s
Uddrag af
Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E)
Ning herred
1704-05

blomst


1664-65
1672-75
1676-80
1701-03
1704-05
1706-08

Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1704

fol 141b

Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Poul Christensen i Spørring, Mads Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen ibd og Søren Pedersen af Viby.

** Mons Anders Sønderborg af Århus fremkom for retten og begærede efterskrevne gavebrev læst, påskrevet og protokolleret, lyder ord efter andet således: No 2. Jeg, Sophia Elisabeth Charisius sl baron Constantin von Marselis efterlevende friherreinde til Marselisborg, frue til Stadsgård og Nygård kendes og hermed vitterligt gør, at jeg har givet og foræret, så som jeg hermed giver og forærer, til min sl herres navns ihukommelse, ærlig og agtbare mand Anders Jacobsen Sønderborg hans mindste søn, som jeg udi Århus domkirke sidst afvigte 10 marts selv holdt over dåben og lod kalde efter min sl herre Constantinus, en kapital af to hundrede rdl, som jeg selv så længe jeg lever med 5 procent årlig vil forrente, hvilken rente til barnets nytte skal anvendes, og når jeg engang ved døden måtte afgå, skal mine arvinger være obligeret fornævnte kapital 200 rdl udi gode og gangbare kroner til Constantinus at betale, og ellers hjælpe ham frem i alt hvad de kan, at han kunne blive befordret. Men skulle samme lille Constantinus imens jeg lever bortdø, så vil jeg dog så længe jeg lever forblive ved forommeldte rente til hans liden broder Simon Jacob, og den ovenstående kapital skal efter min død udi lille Constantinus sted udgives, nemlig 100 rdl til forældrene og det andet 100 rdl til Simon Jacob. At jeg dette foromskrevne i alle punkter vil have holdt og efterlevet, haver jeg til bekræftelse dette med egen hånd underskrevet og mit signet hostrykt, så og min

fol 142a

lavværge dr Johan Braem, superindendent over Århus stift, med mig til vitterlighed at underskrive. Stadsgård 21 april 1702. J. Braem, S.E.C.S. baron Marselis. Efter min kvitterings formelding til velb friherreinden dat. Constantinsborg 24 september 1703 har hendes velb. ladet betale den første års rente ved mons Niels Hansen Heyde med rede penge, 10 rdl. A. Sønderborg.

Tirsdag 15 januar 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen alle af Spørring.

** Hieronimus Donathan, sognedegn til Adslev og Mesing sogne, fremkom for retten og i rette lagde en skriftlig stævning af dato Vejlby 19 december 1703 med kaldsmændenes påskrift, at den lovligt var forkyndt for sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, som for retten blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Dernæst i rette lagde tvende tingsvidner, det første af dato Hjelmslev herred, Skanderup og Ry birketing 8 oktober 1703, det andet af dato 12 november fornævnte herreds og birketing fornævnte år udstedt, som for retten begge blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Dernæst satte Hieronimus Donathan i rette, at eftersom han nu her for retten med tvende tingsvidner udførlig har demonstreret og forklaret, hvorledes han af sr Peder Helles er vorden overfalden den 14 september sidstafvigte udi sr Oluf Byrgesens hus i Skanderborg, og hvad skade han deraf var beføjet, replicerede Hieronimus Danothan at kunne eragtes af det syn, som findes indført i det her for retten læst og producerede tingsvidne af 8 oktober, så formoder han her på dommerens lovmæssige kendelse, og sr Peder Helles derforuden måtte vorde tilkendt ham processens

fol 142b

bekostning, som han gav til kende kunne beløbe sig til 10 rdl, hvorpå han var dom begærende. Peder Jensen Bonde i Lisbjerg mødte på sr Peder Helles vegne og begærede kopi af forindførte stævning til videre sagens besvarelse. Sagen opsat i 4 uger.

** Efter 3 gange påråbelse, om nogen var, som havde videre for retten at bestille, så rejste birkefogeden sig af sit sæde og sættefogeden Jens Poulsen i Vejlby satte sig udi hans sted. Dernæst fremlagde birkefoged Jørgen Nielsen boende i Vejlby en skriftlig stævning under rettens segl udstedt, dateret Vejlby 19 december 1703 med dets påskrift 22 december næst efter lovligt for den vedkommende Hans Caspersen, byens tjener udi Århus, og hans hustru at være forkyndt, hvilken stævning her i dag for retten blev læst og påskreven og videre ord fra ord i akten skal vorde indført. Og blev Hans Caspersen og hans hustru 3 gange lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som havde noget imod det givne stævnemål at disputere, men ikke de mødte. I lige måde oplæste Jørgen Nielsen her for retten en special opskrift på en stor del sølv og andet, som hans hustru Birgitte Elisabeth Michelsdatter ulovligt skal være frakommet af hans logement, stue og værelse hos velagte Laurs Rasmussen boende ved Mindet udi Århus, hvilken opskrift ord fra ord udi tingsvidnet skal vorde indført. Dernæst fremstillede han her for retten efterskrevne vidner, nemlig Niels Amletzbøll, logerende til Maren Todbjergs udi Århus, som vant ved ed, at han ungefær en 14 dage før jul sidst forleden fulgtes med bemeldte Jørgen Nielsen ind til byens tjener udi Århus, fornævnte Hans Caspersen, hvor der udi huset efter Jørgen Nielsens begæring blev fremvist både af manden og konen en grønstribet nattrøje og tvende stykker bånd, det ene med sølvblommer og det andet stribet, hvilket Jørgen Nielsen

fol 143a

på hans hustrus vegne vedkendtes hende ulovligt med mere at være frakommen, hvortil Hans Caspersen svarede, at han havde fået det i betaling hos en kvindeperson, som nogen tid tilforn stod udi halsjernet der udi byen og blev byen forvist, og samme tid spurgte Hans Caspersen Jørgen Nielsen, om hans hustru ikke også havde mistet en sort krepeskjole, hvortil Jørgen Nielsen svarede jo. Og ydermere tilstod Hans Caspersen, at hans kammerat Jacob N havde og fået noget af fornævnte kvinde, som stod udi halsjernet, nemlig iblandt andet en sortblommet floreskappe til hovedet med mere, som han ikke ville navngive. Videre vidste han ikke. Laurs Rasmussens hustru i Århus, Anne Kirstine Thomasdatter, vant ved ed efter loven, at næst forleden juleaften var fornævnte Hans Caspersens hustru udi hendes hus, og da havde hun den foromvundne grønne nattrøje på, som vidnet fuldkommen kendte at have været Jørgen Nielsens hustrus trøje. Videre vidste hun ikke. Dernæst fremstod Maren Nielsdatter og Anne Rasmusdatter, begge logerende i Århus, som enhver for sig vant, at de begge 8 dage før jul var udi Hans Caspersens hus, og da begærede hos ham og hans hustru, at de ville lade dem se en grøn nattrøje, som skulle være Jørgen Nielsens hustrus, så kunne de lettelig kende den og havde kendt den nogle år tilforn, hvortil de begge, mand og kone, svarede nej, de havde vist den frem udi borgmesterens hus, nu ville han ikke vise den frem mere. Videre vidste de ikke, hvorefter Jørgen Nielsen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 22 januar 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen alle af Spørring.

** Læst en forordning om slagsterminernes ud??test udi Fyn og Nørrejylland, København 24 november 1703.

fol 143b

** Den sag angående Rasmus Todbjerg i Trige og hans tjenestekarl for ulovligt skovhug er fremdeles opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dagen.

Tirsdag 29 januar 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Simon Christensen alle ibd.

Tirsdag 5 februar 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen alle ibd.

** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, æskede dom efter forrige førte syn og tingsvidne samt i rette sættelse og opsættelse angående ulovligt skovhug begået udi Trige skov på Rasmus Todbjergs tilliggende gårds skovpart, men eftersom Rasmus Todbjerg ej endnu har været af den førlighed, at han kunne tale med sit høje herskab derom, ikke heller synet eller tingsvidnet af tingbogen at være udskrevet til herskabets nærmere oplysning, hvorfor begæres af Mogens Jensen Ladefoged på Marselisborg på Rasmus Todbjergs vegne, at denne sag endnu måtte hvile udi 14 dage, hvilket Peder Jensen Bonde på det høje herskabs vegne og tilstod. Efter begæring opsat i 14 dage.

Tirsdag 12 februar 1704
Den dag i dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen alle ibd.

** For retten comparerede Hieronimus Danothan, degn til Adslev og Mesing sogne, og gav til kende, at som han tirsdagen den 15 januar med 2 tingsvidner udførligt haver demonstreret, hvorledes

fol 144a

han af sr Helles, forvalter på Constantinsborg, fredagen 14 september udi sr Oluf Byrgesens hus i Skanderborg voldeligt med hug og slag er vorden overfalden, hvorpå han da protesterede dommerens lovmæssige kendelse, men som dommeren til i dag opsatte sagen, formoder han endnu som tilforn efter lovlig stævnemål og protestation, hvilket her for retten er vorden demonstreret, en lovmæssig kendelse. Og blev Peder Rasmussen Helles 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville svare, men ingen fremkom. Fremdeles opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dag.

Tirsdag 19 februar 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen alle ibd.

** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og lod oplæse et tingsvidne af dato 4 december 1703 såvel som i rette sættelse og opsættelse angående ulovligt skovhug, som Rasmus Todbjergs tjenestekarl af Trige udi hans madfaders Rasmus Todbjergs egen nærværelse haver begået udi Trige skov efter derom fornævnte tingsvidnes udførlige formelding, hvorefter Peder Jensen Bonde endnu som tilforn var en endelig dom begærende. Og blev fornævnte personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Efter tiltale og denne sags beskaffenhed og som med vidnesbyrd og frapantet økse udi Trige skov er bevisliggjort, at Rasmus Todbjerg i Trige og hans tjenestekarl Jens Andersen haver været udi bemeldte Trige skov at hugge små risbøge, at samme og tjenestekarl Jens Andersen her for retten har tilstået at være sket efter hans husbonds Rasmus Todbjergs vilje og begæring, så og var udi skoven med ham; da som sagen til i dag, 6-ugers dag, har været udi opsættelse og ingen af dem er mødt

fol 144b

her imod at svare, så dømmes fornævnte Rasmus Todbjerg og hans tjenestekarl for det skovhug, de uden det høje herskabs forlov og tilladelse beganget haver efter KM allernådigste lov og skovforordning samt at gøre herskabet billigt afbigt og betale processens omkostning inden 15 dage under lovens eksekution.

Tirsdag 26 februar 1704
Jens Poulsen i Vejlby den dag i dommerens sted, Jørgen Sørensen i Holme i skriverens sted og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen alle ibd.

** På velagte Jens Jacobsen Skivholme, borger og handelsmand udi Århus, hans vegne fremkom Laurs Pedersen ibd, som fremstillede 2 kaldsmænd, Thøger Sørensen og Jørgen Sørensen begge tjenende sr Skivholme, hvilke efter loven hjemlede kald med 14 dages varsel til hus og bopæl til efterskrevne, de myndige for sig selv, de umyndige med deres lavværge, for dom her til birketinget at lide for hvis enhver af dem til bemeldte Jens Jacobsen skyldig er, som er efterskrevne, Niels Pedersen i Brendstrup, Søren Mogensen i Lisbjergs søn Mogens Sørensen i Trige, Peder Kirkegård i Lisbjerg, Jens Michelsen ibd, Rasmus Hårups enke i Skejby, ung Rasmus Rasmussen ibd, Niels Ovesen i Vejlby, Jens Christensen med sin datter Ellen Jensdatter, Peder Sørensen ibd, Peder Smeds enke i Brabrand, Jens Smed i Viby, Peder Kaa i Edslev, hvorefter Laurs Pedersen satte udi rette, de indstævnede uden videre opsættelse inden 15 dage tillige med processens omkostning vorder tilfunden at betale, og begærede dommerens kendelse.

fol 145a

Opsat i 6 uger.

** For retten comparerede Hieronimus Danuthan, sognedegn til Adslev og Mesing sogne, og gav til kende, at som han her for retten tirsdag 15 januar sidstafvigte ved 2 tingsvidner udførligt demonstrerede og forklarede, hvorledes han fredag 14 september udi sr Oluf Byrgesens hus i Skanderborg er bleven voldeligt overfaldet uden ringeste årsag med hug og slag, som han replicerede. Ydermere af synet, som findes indført i tingsvidne af 8 oktober, som her for retten er læst, hvilken forindførte overlast sr Peder Rasmussen Helles, forvalter på Constantinsborg, imod ham skal have begået, hvorpå han da var dommerens retmæssige kendelse begærende, men som dommeren da behagede at opsætte sagen i 4 uger, som var til 12 februar, og da videre blev opsat af fogeden Jens Poulsen til i dag, som nu er 6-ugers dagen, sagen haver standen i opsættelse, så formoder citanten endelig dom, såsom nu hans kontrapart haver haft tid nok at føre hvis, han kunne have imod samme sag at svare. Opsat i 14 dage.

Tirsdag 4 marts 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Anders Sørensen, Laurs Andersen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen alle ibd.

Tirsdag 11 marts 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Thomasen og Peder Christensen alle ibd.

** sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Hieronimus Danuthan til Adslev og Mesing menigheder fremkom for retten og æskede dom udi den sag imellem citanten kontra mons Peder Helles på Constantinsborg og var uden videre opsættelse dom begærende, så som det er i dag 8 uger siden i rette sættelse skete. For det øvrige ville Hieronimus Danuthan

fol 145b

have sig sine prætentioner forbeholden til dommeren i sin tid, fordi han har opsat sagen imod hans vilje og over den tid, som loven determinerer, og var endnu som tilforn endelig dom begærende. Og blev Peder Rasmussen Helles 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom, som hertil havde noget at svare. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som Hieronimus Danuthan, degn til Adslev og Mesing sogne, søger og tiltaler mons Peder Helles, fuldmægtig ved Constantinsborg, for dom, angående overfald, som degnen af ham udi sr Oluf Byrgesens hus i Skanderborg skal være sket, da som med tvende tingsvidner udstedt af Hjelmslev herred, Skanderborg og Ry birkers ting 8 oktober og 12 november 1703 her i dag for retten såvel som i dag 8 uger, da kald og varsel blev afhjemlet, læst og påskrevet, klarligt bevises, at mons Peder Helles haver tilføjet degnen nogle slag med sin kæp, men ingen af vidnerne at have set noget blod eller blodige sårmål på degnen, som synsmændene har afhjemlet, da han kom til dem at lade sig syne, som samme tingsvidne i sig selv vidtløftigt formelder, og som sagen nu 3 sinde har været udi opsættelse, først i 4 uger, dernæst 14 dage, som var til 6-ugers dagen (da jeg formedelst lovlig forhindring ej kunne betjene retten og således af sættefogeden Jens Poulsen i Vejlby, som sagen ej var bekendt, blev optaget i 14 dage, som er til i dag). Imidlertid haver mons Peder Helles aldeles intet indgivet udi retten sig til nogen befrielse i nogen måder, så i hvor vel samme slagsmål er sket i et værtshus, ved en druk, som meldt er,

fol 146a

og af degnens egen forhvervede tingsvidne ses kan, at han selv moxen har givet årsag til samme aktion, i det han ikke en, men nogle gange, nægtede at sige hvem han var, og ej ville være sit embede, langt mindre sit navn bekendt, dog alligevel tør jeg mig ikke understå efter KM allernådigst udgangne lovs indhold anderledes der udi at kende og dømme, end at bemeldte mons Peder Helles jo bør efter lovens anledning at bøde for samme begangne stavhug samt processens omkostning at betale til degnen.

** Efter 3 gange påråbelse rejste birkefogeden sig af sit sæde og sættefogeden Jens Poulsen i Vejlby satte sig igen. Dernæst fremstod for retten birkefoged Jørgen Nielsen i Vejlby, som i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig stævning ord efter andet så meldende: No 19. Jens Poulsen boende udi Vejlby anordnet sættefoged i retten i dommers sted til Marselisborg birketing at betjene, gør vitterligt at for mig haver berettet velforstandige mand sr Jørgen Nielsen, birkefoged udi birket, hvorledes han skal være forårsaget at udgive denne min stævning, dermed at lade Eder, Inger Bondesdatter udi Århus, med Eders mand og forsvar, personligt indkalde at møde for mig udi retten til fornævnte Marselisborg i dag 14 dage den 11 marts førstkommende, imod vidnesførelse på en del Eders bekendelser angående noget løsøre af adskillig slags, så som en kort silke- og strikkelsnattrøje, skørter, silke- og strikkelsstrømper tillige med en del linnedtøj med mere, som citanten beklager sig ham ulovligt at være frakommet udi Århus, samt til spørgsmål at svare, som I da eller siden ved Eders korporlige ed vil og kan verificere med en god samvittighed sandt at være, med forklaring af hvem, I samme gods og løsøre bekommet haver, og hvor det siden er solgt eller blevet af, med videre hvis I kan vorde tilspurgt til sandhedens oplysning. Herom at vidne stævnes til

fol 146b

bemeldte tid og sted at møde velforstandige mand hr Peder Sørensen, prokurator, og hans kæreste Anne Andersdatter, item Jens Sørensen Tømmermand og hans hustru Mette Nielsdatter, så og Karen Ritmesters med hendes lavværge, alle af Århus, at I forsonligen vil bekvemme Eder og behage at møde, Eders sandhed at vidne og til sprøgsmål at svare, hvad enhver af Eder herom kan være bevidst. I lige måde stævnes sl Michel Svolles enke Maren Svolles med Eders lavværge til at fremvise et par sølv skospænder med videre, som I af bemeldte kvinde skal have købt, og da at forklare af hvem, I det skal have bekommet, og således til videre spørgsmål at svare, hvorefter tingsvidne agter at forhverves og tages beskrevet. Vejlby 26 februar 1704. 26 februar er denne stævning af os underskrevne Niels Ovesen og Peder Sørensen her af Vejlby lovligt forkyndt her udi Århus, og det udi enhver indbemeldte deres hus og bopæl, så som til Peder Sørensen prokurator, og talte med hans hustru, hos Jens Sørensen Tømmermand og talte med manden selv, for Karen Ritmesters og talte med hende selv, for sl Michel Svolles enke og talte med hende selv. I lige måde for Inger Bondesdatter og ligeså talte med hende selv, hvilket vi med egne hænders underskrift så sandt hjælpe os gud og hans hellige ånd. Århus ut supra, Niels Jensen Ovesen eghd, Peder Sørensen eghd. Denne stævning for retten læst og påskrevet blev, dernæst blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte, hvorfor dem af retten blev forelagt at møde i dag 8 dage til hvilken tid stævnemålet ved magt bliver.

Tirsdag 18 marts 1704
Den dag udi dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Niels Jensen alle ibd.

Onsdag efter påske 26 marts 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Poul Christensen i Spørring, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Peder Thomasen, Niels Madsen, Rasmus Christensen og Peder Christensen alle ibd.

fol 147a

Tirsdag 1 april 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Peder Thomasen, Anders Sørensen, Jens Sørensen, Niels Madsen og Peder Christensen alle ibd.

** På velb baron Christian Gyldencrone herre til Wilhelmsborg hans vegne for retten fremkom hans delefoged Michel Michelsen boende i Pedholt og æskede vidne på sit høje herskabs bonde Jens Andreasen boende i Mårslet hans vegne. Fremstillede 2 varselsmænd, Laurs Rasmussen i Skåbling og Jens Rasmussen i Pøel i Malling sogn, som afhjemlede ved ed efter loven, at de som i går var 14 dage stævnede og varsel gav Niels Nielsen Soldat tjenende Anders Nielsen i Solbjerg her til tinget i dag for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående Jens Andreasens heste og vogn af Mårslet samt hvis på vognen kunne være, der han antræffede bemeldte Jens Andreasens vogn i Holme krat forleden lørdag aften var 3 uger. I lige måde stævnede efterskrevne vidner, Michel Jørgensens hustru i Holme Johanne Nielsdatter, Christen Laursen og hans hustru Maren Michelsdatter ibd og Michel Jørgensens søn liden Søren Michelsen for deres sandhed her i dag for retten at aflægge om ovenmeldte Jens Andreasens vogn og med påhavende tøj. Niels Nielsen Soldat mødte og tilstod kald og varsel. Dernæst for retten fremstod vidnesbyrd, Christen Laursen boende i Holme, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at som nu på næstafvigte lørdag var 5 uger om aftenen, da kørte han fra Århus noget ud på aftenen, og Niels Nielsen Soldat fulgtes med ham på vognen, og da de kom til Holme krat ved siden på Århusvejen til Holme, stod der en vogn med tvende heste for og tvende par havefjele på og nogle sække lå på vognen, hvilke han ikke dengang så efter hvor mange var, og Niels Nielsen var hos ham ved vognen. Så gik Christen Laursen til sin vogn og bad Niels Nielsen nogle gange, han

fol 147b

skulle komme og følges med ham hjem og lade den vogn stå. Da svarede Niels Nielsen nej, han ville have heste og vogn med sig til byen, den kunne gavne dem en rdl til findeløn, og da svarede vidnet, han ville intet have med det at bestille, og så kørte Christen Laursen og Niels Nielsen fulgte bag efter ham med vognen lige ad vejen til Holme og kørte begge ind i Michel Jørgensens og vidnets gård, og ikke vidnet så nogen var hos Niels Nielsen undervejs, ej heller han fornam, at han befattede sig med noget af det som var på vognen, enten sække eller andet der undervejs. Men da de var kommen i gården med vognen, bad Michel Jørgensen og hans hustru den gl Morten Stakkelsmand om han ville gå ud og tage af vognen og bære det ind, og så gik han ud og hentede et knippe sække, som han slog fra hinanden i stuen, og fandtes at være trende sække. Ydermere forklarede vidnet, at førend Niels Nielsen kørte vognen afsted, sagde han til vidnet, vil du som jeg, så vil vi skaffe vognen, du kan tage den halve part, og jeg den halve part, og hestene må gå. Dertil vidnet svarede nej, det vil jeg ikke. Ydermere vant vidnet, at dengang Niels Nielsen tog afsked, sagde han til vidnet, du skal ikke tale noget om det, jeg sagde til dig om vognen. Videre vidste han ikke, andet end ommeldte heste og vogn samt 3 sække blev annammet om søndag morgen næstefter af Jens Andreasen i Mårslet, som sagde sig at tilhøre bemeldte heste, vogn og sække. Dernæst fremstod Michel Jørgensens hustru i Holme, Johanne Nielsdatter, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at foromvundne tid, noget ud på aftenen, da kom hendes svoger Christen Laursen først i gård og Niels Nielsen bag efter med omvundne heste og vogn, og dengang de kom i gården, gik de ind og lod heste og vogn stå i gården. Samme vogn sagde Christen Laursen han ville intet have med at bestille, og så bad vidnet og hendes mand den gl Morten Stakkelsmand at han skulle gå ud med Niels Nielsen tillige med vidnets datter Maren Michelsdatter og tage ind, hvis som fandtes i vognen. Derefter kom de

fol 148a

ind med de tre sække, som blev udslaget for deres skorstensild og befandtes ikke flere. Ydermere vant vidnet, at hun hørte Niels Nielsen sagde han ville have vognen med sig til Ingerslev eller Solbjerg, såfremt den ikke måtte blive stående i gården, hvortil vidnet svarede, det var synd at han skulle tage den med sig så lang vej, og blev så stående udi gården, indtil næste morgen efter, da ejermanden Jens Andreasen den selv affordrede og annammede tillige med de 3 sække. Dernæst blev Jens Andreasen af retten tilspurgt, om han noget videre havde at fordre hos bemeldte Michel Jørgensen, hans hustru eller svoger end det, hvortil han svarede nej. Michel Michelsen tilspurgte vidnet Johanne Nielsdatter, om hun ikke hørte, at Niels Nielsen sagde til Jens Andreasen udi hendes mands gård trediedagen derefter, at han havde bekommet vogn og sække, dersom Christen Laursen ville betale den halve part af de 5 bortkomne sække, så ville Niels Nielsen betale den halve pant, hvortil hun svarede på hendes svogers vegne, nej, det ikke at ville gøre. Jens Stephansen af Mårslet vant udi lige svorne ed, at han ommeldte trediedag var med Jens Andreasen udi Michel Jørgensens gård i Holme, og da hørte han Niels Nielsens ord og tilbud, de 5 bortkomne sække angående, lige som Johanne Nielsdatter omvundet haver, hvorefter Michel Michelsen var tingsvidne begærende, og Niels Nielsen blev tilspurgt, om han ville have genpartsvidne, hvortil han svarede nej.

Tirsdag 8 april 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Jensen alle ibd og Jens Nielsen Kaa af Tilst.

** Sr Laurs Pedersen af Århus fremkom for retten på sr Jens Jacobsen Skivholme i Århus hans vegne og æskede dom på de indstævnede efter opsættelsens indhold i dag 6 uger, såsom enhver den tid blev forelagt at svare

fol 148b

om de herimod noget kunne have at sige, og var endnu som tilforn endelig dom begærende. Dernæst blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte undtagen Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som foregav at Jens Michelsen i Lisbjerg er for lang tid siden ved døden afgået, og Peder Kirkegård har fæstet et hus på Thøger Regensbergs gods, som er under Galten-Houlbjerg herredsting beliggende. Da efter tiltale, gensvar og den sags beskaffenhed, og som sr Jens Jacobsen, indvåner og handelsmand udi Århus, har ladet indstævne efterskrevne bønder her udi friherskabet for hans havende fordring, som de ham skal skyldig være, nemlig Niels Pedersen i Brendstrup, Mogens Sørensen i Trige, Rasmus Hårups enke i Skejby, ung Rasmus Rasmussen ibd, Niels Ovesen i Vejlby, Jens Pagter i Vejlby og hans datter Ellen Jensdatter, Peder Sørensen Karlby ibd, Peder Smeds enke i Brabrand, Jens Smed i Viby og Peder Kaa i Edslev. Da som ingen af de indstævnede, ej heller nogen på deres vegne, er mødt herimod at svare, og sagen udi 6 uger har været udi opsættelse, så vides ej bedre for ret at kende og dømme, end at enhver indstævnet, som bemeldt er, jo pligtig er og bør at betale til sr Jens Jacobsen Skivholme hans fordring tilligemed processens omkostning pro quota at erstatte, og det inden 15 dage eller derfor at lide nam. Anlangende Peder Kirkegård i Lisbjerg og Jens Michelsen ibd, som delefogeden Peder Bonde forklarer ej at være bosiddende her udi friherskabet, derfor de og bør søges til deres værneting, alt efter lovens tilhold.

fol 149a

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Jens Sørensen boende i True hans vegne fremkom for retten og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl af dato Vejlby 26 marts 1704, som for retten blev læst og påskrevet og videre ord efter andet i akten skal vorde indført. Dernæst i rette lagde, lod læse og påskrive Jens Sørensens fæstebrev af dato 17 februar 1704 under baron Peter Rodstens hånd med dets påskrift af Peder Rasmussen Helles for betalt indfæstning 20 rdl, hvilket fæstebrev i akten skal vorde indført. Dernæst fremstod vidnesbyrd, Niels Jacobsen boende i True og Søren Jensen boende i Nørregalten, som efter delefogeden Peder Jensen Bondes begæring blev separeret. Så fremstod for retten Niels Jacobsen i True, som vant efter loven, at om mandagen 25 februar begyndte auktion, og den 26 dito købte Jens Sørensen gårdens bondeeje i True, og næste dag derefter rejste vidnet tillige med Jens Sørensen, som fæstede gården, og Søren Jensen af Galten til Constantinsborg, som var 27 februar, og tog husbondholdsbrev på fornævnte gård, og så blev fæstebrevet skrevet og underskrevet af baronen. Siden læste Peder Helles det for dem, eftersom de selv ikke kunne læse det så vel, men ikke hørte, da han læste det, at det skulle være en fæstegård. Videre vidste han ikke. Peder Jensen Bonde tilspurgte vidnet, om han ikke førend den tid at gården på auktion blev solgt, var ved Constantinsborg med Jens Sørensen og accorderede om husbondhold om fornævnte gård med hr baronen, og om han ikke da blev med hr baronen forligt om bemeldte husbondhold. Dertil svarede vidnet, de blev vel forligt, men de fik ikke fæstebrevet dengang. Dernæst for retten fremstod Søren Jensen i Galten, som vant med oprakte fingre efter loven, efter fuldmægtigen Anders Jørgensens tilspørgelse, at han den 25 februar var på auktion i True og da hørte han, at hans søn Jens Sørensen købte bondeejet udi den gård, som sl Laurs Jacobsen påboede,

fol 149b

og samme gårds bondeeje blev ham tilslagen for 100 sdlr. Ydermere vant vidnet, at han og var med ved Constantinsborg, da fæstebrevet på gården blev hans søn leveret, som Peder Helles for dem oplæste, men ikke hørte at derudi stod skreven, at hans søn skulle være en fæstebonde. Videre vidste han ikke. Ydermere på velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne forklarede delefogeden Peder Jensen Bonde, at Niels Jacobsen og Jens Sørensen af True kunne læse og skrive, til hvilket bevis han derpå i rette lagde kopi af det udgivne husbondholdsbrev af Jens Sørensen og Niels Jacobsen i True underskreven, som begæres for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst i rette lagde et udgivet husbondholdsbrev under hr baronens hånd, Rasmus Nielsen i Ravnholt tilhørende, af dato Constantinsborg 21 september 1703, som ligeledes for retten er læst og påskrevet. Endnu et dito fæstebrev, Knud Mortensen i Ingerslev tilhørende, dateret Constantinsborg 29 oktober 1703, under hr baronens hånd, som og blev læst og påskrevet, af hvilke fæstebreve kan ses, at baronen ikke har brugt anden måde eller stil med Jens Sørensens fæstebrev end med andre, som haver taget husbondhold og deslige fæstebrev. Ydermere begærede Peder Jensen Bonde på sit herskabs vegne arrest på Peder Sørensen, som her for retten er til stede, til sagens uddrag, samt for gårdens og avlingens skadeslidelse, som derpå kan følge eller og for begge dele at sætte nøjagtig kaution. Så fremstod for retten Søren Jensen i Galten og Niels Jacobsen i True, som tilstod og lovede at Jens Sørensen skulle blive tilstede og svare hr baronen til sine prætentioner efter lovlig medfart til sagens endelige uddrag. Anders Jørgensen Bro påstod og begærede, at dommeren ville forelægge mons Peder Rasmussen Helles, at han i dag 8 dage her for retten måtte møde under sit faldsmål, helst fordi han lovligt er indstævnet og ikke er mødt for at man kunne have gjort spørgsmål til ham. Delefogeden Peder Bonde svarede herimod, at sr Helles er svag, det kunne han bevise, om fornøden skulle

fol 150a

gøres, hvorefter Anders Jørgensen var tingsvidne begærende og Peder Bonde genpart.

** No 18. Jørgen Nielsen i Vejlby, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig haver berettet Jens Sørensen barnefødt i Nørgalten udi Frisenvold birk, at han skal være forårsaget imod vidnesførelse hermed at lade i rette stævne Eder, velb hr baron Peter Rodsten til Marselisborg, Constantinsborg og Nygård til bemeldte birketing førstkommende 8 april, hvor citanten skal være forårsaget sig at beklage over et ham meddelt fæstebrev, af velb hr baron den 17 februar på den gård i True, som Laurs Jacobsen sidst påboede og fradøde, så at ihvorvel citanten samme gårds bondeeje på auktion den 16 februar næst tilforn skal være fæstet og tilslagen, skal dog fæstebrevet være indrettet, lige som på en fæstebonde, der ingen andel i gården haver. Så stævnes og Eder, sr Peder Rasmussen Helles, ridefoged ved Marselisborg og Constantinsborg, som fæstebrevet her omtvistes skal have skrevet, at møde i egen person under lovens faldsmål, Eders sandhed at vidne og udførligt til spørgsmål at svare, om I ved samme fæstebrevs oplæsning skal have gjort citanten dets indhold fuldkommen bekendt, med videre hvis denne sag betræffer. Ligeledes stævnes Eder, Niels Jacobsen i True, og Søren Jensen i Galten, at ville behage at møde og Eders sandhedsvidne herom at aflægge, hvad I ved retten kan vorde tilspurgt, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves og tages beskrevet. Vejlby 26 marts 1704. 1704 den 1 april er denne stævning forkyndt for de vedkommende og leveret sr Peder Helles en kopi deraf, testerer vi underskrevne Jens JDS Didrichsen, Rasmus Jensen.

** No 19. Jeg, baron Peter Rodsten til Marselisborg, Constantinsborg og Nygård, har forundt Jens Sørensen, barnefødt i Galten, husbondhold på den jordegne gård i True, som Laurs Jacobsen sidst påboede og fradøde, hvilken gård af hartkorn efter ny matrikel 8-7-3-1 Jens Sørensen så længe bruger

fol 150b

og beholder, som han deraf årligt og i rette tid svarer og betaler alle påbudne kongelige contributioner og mig mit landgilde efter jordebogen uden nogen afslag i ringeste måde, så og lige ved andre mine fæstebønder uden modsigelse gør alt ægt og arbejde, således som jeg ham det pålægger eller lader befale, og udi det øvrige retter sig efter loven og forordningen. Til husbondhold skal han betale tyve rdl. Ellers har ermeldte Jens Sørensen aldeles ingen besætning af bæster, fæmon, vogn og plovredskaber, samt sædekorn annammet på stedet, efterdi han selv med deslige sig vil forsyne. Constantinsborg 17 februar 1704. Peder Rodsten. Fæstet er dato til mig betalt med 20 rdl, P. Rasmussen Helles.

** Endnu en kopi på No 19 af fornævnte husbondholdsbrev lige ord til andet lydende som bemeldte fæstebrev, undtagen dets påskrift, som således melder: Efter dets indhold som med original fæstebrevet er lige lydende, og jeg til mig haver annammet, skal jeg i alle måder mig derefter rette og forholde, Constantinsborg ut supra, Jens Sørensen eghd, til vitterlighed Niels Jacobsen.

** No 19. Jeg, baron Peter Rodsten til Marselisborg, Constantinsborg og Nygård, har forundt Rasmus Nielsen barnefødt i Børup husbondhold på den halve jordegne gård i Ravnholt, som Thomas Erichsen påbor og af høj alderdom for ham opladt haver, hvilken halve gård efter ny matrikel 5-1-1-2 1/4, fornævnte Rasmus Nielsen må bruge og beholde, når han deraf årligt og i rette tid svarer og betaler alle kongelige kontributioner og mig mit landgilde efter jordebogen og uden modsigelse gør al ægt og arbejde, således som jeg ham det pålægger eller lader befale. Til husbondhold skal han betale 20 rdl. Constantinsborg 21 september 1703. Peter Rodsten. Betalt på fæstet 16 rdl. P. Rasmussen Helles.

** Dernæst et dito. No 19. Jeg, baron Peter Rodsten til Marselisborg, Constantinsborg og Nygård, har forundt Knud Mortensen, barnefødt i Ingerslev husbondhold på den halve part af den jordegne gård ibd, som hans fader Morten Jensen og Jens Mortensen påbor, hvilken halve partsgård, som endnu faderen bebor og for ham opladt haver, fornævnte Knud Mortensen sålænge bruger og beholder, når han deraf årligt og i rette tid betaler alle kongelige kontributioner og mig mit landgilde efter jordebogen, uden

fol 151a

noget afslag i ringeste måder, så og lige ved andre mine fæstebønder uden modsigelse gør al ægt og arbejde, således som jeg ham det pålægger eller lader befale. Til husbondhold haver han straxen mig selv betalt 20 rdl. Constantinsborg 29 oktober 1703. Peter Rodsten.

Tirsdag 15 april 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Peder Thomasen, Niels Madsen, Mads Nielsen og Peder Christensen ibd.

** På velb baron Christian Gyldencrones tjeners vegne, nemlig Jens Andreasen boende i Mårslet for retten fremkom sr Niels Smal, ridefoged på Wilhelmsborg, og fremstillede 2 varselsmænd, Laurs Rasmussen af Skåbling og Jens Rasmussen af Pøel, begge boende i Malling sogn, som afhjemlede ved ed efter loven, at de som i går var 8 dage til i dag har kaldet Niels Nielsen tjenende Mads Michelsen i Ravnholt for tingsvidne at påhøre og derefter dom at lide angående nogle sække, som han skal have tilbuden sig at ville betale den halve part af, og talte varselspersonerne med Mads Michelsens hustru i Ravnholt, som fornævnte Niels Nielsen tjener, som lovede at stå dem budet til. Dernæst blev Niels Nielsen 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte her imod at svare - hvor da for retten fremkom bemeldte Niels Smal, lod oplæse et tingsvidne her af retten udstedt den 1 april indeværende år, hvorefter bemeldte Niels Smal sætter i rette over fornævnte Niels Nielsen, at så som af bemeldte tingsvidne bevises med lovfaste vidner selv at have tilbuden sig at ville betale den halve part af sækkene, som Jens Andreasen samme omvundne tid skal have mistet og bleven af med af samme sin vogn, som tingsvidnet videre formelder, om ikke bemeldte Niels Nielsen bør samme halve part af fornævnte 5 kornsække deres værdi med processens anværende omkostning at betale inden 15 dage eller ske nam og

fol 151b

udlæg derfor efter loven, hvorpå han af dommeren var en lovforsvarlig dom begærende. Endelig blev Niels Nielsen endnu påråbt, men ingen mødte. Niels Smal nu som tilforn for videre omkostning og rejse at spare var endelig dom begærende. Sagen opsat i 4 uger, såfremt vederparten Niels Nielsen noget kunne have at svare.

Tirsdag 22 april 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Niels Jensen, Søren Sørensen, Niels Madsen, Peder Thomasen, Anders Sørensen og Laurs Andersen alle ibd.

Tirsdag 29 april 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Peder Thomasen og Niels Madsen alle ibd.

Tirsdag 6 maj 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Thomasen og Peder Christensen alle ibd.

** På velb baron Peder Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom fuldmægtigen sr Peder Rasmussen Helles, som i rette lagde, lod læse og påskrive efterskrevne skøde, ord efter andet så lydende. No 2. Såsom jeg, underskrevne, Jacob Pallesen udi Herst Ao 1701 i april måned solgte til velb friherreinde Sophie Elisabeth Charisius hr baron Peter Rodstens friherreinde af Marselisborg og frue til Constantinsborg min da påboende gårds selveje bonderettighed i bemeldte Herst by, Trige sogn, under Havreballegårds amt i Vester Lisbjerg herred, hvorpå hendes velb. ingen skøde tilforn er bleven givet, som jeg nu hermed i kraftigste måde meddeler, og for alle vitterligt gør, at have solgt, skødet og afhændet, så og hermed sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til velb friherreinde Sophie Elisabeth Charisius hr baron Peter Rodstens og hendes højvelbårenheds arvinger alle de ejendomsparter, som mig er tilhørende udi fornævnte min forrige og nu af Christen Madsen påboende selvejer bondegård i bemeldte Herst med det tilliggende øde

fol 152a

ejendom, som nu tilligger og i lang tid tillagt haver med tvende gadehuse der i byen og 2 stykker skovskifter inden Trige markskel liggende, efter det jeg derpå i hænde havende gamle skøde og adkomstsbrev udstedt af Lisbjerg birketing år 1675, som friherreinden tilmed dette mit givne skøde overdrages, hvilken selvejer bondegård og ejendomsparter med al anden sin rette tilliggende bemeldte friherreinden og sine arvinger må og skal have, nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom. Og kendes jeg mig og mine arvinger aldeles efter denne dag ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed til bemeldte ejendom, men hermed for mig og mine arvinger fri, hjemler og fuldkommeligen tilstår velb friherreinde Rodstens og hendes arvinger samme foreskrevne bondegårds ejendom for alle og enhvers tiltale, og om så uformodentlig skete, at fornævnte ejendomsparter blev friherreinden eller hendes arvinger ved nogen dom eller rettergang afvunden formedelst min vanhjemmelsbrøst, da bepligter jeg mig og mine arvinger at give friherreinden eller hendes arvinger lige så god og belejlig gods og ejendom inden 6 uger og holder hende og hendes arvinger skadesløs i alle måder, eftersom jeg for bemeldte ejendomsparter allerede har annammet fuldkommen fyldest, så jeg allerydmygst takker for god og nøjagtig betaling. Des til ydermere bekræftelse har jeg dette mit udgivne skøde under

fol 152b

egen hånd underskrevet og derhos venlig ombedet Hans Nielsen Gotlænder og Peder Hansen Heyde med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle. Århus 30 april 1704. Jacob Pallesen, til vitterlighed efter begæring Hans Nielsen Gotlænder, Peder Hansen Heyde.

Onsdag efter pinse 14 maj 1704
Den dag i dommerens sted Peder Thomasen i Spørring, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Laurs Andersen i Spørring, Niels Jensen, Peder Christensen, Anders Sørensen, Niels Madsen, Niels Rasmussen alle ibd og Jens Rasmussen af Skåde.

** På velb baron Christian Gyldencrones forvalter til Wilhelmsborg hans vegne for retten fremstod Michel Michelsen i Pedholt og æskede dom over Niels Nielsen Soldat tjenende Mads Michelsen i Ravnholt angående nogle bortkomne sække fra Jens Andreasen af Mårslet efter opsættelse i går 4 uger, dets videre formelding, hvortil Michel Michelsen sig refererer og var endelig dom begærende, men som birkefogeden ikke selv i dag mødte retten at betjene, af dets årsag er sagen endnu fremdeles opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dagen.

Tirsdag 20 maj 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Jensen Ladefoged på Marselisborg, Søren Andersen Bojer ibd, Niels Jensen i Spørring, Niels Madsen, Mads Pedersen, Peder Christensen alle ibd og Søren Gregersen af Viby.

** Læst en forordning om dragonernes indskrivning på ryttergodset i Danmark, at forsynes med heste og mundering, så og om kvarterer for officererne, dateret København 29 april 1704.

Tirsdag 27 maj 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Laurs Andersen i Spørring, Niels Jensen, Anders Sørensen, Peder Thomasen, Niels Madsen og Peder Christensen alle ibd og Peder Nielsen Skåning af Holme.

fol 153a

** På velb baron Christian Gyldencrone herre til Wilhelmsborg og Østergård og Moesgård hans vegne mødte her udi retten Michel Michelsen i Pedholt, delefoged i bemeldte friherskabs birk, æskede dom, bød sig i rette efter en opsættelse og i rette sættelse i dag 6 uger næst afvigte angående Niels Nielsen Soldat tjenende Mads Michelsen i Ravnholt, og var endnu som tilforn en endelig dom begærende. Og blev Niels Nielsen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som med lovligt forhvervet tingsvidne udstedt her af retten den 1 april sidst forleden er bevisliggjort, at Niels Nielsen enrolleret soldat tjenende Mads Michelsen i Ravnholt haver kvitteret og begivet sig fra den mands vogn, som han var udi følge med fra Århus, og udenfor Holme krat bemægtiget og taget med sig derfra stedet Jens Andreasens heste og vogn af Mårslet med nogle sække på, og kørte dem ind udi Michel Jørgensens gård i Holme, med videre Christen Laursen i Holme og flere deres aflagte vidnesbyrd i sig selv formelder, i særdelsehed at Niels Nielsen Soldat haver ladet sig forstå at ville have taget den halve part af vognen med da påværende sække, såfremt hans medfølge ville antage den anden halve del og så lade hestene løbe, item bevises med bemeldte tingsvidne, at Niels Nielsen Soldat haver tilbudt at ville betale ejeren halvparten af de 5 bortkomne sække. Da som sagen udi 6 uger har været udi opsættelse og Niels Nielsen Soldat ingensinde er mødt noget imod de prætenderede sække at svare i nogen måder, langt mindre erbudt sig nogen ed at gøre, således vides ej bedre at kende og dømme, end at bemeldte Niels Nielsen Soldat, som sig heste og vogn med dets derpå værende ved hans KM alfare vej om natten tide haver bemægtiget og antaget uden ejerens hosværelse eller hans vilje og minde, jo pligtig er og bør at svare ejermanden Jens Andreasen udi Mårslet til den halve del af de bortblevne 5 sække, item erstatte processens kostning inden 15 dage eller derfor at lide indvisning og nam udi hans løsøre.

fol 153b

Tirsdag 3 juni 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen på Marselisborg, Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Mads Pedersen, Peder Thomasen, Niels Madsen og Anders Sørensen alle ibd.

Tirsdag 10 juni 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Niels Jensen, Peder Thomasen, Niels Madsen, Anders Sørensen og Peder Christensen alle ibd.

** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og var hans første ting han aflyste al ulovlig sæd, som kunne være sået udi velb baronens bønders og tjeneres jorder, og derhos forbød noget derfra at bortføre af grunden, enten korn eller hø, tørv eller deslige, som loven forbyder, under den straf, som loven derom befaler.

Tirsdag 17 juni 1704
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Thomasen og Peder Christensen alle ibd og Laurs Andersen af Yderup.

** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom fuldmægtigen sr Peder Rasmussen Helles og fremstillede kaldspersoner, Jørgen Rasmussen og Rasmus Rasmussen af Viby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag varsel gav samtlige velb baronens bønder og tjenere, hele og halvgårde, boels- og husmænd i Viby og Holme sogn for dom angående hvis de til velb hr baronen skyldige bliver til 1 maj 1704 af landgilde, lånekorn, KM kontributioner samt andet, og talte varselsmændene en del med mændene selv, en del deres hustruer og tjenestefolk, som lovede at stå dem budet til. I lige måde afhjemlede Mogens Rasmussen i Kolt og Peder Pedersen Sejersen af Stautrup at have stævnet i Kolt, Ormslev og Tiset sogne. Christen Laursen i Tilst og Jens Pedersen af True stævnede med 14 dages kald og varsel alle baronens bønder

fol 154a

i Tilst og Brabrand sogne, Hans Thomasen i Spørring og Rasmus Nielsen i Trige stævnede med 14 dages varsel i Spørring, Grundfør og Trige sogne samt Søren Nielsen i Ødum. Niels Poulsen i Ølsted og Peder Olufsen i Søften stævnede med 14 dages varsel i Søften, Ølsted og Lisbjerg sogne. Peder Michelsen i Vejlby og Rasmus Erichsen i Hasle stævnede med 14 dages varsel i Skejby, Hasle, Åby og Vejlby sogne, Baltzer Hansen i Grundfør og Niels Jensen Dixen ibd stævnede med 14 dages varsel ved Frisenborg, item Thomas Andersen i Søften og Mogens Nielsen i Grundfør mølle og talte ved Frisenborg med Carsten Andersens tjener og med Mogens Møller selv og med Thomas Andersen selv, samtlige for dom at lide angående hvis, de til velb baronen skyldige bliver. Efter afhjemling i rette lagde fuldmægtigen Peder Rasmussen Helles en igennemdragen og under hans egen hånd underskreven restans af dato Constantinsborg 17 juni 1704, som for retten ord fra ord blev oplæst og af størstedelen de vedkommende tilstået, som siden i akten skal vorde indført, således meldende:

** Restans på hvis friherskabet Marselisborg og Constantinsborgs bønder og tjenere til min velb herre baron Peter Rodsten af gammel restans, landgilde og lånekorn skyldige bliver fra den 1 maj 1703 til den 1 maj 1704:
Marselisborg birk, Viby sogn og by: Mads Jørgensen, gl Søren Michelsen, Rasmus Rasmussen, Niels Mortensen, Hans Pedersen, Mogens Clemensen, Rasmus Olufsen, Jens Nielsen, Peder Jensen Kattrup, Jens Jørgensen, Jens Rasmussen, Jens Thomasens enke, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsen,

fol 154b

Niels Poulsen, Søren Pedersen, Mogens Nielsen, Jens Sørensen, Mogens Pedersen, ung Søren Michelsen, Jens Sørensen Godsen.
Holme by og sogn: Niels Mortensen Bundgård, Just Jensen, Morten Mortensen, Laurs Mortensen, Michel Jørgensen, Christen Laursen, Jens Ovesen, Friedrich Rubertsen, Niels Andersen. Husmænd: Niels Madsens enke, Anders Olufsen.
Skåde: Jens Gregersen, Søren Michelsen Ørum, Søren Sørensen, Jens Erichsen, Christopher Madsen, Michel Nielsen, Peder Pedersen, Peder Sørensen Basballe, Peder Jensen, Poul Andersen.

fol 155a

Tiset sogn, Ravnholt: Peder Poulsen, Jens Jensen, Jens Poulsen, Peder Jensen, Thomas Erichsen.
Ingerslev: Jens Nielsen Sønderskov, Michel Møllers enke, Anders Poulsen, Michel Sørensen, Jens Nielsen, Rasmus Michelsen, Peder Pedersen Kappel, Daniel Pedersen, Anders Leth, Peder Laursen Smed, Thomas Rasmussen.
Mustrup: Niels Jensen, Rasmus Sørensen.
Battrup: Niels Sørensen.
Solbjerg: Sejer Rasmussen.
Kolt sogn og by: Jens Pedersen, Michel Sørensen, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsens enke.
Kattrup: Christen Michelsen, Søren Michelsen.
Endslev: Jens Rasmussen og Peder Rasmussen, Søren Jensen og Hans Sørensen.
Edslev: Anders Sørensen, Michel Michelsen, Jens Sørensen.

fol 155b

Lemming: Rasmus Sørensen, Jørgen Jensen, Mads Sørensen, Rasmus Nielsen.
Stautrup: Erich Pedersen, Søren Jensen, Peder Sejersen, Niels Rasmussen, Rasmus Jensen.
Pinds mølle: Jørgen Knudsen.
Ormslev sogn og by: Peder Michelsen, Jens Jensen Kattrup, Jens Sørensen, Peder Andersen, Peder Henrichsen og Thøger Pedersen, Jens Christensen Loft, Rasmus Christensen Loft, Michel Christensen Loft. Husmænd: Jens Poulsen Bach, Søren Smed, Jens Nielsen, Niels Emmers enke.
Åbo: Jens Sørensen, Jens Sørensen Vesten.
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen, Niels Laursen, Thomas Gregersen, Laurs Nielsen, Jens Jørgensen, Niels Erichsen, Peder Rasmussen.
Brabrand sogn og by: Jens Nielsen, Michel Rasmussen, Søren Poulsen, Simon Erichsen, Erich Sørensen, Niels Nielsen, Jens Andersen, Søren Nielsen, Rasmus Hovgård. Husmænd: Christen Snedker,

fol 156a

Søren Thomasens enke.
Yderup: Laurs Andersen.
True: Jens Laursen Balle, Jens Christensen, Rasmus Nielsen.
Tilst sogn og by: Søren Bægård, Søren Nielsen Trige, Jens Nielsen Kaa, Jens Erichsen, Rasmus Andersen Kasted, Jens Rasmussen, Rasmus Jensen, Morten Pedersen, Peder Rasmussen.
Søften sogn og by: Jens Nielsen Smed, Peder Nielsen Sejersen, Thomas Andersen.
Ølsted sogn og by: Niels Pedersen, Laurs Nielsen Elgård, Jens Rasmussen.
Grundfør sogn og by: Michel Rasmussen, Anders Jensens enke, Søren Pandrup, gl Christen Laursen, Niels Jensen Søndermand, Laurs Jørgensen, Peder Bertelsen, Peder Winther, ung Christen Laursen, Mogens Møller i Grundfør mølle, Niels Erichsen Smed.
Spørring sogn og by: Peder Pedersen, Poul Gregersens enke,

fol 156b

Niels Jensen Hårup, Niels Jensen ved Åen, Poul Christensen.
Trige sogn og by: Peder Rasmussen, Mogens Sørensen, Rasmus Sørensen Todbjerg.
Herst: Anders Sørensen, Peder Rasmussen Stær, Ib Pallesen, Poul Jespersen og Jens Poulsen.
Lisbjerg sogn og by: Michel Andersen, Niels Frandsen, Anders Michelsens enke, Christen Pedersen, Niels Rasmussen, Oluf Ovesen, død.
Terp: Peder Mogensens enke.
Skejby sogn og by: Michel Jensen Hårup, Niels Frandsen, Søren Sørensen Bonde, Jens og Rasmus Christensen Hasle, Søren Jensen, Poul Rasmussen.
Vejlby sogn og by: Peder Michelsen og Jens Espensen, Anders Jensen, Niels Nielsen, Søren Frandsen, Oluf Jensen,

fol 157a

Peder Jensen, Morten Mortensen og Oluf Rasmussen, Laurs Frandsen, Frands Christensen, Jens Nielsen, Jens Joensen, Jens Poulsen, Jens Laursen, Peder Sørensen, Søren Frandsen, Rasmus Pedersen.
Constantinsborg 17 juni 1704, Peder Rasmussen Helles. Samme restans oplæst og påskreven, hvorefter fuldmægtigen Peder Rasmussen Helles satte udi rette og formente, om ikke jo enhver for sig pligtig er og bør, hvis de i så måder søges for til velb baronen eller fuldmægtigen inden 15 dage at betale, eller derfor at lide nam efter loven, hvorpå Peder Rasmussen Helles var dommerens kendelse begærende, men som en del i dag ikke er mødt, opsat i 14 dage.

** På velb baron Peter Rodstens vegne fremkom for retten fuldmægtigen sr Peder Rasmussen Helles og fremstillede stævningspersoner, Jørgen Rasmussen og Rasmus Rasmussen af Viby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde i dag 17 juni lovligt havde indkaldt alle velb baronens bønder og tjenere, helgårde, halvgårds- og boelsmænd i Viby og Holme sogn, spørgsmål at tilsvare og tingsvidne derefter at tages beskreven, hvorledes de efter advarsel haver fyldestgjort lovens bydende, angående humlekuler at lægge, abild, pære og andre gode træer at ympe og ungpile at plante samt hamp at så, og talte varselspersonerne med en del mændene selv, heller deres hustruer, børn og

fol 157b

tyende, som lovede at stå dem budet til, og ligeledes afhjemlede Mogens Rasmussen i Kolt og Peder Pedersen Sejersen i Stautrup, at de varsel gav baronens bønder og tjenere i Kolt, Ormslev og Tiset sogne, Christen Rasmussen i Tilst og Jens Pedersen i True stævnede på samme måde i Tilst og Brabrand sogne, Hans Thomasen i Spørring og Rasmus Nielsen i Trige stævnede i Spørring, Grundfør og Trige sogne, Niels Poulsen i Ølsted og Peder Olufsen i Søften stævnede i Søften, Ølsted og Lisbjerg sogne, Peder Michelsen i Vejlby og Rasmus Erichsen i Hasle stævnede i Skejby, Hasle, Åby og Vejlby sogne, hvilket kald og varsel enhver for sig ved ed efter loven afhjemlede, således rigtig til vedkommende at være givet, som for er meldt. Efter kald og varselsafhjemling så blev 3 gange lydeligt påråbt de indstævnede, hvor da menige bønder og tjenere, så mange som her for retten til stede var, 4-6-8-10 eller flere mænd fra hvert sogn, mødte, og efter fuldmægtigen Peder Helles spørgsmål, om han ikke selv ved delefogeden Peder Bonde og sine tjenere havde tilholdt dem årlig og i rette tid, siden han i herskabets tjeneste er ankommen, at efterkomme lovens bydende angående humlekuler at lægge, abild, pære eller andre gode træer at ympe og unge pile at plante. Derefter endnu som tilforn tilholdt fuldmægtigen Peder Helles dem samtlige, at de herefter lod sig samme efterkomme og fyldestgøre, hvorefter Peder Helles var tingsvidne begærende.

** Endnu på velb baronens vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 varselspersoner, Peder Michelsen i Vejlby og Rasmus Erichsen i Hasle, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage varsel gav Jens Nielsen og Jens Jacobsen begge af Vejlby hid til tinget i dag for vidnesbyrd og syn at påhøre angående hvis overlast, som de har øvet imod Peder Jensen

fol 158a

Staldmester ibd, både med gerning og ord udi Eske Hansens og hans søns gård i Vejlby på søndag 14 dage. I lige måde havde de og hidkaldet for deres sandhed at vidne synsmænd Søren Frandsen og Poul Sørensen i Vejlby, item vidner Jens Poulsen, Oluf Jensen, Morten Mortensen, Jens Pedersen Joensen, Frands Christensen, Laurs Frandsen og Laurs Rasmussen, alle af Vejlby, og som en del af de indstævnede vidner og synsmænd ikke i dag er mødt, så forelægges dem af retten at møde i dag 14 dage deres sandhed herom at aflægge og forklare og deres syn at afhjemle, til hvilken tid kald og varsel står ved magt.

** I dag andet ting på hr baronens vegne Peder Bonde af Lisbjerg forbød al ulovlig sæd med videre, som loven forbyder ej at må bortføres af hr baronens bønders og tjeneres gårdes grund.

** Dernæst blev udmeldt efterskrevne 8 stokkemænd, nemlig Mads Jørgensen, gl Søren Michelsen, Laurs Godsen, Niels Mortensen, Knud Michelsen, Jens Andersen, Mogens Clemensen og Rasmus Poulsen, alle af Viby, som retten fra St Hansdag og til førstkommende nytår 1705 skal betjene.

Onsdag efter St Hans 25 juni 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Niels Sørensen, Jens Rasmussen, gl Søren Michelsen, Knud Michelsen, Rasmus Sørensen, Niels Jørgensen og Jens Andersen alle ibd.

** Mons Carsten Andersen, fuldmægtig på Frisenborg, på sit nådige herskabs vegne fremstillede 2 stævningsmænd, Niels Laursen og Jens Nielsen Lerbjerg af Skjoldelev, som hjemlede efter loven, at de i dag 14 dage stævnede velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg her til tinget i dag for dom, som er at regne med 8 dages varsel fra i går 8 dage, som var i tirsdags, angående den grøft omkring det stykke skovland kaldet Berents skov på Ormslev mark, hvilket deres høje herskab skal tilhøre halvparten efter tingsvidnes formelding ud af Hads-Ning herredsting

fol 158b

mandag 2 juni sidst afvigte, som Constantinsborgs ejer skal have ladet opkaste, imod formodning samme grøft, og talte kaldsmændene med fuldmægtigen Peder Helles tjener Bartholomæus Jensen Kruse, som lovede at stå dem budet til, hvorefter Carsten Andersen producerede her i rette et tingsvidne udstedt af Hads-Ning herredsting 2 juni, samme berørte skovjord angående, som i dag blev læst og påskrevet og skal vorde indført udi akten, hvorefter Carsten Andersen på sit herskabs vegne satte i rette og formente, at den opkastede grøft og dige om bemeldte skovjord efter tingsvidnes indhold bør, såsom det er fællesjord, aldeles at demoleres og nedkastes, at hans nådige herskab kan gøre sig deres part så nyttig, som de i alle måder bedst ved og kan, det være sig med græsning, fædrift, ja endog sædeland, og refererede deres prætentioner til bemeldte Constantinsborgs ejer for samme grøfters opkastelse udi fællesjord alt efter lovens anledning og dem sagens bekostning at erstatte, hvorpå han var dommerens kendelse og endelig dom uden opsættelse begærende. Mons Peder Helles på sit herskabs vegne var begærende, at denne sag af dommeren måtte tages udi opsættelse i 4 uger, til hvilken tid han på sit herskabs vegne skal replicere sig. Carsten Andersen svarede, at det var ikkun prolongation i så pur en sag, med mindre sr Peder Helles havde erklæret sig at føre noget på sit herskabs vegne sagen til oplysning og var endnu endelig dom begærende. Peder Helles på sr Carsten Andersens indførte erklærede sig, at hvad han på sit herskabs vegne agtede at producere, sagen til oplysning, skulle ikke blive indeholdt til den tid, han opsættelsen begærede, men da i alt at følge. Dommeren optog sagen efter begæring i 4 uger.

** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborgs vegne i dag 3 ting, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg aflyste al ulovlig sæd, tørveskær og deslige, som loven forbyder ej at må bortføres af velb baronens

fol 159a

bønders og tjeneres gårdes grund, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.

** Christian Jensen i Torrild, herredsfoged i Hads-Ning herred, og Jørgen Kofoed i Hede mølle, herredsskriver, gør vitterligt, at år 1704, mandag den 2 juni på fornævnte ting var skikket agtbare sr Carsten Andersen, ridefoged på Frisenborg, på sit herskabs vegne, som lovligt æskede og fik et fuldt tingsvidne, at otte lovfaste dannemænd, som er Rasmus Andersen i Fillerup, Morten Nielsen, Christen Pedersen og Jens Erichsen ibd, Søren Rasmussen i Ondrup, Jørgen Espensen ibd, Mads Laursen i Tvenstrup og Hans Nielsen i Astruplund. Disse foreskrevne 8 mænd vant og kundgjorde, at de sandelig så og hørte samme dag på tinget, for retten fremstillede Carsten Andersen kaldsmænd, Niels Laursen og Jens Nielsen af Skjoldelev på grevskabet ved Frisenborg, som afhjemlede ved ed, at de fredag 14 dage varsel gav efterskrevne mænd, Poul Sørensen i Lemming og Knud Nielsen ibd, Søren Rasmussen, Peder Ovesen og Michel Jensen i Kolt, Jens Rasmussen i Stautrup og degnen Oluf Sørensen i Ormslev for deres sandhed at vidne og spørgsmål at tilsvare, om hvis de udi sandhed kan være bevidst, 1. om det stykke skovjord på Ormslev mark imellem Ormslev og Constantinsborg, som sl borgmester Søren Frost udi Århus skal have tilhørt og siden hans arvinger, kaldet Bærents jord, Søren Michelsen Langballe og interesserede, og af bemeldte Søren Michelsen Langballe solgt, skødet og afhændet den halve part af samme skov og ejendom til sl grev Nicolaj Friis, greve til Frisenborg, og hans arvinger, hvorledes det var i ermeldte sl Søren Frosts tid med skovhuset, og lidet af jorden til huset, uden tvivl har ligget midt i skoven, og som siden til nu nogle årstid det i alt skal have været i sæd og brug, ja indgrøftet til Constanstinsborg af dens ejer, med videre hvad, de bliver tilspurgt om. 2. Om I ellers ved tiende deraf til Ormslev kirke, præsten eller degnen er svaret i de åringer, det kan have været i brug, og da i hvor mange år. 3. Dernæst om Eder er vitterligt, nogen tiende til kongen, Kolt kirke, præsten eller degnen er svaret af Lann?? skovjord, såvelsom skovjorden fra Mogens Ovesen og Morten Poulsens gård i Stautrup mark, som i lang tid skal have været i brug og indgrøftet til Constantinsborg, hvor mange år det har været, med videre. Ermeldte deres nådige herskab agter at lade

fol 159b

demonstrere til Hads-Ning herredsting førstkommende mandag 14 dage, og til bemeldte ting at møde og for samme vidne og spørgsmål at påhøre og til spørgsmål at svare, kald og varsel gives Eder, højlærde mag. Mourits Trane i Ormslev så og samtlige Ormslev by- og sognemænd, item og Eder Søren Michelsen Langballe af Århus, I at medtage skiftebrev eller adkomstbrev på bemleldte solgte skovjord på Ormslev mark, om I eragter det fornødent til sagens oplysning. Dernæst fremstod Jens Nielsen af Skjoldelev og Erich Laursen af Skivholme, som vant ved ed efter loven, at de forleden fredag 14 dage lovligt har forkyndt efterskrevne skriftlige underskrevne kaldsseddel som følger; På mit nådige herskab til grevskabet Frisenborg deres vegne, som dertil højligen er blevet beføjet, kald og varsel gives hermed velb baron Rodsten, herre til Constantinsborg, for vidnesbyrd og spørgsmål til dem at påhøre, så og til spørgsmål at ville der lade svare med videre, mit nådige herskab agter at lade forhverve til Hads-Ning herredsting førstkommende mandag 14 dage 2 juni angående det stykke skov, nu skovland, på Ormslev mark, sl borgmester Søren Frost i Århus tilforn tilhørende, og nu siden af hans arvinger Søren Michelsen Langballe i Århus på sin egen og medarvingers vegne den halve del er afhændet, solgt og skødet sl grev Nicolaj Friis til Frisenborg og hans arvinger, der dog i alt formenes har været nu nogle årstid i sæd og brug, høstet og hjemført, ja end ladet indgrøfte af herskaberne til Constantinsborg, endog deraf ikke er svaret hverken til KM eller kirken, ej heller af Kannikeskovjorden og det skovjord fra Mogens Ovesens og Morten Poulsens gård på Stautrup mark, som ligeledes i længere tid skal have været brugt og indgrøftet til Constantinsborg, Ormslev og Kolt kirke samt sognepræsten til stor præjudice etc, om baronen behager her til at vide eller imod at lade svare. Frisenborg 16 maj 1704. Carsten Andersen. Nok fandtes påskreven ovenmeldte 16 maj var vi, Jens Nielsen Lisbjerg af Skjoldelev og Erich Laursen af Skivholme med denne stævning på Constantinsborg og lovligt læste og forkyndte den for fuldmægtigens tjener Rasmus Nielsen og ladefogeden Anders Jensen, som på deres herskabs vegne skulle føre. Derpå

fol 160a

overgav han bemeldte Rasmus Nielsen en medhavende og af Carsten Andersen, ridefoged på Fristenborg, underskreven rigtig kopi heraf, som han lovede straks at gå op med til hans herre baron Rodsten. At således er passeret, bekender vi med egne hænder. Jens Nielsen Lisbjerg eghd, Erich Laursen eghd. Som samme skriftlige kaldsseddel i sig selv formeldte og for retten læst og påskrevet. Dernæst fremstod Poul Sørensen i Lemming og vant ved ed efter loven efter tilspørgelse af Carsten Andersen, at det er ham i guds sandhed vitterligt, at bemeldte Berents jord har været i brug på en 5 eller 6 års tid til Constantinsborg, undtagen nogle buske sønden for, siges at høre samme jord til, men er ikke i brug, men grøft findes omkring skovjorden, som er i brug. Videre vant han, at for nogle og 30 år siden, da stod der et skovhus ungefær midt i skoven på længden, om der kan være tiendet af til præsten eller kirken, det vidste han ikke. I lige måde på spørgsmål svarede vidnet, at han kan mindes for en 16 eller 17 års tid, da har Kannikeskoven og det skovjord fra Morten Poulsen og Mogens Ovesens gård på Stautrup mark været i brug og indgrøftet til bemeldte Constantinsborg, og intet deraf tiendet til kirken eller ved kirkens patron, eller dennes fuldmægtig har oppebåret noget, og ej svaret videre end den afgift, som fæstebrevet omformelder, som er taget for 30 år siden til kirkens patron, uden herom af jorden, som har været brugt til Morten Poulsens gård. Sr Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, tilspurgte vidnet Poul Sørensen, som kirkens tiende for menige sognemænds vegne har fæstet tienden, om han ikke lige så fuldkommen siden samme jord er lagt under Constantinsborg, har oppebåret af gårdens besidder så fuldkommen tiende, som imens mændene det selv havde i brug, og hvad de øvrige jorder er angående, som ikke har underlagt bemeldte Morten Poulsens gård, derfor af herskabet selv er sket fornøjelse og betaling, hvortil han svarede, såvidt som den jord, som er lagt til Constantinsborg og er indgrøftet, har han ingen tiende oppebåret af, som er Kannikeskoven og skovjorden for Morten Poulsens gård, og det andet jord på Stautrup mark uden for gårdens enemærke, som først for fire år siden er blevet opbrudt.

fol 160b

Vidnet tilstod deraf at have oppebåret tienden deraf udi et år, men om hans søn Jens Poulsen haver oppebåret tiende for de øvrige åringer, vidste han ikke. Knud Nielsen af Lemming vant ved lige svorne ed efter loven, at det er ham i guds sandhed fuldt vitterligt, lige som Poul Sørensen før ham vundet haver. Jens Rasmussen af Stautrup vant, at det er ham fuldt vitterligt, lige som Knud Nielsen før ham vundet haver, og på tilspør af Carsten Andersen vidste ej egentlig, hvorvidt bemeldte Berents jord skov i længden og vidden havde strakt. Michel Jensen i Kolt vant, at det er ham vitterligt, som de andre før omvundet haver, undtagen bemeldte skovjord på Stautrup mark, eller tiende deraf, det vidste han ikke. Peder Ovesen i Kolt vant, at det er ham vitterligt, som Michel Jensen før ham vundet haver, undtagen om huset, det vidste han ikke. Bemeldte 2 mænd tilstod her for retten, at de har været hos Søren Rasmussen i Kolt, som ligger på sin sygeseng, og ved ed aflagde hans vidne, ligesom Michel Jensen vundet haver. Oluf Sørensen Degn i Ormslev vant ved ed og oprakte fingre efter loven, at han havde hørt af bymændene, at de altid har haft det Berentsskov til græsning, både mens det var skov og siden skoven var ophugget, og i nogle år har været pløjet af baronens bønder og tjenere, og nu forleden år indgrøftet til Constantinsborg en del deraf, men hvor vidt det strækker sig i længde og bredde, er ham ikke bevidst. Nok fremkom Niels Andersen og Reinholdt Sørensen, begge i Ormslev, som vant ved ed efter loven, at det er dem vitterligt, ligesom Oluf Sørensen Degn før dem vundet haver. Ydermere vant Niels Andersen, at han kan mindes, at der stod et skovhus omtrent midt i skoven, hvor udi boede en skovfoged ved navn Jens Jørgensen Skov, som var skovfoged for Christen Frost og de andre i Århus, som hørte skoven til, og har været med at age mange læs ved fra skovhuset og ind til Christen Frost i Århus. Dernæst blev fremlagt Mag. Mads Thranes skriftlige attest, meldende som følger: Så som jeg, underskrevne, af herskabets fuldmægtig er indciteret til Hads herreds ting anlangende de jorder, som nu ligger under Constantinsborg og burde efter loven at tiendes af, som er her i Ormslev sogn Berents jord, som i gamle

fol 161a

dage tilhørte sl borgmester Søren Frost i Århus, og Kannikeskoven i Stautrup skov og de andre jorder, den store gård i Stautrup tilforn tilhørende, så nyder jeg deraf efter den kontrakt, som imellem sl baron Marselis og mig er oprettet, min tiende, hvilken kontrakt melder, at jeg har overladt ham tienden af så meget jord, som da var i brug og skulle tiendes af, resten af jorden som siden den tid er brudt, har friherreinden til dato fornøjet mig for, hvilket testerer M. Thrane, Ormslev 2 juni 1704. Som samme attest i sig selv formeldte og for retten læst og påskrevet. Bemeldte Carsten Andersen lod påråbe Ormslev sognemænd, besynderlig Søren Vesten i Åbo, som står for kirkens tiende, om han af bemeldte Berents skovjord kan have oppebåret noget imidlertid den har været i brug, men ingen mødte, uden de tvende som forhen har aflagt deres vidne. Dernæst lod Carsten Andersen oplæse af Søren Michelsen Langballes i Århus til sl grev Nicolaj Friis og hans arvinger udgivne skøde, som formelder at være solgt til ham halvparten af det skovland liggende på Ormslev mark imellem Ormslev og Stadsgård mark, som han tillige med hans kære søskende arveligt efter skiftebrev er tilfalden efter deres sl oldemoder Anne Jensdatter Kalbys, som hun var tilfalden efter hendes sl broder Søren Jensen Frost i Århus, med al sin herlighed, ret og rettighed. Dateret Frisenborg 1698, underskreven Søren Michelsen eghd, og til vitterlighed underskreven af sr Niels Nielsen forpagter på Favrskov og sr Valentin Beyer af T?strupgård, og fandtes påskrevet: Læst på Viborg landsting 23 juni 1698. No 1 Bartholin, og samme dag protokolleret, hvorefter Carsten Andersen var tingsvidne begærende og Peder Helles var genpart begærende.

Tirsdag 1 juli 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Niels Sørensen, Laurs Sørensen Godsen, Jens Rasmussen, Mads Jørgensen, Knud Michelsen og Mogens Clemensen ibd og Laurs Nielsen Elgård i Ølsted.

** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom

fol 161b

fuldmægtig sr Peder Rasmussen Helles og efter forrige i rette sættelse samt opsættelse i dag 14 dage angående restans var endnu som tilforn dom begærende. Og blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som imod den fordrede restans noget havde at svare, men ingen fremkom. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som udi retten er indlagt baronens fuldmægtig og ridefoged mons Helles hans underskrevne restans over baronens bønder og tjenere her udi birket, da som moxen alle bønder mødte til genmæle og vedgik restansen at være rigtig og sagen til i dag har været optaget, thi kendes for ret og billigt, at enhver af bemeldte indstævnede pligtig er og bør inden 15 dage at betale den anførte restans og fordring.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged ved friherskabet Marselisborg birk den dag udi dommerens sted i efterskrevne sag, efter velb barnonens skriftlige befaling af dato 30 juni 1704, her i dag læst og påskrevet. Dernæst for retten fremstod sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, som på sit høje herskabs vegne æskede vidne, fremstillede kaldsmænd Mogens Rasmussen af Kolt og Peder Sejersen af Stautrup, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i går 8 dage lovligt har forkyndt efterskrevne skriftlige underskrevne kaldsseddel for alle de der udi indførte personer, melder som følger; No 19. På min velb herre baron Peter Rodsten friherre til Marselisborg og herre til Constantinsborg hans vegne forårsages jeg, underskrevne, herved at lade indstævne Eder, Jørgen Nielsen, birkedommer ved Marselisborg birketing, nuværende under arrest på Constantinsborg, til førstkommende 1 juli til Marselisborg birketing at møde

fol 162a

for vidnesbyrd og synsvidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare med videre angående Søren Frandsens hustru Inger Jacobsdatter i Vejlby, som forleden torsdag 8 dage, 12 juni, af Eder skal være overfalden med hug, slag, jordskub og anden hård medfart i sin mands fraværelse udi hendes stue, hvorefter hun onsdag morgen 18 juni næstefter ved døden skal være afgangen, hvorom jeg tingsvidnes forhvervelse agter at tage, og efter i rette sættelse I endelig dom at lide. Til forbemeldte ting at møde den 1 juli stævnes og Poul Sørensens hustru Maren Michelsdatter og Mette Fogeds i Vejlby for Eders sandhedsvidne i den sag at aflægge, samt Hans Jensen og Poul Sørensen ibd Eders syn efter loven at bekræfte, hvorledes I har befunden den sl kvinde at være medhandlet. Deslige til foreskrevne tid og sted stævnes og Niels Rasmussens hustru Else Jacobsdatter, Laurs Rasmussens hustru Karen Jensdatter, Poul Sørensens hustru Maren Michelsdatter og Jacob Laursens hustru Maren Jensdatter, alle af Vejlby, for at vidne Eders sandhed, hvorledes I efter den sl kones død, hendes legeme, da I klædte hendes lig, haver befunden. Endelig stævnes og Eder, Søren Frandsen ibd, for at tilstå Eders til hr baronen indgivne skriftlige klage over bemeldte Jørgen Nielsens medhandling imod Eders nu sl hustru, imidlertid skal I, Jørgen Nielsen, med Eder tage alt, hvis I kan have Eder til befrielse udi den sag. Constantinsborg 23 juni 1704. Peder Rasmussen Helles. Og leverede kaldsmændene Jørgen Nielsen en rigtig underskreven kopi deraf på Constantinsborg, alle de øvrige i stævningen indførte personer forkyndte de den lovligt for deres hus og bopæl. Dernæst fremlagde Peder Rasmussen Helles Søren Frandsens af Vejlby til velb baronen indgivne skriftlige klage af dato 13 juni 1704, lyder som følger: No 20. Velb hr baron, højgunstige husbond, jeg fattige mand boende på hr baronens gods i Vejlby, er højligen forårsaget at andrage for min husbond den overlast, min hustru er tilføjet af birkefogeden Jørgen Nielsen i går udi mit eget hus og stue i min fraværelse, først

fol 162b

med mange slag af et stykke træ, og siden hende baglæns kastet over en bænk på gulvet, da han hende meget skammeligt med sine fødder sparkede og stødte, så hun på hendes krop findes både blå og opsvulmet, som jeg straks efter jeg hjemkom i går lod syne ved 2 mine naboer, navnlig Poul Sørensen og Hans Jensen, der det ydermere skal være gestandig. Men som jeg fattige mand ikke har evne til at udføre sagen imod birkefogeden, så beder jeg allerydmygeligst min gunstige husbond ville tage min fattige hustru og mig i forsvar, at han kunne blive sat til rette for hans forhold imod min hustru, gud skal det rigeligt belønne. Min gunstige husbonds allerydmygeste tjener, Vejlby 13 juni 1704, Søren Frandsen eghd, hvilken klage for retten blev læst og påskreven, og Søren Frandsen vedstod i alle måder. Jørgen Nielsen af Vejlby mødte for retten og begærede at sættefogeden ville observere, at han ikke efter lovens tilhold var stævnet for synsmænds opkrævelse, ej heller for synets overværelse, ja ikke i det mindste blev skikket bud, da synet skulle ske, dette at overvære, i hvor vel han boede og var der i byen samme dag og tid, da synet skete, langt mindre at de indstævnede kvinder, som har synet konen, da hun var død, vorder tilstedt at aflægge deres syn, helst fordi syn tilforn udi konens levende live og efter hendes egen forevisning sket er, som endogså muligt ej skal findes så lovmæssigt, som det sig bør. Således lader dette sig anse lige som de ville gøre deres beskyldning, sigtelse og klage før og siden hendes død, lige som de ville have det. Hvad hendes mands indførte skriftlige klagemål angår, da mente Jørgen Nielsen, at en kopi eller genpart deraf til hans erklæring og besvaring i konens levende live burde at have været tilstilet, ville han have formodet, at den sl kone selv ej skulle have dets påstand. Peder Helles på Jørgen Nielsens indførte erklærede sig, at hvad synet af de 2 mænd efter Søren Frandsens begæring er angående, så har han det straks i sin enfoldighed ved sin hjemkomst, da han befandt sin

fol 163a

hustru så at være medhandlet, dem ladet bese. Og at Jørgen Nielsen, det han selv har tilstået, var og boede i Vejlby, fra den tid konen skal være slaget og til hun ved døden er afgangen, så er ikke at påtvivle, han jo deres synsforretning var vidende, og langt mindre vil formode, han skulle fragå eller nægte selv, men til overflod skal jeg det lovligt bevise, han deres syn har været bevidst. Hvad sig kvinderne er angående, som han formener skal have synet den sl kvinde efter nogles begæring, så er ikke af Jørgen Nielsen ret observeret stævnemålet, idet de alene her til tinget er indciteret for at aflægge deres vidne, hvorledes de har befunden den afdødes legeme, da de klædte hendes lig. Jørgen Nielsen mente endnu, at han burde haft lovlig kald og varsel for synet, som af kvinderne så sket er. Efter at eden af lovbogen blev oplæst for samtlige vidner med formaning til sandhed at vidne, dernæst fremstod Maren Michelsdatter af Vejlby, som vant ved ed efter loven, at som nu på næstafvigte torsdag var 14 dage, kom Jørgen Nielsen ned til Søren Frandsen hans gård og hus, og imidlertid som vidnet gik i sin stue og der var ikkun et skillerum imellem hendes og Søren Frandsens stue, da hørte hun Jørgen Nielsen skændte og bandede derinde. Så gik vidnet ind til dem i Søren Frandsens stue, da så hun Jørgen Nielsen havde fat på en foldebænkseng og ville tage den af stuen, og havde den på dørtærsklen. Så kom Mette Fogeds og hjalp ham til og slæbte den ud på salsgulvet. Der tog Jørgen Nielsen 2 dyner af bemeldte foldebænk og lagde dem på jorden, og da bad Søren Frandsens hustru nogle gange, at han ville lade den stå til hendes mand kom hjem, så kunne de tale med hinanden derom. Imidlertid hun ville forhindre dem den at udtage. Så tog Jørgen Nielsen et stykke træ af elletræ på gulvet og slog hende på armene og krop dermed, hvilket Jørgen Nielsen og selv her for retten tilstod, og gik så Søren Frandsens hustru fra og lukkede døren, at de ikke skulle få foldesengen ud, og bad Jørgen Nielsen han ville lade den blive til hendes mand hjemkom. Da tog Jørgen Nielsen hendes hånd af låsen

fol 163b

og slog hende op i krogen bag døren og skældte hende for en kalalje, og så tog han atter fat på hende og slog hende baglæns over enden af foldebænken og stødte hende med hans fødder, og imidlertid gik så Jørgen Nielsen ud ad døren. Så lukkede både vidnet og den sl kone døren for ham, og imens Jørgen Nielsen stod uden døren, slog han en stor flintesten til døren og sagde til den sl kvinde, hun var et skarn, så gik Jørgen Nielsen hjemad og Mette Fogeds efter med et bord, som de ville båret slagbænken hjem på. Videre vidste hun ikke. Derefter blev vidnet af Jørgen Nielsen tilspurgt, om hun med en god samvittighed kunne nægte, at jo, den sl kone Inger Jacobsdatter tog et stykke træ op på jorden i forstuen og slog Jørgen Nielsen dermed i hans hoved, førend han nogen sinde rørte hende. Dertil svarede vidnet, at hun så vel, hun tog en ellepind op og slog ham bag på hans ryg med, af tykkelse som et lysespyd, og den tid havde Jørgen Nielsen ikke lagt hånd på hende. Ydermere tilspurgte Jørgen Nielsen vidnet, om hun ikke hørte, at han nogle gange begærede at måtte komme ud af døren, og døren for ham måtte oplades, som både den sl kone og vidnet stod for, og dertil vidnet svarede, de ville gerne have ham ud, men han ville ikke uden han kunne få foldebænken med sig. Derforuden begærede Jørgen Nielsen at vidnet måtte forklare, hvad tykkelse og størrelse den pind havde, som han skulle slaget den sl kone med, dertil svarede vidnet, at den var så tyk som en tomme og lidt videre. Mette Fogeds i Vejlby vant med oprakte fingre ved ed, at forbemeldte torsdag gik vidnet med Jørgen Nielsen efter hans begæring med et bærebord i hendes hånd ned til Søren Frandsens, og gik Jørgen Nielsen ind i forstuen og hun fulgte efter, og da bad han goddag til Inger Jacobsdatter, og hun svarede ham på hans hilsen, så spurgte Jørgen Nielsen, hvor hendes mand var, hvorpå hun svarede, han var henne at rydde åer og diger, så sagde Jørgen Nielsen, han ville have hans foldebænk, han ventede fremmede. Dertil svarede Inger Jacobsdatter nej, han ejede den fjerde del. Så sagde Jørgen Nielsen, har jeg caveret for Rasmus Skrædder for vadmel til en kjole, så er der ingen skifte holdt efter ham, så gik Jørgen Nielsen selv ind og tog foldebænken ud af stuen i forstuen, og slog der bænken op af sine kroge og tog dynerne af den og slængede ind i stuen.

fol 164a

Så sagde Inger Jacobsdatter, I kommer ind i mit hus som både en tyv og en skælm, hvortil Jørgen svarede, det skal en høre sagt og en høre bevise, så gik vidnet ud af gården, bagud på toften. Noget derefter kom hun i gård igen, da så hun Jørgen Nielsen stod i klemmen udi døren, enten det var med sin fod eller hans vest, vidste hun ikke, og videre vidste hun ikke. Maren Jensdatter, Jacob Laursens hustru i Vejlby, vant ved ed, at næstforleden onsdag 8 dage, da hun med flere af byens koner blev indkaldt for at klæde og tage hendes datters lig, som samme morgen var død, af sengen, da så hun et bredt blåt slag på hendes højre arm og et lidet blåt slag på hendes venstre arm og et på skulderen, den højre, og et på det ene knæ, som alle fandtes blå. Jørgen Nielsen tilspurgte vidnet, som er den sl kones moder, om hun ikke er bevidst, at hendes afdøde datter mange gange har haft de skrøbelige kvinders tilfald og svaghed, hvortil hun svarede, hun vidste aldrig, hvad hun var svag af, uden de blå slag, som hun kunne se på hende. Jørgen Nielsen ydermere tilspurgte vidnet, om hun ikke er bevidst, at hendes afdøde datter gik af hus og udenfor fredagen og lørdagen efter, da Jørgen Nielsen var der i huset, såvelsom var i tørveheden at rejse tørv, hvortil vidnet svarede, hun vidste slet intet, uden som andre havde sagt for hende, at hun var i heden en times tid, og gik syg ud og syg hjem. Karen Jensdatter, Laurs Rasmussens hustru i Vejlby, vant ved ed, at bemeldte onsdag var hun med andre flere koner af byen inde at tage den sl kone Inger Jacobsdatter af hendes seng og klæde hendes lig, og da så hun et blåt slag over den højre arm og et over samme skulder, og et endnu på hendes højre knæ, men ikke kunne vide enten de var slagen eller stødt. Jørgen Nielsen spurgte vidnet, om den afdøde kone ikke gjorde hendes gerning fredag og lørdag efter at han var der i huset, såvelsom var i tørveheden at rejse tørv, hvortil hun svarede nej, ikke at have set hende nogen af de dage. Else Jacobsdatter, Niels Rasmussens hustru, som vant efter loven, at den onsdag var hun i bemeldte

fol 164b

Søren Frandsens hus, da de tog hendes søsters lig af sengen, da så hun, at der var på liget 2 blå slag, et over den højre skulder og et over den samme arm, 3 fingre bred. Hans Jensens hustru Anne Rasmusdatter i Vejlby vant, at omvundne tid så hun og et blåt slag over hendes højre skulder. Maren Sørensdatter hos Hans Jensen vant, at hun samme onsdag haver set på sl Inger Jacobsdatter 3 blå slag, videre vidste hun ikke. Dernæst fremstod synsmænd Poul Sørensen og Hans Jensen begge boende i Vejlby, som afhjemlede efter loven, at de i torsdags 14 dage efter Søren Frandsens begæring var i hans hus for at syne hans nu sl hustru Inger Jacobsdatter, som efter hans beretning skal være slået af birkefoged Jørgen Nielsen i Vejlby, og da befandt de på hendes højre arm 4 slag, 3 røde og 1 blåt, på den venstre arm var 2 blå slag og under hendes højre knæ var et stort blåt slag, opsvulmet, hvilket den sl kone for dem sagde, at Jørgen Nielsen havde hende tilføjet, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Peder Helles på herskabets vegne var tingsvidne begærende. Jørgen Nielsen fremkom og ydermere beklagede sig at have været udi arrest siden den dag, konen døde, først i hans hus og siden på Constantinsborg, hvor han endnu er arresteret, dets årsag, han såsom er forment at opsøge andre vidner til sagens rette oplysning. For det 1 blandt andet at den afdøde kone skal have gjort hendes gerning i hus og udenfor, såvel som var udi tørveheden at rejse tørv to dage efter, at Jørgen Nielsen var der i huset. 2 angående hendes gl svaghed og tilfald, hvilket alt sådant han vil formode bevisligen at forklare, såfremt han udi sit eget hus måtte være under arrest, så som vidnerne derudi byen skal opsøges, og ellers overalt erbød sig udi ed, såfremt den ham af sættefogeden vorder pålagt, at han ikke har tilføjet den

fol 165a

afdøde kone alle de omvundne og omsynede røde og blå sårmål, som i dag her for retten er forklaret, langt mindre nogen blodige sårmål eller dødelige sår, og således var genpart tingsvidne begærende. Peder Helles på Jørgen Nielsens indførte replicerede, at efter den skriftlige klage, som over ham er indleveret, beskyldes han, da konen så straks efter er død, af de hende tilføjede slag, så godt som for hendes banemand at have været, hvorfor ikke kan tillades ham civil arrest i hans eget hus, han forlanger ikke desto mindre, når Jørgen Nielsen for den beskyldte sag, såvidt hans person angår, forskaffer nøjagtig caution, skal han nyde al den frihed, som loven tillader, og endnu som tilforn var tingsvidne begærende.

Tirsdag 8 juli 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Laurs Godsen, Jens Rasmussen, Søren Michelsen, Knud Michelsen, Niels Jørgensen og Jens Andersen alle ibd og Søren Clausen på Marselisborg.

Tirsdag 15 juli 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Søren Michelsen i Viby, Jens Andersen, Mads Jørgensen, Mogens Clemensen, Rasmus Poulsen, Laurs Godsen og Knud Michelsen alle ibd og Mogens Ovesen i Stautrup.

** Sr Eggert Klerque, fuldmægtig på Sjelle Skovgård, fremkom på velædle mons Brobjerg til Sjelle Skovgård en hans tjener og bonde, navnlig Jens Pedersen af Tilst, hans vegne, æskede vidne og fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Jespersen i Tilst og Søren Christensen af Sjelle, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage til i dag her til tinget at møde har hidkaldt Søren Nielsen Bægård i Tilst for syn og vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående den vold og overlast, som han med hug og slag og hvad videre passeret er, mandag 7 juli sidst afvigte imod mons Brobjergs bonde Jens Pedersen i Tilst. I lige måde til samme tid og sted har de og hidkaldt vidner og synsmænd, Viveke Søren Skrædders hustru, sergeant Jens Nielsen, Jens Kaas hustru Mette Pedersdatter og tjenestepige Maren Pedersdatter, item synsmænd Søren Wærum og Jens Jensen, alle af Tilst, samtlige for deres vidne og syn at aflægge, altsammen betræffende

fol 165b

oven ermeldte vold og overlast, som Søren Bægård imod Jens Pedersen forøvet har. Efter kald og varselsafhjemling dernæst for retten fremstod vidner, Viveke Christensdatter, Søren Skrædders hustru af Tilst, som vant efter loven, at som i går var 8 dage, da hun kom gående af marken, da stod Søren Bægård og Jens Pedersen hos hverandre udenfor Søren Wærums gård på gaden, og da hørte hun, at Jens Pedersen havde et bæst, som han indtog, og Søren Bægård ville have det fra ham, hvilket bæst Jens Pedersen ikke ville lade ham bekomme, og som de stod og rykkedes om bæstet, kom det løs og løb fra dem, og samme tid tog Jens Pedersen et tøjr op på jorden, og samme tid så vidnet, at Søren Bægård slog til Jens Pedersen med en tøjrkølle, men enten han ramte ham med kølle eller skaft, det vidste hun ikke, og videre vidste hun ikke. Maren Pedersdatter tjenende Jens Kaa i Tilst vant ved ed, at omvundne tid, da hørte og så hun, at Jens Pedersen sagde til Søren Bægård og bad til gud, at han og hans dreng skulle få en ulykke, og kaldte Søren Bægård en gammel skælm. Eggert Klerque tilspurgte vidnet, om det passerede før eller siden de sloges, at Jens Pedersen fik huggene, dertil vidnet svarede, den gang det passerede, da reddede de ham, og havde de sloges, havde det været tilforn, videre vidste hun ikke. Dernæst fremstod synsmænd Søren Wærum og Jens Jensen, begge af Tilst, som vant ved ed, at omvundne mandag, som i går var 8 dage, var de hos Jens Pedersen efter hans egen begæring og så og synede ham. Da så de, han havde på hans venstre arm to steder, som var røde, så ud som man kunne sætte enden af en finger på hvert sted, og over den venstre hånd var den ene knogle stor og hovnet, for hvilken skade han beskyldte Søren Bægård for at have gjort ham, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Endelig fremstod Jens Pedersen og gav last og klage over Søren Bægård for han overfaldt ham og frataget ham det bæst, som han ville indtaget af Søren Bægårds, og med hug og slag ham trakteret, som omvundet er, hvorefter Eggert Klerque på sin principals vegne var tingsvidne begærende.

** Endnu Eggert Klerque på mons Brobjergs hans fornævnte bondes tjenestekarl

fol 166a

Oluf Pedersen hans vegne, æskede vidne. Fremstillede kaldsmænd Peder Jespersen af Tilst og Søren Christensen af Sjelle, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage har kaldet til i dag at møde Rasmus Sørensen Soldat for vidne og syn angående den vold og overlast, klammeri og slagsmål, som han i mandags næst afvigte den 7 juli imod Oluf Pedersen forøvet har på Tilst gade, da han af marken fra sin broders bæster hjemgik. I lige måde haver hidkaldt vidner og synsmænd, derom at vidne og syn at aflægge, nemlig hyrdens hustru Helle Rasmusdatter, Søren Kaa og Søren Olufsen alle af Tilst. I lige måde synsmænd Søren Wærum og Jens Jensen, begge af Tilst, deres syn at aflægge. Efter kald og varselsafhjemling dernæst fremstod vidner, navnlig Søren Nielsen Kaa i Tilst, som vant ved ed, at som i går var 8 dage, da som han gik op på gaden, så han Oluf Pedersen stod uden for Søren Triges port med en tøjrkølle på hans arm, så kom Rasmus Trige af gården ridende, og red til Oluf Pedersen og red imod ham, og så holdt Oluf køllen i vejret. Så sad Rasmus af og spurgte Oluf Pedersen, om det var ham, han stod og grinede ad, så tog Rasmus efter hovedet og hatten på ham, så tog de fat på hinanden i håret og faldt overende tilhobe, og Rasmus havde hans hanske på og bidselstrengen sad om hans venstre hånd, og så ville vidnet skille dem ad, men han ikke kunne få Olufs hænder af Rasmusses hår, og så kaldte vidnet ad Søren Olufsen, at han skulle komme og hjælpe ham til at skille dem ad, som og skete, og gik så hver til sit. Videre vidste han ikke. Søren Olufsen i Tilst vant ved ed, at omvundne tid var han med at skille Rasmus Trige og Oluf Pedersen fra hinanden, som Søren Nielsen Kaa omvundet haver, og dengang blev adskilt, gik hver til sit, og da var begge blodige i ansigtet, og samme tid stod Rasmus med hans hanske på. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod synsmænd, Søren Wærum og Jens Jensen, begge af Tilst, som vant ved ed, at omvundne tid synede de Oluf Pedersen efter hans broder Jens Pedersens begæring, og da så de, at der var en knude i den højre side på hans hoved, og så havde han en liden lok hår i hans hånd, hvorfor han beskyldte Rasmus

fol 166b

Sørensen for at have gjort ham, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Og blev Helle Rasmusdatter af Tilst 3 gange lydeligt påråbt, men ikke mødte, hvorfor hende af retten blev forelagt at møde i dag 14 dage under hendes faldsmål, til hvilken tid kald og varsel står ved magt.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dommers sted i efterskrevne sag efter baronens skriftlige til ham givne befaling. Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Jørgen Nielsen, birkefoged til Marselisborg birketing, efter fuldmagt som Jørgen Nielsen ham her for retten tilstod, fremstillede 2 kaldsmænd, Johan Davidsen og Jens Rasmussen, begge indvånere i Århus, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage havde lovligt forkyndt efterskrevne skriftlige kaldsseddel, meldende som følger: No 19. Jeg, underskrevne Jørgen Nielsen, boende i Vejlby og birkefoged udi Marselisborg birk, lader hermed kald og varsel give efterskrevne, nemlig Michel Nielsen Foged som tjener den afdøde kones mand Søren Frandsen i Vejlby, og hans tjenestedreng Rasmus Rasmussen, Jens Poulsen og hans hustru, item Christen Jensen Pagter, som tjener der i gården, Søren Nielsens hustru Mette Jensdatter, Rasmus Foged og hans hustru, item Laurs Rasmussens hustru Karen Jensdatter ibd, alle foreskrevne at møde til Marselisborg birketing tirsdag 15 juli førstkommende, Eders sandfærdige vidnesbyrd ved ed efter loven at aflægge, om Eder ikke i sandhed er bevidst, at have set og hørt, at Søren Frandsen i Vejlby hans afdøde kone Inger Jacobsdatter at skal have været udi tørveheden at rejse tørv fredagen og lørdagen 13 og 14 juni sidst forleden, efter at jeg torsdagen tilforn var der i huset at ville affordre en foldebænk, som jeg havde lånt fornævnte Søren Frandsen året tilforn, med hvis videre enhver af Eder fornævnte den afdøde kone hendes vanlige svaghed antræffende og i andre måder efter tilspørgelse kan være bevidst, derom Eders sandhed at udsige og forklare, som meldt er, hvorefter jeg tingsvidne agter at lade forhverve og tage beskrevet. I lige måde til bemeldte tid og sted at møde, vidnesbyrd at påhøre, stævnes Eder efterskrevne synsmænd og vidner, som forhen udi sagen til Marselisborg birketing vundet og Eders syn aflagt haver, nemlig vidner Poul Sørensens hustru Maren Michelsdatter i Vejlby, Mette Fogeds, Niels Rasmussens hustru Else Jacobsdatter, Laurs Rasmussens hustru Karen Jensdatter, Jacob Laursens hustru Maren Jensdatter, Hans Jensens

fol 167a

hustru Anne Rasmusdatter og hans huskone Maren Sørensdatter, alle i Vejlby, item synsmænd Poul Sørensen og Hans Jensen der sammesteds. Deslige indkaldes fuldmægtigen på Constantinsborg mons Peder Helles, som fornævnte syn og vidner den 1 juli sidst til fornævnte Marselisborg birketings ret forhvervet haver, for ommeldte vidnesbyrd at påhøre og for tingsvidne derefter at tage beskrevet, om han dertil på sit herskabs eller egne vegne kan have noget at svare. Endelig allerydmygeligst insinueres dette kald og varsel for mit høje herskab velb baron Peter Rodsten, friherre til Marselisborg, og herre til Constantinsborg for processens skyld og loven at fyldestgøre. Datum arresthuset på Constantinsborg 8 juli 1704, Jørgen Nielsen. Efter dets formelding og som samme kaldsseddel for retten læst og påskrevet blev, dernæst fremstod vidner, og efter at eden blev oplæst, så først fremstod Michel Foged i Vejlby, som vant ved ed, at næstafvigte 14 juni var vidnet tillige med hans sl madmoder i tørveheden at rejse tørv, og ud gik de om morgenen klokken 6, og klokken 10 næstefter, da de havde rejst tørvene, gik hun hjem, og der var ingen mere tørv at rejse, som Søren Frandsen tilhørte. Videre gav vidnet til kende på spørgsmål, at foromvundne tid, da han var i tørveheden med Inger Jacobsdatter, var hun frisk og før og kunne gøre hendes gerning lige ved hendes tjenestekarl. Videre gav vidnet til kende, at han så, at sl Inger Jacobsdatter fulgtes med Stakkels Jens, da de skulle gå neder at rejse tørven, som meldt, og at hun brugte adskillige lystige ord og tale med Stakkels Jens ned på vejen, og ellers forklarede vidnet, at han hørte, at hun klagede sig noget, at hun var skåren. Lørdag aften gik hun til sengen, og om søndag morgen da vidnet kom hjem af heden og ville tale med hende, da kunne hun ikke svare ham og var målløs og ellers gav vidnet til kende, at han hørte, at hun klagede på Jørgen Nielsen for de slag, han hende havde tilføjet, men ikke for nogen dødsslag eller sår. Sr Peder Helles på baronens vegne mødte for retten og tilspurgte vidnet Michel Nielsen Foged, hvor længe den sl kvinde Inger Jacobsdatter fra omvundne søndag morgen hun således mæle-

fol 167b

løs lå og til hun døde, item om han ikke er bevidst, sognepræsten for Vejlby sogn H. Melchior Sommerfeld i Århus om mandag formiddag mellem 9 og 10 på Søren Frandsens begæring var sendt der i huset for at meddele den sl kvinde Inger Jacobsdatter sakramentet, men måtte rejse med uforrettet sag hjem til Århus igen, formedelse den sl kvindes skønsomhed og fornuft var hende betagen. Dertil vidnet svarede, at den sl kvinde lå til hun døde om onsdag formiddag omkring klokken 9. Videre svarede han, at han var ved Stadsgård den dag præsten blev hentet til, hvorfor han intet vidste deraf. Christen Jensen Pagter i Vejlby vant ved ed, at han 14 juni, som var en lørdag, så sl Inger Jacobsdatter i tørveheden og rejse tørv kl 9 eller 10 ungefær, så han hun gik hjem. Vidnet på Peder Helles spørgsmål tilstod, at han så præsten H. Melchior Sommerfeld kom kørende med Søren Frandsens vogn mandag ved middagstid for at skulle berette Søren Frandsens hustru, som ham af andre blev sagt ikke skete, formedelst den sl kvinde kunne ikke redegøre for sig. Jens Sørensen boende i Vejlby, som godvilligt fremkom for retten og vant ved ed, at omvundne lørdag så han sl Inger Jacobsdatter var i tørveheden at rejse tørv tillige med hendes tjenestekarl og dreng fra om morgenen kl halvgåen 7 og til kl 9 næstefter, hvorefter Anders Jørgensen var tingsvidne begærende. Peder Helles var genpart begærende. Og som sagen efter Jørgen Nielsens påstående og formening skulle være vanskelig og ikke så fuldkommen bevis skulle haves, altså gav det ham anledning, for processen at forkorte, i dag at opkræve sandemænd udi sagen, hvilke sættedommeren ville udnævne, om Jørgen Nielsen det ville indvillige. Imidlertid reserverer han sig sit skriftlige og mundtlige svar til spørgsmål og i rette sættelse til belejlig tid efter stævnemålenes anledning. Anders Jørgensen Bro svarede på Jørgen Nielsens vegne, at han ikke ville indgå at gøre denne begæring fyldest imod lovens ord, men dermed ved stævnemål at omgås på lovmæssig måde, og var endnu som tilforn tingsvidne begærende.

fol 168a

Sættefogeden tilspurgte parterne, om de havde nogle flere vidner på enten af siderne til denne sags oplysning at føre, de da det ville tilkendegive, så at samme personers navne efter loven kunne antegnes. Peder Helles dertil svarede, om endskønt ham det var berettet, flere vidner end allerede ført var, ham var foredraget, så dog alligevel efter udforskning har han ikke endnu fået den rette kundskab af dets årsag, han ej heller kunne beråbe sig eller fremskyde dennegang til andre. Anders Jørgensen Bro svarede på Jørgen Nielsens vegne, at han dennesinde ej kunne navngive andre og flere vidner til sagens rette oplysning end de, som allerede ført er, og det formedelst han endnu sidder virkelig udi arrest på Constantinsborg. Såfremt han kunne udforske nogle, skal derfor gives lovligt kald og varsel, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

Tirsd 22 juli 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Niels Sørensen, Mads Jørgensen, Laurs Godsen, Mogens Clemensen, Rasmus Jensen Amdi og Knud Michelsen alle i Viby og Søren Sørensen af Brabrand.

** Sr Carsten Andersen, fuldmægtig på Frisenborg, mødte i dag 4-ugers dagen, sættedommeren har behaget at optage hans høje herskabs sag anlangende Bærentsjords ejendoms indgrøftning af Constantinsborgs ejer, og videre på forhen her indførte i rette sættelse endnu i dag uden videre opsættelse begærede endelig dom. Sr Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, mødte på sit herskabs vegne og begærede, at sættedommeren endnu ville optage sagen i 14 dage, til hvilken tid deres højvelbårenheds påstand retten skal blive insinueret, som hidindtil formedelst en og anden lovlig forfald ikke har kunnet ske. Sættedommeren optog sagen endnu 14 dage, som er til 6-ugers dagen, og derhos begærede, at parterne ville indlevere hvis breve og dokumenter, de kan have, dommens afsigelse til oplysning. Opsat 14 dage.

** Sr Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, på herskabets vegne fremstillede kaldsmænd, Christen Rasmussen og Rasmus Rasmussen begge af Tilst, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav menige True bymænd for deres sandhedsvidne at aflægge og spørgsmål at tilsvare angående en del stubjord på True mark liggende og tilhører Brabrand

fol 168b

kirke, som Jens Pedersen i bemeldte True nu har i fæste. Deslige varsel gav stævningspersonerne til i dag at møde Jens Sørensen i True for samme vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående samme kirkes stubjord, hvoraf han sig en del bemægtiger at føre i brug med videre, og talte varselspersonerne med Jens Sørensen selv og de øvrige bymænd en del selv, en del deres hustruer og tjenestefolk. Så fremstod for retten vidner, Niels Andersen af True, som vant ved ed, at han 40 år kan mindes, at efterfølgende agre og jorder er stubjord liggende på True mark og Brabrand kirke tilhørende, nemlig 2 agre ved Lyngby mark, 2 agre ved Bondhøj, 1 ager over Møllevejen, 1 stykke jord ved Anders Rasmussens have med flere. Jens Andersen i True vant i lige svorne ed at han kan mindes i 36 år ligesom Niels Andersen vundet haver og ydermere tilstod, at når bygranderne haver indtaget noget af deres hedejord, da haver altid de, som samme stubjord tilforn har haft i brug, nydt som en fjerdepart af en gårds jord til bemeldte stubjord, lige imod andre gårdes besiddere. Michel Jensen i True vant som Jens Andersen før ham vundet haver og kan mindes, at det har så været udi 30 år. Jens Andersen i True vant at han kan mindes udi 40 år, da har fornævnte jord altid kaldtes stubjord. Rasmus Nielsen i True kan mindes i 26 år og at jorden altid har kaldes Kirkestub, men hvad heller det tilhører Brabrand kirke eller sl Laurs Jacobsens gård, det vidste han ikke. Jens Christensen i True vant, da den nye landmåling her i landet skete, var han overværende og hørte, at sl Jacob Jensen, som da havde kirkestub i fæste, bad landmålerne de ville tage en ager til hans gård og en til kirkestub, hvor der lå to til hobe, men hvad heller det af landmålerne blev efterkommet eller ej, vidste han ikke. Thomas Sørensen i True vant som Jens

fol 169a

Christensen før ham vundet haver. Anders Rasmussen i True vant efter loven, at han kan mindes i 26 år, ligesom det første vidne Niels Andersen. Jens Sørensen mødte til vedermålsting og ej noget havde at svare derimod, hvorefter Peder Helles var tingsvidne begærende og Jens Sørensen genpartsvidne.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dommerens sted udi efterskreven sag efter velb hr baronens til ham givne skriftlige befaling, sr Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg på hr baron Peter Rodstens vegne fremstillede 2 stævningsmænd, Niels Hansen Smed tjenende på Constantinsborg og Søren Nielsen af Kolt, som afhjemlede, at de i dag 8 dage til Marselisborg birketing i dag at møde kald og varsel gav Jørgen Nielsen birkefoged til Marselisborg birketing, nuværende i arrest på Constantinsborg for sandemænds opkrævelse i den sag imellem velb baronen på Søren Frandsens i Vejlby som eftermålsmand på sin afdøde hustru hans vegne og fornævnte Jørgen Nielsen for 8 dagsdagen den 29 juli næstefter at høre på sandemændstov ermeldte Søren Frandsens kone Inger Jacobsdatter i Vejlby angående. Derefter Peder Helles af dommeren var begærende, han efter stævnemålets indhold ville udnævne her af birket 8 forstandige dannemænd, hvorefter blev af retten udnævnt efterskrevne dannemænd, nemlig Søren Vesten i Åbo som hovedmand, Morten Poulsen i Stautrup, Eske Jensen i Viby, Knud Michelsen i Ravnholt, Knud Rasmussen i Terp, Jens Pedersen i Herst, Søren Andersen ibd og Niels Morsing i True, hvilke mænd alle haver at udforske efter 2 tingsvidners formelding af Marselisborg birketing udstedt den 1 og 15 juli sidst afvigte, hvad de rettest og sandest kan eragte, om formeldte Inger Jacobsdatter kan være død af de slag, som Jørgen Nielsen hende efter tingsvidnes formelding skal have givet, eller og hun af andre tilfælde ved døden er afgået, hvorom de haver om muligt til 29 juli, ellers efterfølgende ting loven tilholder, deres tov her for Marselisborg birkeret det retteste og sandest de vide kunne efter loven at gøre, såfremt de ikke særlig, så som billigt, den straf vil være undergiven, som loven tilholder.

Tirsd 29 juli 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Søren Michelsen i Viby,

fol 169b

ung Søren Michelsen ibd, Søren Clausen på Marselisborg, Niels? Pedersen i Terp, Søren Christensen i Lisbjerg, Michel Michelsen i Edslev, Laurs Godsen i Viby.

** Mons Rasmus Andersen, instrumentist i Århus, æskede vidne. Fremstillede 2 stævningsmænds skriftlige påskrift på en af retten skriftligt udstedt stævning, som for retten blev læst og påskrevet og videre ord efter andet i tingprotokollen skal vorde indført, lyder således. No 18. Ib Pallesen boende i Herst, anordnet dommer til Marselisborg birk, gør vitterligt at for mig haver berettet Rasmus Andersen Holst, priviligeret instrumentist i Århus, med det ham allernådigst tillagte distrikt, hvorledes han uforbigængeligt nu atter højlig skal være forårsaget imod vidners førelse at lade indcitere Eder, Jesper Adamsen Muus, priviligeret instrumentist boende i Randers, som næst afvigte 9 juli tillige Eders folk med musik skal have opvartet et bryllup i Hevring mølle i Sønderhald herred i Kalø amt beliggende, formenende stridigt imod den nåde hans KM skal ham forundt have, med videre af høje øvrighed derom gjort anordning, og derpå over Eder forhverve dom. Da som slig Eders forhold falder ham præjudicerlig, agter han at høre vidner derom ved bemeldte mig anbetroede ret næstkommende 29 juli, til hvilken tid og sted stævnes Eder, Jesper Adamsen Muus, at møde, vidner om sligt sagen vedkommende at påhøre, spørgsmål at tilsvare, om I noget imod foreskrevne sigtelse kan have at sige, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves og tages beskrevet. Lisbjerg 12 juli 1704, Ib Pallesen eghd. Endnu fandtes således påskrevet: Ao 1704, 15 juli haver vi underskrevne begge af Randers lovligt forkyndt denne stævning i Jesper Adamsens hus og talte med hans hustru og leverede kopi deraf. Dette stadfæster vi så sandt hjælpe os gud. Niels Jensen Cabel eghd, Christen Roersen eghd. Dernæst blev Jesper Adamsen tilspurgt, som var her for retten, om han ikke havde bekommet kopi af stævningen, hvorpå begæres hans svar. Dertil Jesper Adamsen svarede, det vidste han ikke. Dernæst blev ham tilspurgt, om bemeldte stævning jo er ham lovligt forkyndt, dertil svarede Jesper Adamsen, at han ikke disputerede stævningen, hvorefter i sagen at vidne sig præsenterede Bøje Nielsen boende i Hasle og Hans Knudsen Møller værende hos Rasmus Andersen, og efter edens oplæsning

fol 170a

vant Bøje Nielsen af Hasle med oprakte fingre, at næstafvigte onsdag 14 dage, som var den 9 juli, var han tillige med Hans Knudsen Møller af Århus af Rasmus Andersen Holst, instrumentist udi Århus, henskikket til Hevring mølle i Sønderhald herred i Kalø amt beliggende for at efterse, hvo der med musik betjente et bryllup, som samme dag skulle holdes i bemeldte mølle, og da de kom derhen noget hen på aftenen til Hevring mølle, hvor der sammetid holdtes bryllupshøjtid, og den gang de kom der, forhørte vidnet sig ind i bryllupssalen, hvor der og var en stor del af bryllupsgæster, og da så og hørte vidnet, at Jesper Adamsen, instrumentist af Randers, og sine medhavende 3 folk med deres fiol og bas spillede for nogle af bemeldte gæster, som han ikke kendte, imens de dansede, og Jesper Adamsen spillede selv på en fiol sammetid. Så gik vidnet til Jesper Adamsen og bad ham, at han ville tale et ord med en person, som vidnet havde med sig did, som den tid stod i døren i forstuen for salen, hvortil Jesper Adamsen svarede, han havde ingen tid. Så gik han til døren til Hans Knudsen igen, som i lige måde straks gik til Jesper Adamsen om at ville tale et ord med ham, som var angående at de var did skikket fra Rasmus Andersen Holst, som meldt er. Hans Knudsen Møller vant udi lige svorne ed ord efter andet som Bøje Nielsen vundte haver. Videre blev vidnerne af Rasmus Andersen tilspurgt, om det var samme bemeldte Jesper Adamsen, som her nu for retten tilstede var, hvorom de har aflagt deres vidne, om de egentlig kan kende samme person, hvortil de begge svarede ja. Rasmus Andersen tilspurgte Jesper Adamsen, om han samme sin gerning som allerede omvundet er kunne nægte. Jesper Adamsen svarede, når han havde gode vidner i en sag, havde han ikke nødig at lede efter flere. Videre blev Jesper Adamsen tilspurgt, om han de allerede aflagte vidner for noget ulovligt havde at beskylde, han da det nu for retten ville tilkendegive. Jesper Adamsen Muus var mødt og for al vidtløftighed at forekomme svarede, at såsom af stævnemålet ses, Rasmus Andersen beråber sig på hans allernådigst tillagte distrikt, så bedes at han nu ville fremvise for denne respektive

fol 170b

ret sin confirmation eller og andet brev in original, hvoraf han sig sådan frihed tilholder, hvorpå han begærede hans sandhed. Rasmus Andersen replicerede, at Jesper Adamsen var blevet forhen tilspurgt, om han de aflagte vidnesbyrd noget havde at beskylde, han da endnu for vidtløftighed ville give sit endelige svar, eller agtede Rasmus Andersen unødig at besvare dennesinde Jesper Adamsens proposition. Tilspurgte Jesper Adamsen Rasmus Andersen, om han det endnu ville fremvise, og som Rasmus Andersen stævner mig for spørgsmål her til tinget, som ikke er mit rette forum, så tager jeg anledning deraf og ham at tilspørge, om han med en god samvittighed ved ed med oprakte fingre kan benægte, at han jo imidlertid han var instrumentist tillige med mig i Randers jo overalt i Kalø amt og andre steder, hvor han blev begæret, opvartede til bryllupper og andre venskaber, og ikke da holdt nogen deling, og om der ikke er falden en allernådigst højesteretsdom imellem Randers og Århus musikanter, som han vel i hænde haver, at enten af dem ubehindret i Århus stift måtte opvarte, hvor de blev begæret, hvis ikke Rasmus Andersen dette vil gøre, erbyder jeg mig nu det her for retten ved ed at bekræfte. 3. Om han ved lige ed kan benægte, ikke at være bevidst, at en del af Dronningborg amt og Mariagers amt, nemlig Sønderlyng herred og Gislum herred, jo ligger udi Viborg stift, hvorpå jeg og erbyder mig at gøre ed, i fald Rasmus Andersen det ikke skulle ville gøre. 4. Tilspurgte Jesper Adamsen Rasmus Andersen, om ham ikke var bevidst, at den deling, som blev gjort af sl grev Friis til begge deres forældre, som var musikanter i Randers, jo blev igenkaldet, dets årsag at den var stridig imod den højesteretsdom, som før er ommeldt. 5. Blev Rasmus Andersen tilspurgt, om han kunne nægte eller med nogen bevis gøre gyldig, at Thomas Michelsen Bering, som gjorde sin datters bryllup i Hevring mølle, jo er virkelig borger og handelsmand i Randers, og om samme mølle ikke ligger langt nærmere Randers end Århus, så som

fol 171a

om han kan nægte og ved ed bekræfte, at han, Rasmus Andersen, ikke opvartede til Thomas Berings eget bryllup i samme Hevring mølle, da han boede og var instrumentist i Randers. I lige måde om han ikke opvartede til bryllup udi Mørke præstegård samt på Vedø, endog på Rodstenseje og Ratlousdal, samt i Trige præstegård og mange andre steder i Kalø amt, hvor han blev begæret, hvorpå Jesper Adamsen i lige måde erbød sig at ville gøre ed, om det ham af dommeren måtte tillades. Rasmus Andersen refererede sig til sit forrige og var tingsvidne begærende.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Peder Rasmussen Helles og fremstillede 2 kaldsmænd, Jens Rasmussen og Jens Jørgensen, begge af Viby, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage kald og varsel gav her til tinget at møde for vidne og syn at påhøre og spørgsmål at besvare Hans Jensen Soldat tjenende Laurs Sørensen Godsen i Viby angående den overlast med hug, jordskub og blåslag, han har begået imod Hans Simonsen i Viby mandag 14 juli næst tilforn på Marselisborg mark. Derom deres vidne og sandhed at aflægge er varsel givet efterskrevne, Jens Andersen, Rasmus Møller og hans datter Maren Rasmusdatter, Mogens Pedersen, Jens Nielsen, Anders Kattrup, Rasmus Rasmussen, Maren Michelsdatter og Karen Nielsdatter, alle i Viby, deslige Rasmus Jørgensen og Peder Hjulmand ibd, deres syn efter loven at bekræfte. Så fremkom vidner, nemlig Jens Andersen i Viby, som vant ved ed, at den 14 juli om aftenen, som Viby rode havde været på Marselisborg mark og slagen græs, og de efter deres arbejdes forrettelse drak deres sletøl, hr baronen havde dem foræret, og samme øl var uddrukken, at enhver ville gå hjem til sit, så vidnet, at Hans Jensen havde fat i Hans Simonsens hår, og da de var bleven skilt ad, så vidnet Hans Simonsens øje var slagen blå, ophovnet og blødte. Rasmus Poulsen Møller i Viby vant udi lige svorne ed, at omvundne tid så han den sidste gang de var sammen, nemlig Hans Simonsen og Hans Jensen, da de var bleven skilt ad, at Hans Simonsens højre

fol 171b

øje var blå og blodig, som Jens Andersen før ham vundet haver. Mogens Pedersen vant, at omvundne mandag, efter han ville gå hjem til Viby, så han Hans Jensen havde en skaftet høle i hånden og sagde, du skal få en ulykke, men hvem han mente, vidste han ikke. Dog, efter tilspørgelse tilstod vidnet, at Hans Jensen ikke havde haft klammeri med andre samme aften end Hans Simonsen. Jens Nielsen i Viby vant som det første vidne Jens Andersen, og ydermere så, da Hans Jensen og Hans Simonsen blev skilt ad, at Hans Jensen ingen skade var tilføjet, men løb med føromvundne høle og hvingede med den. Rasmus Rasmussen i Viby vant lige ord efter andet som Jens Nielsen før ham vundet haver. Karen Nielsdatter, Søren Pedersens steddatter i Viby, vant lige som Rasmus Rasmussen før hende. Ellers tilstod samtlige de indførte vidner, at de ikke var vidende eller så Hans Simonsen gav Hans Jensen nogen årsag til klammeri eller den omvundne skades tilføjelse. Dernæst fremstod synsmænd, Rasmus Jørgensen og Peder Hjulmand, begge af Viby, som afhjemlede, at samme mandag aften den 14 juli, efter Hans Simonsens begæring, var i hans hus for at syne og besigtige ham, hvorledes han af Hans Jensen var slagen og medhandlet, og da befandt de hans øje at være slagen blå og blodig, at blodet som deraf var rendt var kendelig på hans kind, og klædet som derom var svøbt, hvilken skade han beskyldte Hans Jensen for at have gjort ham, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Herefter begærede Peder Helles tingsvidne.

** Sr Anders Jørgensen Bro udi Århus, fuldmægtig for Rasmus Nielsen Juel, borger og skoleholder sammesteds, fremstillede 2 kaldsmænd, Johan Davidsen og Jens Rasmussen Prip, begge af Århus, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de i dag 8 dage havde lovligt kald og varsel givet Morten Mortensen udi Vejlby til Marselisborg birketing at møde tirsdag 29 juli førstkommende for at fremvise sin adkomst til det gårdsavl, han i brug haver, kaldet Ommestrups Eje, efter skødets formelding den gård tilhørende, som Rasmus Nielsen Juel

fol 172a

bebor, og efter i rette sættelse dom at lide. Morten Mortensen mødte og svarede, at såfremt de havde noget at søge ham for, skulle det ske til Galten-Houlbjerg herredsting, som er hans værneting. Anders Jørgensen Bro formente, Morten Mortensen bør at stå under friherskabets birkeret, så som han har stedt og fæstet et halvt gårdsavl af hr baron Marselis, og overalt svarer han den halve del af birkefogedens korn her til Marselisborg birk, og formodes af dets årsag, at han bør her at svare. Sættedommeren resolverede, at Morten Mortensen bør her at svare, efter stævnemålets formelding. Anders Jørgensen Bro tilspurgte Morten Mortensen, om han havde nogen adkomst på det gårdsavl, han det nu her for retten vil fremlægge, på det han ikke i sin tid muligt skulle lide skade. Dernæst i rette lagde Anders Jørgensen Bro et skøde af dato 1690, 27 november, som rådmand Hans Winther den tid skal have givet Jørgen Rasmussen Skrædder på Mejlgade i Århus på en gård ibd, og dets ejendom samt et gårdsavl udi Århus vange, efter vangebogens formelding kaldet Ommestrups Eje, med en transport derpå skreven, og Rasmus Nielsen Juel overleveret af Jørgen Rasmussen Skrædder med lige den samme ret og rettighed, som Jørgen Rasmussen samme gård og dets tilliggende af rådmand Hans Winther havde bekommet, hvilket skøde for retten blev læst og påskrevet og videre ord efter andet i tingbogen skal vorde indført. Dernæst satte Anders Jørgensen Bro i rette en fast formening, at fornævnte gårdsavl bør at tilhøre Rasmus Nielsen Juel efter den transport, som på skødet findes skrevet af Jørgen Rasmussen Skrædder udi Århus, hvorpå Anders Jørgensen var rettens kendelse og dom begærende. Opsat i 14 dage.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i den sag i dommersted, sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg på velb baron Peter Rodstens vegne af sættedommeren var begærende og derhos formodede, de i dag 8 dage udmeldte 8 sandemænd i den sag imellem Søren Frandsen, som eftermålsmand på sin hustru Inger Jacobsdatters vegne på den ene side og sr Jørgen Nielsen, som sagvolder på den anden side

fol 172b

dommerens instruktion og formaning måtte overgives, hvorefter de deres forretning og tov til i dag 8 dage den 5 august her i retten beskreven kunne overlevere, og til samme deres forretnings fyldestgørelse og sagens oplysning overleverede Peder Helles i dag her i retten 2 tingsvidner, det ene af 1 juli, det andet af 15 dito næst forhen, her af retten udstedt, samme sag betræffende, som bemeldte 8 sandemænd måtte overleveres, deslige en skriftlig demonstration, af Peder Helles underskreven, som dernæst og kunne overleveres, som i dag her for retten blev læst, påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Jørgen Nielsen mødte som kontrapart og indlagde et genparts tingsvidne i bemeldte sag udstedt her af retten den 1 juli, såvelsom et andet tingsvidne udstedt 15 juli, begge lige lydende med de af sr Peder Helles indlagte 2 tingsvidner, som i lige måde til sandemændene deres eftergranskning kunne overleveres. Dernæst blev fremlagt af Jørgen Nielsen hans skriftlige og af ham underskrevne indlæg og demonstration, samme sag til oplysning, dateret Constantinsborg 29 juli 1704, som her i dag for retten blev læst og påskrevet og videre udi akten ord efter andet skal vorde indført. Imidlertid begærede Jørgen Nielsen, at samme indlæg in original tillige med tingsvidnerne måtte overleveres til de i dag 8 dage her af retten udnævnte sandemænd, som retten i denne sag er beordret efter loven deres granskning at gøre, således som de agter at forsvare. I det øvrige leverede sættedommeren sandemændene udmelding i denne sag med formaning til dem, deres sandhed at udforske, af dato Marselisborg birketing 22 juli af sættedommeren Peder Bonde underskreven. Og som den ene sandemand i dag er udebleven formedelst svaghed, da i fald han ikke inden i dag 8 dage skulle blive så frisk, at gøre sin forretning med de øvrige 7 mænd, da i hans sted udmeldes Peder Pedersen Winther i Grundfør og i det øvrige om Niels Jacobsens svaghed skrømtvis skulle befindes, og det at kan udforskes, da han lovens bydende og bøder at undgælde.

** No 1. Jørgen Davidsen KM byfoged i Århus, Christen Hem, byskriver og Jens Erichsen i tinghørers sted, borger ibd, gør vitterligt, at år efter christi fødsel 1690, tors-

fol 173a

dag 27 november på Århus byting for retten stod ærlig og velagte mand Jørgen Rasmussen, skrædder og borger der i byen, som lovligt æskede og fik et fuldt tingsvidne af otte trofaste dannemænd, som er Jens Erichsen, Jens Nielsen Lystrup, Anders Christensen vognmester, Peder Rasmussen Hasle, Søren Poulsen tømmermand, Anders Frandsen snedker, Anders Joensen skoflikker og David Carstensen hattemager, alle borgere ibd, hvilke foreskrevne otte dannemænd alle vant på deres gode tro og rette sandhed, at de så og hørte nu her i dag for retten fremstod velfornemme mand Hans Jensen Winther, rådmand her i byen, som udi hånd tog ermeldte Jørgen Rasmussen og med samme håndstrækning her for retten udi lovlig tingslyd aldeles solgte, skødede og afhændede fra sig og sine arvinger til Jørgen Rasmussen Skrædder og hans arvinger til evindelig ejendom en hans gård og ejendom med vedliggende og tilliggende tvende boder og haveplads, her i byen på Mejlgade beliggende, som Jørgen Rasmussen selv ibor, strækkende sig næstop til Søren Jensen pottemagers iboende ejendom på den ene side og op til Jens Sørensen handskemagers iboende ejendom på den anden side, og fra Adelgaden ud til St Olufs kirkegård og kirke, og det foreskrevne gårdboder og haverum med dertilliggende gårdsavl udi Århus vange efter vangbogens formelding, kaldet Ommestrup Eje, samt al andet dets rette tilliggende udi længde og bredde, oppe og nede, ligesom det nu bebygget og indhegnet er, aldeles intet udi nogen måder undtaget. Bemeldte Jørgen Rasmussen og hans arvinger jo skal have, nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom, og kendes rådmand Hans Winther sig og sine arvinger aldeles ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi foreskrevne gård, boder og ejendom eller nogen dets rette tillæg efter denne dag i nogen måder, men derfor at have annammet og oppebåret af Jørgen Rasmussen Skrædder fyldest og fuldt værd og god betaling, aldeles efter hans egen vilje og gode nøje.

fol 173b

Og dersom så skete, det dog ej formodes, at fornævnte gård, boder og ejendom blev Jørgen Rasmussen Skrædder og hans arvinger i nogen dom eller rettergang for hans vanhjemmels skyld afvunden eller fradømt, da rådmand Hans Winther og hans arvinger tilforpligtetet være at vederlægge og fornøje Jørgen Rasmussen Skrædder og hans arvinger med lige så god og velbelejlig en gård, boder og ejendom her udi Århus by inden 6 uger aldeles skadesløs i alle måder. Dette til vitterlighed, at således for retten gået og passeret er, vidner vi. Datum Anno et Die ut supra. Jørgen Danielsen.
Efter rigtig mageskifte med Rasmus Nielsen Juel om min forrige tilhørende gård, imod tvende hans tilhørende ejendomme, er dette skøde ham transporteret og jeg eller mine arvinger at indestå ham eller hans arvinger al bemeldte gård med al sin tillæg, fri for alles tiltale udi alle måder. Til bekræftelse under min hånd. Jørgen Rasmussen eghd.

Tirsdag 5 august 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Mads Jørgensen, Laurs Godsen, Rasmus Jensen Amdi, Mogens Clemensen og Hans Simonsen alle ibd, Søren Clausen på Marselisborg og Poul Madsen i Marselisborg markhus.

** Mons Carsten Andersen, fuldmægtig på Frisenborg, på sit nådige herskabs vegne mødte i dag, 6-ugers dagen, lod sig forstå, han ej påtvivler sættedommeren Ib Pallesen jo af rettens øvrighed er konstitueret i så måde, som KM allernådigste lov og friherrens privilegier omformelder, alligevel siden den sags begyndelse her i retten ej noget derom er fremlagt, refererede sig endnu til forrige i rette sættelse og satte sættedommeren til oplysning viste lovens 5 bog, var derefter og som forommeldt en endelig og forsvarlig dom begærende. Sættedommeren

fol 174a

Ib Pallesen på sr Carsten Andersens indførte erklærede sig, at hvad ordre og fuldmagt ham af sit herskab sættedommerens sæde at betræde, er tilforn i andre sager førend denne er anhængig gjort her for retten læst og påskrevet, som formodes derved forbliver. Mons Peder Helles på hr baron Peter Rodstens vegne mødte og indgav sit skriftlige underskrevne indlæg, sagen til oplysning, og dommens endelige afsigt, som for retten blev læst og påskrevet. Carsten Andersen på sit høje herskabs vegne derimod svarede, at et vidnesbyrd, som lovmæssigt er forhvervet, kan ikke vel ved mons Peder Helles indgivende kastes eller fældes, og kan udi tingsvidnet jo grandgiveligen mærkes og ses. Hovedposten af Langballes skødes indhold, som siger at han på sin egen og interessenters vegne haver solgt, skødet og afhændet fra dem og arvinger al den del, lod, ret eller rettighed, de haver eller kan have haft udi omvundne skovpart, kaldet Bærentsjord på Ormslev mark, nemlig den halve part. Des ydermere formodede Carsten Andersen, at mons Peder Helles på sit høje herskabs vegne efter begærende opsættelse først til 4-ugers dagen, og ellers nu til i dag 6-ugers dagen, burde at bevise med landstingslæst skøde og adkmost at have nogen fælled eller del udi berørte skovland kaldet Bærentsjord på Ormslev mark, og endnu refererede sig til sit i rette sættelse, at den opkastede grøft om samtlige den hele ejendom, undtagen nogle buske, tingsvidnet omformelder, bør aldeles af Stadsgårds ejer at lade demolere og efterkaste, siden om skel i ejendommen efter enhvers adkomsts indhold finder det nok sin lovmæssige og forsvarlige rigtighed, så som skel ikke gerne kan gøres, førende den opsatte grøft som sagt bliver demoleret, thi udi fælled ejendomme bør jo ingen grøft enten inden eller uden at være uden samtlige ejeres samtykke efter loven. Peder Helles refererede sig til sit forrige skriftlige indgivelse og derefter var dommerens kendelse begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed dømmes således, at som sr Carsten Andersen på sit høje herskabs

fol 174b

vegne med skøde beviser, at halvparten af Berentsjord skal tilhøre hans høje herskab, hvilket velb baron Rodsten med sin sl formand ej nogentid tilforn er gjort kundbar, da når Carsten Andersens høje herskab ved rebning eller deling beviser, hvilken, eller hvor vidt deres part af ermeldte Bærentsjord sig skulle strække, og hr baron Rodsten mere end sin part skulle have indgrøftet, da udlægges dets jord af det indgrøftede til Carsten Andersens høje herskabs nærmere disposition. Processens omkostning ophæves på begge sider.

** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, på velb baron Rodstens vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Jens Nielsen Kaa og Rasmus Rasmussen begge af Tilst, som afhjemlede efter loven, at de med lovligt 8-14 dage, 3-4-5 og 6 ugers kald og varsel her til tinget at møde har indstævnet for dom at lide Jens Sørensen i True angående et stykke eng, kaldet Stubs eng, liggende på True mark og hørende til Brabrand kirke, og af Jens Pedersen i True antagen i fæste, som ovenmeldte Jens Sørensen næstafvigte 23 juli imod tingsvidnes førelse af Marselisborg birketing den 22 dito udstedt, sig haver bemægtiget og lade slå, hvorom og samme slagne græs ej at bortføre, Michel Jensen og Søren Laursen i True har gjort lovligt forbud hos bemeldte Jens Sørensen sidstleden den 24 juli. Til samme tid og sted at møde har de kald og varsel givet Michel Jensen og Søren Laursen i True, deres forbud de haver gjort efter loven at forklare. Og blev Jens Sørensen 3 gange påråbt, men ingen mødte andre end Jens Sørensen selv, som tilstod kald og varsel. Dernæst fremstod Michel Jensen og Søren Laursen i True, som ved ed vedgik, at de den 24 juli gjorde lovligt forbud på det i kald og varsel mentionerede stykke slagen eng, samme ej at bortføre af Jens Sørensen i True, hvorefter Peder Helles

fol 175a

satte i rette, om ikke Jens Sørensen i True, som således imod et usvækket tingsvidne her af retten udstedt 22 juli sidst, der forklarer samme stykke eng med andre flere jorder henhører til Brabrand kirke og nu af bemeldte Jens Pedersen antagen i fæste, jo bør samme eng at fralægge sig til dem, som det er forundt, og derforuden for sin formastelse at lide efter loven og processens omkostning billigen at erstatte, hvorefter Peder Helles var dom begærende. Jens Sørensen mødte og begærede, at denne sag måtte opstå i 14 dage, som sættedommeren og bevilligede.

** På velb baron Rodstens vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, æskede vidne angående den afbrændte gård, som Anders Rasmussen i Søften påboede. Da fremstod vidner, Michel Rasmussen i Søften, som vant ved ed, at nu næstafvigte imellem onsdag og torsdag 8 dage, lidt ud på aftenen, da folk var gået til sengs, blev han opkaldt af sin seng, og dengang han ud kom på gaden, så han at der var ild optændt og brændte i tvende af Anders Rasmussens huse, nemlig stuehuset og det vestre hus. Den tid han kom til gården, var gården ganske af ilden bespændt, og Anders Rasmussen mødte ham i sin eneste skjorte, som han tillige med hustru og folk alle var nøgne og udkommen fra ilden, og ej noget blev reddet af hans indbo eller bohave, undtagen en halv vogn, og ydermere forklarede vidnet, at der blev brændt for Anders Rasmussen 18 svin og 5 lam, da ildebranden så hastig tog overhånd, at der straks af ilden blev opbrændt tre bøndergårde næstved, som Niels Madsen og Mathias den første beboede, Rasmus Pedersen den anden og den tredje Thomas Andersen, tillige med præstegården, og ydermere forklarede vidnet, at for Mathias og Niels Madsen blev brændt 18 store fæhøveder, 39 får og lam og 13 svin. Baltzer Jensen, Christen Clemensen og Peder Nielsen alle af Søften, som udi lige svorne ed vant ord efter andet, som Rasmussen før dem vundet haver.

fol 175b

Dernæst fremstod synsmænd, Niels Poulsen og Laurs Nielsen, Jens Rasmussen og Niels Pedersen, alle af Ølsted, som vant ved ed, at de på onsdag sidst afvigte var til syn til den afbrændte gård i Søften, som Anders Rasmussen påboede, og da beså de gårdsstedet, bygningen at være ganske opbrændt, så der ikke fandtes så stort et stykke, som kunne blive tjenlig til en opstander eller løsholt, og da så de, at stuehuset, som har stået sønden i gården, at have været af længde 15 fag, det vestre hus 12 fag, ladehuset nord i gården 17 fag og det østre hus 14 fag, ialt 58 fag hus, item ovn og skorsten er ganske forbrændte og nederfaldne, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Peder Jensen Bonde tilspurgte samtlige vidner og synsmænd, om de kunne vide, hvoraf samme ildebrand kom, hvortil de svarede nej, det var dem aldeles ubevidst, det måtte gud vide, det var en stor ulykkelig ildebrand, så både folk og fæmon havde nær indebrændt, hvorefter Peder Bonde på herskabets vegne var tingsvidne begærende og Anders Rasmussen genpart.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dommers sted i efterskrevne sag, sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, på velb baron Rodstens vegne begærede, at de otte sandemænd, som i dag 14 dage efter udmeldelse ville demonstrere retten deres tov og granskning efter dommerens pålæggelse i den sag betræffende sr Jørgen Nielsen på den ene og Søren Frandsen som eftermålsmand på sin afdøde kones Inger Jacobsdatters vegne på den anden side. Derefter fremstod samtlige 8 sandemænd, som i rette lagde deres forretning, lyder som følger: No 20. Såsom vi, underskrevne Søren Vesten af Åbo, Morten Poulsen i Stautrup, Eske Jensen i Viby, Knud Rasmussen i Terp, Knud Michelsen i Ravnholt, Jens Pedersen i Herst, Søren Andersen ibd og Peder Winther i Grundfør, af Marselisborg birketing næstleden 22 juli er opkrævet til sandemænd over et drab, som skulle være sket på Søren Frandsen af Vejlby hans hustru sl Inger Jacobsdatter, hvilken opkrævelse og befaling tilholder os at efterforske, om bemeldte afdøde Inger Jacobsdatter kan være død af de slag, som birkefoged Jørgen

fol 176a

Nielsen skulle have givet hende, efter tingsvidnes formeld af 1 og 15 juli sidst afvigte. Så har vi vel eftertænkt, hvad af os efter loven kunne kræves, dersom det velb herskab og øvrighed for Søren Frandsen ikke forhen havde ved deres fuldmægtig ladet sigte og beskylde birkefogeden Jørgen Nielsen efter forbemeldte tingsvidners indhold, førend de nogen tid opkræver sandemænd, som det udi tvivlsomme drabssager skulle efterforske og oplede banemand, altså må vi nu lade bero på den retsindige dommer og tiltagne meddomsmænd, deres egen godtfindende og skønsomhed efter syn og vidner, om birkefogeden Jørgen Nielsen er rette banemand eller ej. Vi efter yderst gjorte flid herom ingen anden kan opsøge, som i denne sag bør tages under forfølgning og undgælde, hvis lovmål herom påfølge kan, det er således, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus 5 august 1704, Søren Vesten eghd, Morten Poulsen, Eske Jensen, Knud Rasmussen, Knud Michelsen, Jens JPS Pedersen, Søren Andersen, Peder Pedersen Winther, hvilken deres forretning således som indført da samtlige med opholdne fingre efter loven bekræftede. Peder Helles på sit høje herskabs vegne erbød sig til i dag 8 dage, som er 6-ugers dagen efter stævnemålets formelding, at indgive sin i rette sættelse, til hvilken tid dommeren ville være betænkt sin domsafsigelse at gøre.

** Udi forermeldte sag, Jørgen Nielsen i Vejlby angående, findes registreret pag. 172 efterfølgende demonstration ord efter andet så meldende. No 19. For de ærlige udmeldte sandemænd i den sag imellem Søren Frandsen som eftermålsmand på sin hustru Inger Jacobsdatters vegne på den ene og Jørgen Nielsen birkefoged til Marselisborg birketing som sagsvolder på den anden side, gives denne demonstration. Til tingsvidne udstedt 1 juli sidst afvigte kan de dannemænd erfare, at den 12 juni næst forhen, har birkedommeren bemeldte Jørgen Nielsen været i Søren Frandsens hus, og deraf udi hans fraværelse med Mette Fogeds hjælp har uden foregående stævnemål eller dom villet

fol 176b

udtage en foldebænk, som Søren Frandsens hustru sl Inger Jacobsdatter udi hendes mands fraværelse ikke ville tilstede, hvorover han hende, som han ej selv skal have kunnet imodsige, skal have slaget med et elletræ, ungefær af den tykkelse som en tomme, lidet videre, skal og have slaget hende op i krogen bag ved døren, og derefter slaget hende baglæns over enden af bemeldte foldebænk og stødt hende med hans fødder i hendes eget hus, med videre Maren Michelsdatter og Mette Fogeds i Vejlby deres vidne omformelder, og hvad kunne tagen af de slag, bemeldte Jørgen Nielsen hende haver givet, erfares af forbemeldte tingsvidne, hvorledes synsvidnerne Poul Sørensen og Hans Jensen i Vejlby 12 juni i hendes levende live, og af konerne, som klædte hende efter hun var død, ligeledes har besigtiget, har befunden, nemlig Karen Jensdatter, Else Jacobsdatter, Anne Rasmusdatter og Maren Sørensdatter, alle i Vejlby, item af det tingsvidne, som Jørgen Nielsen til sin befrielse har forhvervet den 15 juli næstefter, ses at bemeldte Inger Jacobsdatter efter at hun i hendes eget hus af Jørgen Nielsen således som meldt var slagen, om lørdagen derefter 14 juni, da hun havde været i tørvemosen, havde klaget sig, at hun var skåren, og samme aften gik hun til sengen, og om søndagen 15 dito blev hun målløs. Den 16 dito var H. Melchior Sommerfeld hos hende i mening hende at skulle have berettet, men fordi at hun ikke kunne tale og gøre rede for sig, måtte han med uforrettet ærinde rejse fra hende, og hun derefter således henlå til onsdag 18 dito, hvor hun ved døden afgik, så at fastelig formenes, at den overlast og de hug og slag, som birkedommeren Jørgen Nielsen forermeldte Inger Jacobsdatter har tilføjet, må have været årsag til hendes død, efterdi ikke er bevist, at hun efter Jørgen Nielsens formening med nogen anden svaghed nyligen før hun af ham således blev medhandlet, har været behæftet, indstilles det for de udmeldte 8 sandemænds nøje efterforskning og retteste og sandeste granskning, om bemeldte birkedommer Jørgen Nielsen, som så ubetænksomt Inger Jacobsdatter, som foreskrevet står, har beganget, ikke jo bør at anses for hendes banemand, heller og de andre årsager til hendes død kan til hans befrielse udfindes, begærer til ret og sandheds opkomst, at samtlige otte sandemænd med allerforderligst deres

fol 177a

tov fra dem beskriver efter loven for retten således ville indgive, som de agter at vedstå og efter loven kan forsvare. På mit høje herskabs og indbemeldte eftermålsmands vegne, som fuldmægtig, Peder Rasmussen Helles, Constantinsborg 29 juli 1704.

** Dernæst findes registreret på pag 172, af Jørgen Nielsen i rette lagt hans skriftlige svar på No 20 papir: Højtærede rettens betjente i dag udi denne sag til Marselisborg birketing. Som jeg, underskrevne Jørgen Nielsen er taget udi arrest, såsom for en tyv som drabssag, eller anden sag, der ære og levned eller andet sådant skulle angå, så er dette mit enfoldige og korte svar, dommeren og de af retten udnævnte 8 sandemænd til eftertanke og aprobation, nemlig 1. Refererer mig til forrige givne svar udi et genpart tingsvidne af hr baronen selv, ved hans fuldmægtig forhvervet, her i dag udi retten indlagt, og endnu som tilforn i dette tilfælde erbyder min ed, som jeg med en god samvittighed kan gøre. 2. Hvad Maren Michelsdatter i Vejlby hendes enlige vidne angår, da som hun udi hendes svar skal ladet indføre, at jeg selv for retten haver tilstået, at jeg haver slaget den afdøde kone Inger Jacobsdatter på hendes krop, efter fornævnte tingsvidne, dets indhold, da kan jeg med en god samvittighed nægte, at jeg aldrig lagde hånd nogetsteds på hendes krop eller har slaget hende med nogen kæp eller pind enten i hoved, på brystet, ryggen, maven eller i siderne, langt mindre dette af mig er tilstået, eller mig derom af nogen for retten blev tilspurgt. Synsmændene ej heller melder om noget sårmål deslige steder, udi deres afhjemlede syn. 3. Foruden dette ses af bemeldte tingsvidne, at bemeldte vidne Maren Michelsdatter først frasagde sig for retten ej at vide videre, end hun da havde forklaret, dog alligevel (da hendes samvittighed vågnede) tilstår hun og svarer på spørgsmål, at hun vel så, at bemeldte afdøde kone tog en ellepind op og slog mig bag på min ryg med, af tykkelse som et lysespyd og noget videre, hvilket slag dog skete for i mit hoved, og den tid, melder vidnet, havde jeg ikke lagt hånd på den afdøde kone, således kan eragtes, at Maren Michelsdatter forsætligt har været ustadig i hendes vidne og nu sagt et, nu noget andet, for retten, og derfor påstår samme en-

fol 177b

lig vidne ej bør at anses, efter derom lovens tilhold, og mig forbeholder at påtale hendes person angående. 4. Hvad de øvrige kvinder deres aflagte vidner angår, som udi forommeldte tingsvidne findes indført, de at have været udi Søren Frandsens hus, da hans sl kone ved døden var afgået, at klæde hendes lig, så i hvorvel iblandt bemeldte vidnesbyrd har været den afdøde kones kødelige moder, den anden hendes moster og den tredie hendes søster, såvel som 2 fremmede kvinder, så skal dog ikke befindes et eneste af samme vidnesbyrd at komme over ens med et andet, der de dog på n dag og tid skal have været i huset at klæde liget, idet moderen, Maren Jensdatter, vidner at have set på hendes arme og krop fire blå sårmål, mosteren Karen Jensdatter trende og søsteren Else Jacobsdatter tvende blå sårmål, og en anden til den sl kone fremmed kvinde, dog næste nabo, Anne Rasmusdatter alene vidner at have set et blåt sårmål på samme lig, og således i ingen tilfælde kommer samme vidnesbyrd overens, ja ikke et eneste med et andet, langt mindre parerer med de tvende synsmænd, deres afhjemlede syn. Så det lader sig anse, at had og avind til mig, og lige som spilfægteri af kvinderne, sandhed og retten til vildelse og mig til des større fortræd og bekostning, udi så vigtig en sag, som ære og liv skulle antræffe. 5. Bevises med et andet tingsvidne af 15 juli, at den sl kones egen tjenestekarl Michel Nielsen Foged i Vejlby, såvel som Christen Jensen Pagter og Jens Sørensen boende ibd haver vundet, at den sl kone var i tørveheden 14 juni, som var lørdagen efter, at jeg om torsdagen var der i gården, at hun da var med hendes tjenestekarl og dreng at rejse tørv fra om morgenen sædvanlig tid og indtil sålænge de havde ingen flere tørv at rejse. Og imidlertid den afdøde kone gik vejen til tørveheden, forklarede vidnet, at hun brugte og havde adskillige lystige ord og tale med en karl kaldet stakkels Jens, som fulgtes med hende ud på vejen til heden med videre efter bemeldte tingsvidne. Således gives retten, dommeren og sandemændene

fol 178a

til dom i denne sag, om jeg i så måde efter det aflagte syn og vidne kan have begået nogen vold, ran eller hærværk, så som jeg ikke engang måtte nyde mit eget tilhørende, men blev mig hindret, og jeg tillige uformodet med hug og slag og med skældsord på min ære angrebet, førend jeg nogensinde rørte den afdøde kone med omvundne pind, et slag eller to på hendes arme, som foranmeldt er. Ja ikke det alene, men endog blev mig forment at komme ud af døren med fred, som jeg sandelig for gud begærede nogle gange, men de begge, den afdøde kone såvel som det eneste vidne i sagen, Maren Michelsdatter, stod for en låst dør, og begge hindrede min udgang fra dem, og således ej måtte komme ud, førend jeg måtte trænge mig til døren at åbne den, der de begge dog straks gav mit højre ben i klemme i døren, så både hud og blod gik deraf, hvoraf grandgivelig kan mærkes, at jeg forhen, indenfor i huset, har måttet gjort lidet nødtvingende modstand for at forsvare mig imod deres ubillige medfart, hug og slag, hvilket og KM allernådigste lov nådigst tillader. Hvad angår at jeg er angrebet og som en drabsmand anholdt, da efter forestående beskaffenhed og tingsvidners uoverensstemmende indhold, som meldt er, befinder jeg mig efter min samvittighed aldeles at være uskyldig udi den sl kone Inger Jacobsdatter hendes dødelige afgang. Hun ej heller nogen sinde i levende live har klaget over mig i det tilfælde, enten for hendes mand, synsmændene, tjenestefolk eller naboer i nogen måder, tilmed aldeles ingen blodige, langt mindre dødelige, sårmål er bleven fundet nogetsteds på hendes legeme, enten i levende live eller efter hendes dødelige afgang, da de klædte hendes lig. Derimod er bevisliggjort, at hun to dage derefter var i tørveheden, frisk og før til hendes gerning lige ved hendes tjenestekarl, som foran meldt er, og gik så hjem af heden, og om aftenen lagde sig i hendes seng og søndagen næst efter blev mæleløs. Dette jeg giver enhver fornuftig og retsindig dommer, og andre forstandige mænd at overveje og betænke, hendes død ej at kunne være af nogle røde og blå slag på hendes arme (om endskønt de hende skulle være tilføjet af nødværge), som dog ingenlunde alle af mig kan være gjort af mig med en pind en alen lang og som et lysespyd af tykkelse. Jeg må også foreholde de gode mænd

fol 178b

som i dag retten i denne sag skal uddele, hvor mangen en god mand og kvinde, der har gået frisk og før til sin seng om aftenen og om morgenen været død, ja mangesinde er hændt det, at mand eller kone frisk og før, og dog kan i hast blive mæleløs, og 2-3 dage derefter ved døden afgår, og således (som denne sl kvinde) være deres død beskikket. Derfor endnu vil formode og kraftigt påstå, at dommeren og de gode mænd, som sagen har i hænde, også kan vidne det samme imellem dem og jeg fattige mand, som uskyldig er, bliver for denne tiltale fri og for min iværende arrest entlediget, og velb hr baronen (som mit høje herskab) hans hårde angribelse, spot og skade lidelse at vorde anset nogen refusion at erstatte, hvorpå en forsvarlig dom forventes. Ellers begæres tjenstvillig, at dette mit fordragende måtte læses, påskrives og udi hvis i den sag for retten passerer indføres, og mig genpart meddeles. Constantinsborg 29 juli 1704, Jørgen Nielsen.

** Endnu findes registreret pag. 173 efterskrevne indlæg lyder således. No 19: Imod Carsten Andersen som fuldmægtig på sit herskabs vegne søger proces imod mit herskab hr baron Peter Rodsten, ville sættedommeren til Marselisborg tage efterfølgende mit svar i vedbørlig konsideration; Den indhegnede jord, han kalder Berentz jord, er ingen protestation, med mindre prætentioner, som nu føres, pågjort, da indhegningen skete, ikke heller påanket af nogen førend nu, hvortil anføres som et fundament til sagen Mag. Mads Thranes attest af 2 juni 1704, der beråber sig på en kontrakt, som imellem sl baron Marselis og ham betræffende en tiende, som formeldte attestant ermeldte Mag. skal være begæret, og sl baronen af særdeles affektion til attestanten for at fornøje hans påstand ham skal være tillagt, hvilket måtte vel konsidereres som en høflighed og ej af nogen pligt eller skyldighed. Når den påberåbende kontrakt, hvorpå attesten er grundet, fremlægges, forklarer den vel dessen beskaffenhed udførligen, hvilken og begæres i akten beskrevet. 2. Begæres og at det udi tingsvidnet fra Hads herredsting 2 juni 1704 påberåbende sl Søren Michelsen Langballe fra Århus hans skøde in original at måtte fremlægges, og ligeledes ord efter andet i omrørte akt indføres til mit høje herskabs eftersyn og sagens illustration, så som det endelig må forklare, om Carsten Andersens herskab i den indgrøftede jord skal være lodtager, og

fol 179a

hvor meget deraf der formenes dem at skulle være berettiget. 3. Belangende de førte vidner til Hads herredsting falder adskilligt imod at sige, som formenes ej at være så lovformelig eller konditioneret, at dommeren på dem noget kan reflektere til mit herskabs ejendoms fravindelse, og formedelst dessen anførte motiver, falder på mit herskabs vegne min formening og påstand, at den grøft og indhegning, som er sket og uden påanke nogen tid har været, ikke bliver af dommeren anset uden anden og bedre bevis Carsten Andersens herskab til nogen fornærmelse, hvorfor fastelig påstås, at mit herskab for citantens prætentioner aldeles vorder frikendt, derom ervartes en lovmæssig og forsvarlig dom. Constantinsborg 5 august 1704, P. Rasmussen Helles.

Tirsdag 12 august 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Laurs Godsen, Jens Rasmussen, Niels Mortensen ibd, Poul Madsen i Marselisborg markhus, Laurs Andersen og Anders Sørensen i Spørring og Jens Espesen i Vejlby.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne æskede vidne, fremstillede vidner, navnlig Rasmus Olufsen i Viby, Jens Nielsen, Mogens Pedersen og Anders Andersen alle ibd, som vant ved ed efter loven enhver for sig, at nu på søndag næstafvigte 14 dage var der af guds magt en stor torden og lyn oprejst ungefær kl 3 over middag, hvor da samme torden med lynild nedslog i Jens Sørensen Godsens gård i Viby, udi hans fæhus, og ilden så hastig tog overhånd, at han ej i ringeste måder fik noget reddet af hans indbo eller bohave, og derforuden ved samme ildebrand blev afbrændt for hans nabo Jørgen Jensen en ralling hus, som var fæhus. Næst fremstod synsmænd Peder Simonsen, Jens Andersen, Rasmus Rasmussen og Hans Simonsen, alle af Viby, som vant og kundgjorde ved ed, at de på lørdag sidst afvigte var til syn på fornævnte afbrændte steder i Viby, da beså de udi Jens Sørensen Godsens gårdsted at have været bygning udi

fol 179b

istraden på den søndre side 20 fag hus, på den vestre rad hus 11 fag, på den nordre side 16 fag og øster i gården 15 fag hus, ialt 62 fag. Ydermere beså de hos Jørgen Jensen hans fæhus, som i lige måde var afbrændt, at have været 24 fag hus, hvilket alt fandtes opbrændt, så der ikke fandtes så meget af tømmeret, som kunne tjene til en løsholt til bygning igen. Så og ovne og skorstene ganske utjenlige, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Peder Jensen Bonde på sit herskabs vegne var tingsvidne begærende, og Jens Sørensen genpart.

** Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Rasmus Nielsen Juel, skoleholder sammesteds, æskede den sag i rette kontra Morten Mortensen udi Vejlby, var endnu som tilforn dom begærende. Morten Mortensen blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne havde noget herimod at svare, men ingen fremkom. Af dets årsag er denne sag opsat i 14 dage.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dommers sted i efterskrevne sag, på velb baron Peter Rodstens vegne mødte hans fuldmægtig sr Peder Helles og efter belovning i dag 8 dage overgav retten sin i rette sættelse med derhos behørige dokumenter, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, og derefter endelig dom er forventende. Dernæst fremstod sr Jørgen Nielsen og begærede, at denne sag på nogen tid måtte tages udi opsættelse, og han her forinden måtte vorde tilstilet en kopi her af retten til nærmere demonstration og besvaring. Dommeren dertil resolverede sig, til meddomsmænd at lade udnævne i dag 8 mænd, som i slige sager efter i rette sættelse tillige med ham bør gøre deres afsigt og dom, nemlig Jens Sørensen i Spørring, Peder Thomasen ibd, Søren Pandrup i Grundfør, Jens Poulsen i Vejlby, Mogens Ovesen i Stautrup, Anders Sørensen i Edslev, Jens Loft i Ingerslev og Peder Simonsen i Viby, hvilke foreskrevne otte mænd forelægges herved retten at møde i dag 14 dage, til hvilken tid sagen efter Jørgen Nielsens begæring er opsat, og da til den tid ville lade sig behage i rette at lade indlevere, hvis dokumenter eller bevisligheder, de til samme sag sig agter af at betjene. Opsat i 14 dage.

fol 180a

** No 20. Velærede Peder Jensen Bonde, forordnet sættedommer i den sag imellem Søren Frandsen som eftermålsmand på sin afdøde hustru Inger Jacobsdatters vegne på den ene og sr Jørgen Nielsen, birkefoged til Marselisborg birketing, på den anden side følger dette - af tingsvidnet udstedt her af retten den 1 juli formenes vel, at sr Jørgen Nielsen efter dessen forudløbne kald og varsel, er 6-ugers dagen i dag til dom her for Marselisborg birketings ret forfalden, og formedelst at Jørgen Nielsen efter ermeldte tingsvidnes videre indhold har villet udtage en foldebænk, det Søren Frandsens hustru sl Inger Jacobsdatter udi hendes mands fraværelse ikke ville tilstede, derudover han hende, som han ikke selv skal have kunnet imodsige, skal have slaget med et elletræ af ungefær en tommes tykkelse, skal og derefter have slaget hende op i krogen bag ved døren, og derefter slaget hende baglæns over ermeldte foldebænk og stødt hende med hans fødder i hendes eget hus, med videre Maren Michelsdatter og Mette Fogeds i Vejlby deres vidne om formelder, og hvad kendetegn af de slag, bemeldte Jørgen Nielsen hende givet, erfares af forbemeldte tingsvidne, hvorledes konerne som klædte hende efter at hun var død, nemlig Maren Jensdatter, Karen Jensdatter, Else Jacobsdatter, Anne Rasmusdatter og Maren Sørensdatter, alle udi Vejlby, og af synsvidnerne Poul Sørensen og Hans Jensen i Vejlby den 12 juni i hendes levende live ligeledes haver besigtiget, item af det tingsvidne, som sr Jørgen Nielsen til sin befrielse haver forhvervet 15 juli ses, at Inger Jacobsdatter, efter at hun i hendes eget hus af Jørgen Nielsen således var slagen, om lørdagen derefter, da hun havde været i tørvemosen havde klaget sig, at hun var skåren, og samme aften gik hun til sengen, og om søndagen blev hun mæleløs og henlå således til onsdag, hvor hun om formiddagen ungefær 9 slet ved døden afgik. Efter samme tingsvidnes ydermere indhold er at formene, det jeg efter lovens anledning på mit høje herskabs vegne for processen at forkorte her af rettens middel begærede 8 sandemænd i sagen, efterdi sagen efter Jørgen Nielsens påstand og formening skulle være vanskelig og ikke fuldkommen bevis skulle haves,

fol 180b

som og efter lovligt stævnemål til vedkommende 22 juli her af retten blev udnævnt til at efterforske Inger Jacobsdatters død, hvilken deres forretning og sandemænds tov de 5 august næstefter fra dem her i retten haver indgivet og med deres korporlige ed bekræftet, hvilken de sluttede med ordene: Vi efter yderst gjorte flid herom ingen kan opsøges, som i denne sag bør tages under forfølgning, og undgælde hvis lovmål, derom påfølge kan. Altså og efter slig beskaffenhed, som retten foran til oplysning grundigt er demonstreret, gives årsag til følgende i rette sættelse, så som jeg og herved for den anordnede dommer sætter i rette, 1. Om birkefoged Jørgen Nielsen, som så ubetænksomt af egen myndighed uden foregående lov og dom, da han som lovens håndhæver og ikke den at overtræde, haver villet rette sig selv, at udtage en foldebænk af Søren Frandsens stue i hans fraværelse, og ved bænkens nægtelse af den afdøde kone hende med hug og slag og stød med sine fødder begegnede, jo højligen haver forset sig imod lovens bydende, og formenes han derefter vorder dømt og anset. 2. Påstås og om han ikke jo efter loven bør bøde for stavhug og jordskub. 3. Så formenes og fastelig, at den formenende overlast af de hug og slag, som birkedommeren Jørgen Nielsen Inger Jacobsdatter haver tilføjet, hvorefter hun sjettedagen ved døden er afgangen, endelig må have været årsag til hendes død, at jo Jørgen Nielsen for hendes banemand og ingen anden kan anses, hvilket og konfirmeres af de 8 sandemænds tov og afsigtsforretning, så at må være. Så formenes han derfor bør undgælde efter lovens tilhold. 4. Om han som har givet årsag til denne proces's bekostning ikke jo pligtig er og bør vorde tildømt at refundere mig bekostningen. På alt foreskrevne er jeg den anordnede sættedommers lovformelige dom og kendelse begærende. Constantinsborg 12 august 1704, P. Rasmussen Helles.

Tirsdag 19 august 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Mads Jørgensen, Rasmus Sørensen, Rasmus Jensen Amdi, Niels Sørensen, Knud Michelsen, Niels Mortensen og Mogens Clemensen alle ibd.

fol 181a

** Den sag som i dag 14 dage til doms var optagen angående noget eng tilhørende Brabrand kirke, som Jens Sørensen i True havde slagen, og af Jens Pedersen i True antagen i fæste er formedelst parterne derom i mindelighed har forenet, bleven død og magtesløs, at ej dom derom er bleven afsagt og udstedt.

** Jens Pedersen og Jens Sørensen i True stod her for retten og i hånd tog hverandre, at de om en del jord og eng liggende på True mark, Brabrand kirke tilhørende, kaldes Stubs jord, som forhen har været brugt af den gårds beboere i True, som Jens Sørensen ibd nu påbor, og nu af Jens Pedersen antagen i fæste, er således i en del godtfolks nærværelse bleven forenet, at Jens Pedersen herefter skal nyde og bruge efterfølgende agre, jorder og eng, nemlig.., hvilke foreskrevne agre og ejendom Jens Pedersen herefter skal nyde og bruge, som Stubs jord, der er tilhørende Brabrand kirke og årlig skyldes deraf, hvorimod Jens Sørensen samme ejendom og ager frasagde sig ej herefter at vedkomme eller tilhøre hans påboende gård, og i kraft ved dette alle gl breve og tingsvidner samme Stubs jord angående at være ganske død og magtesløs, hvorefter begge parter var tingsvidne begærende.

Tirsdag 26 august 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Laurs Godsen, Jens Andersen, Rasmus Jensen Amdi, Niels Mortensen, Peder Erichsen, Knud Michelsen og Søren Michelsen alle ibd.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Rasmus Nielsen Juel ibd, æskede den sag i rette kontra Morten Mortensen i Vejlby, var deri endnu som tilforn endelig dom begærende, og blev Morten Mortensen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svarede. Da efter tiltale og denne sags lejlighed

fol 181b

og som Rasmus Nielsen Juel, borger udi Århus, ved fuldmægtigen lader søge og tiltale Morten Mortensen i Vejlby for at fremvise, hvad adkomst han kan have til et gårdsavling på Århus mark kaldet Ommestrups Eje, og sagen haver været 2 gange udi opsættelse, og Morten Mortensen har intet i rette lagt, for at bevise samme omtvistede gårdsavling ham at være tilhørende, ihvorvel han var personlig her for retten den 29 juli, og Rasmus Nielsen Juel ved sin fuldmægtig haver i retten lagt et tingsvidne af Århus byting udstedt 27 november 1690, hvor udaf formenes, at rådmand Hans Jensen Winther udi bemeldte Århus haver solgt, skødet den nu omtvistede gårdsavling Ommestrup Eje først til Jørgen Rasmussen Skrædder sammesteds. Og på tingsvidnet eller skødet findes atter skreven, at forbemeldte Rasmus Nielsen Juel og Jørgen Rasmussen Skrædder har gjort rigtig mageskifte med hverandre, og Jørgen Rasmussen Skrædder transporterer til Rasmus Nielsen Juel hvad som udi bemeldte skøde findes indført. Sluttende med de ord, at indestå ham eller hans arvinger bemeldte gård med al sin tillæg fri for alle mands tiltale udi alle måder, og som Morten Mortensen ikke beviser med allerringeste adkomst til den omtvistede gårdsavling, Ommestrups Eje ham at være tilhørende, ej heller han i dag enten noget fremlægger eller sig påberåber, vidste jeg ikke rettere her udi at kende og dømme, end fornævnte gårdsavling, Ommestrups Eje kaldet, jo bør at tilhøre Rasmus Nielsen Juel og hans arvinger, og Morten Mortensen at søge sin regres, som han bedst ved og kan efter lovlig medfart. Processens bekostning betaler Morten Mortensen til Rasmus Nielsen Juel med 2 rdl, til vitterlighed under min forsegling.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dommersted i efterskrevne sag, sr Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg på velb baron Rodstens vegne æskede den sag i rette angående Jørgen Nielsen i Vejlby og efter hans forrige indgivende, dets indhold og hosfulgte dokumenter, endnu som tilforn var dom begærende. Herimod at svare mødte Jørgen Nielsen af Vejlby og udi rette lagde tvende forhvervede tingsvidner

fol 182a

her af retten udstedt den 1 og 15 juli, såvelsom hans skriftlige og underskrevne indlæg af 26 august, som han begærede her i dag for retten måtte læses, påskrives og udi hvis i denne sag senteres og afsagt vorder indføres. Peder Helles på sr Jørgen Nielsens indgivne indlæg svarede, at omend der på alle punkterne, som indlægget består af, nok som havdes føje, det udførligt at besvare, så dog alligevel for ej rettere, Jørgen Nielsen til desto længere ophold at betynge, refererede han sig samme sin erklæring til belejlig tid og sted, og endnu som forhen var endelig dom begærende. Jørgen Nielsen begærede ligeledes genpart dom og endnu som tilforn refererede sig til ergangne syn og vidner med det derpå funderede indlæg dets videre indhold. Dernæst blev de opnævnte meddomsmænd påråbt, om de var til stede at høre dokumenterne oplæst, hvor da de alle mødte undtagen Jens Loft i Ingerslev, som efter beretning skal være i lovligt forfald, hvor da i hans sted blev af retten udmeldt Peder Rasmussen i Tilst, som sig tillige med de andre 7 til i dag 14 dage her ved retten haver at lade sig indfinde, til hvilken tid sagen er opsat.

** No 20. Højtærede sr Peder Bonde, forordnet sættedommer i denne sag, samt udnævnte 8 meddomsmænd, meddeles dette efterfølgende; Imod hr baronens fuldmægtig mons Peder Helles hans ekstraordinære og hårde i rette sættelse udi hans indlæg i dag 14 dage her for retten indlagt er dette mit enfoldige og korte remonstration og påstående, således: 1. Hvad Maren Michelsdatter og Mette Fogeds i Vejlby deres (af fuldmægtigen) påberåbte vidnesbyrd er angående, da findes de i ingen måde overensstemmende, men kontra at have ført, set og vundet /: Lige som de andre øvrige kvinder, moder, moster, søster til den afdøde sl kone, som var inde at klæde hendes lig, deres vidner sig befinder :/ Efter derom mit forhen indgivne indlæg post 2, 3 og 5, hvortil ingen endnu refereret, og således som tilforn formener og fasteligt påstår, at samme stridige og uoverensstemmende vidnesbyrd som meldt er, ej efter lovens tilfald i nogen måde bør at anses mig til nogen spot eller

fol 182b

skade, helst fordi jeg er bunden på min ed, endnu som tilforn (det jeg ved min salighed med en god samvittighed kan gøre) ikke at have lagt hånd på den afdøde kone den dag, hun blev synet, eller nogen tid, enten før eller siden, nogensteds på hendes krop, langt mindre slaget hende omkuld, eller stødt hende med mine fødder, som det enlige vidne Maren Michelsdatter så ubetænksomt, og måske en avindskvinde har talt og vundet for retten, men alene er til nødværge efter forrige tilståelse ved slutningen af tingsvidnet Litra A, gav den sl kone et pisk eller to på hendes arme, og ej andre streger, med en liden pind en alen lang, efter at hun havde slaget mig først med et langt stykke træ, som Maren Michelsdatter udi hendes aflagte vidne, da hendes samvittighed vågnede, ej kunne nægte eller fragå, men efter kraftig spørgsmål bekendte, det så at være, efter tingsvidnet Litra A, item at jeg blev skældt af den sl kone for tyv og skælm, som Mette Foged vidne forklarer udi dito tingsvidne. Det øvrige skal ej befindes sandfærdigt eller lovforsvarligt overbevises, thi som jeg gjorde den sl kone ikke nogen skade, så kunne eller har hun ikke fremvist nogen blodig eller dødelige sårmål, langt mindre nogen slag på dødelige steder, efter synsmændenes aflagte syn og deres derpå gjorte edelige forklaring efter tingsvidnet. For det andet, hvad de 8 sandemænd deres af fuldmægtigen påberåbte tov angår, da måske dette af min avindsmand og uven således for samme simple sandhed (som ej forstod dets karakter) være forskrevet, og i fald sandemændene havde blevet ved sagen, da havde jeg haft med dem og deres afsagte tov at gøre, men som de haver afvist sagen fra dem efter lovens anledning, formedelst sagen bestod af syn og vidner, hvorefter dommeren foruden sandemænd bør at kende og dømme, så forbliver det her ved rette, ved dommeren og hans meddomsmænd, deres kendelse efter foregående syn, og de uoverensstemmende vidner i sagen.

fol 183a

Protesterer i rette sættelsens 1 post, at jeg ej har begået nogen voldsom gerning, thi jeg kom fredeligt i Søren Frandsens hus og begærede i mindeligehed den ham lånte foldebænk, hvilket blev mig af den sl kone nægtet at udtage, som og derved forblev, foruden at hun angreb mig med skældsord for tyv og skælm og holdt en låst dør i for mig, at jeg ej fredeligt måtte komme ud, men hun overfaldt mig med hug og slag, således formener jeg, ikke at have begået nogen vold, alene at have gjort liden eller ringe nødværge, som det billigen bør at anses for efter loven, som allernådigst tillader, at man må værge sig imod overfald. Imod den anden post angående stavhug, refererer jeg til samme ovenmeldte, at den sl kone overfaldt mig med hug og slag, og jeg ikkun værgede mig for at komme der ud af huset. Den 3 post, at jeg beskyldes som Inger Jacobsdatters banemand, så vil jeg derimod ikkun korteligt indstille dette til sættedommeren og de 8 meddomsmænd deres egen eftertænksomhed efter en ren samvittighed, om sl Inger Jacobsdatter efter hun var frisk og før og skadede intet nogle dage efter, at jeg var i hendes hus, men forrettede hendes fulde gerning både i huset og i marken, som tingsvidnet udførligt berettede, Litra B, om hun da kan være død af de slag, jeg har tilstået, for at værge mig, og hun derved ikke er tilføjet nogen hug eller sår, såsom blodig sår eller hud og kød i stykker på nogen steder hendes legeme, refererer jeg mig til mit forrige indlæg, hvilket jeg beder og formoder af dommeren og hans domsmænd grangiveligt tillige med dette måtte observeres og iagttages, hvorefter jeg vil formode for fuldmægtigens hårde i rette sættelse frikendt og mig i så måder en lovmæssig og forsvarlig genpart dom at måtte meddeles. 26 august 1704, Jørgen Nielsen.

fol 183b

Tirsdag 2 september 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen, Mads Jørgensen, Peder Hjulmand, Rasmus Jensen Amdi, Knud Michelsen, Mogens Clemensen og Jens Christensen alle af Viby.

** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg på velb baron Peter Rodstens vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Jens Jørgensen og Jens Andersen begge af Viby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag at møde varsel gav Hans Jensen Soldat tjenende Laurs Godsen i bemeldte Viby for dom at lide, angående den overlast med hug og slag, samt skælderi og ubekvemsbord, han imod Hans Simonsen i Viby haver begået. Dernæst fremlagde Peder Helles et tingsvidne her af retten udstedt 29 juli sidst afvigte, som her for retten blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Efter dets formelding, at bemeldte Hans Jensen haver tilføjet Hans Simonsen blå og blodige slag i hans ansigt foruden ubekvems- og skældsord, så satte Peder Helles i rette for dommeren og formente, Hans Jensen bør lide efter loven og som han har givet årsag til denne proces, jo pligtig er og bør at refundere mig denne proces's bekostning, på hvilket Peder Helles var sættedommerens lovformelige dom begærende. Og blev Hans Jensen, som personligt mødte for retten, tilspurgt, om han noget imod forindførte havde at svare, hvortil han svarede nej. Opsat i 14 dage.

fol 184a

Tirsdag 9 september 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Laurs Godsen, Jens Rasmussen, Jens Andersen, Knud Michelsen, Rasmus Andersen og Jens Sørensen Godsen alle ibd og Søren Clausen på Marselisborg.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på H. Willads Olufsen af Grundfør hans vegne i rette lagde, lod læse og påskrive et af Niels Jensen Søndermand udgivet pantebrev af dato Grundfør 18 august 1704, som siden i protokollen ord efter andet skal blive indført.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dommersted i efterskrevne sag, sr Peder Rasmussen Helles fuldmægtig på Constantinsborg på velb baron Peter Rodstens vegne æskede den sag i rette angående birkedommeren Jørgen Nielsen, som i dag 14 dage til i dag blev opsat, og efter hans da og tilforn indførte i rette sættelse var sættedommerens med de otte meddomsmænd deres endelige og lovforsvarlige kendelse begærende. Jørgen Nielsen mødte og efter forrige gjorte demonstration udi hans i sagen indgivne tvende indlæg her udi retten indlagt, og derhos endnu erbød sig udi ed, såfremt den ham af dommeren efter lovens bydende kunne pålægges, at han ikke har gjort den afdøde kone Inger Jacobsdatter nogen sårmål i ringeste måder nogetsteds på hendes krop (langt mindre er klaget derover af hende for synsmændene), men alene efter forrige tilståelse, som af nødværge givet hende et prik eller to på hendes arme, og ej videre, med en pind af tykkelse som en finger, og alen længde, og endnu som tilforn begærede genpart dom. Peder Helles endnu som tilforn var endelig dom begærende. Sættedommeren på sin egen og meddomsmænds vegne erklærede sig ej så hastig udi sådan en tvivlsom sag nogen endelig dom i dag kunne afsige, men opsatte sagen til i dag 14 dage, som er til 6-ugers dagen fra i rette sættelsen.

** No 1. Kendes jeg, underskrevne Niels Jensen Søndermand boende i Grundfør, skyldig

fol 184b

at være til ærværdige H. Willads Olufsen, provst over Vester Lisbjerg herred og sognepræst for Grundfør og Spørring sogne, lånte rede penge 22 sdlr, jeg hermed bepligter mig, min hustru og begge vores arvinger, en for alle og alle eller nogle for en, redeligt og uden udflugt skadesløs at betale H. Willads Olufsen eller hans arvinger til 11 juli førstkommende anno 1705, og på det bemeldte H. Willads Olufsen og hans arvinger af mig og mine arvinger om sin betaling kan være forsikret, da pantsætter jeg ham til brugeligt pant med min hustrus vilje og videnskab efterskrevne engskifter, min gård her udi Grundfør, som jeg påbor, tilliggende, nemlig det søndre engskifte, både det bløde og det hårde, fra åen op til agers enderne og det engskifte ved Harildsmark, både i skoven og ned til åen, hvilke engskifter H. Willads Olufsen og hans arvinger således til rente af hans mig lånte penge skal have, bruge og beholde, at det skal stå ham frit for at gøre sig dem så nyttig som han bedst ved og kan, og afgrøden deraf til sit brug og tjeneste årligt at lade henføre, indtil bemeldte 22 sdlr udi gode danske kroner, den sidste skilling med den første, rigtig og redeligt vorder betalt. Så haver jeg dette mit pantebrev med min egen hånd underskrevet og signet hostrykt, venlig ombedet mine medgrander Søren Nielsen Pandrup og Anders Nielsen her af Grundfør med mig til vitterlighed at underskrive. Grundfør 18 august 1704. Niels Jensen Søndermand, til vitterlighed efter begæring Søren Nielsen Pandrup, Anders Nielsen eghd.

Tirsdag 16 september 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Laurs Godsen, Rasmus Andersen, Knud Michelsen, Niels Sørensen, Mogens Clemensen alle i Viby og Morten Mortensen i Vejlby.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Jensen og Anders Sørensen begge af Grundfør som afhjemlede ved ed efter loven,

fol 185a

at de med 8, 14 dage, 3-4-5 og 6 ugers varsel gav Rasmus Frandsen, fæhyrde i Grundfør, angående hr baronens orne, som skal være bidt af hans hunde på Grundfør mark, og det for vidner og syn at påhøre og dom derefter at lide. Rasmus Frandsen mødte og tilstod kald og varsel.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og bød sig i rette efter en opsættelse her af retten udstedt i dag 14 dage samt i rette sættelse angående Hans Jensen Soldat i Viby, hvorefter Peder Jensen Bonde endnu som tilforn var dom begærende. Og blev Hans Jensen Soldat 3 gange lydelige påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som med tingsvidne her af retten udstedt 29 juli sidst forleden klarligen bevises, at Hans Jensen Soldat haver overfaldet Hans Simonsen udi Viby og slaget ham blå og blodig udi ansigtet med videre tingsvidnet omformelder, thi vides ej bedre derudi for ret at kende og dømme, end at Hans Jensen Soldat i Viby jo bør at bøde for begået nævehug og hårgreb samt ansigtsbeskæmmelse efter loven, item processens omkostning at betale, alt inden 15 dage under nam. Hvad fuldmægtigens øvrige i rette sættelse angår, da ses ikke efter lovens anledning at deslige procedurer kan bifaldes.

Tirsdag 23 september 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Niels Sørensen, Laurs Godsen, Jens Rasmussen, Jens Andersen, Knud Michelsen, Peder Sørensen og Jens Christensen alle ibd.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dommersted udi efterskrevne sag, sr Peder Rasmussen Helles fuldmægtig på Constantinsborg på velb baron Peter Rodstens vegne bød sig udi rette og endnu som forhen æskede den sag udi rette angående birkedommeren Jørgen Nielsen, og uden videre opsættelse var endelig dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Jørgen Nielsens vegne i hans forfald var ligeledes dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed kendes for ret således,

fol 185b

at så som velb baron Peter Rodsten ved sin fuldmægtig sr Peder Rasmussen Helles her for retten haver ladet indstævne birkefogeden Jørgen Nielsen af Vejlby efter en indgiven skriftlig klage og beskyldning af hr baronens bonde og tjener i Vejlby Søren Frandsen, så og derpå ført tingsvidne her af retten udstedt 1 juli næstafvigte, hvoraf kan ses, at Jørgen Nielsen den 12 juni har været udi bemeldte Søren Frandsens gård og stue og der med magt havde villet udtage en foldebænk af Søren Frandsens stue, ydermere ses, at Jørgen Nielsen bemeldte Søren Frandsens hustru sl Inger Jacobsdatter med hug og slag i hendes egen stue har overfaldet, efter derom synsmænds vidne, som Jørgen Nielsen også selv for retten har vedstået, hvorefter fuldmægtigen sr Peder Helles formener, at Jørgen Nielsen har været sl Inger Jacobsdatters banemand med videre hans i rette sættelse påstår, hvorpå den 22 juli efter foregående kald og varsel er udmeldt otte sandemænd, derpå at kende, hvilken deres forretning og tov de her for retten den 5 august haver aflagt. Hvorimod Jørgen Nielsen med et tingsvidne udstedt 15 juli vil bevise, ej at være skyld i Søren Frandsens hustru sl Inger Jacobsdatters dødelige afgang, hvoraf kan ses af tingsvidnet, at Inger Jacobsdatter havde været udi tørveheden at rejse tørv lørdagen 14 juni, som var trediedagen efter, klammeriet var sket, og ej heller har den sl kone klaget noget over birkedommer Jørgen Nielsen, at hans slag har været årsag til hendes død i nogen måder. Altså vidste vi ikke forvalteren sr Peder Helles påstand Jørgen Nielsen for banemand at kende anse, men som Jørgen Nielsen ikke selv kan eller har fragået synsmændenes afsigelse eller Maren Michelsdatters vidne, som han og selv her for retten har vedstået, som af tingsvidnet af 1 juli formenes, hans hårde medhandling af sl Inger Jacobsdatter, Søren Frandsens hustru af Vejlby, så vides ikke rettere at kende, end Jørgen Nielsen jo bør for sin forvoldte overlast imod den sl kone at bøde sine voldsbøder,

fol 186a

tillige processens forvoldende og sig selv ibragte omkostning at betale inden lovens determinerede tid, seks uger efter denne doms dato, til hr baronen eller hans fuldmægtig under nam.

Tirsdag 30 september 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og efterskrevne tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Mads Jørgensen, Laurs Godsen, Jens Rasmussen, Mogens Clemensen og Knud Michelsen alle ibd.

Tirsdag 7 oktober 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Niels Sørensen, Jens Rasmussen, Jens Andersen, Niels Mortensen, Peder Sørensen og Knud Michelsen alle ibd og Mogens Jensen Ladefoged på Marselisborg.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på velb baron Peter Rodstens vegne begærede af sættedommeren, at ham måtte udmeldes 8 uvildige dannemænd, som kunne syne og besigtige samt taksere hvis olden, som kan findes udi det år på alle hr baronens skove og skovparter, hvortil blev af retten udmeldt Hans Simonsen i Viby, Jens Loft i Ingerslev, Anders Rasmussen ibd og Sejer Andersen i Tander, hvilke forelægges her af retten at syne og taksere hvis olden kan findes på velb baronens skovparter sønden for Århus, og hvor mange oldensvin hver skovpart især kunne eragtes for. I lige måde blev udmeldt på den nordre side af Århus Peder Sørensen Skytte i Brabrand, Michel Jensen i True, Anders Sørensen i Lisbjerg og Niels Sørensen Bach i Grundfør, hvilke otte dannemænd sig på åstederne har at møde, de på den søndre side i morgen i Lemming, de på den nordre side i Lisbjerg og deres synsforretning at afhjemle her for retten i dag 8 dage.

** Niels Erichsen Smed i Grundfør æskede vidne, fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Rasmussen og Rasmus Frandsen begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed, at de i dag

fol 186b

8 dage varsel gav Peder Pedersen Winther i Grundfør, Michel Rasmussen og Niels Elgård ibd her til tinget i dag at møde for vidnesbyrd at påhøre angående et kær på Grundfør mark kaldet Langkær, som smeden skal årligt være tillagt i hans løn af samtlige bymændene, for hvis skade derpå er gjort. I lige måde stævnede og varsel gav vidner, Søren Nielsen Pandrup og Baltzer Hansen begge af Grundfør for deres sandhed herom at forklare, hvis dem udi sandhed kan være bevidst. Dernæst fremstod vidner, Søren Nielsen Pandrup, som vant ved ed, at ungefær nu ved næstafvigte St Olufsdagstide, da han gik ud ad marken, da så han, at Peder Winthers datter Maren Pedersdatter gik og trak med tre køer udi forbemeldte Langkær, Michel Rasmussens datter med 2 køer og Rasmus Elgårds datter med to. Baltzer Hansen i Grundfør vant udi lige svorne ed ord efter andet, som Søren Pandrup før ham vundet haver, at det således samme dag tilgået er. Dernæst fremstod synsmænd Jens Pedersen og Christen Madsen, begge af Herst, som vant ved ed, at lidt efter St Olufsdagstide var de efter Niels Erichsen Smeds begæring til syn til noget af hans korn på bemeldte Grundfør mark, samt noget eng kaldet Langkær. Da så de noget havre, et stykke til Niels Bachs gård ved Skårballesti, et til Niels Søndermands gård ved det krogede boel, og et til Michel Rasmussens gård ibd samt et tilhørende Baltzer Hansen, Anders Nielsen og Søren Sørensen, hvoraf de tre første ikke kunne betale omkostningerne at høste, de øvrige to kunne betale sæden og Langkærs eng syntes de ikke kunne være værd at slå, så slet var det opædt, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Niels Smed var tingsvidne begærende.

Tirsdag 14 oktober 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen, Niels Sørensen, Laurs Godsen, Mads Jørgensen, Jens Rasmussen, Knud Michelsen, Mogens Clemensen og Rasmus Andersen alle i Viby.

fol 187a

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som efter udmeldelse i dag 8 dage fremstillede efterskrevne synsmænd, Jens Loft i Ingerslev, Jens Mortensen ibd, Sejer Andersen i Tander og Hans Simonsen i Viby, som afhjemlede ved ed, at de på onsdag næst afvigte såvel som i dag før ting holdtes synede og takserede hvis olden som fandtes på samtlige baronens skove og skovparter sønden for Århus, nemlig Tander skov, Ingerslev skov, Lemming skov, Constantinsborg skov, Stautrup skov, Viby Bøgeskov og Høskov, Skåde skov, Marselisborg enemærke. I lige måde afhjemlede Peder Sørensen i Brabrand, Michel Jensen i True, Anders Sørensen i Lisbjerg og Niels Sørensen Bach i Grundfør, at de og på næstafvigte onsdag og i dag før ting synede skoven norden for Århus, Trige skov, Harildsmark, Brabrand skov, hvilket de samtlige afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.

** Sr Mogens Rubertsen, prokurator af Århus, på hr oberst Daa hans vegne mødte for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Johan Davidsen Wolter og Jens Rasmussen Prip, begge borgere og indvånere i Århus, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage mundtligt havde kald og varsel givet sr Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, nu værende og opholdende på Constantinsborg, at møde her for retten i dag formedelst han ikke efter ofte påmindelse og æskninger har villet fra sig leverer de dokumenter og regnskaber, af ham havende i hænde, hr oberst Daa tilkommende, angående Rysensteen og andet dets regnskaber, missiver, kvitteringer med mere, som i retten vorder demonstreret, så og i rette sættelse at påhøre, og da vil til samme tid og sted begæres efter i rette sættelse, dom efter loven for ophold og videre af sagen kan dependere. Jørgen Nielsen mødte og tilstod kald og varsel og ellers videre herimod svarede og foregav, at han ej udi sin iværende arrest har været

fol 187b

de begærede og for indstævnede regnskaber og breve mægtig, heller haft dem i hænde førend nu, og da formedelst han uformodende blev ført af sin fra sit hus og bohave, hans kone og siden har været udi København og på andre steder, men nu har fået samme regnskaber, dokumenter og breve samlet, som og her for retten efter antagen reversal, til fralevering, hvorimod han mener bør fremvises hr oberst Daa hans fuldmagt og ordre dem at annamme, såvelsom Jørgen Nielsens der forudgivne bevis, ham igen at tilstiles med dets tilbørlige påskrift for annammelsen, item han at nyde nogen fornøjelse for sine gjorte rejser, vognleje og fortæring fra sit hus og til Lundbæk såvel som til sr Anders Olufsen på Pandum, der han samme regnskaber og beviser annammede, og igen fra sig ville levere, dog forgæves og med bekostning ej har fundet oberst Daa eller Anders Olufsen hjemme og således måtte beholde samme regnskaber og dokumenter og føre dem hjem igen med sig. Thi skulle formenes billigt, at ham for samme rejser og bekostning måtte ske fornøjelse imod regnskaberne og dets tilhørende dokumenters forvaring i nogle år og dermed hafte umage og tilsvar. Til dets oplysning fremlagde Jørgen Nielsen oberst Daas hans velbårenheds begæringsskrivelse dateret Viborg 20 maj 1699, Jørgen Nielsen samme regnskaber til revision ville antage, item at hans umage ved oberstens hjemkomst i alle måder som billigt skulle betales, hvilket hans højvelbårenheds missiv in original her i dag blev fremvist, og Jørgen Nielsen holder sig efterrettelig, og således i dag erbyder sig samme omrørte regnskaber, beviser og papirer, her for retten som meldt er fremvist, fra sig at levere, helst fordi det ej udi hans arrest, da han aldeles ingen på hans side havde nærværende, ej heller havde alle dokumenterne samlede. Videre vidste han ej hr oberstens stævnemål at fuldbyrde eller tilsvare. Mogens Rubertsen svarede, at han herom med det allerførste ville tilskrive hr obersten og vedkommende for svar derpå at give, og imidlertid begærede, at de fremlagte dokumenter i retten kunne forblive. Derpå frem-

fol 188a

lagde Mogens Rubertsen en begæring til sr Jørgen Nielsen angående forbemeldte dokumenters levering dateret Constantinsborg 16 juli 1704 under birkefogeden Anders Christensen Bislevs egen hånd med derpå sr Jørgen Nielsens givne svar af samme dato, som for retten blev læst og påskrevet og siden i akten vorder indført. Videre i rette sættelse og andet behøvendes skulle fremlægges i retten til hvilken tid, det behagede dommeren sagen at optage, og herpå resolverede dommeren, at sagen opstår til i dag 3 uger, og imidlertid efter sættefogedens begæring forblev dokumenterne udi Jørgen Nielsens gemme og forvaring.

** No 20. Som jeg underskrevne højligen forårsages ved disse 2 udskikkede at formene hos sr Jørgen Nielsen, birkedommer udi friherskabet Marselisborg og nu arresteret på Constantinsborg, af hvad årsag han ej vil levere mig hvis breve og papirer, han i hænde haver af velb hr oberst Daas, hans forrige forvalter Jacob Jørgensens regnskaber for indtægt og udgift ved friherskabet Rysensteen fra maj 1698 til juni 1699 angående, hvorimod ligelydende reversal, hvorpå findes bemeldte sr Jørgen Nielsens skriftlige underskrevne bevis af dato Pandum 30 september 1699, samt hans missiv af dato Vejlby 7 april 1700, deslige hans kæreste Birgitte Elisabeth Michelsdatters seddel af Stenhuset 19 april, så og overalt med kvittering, som jeg erbyder mig at vil levere oven ermeldte sr Jørgen Nielsen imod foreskrevne regnskaber og dokumenters annammelse, hvorpå jeg tjenstligt vil ervarte hans skriftlige resolution, hvis ikke haver disse mine udskikkede hans svar her på at bringe mig til efterretning. Constantinsborg 16 juli 1704, Anders Christensen Bislev. Til gensvar meddeles, hvad sig begærede regnskaber, beviser og dokumenters fralevering angår, så ihvorvel jeg er udi virkelig arrest her på gården, havde jeg dog i går efter birkefogeden sr Anders Christensen af Bislev hans ankomst her til gården, skikket min kone til, at hun ville sende mig en halvkiste, som jeg mente, at samme regnskaber og dokumenter

fol 188b

sig muligt skulle findes udi, dog som mig synes på dokumenterne skulle endnu fattes et paket beviser, som udi et hus udi et andet skrin må være beliggende, og vil gøre bud efter. Derforuden havde birkefogeden Anders Christensen ej endnu fremvist for mig nogen skriftlig ordre fra hr obersten eller hans velbårenheds forpagter sr Anders Olufsen samme regnskaber og dokumenter til ham imod billig kvittering for annammelse at skulle leveres. Så snart det sker, så er jeg overbødig, regnskaber og tilhørende dokumenter her tilstedet at forskaffe og til vejebringe. Constantinsborg 16 juli 1704. J. Nielsen.

Tirsdag 21 oktober 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Jens Rasmussen, Jens Andersen, Søren Michelsen, Niels Andersen og Knud Michelsen alle ibd, Søren Clausen på Marselisborg og Jens Laursen i Vejlby.

Tirsdag 28 oktober 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Knud Michelsen, Rasmus Andersen ibd, Søren Pedersen, Søren Clemensen, Peder Laursen, Rasmus Laursen og Søren Arentsen alle på Marselisborg.

Tirsdag 4 november 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus

fol 189a

Poulsen i Viby, Niels Sørensen, Rasmus Jensen Amdi, Anders Gregersen, Niels Christensen, Peder Sørensen og Rasmus Andersen alle ibd og Mogens Sørensen i Trige.

** Sr Mogens Rubertsen, prokurator af Århus, på velb hr oberst Daa hans vegne kontra sr Jørgen Nielsen, lod af tingbogen oplæse en derudi næstafvigte 14 oktober indført opsættelse til i dag og æskede nu som tilforn Mogens Rubertsen efterskrevne dokumenter, regnskaber, attester af sr Jørgen Nielsen efter hans under hånd og segl 30 september 1699 udgivne reversal, som vedkommer friherskabet Rysensteen, nemlig lydende på adskillige beviser, som vedkommer friherskabet Rysenstens regnskab fra maj 1698 og til juni 1699, som følger. No 1. Christen Pedersen Steens kvittering på penge for tvende svin. No 2. Ove Sørensen udi Kolhede, No 3. Svend Jensen af Øster Ris, No 4. Jens Troelsen Ladefoged hans bevis på penge, No 5. Jens Jensen Skibbygger af Sundby, No 6. Sr Christen Andersen til Vadskærgård, No 7. Svend Jensen i Lemvig, No 8. Jens Laursen Vandborg, No 9. Hr Hans Guldborg, No 10. Jep Frandses missiv og Jens Jacobsens derpå givne kvittering, No 11. Søren Pedersen Post, No 12. Jens Rasmussen Tømmermand i Ramme, No 13. Oluf Pedersen Tømmermands kontrakt

fol 189b

og så adskillige dokumenter og beviser blev af Jørgen Nielsen fremlagt og til Mogens Rubertsen alle og en efter reversalens indhold fra sig til ham her for retten leveret, så bemeldte Mogens Rubertsen ikke manquerede i nogen måde, alene påstod den på processen anværende bekostning, hvor imod Jørgen Nielsen formente, at han burde nyde nogen solarium for haft umage med samme regnskaber og bevisers gemme, som var bestående udi hundredetal og har udstået i fem på sjette år, siden han dem blev leveret, såvelsom for hans rejse fra sit hus og til Lundbæk nogle gange, som er ungefær 24 mils vej frem og tilbage, og således begærede rettens kendelse, sagen fremdeles opsat i 14 dage.

** I dag 3 ting lysning efter en karl ved navn Jens Nielsen født i Testrup, som er bortrømt af velb baron Christian Gyldencrones gods i Mårslet og tjente der en mand ved navn Rasmus Rasmussen, samme karl har et rødagtigt hår, er en temmelig høj karl og smal, og uden pas og afsked har rømt bemeldte gods den 16 oktober 1704.

Tirsdag 11 november 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Niels Sørensen, Mads Jørgensen, Rasmus Jensen Amdi, Mogens Clemensen, Hans Jensen, Knud Michelsen og Rasmus Andersen alle i Viby.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for madam Cathrine Fogh sl hr amtsforvalter Enevold Randulfs efterladte hendes vegne ibd fremstillede 2 kaldsmænd, Johan Davidsen og Jens Rasmussen Prip, begge af Århus, som afhjemlede efter loven, at de havde 8 dages lovligt kald og varsel givet mons Casper Goltz udi Ingerslev hid til tinget i dag

fol 190a

at møde, gældsfordring angående, og derom efter i rette sættelse dom at lide, og talte varselsmændene med Casper Goltz selv. Og blev Casper Goltz 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Dernæst saggav Anders Jørgensen mons Casper Goltz for 50 sdlr, som Anders Jørgensen påstod han bør at betale til madam Cathrine Fogh med tilstrækkelig omkostning efter loven eller lide nam og eksekution udi hans bog og gods, hvorpå Anders Bro var dom begærende. Opsat i 3 uger.

Tirsdag 18 november 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Laurs Godsen, Rasmus Jensen Amdi, Knud Michelsen, Jens Andersen, Søren Michelsen og Rasmus Andersen alle ibd.

** Læst en forordning, forbud på hvervning af soldater og bådsfolk i Danmark og Norge uden KM tilladelse. Dateret Frederiksborg 10 oktober 1704.

** En dito om krybskytters straf. Dateret Frederiksborg 10 oktober 1704.

** Nok en dito anlangende jagt i kornmarkerne i Danmark, som loven og jagtforordningen årligt til 1 juli løsgiver, at skal forlænges til Bartolomæusdag. Frederiksborg 10 oktober 1704.

** Sr Mogens Rubertsen, prokurator af Århus, på velælde oberst Daa til Rysensteen hans vegne mødte for retten og lod af tingbogen oplæse 2 opsættelser i sagen kontra Jørgen Nielsen angående Rysensteen dokumenters og regnskabers forholdelse, som til i dag er opsat, og nu var fuldmægtigen endelig dom begærende i den formening, at om sr Jørgen Nielsen endnu skulle have flere dokumenter samme Rysensteens regnskaber angående, han dem da når søges og straks bør fra sig levere og processens bekostning betale. Hvad sig angår Jørgen Nielsens protest om betaling for hans rejse, da formentes at dette steds ret ej på hr obersten efter loven bør kende, men ham derfor til sit rette forum og værneting at søges, ellers

fol 190b

vil hr obersten for dokumenternes så lang tids ophold for skade og deraf dependerende regres til Jørgen Nielsen forbeholde, hvorpå Mogens Rubertsen begærede dommerens retsindige kendelse uden videre opsættelse. Og blev Jørgen Nielsen 3 gange påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og den sags lejlighed, kendes og dømmes, at sr Jørgen Nielsen pligtig er og bør til hr oberst Daa eller fuldmægtigen at levere hvis dokumenter, som ej allerede efter reversalen er indleveret i retten, om nogen manquerer, samt betale processens bekostning med 5 rdl.

** Jacob Laursen i Vejlby mødte for retten og udi hånd tog sin svoger Søren Frandsen ibd og gjorde og gav ham et fuldkommen tryg og uryggelig uigenkaldende afkald og endelig kvittering for alt, hvis arvepart han kunne være tilfalden efter hans sl datter Inger Jacobsdatter, det være sig udi hvad navn det nævnes kunne, hvorfor han af bemeldte sin svoger havde sket fuld betaling, så det skal være og blive Søren Frandsen og hans arvinger aldeles uden skade og skadesløs i alle måder, hvorefter begæredes tingsvidne.

Tirsdag 25 november 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og efterskrevne tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Jens Rasmussen, Laurs Godsen, Mads Jørgensen, Knud Michelsen og Jens Christensen alle ibd.

Tirsdag 2 december 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og efterskrevne tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Niels Sørensen, Laurs Godsen, Rasmus Jensen Amdi og Knud Michelsen ibd, Søren Clausen og Thomas Nielsen på Marselisborg.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for madam Cathrine Foghs, begærede den sag i rette kontra Casper Goltz og var dom begærende. Og blev

fol 191a

Casper Goltz 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, opsat endnu 14 dage.

Tirsdag 9 december 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Jens Rasmussen, Laurs Godsen, Mads Jørgensen, Knud Michelsen, Rasmus Andersen og Mogens Clemensen alle ibd.

Tirsdag 16 december 1704
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Laurs Godsen, Niels Sørensen, Niels Mortensen, Jens Rasmussen, Jens Andersen, Knud Michelsen og Søren Pedersen alle ibd.

** Sr Anders Jørgensen Bro, fuldmægtig for madam Cathrine Fogh sl Enevold Randulfs hendes vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette kontra Casper Goltz og var der udi uden videre opsættelse endelig dom begærende. Og blev Casper Goltz 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og eftersom madam Cathrine Fogh udi Århus sl Enevold Randulfs efterladte ved fuldmægtigen lader søge og tiltale Casper Goltz (nu boende udi Ingerslev) for 50 sdlr, som han til hende skyldig er, og som sagen har været tvende gange i opsættelse, men han ikke eller nogen på hans vegne har mødt noget her imod at svare, altså vidste jeg ikke rettere at kende og dømme, end jo Casper Goltz bør at betale de søgende 50 sdlr tillige processens bekostning til madam Cathrine Fogh, alt inden 15 dage, eller derfor lide eksekution udi hans bo og gods.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for ridefoged mons Peder Helles på Constantinsborg hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Anders Sørensen og Peder Pedersen begge af Edslev, som

fol 191b

afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage stævnede og varsel gav her til tinget i dag at møde Willum Andersen i Viby angående nogle knive, som blev borte imellem Constantinsborg og Harlevholm for brigader Preens pige forgangen år om høhøstens tide. Til samme tid og sted at møde for deres sandhed at vidne varsel gav Michel Sørensen og hans hustru i Ormslev. Efter kald og varselsafhjemling dernæst for retten fremstod vidner, nemlig Michel Sørensen i Ormslev, som vant ved ed, at forgangen år, som nu på St Hansdag var årsdagen, en lørdag, da han var i marken at se til noget korn, da så han Sidsel Michelsdatter, oberstindens pige, kørte fra Constantinsborg og samme tid så han, at Willum Andersen tog nogle knive op, som var indsvøbt i noget hvidt, men heller det var i papir eller udi et klæde, det vidste han ikke, og det på vejen ved Jens Ladefogeds jord i Ormslev, men hvilken ager, det var ved, vidste han ej at gøre forskel på. Anders Bro tilpurgte vidnet, om han ikke selv har gjort det bekendt for Anders Ladefoged på Constantinsborg førend han nogen tid derfor blev stævnet, dertil vidnet svarede ja, nok blev vidnet tilspurt, om han kunne gøre det bevisligt, som allerede er vundet om af ham, dertil vidnet svarede, at han ej kunne gøre det anderledes bevisligt, end ved sig selv og hustru, nok blev vidnet tilspurgt, hvor nær han samme tid, da de knive skulle være funden, var hos fornævnte Willum Andersen, dertil vidnet svarede, at han var så langt fra ham, som han kunne kyle eller kaste med en sten. Videre blev vidnet af fuldmægtigen tilspurgt, om han kunne se, at der var knive udi det omvundne hvide klæde eller papir, eftersom han var et stenkast fra Willum Andersen, dertil vidnet svarede, at han kunne se skaftet af dem, men hvor mange der var, vidste han ikke. Anders Jørgensen Bro gav til kende, at han ikke forlangte Michel Sørensens hustrus vidne, eftersom hendes mand både er angiver

fol 192a

og et vidne, og derfor ikke hans hustru at stedes til nogen forhør, helst fordi der bør at haves andre lovlige beviser i slige sager. Dommeren resolverede, at vidnet bør stedes til forhør. Dernæst fremstod Michel Sørensens hustru Maren Jensdatter og vant ved ed efter tilspørgsel, om hun kunne mindes hvor lang tid det var siden, de omvundne knive af Willum Andersen skulle være funden, dertil svarede vidnet, at det var på tredie år. Videre blev tilspurt, hvor langt hun var fra Willum Andersen og hvad samme knive skulle været udi, og om hun egentlig så det var knive. Dertil svarede vidnet, at hun var så langt fra ham, som de kunne kaste med en sten, og knivene skulle været udi papir, og hendes mand sagde hende, det var knive, men hun ikke så godt kunne se dem som han. Videre blev vidnet tilspurgt, om hun vidste af andet, at det skulle have været knive, end som efter hendes mands beretning, dertil hun svarede nej, og det var på Jens Ladefogeds jord, men ikke vidste hvad ageren hedder. Og samme tid var der ikke flere folk hos vidnet, end hendes mand. Videre vidste hun ikke, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende, og Sidsel Michelsdatter begærede genpart.

Tirsdag 23 december 1704
Den dag i dommers sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Poulsen i Viby, Laurs Godsen, Mads Jørgensen, Niels Mortensen, Rasmus Jensen, Mogens Clemensen, Knud Michelsen og Niels Pedersen alle ibd.

** Blev i dag af retten udmeldt efterskrevne otte stokkemænd, retten til førstkommende St Hansdag at betjene, nemlig Niels Jørgensen, Mogens Pedersen, Søren Michelsen, Jens Nielsen og Anders Kattrup, Rasmus Olufsen, Rasmus Rasmussen, Jens Smed og Peder Simonsen, Willum Andersen alle ibd [Viby]

Her endes dette gl: år, Gud give os alle et Glædeligt Nyt År, Amen, i Jesu Navn, Amen

fol 192b

ANNO 1705

Tirsdag 13 januar 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, Friderich Rubertsen i Holme, tingskriver, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Niels Jørgensen, Anders Kattrup, Søren Michelsen og Peder Erichsen True alle ibd.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Willum Andersen boende i Viby, fremkom for retten med en skriftlig stævning med derpå skreven kaldsmændenes forkyndelse af dato 24 december sidst afvigte, meldende som følger; Dernæst blev Michel Høfsen og hustru Maren Jensdatter 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Dernæst begærede Anders Jørgensen sine vidner at måtte stedes til forhør, derpå fremstod Jens Bach i Ormslev, som vant med oprakte fingre efter loven, at nu i rugsæd næst afvigte, ungefær ved St Mortensdags tide, var han udi Jens Poulsens hus for at ville have Jens Poulsen til at pløje en vang for sig for betaling, og da imidlertid kom Michel Høfsen derind i stuen til dem og samme tid hørte vidnet, at Michel Høfsen sagde, det var vist, at Willum Andersen skulle have funden de sølvslagne knive, som blev tabt på vejen fra Constantinsborg, men ikke han havde villet åbenbare det for Jens Poulsen førend nu. Videre vidste han ikke. Jens Poulsen i Ormslev vant udi lige svorne ed ord efter andet som Jens Bach før ham vundet haver, og ydermere vant, at Willum Andersens søster Kirsten Andersdatter samme tid sagde til Michel Høfsen, da ordene af ham blev udtalt om hendes broder, det skulle han vidne, hvortil han svarede ja. Videre vidste han ikke. Kirsten Andersdatter ibd vant ved ed ord efter andet som fornævnte vidner før hende vundet haver og videre hørte, at han, nemlig Michel Høfsen, samme tid sagde det udi stuen hos Jens Poulsen, at han havde

fol 193a

vidst det siden den første dag, knivene blev borte, at Willum Andersen havde dem, men ikke havde villet åbenbare det førend nu, enten for hans hustru eller andre. Anders Jørgensen tilspurgte Jens Poulsen, som forhen har vundet, om han ikke hørte Michel Høfsen sagde, at han ikke har villet åbenbare det for hans hustru førend nu, dertil Jens Poulsen svarede, at han kunne ingen rede gøre derfor. Videre blev tilspurgt, om han kunne nægte, at han ikke sagde i dag til Anders Jørgensen, at vel muligt Michel Høfsen havde sagt, at han ikke havde villet åbenbare det for hans hustru førend nu, men han ikke kunne det nu erindre. Dertil Jens Poulsen svarede, det kan vel være. Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg vant med oprakte fingre, at som nu på næstafvigte St Hansdag var årsdag, da knivene blev borte fra oberstindens pige, som var en lørdag, og søndagen næst efter rejste vidnet først til Ormslev udi enhver mands gård og hus der ibd og lyste efter knivene, og udbød 10 rdl til findeløn eller til hvem som kunne gøre anvisning på, hvem der havde fundet dem, og ydermere gav vidnet til kende, at samme dag lod han lyse efter dem i Kolt, Ormslev og Harlev kirker og udbød 10 rdl til hvem, dem kunne tilvejebringe eller gøre anvisning på dem. Thøger Pedersen, Rasmus Loft og Peder Pedersen alle udi Ormslev vant ved ed, at det er dem udi guds sandhed vitterligt, at de havde hørt og nogle af dem talt med Anders Ladefoged den dag, han lyste efter knivene, så og blev lyst efter dem på grandestævnet uden ved kirken. Anders Jørgensen Bro besværede sig over Michel Høfsen og hans hustru, såvel som Jens Poulsens hustru Kirsten Sørensdatter, at efterdi de er lovligt indstævnet med en skriftlig stævning under deres faldsmål, og som han eragtede nødvendigt at have spørgsmål til dem, sagen til oplysning,

fol 193b

så henstillede Anders Bro til den retsindige dommer, om enhver af dem ikke bør at bøde sin faldsmål efter loven. Dommeren resolverede og dem forelagde til i dag 8 dage her at møde, eller og at bøde deres faldsmål, andre slige modvillige til afsky, og endnu gav Anders Jørgensen til kende, at han ikke forlangte vidnet beskreven, førend de andre indkom, og da at få svar på spørgsmål til slutning.

** No 18. Ib Pallesen i Herst, forordnet dommer ved Marselisborg birketing, gør vitterligt, at for mig haver ladet andrage velagte mand Willum Andersen af Viby, hvorledes han højligen skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Michel Høfsen og hustru Maren Jensdatter udi Ormslev, til Marselisborg birketing 13 januar 1705 for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående nogle ord, som I for nogen tid siden skal have ladet falde udi Ormslev om nogle knive, hvorom videre stævnes til samme tid og sted Jens Bach, Jens Poulsen, Kirsten Andersdatter og Kirsten Sørensdatter alle udi Ormslev. I lige måde stævnes Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg, Jens Poulsen, Peder Pedersen, Jens Bach, Thøger Pedersen, Michel Christensen Loft og Rasmus Christensen Loft i Ormslev, alle i egen person at møde, Eders sandhed ved ed at udsige med mere, hvorom I kan blive tilspurgt under lovens faldsmål. Thi stævnes Michel Høfsen og hustru Maren Jensdatter til samme tid og sted disse vidner at påhøre, hvorefter et lovligt tingsvidne agtes at forhverves. Til vitterlighed under min egen hånd, Herst 22 december 1704, Ib Pallesen. Ao 1704, 24 december havde vi underskrevne Rasmus Rasmussen af Viby og Peder Andersen af Ormslev lovligt forkyndt

fol 194a

denne stævning på behørige steder til hus og bopæl, talte med Michel Høfsen og hans hustru i Ormslev, som gav os til svar, det var godt. I lige måde forkyndt den på Constantinsborg for Anders Jensen Ladefoged, som lovede at stå os budet til, og overalt for enhver deres hus og bopæl, som ermeldt, talte med en del af dem selv og de øvrige med deres hustruer og folk, som ligeledes lovede at stå os budet til, som vi hermed bekræfter under vores egne hænder, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Rasmus Rasmussen eghd, Peder Andersen eghd.

Tirsdag 20 januar 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Jens Nielsen, Peder Simonsen, Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Rasmus Rasmussen alle ibd, Rasmus Sørensen i Vejlby og Søren Smed af Ormslev.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Willum Andersen af Viby, kontra Michel Høfsen og hans hustru Maren Jensdatter i Ormslev, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Rasmus Rasmussen af Viby og Peder Andersen af Ormslev, som afhjemlede, at de havde forkyndt en skriftlig forlængelse under rettens hånd og segl af 13 januar sidst afvigte for bemeldte Michel Høfsen og hustru for spørgsmål at tilsvare og leverede ham kopi deraf. Ligeledes forkyndt den for Jens Poulsens hustru Kirsten Sørensdatter ibd, alle under deres faldsmål efter loven, hvilken for retten blev læst og påskrevet. Dernæst begærede Anders Jørgensen, at Kirsten Sørensdatter måtte tages udi forhør, og derpå fremstod hun for retten sin sandhed at vidne efter loven udi den sag imellem Willum Andersen og Michel Høfsen, således at nu imellem St Mortensdag og jul næst afvigte, da var Michel Høfsen i hendes hus og sagde,

fol 194b

at der ingen anden havde fået de omvundne knive, end fornævnte Willum Andersen, og samtidig sagde Willum Andersens søster, det skulle han vidne, hvortil Michel Høfsen svarede ja, det skulle han bestå, hvor det skulle være, og ikke havde villet åbenbare det førend nu. Vidnet blev tilspurgt, om Michel Høfsen ikke sagde, at han ikke havde villet åbenbare det for hans hustru førend nu, hvortil vidnet svarede, at han sagde, at han ikke havde åbenbaret det for nogen førend nu. Michel Høfsen fremstod for retten, som af fuldmægtigen blev tilspurgt, om han ikke var bevidst, da knivene skulle være tabt, at Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg var udi hans gård såvel som andre gårde der i Ormslev og lyste efter nogle sølvslagne knive, som skulle være tabt. Dertil svarede Michel Høfsen for sig, som det er ikke nødvendigt at svare til de spørgsmål, som vi var stævnet til tinget for en måned siden, da aflagde vi vores vidne og svarede på spørgsmål. Nu er vi ikke stævnet for at vidne, men vi er stævnet for vidnespåhør, nu svarer vi ingen spørgsmål. Anders Jørgensen Bro begærede af den retsindige dommer, at han ville forelægge Michel Høfsen, at han direkte bør at svare ham på spørgsmål, efterdi han er lovligt indstævnet for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare. Dommeren forelagde Michel Høfsen at svare Anders Jørgensen, hvortil Michel Høfsen for det første svarede, at han vel havde hørt af andre, at der skulle være lyst efter de knive af Anders Ladefoged ved kirken og i gårdene, men ikke hørt det af ladefogedens egen mund, og det kunne ungefær være andendagen efter knivene skulle være tabt. Vidnet blev tilspurgt, om ham ikke var bevidst, at der blev udlovet 10 rdl af ladefogeden til den, som kunne gøre anvisning på, hvo knivene skulle have fundet, dertil Michel Høfsen svarede jo, og at det kunne være en dags tid eller to efter, da knivene skulle være tabt. Videre blev han tilspurgt, hvorfor han ikke da straks gav det til kende for Anders Ladefoged og annammede de

fol 195a

udlovede 10 rdl, og ikke nu så længe efter, da Willum Andersen og Michel Høfsen var kommen i uenighed, og da at påsige og påsætte Willum Andersen sådan en skammelig påsagn af had og avind. Dertil Michel Høfsen svarede, han ville ikke have den og ville intet have med ham at bestille, og videre svarede, at Willum Andersens søskende og hans fader havde sagt en snak om ham, derfor havde han sagt det. Videre blev Michel Høfsen af fuldmægtigen tilspurgt, at den tid, som knivene skulle være funden, om han da sagde nogen tid til Willum Andersen, at han ville have halvparten med ham, dertil svarede Michel Høfsen, han snakkede ikke med ham. Videre blev tilspurgt, om Willum Andersen nogensinde havde tilbudt ham noget for at han skulle tie med ham og ikke åbenbare det, dertil Michel Høfsen svarede nej. Endnu tilspurgt, hvad årsag han her for retten den 16 december svor på det, som han intet af vidste uden snak, og hvem ham dertil havde bragt. Dertil svarede, fordi at Willum Andersens søskende havde sagt den snak om ham. Endnu blev tilspurgt, hvem der var med Willum Andersen, da knivene skulle være funden, dertil Michel Høfsen svarede, at der ver en pige med ham, men ikke så hvem det var, ej heller kunne kende hende af årsag, han var så langt fra dem som et stenkast og det var imod aften. Dernæst blev Michel Høfsens hustru Maren Jensdatter påråbt. Så mødte Michel Høfsen og svarede for sin hustru ligesom for sig selv.

fol 195b

Fuldmægtigen tilspurgte Michel Høfsen om hans hustru var syg og sengeliggende, hvortil han svarede nej, hun var ikke sengeliggende, men ellers var hun ikke vel tilpas. Anders Bro formente, efterdi der ikke bevises med 2 mænd, at hun skulle være i lovligt forfald, så påstod Anders Jørgensen Bro, at hun bør at bøde sit faldsmål efter loven. Efter slig beskaffenhed tilfindes Maren Jensdatter at bøde sine faldsmålsbøder med 10 rdl inden 15 dage eller lide videre tiltale efter loven, hvorefter Anders Jørgensen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 27 januar 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Niels Jørgensen, Søren Michelsen og Anders Kattrup alle ibd.

Tirsdag 3 februar 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Jens Nielsen, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen og Mogens Pedersen alle ibd, Thomas Gregersen af Hasle og Anders Frandsen af Skejby.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Willum Andersen i Viby, fremstillede 2 kaldsmænd, Rasmus Rasmussen af Viby og Peder Andersen af Ormslev, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage havde kald og varsel givet Michel Høfsen i Ormslev og hans hustru Maren Jensdatter hid til tinget i dag at møde for dom at lide,

fol 196a

dokumenter og tingsvidne at høre læse, angående Michel Høfsens sigtelse og ulovlige beskyldning imod citanten at bevise, som videre efter loven skal vorde forklaret, hvorpå han rettens kendelse og dom agter at begære og tage beskrevet. Og talte kaldsmændene med Michel Høfsens hustru. Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Michel Høfsens vegne protesterede imod dette kald og varsel med formening, således at efter Michel Høfsen var hjemkommen til hans hustru, forklarede hun nok for ham, at der var tvende kaldsmænd og gav dem kald og varsel, men ikke hun vidste fra hvem eller for hvad sag, det henhørte, eller til hvad tid, hvorfor Michel Høfsen spurgte hvem kaldsmændene var, og da han det af hans hustru var blevet bekendt, det var de forindførte personer, hvorfor Michel Høfsen begærede af 2 mænd, nemlig Michel Christensen og Michel Nielsen begge af Ormslev, at de ville på hans vegne gå hen til Peder Andersen og forhøre, på hvad måde de havde givet varsel, eller hvem dem havde udskikket, og svarede Peder Andersen dem, at det var en løs kaldsseddel, og han ville ikke forklare fra hvem, de var udskikket eller til hvad tid han skulle møde. Efter dets årsag formente Peder Jensen Bonde, at forindførte kald og varsel bør at være lovstridigt, så som ej er forklaret for de 2 udskikkede mænd, som meldt er, og derpå begærede dommerens kendelse. Anders Jørgensen Bro svarede, at såsom de udskikkede kaldsmænd har lovligt kald og varsel givet Michel Høfsen og hans hustru Maren Jensdatter i Ormslev og talt med Maren Jensdatter selv, som lovede at stå dem budet til, formodes at kald og varsel var så lovligt givet, som ske

fol 196b

burde og i øvrigt refererede sig til loven og æskede sin sag i rette. Peder Jensen Bonde refererede sig til sin forrige påstand og var endnu som tilforn dommerens kendelse begærende. Efter slig beskaffenhed og Peder Jensen Bondes protest imod kald og varsel og som kaldsmændene ikke til de 2 udskikkede mænd fra Michel Høfsen har villet forklare givne kald og varsel, hvorfor dette kald og varsel ikke bør at være af nogen kraft.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremstillede 2 kaldsmænd, Rasmus Rasmussen og Peder Erichsen begge af Viby som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage havde lovligt kald og varsel givet H. Berent Suhr for hvis han til citanten kunne skyldig være, derfor dom at lide her til tinget, og talte med præsten selv, som lovedet det skulle få sin rigtighed, og at han ville stå dem budet til. Og nu saggav Anders Jørgensen Bro H. Berent Suhr for 4 rdl rejsende sig af, at han for nogen tid siden var på hans vegne udi H. Mag. Ludvig Pontoppidans hus i Århus kontra Claus Jørgensen Fynbo ibd, hvorpå Anders Jørgensen var dom begærende. Og blev H. Berent Suhr 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage.

fol 197a

** Mads Sørensen i Stautrup på sin husbond H. Mag. Laurs Thura, sogneherre til Vor Frue kirke i Århus, provst udi Ning herred hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Jensen af Stautrup og Michel Jepsen af Ormslev, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav Michel Rasmussen soldat tjenende Rasmus Andersen Kasted i Tilst, her til tinget i dag for vidne og dom angående hans soldaterkjole, som han ikke endnu har villet betale. Til samme dag og tid varsel gav Rasmus Kasted for vidnespåhør angående det forbud, der blev gjort på fornævnte soldats løn, og talte varselsmændene med Rasmus Kasted og soldaten selv. Herefter blev 3 gange påråbt, om nogen var som mod kald og varsel havde at protesterer, men ingen svar skete. Dernæst fremstod Jens Rasmussen og Ejler Laursen begge af Stautrup, som vant ved ed, at de efter deres husbonds befaling 12 januar nu sidst afvigte var til Rasmus Kasteds i Tilst, som Michel Rasmussen soldat tjener, som hører til det lægd, Jens Rasmussen i Stautrup er lægdsmand for, og gjorde forbud på hans løn. Da svarede Rasmus Kasted, at han havde fået hans vinterløn, så nær som en daler, og sagde han skulle tjene ham i sommer. Så gjorde vi og forbud på hans sommerløn. Da sagde soldaten, at han ville inte betale hans kjole, ville vi have noget, da skulle vi tage kjolen. Dernæst i rette lagde Mads Sørensen Mag. Laurs Thura hans skriftlige indlæg og i rette sættelse på No 18 papir; Velagtbare birkefoged ved Marselisborg birketing, så som en af sognepræstens tjenere ved Vor Frue kirke, Jens Rasmussen i Stautrup, som er lægdsmand i det lægd, hvor udi Michel Rasmussen soldat står, for år 1703 efter kaptajnløjtnant Ramsharts ordre gjort tillige med en del andre tjenere, forlæg til den kjole,

fol 197b

som bemeldte Michel Rasmussen samme år haver bekommet, og som Michel Rasmussen imod KM anordning af 22 februar 1701 og en anden af 30 december 1702 vægrer sig ved at betale, så formodes og tjenesteligt begæres, at dommeren tilfinder bemeldte Michel Rasmussen, som nu opholder sig i Tilst til Rasmus Kasteds, samme 6 sdlr såvel som den forårsagede processens omkostning med rede penge til mig at betale. Begæres også tingsvidne på dette bud, som hos Michel Rasmussens husbond Rasmus Kasted i Tilst lovligt er gjort. Århus 30 januar 1705, L. Thura. Læst og påskrevet. Opsat i 14 dage.

Tirsdag 10 februar 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Niels Jørgensen, Søren Michelsen, Anders Kattrup og Willum Andersen alle ibd.

Tirsdag 17 februar 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen og Mogens Pedersen alle ibd, Morten Poulsen i Stautrup, Poul Madsen i Marselisborg markhus og Søren Arentsen på Marselisborg.

** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, fremkom for retten og i rette lagde, lod læse og påskrive en her af retten udstedt skriftlig stævning, som videre i akten skal vorde indført. Dernæst fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Nielsen i Ormslev og såsom Michel Christensen ibd, som var den anden varselsmand, formedelst svaghed ikke kunne møde for retten, fremstillede andre 2 mænd, nemlig Jens Jensen og Thøger Pedersen, begge af Ormslev, som tilstod Michel Christensens bekendelse for dommeren,

fol 198a

at han lovligt tillige med Michel Nielsen havde i dag 8 dage muntligt givet kald og varsel til efterskrevne; mons Søren Poulsen, berider på Constantinsborg at møde her i dag for sin sandhed at vidne, hvad ham var bevidst i den sag med Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg og Willum Andersen i Viby, angående de tabte sølvknive, så og for spørgsmål at tilsvare. I lige måde varsel gav Rasmus Nielsen på Constantinsborg for sin attest at vedstå og spørgsmål at tilsvare, endnu varsel gav de Anders Sørensen og Peder Pedersen af Edslev for deres attester at vedstå og spørgsmål at tilsvare. Sr Anders Jørgensen Bro formente, kald og varsel ikke at være lovligt, som det burde, tilspurgte derefter stævningsmand Michel Nielsen, om han havde stævnet Willum Andersen i Viby for vidne og attester at påhøre, helst fordi han er hovedmand i sagen, hvortil han svarede nej. Efter slig beskaffenhed formente Anders Bro, dette kald og varsel at være ganske lovstridigt, formodede ej videre rettergang vorder Niels Hansen tilstedt, førend han lader lovligt stævne Willum Andersen, som er hovedmand i sagen, hvorpå han var dommerens kendelse begærende. Niels Hansen dertil formente, kald og varsel at være lovligt.

fol 198b

Dommeren resolverede at kald og varsel efter Niels Hansens påstående og forindførte bør ved magt at blive efter loven. Anders Jørgensen Bro tilspurgte mons Niels Hansen, om han lod sig bruge som en prokurator for Michel Høfsen, eller og om han fører sagen som en inspektør, som han i hans stævning melder på sit herskabs vegne. Da begærede Anders Bro, at dommeren ville forelægge Niels Hansen at fremvise sin fuldmagt eller også sin instruks, på det man deraf kunne se, hvorvidt hans inspektion sig strakte, thi man ved ej andre fuldmægtig over friherskabet end som ridefogeden mons Peder Helles. Dertil svarede Niels Hansen, at han finder det ufornødent mons Anders Bro på sit ovenstående spørgsmål vidtløftigt at svare, dog er i den tanke, og ikke anser Anders Bro for at være dygtig til at forhindre mig i hvad, som allerede af mig på mit herskabs vegne er begyndt. Anders Bro svarede, at som Niels Hansen lader ham såvel som ridefogeden indstævne på hans herskabs vegne, så fordres og påstås ordre fra hans herskab, som han formentlig uforbigængelig bør her i retten at fremlægge, da der vel af samme ordre fornemmes, hvad rapport Niels Hansen har gjort til sit herskab om forvalterens og andres forhold i denne sag, og påstod at han bør at fremvise sin fuldmagt fra Michel Høfsen, om han lader sig bruge som en prokurator, og som han skriver i sin stævning at have titel af inspektør, da bør han at fremvise sin fuldmagt eller instruks, før man træder nærmere til sagen, hvorpå han var dommerens kendelse begærende.

fol 199a

I øvrigt lod Anders Bros prætentioner bero på dommerens kendelse. Anders Bro formodede sig over Niels Hansens indførte, thi han svarede på det, som han ej begærer, så han nok må være gået vild udi sine koncepter. Niels Hansen svarede, at han ikke agtede Anders Bro så værdig, at han ville svare til hans indviklede historier, men formente, at dommeren tilholdt ham, han ej vidtløfteligen sådan ugrundet tøj til at fylde tingbogen og gøre vidtløftige beskyldninger med tingsvidner og andet, som skal forhverves. Dommeren resolverede, at såsom sr Niels Hansen ikke beviser at være inspektør over friherskabets gods Marselisborg, men hans inspektion muligt skal bestå over Constantinsborg, altså vidste jeg ikke at tilfinde ham nogen rettergang i denne sag, førend han fremviser ordre dertil fra sin husbond og fuldmagt fra Michel Høfsen. Niels Hansen fremviste sin instruks. Dernæst i rette lagde en klage af Michel Høfsen i Ormselv, som han begærede måtte læses og påskrives og i akten indføres, og videre påråbte Anders Jensen Ladefoged at være overværende efter lovligt stævnemål. Michel Høfsen her for retten fremstod og rakte Niels Hansen sin hånd og tilstod ham fuldkommen magt at maintenere sig imod Anders Bros og andres tiltale i denne sag. Sr Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, indfandt sig her ved retten og efter Michel Høfsens skriftlige klage til mons Niels Hansen her for retten blev

fol 199b

læst, tilspurgte Michel Høfsen her for retten, om han nogensinde enten havde åbenbaret ham, hvem de bortkastede knive havde funden, langt mindre han sig sagen på sine vegne ved lovmål ville udføre. Michel Høfsen blev af Niels Hansen for retten tilspurgt, om han nogen tid talte med Anders Ladefoged om samme knive, førend Anders Ladefoged lod ham ved Niels Christensen af Åbo nedhente til Constantinsborg, og da spurgte Anders Ladefoged iblandt andet Michel Høfsen, om han vidste noget om de knive, han havde hørt, at han og hans hustru havde set, at Willum Andersen skulle have fundet de knive, da svarede Michel Høfsen, at når de blev stævnet, så skulle de vidne deres sandhed. Peder Helles tilspurgte mons Niels Hansen, hvorfor han ikke har villet angive ham samme sag til udførelse, eller om han nogensinde kunne nægte, når noget på herskabets vegne forefaldt, som hans pligt udkrævede at forrette. Niels Hansen svarede, at Peder Helles ej kan nægte, han jo er bevidst, at for samme sag var bleven stævnet enten af sig selv eller Anders Ladefoged for vidner, som de ville føre imod Willum Andersen, og han derfor sagen bedre var bekendt.

fol 200a

Men nu er det begge herskabets tjenere, den ene en gårdmand, den anden en husmand, ikke desto mindre skulle han ikke have vægret sig for sagen at udføre på Michel Høfsens vegne, dersom jeg ringeste begæring eller tilsagn derom havde været ansagt. Niels Hansen tilspurgte Peder Helles, først om han ikke er bevidst, at Anders Ladefoged antog sig denne sag for Sidsel Michelsdatter at ville udføre imod Willum Andersen, for det 2. om han ikke er bevidst, at Anders Ladefoged, som i dag vidner skulle føres, rejste her til tinget i samme henseende. 3. Om Peder Helles ikke havde forbudt Anders Ladefoged at føre den sag, og det samme dag, da de var her til hobe på Marselisborg. Peder Helles formente stævningen i denne sag ikke pålægger ham at svare til nogen spørgsmål. Dommeren efter Niels Hansens begæring påråbte vidnerne, og da i rette lagde Niels Hansen en skriftlig attest fra Søren Poulsen på Constantinsborg, som blev læst og påskrevet. Anders Bro protesterede imod denne attest, da Søren Poulsen er Michel Høfsens

fol 200b

søskendebarn og er derfor et villigt vidne, og overalt er Søren Poulsen stand ej højere, end han jo vel selv burde for retten at møde og ved ed efter loven at aflægge, formoder dette fremlagte bænkebrev vorder ej på reflekteret. Dernæst i rette lagde Niels Hansen en attest af Rasmus Nielsen på Constantinsborg, som han her for retten beedigede, hvilken for retten blev læst og påskrevet, og dernæst en anden attest af Anders Sørensen og Peder Pedersen Kaa, begge af Edslev, som her for retten af dem blev tilstået, hvilken for retten blev læst og påskrevet. Niels Hansen påstod at have nødvendige spørgsmål til Anders Ladefoged, sagen til oplysning, og som han lovligt i herskabets forretning var forrejst, agtede han nyt stævnemål til ham for samme spørgsmål at lade udgå, hvorefter Niels Hansen var tingsvidne begærende.

** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, fuldmægtig på Søren Pedersen Ladefogeds vegne ibd fremstillede 2 kaldsmænd, Jens Iversen og Jens Jacobsen begge af Århus, som afhjemlede efter loven, at de lovligt haver med 8 dages varsel til i dag kaldt efterskrevne personer for dom at lide for hvis, de til ham skyldig være kan, som er Jens Nielsen i Viby, Jens Spar ibd, Niels Krogh i Brabrand, Jens Rasmussen Hyrde i Åby. Dernæst satte Laurs Pedersen udi rette og formente, at enhver pligtig er og bør at betale den søgende fordring, hvorpå han uden videre opsættelse var dom begærende. Og blev fornævnte personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro, fuldmægtig for Willum Andersen i Viby, fremkom for retten med en skriftlig stævning dateret Herst 9

fol 201a

februar sidst afvigte med derpå skreven kaldsmændenes påskrift, nemlig Peder Andrsen og Rasmus Rasmussen, som han begærede måtte læses og påskrives. Niels Hansen på Constantinsborg mødte og tilspurgte stævningsmændene, om de havde stævnet flere personer i denne sag, end som den skriftlige stævning om formeldte. Anders Bro svarede, at de ikke bør at svare ham på nogen spørgsmål, helst fordi det er en skriftlig stævning under rettens hånd og segl, samt derpå skreven forkyndelse. Skulle Niels Hansen kunne have nogen føje til at have spørgsmål til stævningsmændene, kunne han lade dem indstævne. Niels Hansen formente samme stævning ej at være gyldig, formedelst herskabet burde at være stævnet, hvorfor han var dommerens kendelse begærende. Dommeren resolverede stævningen at stå ved magt. Endnu formente Niels Hansen, dommeren ej tillader Anders Bro prokurator boende udi Århus at gå i rette for nogen af herskabets bønder / da velb herskabet dertil holder og lønner en delefoged på sit gods, der sligt skal forrette, bonden ej til besværing og bekostning / hvorpå han var dommerens kendelse begærende. Anders Jørgensen Bro dertil svarede på Niels Hansens vidtløftige indførte og formente, at han ikke kan forhindre ham at gå i rette for en ærlig mand, når begæres, og overalt så var

fol 201b

han i svogerskab med Willum Andersen. Dommeren resolverede, at såsom det er begge herskabets bønder angående, ses ikke rettere, end han jo må svare for Willum Andersen efter lovlig medfart. Dernæst fremstod Willum Andersen for retten og erbød sig at gøre sin ed, at han aldrig havde fundet de omtvistede knive, og nu satte Anders Jørgensen i rette, om Michel Høfsen ikke bør at bevise sin sigtelse og beskyldning eller og at lide efter loven samt processens bekostning at betale. Opsat i 3 uger.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte efter opsættelse i dag 14 dage kontra H. Berent Suhr i Viby og var dom begærende. Opsat i 8 dage.

** Mads Sørensen i Stautrup på sin husbond H. Mag. Laurs Thura, sogneherre til Vor Frue kirke i Århus og provst udi Ning herred hans vegne æskede dom. Bød sig udi rette efter en opsættelse samt i rette sættelse samt vidneførelse i dag 14 dage kontra Michel Rasmussen soldat tjenende Rasmus Kasted i Tilst angående hans soldaterkjole, som han ej endnu efter gjorte anmodninger og KM forordnings tilhold har villet betale. Michel Rasmussen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Da efter tiltale og som ses af forindførte vidner at være forbud gjort på hans løn, så og for mig er i rette lagt H. Mag. Laurs Thura hans skriftlige indlæg og i rette sættelse over Michel Rasmussen soldat, og han ej det ringeste imod har svaret, vidste jeg ikke anderledes at kende og dømme, end at Michel Rasmussen soldat pligtig er og bør efter KM forordning at betale efter i rette sættelse samt processens bekostning.

fol 202a

** No 18. Ib Pallesen, sættedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig haver ladet andrage sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hvorledes han på sit høje herskabs vegne / formedelst en ham indgiven klage af Michel Høfsen udi Ormslev / skal være forårsaget at lade indstævne Eder, mons Anders Jørgensen Bro, prokurator i Århus, Eder sr Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, og Eder, Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg, for et tingsvidne, han agter på sit herskabs vegne at forhverve angående Eders forhold i en sag om nogle sølvknive, thi stævnes Eder mons Anders Bro her til Marselisborg birkting at møde førstkommende 17 februar for vidner at påhøre, i lige måde og til samme tid og sted stævnes Eder, Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare, endelig stævnes og Eder, sr Peder Helles, for samme vidners påhør. Herst 3 februar 1705. Ao 1705, 3 februar var vi underskrevne Michel Christensen Loft og Michel Nielsen begge boende udi Ormslev udi mons Anders Bros hus i Århus og lovligt forkyndte denne stævning og talte vi med Anders Bros kone, og hende en kopi deraf leverede. I lige måde forkyndt på Constantinsborg for sr Peder Helles tjener Bartholomæus Kruse og for Anders Ladefoged og dem hver en kopi leverede, hvilket vi med egne hænders underskrift bekræfter. Ormslev 16 februar 1705, Michel Nielsen, Michel Christensen.

** No 18. Såsom jeg underskrevne er lovligt indkaldt af sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, i dag at møde til Marselisborg birketing for min sandhed at vidne om hvad, mig er bevidst i den sag mellem Anders Ladefoged og Willum Andersen af Viby angående de omtvistede knive, som for Sidsel Michelsdatter af Høver var blevet tabt, da er dette mig vitterligt, at bemeldte Anders Ladefoged påtog sig sagen for Sidsel Michelsdatter, han selv ville føre og i rette sætte den imod Willum Andersen, og sagde Anders Ladefoged, det allerede havde kostet ham en dukat en mil fra Constantinsborg for at få at vide, hvem samme sølvknive havde fundet. Dette passerede udi skrivestuen på Constantinsborg efter at der første gang var stævnet udi sagen, hvilket er så sandt, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Constantinsborg 14 februar 1705.

fol 202b

** No 18. Eftersom mons Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg har været af mig underskrevne begærende, jeg ville give ham min attest om mig ikke er bevidst, at Anders Ladefoged på Constantinsborg oprejste den sag for Sidsel Michelsdatter af Høver imod Willum Andersen i Viby for nogle knive, hun imellem Constantinsborg og Harlevholm havde tabt, og af Willum Andersen skulle være funden, da haver jeg ikke kunnet nægte, men hermed i al sandhed attesterer, at Anders Ladefoged begyndte sagen og påtog den for Sidsel Michelsdatter at ville føre, og sagde Anders Ladefoged, han havde begæret af Peder Helles, at han intet ville befatte sig med den sag, men lade ham selv føre den, han, nemlig Anders Ladefoged, ville selv gå i rette i den, hvilket passerede efter at der var gået? stævning i sagen, kort før vidnerne skulle føres. Dette jeg med egen hånd underskrevet bekræfter sandt at være og ville tilstå hvor og når begæres. Constantinsborg 29 januar 1705, Rasmus Nielsen.

** 2 stykker udi t af No 18. Såsom mons Niels Hansen Heyde på Constantinsborg er af os underskrevne begærende, vi ville meddele ham vores attest, om af hvem og udi hvis navn vi forleden 9 december 1704 var udskikket at stævne Michel Høfsen og hans hustru i Ormslev og Willum Andersen i Viby angående de sølvknive, Sidsel Michelsdatter havde tabt, da var det Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg hans ord til os, at vi skulle stævne Willum Andersen i Viby udi Peder Helles navn at møde til Marselisborg birketing med 8-14 dages, 3-4-5 og 6 ugers kald og varsel for vidner at påhøre, som mons Peder Helles ville føre imod ham angående nogle knive, som Sidsel Michelsdatter imellem Constantinsborg og Harlevholm skulle have tabt. I lige måde skulle vi og stævne Michel Høfsen og hans hustru i Ormslev med 8-14 dages, 3-4-5 og 6 ugers kald og varsel til Marselisborg birketing at møde for vidne at aflægge og spørgsmål at tilsvare angående samme knive, hvilket således at være passeret vi med vores egne hænders underskrivelse og signetter bekræfter. Edslev 27 januar 1705, Anders Sørensen, Peder Pedersen Kaa.

fol 203a

** No 18. Ib Pallesen i Herst, anordnet dommer ved Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig haver ladet andrage velagte mand Willum Andersen i Viby, hvorledes han højligt skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Michel Sørensen Høfsen og hustru Maren Jensdatter begge udi Ormslev, hid til tinget 17 februar førstkommende for dom at lide, angående Eders sigtelse og ulovlige beskyldninger at bevise, eller også dom som ved bør efter loven at udstå, som han selv eller ved fuldmægtig agter at lade demonstrere, påstå og tilkendegive, hvorefter han rettens kendelse og dom vil forvente og begære, alt efter lovens anledning. Thi stævnes foreskrevne Michel Sørensen Høfsen og hustru Maren Jensdatter til bemeldte birketing at møde tirsdag 17 februar og da efter i rette sættelse dom at lide, herom breve, dokumenter og tingsvidner at høre læse såvelsom al anden lovmål, og tagende med Eder alt hvis som I agter bedst tjenligt til sagens defension. Til vitterlighed under min hånd og signet, Herst 9 februar 1705. Ib Pallesen. Den 10 februar haver vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning og talt med Michel Høfsen selv, leverede ham en kopi heraf, testerer Peder Andersen eghd, Rasmus Rasmussen eghd.

Tirsdag 24 februar 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Willum Andersen, Niels Jørgensen, Anders Andersen Kattrup, Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen og Peder Simonsen alle ibd.

** Sr Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på 2 velb baron Rodstens bønders vegne efter begæring til ham, navnlig Søren Sørensen Bonde af Skejby og Jens Rasmussen af Ølsted, deres vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, Anders Christensen og Søren Sørensen begge af Skejby, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage stævnede og varsel gav Anders Jensen

fol 203b

af Vejlby samt Maren Christensdatter og nu hendes havende mand Niels Frandsen af Skejby for dom for hvis de kan være Søren Sørensen Bonde og Jens Rasmussen af Ølsted skyldig. Efter kald og varselsafhjemling dernæst i rette lagde Peder Jensen Bonde en dom udstedt her af retten 27 marts 1703, Anders Jensen udi Vejlby antræffende, på kapital 6 sdlr tillige med processens omkostning. Endnu en dom udstedt 18 juni 1693 på Maren Christensdatter af Skejby for omkostning 2 rdl, som hun efter samme dom til Søren Bonde i Skejby er tildømt at betale, hvilke bemeldte 2 domme her for retten blev læst og påskrevet og begæres indført i akten. Satte Peder Jensen Bonde i rette og formente, om ikke Anders Jensen af Vejlby samt Niels Frandsen og hans hustru af Skejby pligtige er og bør at betale til Jens Rasmussen af Ølsted og Søren Sørensen Bonde af Skejby hvis de i så måder efter forhvervede domme skyldige er, såvel som denne forårsagede proces's bekostning, og det inden 15 dage under nam. De indstævnede mænd mødte efter påråbelse og begærede opsættelse i sagen i 4 uger i henseende inden den tid i mindelighed kunne forlige sagen. Opsat i 4 uger.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten og begærede sin sag i rette kontra H. Berent Suhr i Viby og var endelig dom begærende uden videre opsættelse. H. Berent Suhr blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed kendes for ret således, at bemeldte H. Berent Suhr pligtig er og bør at betale til Anders Bro den skyldige sum samt sagens bekostning inden 15 dage efter loven.

Tirsdag 3 marts 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Mogens Pedersen, Jens Nielsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen alle ibd, Michel Andersen i Lisbjerg og Peder Jensen Abild ibd.

fol 204a

** Mons Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg fremkom for retten og i rette lagde, lod læse og påskrive en af retten udstedt stævning under rettens hånd og segl, dateret Herst 25 februar sidstafvigte med derpå skreven kaldsmændenes forretning, som siden i akten skal vorde indført. Dernæst fremstod Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg og blev tilspurgt af Niels Hansen, om Michel Høfsen nogentid talte med ham eller åbenbarede for ham, at Willum Andersen havde fundet de omtvistede knive, førend han selv sendte bud efter ham og lod ham kalde til sig til Constantinsborg og da udspurgte af ham, om han vidste noget af den sag at sige. Dertil svarede Anders Ladefoged nej, han inte havde åbenbaret det for ham, førend han sendte bud efter ham. For det andet tilspurgte Niels Hansen Anders Ladefoged, om han ikke havde den kundskab af andre om denne sag, førend han talte med Michel Høfsen derom, og om han ikke havde fået den kundskab en mil fra Constantinsborg, dertil svarede Anders Ladefoged jo. Endnu tilspurgte Niels Hansen Anders Ladefoged, om Michel Høfsen nogentid begærede af ham, at han skulle tale på den sag, eller om han har bedt ham om, han skulle følge Willum Andersen for disse knive, for at gøre Willum Andersen fortræd. Dertil svarede Anders Ladefoged nej. Endnu blev tilspurgt, om han ikke var rejst til tinget første tingdag med Sidsel Michelsdatter i fortsæt at føre vidner imod Willum Andersen, dertil svarede Anders Ladefoged, at Peder Helles tog sig selv sagen på. Sr Anders Bro af Århus mødte og protesterede imod dette kald og varsel både på Willum Andersens vegne såvel som på sr Peder Helles vegne, at efterdi sr Niels Hansen, inspektør på Constantinsborg, vil føre vidner imod Peder Helles uden nogen given kald og varsel, altså påstod Anders Bro, at Niels Hansen ej blev videre rettergang tilstået i denne sag, førend han har lovligt ladet Peder Helles indstævne, som loven absolut befaler. Niels Hansen svarede, at han ikke kunne vide,

fol 204b

at Anders Jensen Ladefoged ville bekende på Peder Helles, at han havde forbudt ham at befatte sig med denne sag, tilmed begærede af dommeren, at han ville tilholde Anders Bro her for retten at fremvise Peder Helles' fuldmagt at gå i rette for Peder Helles. Anders Jørgensen Bro forestillede den retsindige dommer, at efterdi Niels Hansen udi hans indførte bekender tvende gange sin stævning ikke at være ulovlig og ikke vidste, at Anders Ladefoged ville vidne noget imod Peder Rasmussen Helles, som ej er stævnet, begærede Anders Bro dommerens kendelse, om der bør føres nogen vidner imod nogen, førend han bliver lovligt stævnet derfor. Efter slig beskaffenhed vidste dommeren ikke rettere at kende, end at sagen bør at ophæves, såvidt Peder Helles angår denne sag, indtil han lovligt vorder stævnet. Niels Hansen svarede ej at have videre med Peder Helles i denne sag at bestille, men påstod efter dommerens egen kendelse at gøre spørgsmål til Michel Høfsen, hvorfor han ikke angav det tilforn, at Willum Andersen havde fundet de knive, efterdi Anders Ladefoged havde budt 10 rdl til dem, som havde fundet knivene. Michel Høfsen svarede, det kunne han ikke gøre, for mig selv og min kone var alene vidner. Endnu tilspurgte Niels Hansen Michel Høfsen, om han har haft nogen udstående med Willum Andersen, dertil svarede Michel Høfsen nej. Niels Hansen tilspurgte Willum Andersen, om han var beslægtet eller besvogret med Anders Bro, og hvor nær det var, såsom Anders Bro havde gjort dette påskud her for retten.

fol 205a

Anders Bro svarede for sig og Willum Andersen, at det var ufornødent at svare til slige utidige spørgsmål, som ikke i ringeste vedkommer sagen, thi det ville koste stor umage og papir til at udregne deres slægt og svogerskab på. Niels Hansen tilspurgte Willum Andersen, som så nær stod retten uden for tinghusdøren, at han kunne høre mit spørgsmål, blev derfor tilspurgt, om Anders Bro drev denne sag for ham for svogerskabs skyld, hvilket Anders Bro selv havde påført ham, som ses af tingsvidne af 10 december 1704, frygtende at han ham med unødvendig proces haver indviklet og således på sidste måtte blive fattig, at han derover må komme i armod og blive af de vilkår ej at svare kongens og husbondens rettighed, som ville forårsage hr baronen et øde sted, da dog baronen holder og lønner en delefoged, som sligt for sine bønder uden svækkelse skulle føre. Anders Bro svarede, at ingen spørgsmål imod ham bør føres, med mindre han lovligt derfor blev stævnet, og at det var ham lige meget enten han førte den sag for Willum Andersen eller ikke, i betragtning at han intet derfor havde bekommet, hvorover Willum Andersen kunne geråde i armod. Niels Hansen endnu tilspurgte Willum Andersen, om han havde nogen tid begæret af delefogeden Peder Jensen Bonde, at han ville svare noget for ham i denne sag. Anders Bro svarede på Willum Andersens vegne, at Peder Jensen Bonde ikke havde haft

fol 205b

nogle heste til foders eller opvartning, hvorfor kunne betjene ham, men Niels Hansen som har en gul hest, skal have haft hos Michel Høfsen til foders og opvartning, hvorfor han muligt sig denne sag så hidsigt antager. For resten svarede Anders Bro på Willum Andersens vegne nej, det ikke at have begæret af Peder Bonde. Niels Hansen var til slut tingsvidne begærende, Anders Bro var genpart begærende.

** Sr Laurs Pedersen i Århus på Søren Pedersen Ladefogeds vegne ibd mødte efter opsættelse og i rette sættelse i dag 14 dage angående Niels Krogh i Brabrand og Jens Rasmussen Hyrde i Åby, hvortil Laurs Pedersen sig refererede og var dom begærende. Og blev fornævnte 2 personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltage og den sags beskaffenhed tilfindes Niels Krogh i Brabrand og Jens Hyrde i Åby at betale til Søren Pedersen Ladefoged i Århus den søgende fordring med processens bekostning inden 15 dage eller lide nam.

** No 18. Ib Pallesen, sættedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig haver ladet andrage mons Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hvorledes han skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg, og Willum Andersen i Viby at møde til Marselisborg birketing tirsdag 3 marts førstkommende for spørgsmål at tilsvare angående den sag om de omtvistede knive.

fol 206a

Til vitterlighed under min hånd og signet, Herst 23 februar 1705, Ib Pallesen.

** Efterskrevne klage er registreret tirsdagen 17 februar, lyder som følger: No 19. Mons Niels Heyde, såsom det gunstige herskab ej er ?? for hvilke jeg fattige mand min nød kan andrage, så er jeg herved højligt forårsaget for Eder at beklage den hårde medfart mig sker af Anders Jørgensen Bro udi Århus formedelst et vidne, jeg og min hustru haver aflagt udi den sag imellem Anders Jensen Ladefoged på Constantinsborg og Willum Andersen af Viby angående nogle sølvknive, som for noget tid siden blev borte for Sidsel Michelsdatter af Høver imellem Constantinsborg og Harlevholm, i hvilken sag jeg og min hustru blev af mons Peder Helles indkaldt for vores sandhed derom at vidne, og kaldsmændene af Anders Bro, prokurator i Århus, blev påkaldt at afhjemle varsel til Willum Andersen for vores vidnes påhør. Siden blev vi taget i forhør og således aflagde vores vidne ved ed / som vi endnu tilstår og aldrig med en god samvittighed kan eller vil fragå / og da vi ?? vidste, end vi havde et forsvar udi Anders Bro på Anders Ladefoged eller Peder Helles' vegne / så som han da lod sig indføre for Peder Helles sin fuldmægtig /, så ?? nu langt anderledes, i det Anders Bro har frafaldet vores forsvar og igen påtaget sig Willum Andersens sag, og os fattige folk hårdelig med proces påtrænger, og i hvor vel jeg personlig mødte her for retten og svarede for mig og min hustru, alligevel dømte dommeren min hustru faldsmålsbøder, og som vi ingen har, der i ringeste måder vil svare noget for os, men foruden at Anders Bro, der som fuldmægtig på Peder Helles' vegne førte vidner, er nu bleven Willum Andersens prokurator. Så har og Anders Ladefoged, som først oprejste sagen, ganske skudt sig fra den, af hvad tilskyndelse vides ikke, er derfor jeg fattige mand begærende, I ville lade vores gunstige herskab vide, den ubillige og uforsvarlige medfart os sker, og for guds skyld hjælpe os til rette at vi herefter, som hid til dags kan blive ?? redelighed, hvilken de stræber at spilde for os. Jeg forbliver Eders tjenstvillige tjener, Ormslev 31 januar, MSS.

fol 206b

Tirsdag 10 marts 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen, Niels Jørgensen og Anders Kattrup alle ibd og Søren Christensen af Tilst.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Willum Andersen af Viby, fremkom for retten og æskede den sag i rette kontra Michel Høfsen i Ormslev og begærede dom. Mons Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, mødte og udi samme sag fremlagde et indlæg af 10 marts, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Anders Bro begærede, at dette indlæg blev udi rettens gemme til sagens uddrag og begærede kopi deraf til besvaring, til hvad tid dommeren behager sagen at optage, og til den tid lovede Anders Bro sin besvaring og andre behøvede dokumenter at indlevere til sagens oplysning. Opsat i 14 dage.

** No 20. Velærede rettens betjente til Marselisborg birketing. Såsom Michel Høfsen og hans hustru Maren Jensdatter boende udi Ormslev er indstævnet af retten på Willum Andersen boende udi Viby hans begæring, at møde til Marselisborg birketing næstafvigte 17 februar for dom at lide, angående sigtelse og ulovlige beskyldninger at bevise etc, og på Willum Andersens vegne samme dag mødte for retten Anders Bro, prokurator af Århus, som på Michel Høfsens og hustru efter spørgsmål satte i rette og formente efter lovens anledning over dem dom at erholde, med tilstrækkelig omkostning, og sagen til i dag første gang blev opsat. Så er dette kortelig mit indlæg herimod på Michel Høfsens vegne, dommeren til efterretning og sagen til oplysning, hvilket jeg formoder udi retten bliver antaget, læst og påskrevet og i akten indført og af dommeren vel og grundigt overvejet. Anders Ladefoged påtog sig sagen imod Willum Andersen og er blevet sagsøger, som bevises med tingbogen af 17 febr. Siden han påtog sig sagen, er han af sr Peder Helles forbudt med sagen sig videre at befatte, som bevises med tingbogen af 3 marts, og til overflod af Peder Helles selv tilstået her for retten 17 februar, at han / foruden at han

fol 207a

samme dag med 2 lovfaste vidner blev overbevist, at i hans navn var Willum Andersen blevet stævnet for vidners påhør, som han ville føre imod ham angående disse tabte knive /, formedelst lovligt forfald i sit herskabs magtpåliggende ej selv kunne drive sagen, beskikkede derfor Anders Bro, prokurator, i sit sted sagen at agere mod Willum Andersen, hvilket og sket er, som bevises med tingbogen af 10 december 1704. Nu var jo Anders Bro for sr Peder Helles en fuldmægtig, og udi sin principals sted en sagsøger, som både lod kald og varselsafhjemling og vidner føre imod kontraparten Willum Andersen, men derefter har Anders Bro påtaget sig sagen for Willum Andersen og er bleven hans fuldmægtig, ej således det kan være sket af nogen andre årsager, end at han dermed ville opirre Willum Andersen til en uretmæssig sag imod Michel Høfsen og hustru at anfange, foregivende at Michel Høfsen skulle være angiveren, som aldrig kan godtgøres, men tværtimod er bevist, han tillige med sin hustru er vidnesbyrd, som efter lovligt stævnemål deres vidne måtte aflægge, og de ved deres saligheds ed har bekræftet. Dernæst ses klarligt, at Anders Bro har Willum Andersen til proces imod Michel Høfsen opirret, mere for at Anders Bro kunne have udi Willum Andersen en fed malkeko, så længe den sag påstod, hvilket ej heller påtvivles, jo således er, efterdi Willum Andersen på mine til ham gjorte spørgsmål 3 marts ej måtte svare mig for Anders Bro, da han dog derfor lovligt var indstævnet og ved tinget present. Men jeg måtte nøjes med Anders Bros artige, og efter hans forstand meget velfunderede svar, som ses af tingbogen 3 marts. Muligt Anders Bro befrygtede sig for, at Willum Andersen noget ham til præjudice imod hans interesse og til stor skade udi fremtiden skulle bekende, så han derfor ej kan være blevet Willum Andersens fuldmægtig udi anden henseende, end først at hidse folk sammen, og 2, at han Willum Andersen med ubillig lov kunne udsuge, som begge strider imod KM lov, så er det nok, at han under navn og skin af svogerskab eller slægtsskab / som han ikke har villet, ej heller kan forklare og bevise / udmatter Willum Andersen til store udgifter, da dog den, som er

fol 207b

prokurator ej må føre nogen sag for nogen bonde under et rettighed efter lovens klare ord, meget mindre bør at opirre 2 af et herskabs bønder til trætte imod hinanden. Og over alt anstår det ingen ærlig prokurator, først at være fuldmægtig for en udi en sag imod en anden, og derefter at være kontrapartens fuldmægtig udi samme sag, hvilket KM forordninger strengeligen forbyder. Heraf ser da dommeren, hvorledes med denne sag fra først af er omgået, så Anders Bro til unødvendig proces har ophidset Willum Andersen imod Michel Høfsen og uden samvittighed forhvervet en dom over hans hustru til 10 rdl, da Anders Bro selv har været den første, der har gjort denne sag ved tinget imod Willum Andersen, nu sin principal, så han på sin første principals vegne er en sagsøger, og derfor lovligt bør at bevise, det han den tid havde ladet beskylde Willum Andersen for, eller selv udstå den straf han agter at have over Michel Høfsen. Jeg formoder, at Michel Høfsen og hans hustru, som ved ed efter loven har tilstået deres aflagte vidne og ej af nogen endnu er bevisliggjort at være usandfærdig, langt mindre er blevet kuldkastet ved nogen lovlig måde / Thi vil Anders Bro påstå efter tingsvidne af 20 januar, at Michel Høfsen skulle have sagt det om Willum Andersen af had og avind, da er det så usandfærdigt, som ubevisligt, så jeg vil stille dommeren det til eftertanke og samvittighed, om ikke Anders Bro samme dag for retten forvirrede Michel Høfsen med nogle spørgsmål, og lod indføre i tingbogen, hvad han lystede og ville, så som han havde ingen modsigelse, og skulle have bevist den 3 marts, hvis ikke Anders Bro mig det havde forhindret med sine subtile og meget artige prokuratoriske fraser / til at besmykke sin sag med udi sin principals øjne og påhør, men ham omsider til største ruin og ødelæggelse /, så har også stor rimelighed, thi som jeg fast påtvivler, at Anders Bro, prokurator, er en edsvoren prokurator efter loven, så gør og sådan en person sig lidet eller ingen samvittighed om enten han til nogen vrang eller uret sag sig lader bruge, ej heller ses af nogen af akterne, at dommeren ham sin ed udi denne sag om sin retfærdighed haver forholdt efter lovens anledning. Michel Høfsen ej derfor til nogen mulkt i ringeste måder bør og kan anses, men udi allerringeste bør at holdes fri for de tildømte 10 rdl og dem igen af sagsøgeren at betales og foruden Michel Høfsen at gøres fuldkommen og fornøjelig vederlag af Anders Bro / som ophidsede til sagen / eller og Willum Andersen, som har ladet sig lokke til sagen, for sin bekostning uden billig føje.

fol 208a

Jeg vil ikke her tale om og påstå den vederlag, Michel Høfsen med rette burde pretendere for den tort og fortræd, ham sket er, men vil mig den forbeholde, om jeg skulle forårsages, sagen på højere steder nødvendigt at lade indstævne. Og formoder Michel Høfsens gjorte bekostning ingenlunde vorder ham frakendt. Synes nu Willum Andersen ham udi denne sag sker nogen tort, fortræd og bekostninger, får han at søge sin oprejsning hos dem, jeg allerede har bevist der er sagsøger imod ham, og ham denne proces påført. Knivene blev tabt, det er mange bekendt, har Willum Andersen fundet dem, det er gud bekendt. Men kan han heller nogen bevise, at Michel Høfsen eller hans hustru har vundet ham usandfærdeligen på, så bør de at lide derfor efter Anders Bros i rette sættelse og ellers aldrig. Jeg har nu demonstreret sagen så klarligen for dommeren, at her er intet imod at sige, uden Anders Bro ved andres hjælp, en stor del udflugter og ingen fundament vil opregne. Vil derfor foreholde dommeren denne sag grundigt at overveje og her på Michel Høfsens vegne en retmæssig kendelse forventer. Constantinsborg 10 marts 1705, Niels Hansen Heyde.

Tirsdag 17 marts 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Nielsen i Viby, Mogens Pedersen og Willum Andersen ibd, Søren Pedersen, Christen Nielsen, Peder Pedersen, Søren Arentsen og Peder Laursen alle på Marselisborg.

** Simon Andersen Skrædder i Holme i dag første ting, han lader oplyse en grå klædes pudehynde med noget tøj derudi, som blev fundet på lørdag næstafvigte på Holme gade.

Tirsdag 24 marts 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Peder Simonsen i Viby, Rasmus Olufsen, Søren Michelsen, Anders Kattrup, Rasmus Rasmussen og Rasmus Jensen Amdi alle ibd og Jens Andersen Røgter på Marselisborg.

** For retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jens Rasmussen af Ølsted og Søren Sørensen Bonde af Skejby deres vegne og efter foregående kald og varselsafhjemling i dag 4 uger samt i rette sættelse og opsættelse til i dag, dets videre samme opsættelse med deres egen mundtlige svar / navnlig Niels Frandsen i Skejby og Anders Jensen af Vejlby / om formelder, til hvilken opsættelse og i rette sættelse Peder Jensen Bonde sig refererede, og derhos i rette lagde tvende usvækkede domme, som forhen udi opsættelsen om formeldes, og var endnu som tilforn dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og som for mig udi rette lægges 2 usvækkede domme, den første af 18 juli 1693 over Maren Christensdatter af Skejby, Niels Frandsens hustru,

fol 208b

tildømt at betale til Søren Sørensen Bonde ibd 2 rdl, og findes påskrevet at være fremvist på skiftet efter hendes forrige mand sl Rasmus Jensen Hårup 9 juni 1703. Den anden af 27 marts 1703, hvor udi Anders Jensen i Vejlby tilfindes at betale til Jens Rasmussen i Ølsted for forløfte samt processens omkostning. Og bemeldte Niels Frandsen og Anders Jensen mødte her for retten i dag 4 uger og begærede, at sagen måtte opstå, at de kunne aftale den hos vedkommende udi mindelighed, vidste jeg ikke rettere der udi at kende, end fornævnte 2 mænd pligtige er og bør at betale, hvis de i så måder søges for og processens omkostning pro quota at betale, inden 15 dage efter loven.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Willum Andersen i Viby, fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Michel Høfsen og hans hustru Maren Jensdatter i Ormslev og dernæst producerede et tingsvidne af 10 december 1704, hvoraf han begærede oplæst og siden udi akten indført. Dernæst i rette lagde et andet tingsvidne af 20 januar 1705, hvoraf han begærede oplæst og udi akten indført. Dernæst i rette lagde Anders Jørgensen Bro sit skriftlige underskrevne indlæg og demonstration over sagen dateret i dag, som blev læst og påskrevet og siden i akten indført, hvorefter Anders Bro var som tilforn dom begærende. Og blev Michel Høfsen og hustru samt fuldmægtigen sr Niels Hansen Heyde 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 8 dage til endelig dom.

** Simon Andersen Skrædder i Holme i dag hans andet ting, han lod oplyse en grå klædepudehynde, som han har fundet på Holme gade udi kørevejen med noget tøj derudi beliggende.

Tirsdag 31 marts 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Jens Nielsen, Mogens Pedersen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen og Laurs Godsen alle ibd og Søren Christensen i Tilst.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Willum Andersen i Viby begærede den sag i rette kontra Michel Høfsen og hans hustru af Ormslev og var der udi endnu som tilforn en endelig og lovforsvarlig dom begærende. Mogens Jensen Ladefoged på Marselisborg mødte på mons Niels Hansen Heyde fra Constantinsborg hans vegne og var genpart dom begærende. Da efter

fol 209a

tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og eftersom Willum Andersen af Viby søger og tiltaler Michel Sørensen Høfsen og hustru af Ormslev for deres den 16 december 1704 aflagte vidne, og Michel Høfsens den 20 januar derom ydermere gjorte forklaring imod bemeldte Willum Andersen angående nogle tabte knive, de ham haver påsagt at skulle have funden. Da som af bemeldte tingsvidne ses, Michel Sørensen Høfsen og hustru udi deres aflagte vidner findes ustadige og ikke kommer overens i noget, som troværdigt kan eragtes, men sig imod Willum Andersen temmelig at have forset, hvorfor Michel Høfsen og hustru bør at bøde til hospitalets fattige 2 rdl og processens omkostning 4 rdl inden 15 dage eller lide efter loven. Hvad sig deres sigtelse og beskyldninger imod Willum Andersen angår, så bør de ikke at komme ham på ærligt navn og rygte til forklejnelse i nogen måder. Angående de hårde ord, som fuldmægtigerne i denne sag imellem hverandre har vekslet, da vides ej noget derpå at kende, førend lovligt foregående stævnemål sker.

** Simon Andersen Skrædder i Holme i dag 3 ting han lydeligt her for retten lod oplyse en grå klædepudehynde, hvor udi findes beliggende en del tøj, nemlig 1 sort kreppeskjole, 1 skørt, 1 hvid hjemmebunden nattrøje, 1 broget kattunskjole, 1 broget trøje, et broget livstykke med mere, hvilket han fandt på Holme gade næstafvigte lørdag var 3 uger udi kørevejen liggende, hvor efter 3 tingdages oplysning begæredes tingsvidne.

** No 19. Velædle Ib Pallesen, konstitueret birkedommer til Marselisborg birketing, han af Michel Høfsens og hans hustru Maren Jensdatters fuldmægtig Niels Hansen Heydes indlæg af 10 marts sidst utvivlagtigt har fornummen, at det ej alene efter formening findes helt importun, men endog meget vidtløftigt med grove uforsvarlige beskyldninger, så det vel meriterede slig en retortion, der kunne påminde ham efterdags at holde sine fingre fra sådant, men fordi jeg ikke vil gøre mig delagtig udi hans forvildelse, dessen vidtløftigheder at besvare, sagen for dommeren derved at forvirre, efterdi...

fol 209b

[svar på vidtløftighederne]

fol 210a

[svar fortsat]

Tirsdag 7 april 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Niels Jørgensen, Søren Michelsen, Anders Kattrup og Willum Andersen alle ibd.

Onsdag efter påske 15 april 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Mogens Pedersen og Rasmus Rasmussen ibd, Jens Andersen og Thomas Nielsen på Marselisborg.

Tirsdag 21 april 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Niels Jørgensen, Søren Michelsen, Willum Andersen og Søren Gregersen alle ibd og Thomas Nielsen på Marselisborg.

fol 210b

Tirsdag 28 april 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Nielsen i Viby, Mogens Pedersen, Peder Simonsen og Willum Andersen ibd, Mogens Jensen Ladefoged og Thomas Nielsen på Marselisborg og Laurs Michelsen Sparre i Skåde.

Tirsdag 5 maj 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Rasmus Olufsen i Viby, Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen, Niels Jørgensen, Anders Kattrup og Anders Gregersen ibd, Thomas Nielsen på Marselisborg og Rasmus Laursen i Vejlby.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jens Nielsen Bægård i Tilst hans vegne fremstillede kaldsmænd, Christen Rasmussen og Jens Christensen begge af Tilst, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage med 8 og 14 dages kald og varsel her til tinget lovligt kaldte og stævnede Søren Sørensen Wærum i Tilst for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående et skifte, som Jens Bægård og Søren Wærum med hinanden gjort haver, med 2 stude udi Peder Rasmussens hus i Tilst ungefær ved næstafvigte Mikkelsdagstide et år. Søren Wærum blev 3 gange påråbt, men ingen mødte hertil at svare. Og såsom befindes, han er udenbirksmand, beror videre med sagen, til i dag 8 dage, som er 14-dagen, da Peder Jensen Bonde agter sine vidner at føre, til hvilken tid kald og varsel står ved magt.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Nielsen Skåning i Holme og Søren Michelsen i Skåde, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav Laurs Michelsen Sparre i Skåde for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare samt dom at lide angående ulovligt skovhug her hid til tinget i dag at møde, og talte de med Laurs Sparre selv. Så fremstod vidner, mons Christian Ruth på Constantinsborg, som vant ved ed, at den 5 maj 1705, da han var på Marselisborg efter herskabets ordre af 10 april at have opsyn med havresæden, da kom Peder Bonde ridende fra Århus og til Marselisborg, da vinkede Mogens Jensen Ladefoged ad ham, og han kom

fol 211a

ridende til ham, som vi holdt ved ploven. Da Mogens Ladefoged havde aftalt med Peder Bonde og han ville ride bort, spurgte han Christian Ruth ad, om han ville til tinget. Da svarede Christen Ruth ham, der har jeg intet at bestille, og da svarede Peder Bonde, at Peder Helles havde sagt, at Christian skulle møde ved tinget, hvortil jeg svarede, jeg havde der intet at bestille, jeg havde bragt heste og vogn til Marselisborg med det tøj på, som han havde. Og Laurs Sparre fulgte med mig på den ene hest, som var for vognen, til Constantinsborg, og da gav Peder Helles Laurs Sparre forlov at tage hestene hjem. Mens vi holdt på marken sagde Peder Bonde til mig, du får følges med at gøre os underretning om, hvor Laurs Sparre blev antruffet med foreskrevne skovhug, hvilket jeg også gjorde, at det ikke i sin tid noget skulle have derpå at sige. Da er det således befunden af mig 22 april, da jeg kom ridende fra Århus og havde været udi mit herskabs forretning og leveret noget tøj til skipper Mads Nielsen, som skulle til København, da jeg kom ridende fra Århus ved markhuset, da så jeg en vogn kom kørende under skansen med et læs grøn brændetræ på, hvilken jeg red imod og fornam det var Laurs Sparre af Skåde, og spurgte jeg hvor han ville hen med det. Da svarede han mig, til Århus og sælge det til at købe nogle bærme for, hvor jeg spurgte ham, hvor han havde fået det, og hvem der havde givet ham lov dertil, hvortil Laurs Sparre svarede, at det var nogle grene, som var hugget af træerne, og et stykke rodhugget, hvilket jeg sagde til ham, jeg tit og ofte advaret ham og hans andre bymænd, at de skulle holde sig fra skoven, efter mit herskabs ordre af 10 april, så vel også skovfogeden det befalede, at have opsyn med skoven. Da bad han mig, at jeg skulle lade ham denne gang fare, hvortil jeg svarede, det har ikke været den første gang, han har været i Århus med træ at sælge, siden han kom til Skåde. Dernæst blev synsmændene påråbt, og som den ene ej mødte, begærede Peder Jensen Bonde, at kald og varsel måtte stå til fyldest til i dag 8 dage, hvilket og skete, til hvilken tid synsmændene derom blev forelagt at møde, deres syn for retten at afhjemle efter loven under deres faldsmål.

fol 211b

Tirsdag 12 maj 1705
Den dag i dommers sted Jens Sørensen Smed i Viby, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Nielsen i Viby, Rasmus Olufsen, Rasmus Rasmussen, Mogens Pedersen, Peder Christensen, Niels Christensen, Peder Jacobsen og Jens Andersen alle ibd.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter foregående kald og varselsafhjemling i dag 8 dage samt forelæggelse til 2 synsmænd af Viby, som havde synet og taxeret det skovhug, som fandtes på Laurs Sparres vogn af Skåde, hvilket af Christian Ruth på Constantinsborg var opført udi Marselisborg gård. Da for retten fremstod Peder Simonsen og Willum Andersen, begge af Viby, som vant ved ed efter loven, at de i dag 14 dage næst afvigte var efter ladefogeden Mogens Jensens begæring på Marselisborg der udi gården, hvor han foreviste dem en vogn stående noget bøgebrænde på, som Laurs Sparre af Skåde samme vogn skulle tilhøre. Da så derpå at være nogle små avnbøgegrene og intet fandtes derpå at være rodhuggen, hvilket de syntes ej kunne være mere end 12 sk værd, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jens Nielsen Bægård i Tilst hans vegne mødte efter foregående kald og varselsafhjemling i dag 8 dage angående vidnesførelse kontra Søren Wærum i Tilst, som for retten lydeligt blev oplæst udi Søren Wærums egen påhør, hvorefter Peder Jensen Bonde begærede sine vidner at få udi forhør. Da fremstod for retten vidner, som godvilligt uden stævnemål comparerede, deres vidne at aflægge, nemlig Jens Jensen i Tilst, som vant efter loven, at som nu ved næstafvigte St Mikkelsdagstide var årsdag, da han tillige med flere af bymændene var forsamlet udi Peder Rasmussens hus og stue i Tilst, hørte han at Søren Sørensen Wærum og Jens Nielsen Bægård skiftede tvende stude med hinanden, nemlig at Søren Wærum skulle have af Jens Bægård en stor sorthjelmet stud, derimod skulle Jens Bægård have en liden rødblisset

fol 212a

nød af ham, og Søren Sørensen Wærum skulle give Jens Nielsen Bægård 4 rdl, og hver skulle derom andendagen tage sin, og straks drak de lidkøb på stedet, og samme tid sagde Jens Bægård, at han om andendagen ville slagte hans. Videre efter tilspørgelse vant vidnet, at Søren Wærum havde den omvundne stud om vinteren derefter, og om foråret drev han med den udi sin plov. Peder Rasmussen, Jens Rasmussen, Jens Nielsen og Jens Jensen Haurum, alle af Tilst, vant udi lige svorne ed ord efter andet som Jens Jensen, og ydermere forklarede Jens Haurum, at han hørte, at Søren Wærum sagde sammetid til Jens Bægård, at hvilken der fortrød skiftet, så skulle de skifte tilbage igen, hvortil Jens Bægård svarede nej, det skifte var gjort og skulle stå, og Jens Bægård, som meldt er, sagde at ville slå hans for panden om morgenen derefter, hvorefter Peder Jensen Bonde på Jens Nielsen Bægårds vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 19 maj 1705
Den dag i dommers sted Morten Poulsen i Stautrup, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen, Willum Andersen og Niels Jørgensen alle ibd og Thomas Nielsen på Marselisborg.

** Læst en forordning om forhold med strandede skibe og gods dateret København 27 marts 1705.

Onsdag efter pinsehelliget 3 juni 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Niels Jørgensen, Rasmus Rasmussen, Anders Kattrup, Niels Sørensen og Rasmus Michelsen ibd og Thomas Nielsen på Marselisborg.

Tirsdag 9 juni 1705
Den dag i dommers sted Ib Pallesen i Herst, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Olufsen, Mogens Pedersen,

fol 212b

Rasmus Rasmussen og Peder Simonsen ibd, Søren Andersen og Thomas Nielsen begge på Marselisborg.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede dom efter foregående kald og varsel af 5 maj samt vidne og synsførelse af 5 maj og 12 dito næstefter her af retten udstedt, hvilket begæredes for retten måtte blive oplæst og i akten indført, angående Laurs Michelsen Sparre af Skåde for ulovligt skovhug, som fornævnte vidner og syn videre om formelder, hvorefter sættes udi rette med formening, om ikke jo Laurs Michelsen Sparre af Skåde bør for samme sit ulovlige begåede skovhug at lide efter loven og skovforordningen tillige med processens bekostning at erstatte, hvorpå begæredes dommerens kendelse og lovforsvarlige dom. Laurs Sparre blev 3 gange påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 8 dage.

Tirsdag 16 juni 1705
Holdtes Marselisborg birketing af birkefoged Jørgen Nielsen af Vejlby, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Rasmus Sørensen, Anders Kattrup, Søren Gregersen og Rasmus Michelsen alle ibd og Jens Poulsen i Vejlby.

** Birkefoged Jørgen Nielsen oplæste i dag for retten hans KM allernådigste højesteretsdom udi den sag imellem ham på den ene side og velb baron Peter Rodsten /som Søren Frandsens afdøde hustru Inger Jacobsdatters eftermålsmand/ på den anden side, den 12 maj 1705 dømt og afsagt, melder ord efter andet således: Birkedommer Jørgen Nielsen bør for baron Rodstens tiltale i denne sag aldeles fri at være, processens omkostning ophæves på alle sider.

** I dag blev lydeligt oplæst her for retten et fæstebrev af Peder Jensen, forrige forvalter på grevskabet Frisenborg nu boende på Åbogård, dateret Åbogård 4 maj 1705, til Jens Christensen barnefødt i Brandsgård i Aggersborg sogn, og Henrich Jensen Blok, barnefødt i Årup i Kollerup sogn udi Han herred under Ålborghus amt, den selvejerbondegård i Åbo

fol 213a

som bemeldte Peder Jensen nu bebor og hans kære hustru Anne Nielsdatter såvel som hendes sl mand Peder Michelsen tilforn påboede, dets materie og videre indhold ord fra andet her for retten blev oplæst og påskrevet.

** Den sag angående Laurs Michelsen Sparre i Skåde for ulovligt skovhug er fremdeles opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Anders Sørensen i Herst, fremstillede 2 kaldsmænd, Laurs Andersen og Mads Nielsen begge af Spørring, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Jens Pedersen Brandenborg i Herst og samtlige bymændene til i dag at møde, nemlig Ib Pallesen, Peder Rasmussen Stær, Christen Madsen, Peder Rasmussen, Jens Poulsen og Poul Christensen angående hvad dem kunne være bevidst om de ubekvemsord, Jens Brandenborg skal have brugt imod Anders Sørensen. Jens Pedersen af Herst mødte for retten efter kald og varsel og derpå erklærede sig, han ej vidste noget utilbørligt at have talt eller beskyldt hans nabo Anders Sørensen for, og i fald nogen ord skulle være talt / som mig dog er gåen af hukommelse /, så er samme passeret ved vores samling, da enhver af os havde taget noget mere til sig, end vel kunne tåle, og dets årsag endnu som tilforn er indført, erklærede Anders Sørensen, at han aldeles intet vidste ham i nogen måde at beskylde, end det som ærligt og godt er, hvorfor Jens P. formodede ingen videre imod ham bliver ført, hvorpå de rakte hinanden hånden og venligt og vel blev forligt, så alting som tilforn imellem dem var passeret skal være død og magtesløst, hvorefter Anders Bro på Anders Sørensens vegne var tingsvidne begærende.

** Udi denne sag i skrivers sted Jørgen Sørensen i Holme imellem Friderich Rubertsen og Niels Andersen i Holme, som efter mons Peder Helles tilladelse på herskabets vegne var bevilliget. Friderich Rubertsen i Holme, birkeskriver til Marselisborg birketing, fremstillede tvende kaldsmænd, nemlig Søren Pedersen og Oluf Jensen begge af Holme, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage

fol 213b

mundtligt kald og varsel gav Niels Andersen i Holme for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare, angående en del hårde trusler og ærerørige ord, han næstafvigte den 24 maj og første juni på Holme gade såvel som i Hans Jensens hus ibid haver forøvet imod fornævnte Friderich Rubertsen. Dernæst er og efterskrevne personer med 8 dages varsel her til tinget i dag at møde indstævnet for deres sandhed at vidne, hvad dem kan være vidende om samme af Niels Andersens hårde trusler og ærerørige ord, nemlig Christen Mortensen, Niels Mortensen, Christen Laursen, Michel Jørgensen, Laurs Mortensen, Niels Bundgård, Just Jensen, Søren Laursen og Jens Ovesen, alle i Holme. I lige måde Hans Jensen og hustru Karen Pedersdatter og Anne Pedersdatter sammesteds. Efter kald og varselsafhjemling dernæst for retten fremstod fornævnte Niels Andersen, som tilstod og bekendte, at han af ubesindighed haver forøvet adskillige utilbørlige ord imod Friderich Rubertsen udi en del af grandernes påhør, efter kald og varsels indhold, uden føje i ringeste måder, hvilke han her indstændig afbeder, igenkalder og erklærer Friderich Rubertsen og pårørende intet i ringeste måder andet ved med dem eller kan beskyldes, end det som ærlige folk vel egner og anstår, og aldrig efterdags ham eller hans utilbørligen retten med ord eller gerninger at begegne, og for sin forseelse lover Niels Andersen at give til næste hospitals fattige 2 rdl dansk samt betale dette tingsvidne, hvorpå de her for retten tog hverandre i hånd og blev således venlig og vel forligt i alle måder, hvorefter Friderich Rubertsen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 23 juni 1705
Birkefogeden, tingskriveren, og 8 tinghørere; Jens Sørensen Smed i Viby, Jens Nielsen, Rasmus Olufsen, Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen, Mogens Pedersen og Willum Andersen alle ibd og Michel Nielsen i Skåde.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom fuldmægtigen mons Peder Rasmussen Helles på Constantinsborg og fremstillede efterskrevne stævningspersoner, Peder Nielsen Skåning i Holme og Jens Jørgensen i Viby, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage her til tinget varsel gav samtlige hr baronens bønder og tjenere, hele og halve gårde, boels og husmænd i Viby og Holme sogne for dom at lide for hvis restans og landgilde

fol 214a

samt KM kontributioner, som de kunne være skyldig bleven til 1 maj 1705. I lige måde afhjemlede Jens Jensen Nørgård og Michel Sørensen begge af Ingerslev at have varsel givet samtlige baronens bønder i Tiset sogn, Mogens Rasmussen i Kolt og Peder Sejersen i Stautrup stævnede i Kolt og Ormslev sogne, samtlige at have givet 8 dages varsel til vedkommende. Christen Rasmussen i Tilst og Jens Pedersen i True stævnede med 14 dages varsel baronens bønder og tjenere i Tilst og Brabrand sogne, Anders Sørensen i Vejlby og Peder Laursen Hasle stævnede i Hasle, Åby, Skejby og Vejlby sogne, Baltzer Hansen i Grundfør og Johan Philipsen i Spørring stævnede i Grundfør, Spørring og Søften sogne, Rasmus Nielsen i Trige og Niels Jensen i Ølsted stævnede i Trige, Ølsted og Lisbjerg sogne, Søren Sørensen i Grundfør og Rasmus Simonsen ibd stævnede ved Frisenborg og talte med ridefogeden selv, for resterende af Søften kirke, item Mogens Nielsen i Grundfør mølle, Thomas Andersen og Rasmus Maler i Søften, samtlige for dom at lide angående hvis, de til velb baronen skyldig bliver. Efter kald og varselsafhjemling i rette lagde fuldmægtigen Peder Helles en under hans egen hånd underskrevet restans af dato Constantinsborg 23 juni 1705, som for retten ord fra ord blev oplæst og af størstedelen de vedkommende tilstået, melder således: No 20. Restans på hvis friherskabet Marselisborg og Constantinsborgs bønder og tjenere til min højgunstige herre baron Peter Rodsten af gl restanser, landgilde og lånekorn, item andet, skyldige bliver fra den 1 maj 1704 og til årsdagen 1 maj 1705. Marselisborg birk, Viby sogn og by: Mads Jørgensen, gl Søren Michelsen, Rasmus Rasmussen, Niels Mortensen, Knud Michelsen, Mogens Clemensen, Rasmus Olufsen, Jens Nielsen, Peder Kattrup, Jens Jørgensen, Jens Rasmussen, Jens Thomasens enke, Niels Jørgensen, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsen, Niels Poulsen, Laurs Sørensen Godsen, Søren Pedersen,

fol 214b

Mogens Nielsen, Mogens Pedersen, Jens Sørensen Godsen.
Holme sogn og by: Niels Mortensen Bundgård, Just Jensen, Morten Mortensen, Laurs Mortensen, Michel Jørgensen, Christen Laursen, Jens Ovesen, Friderich Rubertsen, Niels Andersen, Niels Madsen husmands enke, Anders Olufsen husmand.
Skåde: Jens Gregersen, Søren Michelsen Worm, Søren Sørensen, Laurs Jensen, Jens Erichsen, Christopher Madsen, Michel Nielsen, Peder Sørensen Basballe, Peder Pedersen Pop, Peder Jensen, Poul Andersen.
Tiset sogn, Ravnholt: Mads Michelsen, Peder Poulsen, Jens Jensen, Peder Jensen, Thomas Erichsen.
Ingerslev: Jens Nielsen Sønderskov, Michel Møllers enke, Anders Poulsen, Michel Sørensen,

fol 215a

Jens Nielsen, Rasmus Michelsen, Peder Pedersen Kappel, Daniel Pedersen, Anders Rasmussen, Thomas Rasmussen, Peder Laursen Smed.
Mustrup: Rasmus Sørensen.
Solbjerg: Sejer Rasmussen.
Kolt sogn og by: Jens Pedersen, Michel Sørensen, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsens enke.
Kattrup: Christen Michelsen, Søren Michelsen.
Enslev: Jens Rasmussen og Peder Rasmussen, Søren Jensen og Hans Sørensen.
Edslev: Anders Sørensen, Peder Jensen, Michel Michelsen, Jens Sørensen.
Lemming: Rasmus Sørensen, Jørgen Jensen, Mads Sørensen, Rasmus Nielsen.
Stautrup: Erich Pedersen, Søren Jensen, Peder Sejersen, Morten Poulsen, Mogens Ovesen, Niels Rasmussen Fulden, Rasmus Jensen.
Pinds mølle: Jørgen Knudsen.
Ormslev sogn og by: Peder Michelsen,

fol 215b

Jens Jensen Kattrup, Jens Sørensen, Peder Andersen, Peder Henrichsen og Thøger Pedersen, Jens Christensen Loft, Rasmus Christensen Loft, Michel Christensen Loft. Husmænd: Jens Poulsen Bach, Søren Smed, Jens Nielsen, Niels Limmes enke.
Åbo: Jens Sørensen, Peder Jensen Vesten.
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen, Niels Laursen, Thomas Gregersen, Laurs Nielsen, Jens Jørgensen, Niels Erichsen. Husmænd: Peder Rasmussen.
Brabrand sogn og by: Jens Nielsen, Michel Rasmussen, Søren Poulsen, Simon Erichsen, Erich Sørensen, Niels Nielsen, Jens Andersen, Søren Nielsen, Rasmus Pedersen Hovgård. Husmænd: Christen Snedker, Søren Thomasens enke, Laurs Murmands enke.
Yderup: Laurs Andersen, Søren Nielsen.
True: Jens Laursen Balle, Jens Christensen, Rasmus Nielsen True.
Tilst sogn og by: Søren Bægård,

fol 216a

Søren Nielsen Trige, Jens Nielsen Kaa, Jens Erichsen, Rasmus Andersen Kasted, Jens Rasmussen, Rasmus Jensen, Morten Pedersen, Peder Rasmussen.
Søften sogn og by: Jens Nielsen Smed, Peder Nielsen Sejersen, Thomas Andersen.
Ølsted sogn og by: Laurs Nielsen Elgård.
Grundfør sogn og by: Michel Rasmussen, Anders Jensens enke, Søren Pandrup, gl Christen Laursen, Niels Jensen Søndermand, Laurs Jørgensen, Peder Bertelsen,

fol 216b

Peder Winther, ung Christen Laursen, Mogens Møller i Grundfør mølle, Niels Erichsen Smed.
Spørring sogn og by: Peder Pedersen, Poul Gregersens enke, Niels Jensen Hårup, Niels Jensen ved Åen, Poul Christensen.
Trige sogn og by: Peder Rasmussen, Rasmus Sørensen Todbjerg, Mogens Sørensen, Rasmus Nielsen husmand.
Herst: Anders Sørensen, Peder Rasmussen Stær, Peder Rasmussen, Ib Pallesen, Poul Jespersen og Jens Poulsen.
Lisbjerg sogn og by: Michel Andersen, Niels Frandsen, Anders Michelsens enke, Christen Pedersen, Niels Rasmussen, Oluf Ovesen.
Terp: Peder Mogensens enke.
Skejby sogn og by: Michel Jensen Hårup, Niels Frandsen, Søren Sørensen Bonde, Jens og Rasmus Hasle, Søren

fol 217a

Jensen, Poul Rasmussen.
Vejlby sogn og by: Peder Michelsen og Jens Espensen, Anders Jensen, Niels Nielsen, Søren Frandsen, Oluf Jensen, Peder Jensen, Morten Mortensen og Oluf Rasmussen, Laurs Frandsen, Frands Christensen, Jens Nielsen, Jens Jørgensen, Jens Poulsen, Jens Laursen, Peder Sørensen, Rasmus Pedersen, Søren Frandsen, Mogens Dynesen?
Constantinsborg, 23 juni 1705, Peder Rasmussen Helles. Som samme restans formeldte og for retten læst og påskrevet blev. Dernæst satte fuldmægtigen Peder Helles i rette med formening, at enhver af forudindførte personer pligtig er og bør at betale til baron Rodsten eller fuldmægtigen inden 15 dage eller derfor at lide nam efter loven, hvorpå Peder Helles var dommerens kendelse og dom begærende, men som en del af de indstævnede ej i dag er mødt, af dets årsag er sagen opsat i 14 dage.

** Sr Laurs Pedersen af Århus på sr Peder Jensen, forvalter over friherskabet Frisenborg,

fol 217b

boende på Åbogård, hans vegne i dag hans første ting, han lod oplæse et skriftligt forbud og aflysning underskrevet af Peder Jensen, melder ord efter andet således: No 18. Peder Jensen i Åbogård lader på egne og medinteresseredes vegne forbyde alle og enhver under straf efter loven at gøre skovskade eller nogen nye veje eller stier over gårdens ager, eng eller gærder. Skulle nogen efterdags fordriste sig sådant at gøre, da at lide som ved bør. Ellers vil man have alle og enhver ombedet, hvis kørsel eller gang falder til mølle eller andetsteds, at de ville lukke markledet efter sig, når deres vej falder igennem enemærket. Åbogård 23 juni 1705, Peder Jensen. Hvorefter Laurs Pedersen til tredie ting agter tingsvidne at tage beskrevet.

** Endnu lod Laurs Pedersen på bemeldte Peder Jensens vegne af Åbogård oplæse og påskrive samtlige Åbo bymænds videbrev dateret 1675, 17 januar, under bymændenes hænder og segl tillige med sl baron Marselis fuldmægtig Søren Nielsens påskrift.

** Dernæst blev udmeldt efterskrevne otte stokkemænd, som retten fra førstkommende tingdag og til nytår førstkommende skal betjene, nemlig Søren Pedersen, Hans Simonsen, Niels Rasmussen og Jens Sørensen af Viby, Michel Jørgensen, Christen Laursen, Hans Jensen og Niels Andersen i Holme.

Tirsdag 30 juni 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Hans Jensen i Holme, Michel Jørgensen, Christen Laursen og Niels Andersen ibd, Søren Pedersen, Niels Rasmussen og Jens Sørensen af Viby.

** Den sag angående Laurs Michelsen Sparre i Skåde for ulovligt skovhug fremdeles opsat i 14 dage.

** I øvrigt hvad de tvende gårde i Holme, hvor påbor Michel Jørgensen og hans svoger Christen Laursen såvel som Hans Jensen og Niels Andersen angående, da som bemeldte 4 mænd i dag er mødt at betjene retten, så forbliver det herefter, at de hver anden tingdag skiftes, deraf gårdene her at møde på ordinerede tid, som sædvanligt, og i dets sted forordnes Christen Mortensen og Niels Mortensen i Holme i deres sted at betjene.

fol 218a

Tirsdag 7 juli 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Jensen i Holme, Niels Mortensen Smed, Christen Mortensen og Michel Jørgensen alle ibd, Hans Simonsen, Jens Sørensen, Niels Rasmussen og Søren Pedersen af Viby.

** Restansdommen fremdeles opsat i 14 dage.

** Sr Peder Jensen af Åbogård fremstillede 2 varselsmænd, Henrich Jensen Bloch og Jens Sørensen begge af Åbo, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage stævnede og varsel gav sl Rasmus Michelsens enke Maren Jacobsdatter i Åbo med hendes lavværge og talte med hende selv, Jens Jensen ibd og talte med hans hustrus moder, Søren Sørensen Vesten og hans svoger Niels Jensen og talte med Niels Jensen selv, Peder Vesten og talte med hans moder, Jens Sørensen Høfsen og talte med hans hustru, alle boende i Åbo, for synsmænds opkrævelse til Marselisborg birketing i dag, syn på åstederne torsdag næstefter, synsafhjemling, vidner, klage og lovmålstillysning i dag 8 dage, andre påvoksende lovmål og dom i dag 14 dage, 3-4-5 og 6 uger angående, hvad Peder Jensen mener sig at være fornærmet ved skovskade, ulovlige veje, stier og andet over hans ager, tyrringsdrift, tørveskær og ubillige ord over ham og hans skal være falden, alle fornævnte tingtider og steder at møde, de umyndige med deres lavværge. Særdeles for processens skyld, om noget til ejendomssag måtte udfalde, anmeldes dette varsel for herskabet på Constantinsborg, om herskabet eller fuldmægtigen noget dertil vil svare, og talte med Anders Ladefoged. Ellers er fornævnte Åbo bymænd og enke til i dag til første ting indstævnet, at fremkomme med hvad klagemål de haver, skriftligt at bevise og i tingbogen lade indføre, skal de få fornøjelig satisfaktion efter loven. Derefter blev udmeldt de begærede synsmænd, Mads Laursen i Harlevholm og Peder Pedersen boende i Ormslev, som næstkommende torsdag har at møde på åstederne, som efter forevisning der sammesteds kan syne og se hvis dem af Peder Jensen

fol 218b

bliver forevist. Samtlige indstævnede Åbomænd og enken med lavværge mødte her i dag for retten og tilbød sig på forvalteren sr Peder Jensens indførte stævnemål i dag 8 dage skriftligt her i retten at indgive, hvad imellem forvalteren og dem kan være passeret, og imidlertid forinden skal lovligt stævnemål ske, hvorpå det og efter begge parters vilje beroede.

** Mons Rasmus Andersen, instrumentist i Århus, fremstillede 2 kaldsmænd, Jens Rasmussen Prip, borger og indvåner i Århus, og Anders Simonsen der ibd, som afhjemlede ved ed, at de i går og i dag 14 dage med lovligt 14 dages kald og varsel fra Rasmus Andersen Holst, priviligeret instrumentist i Århus, havde til i dag hidkaldt Udsen Jensen og Laurs Hjulmand, begge spillemænd på professionen og boende udi Ørsted i Sønderhald herred, at møde her på tinget for vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare angående deres opvartning med instrumenters spil og leg på trompet, fiol og bas til et bryllup, som næstforløben 14 juni holdtes i Ring med Peder Poulsen i Vester Alling med videre samme tid i retten til oplysning kan forfalde. For processens skyld til samme tid og ting hidstævnet Groes Nielsen i Ring, som bemeldte bryllup holdtes hos, i lige måde Peder Poulsen som samme tid var brudgom, om de vil have noget hertil at svare, og talte varselspersonerne med foreskrevne mænds koner, og gav Udsens kone dem til svar, at de havde ikkun fortjent tre mark på samme bryllup. Og blev Udsen Jensen og Laurs Hjulmand 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom, hvorpå Rasmus Andersen Holst begærede sine vidner at stedes til forhør. Så fremkom for retten Peder Rasmussen boende i Hasle, som vant ved ed, at den søndag 14 juni var han tillige med Hans Knudsen Møller af Århus henskikket til Ring i Alling sogn for at efterse, hvo brylluppet samme dag der udi byen betjente med instrumenter og musik og dets opvartning, og som de did kom,

fol 219a

begav de dem ind udi bryllupssalen, og forespurgte hos brudgommen Peder Poulsen, om han behøvede nogen musik til sit bryllup, såsom 2 af Rasmus Andersens folk af Århus var der og tilbød dem imod billig betaling samme bryllup at ville opvarte. Da svarede brudgommen nej, og han rådede ikke heller derfor. Imidlertid blev de dog Udsen Jensen og Laurs Hjulmand var, at de tvende blæste på trompet og en til, som de havde hos sig slog på en tromme, mens steg og bag blev indbåret for gæsterne, og da spurgte de samme spillemænd, hvorledes de turde understå dem at forøve sligt imod Rasmus Andersen Holst i Århus og de ham givne privilegier, som er læst på Sønderhald herredsting. Dertil de svarede, de var ikkun hans drenge, og bød bemeldte Rasmus Andersens tjener en daler for brylluppet, hvilke penge de ej kunne imodtage, såsom de ingen ordre havde dertil, men som en del af gæsterne begyndte at lade falde adskildige onde ord, så begav de dem til Dalsgård en fjerdingsvej fra bryllupsgården. Så noget hen på natten forføjede de dem atter til bryllupshuset for at se, om samme spillemænd endda der var at opvarte, og da fandt de dem også, at de ligte? på 2 fioler og en bas for gæsterne, og som de da videre erindrede spillemændene om deres gerninger, gav de til svar, ja, ihvorvel vi spiller, hvad kan vi gøre derved. Hans Knudsen Møller i Århus vant udi lige svorne ed ord efter andet, som Peder Rasmussen før ham vundet har, hvorefter Rasmus Andersen Holst var tingsvidne begærende.

** Jens Rasmussen i Stautrup fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Ovesen tjenende Jens Rasmussen og Jens Christensen tjenende Knud Nielsen i Lemming, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage varsel gav Morten Poulsen og Ejler Laursen i Stautrup her hid til Marselisborg birketing i dag at møde for Jens Rasmussen ibd for vidner at påhøre og dom at lide angående den skæppe byg bemeldte Morten Poulsen blev skreven for, fordi han eller hans folk brød hul på rugvangsgærdet og drev sine plovbæster der igennem, så og den ulovlige medfart bemeldte Jens Rasmussen er sket på Stautrup grandestævne af

fol 219b

Morten Poulsen og Ejler Laursen, de tre søndage efter hinanden, 7, 14 og 21 juni. Så og Peder Jensen for samme vidnes påhør og Ejler Laursen for tvende attester at høre læse, en af dato 1697 af Poul Sørensen og Knud Nielsen i Lemming udgivet, som vi gav varsel samme dag, den anden af 1702. Dernæst i rette lagde Jens Rasmussen en skriftlig stævning under rettens segl dateret Århus 30 juni 1705, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, hvilken stævning kaldspersonerne tilstod ved ed lovligt at have stævnet i dag 8 dage til i dag at møde alle deri indmeldte personer. Sr Peder Sørensen, prokurator i Århus, mødte på Morten Poulsen og Ejler Laursen i Stautrup deres vegne og ville have dommeren erindret, de af Jens Rasmussen udi sit kald og varsel påberåbte attester, som skal bære vidne imod Ejler Laursen med flere, om hvis som skal være passeret Ao 97 og 1702, som han formoder var ganske lovstridigt at føre vidner mod nogen efter år og dags forløb, som han formodede retten ikke imodtog, og som Morten Poulsens folk udi kald og varsel er navngivne for noget ulovligt at skulle forøvet, hvorom Jens Rasmussen vil føre vidner, og samme personer ikke herimod er kaldet, formoder han at ingen vidnesbyrd mod dem stedes til forhør, førend lovligt kald og varsel til dem sker, hvilket han stillede til dommerens kendelse. Dernæst fremstod vidnerne, Peder Jensen Sejersen i Stautrup, som vant ved ed, at den første søndag af fornævnte 3 søndage, da måtte vidnet ikke have ro til at skrive på videkæppen ved stævnet for Morten Poulsen og Ejler Laursen, såsom han dette år er skårsmand og skriver viden dette år der i byen og havde videkæppen i hans hånd her for retten. Jens Rasmussen tilspurgte vidnet, om Morten Poulsen ikke samme dag var til alters, hvortil han svarede ja, og videre tilstod, at Morten Poulsen samme tid uforvarendes stødte ham i hans mund med sin kæp, men ikke han klagede noget derpå. Peder Sørensen i Stautrup vant ved ed, at omvundne tid så vidnet nok Morten Poulsen gik med hans kæp

fol 220a

iblandt de andre, og de tumlede iblandt hverandre, og ydermere efter tilspørgelse af Jens Rasmussen vant vidnet, at han vel så, Morten Poulsen stod og hvingede med sin kæp, men ikke han så han slog nogen dermed. Mogens Ovesen i Stautrup vant efter tilspørgelse af Jens Rasmussen, at omvundne tid så han vel Morten Poulsen og Jens Rasmussen løb imod hinanden på grandestævnet, men ikke så de gjorde hinanden noget ondt eller skade. Peder Pedersen Sejersen i Stautrup vant ved ed, at anden søndagen af fornævnte 3 søndage så han og hørte, at Morten Poulsen og Ejler endelig havde den skæppe byg af Mortens mortels og på Jens Rasmussens mortels skreven, ydermere vant, at samme tid så og hørte at Ejler sprang om og sagde til Jens Rasmussen, djævelen skulle fare i ham, og så ville Jens Rasmussen have Ejler derfor skrevet for en skæppe byg, og da var viden omregnet, og så forbød Ejler ham den at skrive tilligemed flere af bymændene, nemlig Morten Poulsen, Niels Rasmussen, Peder Jensen og Erich Pedersen. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om de holdt nogen lovlig videbog, som af byens ejer var underskrevet, hvori sådanne vedtægter og pålæg var indført, hvortil Jens Rasmussen selv svarede og bekendte, at deres videbog var ubrugelig, siden den nye lov kom, og i øvrigt svarede vidnet på Peder Sørensens spørgsmål, han ej vidste noget deraf. Rasmus Jensen i Stautrup vant udi lige svorne ed som Peder Pedersen Sejersen i Stautrup før ham vundet haver og forklarede, de havde ingen videbog. Efter tilspørgsel vant, at han og hørte, han ville have Ejler skrevet for den skæppe byg. Erich Pedersen vant som Peder Sejersen, såvel som på Peder Sørensens spørgsmål, at de holdt ingen videbog.

fol 220b

Endnu fremstillede Peder Jensen Sejersen sig, som har vundet om den første søndag, og vant, hvad han havde set og hørt den tredie søndag. Da så han, at Morten Poulsen tog kæppen og skrev den omvundne skæppe byg af sin mortels og satte den på Jens Rasmussens. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om det ikke var med den største del af grandernes samtykke, at det skulle så være, dertil vidnet svarede, det vidste han ikke. Endnu tilspurgte Peder Sørensen vidnet, om der ikke var imidlertid overværende tvende mænd af Viby, da dette skulle være passeret, og om de ikke da agtede for billigt, at den skæppe byg blev således omskreven, dertil svarede vidnet ja, der var tvende mænd, og videre vidste han ikke. Rasmus Jensen, Jens Sørensen og Rasmus Laursen alle af Stautrup vant om den tredie søndag, at dengang viden var omregnet, sagde Morten Poulsen; er det ikke billigt, at den skæppe byg, som Jens Rasmussen bød mig skrive bliver skreven af min mortels og på Jens Rasmussens, da svarede det ene vidne, nemlig Rasmus Jensen, og sagde hvilken af dem der turde tage om videkæppen og svare, at han var fri, den skulle være fri for byggen. Så tog Jens Rasmussen om kæppen og svor, dengang Morten Poulsen ikke ville, og bad djævelen skulle fare i sig, om Morten Poulsens bæster ikke var i rugvangsengen, og så tog de kæppen fra skårsmanden og skar den af Mortens mortels og satte den på Jens Rasmussens, og det gjorde Morten Poulsen og Ejler. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om de ikke vekslede flere ord imellem hinanden, hvortil de 3 sidste vidner samtlige svarede, at Ejler sagde; om den gamle bykælling skal råde for al byen og kaldte ham vrangel, for hvilke ord Jens Rasmussen sammetid ville have Ejler skrevet for en skæppe byg, som ham blev nægtet, hvorefter Jens Rasmussen var tingsvidne begærende.

** No 18. Jørgen Nielsen af Vejlby, birkedommer udi Marselisborg birk, gør vitterligt at for mig har ladet berette Jens Rasmussen boende udi Stautrup, at han nødvendig skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Peder Jensen Sejersen, som skal have videkæppen, Eders sandhed at vidne, hvad I har hørt og set, der skal være passeret på Stautrup grandestævne de 3 søndage 7,

fol 221a

14 og 21 juni imellem Jens Rasmussen på den ene side og Morten Poulsen såvelsom Ejler Laursen begge i Stautrup på den anden side, angående en skæppe byg, som Morten Poulsen skal være skrevet for, fordi han eller hans folk skal have brudt hul på rugvangsgærdet og skal have drevet der igennem hans plovbæster, og bedet i rugvangsengen lørdag og natten næst før søndag 7 juni, derom at møde til Marselisborg birketing førstkommende 7 juli. Om foreskrevne at vidne stævnes og til samme tid og sted Peder Sørensen, Rasmus Jensen, Erich Pedersen, Jens Sørensen, Rasmus Laursen, Mogens Ovesen og Niels Rasmussen Fulden, alle af Stautrup, og da under lovens faldsmål samme Eders vide ved ed at forklare, alt hvis Eder om foreskrevne er bevidst og I kan have hørt og set udi samme sag og derom spørgsmål at besvare bemeldte 3 søndage angående, hvorefter tingsvidne og dom agtes at forhverves, så som forhen med 14 dages kald og varsel mundtligt er stævnet alle vedkommende. Århus 30 juni 1705. Stævnes og Eder, Peder Jensen Sejersen, og Eders søn Peder Pedersen Sejersen, som og har været til vide med kæppen, at tage den med Eder til tinget.

** Jens Erichsen, Christopher Madsen, Laurs Michelsen Sparre og Peder Laursen, alle boende i Skåde, mødte for retten og fremviste 5 ulvehvalpe, hvoraf de 4 var levende, af størrelse som middelmådige hunde, hvilke de havde taget i Skåde skov sidst forleden søndag morgen og begærede at måtte nyde deres rettighed derfor efter KM forordnings tilhold og lovede at lade dem hænge udi en galge ved tinget.

Tirsdag 14 juli 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Søren Pedersen, Niels Rasmussen og Jens Sørensen ibd, Michel Jørgensen, Niels Andersen, Niels Mortensen og Christen Mortensen alle i Holme.

** Den sag angående Laurs Michelsen Sparre i Skåde er fremdeles opsat i 14 dage til endelig dom, som er 6-ugers dagen.

Tirsdag 21 juli 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Jens Sørensen, Niels Rasmussen og Søren Pedersen ibd, Hans Jensen, Niels Mortensen,

fol 221b

Christen Mortensen og Christen Laursen alle i Holme.

** Restansdommen fremdeles opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dagen, og det formedelst ingen i dag er mødt på herskabets vegne nogen dom at prætendere.

** Birkedommer Jørgen Nielsen lod i dag her ved retten begære, at de vedkommende, som skal have oppebåret hans fogedkorn og penge derfor for næstafvigte år 1704 såvel som 1 2 år tilforn, at de ville indfinde sig hos ham derfor ved specialopskrift og forklaring samt fornøjelse og betaling at gøre ham nogen rigtighed, på det han kunne vide, hvad restansen af samme korn endnu måtte være, at han dermed kunne erlange til endelig rigtighed og i særdeleshed begærede, at bemeldte vedkommende ville fremvise hvad ordre og tilladelse, de til samme oppebærelse haft haver, derom han rettens attest om behøvedes i sin tid ville formode.

Tirsdag 28 juli 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Sørensen i Viby, Søren Pedersen og Jens Jensen ibd, Michel Jørgensen i Holme, Niels Mortensen, Niels Andersen og Christen Mortensen alle ibd og Thomas Nielsen på Marselisborg.

** Jens Michelsen Ankersmed i Århus mødte her for retten i dag og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl, lyder efter andet som følger. No 18. Jørgen Nielsen, birkedommer udi Marselisborg birk, gør vitterligt, at for mig haver andraget Jens Michelsen Ankersmed, indvåner i Århus, hvorledes skal være årsaget at lade indstævne Eder, H. Berent Suhr, sogneherre for Viby og Tiset menigheder, at møde til friherskabet Marselisborgs birketing i dag 8 dage førstkommende, som er 28 juli, for sigtelse og klage at påhøre og dom at lide angående en af H. Berent Suhr ham fratagen bevis, hvormed Jens Ankersmed agter at kunne forklare hans hos præsten lovligt havende fordring med videre, som han da for retten nærmere agter at demonstrere og forklare. Thi stævnes Eder, H. Berent Suhr, til bemeldte tid og sted at møde, som foreskrevet står, om I kan have noget derimod at svare, tagende med Eder den ham voldeligt fratagne bevis udi retten at fremvise til nærmere sagens

fol 222a

oplysning og nærmere remonstration, hvorefter han dom agter at lade forhverve og tage beskrevet. Datum Århus 21 juli 1705. På samme stævning fandtes skrevet således; 21 juli Ao 1705 var vi underskrevne udi Viby præstegård og lovligt forkyndte denne stævning for H. Berent Suhrs kæreste og hende leverede en kopi deraf, så som H. Berent Suhr selv ej var til stede, hvilket af os testeres, Århus ut supra. Johan Davidsen Wolter, Mads Alexandersen. Samme for retten læst og påskrevet blev. Dernæst mødte på H. Berent Suhrs vegne her imod at svare Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som udi H. Berent Suhrs presens formente, at Jens Ankersmed pligtig er efter loven at lade H. Berent Suhr først indstævne for provsten, før han for verdslig ret lader søge ham, hvorpå begæredes dommerens interlokutionsdom. Jens Michelsen foregav med fast formening, at han ville formode H. Berent Suhr bliver tilkendt at betale, og stævningen ved denne ret at stå ved magt, og citant begærer rettens kendelse efter dets motiver, og som denne sag efter stævningens anledning skal befindes at være af ringe eller ingen værdi, tilmed H. Berent Suhr udi egen person befinder sig her for retten og ej har fragået jo at have fået lovligt kald og varsel efter forindførte skriftlige stævning. Således beror dermed indtil videre, at Jens Ankersmed gør sin i rette sættelse i dag for at få og erholde nærmere oplysning om samme præsten og ham imellem værende tvistighed. Så foregav Jens Michelsen med fast formening, at han ville formode, at H. Berent Suhr bliver tilkendt at betale den retsmæssigt skyldige 2 tdr rug eller derfor dets værdi at fornøje, såvel og tre hundrede hjulsøm og for misbetaling at erstatte pågående omkostning. Hvad angår revers og bevis som mentionerer samme hjulsøm, som H. Berent begærede at se og læse,

fol 222b

som og skete, og borttog han den og beholdt hos sig imod Jens Michelsens vilje, hvilket formenes var ulovligt at begå sådant et utilbørligt tog, derfor at anses som ved bør efter loven, og udi alt ervartes en retmæssig kendelse. H. Berent Suhr formener, at han her intet i dag for retten havde at svare i denne sag, men endnu som tilforn indskød sig for provsten og den gejstlige ret og begærede genpart. Birkedommer Jørgen Nielsen tilspurgte H. Berent Suhr, om han ville fremvise det af Jens Ankersmed prætenterede bevis eller ej, H. Berent refererede sig til sin forrige påstående. Jens Ankersmed producerede her udi retten 2 skriftlige attester, den ene af Århus 14 juli 1705 af Anders Sønderborg med egen hånd skrevet og underskrevet, den anden af Hans Hansen Storm udi Århus under lige dato udgiven, begge attester antræffende det bevis, som H. Berent Suhr sig hos Jens Ankersmed skal have bemægtiget, hvilke attester her for retten blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Denne sag opsat i 14 dage.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede dom efter forrige førte syn og vidner samt i rette sættelse og opsættelse angående Laurs Michelsen Sparre i Skåde for ulovligt skovhug, hvorpå han rettens kendelse og dom var begærende. Birkedommer Jørgen Nielsen begærede af delefogeden Peder Bonde, at han ville producere her udi retten påberåbte syn og tingsvidne, hvorefter han den prætenderede dom forlanger. Delefogeden begærede at det påberåbte tingsvidne måtte af protokollen oplæses og derhos frembød penge udi retten på det, at hans KM interesse ej skal afgå. Efter begæring blev synsvidnet lydeligt af tingprotokollen oplæst og Peder Bonde endnu som tilforn begærede dom. Og blev Laurs Sparre 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som af tingsvidne befindes, at Laurs Michelsen Sparre boende udi Skåde skal være antruffet med nogle få bøgegrene på hans vogn, og det uden staden ved markhuset, hvilke

fol 223a

grene skal være vurderet for 12 sk efter tvende synsmænd deres afsagte takst, såvel som efter mons Christen Ruth forrige kammertjener på Constantinsborg hans sigtelse. Dog, eftersom tingsvidnet på barones delefoged Peder Bondes begæring alene er oplæst af tingbogen, hvilket i sig selv synes stridigt mod KM forordning om stemplet papir, og således skulle være KM til afgang udi dets intrader, hvormed forbliver, om nogen vedkommende derpå kan have at tale. Ikke desto mindre, eftersom Laurs Sparre skal være lovligt indstævnet for samme / som synes at være af ringe eller ingen skovskade /, og han ikke eller nogen på hans vegne er mødt efter 6 ugers opsættelse noget imod at svare, så tør jeg ikke understå mig anderledes der udi at kende og dømme, end at Laurs Sparre jo for samme begangne forseelse bør at lide efter KM udgangne skovforordning og betale 4 rdl såvel som processens omkostning at erstatte.

** No 18. Endog jeg, underskrevne, havde formodet efter min skrivelses formelding af 30 juni sidst, som var svar på mons Jens Michelsen Ankersmeds her udi Århus skriftlige begæring, at den misforståelse imellem H. Berent Suhr, sogneherre til Viby og dets annexer, og ham udi mindelighed skulle været tillagt, som af påfulgt stævnemål af mig ugerne er forhvervet, ej skal være sket, og derfor han begærer min attest, at så udi guds sandhed meddeles hermed mit skriftlige sandfærdige vidne, som følger: Ao 1705 29 juni, da jeg trådte ud af Ankersmeds gadedør, kom H. Berent Suhr tilgående, og vi hilste hverandre, og han bad mig følge med sig, imidlertid som vi ville gå, spurgte Jens Michelsen Ankersmed H. Berent Suhr, om han ikke kunne bekomme en tønde rug, hvortil H. Berent svarede ja, når I giver mig betaling derfor, skal I den bekomme. Spurgte H. Berent ham, om han ikke kunne bekomme nogen søm

fol 223b

hos ham, smeden svarede ja, men sagde derhos at han havde penge tilgode hos H. Berent for nogle søm, som han havde bekommet. Præsten undskyldte sig med, at han intet vidste deraf, og smeden sagde, at han det kunne bevise med hans hånd, det præsten imodsagde, og som vi derpå gik bort, indbød H. Berent mig udi Laurs Pedersens hus på Brobjerg, begærede et krus øl, drak mig til og da vi havde drukket engang, erindrede han de ord, som imellem ham og smeden var falden, skikkede bud efter ham, og da han kom, begærede H. Berent at se hans hånd. Smeden sagde ja, om han kunne finde den, men vistnok var det, at han havde haft hans hånd derfor. Bad så præsten smeden at hente den og lade ham den se. Smeden gik hjem og kom tilbage og leverede præsten H. Berent ommeldte skrift, det første han fik den i hånden og havde slaget den op, sagde han ja, det er min hånd, og så læste han dens indhold. Da den var læst, disputerede han med ham om 230 søm, og smeden sagde flere, som han ikke havde hans hånd for. Jeg begærede af H. Berent at læse skriftet, men ej blev tilstedt, han lagde den sammen, lagde den på bordet hos sig og satte hans snustobaksdåse ovenpå, tog den siden af og skriftet i sin hånd og lod lige som han ville rive den i stykker, og som smeden bad ham, at han ikke ville rive den i stykker, svarede det gør en skælm, og så lagde han den på bordet igen og satte sin dåse atter derpå. Lidet derefter stod op, tog sin dåse til sig og stak skriftet i hans højre kjoletaske og ville gået bort. Smeden nogle gange begærede H. Berents hånd tilbage igen, fik den ikke. Sagde at de vel ville komme til rette, og bad smeden at han måtte bekomme nogle søm, så ville han betale dem hvad ret var, og dermed gik H. Berent bort, og jeg såvel som ankersmeden fulgte ham til dørs, og dette passerede den 29 juni, således som foreskrevet står, og var Laurs Pedersens hustru overværende, da det sidstermeldte passerede med skriften, hvilket sig så udi guds sandhed forholder. Til stadfæstelse har jeg dette mit vidne med egen hånd skrevet og underskrevet, Århus 14 juli 1705, Anders Jacobsen Sønderborg.

** No 18. Som jeg, underskrevne, er af Jens Michelsen Ankersmed i Århus til i dag 14 juli indstævnet til Marselisborg birkeret for at vidne, hvad mig er bevidst angående den seddel, som H. Berent Suhr, sognepræst i Viby og Tiset sogne, skal have taget fra Jens Michelsen udi Laurs Pedersens hus på Brobjerg i Århus, da er det mit sandfærdige vidne, at jeg var i Jens Terkildsens hus den 29 juni sidstafvigte, og da kom en pige med hilsen til Jens Michelsen, at han ville tale med H. Berent Suhr til Laurs Pedersens, og Jens Michelsen gik straks fra mig derover. Lidt derefter, mens jeg endda var i huset, kom Jens Michelsen ind og søgte i trende skuffer efter en seddel, som han havde fra H. Berent Suhr, og omsider fandt den i sit skab, viste mig sedlen og læste den. Indholdet var om nogle hjulsøm, som H. Berent Suhrs karl havde afhentet og om 2 tdr rug og med H. Berent Suhrs navn underskreven, samme seddel tog Jens Michelsen med sig og gik over igen til Laurs Pedersens, da Jens Michelsen igen talte med mig, beklagede han sig, at H. Berent Suhr havde taget sedlen fra ham. Dette ovenskrevne er mig i al sandhed bevidst, således at være passeret, så sandt hjælpe mig gud. Århus 14 juli 1705, Hans Hansen Storm.

fol 224a

Tirsdag 4 august 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Sørensen i Viby, Søren Pedersen, Jens Jensen og Niels Rasmussen ibd, Poul Madsen i Marselisborg markhus, Hans Jensen, Niels Mortensen og Christen Mortensen alle i Holme.

** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter opsættelse, i rette sættelse samt indleveret restans var endnu som tilforn dom begærende. Derefter blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men aldeles ingen mødte uden alene Peder Rasmussen, selvejerbonde i Tilst, som foregav at han aldeles ingen restans til herskabet var skyldig og formener sig fri. Efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som baronens bønder og tjenere findes at være korrekt indstævnet og som sagen udi 6 uger har været udi opsættelse og moxen alle indstævnede er mødt og vedgået restansen, så tilfindes enhver at betale for denne restans efter påskrift inden 15 dage eller derfor at lide nam og udlæg udi enhver deres bo. Hvad selvejerbønderne deres gamle restans angår, så forbliver hermed efter mine forrige afsagte dommes indhold.

Tirsdag 11 august 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Søren Pedersen,

fol 224b

Jens Sørensen og Niels Rasmussen alle i Viby, Niels Mortensen i Holme, Michel Jørgensen, Niels Andersen og Christen Mortensen alle ibd.

** Jens Michelsen Ankersmed af Århus mødte i dag efter opsættelse i dag 14 dage og æskede den sag udi rette imellem ham og H. Berent Suhr af Viby og endnu som tilforn begærede, at H. Berent ville fremskaffe det Jens Ankersmed fratagne bevis, hvis ikke det nu i dag sker, da dommeren ville tilholde præsten samme bevis i dag 14 dage at indlevere her udi retten under lovens straf, og således udi alt ervartede rettens kendelse efter loven, hvorpå han en retfærdig dom er begærende. H. Berent Suhr mødte og i lige tilfælde begærede opsættelse til bemeldte tid. Således er denne sag efter begge parters begæring til ovenbemeldte tid optagen, til hvilken tid H. Berent Suhr vil indlevere det prætenderede bevis til sagens nærmere oplysning, at dets materie inden domsdagen kunne vorde examineret. Opsat i 14 dage.

Tirsdag 18 august 1705
Birkefoged Jørgen Nielsen, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Sørensen, Jens Jensen og Niels Rasmussen af Viby, Hans Jensen, Niels Mortensen, Christen Laursen og Christen Mortensen alle af Holme og Jens Andersen på Marselisborg.

Tirsdag 25 august 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Sørensen, Søren Pedersen, Niels Rasmussen og Jens Jensen af Viby, Niels Mortensen, Michel Jørgensen, Christen Mortensen og Niels Andersen alle af Holme.

** Læst en forordning om adskillige insolentiers? afskaffelse, som udi hvervning og rekruttering ved kongens såvel som gevorbene som landregimenter begås. Frederiksborg 7 august 1705.

** Jens Michelsen Ankersmed af Århus mødte og æskede den sag i rette kontra H. Berent Suhr i Viby, som i dag 14 dage blev optaget til i dag og udi rette indlagde et skriftligt underskrevet indlæg lyder ord efter andet som følger: No 18 Ædle hr birkedommer sr Jørgen Nielsen. Imod min vilje har jeg været nødvendigt forårsaget at incitere her til denne ret H. Berent Suhr formedelst man-

fol 225a

quement på den betaling, han mig pligtig er efter dette års kapitelskøb af rug såvel og for 300 hjulsøm, og som forhen er sagen anhængig gjort ved 2 opsættelser, altså må jeg til overflod gøre og erbyde H. Berent Suhr den høflighed, med den prioritet, at han tillades at fæste ed, udisputerlig, når han ved korporlig ed vil fragå /om han ellers tør eller kan/ at han ej er mig forbemeldte tilkrav skyldig. Hvis ikke, da erbyder jeg mig for denne respektive ret at gøre korporlig ed, at H. Berent Suhr er mig tilkravet retmæssigt skyldig. Hvad betræffer den mig ulovligt og utilbørligt af H. Berent Suhr fratagne bevis, som han har med egen skriftlige hånd forbundet sig til det, han var mig skyldig, vil jeg referere mig til forhen gjort protestation og i rette sættelse, omkostningen som H. Berent Suhr mig så ubillig og uforsvarlig har i denne handel forårsaget, bør mig retmæssigt skadesløst at refunderes, som alt indstilles til velvise hr dommerens lovlige kendelse. Århus 25 august 1705, Jens Michelsen Ankersmed, hvilket blev læst og påskrevet. Ydermere begærede Jens Ankersmed og æskede det bevis udi rette, som H. Berent Suhr skal have frataget Jens Ankersmed. Herimod at svare mødte på H. Berent Suhrs vegne Laurs Pedersen af Århus og begærede sagen måtte komme til opsættelse i 8 dage, til hvis tid H. Berent Suhr agter at besvare Jens Michelsen Ankersmeds prætenderende imod ham, så og begærede genpart af Jens Smeds indlagte indlæg og andre dokumenter, som Jens Smed har i rette lagt denne sag vedkommende. Jens Ankersmed svarede, at såsom H. Berent Suhr tvende gange har kompareret her udi retten selv personligt og ved tilståelse obligeret sig til at møde og indlevere her i retten det Jens Smed fratagne bevis og var uden videre opsættelse dom begærende. Fuldmægtigen Laurs

fol 225b

Pedersen blev tilspurgt, om han havde nogen fuldmagt fra H. Berent Suhr udi denne sag at tale, han da den ville fremvise, så og endnu begærede det Jens Ankersmed fratagne bevis at måtte produceres. Dernæst indkom for retten H. Berent Suhr, som tilstod fuldmægtigen Laurs Pedersen alt, hvis i dag i denne sag er procederet. Opsat i 8 dage.

** Sr Mogens Rubertsen af Århus, fuldmægtig for Morten Christensen i Holme, fremkom for retten og bød sig i rette med en skriftlig af retten udstedt stævning kontra Anne Michelsdatter, som er Niels Rasmussens hustru i Holme, samt 2 deres døtre efter stævningens påskrift og lovlige forkyndelse, som videre ord fra ord udi akten skal vorde indført. Her imod at svare mødte sr Morten Halkjær af Århus på sin pårørende Niels Rasmussens vegne i Holme og protesterede imod det givne kald og varsel, at eftersom der forhen er ført vidner om sagen til Hads herredsting, så formenes, at dette stævnemål ikke bør for gyldigt at anses, førend de vidner er stævnet, som forhen til Hads herredsting deres vidne derom aflagt har, og til dets nærmere til bevislighed fremvises for retten sognepræsten H. Niels Jespersen Hutfeldts udgivne attest, som han med egen hånd har skrevet og underskreven og er som følger: No 18. Eftersom Niels Rasmussen udi Holme er mig begærendes, at jeg ville meddele ham en attest om hvis ord, Morten Vævers kone har haft udi mit hus, deres omtvistede sag angående, da ved jeg i al sandhed intet udi denne sag at sige, uden Morten Vævers kone sagde, hun kunne ikke bevise hvad hun havde sagt om Anne Michelsdatter, men skulle herefter bedre tage sig vare for, hvad hun sagde, men hvad det var, hun kunne ikke bevise, det talte hun aldeles intet om. Mere ved jeg ikke herom, hvilket jeg med egen hånd testerer. Holme 25 august, Niels Jespersen Hutfeldt. Og begærede fuldmægtigen Morten Halkjær en interlokutionsdom og kendelse. Derefter fremkom for retten begge parter og efter birkefogedens og begge fuldmægtiges tilskyndelse

fol 226a

præsenterede sig for retten Niels Rasmussen, hans hustru og 2 døtre på den ene og Morten Christensen Væver på den anden side, og da tog bemeldte 2 mænd udi hånden og erklærede hverandre ikke på enten af siderne at vide andet end det, som ærligt og sømmeligt er, eller nævnes kan i nogen måder, deres hustruer og børn betræffende. Og i fald nogen af dem på enten af siderne herefter skulle forse sig med nogen deslige eller andre ubekvemsord, da den eller de skyldige foruden lovens prætention at bøde til næste hospital 2 rdl, hvorefter begge parter var tingsvidne begærende.

** No 18. Jørgen Nielsen i Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har andraget Morten Christensen i Holme, hvorledes han nødvendig skal være årsaget at lade indstævne Eder, Anne Michelsdatter, Niels Rasmussens hustru, samt 2 af Eders døtre, nemlig Anne og Mette Nielsdatter, alle udi Holme, at møde for mig udi retten på birketinget førstkommende 25 august, 1 september, 3-4-5 og 6 uger for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at besvare angående Eders utilbørlige medfart imod ham, hans hustru og børn, med ærerørige ukvemsord I tid efter anden imod dem til æres forklejnelse brugt haver, hvorom til bemeldte tid og sted stævnes for deres sandhed at vidne Axel Axelsen og hustru Johanne Sørensdatter, Mette Hansdatter, Maren Mogensdatter, Just Jensens hustru og Anne Jensdatter Molbos alle udi Holme, Jens Christensen Soldat tjenende Jens Sørensen i Viby, til bemeldte tid og sted at møde under faldsmålsbøder. Thi stævnes Eder Anne Michelsdatter og Eders fornævnte 2 døtre med Eders lavværge at møde og derefter dom at lide. Til bekræftelse under rettens segl, Århus 18 august 1705. Ao 1705 den 18 august forkyndte vi underskrevne, Christen Laursen og Søren Nielsen begge i Holme denne stævning for alle derudi indmeldte personer til enhvers hus og bopæl og talte med Anne Michelsdatter selv, som lovede at stå os budet til, så og talte med enhver selv, så sandt hjælpe os gud. Holme ut supra, Christen Laursen, Søren Nielsen.

** Laurs Michelsen og Søren Worm i Skåde præsenterede sig i dag for retten på en del deres bymænds og

fol 226b

egne vegne og begærede af birkedommeren og skriveren såvel som de 8 stokkemænd, at de efter KM allernådigst udgangne forordnings indhold ville ordinere dem deres belønning for de 4 fangne og dræbte ulveunger, som de den 7 juli her ved tinget haver fremvist og udi en galge ladet ophænge, hvor da af rettens midler er blevet samtykket, at skal betales dem af hver helgård i birket 6 sk, en halvgård 3 sk og et boel 2 sk og et gadehus 1 sk, på det de og andre herefter skulle findes des villigere til at ødelægge deslige skadelige bæster, hvorpå de vedkommende Skådemænd rettens attest var begærende, hvilken dem og blev bevilliget.

Tirsdag 1 september 1705
Birkefoged Jørgen Nielsen, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Sørensen, Søren Pedersen, Jens Jensen og Niels Rasmussen af Viby, Niels Mortensen i Holme, Christen Laursen og Christen Mortensen ibd.

** Jens Michelsen Ankersmed i Århus mødte efter 2 foregående opsættelser og i rette sættelse og æskede dom i den sag kontra H. Berent Suhr i Viby, og derhos endnu som tilforn begærede, at det fratagne bevis måtte her udi retten produceres til efterseelse. Sr Peder Sørensen af Århus mødte på H. Berent Suhr hans vegne og producerede en missiv in original under H. Berent Suhrs hånd de dato 27 september 1703 med derpå skreven kvittering af 23 juli 1705 på nogle søm, som deraf var udskrevet på stemplet papir af H. Berent Suhr. Dernæst hans underskrevne indlæg dateret i dag, som han alt begærede måtte vorde læst, påskrevet og i akten indført. Jens Ankersmed endnu begærede at H. Berent Suhr, som endnu i dag 5-ugers dagen er her for retten, at han ville gøre sin korporlige ed på det, at han ikke var Jens Ankersmed den fordrede gæld skyldig, såvel og svoret og tilsagt Jens Smed de tønder rug for Peder Kæps kost, og hvis H. Berent ikke vil eller kan gøre samme sin ed, da erbyder Jens Smed sig sin ed at ville gøre, den fordrede gæld rigtig at være. H. Berent Suhr for retten fremstod og derpå svarede, at i hvor vel han med en god samvittighed kunne imodsige ikke at være Jens Smed noget skyldig, så finder han sig ikke skyldig for denne ret nogen ed at gøre, men for sin provst

fol 227a

om han dertil bliver imporneret. Hvad sig sømmene anbelanger, så findes derfor hans kvittering på den producerede missiv. Birkefogeden Jørgen Nielsen begærede, at H. Berent Suhr eller hans fuldmægtig ville indlevere her udi retten penge til stemplet papir til dommen, såvel som skriverløn og forseglingspenge, såvidt KM forordninger derom indeholder. Peder Sørensen på H. Berent Suhrs vegne anlovede at skulle holde sig straks loven efterrettelig i det fald, når dom var afsagt, således sagen endnu opsat i 8 dage.

** No 20. Kopi. Højtærede Jens Michelsen Ankersmed, jeg har bekommet ved min tjener hjulsøm, som efter hans seddel skal være 200 og 30, hvilket jeg gerne vil betale ham med rede penge, om mig må tilstiles hvad de skal koste. De to tdr rug har jeg ved gud ikke at aflade, men dersom han vil forvente indtil vi kommer til engang mellem Mikkelsdag og Mortensdag, kan rugen gerne bekommes. Og enten han da vil tage det i betaling for sømmene, eller han nu penge behøver, er jeg gerne dermed fornøjet. Imidlertid bliver jeg hans beredvillige tjener. B. Suhr. Århus 27 september 1703. Hvorpå findes skrevet således; på indbemeldte søm har H. Berent Suhr betalt mig en sdl, hvorfor kvitteres. Viby 23 juli 1705, Jens Michelsen Ankersmed.

** No 19. Velfornemme sr Jørgen Nielsen, som jeg ved hans anfortroede respektive ret søges og tiltales af Jens Michelsen Ankersmed udi Århus for 2 tdr rug og nogle hjulsøm, og særligen af et bevis derpå, jeg ham 29 juni sidst afvigte skulle have frataget, påstås jeg derfor skulle sættes til rette som den, der har begået ran og burde at bøde sine tre mark, hvorved jeg i højeste grad på min ære er læderet, om sligt uden nøjagtigt bevis således mig ved min stævnemåls beskyldning og i rette sættelse at udråbe, som jeg var den strengeste foruretter,

fol 227b

hvorfor jeg reserverer mig min tiltale til Jens Smed til hans værneting at have forbeholden, hvor jeg vil forhåbe, at den spot, som han herved agter mig at gøre, skal falde på hans eget hoved. Hvad sig min påstand angår, at jeg har forurettet i anledning af loven, at jeg burde først at have været søgt for provsten, så vil jeg mig endnu dertil have refereret, og derpå endelig rettens kendelse forventer og begærer, helst efterdi sager, som for provsten straks kan bilægges, bør ej for værdslig dommer og indkomme. Dog vil jeg herved i respekt til rettens forelæggelse sagen kortelig illustrere.. Thi jeg ganske og aldeles intet tilstår Jens Smed at være ham noget skyldig. Formoder derfor jeg ikke alene for hans tiltale vorder frikendt, men for unødig stævnemål at nyde nogen erstatning og min tiltale forbeholder for de hårde beskyldninger og derpå gjorte i rette sættelse, hvornæst jeg forbliver rettens administrations beredvilligste tjener. Viby præstegård 1 september 1705. B. Suhr.

Tirsdag 8 september 1705
Birkefoged Jørgen Nielsen, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Sørensen, Søren Pedersen, Niels Rasmussen og Jens Jensen af Viby, Niels Mortensen, Christen Mortensen, Niels Andersen og Michel Jørgensen alle af Holme.

** Jens Pedersen i Herst fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl dateret Århus 25 august 1705, hvilken han begærede for retten måtte læses, påskrives og siden i akten indføres, som og fandtes påskrevet af stævningsmændene, nemlig Dines Rasmussen i Trige og Rasmus Sørensen af Herst. Endnu i rette lagde Jens Pedersen Brandenborg i Herst

fol 228a

en af Peder Rasmussen Stær udgivet kontrakt af dato 6 november 1702 angående Peder Rasmussen Stær hans påboende gårds bondeeje dets vedligeholdelse, skatter og landgildes udredelse vedkommende, samme kontrakt underskrevet af Peder Rasmussen Stær, Peder Jensen Bonde, Oluf Rasmussen og Søren Jensen, hvilken kontrakt ord fra ord udi hovedakten skal vorde indført, såsom den her i dag for retten blev læst og påskrevet. Endnu blev fremlagt af Jens Pedersen Brandenborg en beskikkelse til Peder Rasmussen Stær, Peder Jensen Bonde og Oluf Rasmussen af dato Herst 19 august 1705, som og begæredes læst og påskrevet samt indført, hvilket og skete, hvorefter Jens Pedersen Brandenborg var dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Oluf Rasmussen i Trige, protesterede imod dette fremlagte stævnemål i betragtning, at som hans principal ikke bor udi dette birk, men hans værneting er Galten-Houlbjerg herredsting, hvor han kan søge ham, og i det øvrige refererede sig til loven og ingenlunde ville indlade sig med Jens Pedersen under nogen fremmed ret, men alene henstod sig til sit værneting. Opsat i 14 dage.

** Sr Mogens Rubertsen, prokurator af Århus, på Mag. Ludvig Pontoppidan i Århus hans vegne fremstillede 2 varselspersoner, Jens Rasmussen Prip og Laurs Johansen begge af Århus, som afhjemlede efter loven, at de i dag 14 dage efter en mundtlig memorialseddel, som de selv for retten oplæste, lyder således; For Mag. Ludvig Pontoppidan, sognepræst til Århus domkirke, kald og varsel gives Eder, Niels Jensen og Poul Mortensen begge tjenende Mag. Mads Trane, sognepræst til Ormslev og Kolt menigheder, for at møde på Marselisborg birketing på tirsdag 14 dage, vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare angående det ubillige skovhug, I begge skulle have øvet udi hans tilliggende skovpart udi Stautrup skov, hvorom han til nærmere oplysning på sine steder agter tingsvidne at indhente og forhverve. For sagens skyld til samme tid og sted indkaldes og Eder, Mag. Mads Trane, om I noget hertil vil have at svare. Ligeledes til samme

fol 228b

tid og sted stævnes og Eder, Erich Pedersen i Stautrup, Eders sandhed herom at vidne og spørgsmål at svare, og talte varselspersonerne med Niels Jensen, som lovede at stå dem budet til. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ej selv personligt mødte, men derimod foregav deres husbond Mag. Mads Trane, som sad her ved retten, at han på deres vegne i den trange høst ville høre på Mag Ludvigs og hans håndlangeres beskyldning, og derpå begærede Mag. Mads Trane, at de tvende personer, som efter loven skal gøre et vidnesbyrd, måtte til examen fremkomme. Så præsenterede sig Erich Pedersen i Stautrup, som efter loven tilstod med oprakte fingre og ed, efter Mag. Mads Tranes tilspørgelse, at han som i morgen kommer tre uger rejste ud til Århus, og der angav hos Mag. Ludvig, at Mag. Mads Tranes karle var i skoven, og da sprang og lod Mag. Ludvig ilde og sagde derhos, at han ville have mænd op og syne det, som han sagde de skulle have hugget, og ej vidste videre deraf, uden at han så Mag. Mads Tranes karle i skoven, som hug nogle små bøgegrene ned. Endnu blev vidnet tilspurgt, hvad bevis han har til de beskyldninger imod Mag. Mads Tranes tjenestekarle, som ovenmeldt er. Dertil Erich Pedersen svarede, han havde ingen anden vidne end sig selv, uden hans broder Peder Pedersen, som tjener ham. Derpå begærede Mag. Mads Trane dommerens interlokutionsdom om denne sag således falskelig har beskyldt hans folk, om han bør at vidne imod dem, helst efterdi at dersom samme person havde haft noget grundigt med at fare hos Mag. Ludvig, han da vel havde beråbt sig på sine vidnesbyrd. Dertil svarede Erich Pedersen, at Mag. Ludvig spurgte ham, om han havde nogen vidnesbyrd derpå uden sig selv, hvortil Erich Pedersen svarede nej. Mag. Mads Trane endnu som tilforn herpå var dommerens kendelse begærende, om han som i så måder har beskyldt hans tjenestekarle bør at være vidne i sagen. Derimod Mogens Rubertsen svarede, at som vidnet har aflagt sin sandhed uspurgt, formente det står i sin fulde kraft, og begærede også interlokutionskendelse. Derudi er således afsagt, hvad denne person Erich Pedersen i Stautrup hans klagemål og sigelse i denne sag angår, da forbliver det denne

fol 229a

sinde alene ved de ord og den forklaring, som Erich Pedersen i dag her for retten har haft, enten den herefter kan extenderes til klagemål eller vidne, vil tiden og retten udvise, hvorefter Mogens Rubertsen på Mag. Ludvigs vegne var tingsvidne begærende.

** Mons Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, på velb baron Peter Rodstens vegne var her af retten begærende, at birkedommeren i dag ville udnævne 4 dannemænd, som kunne granske og syne Stautrup skov samt Viby Bøgeskov, hvad skovskade enten med vindfælder eller rodhugne træer kunne være forøvet, og samme deres forretning og syn til i dag 14 dage her for retten at forklare, inden hvilken tid skovfogeden Erich Pedersen i Stautrup, som samme skove har under opsigt, lovligt skal blive kaldt og stævnet for derom nærmere oplysning og forklaring om skovskaden at gøre, hvad enten det af ham selv eller andre er forøvet. Dertil blev udnævnt Anders Rasmussen i Ingerslev, Jens Loft ibd, Niels Vesten i Åbo og Rasmus Mortensen i Harlevholm, som der udi har at gøre deres forretning, således som de det ved ed kan præstere.

** Jens Michelsen Ankersmed i Århus mødte for retten såvel som H. Berent Suhr i Viby og foregav på begge sider, at deres stridigheder, som imellem dem hid til dags været har, er af begge parter efterladt død og mortificeret, som de begge her for rettten rakte hverandre hånd og velforligt blev. Og Jens Ankersmeds ubesindige ord, som han udi stævning og indlæg foregivet har og her udi protokollen findes indført, er sket af hastighed, som ikke skal komme H. Berent Suhr til nogen præjudice i nogen måder, og dermed frafaldt sagen således, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

** Sr Anders Jørgensen Bro, fuldmægtig for madam Cathrine Fogh sl Enevold Randulfs fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl af dato 28 august, samt den derpå skrevne forkyndelse af 31 dito kontra mons Casper Goltz udi Ingerslev og velb baron Peter Rodstens

fol 229b

fuldmægtig mons Peder Rasmussen Helles, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst i rette lagde en dom her af retten udstedt 1704 den 16 december på kapital og omkostning 53 sdlr, hvoraf han begærede sentensen oplæst, samt 2 forretninger om udlæg, og i akten indført. Dernæst i rette lagde en beskikkelse af Århus 4 august sidstafvigte, som han begærede læst, påskrevet og indført, og derefter satte i rette med formening, at foreskrevne 3 kister bør at være nam og eksekution undergiven til madam Cathrine Foghs afbetaling, med deres der udi befindende gods, indtil endelig skadesløs betaling sker, samt denne proces's forårsagede omkostning at betale inden 15 dage, eller lide efter loven, hvorpå han var dommerens kendelse begærende. Og blev de vedkommende 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Opsat i 14 dage.

** No 18. Jørgen Nielsen af Vejlby, birkefoged udi Marselisborg birk, gør vitterligt at for mig har ladet berette velforstandige mand Jens Pedersen Brandenborg boende i Herst, hvorledes han nødvendig er årsaget at lade i rette stævne hans svigersøn Peder Rasmussen Stær ibd, som hovedmand, såvel som hans forlovere Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen boende i Trige, at møde til Marselisborg birketing i dag 14 dage, 8 september, for dom, som han over Eder agter at lade forhverve og tage beskrevet, bemeldte hans svigersøn Peder Stærs med ham oprettede kontrakt og forening Peder Stærs påboende selvejer bondegård og dets medhandling såvel som videre deraf dependerende angående, hvilket han da udi retten med lovformelig kontrakt og forløfte, som agtes at kundgøres og bevises, hvorefter han således dom vil formode. Thi stævnes Eder, Peder Rasmussen Stær, som hovedmand, samt Peder Jensen Bonde og Oluf Rasmussen som forlovere til bemeldte tid og sted at møde, oprettede kontrakt og Eders forløfte at påhøre og tilsvare, med videre deraf ved rettens administration kan udfalde, tagende med Eder hvis I kan have til befrielse. Århus 25 august 1705. 25 august haver vi underskrevne, Dines Rasmussen i Trige og Rasmus Sørensen i Herst, efter loven forkyndt denne stævning for alle interesserede til enhvers bopæl.

fol 230a

Testerer vi under vores hænder. Ut supra, Dines Rasmussen, RSS.

** No 1. Såsom min gode fader Jens Pedersen i Herst lod mig underskrevne, Peder Rasmussen Stær, den 3 november sidstafvigte beskikke angående min påboende gårds vedligeholdelse med videre, og derpå begærer forlovere, så lover jeg og tilforpligter, at jeg herefter skal holde min påboende selvejergård ved hævd og magt i mark og by, som det sig bør, så min gode fader såvel som andre, der i bondeejet kan være berettiget, ej derover skal tage skade, samt og at svare alle KM kontributioner og husbonden sin landgilde og rettighed, såvel som den gamle kone Anne Rasmusdatter sin foreskrevne ophold årligt, så intet af gårdens tilliggende ejendom for min forsømmelse skal forkommes, såfremt gud os nådeligt vil bevare fra ild, brand og fjendtligt indfald, hvilket jeg lover og tilforpligter i alle måder at efterleve, og venligen ombedet disse 2 dannemænd, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige som forlovere for mig ville underskrive, at foreskrevne bliver efterkommet, hvilket vi bekræfter ved vores egne hænders underskrift. Herst 6 november 1702. Peder Jensen Bonde eghd, Oluf ORS Rasmussen, Peder Rasmussen Stær eghd. Til vitterlighed Søren Jensen Elev.

** No 20. Velærede svoger Peder Rasmussen Stær, I erindrer Eder vel den kontrakt og forpligt, I gjorde til mig af dato Herst 6 november 1702, dessen indhold ikke skal være efterkommet af Eder eller Eders forlovere udi nogen måder, idet gården er forfalden, avlingen forsømt og bortlejet, afgrøden bortført, hvilket skal være at befrygte, at gården i sin tid kunne blive ruineret, og KM og KM og herskabets rettighed derover kunne vorde forkrænket, samt andre vedkommende, som endog min kones moder Anne Rasmusdatter idelig sig vemodig beklager, at hun ej kan nyde det ringe hun er tillagt til livets ophold af samme ejendomsgård, som alt bevises kan. For såldan modvillig efterladenhed af Eder og Eders forlovere forårsages jeg underskrevne Jens Pedersen ved nærværende tvende mænd at indhente Eders, Peder Rasmussen, og Eders forlovsmænd Peder Jensen i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige, Eders svar og hvad årsagen kan være, og hvad Eders tanke er, at bemeldte forpligt og løfte ej udi nogen måde er efterlevet,

fol 230b

mig til videre efterretning, om det ej på bedre måde kan modereres, end det skal ske ved lovens tvang, som jeg nødig vil. Tjenstligt begærende af Eder, Peder Rasmussen, samt Eders forlovere, at enhver ville give Eders fuldkomne svar herpå skriftligt eller mundtligt. Herst 19 august 1705. JPSB. Til tjenstligt gensvar på denne beskikkelse svares hermed af os underskrevne Peder Jensen Bonde og Oluf Rasmussen, at hvad sig angår Jens Pedersen Brandenborgs førte påstående, at vi skulle være anset hos ham som forlovere på sin svogers Peder Rasmussen Stærs vegne i Herst, angående hans påboende gårds avlings og brugs forsømmelse, som Jens Pedersen og andre medarvinger skulle tilhøre bondeskylden udi, da har det ikke været i vores tanker, men alene har underskrevet Peder Stærs udgivne forpligt med ham til vitterlighed, og såfremt Peder Rasmussen Stær ikke har eller kan formenes at ville holde sin forskrivning, at Jens Pedersen og sine medarvinger kan være uden skade, og fri for hvad tiltale dem måtte tilføjes af herskabet, som herligheden er berettiget for dens rettighed og KM kontributioner, får Jens Pedersen i tide søge de midler, hvormed han selv og medarvinger kan konservere sig, al den stund vi formoder Peder Rasmussen Stær endnu er af den beskaffenhed, hans bohavende og midler kan tilstrække, forsømmelsen og skaden til dato er vokset. Lisbjerg 23 august 1705, Peder Jensen Bonde eghd, Oluf ORS Rasmussen. Peder Rasmussens svar derpå er således, hvad er forsømt kan oprettes, hvilket vi bekræfter med egne hænder, JPS, Peder Jensen.

** No 19. Jørgen Nielsen, birkefoged udi Marselisborg birk, gør vitterligt, at for mig har andraget Anders Jørgensen Bro udi Århus, fuldmægtig for velædle madam Cathrine Fogh sl Enevold Randulfs forrige amtsforvalters efterleverske hendes vegne, hvorledes han højligt skal være forårsaget at lade indstævne Eder, mons Casper Goltz nu boende i Ingerslev, til forbemeldte birketing at møde tirsdag 8 september førstkommende angående en dom, som han har forhvervet over Eder Ao 1704, 10 december på kapital og omkostning, som bedrager sig til 53 sdlr, hvorefter citanten vil forhåbe at nyde indførsel udi Eders gods og midler, hvor det findes, indtil endelig skadesløs betaling sker, som citanten nærmere udi sin tid agter at ville påstå og tilkendegive med videre, og som citanten 19 juni sidstafvigte havde rettens middel med sig udi Ingerslev for at nyde udlæg og få dommen fyldestgjort udi gods, som Eder, Casper Goltz, kunne være tilhørende, hvor da intet var til betalingen. Dernæst skal citanten have

fol 231a

været udi sr Oluf Andersen KM byfogeds hus i Århus for at få udlæg i 3 kister, som der skal være bestående, hvilke citanten af byfogeden sr Oluf Andersen blev forment, formedelst dets eksekution derpå, at han ved indflytning der på gården befandt efter relation fornævnte 3 kister der i forvaring at være indsat, og siden til baron Rodsten med det der udi befindende skulle være pantsat, hvorefter forvalteren sr Peder Rasmussen Helles skal have været udi byfogedens sr Oluf Andersens hus samme kister at bese, og hr byfogeden da ikke der udi mente at kunne gøre citanten nogen udlæg deri, førend den af sl Jørgen Danielsens udgivne seddel og bevis på dets annammelse blev ekstraheret, eller og velb baron Rodsten såvel som madam Cathrine Fogh ved dom var adskilt, af dets årsag formener citanten sig højligt at være fornærmet, hvorfor han denne min stævning haver udvirket. Thi stævnes Eder, mons Casper Goltz udi Ingerslev, for mig i retten at møde på Marselisborg birketing tirsdag 8 september førstkommende for dom at lide, samt indførelse udi bemeldte 3 kister og Eders gods, hvor det findes kan, indtil endelig skadesløs betaling sker. Så stævnes og Eder, baron Peter Rodstens fuldmægtig sr Peder Rasmussen Helles på Constantinsborg, for at fremvise hvormed I kan bevise de ommeldte kister Eders velb herskab at være pantsat, hvorefter citanten vil formode dom. Enhver tagende med Eder, alt hvis som I til sagens oplysning agter bedst tjenligt, og Eder, Casper Goltz, meddelte bevis af sl Jørgen Danielsen udgivet på foreskrevne 3 kister, såfremt I udi sin tid agter Eder deraf at vil betjene, såsom citanten vil påstå den skal vorde død og magtesløs kendt. Under rettens segl, Århus 28 august 1705. Ao 1705, 31 august haver vi underskrevne Niels Jensen og Henrich Wied Nater, borgere og indvånere udi Århus, lovligt forkyndt denne stævning for Casper Goltz i Ingerslev og ham selv deraf en rigtig kopi leveret. I lige måde forkyndt den for sr Peder Rasmussen Helles på Constantinsborg og ham også rigtig kopi leveret, hvilket vi testerer, Århus ut supra Niels Jensen, Henrich Wied Nater

fol 231b

** No 20. Tvende udlægsforretninger skrevet på en dom her af retten udstedt den 16 december 1704, næstforberørte sag vedkommende, hvoraf begæredes indført sentensen, som dog fornævnte dato er ført til bogs. Derpå skrevet udlægsforretning melder således; Ao 1705, 19 juni haver jeg underskrevne på mit embeds og rettens vegne med mig tagende tvende mænd, nemlig Jens Loft i Ingerslev og Rasmus Rasmussen i Vejlby, været udi sr Casper Goltz hans hus og bolig i Ingerslev, og der efter fuldmægtig mons Anders Bro af Århus hans begæring skulle have fyldestgjort denne dom ved udlæg til fornøjelse. Da som lidet eller ingen bohave eller løsøre fandtes der udi huset, langt mindre ringeste kvæg eller bæster, ej heller sølv eller penge var til anvisning efter vores æskning, så lod fuldmægtigen mons Bro det dermed lade bero, indtil nærmere og fuldkommen fornøjelse ske kan udi sr Casper Goltz hans midler, hvor det findes, og således betalte os vores rettighed efter loven, hvilket vi bekræfter med egne hænders underskrift. Ingerslev ut supra, J. Nielsen, Ingerslev, Rasmus Rasmussen.

** Ao 1705 den 4 juli insinuerede Anders Jørgensen Bro på velædle madam Cathrine Fogh sl amtsforvalter Enevold Randulfs vegne mig udi Jørgen Rasmussen Skrædder og Jørgen Jensen Handskemager, borgere her i byen, deres nærværelse denne dom og begærede, at derefter måtte ske udlæg udi noget gods, som Casper Goltz skulle være tilhørig her i gården bestående, men som jeg mig erklærede, at som jeg ved indflyttelse i gården har forefundet 3 kister / hvad i dem er vides ikke / og sl byfoged Jørgen Danielsens enke madam Margrethe Bræmers, som nu har mons Hans Storm og flyttede ud af gården, berettede, at Casper Goltz havde indsat dem i forvaring, hvorpå ermeldte sl byfogeden havde givet sin seddel, og ikke kunne udleveres foruden samme seddel blev ekstraheret, tilmed at Casper Goltz for nogen tid siden for mig berettede, at han med hvad der udi kan findes havde pantsat til baron Rodsten for lånte penge, så at fuldmægtigen mons Peder Rasmussen Helles siden var i mit hus og beså dem, altså vidste jeg ikke at lade dem følge, før ovenbemeldte seddel blev leveret til kassering eller i dens sted god forsikring for tilkrav derom, og at hr baron Rodsten og madam Fogh for resten var ved kendelse adskilt, hvem godset skulle tilhøre, hvorpå fuldmægtigen Anders Bro afvigte tid gav til kende, at ville straks stævne alle vedkommende til domserholdelse herfor.

fol 232a

At således er passeret bekræftes med vores egne hænder. Århus ut supra, Oluf Andersen, Jørgen Rasmussen, Jørgen Jensen.

** No 20. Højagtbare hr by- og rådstueskriver sr Christen Jensen Hem, samt rettens betjente ved Marselisborg birketing, højagtbare Jørgen Nielsen, så og velagte Friderich Rubertsen, som jeg på velædle madam Cathrine Foghs vegne Ao 1704 den 16 december har forhvervet en dom på Marselisborg birketing over Casper Goltz boende udi Ingerslev på kapital 53 dlr med omkostning, hvorefter jeg den 19 juni tillige med rettens middel var udi hans hus for at få dommen fyldestgjort, hvor da intet var til betaling, og som jeg siden spurgte, at Casper Goltz hos byfogeden sr Oluf Andersen skal have bestående 3 kister, i hvilke jeg den 4 juli næstafvigte begærede udlæg, som byfogeden ikke ville tilstede, formedelst ridefogeden på Constantinsborg Peder Rasmussen Helles da han for nogen tid siden skal have været udi byfogedens hus og beset kisterne, berettede at hr baron Peter Rodsten skal have lånt penge på dem, altså er min begæring, de gode mænd ville behage at meddele mig et par ord, om bemeldte kister til velb hr baronen er pantsat, og om panteforskrivningen er protokolleret. Jeg forbliver enhver af de gode mænds beredvilligste tjener. Anders Jørgensen Bro, Århus 4 august 1705. Hertil venligst svares, her til bytinget ingen pantforskrivning af mons Casper Goltz til nogen udgiven, forkyndt eller i pantebogen indført. Århus 4 august 1705, Christen Hem. I lige måde til tjenstvilligst gensvar meddeles til efterretning, at imidlertid vi underskrevne har betjent retten her til Marselisborg birketing på 5-6-7 års tid, da er ingen panteforskrivning fra mons Casper Goltz udgivet, som her udi protokollen er indført, hvilket vi med egne hænders underskrift attesterer. Marselisborg birketings ret 11 august 1705. J. Nielsen, Friderich Rubertsen.

Tirsdag 15 september 1705
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Hans Jensen, Niels Mortensen, Christen Mortensen alle i Holme og Jens Sørensen af Viby, flere af de otte

fol 232b

stokkemænd mødte ikke i dag, da de ved halvgåen 12 slet blev efter biet, retten at fyldestgøre. De udeblevne er Christen Laursen i Holme, Søren Pedersen i Viby, Jens Sørensen og Niels Vesten ibd.

Tirsdag 22 september 1705
Birkefoged Jørgen Nielsen, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Jens Sørensen og Søren Pedersen ibd, Niels Mortensen i Holme, Michel Jørgensen, Niels Andersen og Christen Mortensen alle ibd og i dag er udeblevet Niels Rasmussen Vesten af Viby.

** Jens Pedersen Brandenborg i Herst mødte i dag for retten efter opsættelse i dag 14 dage angående hans svoger Peder Rasmussen Stær i Herst og hans forlovsmænd, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige, såvel som Søren Jensen i Elev, fornævnte Peder Rasmussen Stær i Herst hans påboende gårds bondeeje vedkommende og var dom begærende. Peder Jensen Bonde i Lisbjerg mødte og begærede opsættelse på begge deres vegne, hvilket af Jens Pedersen Brandenborg blev bevilliget, og sagen fremdeles optaget i 3 uger.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for madam Cathrine Fogh sl Enevold Randulfs forrige forvalter udi Århus hendes vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra velb baron Peter Rodsten til Constantinsborg og mons Casper Goltz udi Ingerslev og var der udi dom begærende efter sin stævnings indhold og i rette sættelse, som i dag 14 dage her for retten blev oplæst og protokolleret, hvorefter han endnu som tilforn var dom begærende. Sagen opsat efter fuldmægtigens tilladelse til i dag 3 uger, og det i henseende om hr baronen, hans fuldmægtig eller nogen anden kunne have noget til oplysning udi denne sag, da til den tid dermed ville sig indfinde, eftersom i dag ingen er mødt for retten noget der imod at protestere.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Jensen og Søren Danielsen begge borgere og indvånere i Århus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage havde lovligt

fol 233a

kald og varsel givet Rasmus Andersen og Jens Andersen begge boende i Hasle her til tinget i dag at møde for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at besvare samt sigt og saggivelse at imodtage med videre, som af sagen kan dependere, angående deres ulovlige og ubillige forhold imod hans svoger H. Mag. Bagge Junghans, konrektor for Århus domskole, hans bonde Jens Pedersen boende i Hasle hans tjenestedreng Gregers Thomasen, som de skal have med hug og slag begegnet imellem 27 og 28 august uden ringeste givne årsag. I lige måde samme dag kald og varsel givet vidner, Rasmus Erichsen, Poul Sørensen og Niels Erichsen alle af Hasle. Endnu kald og varsel givet synsmænd Rasmus Laursen og Jens Jørgensen begge af Hasle og talte varselsmændene med Rasmus Andersen og Jens Andersen selv så og med Rasmus Erichsen og Poul Sørensen selv og med en gl kone Anne Nielsdatter, som var til Niels Erichsens og Rasmus Laursen synsmand talte de selv med og med Jens Jørgensens søster Maren Jørgensdatter. Efter kald og varselsafhjemling blev Rasmus Andersen og Jens Andersen 3 gange lydeligt påråbt. Herimod at svare mødte for retten hr regimentsskriver mons Rasmus Holmer af Dallerup hans fuldmægtig sr Christian Lundnoe (Lunow?) og imod dette kald og varsel protesterede, at som den indstævnede Jens Andersen af Hasle er nu KM rytterbonde, og sagen efter kald og varsels indhold hans middel og formue angår, samt at KM allernådigste om ryttergodset af 10 august 1695 udgangne forordning udtrykkeligt melder, at når nogen vil hente dom på en rytterbonde for det, som hans formue angår, bør regimentsskriveren tillige med bonden stævnes, da som sligt ikke er sket, så formodes, at den velvise dommer ikke tilsteder nogen lovmål i denne sag, førend bemeldte hans husbond lovligt kald og varsel givet vorder, og derpå begærede dommerens kendelse. Anders Bro tilspurgte Sr Eggert Klerque, velædle Rasmus Brobjergs fuldmægtig på Sjelle Hovgård,

fol 233b

som tillige nu stod for retten, om han på sin husbonds bondes vegne, Rasmus Andersen, havde noget imod dette indførte kald og varsel at sige, hvorpå Anders Bro begærede hans svar, nej eller ja. Eggert Klerque gav tilkende, at han ikke ville protestere imod kald og varsel, såvidt hans herre angår. Anders Bro protesterede imod Christian Lundnoe hans indførte imod lovligt givet kald og varsel, at efterdi det ikke betræffer ejendom, jord, mark eller eng, uden alene er et tingsvidne, som han agter at ville føre angående slagsmål, som Rasmus Andersen og Jens Andersen i Hasle imod hans svogers bonde Jens Pedersens tjenestedreng Gregers Thomasen i Hasle skal have forøvet, hvorfor han ville formode, at hans vidnesbyrd efter loven vorder tagen i forhør tilige med synsvidnerne, men ikke begærede nogen dom her ved retten, men alene begærede, at dommeren ville efter lovens anledning tage vidnesbyrdene til forhør. Christian Lundnoe refererede sig alene til sit forrige og endnu ydermere producerede KM forordning, hvoraf han den 23 artikel begærede læst og påskrevet, og i det øvrige var dommerens kendelse begærende. Anders Bro gav til svar, at loven tillod ham at føre sine vidner efter lovligt givet kald og varsel, hvor han lyster, det være langt fra, at han nogen sinde havde i tanker at indtage denne rytterbonde i nogen domserholdelse. Således blev for retten kendt og dømt, at som dette kald og varsel alene angår syn og vidnesførelse, og alle vedkommende, tilmed hr regimentsskriverens betroede fuldmægtig sr Christian Lundnoe, stod her for retten, og på rytterbondens vegne kan få og erholde vidnesbyrdene til separation, enhver for sig selv til eksamen, såfremt han det begærer og fornødent eragter, over alt ses ikke at samme syn og vidner skulle kunne ekstenderes til rytterbondens gård og formue eller noget hans gård tilliggende ejendom at anrøre, som så hårdt af fuldmægtigen påstås, efter derom ryttergodsforordningen artikel 23,

fol 234a

tilmed aldeles ingen dom over rytterbonden her til tinget prætenderes eller falde kan, men alene noget slagsmål skal være antræffende. Således stedes syn og vidner efter loven til forhør. Dernæst fremstod synsmænd Jens Jørgensen og Rasmus Laursen begge af Hasle, som afhjemlede ved ed, at de som i går var 14 dage var til syn til Jens Pedersens tjenestedreng Gregers Thomasen i Hasle, da så de at Gregers Thomasen havde et blåt slag og en rød knude i den venstre side i hans hoved ved tindingen og ej videre, og samme skade beskyldte han Rasmus Andersen ibd for at have gjort ham. Endnu fremstod vidner, Rasmus Erichsen i Hasle, som vant ved ed, at imellem 27 og 28 august om natten, da de havde hugget skorsten i smedens hus dagen næst tilforn, og som de sad og drak om natten, hørte og så han, at Gregers Thomasen rejste sig op på bænken, som han sad udi smedens hus, og sagde til Rasmus Andersen; her står jeg, en karl, kom an din hund, og så satte Gregers Thomasen sig igen. Så rejste Rasmus Andersen sig og sagde til Gregers Thomasen; Nu skal du få en ulykke, og slog til ham med en stob, og derefter sloges de på gulvet med hinanden, og nogle andre var imellem og ville skille dem ad, som han ikke vidste hvem var, fordi lyset gik ud, og somme tider var de ovenpå og somme tider var Gregers Thomasen ovenpå. Vidnet blev af Anders Bro tilspurgt, hvorledes han kunne vide, at Gregers Thomasen somme tider var ovenpå, dertil vidnet svarede, at han kunne vide det af Gregers Thomasens tale, og dengang Rasmus Andersen slog til Gregers Thomasen med stoben, tog de fat på hinanden, og Gregers Thomasen tog fat i håret på Rasmus Andersen og slog ham imod gulvet og var oven på ham, og Rasmus Andersen havde fat i Gregers Thomasens hår, mens de lå på gulvet. Videre tilstod vidnet, at han så vel de kastede med ler den størstedel af folket, som samme dag havde hugget skorstenen,

fol 234b

men ikke så at Rasmus Andersen kastede til Gregers Thomasen med ler. Videre vidste han ikke. Niels Erichsen i Hasle vant ved ed, som Rasmus Erichsen før ham vundet haver, undtagen at han ikke hørte Rasmus Andersen lovede Gregers Thomasen en ulykke og ej hørte eller så, at Rasmus Andersen slog med den omvundne stob, men hørte stoben skramle. Ellers så han, at Gregers Thomasen slog til Rasmus Andersen med et stykke ler for hans bryst, førend Rasmus Andersen gik til ham med stoben. Imidlertid klagede Rasmus Andersen sig, at det gjorde ondt. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod Poul Sørensen tjenende Rasmus Erichsen i Hasle, som er søskendebarn med Gregers Thomasen, som vant ved ed ord efter andet, som det første vidne Rasmus Erichsen vundet haver, og ydermere vant, at han så at Rasmus Andersen slog til Gregers Thomasen i hans hoved med stoben og sagde; Nu skal du få en ulykke. Vidnet blev af Anders Bro tilspurgt, om han ikke så hvem der slæbte Gregers Thomasen ud af døren, og hvem der forfulgte ham ned til Laurs Pedersens ladehus. Dertil vidnet svarede, at dengang Gregers Thomasen gik ud og ville gå hjem, så gik Jens Andersen ud bagefter ham, men ikke han så, at han slog ham eller gjorde ham fortræd, hvorefter begge parter var tingsvidne begærende.

Mikaelis, onsdag 30 september 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen alle i Viby, Hans Jensen i Holme, Niels Mortensen, Christen Laursen og Christen Mortensen alle ibd.

** Sr Morten Halkjær af Århus fremkom for retten efter given missiv og begæring til ham af mons Christen Veggerslev underskrevet, dateret Århus 27 september 1705, hvilken her udi retten blev fremvist. Dernæst i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl, dateret Århus 16 september 1705, lyder ord efter andet som følger; No. 18. Jørgen Nielsen, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har andraget sr Christen Veggerslev af Århus, hvorledes han skal have tiltale til Eder, Anders Rasmussen i Vejlby, formedelst at I uden hans konsens og tilladelse, så og imod KM allernådigste lov og forordning, har

fol 235a

understået Eder og ladet henbære og begrave en Eders afdøde søn ved navn Rasmus Andersen /om natten klokken ved 11 slet udi Vejlby kirkegård i dølgsmål/ som i nogle år haver sejlet for bådsmand fra Århus og sammesteds i levende live imidlertid i kirken kommuniceret, hvorfor citanten formoder, at I skal vorde sat til rette, som han for retten agter at lade demonstrere. Thi stævnes Eder, Anders Rasmussen, her til Marselisborg birketing med lovligt 8 og 14 dages kald og varsel for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide. Til samme tid og sted stævnes Eder, Jens Thomasen, som kirke og kirkegårdsport og lågens nøgler og lukke af mig er betroet, Eders sandhed at aflægge og spørgsmål at tilsvare. Ligeledes stævnes Eder, Jens Laursen som tjener Søren Frandsen, Rasmus Laursen, som har stedt og fæstet, Espen Sørensen som tjener Søren Laursen samt Mette Fogeds, samtlige af Vejlby, samt Jens Knudsen Rasmussen og Christen Frandsen og Rasmus Frandsen ibd Eders sandhed at aflægge og spørgsmål at tilsvare, hvis Eder om samme Anders Rasmussens afdøde søns ligfærd er vidende. Deslige til samme tid og sted otte dages varsel gives Eder, Maren Christensdatter, som og uden citantens eller hans fuldmægtigs konsens og tilladelse haver i Vejlby kirkegård ladet begrave Eders sl mand Morten Mortensen, for dom at lide, da herom skal gås, hvis lov og ret er gemæs. Århus 15 september 1705. Til vitterlighed under rettens segl. Denne stævning har vi underskrevne lovligt forkyndt for vedkommende den 21 september 1705, Johan Walter, Groes GMS Madsen. Ydermere tilstod stævningsmænd ved ed, at de næstforleden mandag 8 dage lovligt forkyndte denne stævning til enhver vedkommende deres hus og bopæl og talte med Anders Rasmussen selv, Jens Thomasen selv, item til Søren Frandsens talte med Niels Ovesen, med Rasmus Laursen selv, til Søren Laursens talt med tjenestekarlens madmoder og med Mette Fogeds selv, så og med Jens Knudsen Rasmussens moder og Christen Frandsen og Rasmus Frandsens moder. I lige måde var til Maren Christensdatters, hvor de ikke kunne

fol 235b

komme ind, men skrev deres forretning på døren. Dernæst blev de indstævnede 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen af dem mødte undtagen Jens Thomasen i Vejlby, som vant efter loven på tilspørgelse, om han ikke er betroet nøglen til kirken, kirkegårdslåge og port i Vejlby, og om Christen Veggerslev ikke haver befalet ham ej nogen at lade begrave, før de har seddel fra ham eller fuldmægtigen, hvortil Jens Thomasen svarede ja, og spørgsmålet således tilstod. Ydermere blev vidnet tilspurgt, hvad tid han kunne synes det var, at Anders Rasmussens søns lig blev henbåren til kirkegården, hvad dag og tid, dertil vidnet svarede, at han ikke kunne vide dagen, men vidste vel det var udi høbjærgningens tid, og at det var ud på aftenen efter solens nedgang, ja vel et par timers tid. I lige måde blev tilspurgt, om det døde sl menneske ikke kom syg fra Århus og til Vejlby og der døde, såvel som i nogle år tilforn havde sejlet fra Århus, hvilket vidnet i alle måder tilstod og ydermere bekendte, at der ikke blev kastet jord på samme lig, førend søndagen næstefter, da han var nedsat udi kirkegården fredag eller lørdag førhen, hvilket han ikke ret kunne mindes. Videre havde han ikke vidnet udi samme sag, men som de øvrige indstævnede ej i dag er mødt, da begærede fuldmægtigen Morten Halkjær, at de af retten måtte forelægges under deres faldsmålsbøder til førstkommende tirsdag 8 dage at møde. Dernæst blev vidnet Jens Thomasen af sr Halkjær for retten atter fremkaldt og tilspurgt, om han kunne erindre, hvad tid i sommer sl Morten Mortensens lig udi Vejlby blev jordet udi Vejlby kirkegård, hvortil vidnet svarede, at det var i foråret, ved påsketide næstafvigte, og at den sl mands enke Maren Christensdatter kom til ham og berettede, at hun kom fra Århus og ville tale med mons Veggerslev om kirkejord til hendes sl mands lig, og da ikke fandt mons Veggerslev hjemme. Så begærede hun af vidnet, som kirkegårdens nøgler er betroet, at han ville tillade at kaste grav til hendes sl mands lig, hun skulle nok fornøje mons Veggerslev derfor. Halkjær som tilforn begærede, at de udeblevne vidner måtte af retten forelægges

fol 236a

at møde - efter hvilken begæring Jens Laursen som tjener Søren Frandsen, Rasmus Laursen fæstebonde såvel som Christen Frandsen og Rasmus Frandsen, Christen Frandsen tjenende sin fader Frands Lyng og fornævnte Rasmus Frandsen tjenende Dorthe Nielsdatter Obstrup, alle at møde på førstkommende tirsdag 8 dage under deres faldsmål. Herimod at svare mødte Anders Rasmussen og erbød sig at ville svare mons Veggerslev for begået forseelse såvidt KM lov og forordning kunne tilholde. Derefter fuldmægtigen mons Halkjær på mons Veggerslevs vegne var tingsvidne begærende.

** På mons Christen Veggerslevs vegne i Århus mødte sr Morten Halkjær i Århus og fremstillede 2 varselsmænd, Johan Davidsen Walter og Groes Madsen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed, at de næstforleden mandag var 8 dage mundtligt varsel gav Jens Thybo i Vejlby hid til i dag for vidnesbyrd at påhøre angående den skælden, sigtelse og overlast, som han imod Michel Nielsen og hans moder Mette Fogeds i Vejlby begået haver. Til samme tid og sted haver de og stævnet vidner, Anders Jensen oberst og hans hustru og talte de med deres gårdmand Niels Nielsen. I lige måde hidkaldt fornævnte Niels Nielsen og hans tjenestekarl Rasmus Sørensen, alle af Vejlby. Ydermere fornævnte dag varsel gav synsmænd Søren Jensen og Jens Thomasen af Vejlby for deres syn i dag at afhjemle, Michel Nielsen Fogeds sårmål angående. Så blev de indstævnede vidner såvel som Jens Thybo 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem fandtes her ved retten til nogen gensvar, derfor begærede Halkjær, at dommeren ville forelægge de indstævnede vidner at møde deres vidnesbyrd at aflægge, og det under deres

fol 236b

faldsmål, hvilken fuldmægtigens begæring af retten blev tilstået, at de indkaldte vidner, som bor her udi friherskabet bør at indfinde sig førstkommende tirsdag 8 dage, deres sandhed her ved retten i denne sag at forklare, og det under lovens straf. Dernæst for retten fremstod synsmænd Søren Jensen og Jens Thomasen begge af Vejlby, som med oprakte fingre tilstod, at de næstforleden mandag var 14 dage efter mons Veggerslevs begæring haver synet og beset Michel Nielsen Foged i Vejlby, og da befundet på ham efterskrevne sårmål; udi ansigtet foreviste han dem en tand udi hans venstre mundkrog, som hængte løs i munden, og 2 steder i hans ansigt var huden af og syntes at være revet med en negl, for hvilke sårmål han beskyldte Jens Thybo at have gjort ham, og ydermere forklarede synsmændene, at Michel Foged klagede for dem, da de synede ham, at Jens Thybo tillige havde haft ham udi hans hår, og der udi slæbt ham over Søren Jensens toft og på Jens Thybos egen ager, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Halkjær på mons Veggerslevs vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 6 oktober 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen alle i Viby, Niels Mortensen i Holme, Niels Andersen, Christen Mortensen og Michel Jørgensen alle ibd.

** På velædle mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne mødte hans fuldmægtig sr Laurs Tømmer og begærede opsættelse udi den sag kontra Anders Rasmussen udi Vejlby, og det formedelst vidnerne i samme sag til i dag 8 dage er forelagt at møde her til tinget deres sandhed at forklare, således er denne sag opsat til i dag 14 dage.

Tirsdag 13 oktober 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen alle i Viby, Niels Mortensen, Hans Jensen, Christen Mortensen og Christen Laursen alle af Holme.

** Jens Pedersen Brandenborg af Herst mødte i dag for retten efter opsættelse i dag 3 uger og begærede dom udi den sag imellem ham på den ene og forløftemænd Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige på den anden side

fol 237a

angående hans svoger Peder Rasmussen Stærs påboende selvejergård i Herst, dens beskaffenhed, og derhos i rette lagde hans skriftlige indlæg af dato 8 september 1705, som for retten blev læst og påskrevet og ord fra ord i akten skal vorde indført. Derimod at svare mødte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen Stær i Trige og begærede opsættelse, eftersom de agtede i dag at føre vidner til sagens nærmere oplysning, således denne sag opsat til i dag 8 dage, som er 6-ugers dagen. Jens Pedersen endnu formodede i dag 8 dage at vorde tilkendt reputerlig kost og tæring for processens omkostning i denne sag. Opsat 8 dage.

** Sr Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på sin egen og Oluf Rasmussen i Trige hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Frandsen og Jens Michelsen i Lisbjerg, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav her til tinget i dag at møde Jens Pedersen Brandenborg boende i Herst for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare, den sag antræffende Peder Stærs forpligt i Herst angående med videre derpå kan følge i samme sag, item til samme tid og sted stævnet efterskrevne vidner, derom deres sandhed at vidne, nemlig Christen Madsen boende i Herst, Jens Poulsen og Peder Rasmussen Stær samt hustru Anne Jensdatter ibd, item Jens Pedersen Brandenborgs hustru Bodil Sørensdatter i Herst. Dernæst begærede Peder Bonde at få sine vidner til forhør. Så fremstod Christen Madsen og Jens Poulsen af Herst, som vant ved ed, at de som i går var 5 uger var udi Peder Rasmussens gård og hus i Herst efter Rasmus Nielsens befaling på Constantinsborg for at vurdere, hvis der fandtes og dem af Peder Stær blev forevist, hvilket registret gods blev bestående der udi gården, foruden nogen bortførelse fra stedet, og samme tid var Jens Pedersen Brandenborg der udi gården, men ikke foreviste noget til vurdering. Ydermere tilstod fornævnte tvende mænd, at Rasmus Nielsen lod Peder Rasmussen Stær ved dem forbyde, at han ikke efter herskabets ordre noget af det vurderede eller andet udi gården, samt afgrøden udi marken må lade bortkomme fra gården, eller i nogen måder afhændes.

fol 237b

Rasmus Nielsen på Constantinsborg, som vant ved ed ord efter andet som fornævnte 2 mænd før ham vundet haver, og ydermere tilstod, at Peder Helles fuldmægtig på Constantinsborg sagde, at han skulle gøre samme forretning efter Peder Bonde i Lisbjerg og Jens Pedersen Brandenborg i Herst deres begæring. Peder Rasmussen Stær, som bor der i gården, mødte, i lige måde vedstod samme forretning således at være passeret, som omvundet er, og ydermere tilstod ved ed, at foromvundne tid, som var i går 5 uger, da hans bo blev registreret, ville Jens Pedersen Brandenborg haft noget tøj der i gården vurderet, som ej skulle tilhøre Peder Rasmussen Stær, men den gl kone, som var i gården tilforn, dette at være berettiget. Herimod at svare mødte Jens Pedersen Brandenborg og foregav, at han hverken begærede de skulle registrere eller vurdere lidt eller meget udi Peder Stærs gård, men hvad som skete, blev gjort efter sr Peder Rasmussen Helles hans ordre og befaling til Rasmus Nielsen. De udeblevne vidner, nemlig Jens Pedersens hustru Bodil Sørensdatter og Peder Stærs hustru Anne Jensdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, men ikke de komparerede, men derimod mødte Bodil Sørensdatters mand Jens Pedersen Brandenborg og foregav, at hans hustru var så usund og sygelig, at hun ikke kunne komme til tinget i dag, hvorefter Peder Jensen Bonde i Lisbjerg var tingsvidne begærende.

** Efter forelæggelse i dag 14 dage kontra Anders Rasmussen i Vejlby mødte for retten mons Christen Veggerslev i Århus hans fuldmægtig sr Laurs Tømmer og fremstillede efterskrevne vidner, Christen Frandsen, Rasmus Laursen, Peder Laursen og Jens Rasmussen Knudsen alle af Vejlby, som alle og enhver for sig vant ved ed, at nu i sidste høbjærgningstid var de med at henbære Anders Rasmussens søns lig, nemlig Rasmus Andersen, om en lørdag aften ungefær halvanden time efter solens nedgang til sit lejested, som

fol 238a

han blev nedsat på Vejlby kirkegård, foruden nogen ringen. Ellers så de andendagen, at H. Melchior Sommerfeld kastede jord på bemeldte lig, søndagen derefter, førend kirketjenesten udi Vejlby kirke blev begyndt. Den afdøde sl karls fader Anders Rasmussen mødte og tilstod, at bemeldte hans søn døde en torsdag morgen klokken ved 8 slet næst tilforn, som han blev nedsat i kirkegården lørdagen næstefter, og ydermere tilstod vidnernes vidnesbyrd. Ellers indlagde Anders Rasmussen her i retten 2 trykte, underskrevne og forseglede pas og attester, angående den afdøde matros Rasmus Andersen hans antagne kondition udi KM søtjeneste, begge af dato 19 marts indeværende år 1705, hvilke blev læst og påskrevet, som og begge ord fra ord med deres forsegling og underskrift udi dette tingsvidne skal vorde indført, hvorefter fuldmægtigen var tingsvidne begærende. Anders Rasmussen blev tilspurgt, om han ville have genpart, hvortil han svarede nej.

** Mons Veggerslevs fuldmægtig sr Laurs Tømmer præsenterede i lige måde her for retten de forhen indstævnede vidner, som i dag 14 dage blev forelagt at møde, som efter påskrift på samme tingsvidne udviser, og udi akten ord fra ord skal vorde indført, som for retten blev læst og påskrevet. Dernæst fremstod Anders Jensen oberst og Niels Nielsen begge af Vejlby, som vant ved ed, nemlig Anders Jensen oberst først tilstod ved ed, at nu sidst afvigte i høst så han, at Jens Thybo havde fat på Michel Nielsen Foged i Vejlby udi hans arme og stod og holdt på hverandre, som to drukne mænd, og samme tid så vidnet, at Jens Thybo i Vejlby tog noget op på jorden og slog til Michel Foged med, men hvad det var, vidste han ikke, ej heller hvor han fik slaget. Derefter kom Michel Nielsen Foged til ham og foreviste ham en tand i hans mund, som var løs, og at han var blodig udi hans ansigt, og der han havde tørret sig, viste han ham den løse tand, som han sagde Jens Thybo

fol 238b

havde slaget løs i hans mund med en sten. Laurs Pedersen, prokurator af Århus, fuldmægtig for Jens Thybo, tilspurgte vidnet, hvor lang tid det er siden samme klammeri er passeret, så og hvad dag det skete, og hvor mange dage det var imellem klammeriet skete og han lod sig syne, såvel og hvor længe der var imellem at han beklagede sig for vidnet, at hans tand var løs, og om han ikke er vidende, at Michel Nielsen først søgte Jens Thybo efter, og han derover for at fri sig måtte tage imod ham og fik ham fat i skulderen for at afværge klammeri. Dertil svarede, at han ej vidste videre, end som han har omvundet, undtagen at han så Michel Nielsen Foged løb ud ad vangeledet, som Jens Thybo stod udenfor hos hans moder Mette Fogeds og ville høre, hvad de der passerede imellem Jens Thybo og hans moder Mette Fogeds, men ikke han så hvilken der greb først fat på hinanden. Niels Nielsen af Vejlby vant ved ed, at omvundne tid så han, Jens Thybo gik på hans tofteager og kastede ærter sammen tillige med hans hustru, og samme tid stod Mette Fogeds lidt derfra på den anden side af vejen og brugte munden, men ikke hørte, hvad ord de havde sammen. Så imidlertid kom Michel Nielsen Foged gåendes ind ad ledet til Jens Thybo, ud ad vejen ved siden på ærteageren, som Jens Thybo gik på, og så greb de fat på hverandre, men ikke han kunne forklare, hvem der tog først fat på hinanden. Videre vidste han ikke, hvorefter begge parter var tingsvidne begærende.

** På madam Cathrine Fogh sl Enevold Randulfs vegne mødte fuldmægtigen her for retten og begærede dom udi den sag kontra baron Rodsten og mons Casper Goltz efter forhen her udi retten producerede dokumenter og uden videre opsættelse var dom begærende. Og blev hr baronen såvel som mons Goltz 3 gange påråbt, men ingen fremkom. Sagen opsat til 6-ugers dagen, som er i dag 8 dage.

** No 19. Højtærede birkedommer Jørgen Nielsen, såsom min svoger Peder Rasmussen Stær i Herst dette år 1702 har falleret og hans påboende gård derover snart står øde, har jeg underskrevne Jens Pedersen været forårsaget mig gården samme

fol 239a

år at måtte antage, den repareret, avlen fortsat besået på min egen bekostning, eftersom jeg på min hustrus vegne var en arving til bondeejet, så KM og herskabets rettighed derover ikke skulle blive forkrænket, og jeg og medarvinger derover skulle lide skade. Dog af sær betænkende og af kærlighed har jeg overdraget samme gård igen til bemeldte min svoger til besiddelse uden nogen vederlag for min store bekostning i alle måder, ved de konditioner, at han efterdags skulle holde gården ved magt og svare deraf, som det sig bør, og som billigt begæret forlover derfor eftersom han ej kunne være suffisant dertil, som han og forestillede disse 2 dannemænd, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige som forlovere, og som samme løfte nu på 3. år snart ganske ikke er efterkommet, som synes gården til ruin, har jeg været forårsaget ved 2 personer skriftligt at indhente Peder Stær og hans forloveres erklæring derpå, hvilket skriftligt er sket af Peder Stærs forlovere, som videre kan ses af akterne, og henregnes til at ville gå fra hånd og mund imod loven efter oprettet kontrakt, som de har indgået og udgivet, hvilket skulle synes en vanskelig konsekvens og imod lovens klare ord; formener derfor, at den retsindige dommer KM lov ville observere, at den vorder holdt over. Således vil formode og formene, at bemeldte forlovningsmænd skal vorde anset at svare mig til hvis skade, jeg kan mig tilregne, efter deres forløfte, og er derpå en retmæssig endelig og forsvarlig dom begærende. Herst 8 september 1705. Jens JPSB Pedersen Brandenborg.

** No 47. Af Østerjyllands provinser, Århus amt, nærværende matros Rasmus Andersen barnefødt i Vejlby, Vester Lisbjerg herred nedersat, opholder sig i Århus, gammel 26 Aar, har sig hos mig angivet at ville udi år udsejle fra Århus, til den ende jeg ham dette certifikat meddeler, alle forekommende KM toldere og toldbetjente til underretning, at de ham frit lader udpassere foruden hinder, og skal dette certifikat alene validere for dette indeværende år, indtil december måneds udgang, og da såfremt ingen lovlig forfald dette hindrer, tilbageleveres til mig eller anden provinsens sø-

fol 239b

officerer, hvor han ankommer, og omveksles med nyt certifikat, eller ved påtegning fornys årligt, når han udi følgende åringer agter igen at udsejle. Århus 19 marts 1705, KM til Danmark, Norge etc forordnede schoutbynacht udi Jyllands provins, N. Barfoed. Ao 1705, 26 juli blev Rasmus Andersen begravet i Vejlby kirkegård, hvilket testerer M. Sommerfeld, Århus ut supra.

** No 47. Af Østerjyllands provinser, Århus amt, nærværende matros Rasmus Andersen barnefødt i Vejlby, Vester Lisbjerg herred nedersat, opholder sig i Århus, gammel 26 Aar, er underskrevne dato indtegnet for månedstjener udi hans KM vores allernådigste konges og herres søtjeneste til at fare på den kongelige orlogsflåde, så tit han brugt vorder, for månedspenge og da nyder han fri transport frem og tilbage, efter at han ved de udgående plakater betids vorder advaret at holde sig tilstede, og hvis det ej sker, må han frit og ubehindret fare med undersåtternes skibe, hvor han lyster, såvel som på fiskeri, lodsen og andre lovlige håndteringer, når han med provinsens anordnede søofficers certifikat beviser sig dertil at have forlov, hvilken han til den ende for afrejser årligt skal indhente og ved årets udgang igen fra sig levere til omveksling eller fornyelse, hvorimod han, så længe han står i søtjenesten indtegnet, skal nyde alle de friheder, som KM forordning af 16 december 1704 de enrollerede tillagt har. Admiralitetet udi København, 19 marts 1705.

Tirsdag 20 oktober 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen alle i Holme [Viby], Niels Mortensen, Christen Mortensen, Niels Andersen og Michel Jørgensen ibd.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for madam Cathrine Fogh, fremkom for retten og begærede dom udi den sag imellem hende på den ene og hr baron Peter Rodsten og Casper Goltz på den anden side, og var dom uden opsættelse begærende. Casper Goltz blev påråbt 3 gange, men ingen svar skete. Som velædle madam Cathrine Fogh med hendes fuldmægtig Anders Jørgensen af Århus, har forhvervet en dom over

fol 240a

mons Casper Goltz udi Ingerslev på kapital og omkostning 53 sdlr udstedt her af retten 16 december 1704, hvorefter birkets fuldmægtig tillige med mig og rettens middel 19 juni sidst afvigte var udi mons Casper Goltz' hus for at ville have dommen fyldestgjort, og som da intet var til betalingen, af dets årsag har fuldmægtigen begæret / af KM byfoged sr Oluf Andersen i Århus 4 juli næstleden / at få udlæg efter fornævnte dom udi trende kister, som hos ham er bestående, hvilket fuldmægtigen blev nægtet, formedelst de skulle være pantsat til baron Peter Rodsten på Constantinsborg, af dets årsag vidste byfogeden udi Århus ikke at lade gøre nogen udlæg i bemeldte kister, og hvad der udi fandtes, førend madam Cathrine Fogh og baron Rodsten ved dom var adskilt. Derefter fuldmægtigen den 4 august har ladet byskriveren udi Århus sr Christen Jensen Hem samt rettens betjente her ved tinget beskrive, om der skulle være nogen pant læst eller protokolleret af mons Casper Goltz udgiven til velb baron Peter Rodsten, hvorpå samtlige deres besvaring på beskikkelsen udfalder, at der intet pant i så måder var tinglyst eller protokolleret. Derpå bemeldte fuldmægtig Anders Jørgensen Bro udvirker rettens stævning, og dermed har ladet velb baron Peter Rodstens fuldmægtig mons Peder Rasmussen Helles indstævne, om han på sin principals vegne har noget her imod at svare, i lige måde mons Casper Goltz, og sagen udi 6 uger har været i opsættelse, og ingen på deres vegne har mødt her imod at svare, ej heller noget lovgyldigt har ladet fremlægge, som citantens påstående kunne hindre, thi vidste jeg ej rettere her udi at kende og dømme, end jo bemeldte trende kister og hvad der udi findes, bør at være nam og eksekution undergiven og madam Cathrine Fogh der udi at nyde sin skadesløs betaling, samt denne forvoldte proces at betale med 5 rdl, og hvis det ikke kunne tilstrække, da at nyde udlæg udi mons Goltz's andre midler, hvor det findes kan. Såfremt betaling ikke sker inden 15 dage, at nyde lovens eksekution.

fol 240b

** På mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig Laurs Tømmer ibd og bød sig udi rette med 2 tingsvidner udstedt her af retten 30 september og 13 oktober sidst kontra Anders Rasmussen af Vejlby, som begæredes læst, påskrevet og siden ord efter andet i akten at vorde indført, hvorefter bemeldte fuldmægtig satte i rette og formente, at Anders Rasmussen som imod KM allernådigste lov og forordning om ligbegravelse sig forset haver, idet han ikke har betinget og betalt og med forlov nedsat hans sl søns lig i Vejlby kirkegård, som dog over alt skete om natten tide, som fornævnte tingsvidner om formelder, og mons Veggerslev aldeles uafvidende. Derfor vil formode, han at vorde anset med mulkt og tilstrækkelig omkostning efter loven, og var herpå dommerens kendelse begærende. Denne sag opsat til doms i 14 dage, såsom Anders Rasmussen ikke i dag er mødt noget herimod at svare.

** Jens Pedersen af Herst mødte og efter foregående i rette sættelse udi den sag imellem ham på den ene og Peder Rasmussen Stær i Herst, såvel som Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige på den anden side, var endnu dom begærende. Der imod at svare mødte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige og i rette lagde deres skriftlige underskrevne indlæg dateret Lisbjerg 20 oktober 1705, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Sr Anders Jørgensen Bro udi Århus, fuldmægtig for Søren Andersen af Herst, fremkom for retten og i rette lagde et indlæg dateret Herst 13 oktober sidst afvigte, under bemeldte Søren Andersens hånd, som han begærede læst, påskrevet og indført. Dernæst begærede Bro, at det her i retten i dag 14 dage fremlagte lovbudstingsvidne måtte læses, påskrives og ham på sin principals vegne igen tilstiles, imod billig betaling efter loven. Peder Stær fremkom for retten og begærede af sin kones fader Jens Brandenborg, som stod her for retten, at han ville handle med ham som en fader og ikke således stræbe ham

fol 241a

efter uden nogen føje, thi dersom hans fader vil fly ham hans gods fri, som er registreret og vurderet, ville han som en ærlig mand og en lydig søn svare kongen og herskabet og alle andre vedkommende og holde gården ved lige efter hans forskrivnings tilhold, skulle hans kære fader Jens Pedersen Brandenborg sig her udi vægre, imod forhåbning, ville han have sig sine prætentioner forbeholden til sin fader Jens Brandenborg, som har været aktor til denne proces. Opsat i 14 dage.

** No 19. Højtærede hr birkedommer sr Jørgen Nielsen. Som formenes Jens Pedersen udi Herst ikke kan affalde fra hans utidige påstand udi det han angriber os underskrevne, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige, som kautionister for hans svigersøn Peder Stær udi Herst, som han dog aldrig lovmæssigt kan godtgøre, som af et instrument af dato Herst 6 november 1702 klarligt kan formenes, udi det Peder Stær først forbinder sig selv til hans iboende gård og siden beder os, vi som forlovere ville underskrive, men ej skal formenes der udi, vi som faste forlovere har tilbunden os noget at svare, men alene som til vitterlighed med Peder Stær at underskrive, at han sin forskrivning selv udi alle måder skulle efterleve, som videre udi vores svar, på Jens Pedersens beskikkelse til os kan formenes, hvilket tingsvidnet her af retten udstedt sidstleden 13 oktober klarligt udviser, hvorledes Jens Pedersen af egen modvillighed og forevisning 5 uger tilforn uden nogen advarsel til os har ladet Peder Stærs bo, rørendes og urørendes, registrere og vurdere, som ud af alting klarligt kan formenes, at Peder Stær ved forpligt har forbunden sig selv at svare til gården, og som jeg, Oluf Rasmussen, er KM rytterbonde, og dette bo og gods efter Jens Pedersens påstand skulle angå, ej heller udi birket boende, tilmed er ej heller regimentets skriver efter KM forordning herom advaret, så formodes såvidt den post angår, falder af sig selv, og jeg denne gang forskånes. Og over alt vil vi begge uforgribeligt formode og påstå, at vi for Jens Pedersens prætenderende vorder frikendt, og han derimod vorder tilfunden at erstatte os denne af ham ibragte proces tilstrækkelig omkostning, hvorom vi en lovforsvarlig dom og endelig kendelse vil ervarte. Lisbjerg 20 oktober 1705, Oluf ORS Rasmussen, Peder Jensen Bonde eghd.

fol 241b

** No 18. Velædle birkefoged mons Jørgen Nielsen. Så som min nabo Jens Pedersen Brandenborg her til retten har indstævnet hans datters mand, sin svigersøn Peder Rasmussen Stær, så og hans forlovere Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige angående den selvejergård i Herst, som sl Søren Nielsen fradøde, og bemeldte Peder Stær nu bebor og dens tilliggende har i brug, da som jeg og nogle min sl hustrus frænder er berettiget lod og anpart i bemeldte gård, som man til dels ej noget til bondeskyld af dets beboer har nydt, kunne ikke efterlade jeg jo her udi retten næstleden tirsdag ved min søn Anders Sørensen lod indlevere et for rum tid siden lovligt forhvervet lovbudsvidne for at læses og påskrives, og som min søn af retten efter begæring ikke kunne få samme lovbudsvidne igen, hvor vel for dets læsning og påskrift udi retten leveret 24 sk, som ikke nær efter rettens sigende kunne forslå, altså i henseende bemeldte selvejerbondegård min og svogres derudi berettigede arveligt tilfaldne anparter at have os forbeholden, vores rettighed ved lovlig medfart at søge. Endvidere af retten begæres formeldte lovbudsvidne atter i dag for retten måtte læses, påskrives og udi denne doms akter, som Jens Brandenborg påstår at erholde, ord for andet tillige med dette enfoldige indlæg at vorde indført og mig så til i dag 14 dage for lovlig betaling igen måtte vorde tilstilet. Herst 13 oktober 1705, Søren Andersen eghd.

** Søren Andersen Ladefoged udi Fuolby [Foldby?] lader lyse efter en bærbrun hoppe, som er fremskoet, som han på mandag aften sidst forleden blev skilt ved og borttaget ved Jens Andersens dør udi Århus, hvilken hoppe han lod berette at være 13 år gl, hvorom er i dag hans først ting lysning.

Tirsdag 27 oktober 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen og Jens Sørensen af Viby, Niels Mortensen, Hans Jensen, Christen Mortensen og Christen Laursen alle af Holme, Niels Rasmussen og Søren Pedersen af Viby.

** Jens Sørensen Smed udi Viby lod i dag til første ting oplyse en brunblakket hoppe, den venstre fremfod og højre bagfod hvid noget op på benet og udi sadelstedet er noget af hårene af, hvilken hoppe synes så gammel

fol 242a

at de ej kan kende eller vide, hvor gl den er, og derfor vurderingsmændene, som blev taget her for retten til at taksere samme hoppe, sagde sig den ej højere at kunne vurdere end for 4 mark dansk, helst fordi den ej syntes at kunne leve vinteren over. Derpå fandtes en gl sadel. Vurderingsmændene er Christen Sørensen boende i Trige og Jens Christensen begge ladekarle ved Marselisborg, og tog birkefogeden samme hoppe med sig udi forvaring, indtil ejermandens ankomst.

Tirsdag 3 november 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Jens Michelsen Sparre og Niels Andersen ibd, Poul Madsen i Marselisborg markhus, Niels Mortensen, Michel Jørgensen og Christen Mortensen, alle af Holme.

** På velædle mons Christen Veggerslev i Århus hans vegne mødte hans fuldmægtig sr Laurs Tømmer for retten og i dag, som i dag 14 dages i rette sættelse, begærede dom udi den sag kontra Anders Rasmussen i Vejlby uden videre opsættelse. Anders Rasmussen blev 3 gange påråbt, men ingen svar skete. Fremdeles opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Jens Svejgård i Tarskov mølle /på sr Peder Sørensen prokurator i Århus hans vegne i hans lovlige absens / fremkom for retten med en skriftlig kaldsseddel af 20 oktober 1705 og lyder som følger: No 18. Hermed stævnes og varsel gives Eder, Jens Jespersen udi Edslev, at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdag 3 november for breve at høre læse og derefter dom at lide angående den overlast, som I skal have forøvet imod velfornemme sr Jens Svejgård i Tarskov mølle, og for begangen ulovlig skovhug udi hans skovs enemærke den 3 november 1702, som alt med så klare bevisligheder skal vorde

fol 242b

godtgjort, at han derefter vil forhåbe, I, Jens Jespersen, skal vorde anset og sat til rette med tilbørlig straf efter KM lov og forordninger og denne forvoldte proces's bekostning med al foregående tilstrækkelig at erstatte, hvorpå jeg i alt en lovmæssig kendelse og dom vil forvente og begære. Århus 20 oktober 1705. Som fuldmægtig P. Sørensen. Dernæst fremstod kaldsmænd, Hans Frandsen og Erich Andersen begge borgere og indvånere i Århus, som ved ed efter loven bekræftede, at de den indførte kaldsseddel havde lovligt forkyndt den 23 oktober i Edslev udi Jens Jespersens gård og talte med hans hustru, som lovede at stå dem budet til. Dernæst i rette lagde Anders Bro et tingsvidne udstedt af Hjelmslev herred, Skanderup og Ry birker 18 december 1702, hvormed bevises, hvorledes Jens Jespersen i Edslev 30 november samme år med flere om natten tide skal have begangen ulovligt skovhug udi Tarskov enemærke, og på morderisk vis overfaldet patronen til skoven og med en økse hugget efter ham og gjort ham skade på hans klæder og krop, som tingsvidnet videre formelder, som for retten læst og påskrevet blev og siden ord efter andet skal vorde indført. Og nu satte fuldmægtigen i rette med kraftigste påstående, at bemeldte Jens Jespersen i Edslev bør at lide og undgælde efter skovforordningen af 1687, hvorefter fuldmægtigen var dommerens retmæssige kendelse og dom begærende. Jens Jespersen blev 3 gange påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage.

** Jens Pedersen Brandenborg af Herst fremstod for retten og begærede opsættelse udi hans sag angående hans svoger Peder Rasmussen Stær i Herst hans påboende gård og dens kautionister Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige til i dag 8 dage, til sagens nærmere oplysning, som sagen tilforn har været opsat over 6 uger. Peder Jensen Bonde i Lisbjerg mødte

fol 243a

på sin egen og Oluf Rasmussens vegne i Trige og henskød sig til deres skriftlige svar på Jens Pedersens beskikkelse samt indgivet indlæg og begærede uden videre opsættelse en endelig dom, og at nyde nogen refusion for ibragt omkostning. Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Søren Andersen af Herst begærede, at hans indgivne indlæg under Søren Andersens hånd måtte vorde i akten indført, samt det lovbudsvidne, som i denne sag ved bemeldte Søren Andersens søn her i retten er leveret i henseende den i akten at vorde indført, hvorpå straks blev betalt til dommeren 1 mk 8 sk, og skulle der mere derpå reste, lovede Anders Bro penge derfor imod brevenes levering. Imod forhåbning, at ham skulle nægtes, begærede han sagen opsat i 14 dage. Peder Jensen Bonde blev tilspurgt, om han ville tillade samme begærede opsættelse, hvortil han svarede det ikke var hans lejlighed og begærede dom, og derhos tilbød sig udi ed, at han ikke nogensinde havde underskrevet Peder Rasmussen Stærs begæring som forlover, men alene til vitterlighed, ej heller Oluf Rasmussen, hvorpå han gjorde sin ed efter loven, hvorimod Jens Pedersen svarede, han vidste ikke på hvad måde, han havde underskrevet samme begæring, thi den sag imellem Jens Pedersen Brandenborg i Herst på den ene og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Rasmussen i Trige på den anden side er således afsagt. Efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som Jens Brandenborg udi Herst har ladet indstævne her til birketinget Peder Jensen Bonde boende i Lisbjerg og Oluf Rasmussen boende i Trige for dom over dem angående kaution og forløfte, som bemeldte tvende mænd skal have gjort til Jens Brandenborg vedkommende hans svigersøn Peder Rasmussen Stær i Herst hans påboende gårds konservation og vedligeholdelse på bygning og sæd, samt KM skatter og landgilde at betale med videre efter et deres derom underskrevet instrument dateret Herst 6 november 1702, her udi retten

fol 243b

8 september 1705 læst og påskrevet, i hvilken henseende Jens Brandenborg den 19 august indeværende år har ladet hans svigersøn Peder Stær, som hovedmand såvel som fornævnte 2 mænd Peder Bonde og Oluf Rasmussen insinuere en skriftlig beskikkelse med JPSB undertegnet, som skal være Jens Pedersen Brandenborgs bomærke og underskrift, på hvilken anmodning til dem Peder Rasmussen Stær som hovedmand og gårdens besidder har forbundet sig selv at svare kongen, herskabet og de udi gården participerende selvejere til alle de prætentioner, som på ham efter lovlig medfart kunne falde efter derom beskikkelse og hans påskrifts nærmere udvisning, hvilken materie også Peder Bonde og Oluf Rasmussen tillige med ham har medunderskrevet, dog efter deres underskrift og forklaring på beskikkelsen er resolveret, at de ej har tilsagt Jens Brandenborg eller hans svigersøn Peder Stær nogen forløfte at ville gøre, men alene underskrevet til vitterlighed. Og i dag derfor Peder Bonde aflagde korporlig ed. Videre udviser og i øvrigt har Jens Brandenborgs svigersøn som hovedmand i sagen (foruden noget stævnemål) selv mødt her ved retten og ved sin fuldmægtig Anders Bro ladet svare, at Peder Stær selv ville og skulle være god for at svare kongen, herskabet og de participerende selvejere deres rettighed og holde gårdens bygning ved magt, lige så god som han den annammede. Jens Pedersen Brandenborg og her i dag for retten tilstod, at han ej vidste på hvad måde Peder Bonde og Oluf Rasmussen havde gjort deres underskrift, og herefter vidste jeg ej rettere derudi at kende og dømme, end at Peder Bonde og Oluf Rasmussen bør for samme prætenderende forløfte fri at være, processens omkostning ophæves på alle sider.

Tirsdag 10 november 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen alle ibd, Niels Mortensen, Hans Jensen, Christen Mortensen og Christen Laursen alle af Viby [Holme].

fol 244a

** Peder Eskesen boende i Vejlby på Anders Lovmands vegne ibd fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive en her af retten udstedt skriftlig stævning lyder ord efter andet således; No 18. Jørgen Nielsen, birkefoged udi friherskabet Marselisborg birk, gør vitterligt for mig har ladet berette Anders Sørensen Lovmand og hans hustru Ingeborg Jonasdatter, hvorledes de højligt skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Christen Mors tilholdende som daglønner udi Ove Jensens gård i Vejlby, at møde til Marselisborg birketing i dag 14 dage for vidnesbyrd og synsafhjemling at påhøre, item spørgsmål at tilsvare angående Eders voldelige overlast og formastelse næst forleden fredag aften 23 oktober, da I med jordskub og hårdrag samt sårmål skal have begegnet og omgået både manden Anders Lovmand så vel som hans kone Ingeborg Jonasdatter udi Thomas Smeds hus, som holdtes kro udi bemeldte Vejlby, derefter de syn og tingsvidne agter at lade forhverve og tage beskrevet. I lige måde stævnes Eder, Christen Mors, at møde til Marselisborg birketing i dag 3 uger for dom, som de over Eder der til tinget agter at lade prætendere, såsom samme Eders begangne vold og overlast er sket udi smedens hus, som bor udi birket. Ydermere til sagens oplysning stævnes til i dag 14 dage at møde til Marselisborg birketing synsmænd Jens Obstrup og Jens Sørensen, Bund Jens, boende i Vejlby, item efterskrevne vidner, som var der udi huset, da samme overlast og medfart skete, nemlig Søren Frandsen boende i Vejlby, Christen Jensen Pagter som tjener ham, Oluf Jensen Pagter og Rasmus Frandsen alle ibd, så vel som Thomas Smed og hans hustru Anne N., hvor gerningen blev øvet og begået, Eders sandhed derom at vidne og ved ed efter loven at forklare, da enhver skal vederfares ret. Til bekræftelse under rettens segl, Århus 27 oktober 1705. Ao 1705, 27 oktober har vi underskrevne Michel Jørgensen af Århus og Niels Jensen Skrædder af Vejlby lovligt forkyndt denne stævning for alle og enhver, som indbemeldt er, og talte med en del dem selv og en del deres hustruer ved hus og bopæl, så sandt gud og hans hellige ord.

fol 244b

Til bekræftelse under vores hænder. Vejlby ut supra. Michel Jørgensen, Niels NJS Jensen. Dernæst fremstod vidner, Søren Frandsen af Vejlby, som vant ved ed, at ungefær en torsdag eller fredag aften førend han blev stævnet var han udi Thomas Smeds hus i Vejlby, noget ud på aftenen, da kom Anders Lovmands kone Ingeborg Jonasdatter ibd derind og spurgte hendes mand, om han ville gå hjem. Da svor han om gud derpå, han ikke ville. Så stod hun og bandede og skældte noget udi salset. Så sagde Christen Mors, hun skulle gå hjem i hendes hus og gøre noget, men hun stod der og overskældte folk. Derpå hun gav Christen Mors mange djævle og skarn, videre vidste han ikke. Christen Jensen Pagter i Vejlby vant udi lige svorne ed som Søren Frandsen vundet har, og ydermere vant, at han så Anders Lovmand og hans hustru kom slæbende med Christen Mors i hans hår over dørtærsklen og sad på ham ind ad stuedøren, videre vidste han ikke. Oluf Jensen Pagter i Vejlby vant efter loven, at omvundne torsdag eller fredag aften, da kom han ind til Thomas Smeds, og da så han at Anders Lovmand og hans hustru lå oven på Christen Mors imellem stuen og forstuen i døren, og så rejste dem alle tre, og da han fik dem rejst, slog Christen Mors omkring sig med hans arme, og han gav enten Anders Lovmand eller hans hustru en ørefigen, men hvilken der fik den, vidste han ikke, og så gik vidnet hjem. Rasmus Frandsen af Vejlby, som var indstævnet, blev påråbt 3 gange, som han stod udenfor tinghusdøren, nægtede ikke at ville komme ind at aflægge hans vidne, førend han fik hans betaling derfor. Dog omsider efter sergeant Slyngborg hans påråbelse med løfte at skulle fornøje ham, indkom Rasmus Frandsen her for retten og ved ed vant, at næstforleden fredag aften 14 dage, da han kom fra Århus, gik han ned ad

fol 245a

gaden og gik ind i Thomas Smeds hus og ville have øl for en skilling at drikke, og imidlertid mens han drak øllet, sad Anders Lovmand og Christen Mors ved bordet og havde nogen snak om nogen skillinger, som dem skulle være imellem. Imidlertid kom Anders Lovmands kone og stod uden for stuedøren, men enten hun sagde til hendes mand, han skulle gå hjem, eller han ville gå hjem, det vidste han ikke. Derefter talte hun nogle ord, men ikke han vidste, hvad det var. Derefter rejste Christen Mors sig fra bordet og vidnet vidste ikke andet, end han ville gå uden for døren at skille sig ved sit vand, og da Christen Mors kom udi salset, hørte vidnet at der bumlede noget derude i salset, men ikke vidste om de sloges eller ikke, og så så vidnet, at Anders Lovmand rejste sig op fra bordet og spyttede i hans hænder og gik ud ad salset og tog fat i hovedet af Christen Mors. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod 2 synsmænd, Jens Nielsen og Jens Sørensen, Bund Jens, i Vejlby, som vant ved ed, at næstforleden fredag 14 dage om aftenen ved 8 slet ungefær, da kom Anders Lovmands kone og bankede 3 gange på Bund Jenses dør og spurgte, om de havde noget ild eller lys, hvortil de svarede jo, og så kom ind og lyset blev tændt. Så tog hun lyset og gik til sengen til Bund Jens og viste ham hendes ene øje, som var vandig, men ikke han vidste, enten det var det højre eller venstre øje. Ellers viste hun sit hoved frem for synsmændene, fornævnte Bund Jens, og han så hendes hår var rouslet og der var brændt to huller på hendes hue. Jens Nielsen vant og aflagde hans syn, at ommeldte tid om aftenen kom Anders Lovmands kone ind til ham ungefær ved 8 slet, som meldt er, og da så og synede hende udi ansigtet og håret, ligesom Bund Jens sit syn og vidne aflagt har, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Derefter blev Christen

fol 245b

Mors lydeligt påråbt 3 gange og mødte selv for retten og foregav, at han var forligt med Anders Lovmand om sagen, men ikke han havde nogen skriftlig akkord eller forlig oprettet med ham, og ej at ville have nogen genpartsvidne, hvorefter begæredes tingsvidne.

Tirsdag 17 november 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Pedersen i Viby, Niels Rasmussen og Jens Michelsen Sparre ibd, Niels Mortensen, Michel Jørgensen, Christen Mortensen og Niels Andersen alle af Holme.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Jens Svejgård i Tarskov mølle, fremkom for retten og æskede den sag i rette kontra Jens Jespersen i Edslev og var dom begærende efter sin i rette sættelse i dag 14 dage. Jens Jespersen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, opsat til i dag 3 uger.

** På velædle mons Christen Veggerslevs vegne i Århus mødte fuldmægtigen sr Laurs Tømmer og efter i dag forhen 14 dages opsættelse og i rette sættelse var dom begærende kontra Anders Rasmussen i Vejlby. Anders Rasmussen blev påråbt 3 gange, men ingen svar skete. Opsat til i dag 14 dage, som er 6-ugers dagen.

** På sr Rasmus Andersen Holst, instrumentist i Århus hans vegne for retten fremkom sr Laurs Pedersen, prokurator i Århus, og udi rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl af dato Århus 29 oktober sidst afvigte, som begæredes for retten må læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt. Derimod at svare mødte sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, og sagde sig at være på de indstævnede deres vegne, nemlig Henrich Henrichsen og Hans

fol 246a

Henrichsen Klok deres vegne og begærede, at dommeren skulle forholde vidnerne lovens ed med formaning til sandhed at vidne. Dernæst for retten fremstod Bartram Rottermundt af Århus, som tjener fornævnte Rasmus Andersen Holst og udi retten indleverede sit skriftlige og underskrevne vidne dateret Århus 27 oktober 1705 af ham tillige med Christopher Klugsohr såvel som Niels Erichsen af Hasle underskrevet, hvilken attest ord fra ord udi akten skal vorde indført, så som den og her for retten i sig selv af Bertram Rottermundt blev oplæst og ved korporlig gjort ed bekræftet, og derhos bekendte, han den selv havde skrevet. Hvad den anden person, Christopher Klugsohr angår, da tilstod han med oprakte fingre at have været med Bertram Rottermundt på omvundne bryllupssteder samme foreskrevne dag og tid, og da i alle måder hørte og så spil og leg udi bryllupsgårdene af de indstævnede fuskere, såvel som hørte af dem alle de trusselsord, som udi attesten findes indført. Endnu fremstod Niels Erichsen af Hasle, som og har underskrevet attest og vidne, som den i alle måder tilstod, uden alene de trusselsord, som der udi meldes og skal være falden af Hans Henrichsen og Henrich Henrichsen Klok ved han intet af, så som han mestenparten passede på hans heste og vogn og var hos dem som en kudsk, der kørte for Rasmus Andersens folk fra Århus did hen og tilbage igen. Peder Sørensen prokurator tilspurgte Christopher Klugsohr, om han kan læse og forstå den fremlagte attest under hans hånd, hvortil han svarede, ja nogenledes, tog den så udi hånden og begyndte at læse nogle linjer af den, som de otte mænd sagde sig at kunne forstå at være godt dansk, hvormed Peder Sørensen bad det dermed at forblive og prætenderede ej videre læsning af ham. Endnu blev samtlige vidner af Peder Sørensen tilspurgt, om Rasmus Andersen var begæret at spille til foreskrevne bryllupper,

fol 246b

nok tilspurgte, om Hans Henrichsen og Henrich Henrichsen Klok annammede eller oppebar noget for den musik, de kunne have gjort, hvortil de samtlige svarede nej, de vidste ikke, enten Rasmus Andersen var bestilt dertil eller ej, ikke heller så de Hans Henrichsen og Henrich Henrichsen Klok oppebar noget af gæsterne for deres musik. Dernæst i retten indleverede Laurs Pedersen en attest underskrevet af Anders Jørgensen Bro i Århus, Elias Wernitz, organist i Viborg, og Rasmus Michelsen Soel, skoleholder i Århus, dateret Århus 6 april 1700, som blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført, hvorefter Laurs Pedersen til sagens oplysning var tingsvidne begærende. Peder Sørensen begærede, at den nu sidst fremlagte attest udi rettens gemme måtte forblive. Dommeren tilspurgte Peder Sørensen, om han ville have nogen genpart beskrevet til dette tingsvidne, Peder Sørensen dertil svarede, at så snart som han kunne give Henrich Henrichsen og Hans Henrichsen Klok det til kende, skulle den om de behager blive her for retten begæret beskrevet.

** No 18. Jørgen Nielsen, birkedommer ved friherskabet Marselisborg gør vitterligt, for mig har ladet berette Rasmus Andersen Holst, KM privilligeret instrumentist udi Århus og tilliggende distrikt, hvorledes han højlig og uomgængeligt skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Hans Henrichsen Klok i Gødvad og broder Henrich Henrichsen Klok af Sminge, begge som fuskere på instrumentistprofessionen, og tilholdende i bemeldte steder, at møde til Marselisborg birketing tirsdag 17 november for vidner at anhøre og til spørgsmål at svare angående I tvært imod de ham allernådigste forundte privillegier /af Eder Hans Henrichsen Klok forøvende gerning med instrumenters spil og leg den 25 oktober sidst til et bryllup, som da holdtes i Asmindgård i Silkeborg amt med Jens Nielsen Skov med videre, samme tid af Eder imod hans person forøvede utilbørlige ord og trusler etc. Item angående af Eder, bemeldte Henrich Henrichsen Klok, samme dato til et bryllup med Jens Ladefoged / I lige måde imod fornævnte Rasmus Andersen Holst hans persons forøvede utilbørlige ord og trusler med videre.

fol 247a

Thi stævnes Eder, Hans Henrichsen og Henrich Henrichsen Klok, at møde bemeldte dato på Marselisborg birketing, videre om samme Eders forhold, med hvis videre dokumenter i retten sagen vedkommende og Eders personer angående kan vorde fremlagt og oplæst at anhøre. Til samme tid og sted at møde stævnes efterskrevne vidner, Niels Erichsen i Hasle, Christopher Klugsohr og Bartram Rottermundt værende hos Rasmus Andersen Holst i Århus alle i egen person Eders sandhed ved ed efter loven derom at aflægge og til spørgsmål at svare. For processens skyld stævnes bemeldte Jens Nielsen Skov i Asmindgård og Jens Nielsen Ladefoged i Trust, som samme brylluper holdt, om de vil have noget hertil eller imod at svare. Derefter tingsvidne agtes at lade forhverve og tage beskrevet. Århus 29 oktober 1705. Ao 1705 den 30 oktober har vi underskrevne, Jens Rasmussen Prip borger og indvåner i Århus og Nicolaj Rottermundt der sammesteds lovligt forkyndt denne stævning for indbemeldte Hans Henrichsen Klok i Gødvad og Henrich Henrichsen Klok i Sminge, enhver deres bopæl, talte med dem selv i egen person og leverede dem hver kopi heraf. Endnu den 31 dito forkyndt for Jens Nielsen Skov i Asmindgård og Jens Ladefoged i Trust, enhver deres bopæl og talte med Jens Nielsen Skov selv og med Jens Ladefogeds hustru, item samme dag forkyndt den for Christopher Klugsohr og Bartram Rottermundt deres logement hos Rasmus Andersen Holst i Århus og talte med Bartram, som lovede at stå os budet til. Videre 6 november sidst forkyndt den for Niels Erichsen i Hasle hans bopæl og talte med hans kone, som lovede at stå os budet til. Dette således at være passeret og af os forrettet testeres ved lovens ed. Århus 6 november 1705, Jens Rasmussen, Nicolaj Rottermundt.

** No 18. Det er os underskrevne i guds sandhed fuldvitterligt, at søndag 25 oktober sidst forleden, var der bryllup i Trust med Jens Nielsen Ladefoged, og samme dag var og bryllup med Jens Nielsen Skov i Asmindgård, og som vi did kom bemeldte dato til begge steder / i Silkeborg amt beliggende / på Rasmus Andersen Holst, instrumentist i Århus, hans vegne for at efterse, om nogen musik til samme bryllup skulle bruges, som jeg Christopher Klugsohr og Bartram Rotter-

fol 247b

mundt og tilbød os at ville betjene, først i Trust, hvor vi forefandt Henrich Henrichsen Klok spillemand af Sminge, som sagde sig at ville spille der på sine instrumenter og betjene brylluppet med musik, trods for Rasmus Andersen eller nogen anden, og ydermere sagde Henrich Henrichsen Klok samme tid til os således; Jeg skal nok passe Rasmus Andersen Holst op ved nat eller dag, så han skal få en ulykke, sig ham det, når I kommer til ham. I lige måde bemeldte dato til brylluppet i Asmindgård, da vi did kom for at efterse, om nogen musik der skulle bruges, og tilbød jeg Christopher Klugsohr og Bartram Rottermundt os samme bryllup med musik at betjene, hvorpå brudgommen Jens Nielsen Skov gav os til svar; I godtfolk ser vel, at jeg har spil, og i det samme som vi derom talte med brudgommen, blev vi var, at Hans Henrich Klok spillemand af Gødvad var der i bryllupsgården, og da vi tilspurgte ham, om han ville afvige fra bryllupsopvartningen og lade os blive der at betjene samme bryllup med musik, som vi havde rettighed til, gav han os derpå til svar; Nej, jeg vil ikke afvige, men jeg vil blive her til brylluppet at spille og forsvare dette. Straks derefter så og hørte vi, at Hans Henrich Klok blæste på sin trompet for brudefolkene, sagde og til os; Jeg agter ikke i ringeste måder om Rasmus Andersen eller nogen. Ydermere sagde Hans Henrich Klok samme tid til os således; Jeg skal nok oppasse Rasmus Andersen Holst ved nat og dag, så han skal få en ulykket, det sig ham, når I kommer hjem, hvorpå vi måtte forføje os derfra hjem igen, og efter begæring tilkendegive Rasmus Andersen Holst det, at således som samme tid passeret er testeres med ed efter loven. Århus 27 oktober 1705. Christopher Klugsohr, Bartram Rottermundt, Niels Erichsen.

** No 18. Såsom mons Rasmus Andersen Holst er vores sandfærdige attest begærende angående hvis skældsord, som blev talt udi sr Jochum Buntmagers hus om aftenen klokken 8 slet den 4 april af Hans Henrichsen, Lucas Henrichsen og Henrich Henrichsen Klok, da er det os i sandhed vitterligt, at vi hørte, at Hans Henrich sagde, han ville prygle Rasmus Andersen,

fol 248a

om endskønt amtmanden sad på hans hoved, thi Rasmus Andersen agtede han ej videre end for en hundsfot. Videre truede Hans Henrichsen, at Rasmus Andersen skulle smage hans kårde? og få en ulykke, om han kunne være så lykkelig at få fat på ham, førend han rejste. I lige måde truede Henrich Henrichsen Klok ham, om han kunne træffe ham, før han bortrejste, ellers faldt der mange usømmelige ord imellem dem, som er alt for vidtløftige at optegne her, og i sine tider om fornøden gøres ved ed skal vorde forklaret. Dette således at være passeret, som vi underskrevne med egne hænder testerer og ved ed vil bekræfte, når begæres. Århus 6 april 1700. Anders Jørgensen Bro.. Hørte jeg, undertegnede, den ulykke, som Rasmus Andersen blev lovet, på hvad måde det blev sagt, kan jeg ikke egentlig erindre. Testerer jeg, Rasmus Michelsen Soel.

Tirsdag 24 november 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen alle i Viby, Hans Jensen i Holme, Niels Mortensen, Christen Mortensen og Christen Laursen ibd.

** Birkefoged Jørgen Nielsen lod oplæse efterskrevne advarsel og selv oplæste den i dag her for retten, således lydende; Såsom for hans tid har været brugeligt at de 8 mænd stokkemænd ikkun har betjent og besat retten et halvt år og derefter andre af det høje herskab eller fuldmægtigen er vorden forordnet i deres sted retten at betjene, som meldt er, da som KM allernådigste lov udtrykkeligt tilholder og befaler ommeldte otte mænd at betjene og besidde retten et helt år, så vil jeg herved have bemeldte 8 mænd som nu som stokkemænd retten besidder, at de så vel som deres medtjenere udi Viby og Holme sogne så vel som andre holder sig KM lov efterrettelig, i det at de til årets udgang komparerer og lader sig finde alle tingdage her ved retten udi bekvem tid efter loven, og det under vedbørlig straf. I lige måde advares gadehusmænd og inderster også efter denne dag udi

fol 248b

Viby og Holme sogne så vel som andre steder, at de af hver by skal være betænkt på efter førstkommende St Hansdag by fra by, retten som stokkemænd efter udmeldelse at beobachte, enten de er budfogeder, skovfogeder, møllere eller andre, ingen undtagen, at således den ene kan bære byrden med den anden, såfremt de udeblivende ej for deres nachlassighed vil være straffet og betale mulkt efter lovens anledning.

Tirsdag 1 december 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Jens Michelsen Sparre ibd, Niels Mortensen, Michel Jørgensen, Niels Andersen og Christen Mortensen alle af Holme.

** I dag til 6-ugers dagen mødte Johan Davidsen af Århus på mons Christen Veggerslevs vegne af Århus og endnu fremdeles begærede opsættelse udi den sag imellem ham på den ene og Anders Rasmussen i Vejlby på den anden, og det til i dag 8 dage, hvilket og prokurator Laurs Pedersen af Århus på Anders Rasmussens vegne tilstod, i henseende at sagen imidlertid måske kunne vorde forligt. Opsat i 8 dage.

** På sr Peder Basballes vegne af Århus fremkom for retten Laurs Pedersen prokurator ibd og indleverede en skriftlig stævning under rettens segl af dato 24 november 1705 med stævningsmændenes påskrift her i dag for retten blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Sr Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på H. Berent Suhr i Viby hans vegne og gav til kende efter H. Berent Suhrs beretning, at dette var ikke hans værneting, men henstod sig til Hads herredsting, og derforuden formente, at hvis nogen til ham som en præstemand havde nogen tiltale, burde de først ham for provsten at indstævne, som han på dommerens kendelse og dom lader bero. Laurs Pedersen hertil svarede på Peder Basballes vegne, at så som jura patronatus til Viby og Tiset kirke hører under friherskabet Marselisborg, og H. Berent der udi er boende, tilmed har en af herskabets bøndergårde i fæste, svarer deraf KM skatter og herskabets landgilde, så den post formodes falder af sig selv. Hvad Peder Sørensens påstand er om

fol 249a

indstævning for provsten, så er dette en sag som har svævet fra ting til andet hos den værdslige ret, så formodes dette af dommeren vorder iagttagen, og H. Berent med formening bør efter stævnemålet her dom at udstå, og derpå formodede at Peder Basballes dokumenter vorder af retten imodtagen, hvorpå rettens kendelse kontra Peder Sørensens påstand begæres. Peder Sørensen på dommerens behag lod bero med videre påstand til i dag 8 dage, til hvilken tid, om ikke parterne blev forligt, til videre genmæle ville resolvere. Laurs Pedersen fuldmægtig på Basballes vegne konsenterede, således hviler sagen til i dag 8 dage.

** No 18. KM birkefoged udi Marselisborg birk, Jørgen Nielsen, gør vitterligt at hermed andrager Peder Basballe, borger og indvåner i Århus, at være forårsaget for mig at stævne og indkalde Eder, H. Berent Suhr, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, betræffende 65 rdl, som I efter hans anfordring her af Århus byting skal være tildømt til ham at betale senestafvigte 26 februar med derpå anværende bekostning efter dommens formelding, og derefter den 3 august på Århus rådstue tilbuden Eder samme penge at betale til ham, som I endnu efter hans anmodning ej godvilligt vil efterkomme, agter nu videre dom over Eder at forhverve med i rette sættelse, at I jo pligtig er og bør foreskrevne kapital samt omkostning tillige med påløbne renter fra dommens dato indtil betalingen sker, hvorpå han er dom begærende. Stævnes Eder H. Berent Suhr for mig udi rette her til Marselisborg birketing førstkommende tirsdag, 1 december, dom at lide, medtagende om I kan have noget Eder med at befri. Århus 24 november 1705. Ao 1705, 24 november har vi underskrevne Hans Frandsen og Niels Jensen, borgere og indvånere i Århus, lovligt forkyndt denne stævning for H. Berent Suhr i Viby præstegård og leveret ham rigtig kopi, hvilket vi testerer med vores egne hænder, så sandt hjælpe os gud. Hans Frandsen, Nielsen Jensen Willum.

fol 249b

** Velædle mons Christen Veggerslev i Århus lod i dag til første ting ved Johan Davidsen ibd lyse efter en plag og en buk, ham er frakommen, efter en Johan Davidsen medgiven seddel under ermeldte Veggerslevs hånd, sålydende; Såsom i min fraværelse i København er mig frakommen en sort treårs plag samt en hvid toårs buk, og det for 8-10 dage siden. Så beder jeg gerne rettens betjente til Marselisborg birketing ville mig derom erkyndige, om nogen godtfolk mig derom kundskab kunne gøre, deres umage skal derfor blive dem forskyldt. I øvrigt forbliver jeg deres altid tjenstvillige, Ch. Veggerslev, Århus 1 december 1705.

Tirsdag 8 december 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen ibd, Hans Jensen, Niels Mortensen, Christen Laursen og Christen Mortensen alle af Holme.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Søren Andersen i Herst, fremkom for retten med et lovbud udstedt her af retten 1685, 10 marts vedkommende Peder Stær udi Herst hans påboende gårds bondeeje, som her i dag for retten blev læst og påskrevet.

** Sr Anderes Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Jens Svejgård i Tarskov mølle, hans vegne begærede den sag i rette kontra Jens Jespersen i Edslev og var deri efter forrige i rette sættelse dom begærende. Mons Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, mødte på Jens Jespersens vegne og begærede, at sagen måtte stå udi opsættelse til i dag 8 dage, da hans erklæring på det producerede tingsvidne og gjorte i rette sættelse skal følge, således efter begæring fremdeles opsat til 6-ugers dagen i dag 8 dage.

** Niels Jensen tjenende mons Christen Veggerslev på sin husbonds vegne mødte for retten og begærede, at den sag imellem ham og Anders Rasmussen i Vejlby fremdelse måtte opstå til i dag 8 dage, i henseende de imidlertid muligt kunne vorde forenede, hvilket og

fol 250a

således af prokurator Laurs Pedersen af Århus blev tilstået. Opsat i 8 dage.

** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på sr Peder Basballes vegne af Århus æskede den sag i rette kontra H. Berent Suhr i Viby efter foregående stævnemål efter stævningens indhold, som i dag 8 dage her for retten er produceret, og nu i dag æskede dom. Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, mødte på H. Berent Suhrs vegne og i hans egen nærværelse, ville have dommeren erindret den protestation, som skete i dag 8 dage imod den af Laurs Pedersen fremlagte stævning og var rettens kendelse, førend han nærmere træder til sagen, begærende. Laurs Pedersen hertil svarede og henstod sig til sit svar, som skete kontra Peder Sørensen i dag 8 dage, og ligeså æskede dom. Således er her udi retten afsagt, at eftersom befindes H. Berent Suhr er lovligt stævnet og kaldet, derimod præsten har ladet protesterer ved sin fuldmægtig med formening, at han burde at søges for den gejstlige ret etc, og derpå rettens kendelse og interlokutionsdom har begæret, da som bemeldte H. Berent Suhr er bosiddende i birket, i Viby præstegård, tilmed har en bondegård i fæste på baronens gods der i byen, hvoraf han årligt svarer kongen og herskabet ligesom en bonde. Tilmed er dette en gældsfordring, som forhen har været under proces til Århus byting og rådstue, hvor udi i sagen skal være kendt og dømt, endog ydermere påstås af mons Basballes fuldmægtig, at H. Berent Suhr skal have forbundet sig ved retten på Århus rådstue samme fordrede penge at betale imod hans svigerfader H. Mag. Lyder Lassens bevis, dette og fuldmægtigen agter at bevise og nærmere forklare. Således forbliver denne gældssag ved den verdslige ret indtil videre påkendelse.

fol 250b

Derfor begge parter sig i dag 14 dage ville indfinde med hvad bevisligheder, de kan have udi sagen. Opsat i 14 dage.

** Sr Peder Sørensen, prokurator i Århus, på sl Niels Madsens hustrus og arvingers vegne i Grundfør fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Jensen og Hans Frandsen begge af Århus, som afhjemlede efter loven, at de i går 8 dage stævnede og varsel gav Søren Nielsen Pandrup i Grundfør her til tinget i dag at møde for en over ham ergangen dom under dato 19 december 99 på en del bøder, herom med processens bekostning dom at lide, og talte med hans hustru, hvornæst fuldmægtigen i rette lagde forbemeldte dom, som han begærede sentensen af oplæst og udi denne domsakt indført. Dernæst satte fuldmægtigen i rette og formente, at Søren Pandrup pligtig er og bør de udi forommeldte dom tildømte bøder at betale med rente og denne proces's bekostning, og derpå begærede dom. Her imod at svare mødte Søren Pandrup og begærede at denne sag måtte bero udi opsættelse til i dag 14 dage, inden hvilken tid han mente, sagen at skulle blive forligt. Opsat i 14 dage.

** Sr Laurs Pedersen, prokurator, på sr Peder Basballes vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Erich Andersen og Peder Sørensen begge af Århus som efter loven afhjemlede og tilstod, at de lovligt til hus og bopæl med 8 dages varsel til i dag at møde har hidkaldt H. Berent Suhr, sognepræst til Viby og Tiset menigheder, imod vidnesbyrd at påhøre betræffende en del trusler og andre ubekvemsord, han skal have talt og udsagt til varselsmændene og stævningsmændene, nemlig Niels Jensen og Hans Frandsen, begge af Århus, sidstafvigte 24 november, da de forkyndte for ham en skriftlig stævning, hvorom han til sagens oplysning agter tingsvidne at forhverve

fol 251a

og dom videre i sagen at indhente. Vidnerne blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem sig indstillede, i hvor vel de allernyligst tilforn var her for retten og af fuldmægtigen Laurs Pedersen begæret nogle gange, at de ville blive tilstede og deres vidne efter stævnemålet at aflægge. Dog alligevel kvitterede og gik her fra retten. Da som deres vidne angår et forhen stævnemål af dem selv forrettet udi Viby præstegård, hvad ord og tale da der passerede, så forelægges dem i dag 8 dage at møde ved retten deres sandhed at aflægge.

** I dag andet ting mons Veggerslev lader lyse efter en sort plag, som er blevet borte for ham.

Tirsdag 15 december 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Simonsen i Viby, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen ibd, Niels Mortensen, Michel Jørgensen, Niels Andersen og Christen Mortensen alle af Holme.

** Laurs Pedersen, prokurator, på sr Peder Basballe af Århus hans vegne fremæskede de vidner, som i dag 8 dage blev forelagt af retten at møde, deres sandhed i dag at udsige, hvis ord de har hørt af H. Berent Suhr, sognepræst til Viby og Tiset, da de med rettens stævning ham for Peder Basballe her til tinget kaldte, hvorom dommerens skønsomhed vil indhente, såsom de selv personligt her til stede er, de tvende vidner, Niels Jensen og Hans Frandsen blev påråbt, som og nu stod og gik her for retten, at de ville fremkomme og udsige deres sandhed. Så mødte fornævnte 2 mænd, og forklarede, at de vidste ikke noget usømmeligt om H. Berent at sige. Laurs Pedersen påstod, at såsom forbemeldte personer såvidt deres egen person angår erklærer H. Berent, og derudi tager til genmæle, om de da ikke bør at svare på spørgsmål på de ord, som er faldet imellem H. Berent Suhr og dem sidstafvigte 24 november, da de forkyndte ham forbemeldte skriftlige stævning. Så tilspurgte fuldmægtigen dem om adskilligt, hvortil de svarede, at de henstår sig til deres værneting, som er Århus byting, og forhen sagde at have afhjemlet deres stævnemål, og endnu var

fol 251b

Laurs Pedersen som tilforn dommerens betænkende herom begærende, hvilket af retten blev tilstået og fuldmægtigen Laurs Pedersen efter denne materie tingsvidne tilladt, og de to personer, som ikke er indstævnet her for retten, langt mindre bor udi birket, men skal være indbyggere udi Århus, derfor deres rette forum lovligt at indkomme efter stævnemål.

** Sr Laurs Pedersen, prokurator i Århus, på sr Rasmus Wærns vegne ibd fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Jensen og Hans Frandsen begge af Århus, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage til i dag at møde har varsel givet Laurs Rasmussen i Vejlby og Peder Nielsen Kjeldsens enke ibd Dorthe Obstrups med hendes lavværge angående gældsfordring, og derefter dom at lide tillige med omkostning som forvoldes efter videre saggivelse og i rette sættelse, som til næste tingdag her for retten skal blive fremlagt. Herimod at svare mødte Jacob Eskesen boende i Vejlby på enkens vegne og begærede opsættelse udi sagen. Laurs Rasmussen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Jens Svejgård i Tarskov mølle, fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Jens Jespersen i Edslev og var uden videre opsættelse en endelig dom begærende, så som det i dag er 6-ugers dagen. Jens Jespersen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte her imod at svare. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som sr Jens Svejgård i Tarskov mølle ved fuldmægtig Anders Jørgensen Bro søger og tiltaler Jens Jespersen udi Edslev for ulovligt skovhug og overlast imod ham udi hans enemærke Tarskov at have forøvet, hvorom han her udi retten har ladet producere

fol 252a

et tingsvidne udstedt af Hjelmslev herred, Ry og Skanderup birketing af 18 december 1702, hvor udi med tvende overensstemmende vidnesbyrd bevises, at Jens Jespersen og medfølge ulovligt skovhug har forøvet i bemeldte Tarskov med heste og vogn om natten tide og fældet toppen af en bøg, og som Jens Svejgård begærede pant af dem, blev han af bemeldte Jens Jespersen overfaldet med hug og slag af en økse, så han er falden fra hesten /hvorpå han rejste/ som halvdød efter tingsvidnes videre formelding. Og som sagen har været udi opsættelse i 6 uger, og Jens Jespersen ikke efter lovligt foregående stævnemål har mødt noget herimod at svare, eller sig til befrielse noget har fremlagt, altså kendes lovligt, at Jens Jespersen efter KM skovforordning af 1687 bør at betale sine voldsbøder samt at bøde for jordskub og betale processens bekostning, alt inden 15 dage under nam og eksekution.

** På mons Christen Veggerslevs vegne af Århus mødte fuldmægtigen sr Laurs Tømmer og efter opsættelse var endelig dom begærende udi den sag kontra Anders Rasmussen i Vejlby eftersom han ikke udi mindelighed ville lade sig bekvemme uden videre procesbekostning både til mons Veggerslev og hospitalet at fyldestgøre KM allernådigste forordning af 1682, hvorfor Laurs Tømmer på mons Veggerslevs vegne ydermere satte i rette efter forhen gjorte i rette sættelse med formening, at Anders Rasmussen vorder tilfundet samme bøder at betale samt processens omkostning at erstatte, og derpå endnu som til-

fol 252b

forn var endelig dom begærende. Anders Rasmussen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte at svare. Birkefogeden opsatte sagen i 14 dage.

Tirsdag 22 december 1705
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Sørensen i Viby, Søren Pedersen og Niels Rasmussen ibd, Hans Jensen, Niels Mortensen, Christen Mortensen og Christen Laursen alle af Holme og Jørgen Jensen af Yderup.

** Laurs Pedersen, prokurator på Peder Basballes vegne i Århus, fremæskede den sag imellem Peder Basballe på den ene og kontra H. Berent Suhr i Viby på den anden side og først indleverede Peder Basballes ydmyge begæring til hr stiftsbefalingsmand von Plessen af dato Århus 1 september sidst afvigte tillige med amtmandens resolution og påskrift dateret Århus 3 september tillige en del af Århus magistrats derpå gjorte erklæring dateret Århus 7 dito indeværende år, som til sagens oplysning angående de fordrede 65 rdl hos H. Berent, som tjenstligt begæredes måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst lod oplæse en dom udstedt 26 februar 1705 af Århus byting som melder, at velærværdige Mag. Lyder Lassens udgivne kvittering af dato 1697, hvor udi formenes, at Peder Basballes krav til H. Berent Suhr er lovmæssigt, hvilken

fol 253a

kvittering her for retten blev fremvist. Dernæst satte Laurs Pedersen i rette med formening, at såsom den forlangte kvittering nu i retten er forevist, så og formenes, at de ud af Århus magistrats erklæring, nemlig borgmester Hans Winther, rådmand Peiter Jensen og rådmand Hans Bendixens underskrifter, at H. Berent Suhr på Århus rådstue og her i dag 3 uger, 1 december næstafvigte for retten samme tilbud tilstod og erbød sig, Peder Basballes fordring at klarere imod hans svigerfaders kvittering, hvilket med de 8 stokkemænds bevislighed kan godtgøres, om fornødent skulle eragtes, hvorfor vil formodes, at H. Berent Suhr uden videre opsættelse vorder tilfunden de 65 rdl med sin påløbende interesse tillige denne proces's omkostning at betale, hvorpå dommerens skønsomhed og endelige dom vil forventes. Sr Peder Sørensen af Århus mødte på H. Berent Suhrs vegne og foregav, at som Peder Basballes fuldmægtig først i dag gav sin i rette sættelse og sine dokumenter producerer, så var han af retten tjenstligt begærende 8 dages opsættelse, til hvilken tid han sig mod Basballes procedurer skulle erklære, opsat til 12 januar.

** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, mødte på sl Niels Madsens enkes og arvingers vegne i Grundfør og efter foregående opsættelse til i dag i den sag imellem bemeldte enke og arvinger på den ene og Søren Pandrup ibd på den anden side var dom begærende. Herimod at svare mødet Søren Pandrup og endnu som tilforn begærede opsættelse udi sagen til næste tingdag efter jul, til hvilken tid sagen er opsat.

** No 20. velædle etatsråd og stiftsamtsmand

fol 253b

Christian Ludvig von Plessen; Som efter mit stævnemål til Århus byting er faldet dom sidst afvigte 26 februar imellem mig og H. Berent Suhr, sognepræst til Viby menighed, rejsende sig af 400 rdl kapital, jeg til hans svigerfader Mag. Lyder Lassen var skyldig, hvor imod jeg havde pantsat og gjort ham forsikring udi min da iboende gård her i Århus, hvilken bemeldt pant H. Berent lod auktionere og sælge for eje og til eje for 1200 rdl den 2 oktober 1702, som dog var en ringe penge imod det, gården havde kostet mig, og det uden nogen ejendomserlangelse efter loven. Gjort pant til eje, solgt og bortskødet, med endda mere end pantsat var, som er påkendt i bytingsretten af 26 februar mig at tilhøre, såvel og H. Berent tilfunden at gøre rede og rigtighed for de af ham oppebårne 1200 rdl, som endnu ej er sket, men dermed til dato henhviler. Derforuden haver H. Berent 11 maj 1703 gjort en anfang udi mit hus med mit indbo at lade udslæbe og udføre på gaden af mit hus, mine midler og mit gods meget skammeligt spoleret og fordærvet hensat på et øde sted, hvor ingen folk boede og det uden nogen lov, ret eller dom, som er meget jammerligt at beklage, dersom af mig formenende ulovlig medfart og omgåelse med påstående refusion udi bytingsretten er andraget, mens af den tilforordnede sættedommer forbigået med mere for ham indgivne i rettesættelser, og som jeg næste dagen efter de således med mit gods's udslæbning bekom hr generalfiscals missiv af dato København 8 maj derhos KM allernådigste tilladelse af dato 27 april til bemeldte hr generalfiscal at måtte beskikke sig en fuldmægtig her ovre i Jylland, som skulle foretages på Allingegård den 15 dito, og at jeg ufejlbarlig ville mig didhen føje, hvilke jeg foreviste rettens betjente med begæring med slig mig formenende /ulovlig og ubillig omgåelse/ at måtte indeholdes med formening, kommissionen ej længe skulle henstå, som dog varede på 7 uger, men som jeg rejste den 14 maj, begyndte de den 15 at udslæbe af mit gods, og henførte til bemeldte øde sted, opbrudt 3 låse, og som der findes seks stuer, ikke ville bevillige min svage hustru en deraf, at hun med sine små

fol 254a

børn kunne være udi til min hjemkomst, men brød sengene ned over hende og børnene, gørende hende al den optænkelige fortræd, de kunne afstedkomme, hvoraf en del er angiven udi mit stævnemål til bytinget og, som før ermeldt, af den konstituerede dommer ej udi agt tagen, som ses af hans domsslutning, herhos føjet over hvilket jeg befandt mig forårsaget, samme til overretten at indstævne, og som mig imidlertid blev foredraget at skulle komme til forlig, har det behaget H. Berent Suhr at komme mig tilforn med rådstuestævning af 30 maj, 3 måneder og 2 dage efter bytingsdommen er falden, behagede det dog rådstueretten at bryde sagen overtværs med de ord, at fornævnte dom, dokumenter og forretning så lang tid over tiden ikke i rette tid er indstævnet efter lovens bydende, så af dets årsag kendes bytingsdommen som udømt og magtesløs. Herpå måtte lovbilligt svares, at samme kapitel og artikel som de gode magistrat til et grundigt argument bruger at styrke deres afsagte dom med, findes der i samme lov de ord således, at dommerens dom skal indstævnes inden 6 måneder efter, at den afsagt er, eller siden ikke have magt den at påtale. Nu skal klarlig befindes, at underrettens dom er afsagt 26 februar, og dernæst efter er stævnet til overretten den 30 maj, som er ikkun 3 måneder og 2 dage, hvorledes kan det da være over de 6 måneder, så det har ganske ingen harmoni med samme ommeldte lov, og derved at fælde og magtesløs kende bytingssentensen. Jeg har ved mit indlæg d. 20 juli sidst besvaret sagen udi rådstueretten 8 dage førend magistraten kendte der udi, som dets påskrift af retten videre udviser, havde jeg ej haft andet at producere, syntes jeg det var nok, derfor kan ej videre hvad føje de gode mænd har haft at mentionere om mine breves sildige indkomst for dem, som dog i rådstueretten er accepteret, og i akten blev indtagen. Siden dommen var afsagt, har jeg været forårsaget at føre dem til lovens rette forstand, som de har så urigtig stillet og grundet deres dom på, samt ført mig til et fast argument

fol 254b

og dem til bedre skønsomhed og påny begæret af dem stævnemål, som blev mig ulovbilligt afslagen, erholdt ved resolution at de ikke kunne give eller udstede stævning imod deres egen afsagte dom, med hvilken afspisning jeg til videre måtte være med benøjet, endog lovens determinerede tid ikke var expireret, og ikke heller endnu den dag i dag er omme, hvorfor jeg allerydmygst er højnødtvungen forårsaget at søge hr stiftsbefalingsmand om lovlig assistens med begæring, at jeg endnu kunne få rådstuestævning udi indbemeldte sag og befale til magistraten at de mig den ikke vægrer imod betaling, så som lovens determinerede 6 måneder ej endnu er forskiert?, herhos insinuerers kopi af de ergangne by- og rådstuedomme til gunstigste eftersyn, på det deraf kan ses, at min andragende består udi sandhed, vil udi ydmyghed ervarte hr etatsråds lovbillige og honorable resolution, forbliver velb etatsrådens allerydmygste tjener. Århus 1 september 1705. P. Basballe. Denne andragende og hosfølgende tvende kopibeviser remitteres herved til magistratens erklæring, og som supplikanten påstår, at han har loven med sig til sin sags forsvar, der han dog ej må nyde dens kraft med rådstuestævnings erlangelse, så ville magistraten der udi efter sagens rigtighed og billighed komme ham til hjælp på det, han ikke skal have årsag sig over rettens nægtelse andre steder at besvære. Århus 3 september 1705, C. v. Plessen. Vores allerydmygeligste erklæring på Peder Basballes andragende denne medhandling om sin gård, derom findes mentioneret udi vores domsslutning af 3 august sidstafvigte, og ydermere bevises med KM byfogeds dom og forretninger, at den delation, han haver haft, som er langt over den tid, som loven tillader at indstævne underdommerens forretning og dom for overretten, og sættedommeren har kendt, Peder Basballe bør at nyde af det ved byfogedens dom mag. Lyders tilkendt takseret og auktioneret ejendom, som os synes han efter loven ingen rettighed havde til at påkende.

fol 255a

Som H. Berent Suhr på sin svigerfader Mag. Lyders vegne dommen haver indstævnet til underkendelse, de trende år rente som skulle være betalt, tilbød H. Berent Suhr at betale for retten, imod Mag. Lyders kvittering, som ikke tilforn for byfogeden udi retten skal være forevist, og som vi engang havde dømt i sagen, kunne vi ikke udstede stævning igen på vores egen dom. Velb etatsråd og stiftsbefalingsmands allerydmygeste tjenere, Århus 7 september 1705. Hans Jensen Winther, P. Jensen Farver, J. Bendixen. Dernæst begærede Peder Basballes fuldmægtig indført Mag. Lyders kvittering, hvilken udi en dom udstedt af Århus byting 26 februar 1705 udstedt findes indført, som for retten deraf blev oplæst og vedskreven findes, sålydende: Haver velfornemme sr Peder Basballe til mig underskrevne betalt til dato renten af den kapital og sum, han mig er skyldig og for samme rente til dato skyldig, kvitterer, Århus 11 marts 1697, Lassen.

Her endes dette gamle År, Gud give os alle et glædeligt og lyksaligt Nyt År, Amen i Jesu Navn, Amen.

blomst


1664-65
1672-75
1676-80
1701-03
1704-05
1706-08

Index

Marselisborg Birketing

Forbehold for tyrk- og læsefejl
Rettelser modtages gerne
Opdateret d. 27.2.2011
c