirsdag d. 27 januar 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og Jens Eskesen i Viby, tinghører.
Tingmænd: Rasmus Michelsen i Åbo, Søren Sørensen Vesten, Jens Jensen, Søren Rasmussen, Jens Sørensen ibd, Poul Jensen i Ormslev, Ove Pedersen i Stautrup, Jacob Christensen i Viby.

Den dag var intet at bestille.

Tirsdag d. 3 februar 1680
Birkefogeden, Tingskriveren, Jørgen Jensen i Viby, Rasmus Michelsen i Åbo, Søren Vesten, Søren Rasmussen, Jens Sørensen , Jens Jensen ibd, Peder Jensen i Kolt, Jens Skriver i Viby, Peder Simonsen ibd.

Samme dag intet at bestille.

Tirsdag d. 10 februar 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Tingmænd: Rasmus Michelsen i Åbo, Søren Vesten ibd, Jens Sørensen i Viby, Peder Simonsen ibd, Jens Sørensen Vesten i Åbo, Jens Jensen, Søren Rasmussen ibd.

Intet at gives beskreven.

Tirsdag d. 17 februar 1680
Rubert Frederiksen i Holme den dag forordnet udi birkefogedens sted, Niels Willadsen, tingskriver, og Jens Eskesen i Viby.
Otte mænd: Knud Sørensen i Viby, Rasmus Poulsen, Søren Poulsen, Niels Sørensen, Mogens Nielsen, Rasmus Pedersen, Michel Andersen alle i Viby og Søren Jensen i Stautrup.

** Knud Michelsen i Ravnholt æskede vidne. Knud Michelsen for retten fremstillede tvende varselsmænd, Søren Jensen i Ravnholt og Rasmus Poulsen ibd, som under ed efter recessen afhjemlede, at de i dag 14 dage forleden varsel gav til hus og bopæl Maren Laursdatter i Århus med hendes lavværge og søn Laurs Andersen og Oluf Michelsen ibd, så og Morten Michelsen i Pøel, Michel Michelsen i Pedholt, Peder Erichsen ibd, Maren Michelsdatter i Synnedrup

fol 262b

med sine børn og lavværge, i lige måde afhjemlede de at de udi dag 8 dage varsel gav Poul Rasmussen i Ravnholt, Laurs Michelsen og ung Laurs Michelsen og Jens Jensen i Tiset, for denne kontrakt og imellem forhandling her i dag at tage beskrevet. Sig udi rette fremstillede efterskrevne dannemænd, nemlig Morten Michelsen i Pøel, Erich Nielsen i Ravnholt, Jens Michelsen ibd og Jens Jensen i Tiset, vant og kundgjorde, at de udi venlig kontrakt og forhandling haver været overværende at skifte og forhandle imellem Poul Rasmussen og Knud Michelsen efter en udi rette lagt underskreven kontrakt på stemplet papir, ord efter andet så formeldende: Anno 1669 den 25 september haver vi underskrevne mænd, Morten Michelsen i Pøel, Michel Michelsen i Pedholt, Erich Nielsen og Jens Michelsen i Ravnholt, Jens Jensen i Tiset, skiftet og delt den gård, som Poul Rasmussen i Ravnholt ibor, imellem fornævnte Poul Rasmussen og Knud Michelsen ibd, gård og gårdsted, ager og eng, skov og mark, som følger: Poul Rasmussen den vestre ende af stuehuset til mellemskellet imellem storstuen og lillestuen, det vestre hus, den vestre ende af den søndre lade, 6 binding, toften, det hus som Jens Skrædder ibor, den nordre kålgård, det jord bag det vestre hus i skoven, Wulfsballeskiftet, den østre ende af Eskeskiftet til den vej, som går tværs over, den søndre ende efter bækken og til den vej, som går fra Ballen. Den nordre mark pløje- og engjord, det søndre jord engskifte på Ballen, en blok i Kurresnub, den vestre af de tre i Bredballe, en ved egebundskoven, en tværs for Eskeskiftet, Bassi ager, Smedehusager, den vestre af de 3 agre under Bjerget, Vangagre, den vestre Hebtornsager, det vestre varp på Siigsbank, en blok ved Morten Poulsens toft, den vestre Ballekams ager, to agre østen Ingerslev mølle, Lammesager, Kællingestiager, en ved Tingskoven, Aldrup mark, den østre og den vestre på Møllebakken, Kirkemarken, de to vestre agre, som vender på Niels Pedersens toft, en kile ved Tingskoven, to blokke i Rugballe, en ved Vandstedet, en ved Hedegårds toft, den vestre ende af den ved Tokile til midten, den søndre ager ved Pastorens Høj, en blok sønden højen, en på Ringebjerg, Borrehøjsager, tre blokke ved Mustrupvejen, den vestre ende af den ved Skærshøje til engjorden, en på Ulfeld, dem som alle på Lerfaldet, to agre ved den nordre ende ved Testrup Have til Sti?mose. Derimod skal Knud Michelsen have den østre ende af stuehuset, korsstuen og bryggerset, det østre hus, den østre ende på den søndre lade, syv binding, og køring til hans lade i toften, Peder Skrædders hus, abildhaven, den østre kålgård,

fol 263a

skoven, det skifte ved Tueskær, den vestre ende af Eskeskiftet, Kæpstokhalle skiftet, den nordre ende af Eske. Pløje- og engjord i den nordre mark, det nordre stykke eng og en blok på Ballen, de to Østeragre, den ene vender på Tueskær, en blok i Skovkrogen i Bredballe, Balsager, de to østre agre under Bjerget, det østre varp på Siigsbak, Hebtornsager, kilen, den østre Ballekamsager og kilen, Todalsager, Keldsager, to blokke ved Havreballe bæk, Aldrup mark to agre som er tilhobe på Møllebakken, en blok ved møllelaget, Kirkemarken en blok på Prudsholm, den østre af de 3 agre som vender på Niels Pedersens toft, en blok ved Kirken, en ager på Rugballe, en ved Tiset Høje, en vender på Tiset Hedegårds toft, den østre ende af vangen ved Tueskær, den søndre mark en ager vender på Jens Jensens høfte i Tiset, to agre vender på Torstenshøj, Vejesager, Krogager, en ved Gammeldam, fire blokke ved Testrup Have, en ager ved Mustrup forte, et stykke ved Hedegårds Krog. Og skal have eng for sin jord uden for de 3 agre i Bredballe. Hvis jord som ikke heri er indført skal de have ligeberettiget. Og skal Poul Rasmussen have sønder- og vester- og Knud Michelsen nordre- og østre-, hvilket i sandhed så er passeret, fast og uryggeligen at holde og efterkomme, vidner vi med vores egne hænder underskrevet, datum Ravnholt 25 september 1669. PRS, Thomas Jensen eghd, Poul Jensen eghd, så som samme kontrakt og forhandling indeholdt og udi sig selv formeldte for retten læst og påskrevet. Foreskrevne enhver for sig vant tilstede og afhjemlede at være imellem parterne passeret som forommeldt. De anrørende som haver fået varsel blev påråbt, om nogen var som havde noget at svare eller ville have hertil genpart, og ingen lod sig tilkende.

** Anders Nielsen i Ormslev efter opsættelsesformelding den 20 januar, gældssag anlangende, ingen svar. Fremdeles opsat udi 14 dage.

Tirsdag d. 24 februar 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Peder Nielsen Godsen i Viby, Peder Jensen Hansen, Knud Sørensen, Rasmus Poulsen, Rasmus Sørensen, Søren Mortensen, Michel Andersen alle ibd, Peder Jensen i Holme.

** Morten Michelsen i Pøel, æskede lovbudsvidne. Morten Michelsen erbød sig udi rette og fremstillede varselsmænd, Søren Jensen i Ravnholt og Rasmus Poulsen

fol 263b

som afhjemlede efter recessen, at de i dag 3 uger forleden til hus og bopæl varsel gav Maren Laursdatter i Århus med hendes lavværge og søn Laurs Andersen, og Oluf Michelsen ibd, så og afhjemlede, at de i dag 14 dage varsel gav Poul Rasmussen i Ravnholt og sin hustru Ingeborg Knudsdatter og børn, Laurs Michelsen i Ravnholt, Jens Jensen i Tiset på sin hustru Maren Michelsdatters vegne. Og efter kald og varsel afhjemlet var, Morten Michelsen for retten fremlagde en underskrevet fuldmagt ord efter andet så formeldende: Fuldmagt giver vi efterskrevne, Morten Michelsen i Pøel til at lovbyde al den lod og part, som Helle Laursdatter haver arvet efter hendes sl fader Laurs Poulsen og moder Mette Rasmusdatter, som boede og døde i Ravnholt, i den gård i Ravnholt, som Poul Rasmussen og Knud Michelsen ibor, nemlig Michel Michelsen i Pedholt på sine egne og hans søster Maren Michelsdatter i Synnedrup og hendes børns vegne, Peder Erichsen i Pedholt på hans datters vegne, al den lod og part, som vi haver arvet efter vores sl moder i fornævnte gård. Deslige Oluf Michelsen i Århus og Laurs Michelsen i Ravnholt, al den lod og part, som vi haver arvet efter vores sl fader Michel Laursen, som boede og døde i fornævnte gård, Jens Jensen i Tiset på hans hustru Maren Michelsdatters vegne, de tre parter af alt hun haver arvet efter hendes sl fader Michel Laursen i fornævnte gård. Til vitterlighed haver vi underskrevet, 17 februar 1680, Michel Michelsen eghd, PES, Oluf Michelsen eghd, LMS, Jens Jensen eghd. Så som samme fuldmagt udi sig selv indholder for retten læst og påskrevet blev, hvorefter Morten Michelsen af Pøel nu som tilforn to tingdage og i dag 3 ting lydeligt efter loven og med fuldmagt haver lovbuden alle fornævnte lodder og parter i den gård, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og bedst betale. Så for retten fremstod Knud Michelsen af Ravnholt, derfor frembød sølg og penge, og var til vedermålsting, så og hørte denne lovbudsvidne gik beskrevet.

Tirsdag d. 2 marts 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Pedersen i Viby, Rasmus Jensen Amdi, Rasmus Poulsen, Knud Sørensen, Rasmus Pedersen, Søren Poulsen og Niels Sørensen alle ibd og Michel Sørensen i Kolt.

** Thomas Erichsen i Ravnholt æskede vidne. For retten fremkom Poul Nielsen i Hørning og udi hånd tog Thomas Erichsen, kendte sig at have annammet børnegods, 19 dlr, som sl Niels Erichsen i Ingerslev efter deres sl fader over skifte er tilkommen, den 3 februar sidst afvigte, for hvilket børnegods

fol 264a

Poul Nielsen lovede at holde Thomas Erichsen uden skade og skadesløs for udi alle måder, og det at holde de tilfaldene børn til gavn og bedste. Og var Poul Nielsen med Thomas Erichsen og de 8 mand til vedermålsting.

** Anders Nielsen i Ormslev, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse af 20 januar 1679 formeldende da at have bevist med stævningsmænd Niels Andersen i Ormslev og Jens Poulsen ibd, som afhjemlede efter recessen, at de da 8 dage tilforn til hus og bopæl kaldte og lovligt stævnede Maren Jensdatter sl Oluf Nielsens efterleverske i Ormslev med hendes lavværge for dom. Saggav hende for børnepenge, 16 dlr, hun skyldig er bleven. Satte udi rette om jo Maren Jensdatter pligtig er og bør inden 15 dage at betale sin gæld eller derfor at lide nam. Ingen svar, sagen opsat i 4 uger og igen optagen udi 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag. Anders Nielsen nu som tilforn var endelig dom begærende. Da efter tiltale, og som for mig bevises, at sl Oluf Nielsens efterleverske Maren Jensdatter med sin lavværge findes lovligt at være indstævnet, og i dag ej mødt til nogen erklæring eller genmæle, nu sagen udi fulde 6 uger har været optagen, da vides ej rettere herom at kende, end at Maren Jensdatter jo pligtig er og bør at betale til Anders Nielsen som er ret forordnet værge for sl Søren Nielsen Smeds børn inden 15 dage eller derfor at lide nam.

Tirsdag d. 9 marts 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Eskesen i Viby, Jørgen Jensen, Michel Andersen, Rasmus Poulsen, Niels Sørensen, Knud Sørensen, Søren Poulsen, Rasmus Pedersen alle ibd, Morten Poulsen i Stautrup.

** Jørgen Jensen i Viby på velfornemme Jens Knub, KM amtsskriver hans vegne, æskede vidne. Jørgen Jensen på velb. hr amtsskrivers vegne for retten fremlagde en af ham underskrevet opbydelses- og tilbydelsesseddel, ord efter andet så formeldende: Så som under Havreballegårds amt, Ning herred, findes tvende kirkejorder, som udi nogle år haver ligget øde, hvilke imod de KM anbefalede contributioners afklaring hid indtil ikke haver kunnet udlejes, lige vel de samme årligen er bleven til tinget opbudt, da begæres

fol 264b

hermed bemeldte øde jorde at opbydes, om nogen sig dem for contributionernes afklaring nuværende år vil antage for hvis hartkorn de udi matriklen forefindes, nemlig Kolt sogn og by, Peder Rasmussen af en kirkeskyld, Endslev, Peder Madsen af en præsteskyld. I fald ingen var, da efter dette således ret til tinget er passeret, begæres tingsvidne på ustemplet papir at tages herefter beskrevet, som mig med dette læst og påskrevet igen kan tilstiles. Århus 16 februar 1689, Jens Knub. Så som samme seddel formeldte, som nu i dag til fjerde ting på amtsskriverens vegne er bleven læst og påskrevet, hvorefter Jørgen Jensen på amtsskriverens vegne lydeligt for retten nu fjerde ting, næst foregående trende tingdage gjort haver, opbød og tilbød om nogen var som sig samme kirkeskyld vil imod contributionernes erlæggelse antage. Og som ingen fremkom, var Jørgen Jensen herefter tingsvidne begærende.

Tirsdag d. 16 marts 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og delefoged Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jens Thomasen i Viby, Eske Jensen, Niels Sørensen, Jens Jensen, Jens Olufsen, Oluf Laursen, Laurs Sørensen, Peder Jensen alle ibd.

** For retten skikket velb. Constantin von Marselis hans vise bud Søren Christensen, æskede vidne. For retten fremkom Peder Jensen Skrædder og hans hustru Birgitte Jensdatter tilforn boende i Stautrup, og nu boende i Stjær, og bekendte sig og sine arvinger af ret vitterlig gæld skyldig at være til velb. Constantin von Marselis kapital, et halvt hundrede rigsdaler, for hvilke 50 rdl hovedstol Peder Jensen og Birgitte Jensdatter nu udi hånd tog Søren Christensen på velb. hr Marselis vegne og med sammenlagte hænder udi lovlig tingslyd pantsatte til et brugeligt pant fra sig og deres arvinger og til velb. Constantin von Marselis og hans arvinger al Birgitte Jensdatters anpart udi den halve selvejerbondegård i Stautrup, som Peder Jensen og Birgitte Jensdatter påboede, som er halvparten af de fem syvendedele af fornævnte halvgård med al dens rette tilliggende både i by, skov og mark, intet undtagen, hvilket pant Constantin von Marselis og hans arvinger sig udi alle måder må sig nyttig gøre, indtil han af Birgitte Jensdatter eller hendes arvinger igen de 50 rdl afbetalt, den første skilling med den sidste. Dog skal Peder Jensen eller hans hustru

fol 265a

Birgitte Jensdatter eller deres arvinger aldeles ingen rente give af fornævnte kapital, så længe velb. Constantin von Marselis fornævnte halvparten fem syvendedele udi halvgården til brugelig pant udi brug haver, skal og Peder Jensen og hans hustru B.J. udi midlertid være fri for al kongelig tyngde, som af fornævnte parter falde kan. Og når enten af parterne samme kapital ej længere således vil lade blive bestående, da skal hver andre et fjerdingår tilforn lovligt lade advare og opsige, efter hvilken opsigelse Peder Jensen og hans hustru Birgitte Jensdatter eller deres arvinger skal forpligtet være, til gode rede at betale velb. Constantin von Marselis eller hans arvinger overskrevne kapital udi gode gangbare mønter, som det sig bør. Skete det så, at Peder Jensen og hans hustru B.J. eller hendes arvinger fandtes forsømmelig og ikke efter slig lovlig opsigelse til gode rede nøjagtig afbetaler, da skal velb. Constantin eller hans arvinger med dette brevs kraft frit stande fornævnte parter udi fornævnte gård for evig ejendom, så alting skal være og blive velb. Constantins uden skade og skadesløs udi alle måder. At så for retten ganget og passeret er, haver vi, Peder Jensen hans segl påtrykt og trykket vores signetter her nedenfor. Havreballegårds birketing år og dag som foreskrevet står.

** Peder Jensen Skrædder tilforn boende i Stautrup, nu boende i Stjær, æskede vidne. Peder Jensen for retten nu i dag leverede til Jørgen Jensen i Viby en kontrakt oprettet imellem Morten Poulsen i Stautrup og Birgitte Jensdatter og hendes børn anlangende den halve selvejergård i Stautrup, Morten Poulsen påbor, af dato 17 november 1674. Nok et andet tingsvidne af Havreballegårds birketing udstedt den 21 juni 1670 også fornævnte gård angående, hvilke tingsvidner Jørgen Jensen haver at holde, de vedkommende til bedste.

** Knud Michelsen i Ravnholt på sin egen og hustru Mette Jensdatters vegne, skøde. For tingsdom fremstod Morten Michelsen i Pøel på sine egne vegne så og fremlagde en skriftlig fuldmagt, ord efter andet så formeldende: Fuldmagt giver vi underskrevne Morten Michelsen i Pøel, til at skøde og afhænde fra os og vores arvinger, fødte og ufødte, al den lod og part vi haver arvet efter vores sl moder Helle Laursdatter, som boede og døde i Ravnholt, og hun arveligt er tilfalden efter hendes sl forældre i den gård i Ravnholt, som Poul Rasmussen og Knud Michelsen ibor. Deslige Oluf Michelsen i Århus, ung Laurs Michelsen i Ravnholt,

fol 265b

al den lod og part som vi haver arvet efter vores sl fader Michel Laursen, som boede og døde i fornævnte gård, dernæst Jens Jensen i Tiset på hans hustrus vegne, de 3 parter af al det som hun haver arvet efter hendes sl fader Michel Laursen i fornævnte gård. Til vitterlighed vores egenhændige underskrift, datum Pedholt 14 marts 1680. Michel Michelsen eghd, på min søsters vegne Maren Michelsdatter M. Michelsdatter eghd, PES, Oluf Michelsen eghd, LMS, Jens Jensen eghd, så som samme fuldmagt indeholdt og formeldte, og efter at samme fuldmagt var læst og påskrevet, fornævnte Morten Michelsen på sine egne vegne, Peder Erichsen i Pedholt på sin datter Helle Pedersdatters vegne, Jens Jensen i Tiset på hans hustru Maren Michelsdatters vegne, Michel Michelsen i Pedholt på hans egen og søster Maren Michelsdatter i Synnedrup og hendes børns vegne, Oluf Michelsen i Århus på sine egne vegne, og ung Laurs Michelsen på sine egne vegne. Efter samme fuldmagt Morten Michelsen på sin egen og samtlige deres vegne udi hånd tog Knud Michelsen, med sammenlagte hænder, med velberåd hu, ja og samtykke, aldeles solgte, skødede og klarligen afhændede fra dem og deres arvinger, fødte og ufødte, og til Knud Michelsen og hans hustru Mette Jensdatter og deres arvinger alle de lodder og parter hver af dem kan være berettiget og arvelig tilfalden udi den gård i Ravnholt, Poul Rasmussen og Knud Michelsen påbor, til evindelig ejendom at have, nyde, bruge og beholde, være sig udi gård og gårdsted, huse og bygning, ager og eng, skov og markjord, forte og fælled, fiskevand og fægang, vådt og tørt, tørveskær og lyngslet, med al sin tilliggende ejendom, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder. Og bekendte Morten Michelsen på sin egen og deres vegne, efter fuldmagten, enhver af dem efter deres egen gode vilje og nøje, at have annammet og oppebåret af Knud Michelsen og hans hustru Mette Jensdatter sølv, penge, fyldest og fuld værd, så de takkede for god og redelig betaling i alle måder. Og bepligtede dem at fri, frelse, hjemle og fuldkommeligen tilstande Knud Michelsen og hans hustru Mette Jensdatter og deres arvinger alle fornævnte lodder og parter i fornævnte gård med al sin rette tilliggende ejendom fri for alle og hver mands hinder, genkald eller tiltale, som nogen derpå efter denne dag kan påtale med rette. Og dersom så skete, som ej formodes, at samme lodder og parter blev Knud Michelsen i nogen dom afvunden formedelst nogen af deres vanhjemmels skyld, da bepligter de dem, enhver for sig og deres arvinger, at erlægge med så gode lodder og parter i by og mark, så vel belejlig, inden seks samfulde uger dernæst efterkommende, og holde Knud Michelsen og hans hustru og deres arvinger det skadesløs i alle måder. Og blev bevist med lovbudsvidne, at fornævnte lodder og parter i fornævnte selvejerbondegård efter loven lovlig at være lovbuden og siden skødet, som det sig bør. Til ydermere forsikring haver Morten Michelsen trykket sin signet ved.

fol 266a

Tirsdag d. 23 marts 1680
Birkefogeden, Tingskriveren og Rubert Frederiksen i Holme.
Otte mænd: Jørgen Jensen i Viby, Jens Sørensen, Laurs Skytte, Poul Jensen, Peder Jensen Høffsen, Thomas Jensen ibd, Peder Jensen i Holme, Knud Michelsen i Ravnholt.

Fornævnte dag var intet at gives beskrevet.

SLUT

blomst


1664-65
1672-75
1676-80
1701-03
1704-05
1706-08

Index

Marselisborg Birketing

Forbehold for tyrk- og læsefejl
Rettelser modtages gerne
Opdateret d. 13.7.2011
c