s
Uddrag af
Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E)
Ning herred
1708-09

blomst


1664-65
1672-75
1676-80
1701-03
1704-05
1706-08
1708-09
1710-11
1712-13
1714-15
1716-17
1718-20
1721-23
1724-26
1727-29

Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1708

fol 3a

Tirsdag 24 juli 1708
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jørgen Nielsen, tingskriver Friderich Rubertsen og 8 tinghørere, navnlig Rasmus Michelsen, Niels? Loft, Jens Jensen Nørgaard, Morten Jensen, Anders Poulsen, Niels Jensen og Mogens Loft alle boende i Ingerslev og Christen Ottesen af Skåde, hvilke alle forhen i den gamle tingbog er indførte, i dag..

** Hæderlig og meget vellærde mand hr Willads Olufsen sognepræst for Grundfør og Spørring menigheder og provst i Vester Lisbjerg herred, hans vegne fremkom for retten Peder Pedersen Winther i bemeldte Grundfør, som fremstillede 2 kaldsmænd navnlig Jens Joensen og Peder Nielsen begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav samtlige Grundfør bymænd, så mange som ager og eng på Grundfør mark i brug og fæste haver, for synsmænds opkrævelse til i dag, for at syne digerne om vangene, både på Trige og Søften armerne?, hvilke der er lovlige vangs værge og hvilke ikke, så og præstegårdens tilliggende korn ned med Søften diget, hvad skade det har taget af påstødende fæmon, formedelst brøstfældige diger, og anden steds i vang. Og talte med en del selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst blev udmeldt efterskrevne synsmænd, navnlig Jens Sørensen Møller i Spørring, Peder Thomasen, Hans Thomasen og Peder Pedersen Winther sammesteds, hvilke på førstkommende fredag 27 juli har at møde på åstedet under lovens faldsmålsbøder, og der efter hæderlige hr Willads Olufsens eller fuldmægtigs forevisning syne og efterse foromrørte Grundfør bys vangediger, og samme deres syn i dag 8 dage her for retten afhjemle, derefter velbemeldte hr Willads Olufsen agter tingsvidne at tage beskreven.

Tirsdag 31 juli 1708
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, navnlig Jens Loft, Morten Jensen, Jens Jensen Nørgaard, Niels Jensen, Anders Poulsen, Søren Rasmussen, Mogens

fol 3b

Loft alle af Ingerslev og Christen Ottesen i Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten på høje og nådige herskabs vegne og præsenterede en protokol, bestående af trehundredehalvfjerdsindstyveogti igennemdragne, nummererede og forseglede blade, som han begærede i retten måtte blive antaget, og så vidt de sager friherskabet Marselisborg angår måtte vorde indførte, hvilken protokols fortale for retten blev oplæst af forvalteren sr Albret Christensen Aalum endvidere derfor i højbemeldte hans højnådige herskabs absens fuldmægtig, i følge med et udtog af forrige tingbog de dato 5 juli 1707, som han begærede måtte vorde læst og påskrevet, og så i akten måtte vorde indført, så meldt. Sættedommeren herpå resolverede, at så som birket havde sit navn af Marselisborg, og friherren hans høje excellence Gyldencrone nu er tilhørende, og sr Niels Hansen Heyde ej nogen særprivilegier for birkerettigheden fremviste, at den friherskabet skulle være adskilt, så vides ikke at bifalde mons Heydes påstand, men her denne post efterleve hr forvalter Aalums ord, hvorefter Albret Aalum formente den nu for retten præsenterede tingprotokol blev accepteret, helst fordi han birkeskriveren derom havde ladet advare at fornævnte tingprotokol på hans høje excellences vegne var forfærdiget, og så blev som? af dens påskrift og dato kan fornemmes. Derimod at svare mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus på højædle og velb. hr baron Peder Rodstens vegne, som foregav, at det syntes meget ? aldrig i nogen ret at passere, langt mindre af ? tilladeligt 2 tingprotokoller i en ret at have, hvorfor han formodede og påstod og på høje excellence baronens vegne i kraftigste måde ?? birkedommerens samt og birkeskriveren?

fol 4a

ikke understår sig at imodtage eller bruge nogen anden protokol end denne, som retten fra højvelb. hr baronen er overleveret, som og af højædle og velb. hr etatsråd og stiftsbefalingsmand Christian Ludvig von Plessen findes autoriseret, der endog her i retten næstafvigte 24 juli er accepteret, og tagen i brug. Såsom højvelb. hr baronen holder sig til denne birkeret berettiget, og den ikke ved nogen lov og dom lovligt er blevet fravunden. Albret Aalum agtede unødig videre at lade indføre, imod disse Peder Hansen Heydes protestationer, alene ville føre dommeren til gemytte, at efterdi sr. Niels Hansen Heyde ej noget har fremvist siden den kendelse af sættedommeren Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, langt mindre tilforn, hvorpå den exception kunne være grundet, det ej nogen birk til friherskabet Marselisborg skulle henhøre, altså ville han fastelig påstå, at denne protokol som i dag er indleveret, bliver antaget, og var herpå dommerens resolution begærende, og videre at måtte vorde tilstilet en genpart af hvis i dag passerer. Peder Hansen Heyde svarede på velb. hr baronen samt hans fuldmægtig Niels Hansen Heydes vegne, at de dennesinde aldeles var uberedt til at forelægge nogen bevisligheder, dog måtte mons Aalum ikke bære tvivl, at jo, både dokumenter, skøder og adkomster nok som på sine behørige steder i rette tide skal indkomme, såsom om denne, såvel som om flere disputer imellem hans høje excellence Gyldenløve og højvelb. hr baronen alt forhen ved kommission ved kommissarier er an?gjort, hvorfor han fastelig påtvivlede her af retten at ske anden resolution end som hans påstående omformeldes, ville og føre dommeren til eftertanke, han som af velb. sl friherreinden og hendes arvinger er en konstitueret dommer, af hvilke han årlig har oppebåret sin løn, Albret Aalum svarede på dette sr Peder Hansens grundige fundamente, det birkedommeren

fol 4b

af forrige ejer af Marselisborg haver såvel birkeskriveren nydt løn, kan vel ikke bidrage til nogen konsekvens, helst fordi hans høje excellence hr generaladmiralløjtnant Gyldenløve, siden friherskabet Marselisborg blev ham hjemfalden, har lønnet birkeskriveren, som han tilforn nydt haver af forrige ejere af Marselisborg, og videre agtede Albret Aalum at foreviste kvittering af birkedommeren Jørgen Nielsen at han på sit høje herskabs vegne og til ham har contribueret, og formedelst ingen reglement er forfattet over de betjente, som henhører til Marselisborg, har han ej nødig videre, ej videre at svare, andet end han refererede sig til sit forindførte og særdeles til sin indførte protestation, og for resten henstillede det til dommerens kendelse, som han i sin tid agter at ansvare.
Som denne materie først i dag uden ringeste bevisligheder uden alene en dom af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som kaldes interlocutori kendelse er bleven læst, men de mange invensioner og protestationer, som i dag af parterne på begge sider er forefalden ved jeg ikke så hastig at finde mig udi til nogen resolution - opsat 8 dage. Imidlertid forblev denne indleverede protokol under rettens gemme til i dag 8 dage.

Tirsdag 7 august 1708
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, navnlig Anders Leth, Anders Poulsen, Jens Nielsen, Morten Jensen, Jens Jensen Nørgaard, Søren Rasmussen og Mogens Loft alle af Ingerslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og var efter sin forrige begæring i dag 8 dage, til dommeren resolution begæredes. Herimod at svare mødte for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus, som foregav at ihvorvel han ? befrygtede den her i retten næstafvigte 31 juli af sr Albret Aalum fremlagte instrument, hvis navn kaldtes interlocutori dom skulle kunde komme højvelb. hr baron Rodsten til nogen hinder, al den stund han hans velbe? var og hans fuldmægtig sr Niels Hansen

fol 5a

herfor? sligt at anføre lovligen er blevet kaldet, så dog derpå frembyde Peder Hansen et hans kongl. maj. højlovligst ihukommelse kong Frederik den Tredje haver allernådigst udgiven skøde og adkomst på denne birkerettighed af dato april 7. april 1662 for Gabriel Marselis og hans efterkommende arvinger, hvilket han retten til nærmere oplysning og dens betjente til eftertanke, dennesinde alenest, begærede for retten måtte vorde læst, og som samme hans kongl. maj. skøde nu for retten allerunderdanigst blev læst, fremlagde Peder Hansen en rigtig kopi under højvelb. hr baronens fuldmægtig sr Niels Hansens hånd viderneret, hvilken han begærede om retten behagede den at confirere, og siden her udi akten at blive indført, og ham så igen derefter at tilstiles, formodede derhos birkedommeren den forhen gjorte protestation ville considerere, Albret Aalum svarede, at han havde ej videre dennesinde at forestille dommeren, men refererede sig til sin forhen gjorte protestation, og derefter var resolution begærende, hvorefter han tingsvidne agtede at tage beskrevet. Peder Hansen i lige måde begærede genpart af hvis udi denne sag passerer. Birkefogeden resolverede, at som ingen af parterne har givet noget kald og varsel her til tinget for denne procedure, tilmed skal samme sort. birkerettigheden angående tillige med andre poster alene være gjort anhængig til kgl. kommissariers kendelse .. at resolvere, enten hans høje excellence Gyldenløve eller højvelb. hr baronen birkerettigheden kan tilkomme. Foruden dette blev af hr baronens inspektør mons Niels Hansen Heyde en på hr baronens vegne igennemdragen, nummereret og forseglet tingbog her i retten indleveret og så accepteret og begyndt at skrive udi i dag 14 dage, så som den forrige tingbog var fuldskreven, og rettens betjente ikke turde understå sig at skrive på løst papir, således udi samme tingbog skal vorde indført begge parters og andre forekommende sager, indtil videre commisionens kendelse, da birkefogeden sig underdanigst skulle holde sig deres votum og kendelse efterrettelig, videre vidste han ikke dennesinde og resolvere, helst fordi i særdeleshed omrørte ting(bog) forhen var antaget og derudi begyndt at skrive,

fol 5b

som meldt er, tilmed ingen endnu tingbogen har været hos her i rettens administration udi min tid, end de som har været beskikket fra Stadsgaard, som nu kaldes Constantinsborg.
Derefter begge parter begærede tingsvidne, som meldt er.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på højædle og velb. hr baron Peder Rodstens vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Sørensen og Peder Rasmussen begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag lovlig havde hidkaldt Mads Sørensen og Rasmus Nielsen begge boende i Lemming, for vidne og synsvidne at påhøre angående tvende læs ved, som de på deres vogne skal være med betrevet, derefter tingsvidne agtes at forhverves, så og for dom derefter at lide. Efter kald og varsels afhjemling dernæst fremstillede Peder Hansen Heyde 2 synsmænd, nemlig Mogens Ovesen og Erich Pedersen, begge af Stautrup, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at de i går 14 dage synede og beså tvende læs træ, som stod på Constantinsborg på 2 vogne som tilhørte fornævnte Mads Sørensen og Rasmus Nielsen af Lemming, nemlig egetræ, der ikke var rodhugget, som var rådden i den ene side og kunne ikke tjene til andet end at bage ved. Dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Jens Pedersen af Lemming, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at nu på næstafvigte søndag aften 14 dage om natten blev han udkaldt af Peder Michelsen ladefoged på Constantinsborg med begæring han skulle komme til Niels Heyde, som var udenfor på gaden, og da vidnet udkom, spurgte Niels Hansen Heyde ham hvem de 2 vogne tilhørte, som stod med det omvundne træ på, som var fraspredt, hvortil han svarede, han vidste det ikke, og imidlertid blev bemeldte Mads Sørensen og Rasmus Nielsen udkaldt som blev tilspurgt om det ikke var deres vogne, hvortil de svarede ja, og sagde at de havde fået det i skoven, og sagde bemeldte 2 mænd til Niels Hansen samme tid, at de ikke selv havde hugget det, men berettede at ville have det at bage ved. Niels Rasmussen i Lemming vant ord efter andet udi lige svorne ed som Rasmus Pedersen før ham vundet havde. Peder Olufsen Smed vant udi lige svorne ed som fornævnte 2 mænd, og ydermere vant at han så den gang de kom kørendes til byen dermed og Mads Sørensen bød god aften til ham dengang de kørte ham forbi på gaden, de kom da kørende dermed på vognen...

fol 6a

... så og anden steds hen. Peder Michelsen ladefoged på Constantinsborg vant udi lige svorne ed som det første vidne, nemlig Jens Pedersen, før ham vundet havde. Sr Niels Hansen Heydes tjener, navnlig Søren Poulsen, vant ord efter andet som Peder Olufsen Smed før ham vundet havde. Mads Sørensen og Rasmus Nielsen mødte for retten og erbød sig at give deres korporlige ed, at de ej havde hugget det omvundne træ og ikke var huggen med deres minde eller redskab. Peder Hansen da tilspurgte fornævnte mænd, om de vidste nogen hjemmel til det omvundne træ, hvortil de svarede nej, hvorefter Peder Hansen Heyde på hr baronens vegne var tingsvidne begærende.

** No 20 24 sk. Vi Friderich den Tredje med Guds Nåde Danmarks og Norges, Venders og Gothers konge, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, gør alle vitterligt at eftersom vi nådigt har forundt os elskelige Gabriel Marselis, vores residerende commisarius udi Amsterdam, birkerettigheden til Viby birk, efter det brevs formelding, ham derpå af os nådigst givet og meddelt er, da har vi nu på hans underdanigste ansøgning og begæring nådigst forandret samme Viby birk og ting, således, at vi nådigst haver bevilliget og tilladt, så og hermed bevilliger og tillader, at Viby birks rettighed skal for ham og hans arvinger extendere sig over Ning herred, såvidt som ikke nogen adelsperson er bevilliget birkefrihed og rettighed til over sit gods og sine bønder og tjenere, der i herredet beliggende, og Viby birketing derfor at transporteres ? udi Ning herred, og der indrettes, hvor det belejligt for samme herreds indbyggere falde kan, som ikke alle tilforn er tilladt eller anseende under nogen særadelig birketing at stande og svare, hvilke foreskrevne herreds indbyggere skulle til samme birketing, som til deres rette værneting, herefter svare, og der lide, nyde og undgælde, hvis lov og ret medføre, og ville vi at Viby birk derfor herefter skulle kaldes Havreballegårds birk, og skal bemeldte Gabriel Marselis og hans arvinger på foreskrevne Havreballegårds birk, som hermed stiftes, nyde al den frihed med birkefoged at sætte og al anden herlighed, med lige frihed som han og hans arvinger, Viby birk af os nådigst skødet og bebrevet er, uden nogen hinder,

fol 6b

forfang, ham eller hans arvinger, eller på samme hans gods mod hans eller deres minde posiderer, her imod, eftersom foreskrevet står, at hindre eller nogen forfang at gøre under vor hyldest og nåde givet på vores kongl. residens udi København d. 7 april ao 1662 under vort kongl. signet, Frederik LS. Dette at være rigtig kopi efter originalen testerer Niels Hansen Heyde.

Tirsdag 14 august 1708
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, navnlig Anders Leth, Anders Poulsen, Jens Jensen Nørgaard, Morten Jensen, Jens Nielsen, Rasmus Michelsen og Mogens Loft alle af Ingerslev og Christen Ottesen af Skåde.

** På kongl. majestæts regimentsskriver Christian Gyberg ved sin tjener sr Rasmus Randlev af Skanderborg Ladegård fremstillede 2 varselspersoner, navnlig Jens Sørensen og Peder Sørensen begge af Blegind, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de i dag 8 dage kald og varsel gav samtlige Ravnholt bys, Tiset, Hedegård og Battrup gårdes beboere, så mange som lod og del i marken haver, for at møde her for retten i dag, samt i dag 8, 14 dage og 3, 4 og 5 uger, klage, sigtelse og vidner at anhøre og spørgsmål tilsvare, angående 1. et gammelt tingsvidne som skal indeholde, at bækken som fra Styvelsmose og Testrup mark udløber til Aldrup mølleå på den nordre, samt kirkemarken og den anden søndre mark med Linfaldet og videre på den søndre side 2. forannævnte tingsvidne at fremlægge eller forklare, hvor dette af blevet, 3. hvor samme ommeldte bæk i forrige tider fra Ravnholt til Aldrup mølleå har løben, og for nogen tid skal have udslagen, 4. at bevise trolig som forbemeldte er skel, 5. Michel Jensen og Laurs Fogh i bemeldte Ravnholdt, angående det hø, som for Linfaldets agerender der tilhører rytterkarle i Tiset skal have borttaget, 6. stævnet samtlige forbenævnte gårde angående den rytterbonde Peder Danielsen i skoven? vidne for borttagen hø ved hans egne agerender med videre forbemeldte poster betræffende, 7. stævnet forbemeldte grander?, der

fol 7a

af så mange som sagsøger forlanger, ved ed efter loven at vidne og forklarer alt hvis som dem om forberørte poster kan være vidende, endog anmeldt dette varsel for højædle og velb. hr baron Rodstens fuldmægtig på Constantinsborg, hans velædle højærværdighed biskoppen i Århus, og hr Berent Suhr i Viby, om noget hertil behager at svare. Og endelig til i dag hidkaldet Knud Michelsen, Rasmus Pedersen hos faderen Peder Poulsen, Rasmus Olufsen og hustru og Thomas Erichsen alle af Ravnholt, Michel Svendsen i Tiset og Morten Thomasen ibd, Jens Nielsen hos faderen i Hedegård, samtlige deres vidne i forbemeldte poster efter loven at aflægge, og talte de på Constantinsborg med inspektør sr Niels Hansen Heydes tjenestepige og med en af bispens tjenere, item med hr Berent Suhrs kæreste og de øvrige en del dem selv, andre deres hustru, tjenestefolk, børn og husbonder - hvornæst bemeldte Rasmus Randlev fremæskede vidnespersoner Da Rasmus Olufsen i Ravnholt for retten fremstod og ved ed med oprakte fingre efter loven bekræftede sin sandhed i sagen at ville udsige. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus for retten fremkom på de indstævnedes vegne og protesterede imod kald og varsel, særdeles på hans højærværdighed biskop dr Johan Brams vegne, som er stævnet herind med 8 dages varsel vidnesbyrd at påhøre angående foromtvistede ejendomssag, i hvorvel han efter loven, som en uden birkets beboer burde at have haft 14 dages kald og varsel, førend noget vidne blev ført imod ham og vedkommende, og så længe mons Randlev ikke beviser sligt at være sket, eller omgået efter loven, formodede Anders Bro, ingen vidner af dommeren blev antaget. Randlev mente, at eftersom sr Bro fra rettens begyndelse har været nærværende, tilladt vidners fremstillelse, og ikke med denne sin protest er fremkommen straks varslets afhjemling, hvoraf lettest må sluttes, ham sagen intet vedkom, særdeles på hans velædle højærværdighed bispkoppens vegne, helst på sagen af de indciteredes vegne fremlægger nogen fuldmagt eller tilladelse samme sag at påtale, så efterdi varsels ?

fol 7b

Endnu forklarer dem fra biskoppen at være med antagede besvaret, samme varsel som det formelder, at ville tilstå formente Randlev Bros procedurer uagtet at blive, såsom enhver ret skønnede vel findes varslets lovlighed, og derpå Randlev tilspurgte vidnet først om der bymænd findes, eller tilforn har været et gammelt tingsvidne, som indeholdt, at den bæk, som udløber af Styvelsmose ved Testrup mark strækkende sig i vester igennem Ravnholt mark og ned til Aldrup mølleå er skel imellem Ravnholt skov og Lykken på den nordre, og andre byens marker på den søndre side. Andre som mons Randlev indvender som stævnemålet i sig er stridende imod loven efter hans første påstand, for det andet så måtte Anders Bro fornemme af mons Randlev ville indsnige sig med spørgsmål til vidnesbyrdene førend de af retten og dommeren blev tilladt at aflægge deres vidne og til spørgsmål at svare, og i det øvrige refererede Anders Bro sig til sit forrige og var rettens kendelse begærende. Randlev som tilforn begærede dommerens bifald, at sr Bro bør producere fuldmagt fra vedkommende i sagen på det der kunne vides, om det var deres vilje han sit her udi sagen indviklende snak skulle fremføre, og sagsøgers fremgang hindre, over alt kan vidnerne vel ikke nægtes, såvidt de ikke biskoppen anrører. Anders Bro agtede ufornøden at besvare mons Randlevs snakketøj uden alenest han refererer sig til loven, som siger ingen vidnesbyrder imod nogen uden herredets eller birkets boere må føres efter 8 dages kald og varsel, men bør gives 14 dages kald og varsel, såfremt for gyldig skal anses. Randlev til overflod ville for at skærpe hans forrige påstand forestillet dommerens påbydende, at på landet må ingen prokurator bruges, item forordningen af 4 marts 1690, som påbyder prokurator at gøre pås?tand på sagens rigtighed, og som sr Bro

fol 8a

gør profession af prokuratorembedet, syntes hans påstand billig som til dommeren henstiltes. Og nu fremstod for retten Michel Jensen og Laurs Andersen begge boende i Ravnholt som ved håndstrækning gav ham fuld magt at svare og tale hvis som lov og ret medfører udi denne sag, hvad sig Randlevs de øvrige poster erlanger, da når han med fuldmagt indkommer på vedkommendes vegne, ville Bro sig da resolvere at fremvise hvad ordre han har til at gå i rette i denne såvel som i andre sager. Randlev tilspurgte de sig fremstillevde mænd af Ravnholt, om de for videre end deres egne personers betræffende medindførte deres tilståelse befuldmægtiger Anders Bro, hvortil de svarede nej, ej videre end dem selv vedkommer. Thi refererede Randlev sig til sit forrige og mente, mons Bro ej kan forbyde regimentsskriveren ved sine tjenere at lade sager på rytterbønders vegne uden fuldmagt udføre, siden loven holder det tilladeligt, mens ikke Bro uden medforberørte omstændigheder, Anders Bro ville formode på de indstævnede 2 mænds vegne, tillige de andre ville formode han af regimentsskriverens tjener såvel som af retten blev tilladt at indføre godtfolks sager. Videre agtede Bro ufornøden til mons Randlevs indførte at svare, men refererede sig til sine forhen gjorte protestationer. Som begge parter har efter lang og vidtløftig proposition begæret min kendelse, dette kald og varsel angående, da som varselsmændene selv har tilstået, at velædle og højærværdige hr biskoppen dr Johan Bram, ikkun har fået 8 dages kald og varsel for vidnesførelse som æsket i dag, hvilket direkte er imod lovens klare ord, såsom hr biskoppen er uden birket bosiddende og i stedet for de 8 dages varsel burde at have nydt 14 dages varsel efter hans kgl majestæts allernådigste lov, hvorfor ej turde understås at tage vidnerne i forhør, før nærmere og lovligere kald og varsel derfor til ved loven bliver givet etc.

fol 8b

** På hans høje excellence Gyldenløves forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, nemlig Peder Nielsen True og Jens Jensen begge af True, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de i dag 14 dage her hid til tinget i dag stævnede og varsel gav Mundelstrup bymænd navnlig Jens Laursen, Laurs Rasmussen, Christen Laursen, Peder Christensen, Jens Christensen og Enevold Nielsen alle sammesteds for synsmænds opkrævelse at anhøre, og for at være på åstedet synet at bivåne, som bliver foretaget d 16 august, deres forretning at afhjemle d 21 dito næstefter samt hvis andre vidner at påhøre, som i sagen kan føres, og spørgsmål at tilsvare, og derefter dom at lide angående det, de formenende ulovlig skal have afslagen og bortført en del græs de Yderup mænd tilhørende, udi en mose imellem Yderup og Mundelstrup marker. Endelig for processens skyld til samme tid og sted stævnes sr Johan Arentsen til Lyngbygård, om han noget hertil eller imod kan have at svare, og talte kaldsmændene på Lyngbygård med Johan Arentsens søn, og på de andre steder med en del mændene selv, en del deres hustruer og folk. I lige måde fremstillede 2 andre kaldsmænd, navnlig Jens Pedersen Bonde og Rasmus Frandsen begge af Lisbjerg, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage her hid til tinget i dag har hidkaldt velædle og velbyrdige hr landsdommer Thøger Reinberg til Ristrup, så og kgl majestæts regimentsskriver sr Rasmus Holmer i Dallerup til fornævnte tider og steder at møde, om de dertil eller imod ville have at svare. Og talte de med landsdommer Reinberg og med regimentsskriverens fuldmægtig Rasmus Winther. Dernæst begærede Peder Bonde på forvalterens vegne, at ham af retten måtte udmeldes otte uvildige dannemænd samme syn

fol 9a

at forrette, hvortil blev udmeldt Peder Pedersen Winther, gl Christen Laursen, begge af Grundfør, Jens Nielsen af Hasle, Laurs Nielsen, Niels Erichsen ibd, Frands Madsen, Niels Pedersen Loft og Søren Pedersen alle af Brabrand, hvilke otte mænd samme forretning til de begærede tider efter kald og varsels indhold haver at forrette, og fra dem at give beskrevet således som de ved deres korporlige ed for retten i dag 8 dage agter at tilstå, hvorefter til samme tid tingsvidne agtes at tage beskrevet.

** For retten fremkom høj- og velb. hr baron Christian Gyldencrones fuldmægtig sr Hans Holms på Wilhelmsborg, som fremstillede 2 kaldsmænd navnlig Jens Rasmussen i Pøel og Laurs Rasmussen af Skåbling, hvilke ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de i dag 14 dage har hidstævnet Oluf Michelsen og Rasmus Olufsen i Ravnholt, samt Rasmus Rasmussen i Tiset til i dag her at møde, deres sandhed at vidne, samt spørgsmål at tilsvare angående hvad dem er bevidst om det kvæg, som Michel Michelsen forrige rytterbonde i Tiset til hans svoger med fri vilje og minde har afhændet, samt hvis videre denne sag angår. Ved lige kald og varsel stævnede de også fornævnte Michel Michelsen tjenende i Aldrup mølle, Morten Toning og Michel Svendsen i Tiset for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare samme sag angående. I lige måde for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare indstævnet med lige kald og varsel, Iver Knudsen og Niels Michelsen i Blegind, endnu ommeldte de samme kald og varsel for rytterbonden Peder Danielsen i Tiset, såvel for kgl majestæts regimentsskriver sr Gyberg i Skanderborg Ladegård at anhøre, hvis videre i denne sag, hr regimentsskrivers fuldmægtig sr Rasmus Randlev til gensvar herimod meldte, og fremlagde et tingsvidne af Hads herredsting d 21 maj næst forløben udstedt, som han for retten begærede læst og påskrevet, der og agtes indføres

fol 9b

hvorved bevises, at Rasmus Rasmussen i Tiset forhen i denne sag har vundet, og derfor efter loven bør stævnes for vidnesbyrd at påhøre, for det andet, fremlagde et tingsvidne af Hjelmslev herredsting d 16 juli sidst udstedt og dermed beviste, Niels Rasmussen i Blegind forhen i sagen vundet har og ej herimod efter loven er stævnet. Derforuden som dette indførte varsel ikke direkte efter loven, sagen hvorfor stævnes, b?, men alene mentioneres om en ko og en kvie og ej enten det skal være på ene eller anden måde med omgået, så formeldte Randlev nye og lovligere stævnemål førend noget videre derefter her for retten admiteres, hvilket tingsvidne for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Hans Holm dertil svarede, at hvad sig Rasmus Rasmussen i Tiset angår, sv. m. til Hads-Ning herredsting forhen har vidnet, skal befindes i forhen indførte kald og varsel at være lovligt stævnet, for videre vidne og oplysning at give i sagen, om det af Michel Michelsen i Tiset til Rasmus Jensen overdragne kvæg, for det andet ville mons Randlev behage at læse det indførte kald og varsel i andre sine påstående poster efter skal uforbigængelig lovlig stævnemål formenes, hvad det 3. udi retten producerede tingsvidne udstedt af Hjelmslev herredsting d 16 juli sidstafvigte angår, så formener, at derved meget stiltiende er afgået, idet ingen af de sagen vedkommende, som derimod at svare burde være stævnet, ganske ingen kald og varsel har fået, såsom enten Michel Michelsens svoger Rasmus Jensen hans høje herskab eller nogen på deres vegne, hvorfor ikke alene formodes samme tingsvidne at være af ingen kraft, mindre det kan hjemvise denne sag til nyt stævnemål, da heller nogen af mons Randlevs påstående begærende der for synsvidne at stedes til forhør. Randlev endnu replicerede, at han vel har observeret indførte varsels svaghed, som han derom til erindring fremførte

fol 10a

protestations punkter, som formentes at vorde considereret, thi dette er ikke Rasmus Rasmussen af Tiset hans rette forum, og derfor ej kan hiddrages, men haver til sit værneting aflagt sit vidne, hvorfor loven påbyder stævnemål til ham, når kontravidner som disse på hen sigter skal føres, resten af mons Holms indførte tillader tidens korthed som Randlev nødig ville formindske ikke at bestå, uden alene at varslet, som meldt er, ikke mentionerer sagen, hvorfor stævnes. Hans Holm hertil svarede, at ved hans indstævnede vidners afhørelse klarlig skal formenes ikke strider imod Rasmus Rasmussens, mens begge tjener til sagens oplysning, og derfor mons Randlevs vidtløftige protestationer uagtet at svare, formoder endnu som tilforn vidnerne til forhør, hvorpå for retten fremstod vidnesbyrd, nemlig Rasmus Olufsen af Ravnholt, som vant med oprakte fingre efter loven, at engang i foråret udi næstafvigte havresæd, kom Jens Rasmussen af Testrup til ham udi hans hus og begærede, at han ville gå med ham til Michel Michelsen i Tiset, hvilket og skete. Da de kom derhen, spurgte Jens Rasmussen Michel Michelsen ad, i Jens Rasmussen og hans søn Rasmus Jensens nærværelse, om han ikke var bemeldte Jens Rasmussen og hans søn Rasmus Jensen nogen penge skyldig, og om han ville betale dem, hvortil han svarede jo, han ville betale dem, og forklarede vidnet, at Michel Michelsen samme tid lå syg på sin seng, og havde været syg en otte eller 14 dage. Videre vidste han ikke. Oluf Michelsen i Ravnholt vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at omvundne tid fulgtes han med fornævnte Rasmus Olufsen efter Jens Rasmussens begæring op til Tiset at høre på det hans svoger, navnlig Michel Michelsen, var hans søn Rasmus en gæld skyldig, men heller den var stor eller liden blev ikke omtalt. Den gang, de kom op til Michel Michelsen hørte han, at Rasmus Jensen begærede noget kvæg af Michel Michelsen i betaling for det, han var ham skyldig,

fol 10b

ej hørte Michel Michelsen gav nogen svar til nogen ting, og ej på spørgsmål vidste noget at svare, undtagen at Michel Michelsen samme tid havde været syg i 14 dage og samme tid lå på sin seng. Fornævnte Michel Michelsens kone Maren Jensdatter i Ravnholt vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at nu først i afvigte havresæd var hendes fader og broder i hendes mands hus, og sammetid tilbød hendes broder Rasmus Jensen at ville forstrække hendes mand med noget sædekorn, men da han intet ville have det begærede Rasmus Jensen, at han ham da ville betale ham noget af det meget han var ham skyldig, hvortil Michel Michelsen svarede ja, han med en god vilje ville betale det, og måtte hellere tage noget af fæmonet i betaling, hvorpå han bekom en rødhjelmet ko og en blakket kvie, som tilforn var Rasmus Jensen for lånte penge pantsat, videre kvæg fik han ikke, og samme 2 nød førte hun over til hendes fader Jens Rasmussen i Testrup. Randlev tilspurgte vidnet, om han ikke samme dag var i hendes mands gård i Tiset, hvortil hun svarede, hun så nok en person kørte derfra dengang hun kom fra Testrup, som de sagde for hende da hun kom ind i huset, skulle været Rasmus Randlev. Spørgsmål: hvem der lånte de penge af hendes broder, der til svarede (hun), det gjorde hun, og hendes broder leverede dem til hendes mand, som straks blev leveret til regimentsskriveren for skatter og andet, mens hun var ikke hos, men hendes fader fulgte med ham derhen og tilbage igen, og imidlertid var hun hjemme. Videre forklarede på spørgsmål at hendes mand førhen havde pantsat hendes broder for lånte penge ved skt Mikkelsdags tider en hest og en stud, som hendes mand siden solgte, uden Rasmus Jensens vilje, derfor skal have pantsat ham en ko og en kvie, men forklarer det ej at have hørt eller hos været, men hendes mand haver sagt det, og ved ikke enten at hendes fader eller broder af hendes mand blev ?? om indførte ko og kvie.

fol 11a

Jens Rasmussen i Testrup vant med oprakte fingre og ed efter loven, efter tilspørgelse af Hans Holm, om han ikke var i Tiset foromvundne tid og hørte, at hans søn æskede betaling af Michel Michelsen for hvis, han var ham skyldig, og hørte hvad ham af Michel Michelsen derpå blev svaret. Svarede jo, han var der, og hørte at Michel Michelsen svarede Rasmus Jensen, og tilsagde ham, at måtte tage i betaling af hvis han havde i hans bo, såsom han havde ingen rede penge, og stod Michel Michelsen selv hos, da Rasmus Jensen bekom de tvende omvundne høveder, og gav hans samtykke til at han gerne måtte dem tage i betaling for noget, såvidt det sig kunne strække, og forklarede at fornævnte Rasmus Olufsen og Oluf Michelsen af Ravnholt samt Rasmus Rasmussen af Tiset var samme dag efter vidnets begæring i hans og hans søns nærværelse udi bemeldte Michel Michelsens gård, men kunne ej erindre, om de var der så længe som de andre, og imidlertid accorten skete var bemeldte 3 mænd overværende, og om Michel Michelsen lå den gang han kom fra Ravnholt ?, vidste han ikke, men vel at han var syg, hvorpå Michel Michelsens kone og dreng førte det omvundne kvæg til Testrup til fornævnte vidne Jens Rasmussen, hvorefter Hans Holm var tingsvidne begærende og Rasmus Randlev genpart.

** Christian Jensen i Torrild herredsfoged i Hads-Ning herred og Jørgen Kofoed i Hedemølle, herredsskriver ibd gør vitterligt, at år efter Christi byrd 1708 mandagen d 21 maj på fornævnte ting var skikket mons Rasmus Randlev på kongl. majestæts regimentsskriver ædle sr Christian Knudsen Gyberg i Skanderborg

fol 11b

Ladegård hans vegne, som lovligt æskede og fik et fuldt tingsvidne af otte lovfaste dannemænd, som er Rasmus Andersen i Fille?rup, Søren Rasmussen i Ondrup, Jørgen Espensen ibd, Frands Knudsen i Fillerup, Mads Laursen i Trustrup, Jens Erichsen i Fillerup, Poul Sørensen og Christen Pedersen ibd. Disse foreskrevne otte mænd vant og kundgjorde, at de samtlige så og hørte samme dag på fornævnte ting, for retten fremstillede forbemeldte Randlevs 2 kaldsmænd, nemlig Niels Rasmussen og Anders Nielsen, begge af Bering, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i lørdags 14 dage til hus og bopæl lovligt kald og varsel gav Jens Rasmussen husmand i Testrup og hans søn Rasmus Jensen forrider eller kudsk på Wilhelmsborg, for at møde her for retten i dag, vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare angående deres forhold næste mandag tilforn, udi kgl majestæts ryttergård i Tiset, der af Michel Michelsen og Morten Thomasen bebos, samt hvad de derfra uden lovlig adgang skal have bortført, endvidere samme sag betræffende, item hidkaldt Rasmus Rasmussen af Tiset og Oluf Michelsen af Ravnholt for deres sandhed her at vidne, og forbemeldte Michel Michelsen af Tiset med hans hustru alt foreskrevne at anhøre og spørgsmål besvare, om noget imod dem udi denne sag passere kan, og talte de med Jens Rasmussens hustru, og Rasmus Jensen selv på Wilhelmsborg, og Michel Michelsens hustru. Hernæst for retten fremstod Rasmus Rasmussen af Tiset, som vant ved ed og oprakte fingre efter loven, at i dag tre uger blev han indsendt udi bemeldte rytterbonde Michel Michelsens gård, og da begærede omrørte Rasmus Jensen, at han tillige med Oluf Michelsen af Ravnholt, som var nærværende, at han ville vurdere noget kvæg og andet til betaling for nogle penge, som ommeldte Michel Michelsen til berørte Rasmus Jensen skulle skyldig være, hvor de da vurderede en rød ko for 6 sdlr, en blakket kvie i andet år for 2 rdl 2 mk, to væddere? for 1 rdl 2 mk, en so og tre grise for 5 mk, en træseng i stuen for 2 rdl, hvoraf samme dag fra stedet bortkom bemeldte ko og kvie, da manden Michel Michelsen lå, og nogen tid tilforn havde ligget syg ved sengen. Michel Michelsen af Pedholt tilspurgte vidnet, om han var vidende, at Michel Michelsens gods? var skreven til degnen? eller ikke, hvortil han svarede, det vidste han ikke. Randlev tilspurgte vidnet, om ikke Rasmus Jensen alt for? og anskrev sig at ville tilegne, hvor han svarede ? lod det således taxere for deraf at gøre sig betalt, for hvis han sagde Michel Michelsen at være ham skyldig, for det andet om Rasmus Jensen havde eller fremviste

fol 12a

nogen dom for sin fordring, svarede nej, item at hverken herredsfoged eller andre rettens midler hos var, hvortil han svarede nej. Endnu tilspurgt om Michel Michelsen med Rasmus Jensen accorderede om samme varer, hvortil han svarede, at disse 2 derom gjorde ingen accord, mens mændene vurderede, som meldt er, nok tilspurgt om Michel Michelsen mere kvæg havde tilbage, hvortil han svarede, der var tilbage en sort ko og et lidet ungnød, dog det bortkommende af bedre værdi end det tilbageblevne. Oluf Michelsen af Ravnholt blev af Randlev fremæsket sin sandhed at aflægge, da han her for retten selv svarede, han til dette ting ikke ville vidne, hvorefter fornævnte Rasmus Randlev var tingsvidne begærende, og at således for retten for os og otte mænd passerede, vidner vi under vores forsegling. Actum ut supra LS

** Jørgen Pedersen slotsfoged på Skanderborg slot og herredsfoged i Hjelmslev herred, Skanderup og Ry birker, Johan Hagensen af Ry mølle, tingskriver, gør vitterligt at år efter Christi byrd 1708 mandagen d 16 juli på fornævnte herreds og birkers ting, kgl majestæts regimentsskriver sr Christian Knudsen Gyberg ved hans fuldmægtig Rasmus Randlev lydeligt for retten lod æske og fik et fuldt tingsvidne af 8 dannemænd, som er Laurs Rasmussen i Skanderborg, Frands Madsen i Hårby, Anders Madsen ibd, Knud Nielsen i Bjedstrup, Erich Nielsen i Hemstok, Rasmus Labing i Hørning, Jens Nielsen i Jeksen og Poul Pedersen, Hørning, hvilke alle vunde, at de så og hørte samme dag på fornævnte ting bemeldte Rasmus Randlev mødte for retten og forklarede med lovligt kald og varsel, at have til i dag for retten at møde ladet hidkalde Michel Michelsen og hans fader Michel Svendsen af Tiset for at forklare om den fra ryttergården i Tiset bortblevne ko og kvie, samt dets tilbagekomst til gården igen, og derom vidner at anhøre og spørgsmål at besvare, og som en af varselsmændene formedelst svaghed ikke er kunnet møde eller til afhjemling brugt, tilstod Michel Michelsen og Michel Svendsen nu her for retten dette kald og varsel, hvornæst bemeldte Michel Michelsen som samme ryttergård i Tiset forhen beboede, forklarede at da han for nogen tid siden var syg og sengeliggende, borte fra gården en rødhjelmet ko og en blakket kvie, som han tillige med sin fader Michel Svendsen hentede, da de fandt det i Testrup mark igen tilbagetog og udi ryttergården som Peder Danielsen nu bebor leverede, hvor

fol 12b

det og er hørende, eftersom det imod hans vilje udi hans svaghed bortkom. Michel Svendsen tilstod og her for retten, at han med sin søn Michel Michelsen fundet samme ko og kvie på Testrup mark, og dem med sønnen til ryttergården i Tiset henført, og der som meldt er leveret, hvilket skete efter Michel Michelsen af sin svaghed var opkommen, hvornæst fremstod Morten Thomasen af Tiset, som ved ed med opholdne fingre efter loven vant, at i dag 8 dage hørte han i Skanderborg Ladegård, at ommeldte Michel Michelsen tilstod, at den ommeldte ko og kvie var imod hans vilje udi hans svaghed, da han samme gård udi Tiset beboede, bortkommet, som han efter svaghedens ende opsøgte, fandt det på Testrup mark og igen til samme ryttergård, der nu af Peder Danielsen bebos, leverede, hvor de og med rette er tilhørende, er og vidende at samme ko og kvie forhen, før det blev borte, var ved gården og den tilhørte. Endnu for retten fremstod Niels Rasmussen og Iver Knudsen begge af Blegind, som ved ed med opholdne fingre efter loven vant, at næstforleden onsdag 4 uger var de i Tiset, hvor de da hørte, at indførte Michel Michelsen bekendte, at der tilforn var bortkommen, og han tillige med sin fader havde ført til stedet igen, omvundne ko og kvie, og var det samme som tilforn var bortkommen er gården tilhørende, hvorefter Randlev begærede tingsvidne beskrevet, til vitterlighed under forsegling, datum ut supra LS Læst for retten på Wilhelmsborg birketing mandag d 23 juli 1708, Frands Pedersen.

Tirsdag 21 august 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jensen Nørgaard, Jens Nielsen, Morten Jensen, Anders Poulsen, Rasmus Thomasen, Søren Rasmussen alle af Ingerslev, Rasmus Jensen Amdi af Viby og Christen Ottesen af Skåde.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde af Lisbjerg, og lod oplæse et kald og varselsafhjemling i dag 8 dage næstafvigte indført angående i særdeleshed vidners førelse. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Rasmus Pedersen i Lading, som vant ved ed efter loven, imidlertid han tjente Jens Sørensen i Yderup,

fol 13a

da havde han været med og slaget på den engbund, som kaldes Klintebergs mose, som nu omtvistes, på Yderup mark over til en sig norden i Ellbuskoven, som gør skel imellem fornævnte Yderup og Mundelstrup marker, og det kunne han mindes i 14 år, og selv havde været med sin madfader Jens Sørensen at slå der i 6 år. Videre vidste han ikke. Rasmus Rasmussen af Brabrand vant med oprakte fingre ved ed efter loven at kunne mindes i 11 år, imidlertid han tjente Søren Nielsen i fornævnte Yderup, da havde omvundne sig været holdt for skel imellem bemeldte marker, og havde været med og slagen der i to år. Søren Andersen af True vant udi lige svorne ed efter loven, at han kan mindes i 13 år, da har der været slaget efter det omvundne skel af Yderup mænd. Jens Christensen af True vant i 20 år, og imidlertid har han boet i Yderup i seks år og været med og slaget det omtvistede ejendom. Dernæst tilspurgte Peder Jensen Bonde vidnesbyrdene om det kobbel sten, som sidder udi fornævnte sig imellem True, Yderup og Mundelstrup marker ikke jo i deres tid har været holdt for rette skel imellem samme marker, hvortil Rasmus Andersen og Rasmus Rasmussen begge svarede jo, så og på spørgsmål svarede at de skelstenen, som sidder vesten for i samme sig har og været holdt for rette skelsten. Dernæst fremstod synsmænd, nemlig Peder Pedersen Winther i Grundfør, gl Christen Laursen ibd, Jens Nielsen af Hasle, Laurs Nielsen og Niels Erichsen ibd, Espen Madsen i Brabrand, Niels Pedersen Loft og Søren Pedersen ibd, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at de d 16 august sidstafvigte, efter at de her af retten var udmeldt næstforløbne 14 dito, været udi en mose på Yderup mark og synet efterskrevne skelsten imellem Yderup og Mundelstrup marker, som dem af Yderup mænd blev forevist, og det udi den største del af Mundelstrup mænds nærværelse som følger; først udi den ø?stre ende af Klintberg, som dem blev forevist, et kobbel trebundne sten, som skal være trende markers skel imellem Yderup, True og Mundelstrup, som de Yderup mænd og den største del af Mundelstrup

fol 13b

kendte for rette skel, for det andet, udi vestre marken? blev forevist, et kobbel trebundne sten udi en sig, som dem syntes også at være rette skel imellem Yderup og Mundelstrup marker. Imellem fornævnte tvende stenbomme befandt sig, at de Mundelstrup mænd havde ladet afslå og bortføre en del græs eller hø, efter forevisning af de Yderup mænd, som befandtes at være i længden fra det østre og til det vestre stenbom et antal favne og i bredden midtover fra Mundelstrup mark og ind på Yderup mark, fra en sig kaldes Wintersigen? og ............ en gammel egepæl, som Yderup og Mundelstrup bymænd vedkendtes at være rette skel, trende markskel imellem Yderup, Borum og Mundelstrup marker, hvorpå de tilspurgte samtlige de Mundelstrup bymænd, som til stede var, om de vidste andre skel at forevise end dem, som dem nu allerede er forevist, hvortil de svarede nej, hvilke fornævnte sten og pæle er agtede for fuldkomne skel imellem Yderup og Mundelstrup marker, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende, så og efter afhjemlede varsel udi bemeldte sag foregav Peder Bonde at med irettesættelsen skulle så følge i dag 14 dage. Søren Wærum af Tilst mødte på sr Johannes Arentsens vegne, såvel de Mundelstrup mænds og begærede genpart.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dag hans første ting han lyste efter 1 brun hoppe, 10 år, som har nogle hvide hår om bagfødderne ved hovene og nogle få hvide hår i panden, som blev ham ulovligt frakommen med tøjr og alt på Lisbjerg mark?, hvor hun stod i tøjr på næstafvigte søndag aften og om morgenen var rent borte.

Tirsdag 28 august 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus? Nielsen, Morten Jensen, Anders Poulsen, Rasmus Michelsen, Jens Jensen Nørgaard af Ingerslev, Rasmus Jensen ?

fol 14a

og Christen Ottesen af Skåde.

** På højædle og velb. hr baron Peder Rodstens vegne fremkom for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus, som fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Jens Mortensen og Hans Hansen begge af Ingerslev, som afhjemlede med opholdne fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav samtlige hr baronens bønder og tjenere i Tiset sogn, samt ved Wilhelmsborg og ved Rasmus Sørensens bopæl i Slet, angående restans af landgilde og lånekorn med videre, og talte med en del af mændene selv, en del deres hustruer og folk, og på Wilhelmsborg med skriverdrengen der på gården, såvel og i Slet med Rasmus Sørensens kone, som lovede at tilstå dem kald og varsel. Jens Pedersen af Lemming og Clemen Mortensen af Stautrup afhjemlede ved ed efter ligeledes med 14 dages kald og varsel at have hidkaldt samtlige hr baronens bønder og tjenere i Kolt og Ormslev sogne, item Just Jensen og Niels Mortensen Bundgård i Holme, samtlige for dom at lide, som meldt er. Baltzer Hansen i Grundfør og Niels Rasmussen af Spørring stævnede i Grundfør og Spørring samt ved Frisenborg for resterende kirkekorn af Søften kirke, og talte med Coster? Andersens tjener på Frisenborg. Jens Poulsen i Herst og Peder Rasmussen af Trige stævnede med 14 dages varsel i Trige, Herst, Søften og Ølsted, så og ved Kærbygård samt og udi Elev kirkeværge Jens Hjulmand for rester kirkekorn? af Elev og Trige kirker. Søren Rasmussen og Espen Madsen begge af Brabrand stævnede med 8 dages varsel i Brabrand, Harlev, Skejby og Vejlby samtlige for dom at lide angående alt hvis de til højbemeldte hr baron Rodsten skyldig bliver af kgl skatter, landgilde og lånekorn mv. Efter kald og varselsafhjemling dernæst foregav Peder Hansen Heyde, at efterdi ingen af de indstævnede i dag er mødt, uden alene Søren Nielsen af Brabrand og Michel Rasmussen af (mlg) såvel og Peder Rasmussen Stær af Herst, så begærer han dommeren ville behage at opsætte sagen i 14 dage til hvilken tid restansen da skal vorde i rette lagt, og de indstævnede sammetids forelagt til samme tid at møde, som varselsmændene i dag har afhjemlet det

fol 14b

kald og varsel som foremeldt, så efter begæring opholdes med restansens examen til i dag 14 dage, såsom restanterne ej nu i dag af sine årsager er ved hånden, til hvilken tid de vedkommende som er indstævnet ville møde, restansen at anhøre, og imidlertid i dag afhjemlede varsel at anses for gyldigt. Opsat i 14 dage.

Tirsdag 4 september 1708
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Leth, Jens Nielsen, Anders Poulsen, Morten Jensen, Jens Jensen af Viby og Christen Ottesen af Skåde.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og begærede, at den sag kontra de Mundelstrup mænd endnu måtte opstå i 8 dage, til hvilken tid han belovede sin irettesættelse efter førte vidnesbyrd at skulle påfølge, og som ingen efter 3 gange påråbelse mødte noget herimod at foregive, så hviler efter begæring med irettesættelse og gensvar til i dag 14 dage.

** Sr Rasmus Andreasen Holst priviligeret instrumentist i Århus fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive en rettens udstedt stævning under dato 18 august 1708, som for retten læst og påskrevet blev og i akten skal vorde indført. Efter dets formelding dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Petter Haans og Andreas Simonsen begge instrumentistens tjenere i Århus, som i retten indgav og den ene selv her for retten oplæste deres skriftlige vidne, hvorpå de gjorde deres korporlige ed efter loven, hvor det den anden i lige måde tilstod, hvorefter Rasmus Andreasen Holst var tingsvidne begærende. Og blev 3 gange lydeligt påråbt de indstævnede, om nogen var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom.

** No 18 6 skl. Jørgen Nielsen anbetroede dommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, det for mig har berettet instrumentist Rasmus Holst udi Århus etc hvorledes uforbigængelig højlig skal være beføjet at have tiltale til Eder Peder Troelsen boende i Kankbølle

fol 15a

her med og sin tjener? imod de ham allernådigst givne privilegier ej alene skal have forment hans udskikkede folk med musik at betjene det bryllup, som næstforløben søndag d 12 august holdtes i Eders bondegård i fornævnte Kankbølle, men end og på Eders eget ansvar skal have tilladt en person, navnlig Anders Gryder, soldat under velb. hr kaptajn Otte Lützow hans kompagni, fornævnte bryllup med fiolspil at betjene, hvorom for vidnesbyrd at anhøre og til spørgsmål at svare med hvis videre i sagen forefalde kan, stævnes Eder fornævnte Peder Troelsen i Kankbølle, item Anders Gryder, nu tjenende i Elsted, at møde for mig i retten på Marselisborg birk tirsdagen d 4 september førstkommende, item til foreskrevne ting og tid at møde, stævnes efterskrevne vidnespersoner, nemlig Anders Simonsen og Petter Haans, så og Laurs Vognmand, der sammesteds boede, alle i egne personer at møde, Eders sandhedsvidne herom som foreskrevet står at aflægge og til spørgsmål at svare, så vidt enhver af Eder herom kan være bevidst, for processens skyld ankyndiges denne stævning for velb. hr kaptajn Otte Lützow, om han vil have hertil eller imod noget at svare, da enhver skal vederfares hvad lov og ret er gemæs. Hvorefter tingsvidne agtes at forhverve og tages beskrevet. Århus d 18 august 1708.

** Ao 1708 d 21 august har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning de først ombemeldte enhver deres bopæl, og talte vi med Peder Troelsens hustru i Kankbølle og med velb. kaptajn Lützow, item med Anders Gryder selv samt vedkommende vidnespersoner udi Århus boende og værende, hvilket hermed af os testeres, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Århus ut supra, Johan Wolter, Søren Madsen.

** No 18 6 skl Ao 1708 d 12 august var vi underskrevne af Rasmus Andreasen Holst instrumentist udi Århus opskikket til Kankbølle for med musik at skulle betjene et bryllupshøjtid, som holdtes i Peder Troelsens iboende gård ibm. Og som vi der sammesteds tilbød fornævnte Peder Troelsen vores tjeneste, nægtede han at ville have musik, men da bruden skulle til kirke, blev der af Eders brudefølge spillet, hvor musikken blev af som da

fol 15b

sædvanen skulle have ? på ?. Peder Troelsen svarede gæsterne skulle nok få det de skulle have, han havde en anden spillemand, som vi siden befandt var Anders Gryder soldat under velb. kaptajn Otte Lützow hans kompagni, som og ellers beråbte sig på at have velb. kaptajn Otte Lützow hans forlov til at spille til bryllupper med musik, og som vi videre advarede Peder Troelsen på Rasmus Andreasen Holsts vegne, at han måtte ingen tillade at bruge nogen musik til brylluppet, uden de som af hans kgl majestæt allernådigst var berettigede, nemlig os som skulle betjene. Derimod fornævnte Peder Troelsen gav os til gensvar, det han ville ingen anden have at spille med musik end Gryder, det ville han forsvare, sagde derhos han havde ingen bud efter os, men fornævnte Anders Gryder spillede på sin fiol over borde, og nød penge på tallerkenen, og siden til dans for gæsterne, det vi i begyndelsen afvidnedes igennem huller, som var gjort på væggen ind til salen, thi vi os derhen måtte forføje, for da alt efter som hvo der samme tid spillede på fiolen, formedelst portdøren for os var blevet tillukket, men siden da en del gik eller rejste bort igen blev oplukket, hvor vi os da ind i gården begav for videre at efterse, det Anders Gryder endda spillede for gæsterne, hvoraf en del da dansede med bruden. Derefter vi måtte begive os hjemad til Rasmus Holst, såsom fornævnte Peder Thorsen og Anders Gryder hindrede os til brylluppet at måtte spille, som forermeldt. At dette som beskrevet står således samme tid og sted passeret er, bekræfter vi ved ed efter loven og videre vil være gestandig hvor og når begæres, til hvilken ende vi vores navn egenhændig har underskreven. Århus d 13 august 1708. Petter Haars, Andreas Simonsen

Tirsdag 11 september 1708
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Michelsen, Anders Leth, Morten Jensen, Anders Poulsen, Niels Jensen og Jens Jensen alle af Ingerslev, Rasmus Jensen i Viby og Christen Ottesen af Skåde.

** Anders Jørgensen Bro af Århus på højædle og velb. baron Peder Rodstens vegne fremkom her

fol 16a

for retten med en anmodning fra højædle og velb. stiftsbefalingsmand Christian Ludvig von Plessen hans fuldmægtig mons Detlev Eggers angående attester om øxnenes uddrivelse udi Havreballegårds amt med videre efter forordningens tilhold af dato 31 januar 1702, hvilken instrument fuldmægtigen begærede læst og påskrevet, som og skete.

** Velædle mons Christen Veggerslev af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Christian Pedersen og Christen Nielsen begge af Århus, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de på næstafvigte fredag 14 dage varsel gav Jens Olufsen og Laurs Andersen i Tilst deres tjenestekarle navnlig Peder Møller og Laurs Christensen for vidner at påhøre samt spørgsmål at tilsvare her til tinget i dag at møde, angående noget bly, som er kommen fra Tilst kirke og er faldbudt udi Århus til Laurs Nielsen på Studsgade til at sælge. Efter kald og varsels afhjemling dernæst blev fornævnte indstævnede 2 personer, som stod her for retten, Laurs Christensen og Peder Møller af mons Veggerslev tilspurgt, hvor de havde bekommet det bly, som de havde udi Århus for nogle uger siden at ville sælge til Laurs Nielsen på Studsgade. Dertil de svarede, de fandt det uden for kirkegården ved muren i nogle nælder, men tiden kunne de ikke erindre, hvor længe det er siden. Endnu blev tilspurgt, hvor samme bly var af blevet, og hvor meget det var, og hvad de ville solgt det for, hvortil de svarede, de begærede en skilling for mark. Den ene sagde de kastede det i marken, og den anden sagde de kastede det fra dem ved havbredden, og for at få sagen forsonet tilbød de ham derfor at ville betale mons Veggerslev tre rdl, men formedelst gode varer imellem handling og forbøns skyld lod mons Veggerslev sig med dem forlige, at hver af dem for deres forseelse til ham skulle betale hver for sig tre rdl til førstkommende Mikkelsdag udi Århus, som de dem sig herved tilforpligtede, og hvis det skulle fejle, og betalingen ikke i rette tid blive erlagt, da sagen at stå dem for, som ellers herved skulle være mortificeret, og herefter Veggerslev var tingsvidne begærende og de indstævnede genpart.

fol 16b

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig på sr Niels Hansen Heyde inspektør på Constantinsborg hans vegne, for Niels Erichsen Smed i Grundfør, fremkom her for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Sørensen og Jens Nielsen begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav Mads Nielsen boende i Grundfør til tinget i dag at møde for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare, samt synsmænds afhjemling angående fornævnte Niels Erichsen Smeds dreng Søren Sørensen, som bemeldte Mads Nielsen skal have slået, og ilde medhandlet, uden dertil given årsag, med videre og ellers ligeledes forklarede kaldsmændene at have hidkaldt vidnespersoner, nemlig Christen Madsen og Maren Christensdatter, så og Elle Poulsdatter tjenende og værende hos fornævnte Mads Nielsen. Fornævnte Mads Nielsen samt de indstævnede 3 vidnesbyrd blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Dernæst fremstod 2 synsmænd, navnlig Niels Sørensen Bach og Niels Jensen Søndermand begge af Grundfør, som afhjemlede og vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i går fjorten dage synede Niels Erichsens dreng Søren Sørensen, som bemeldte Mads Nielsen havde slaget, og da befandt de og så, at fornævnte dreng havde fem blodige og åbne sår i hans hoved, så blodet rendte ned i ansigtet, og på brystet af ham, hvilke skader han beskyldte Mads Nielsen for at have gjort ham med en strygestikke i hans hoved, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Ellers forklarede Niels Sørensen Bach, at han så forbemeldte Mads Nielsen løb efter fornævnte Søren Sørensen foromvundne dag med en strygestikke i hans hånd, slog ham oven i hovedet dermed, så han blødte umådeligt, og aldrig så nogen tilforn så skammeligt at være medhandlet, som fornævnte dreng, men ikke så eller nam drengen gav nogen årsag til sligt. Anders Bro på sine principalers vegne begærede, at retten ville forelægge de indstævnede vidnespersoner af Grundfør som er på-

fol 17a

råbt, men ikke er mødt, de måtte forelægges herfor retten i dag 14 dage at møde, deres sandhed ved ed at udsige, og til spørgsmål at svare, hvad enhver af dem udi denne sag kan være bevidst og blive tilspurgt om, denne sag betræffende, under deres faldsmålsbøder efter loven, hvorefter han var dommerens forelæggelse til vedkommende begærende, hvilken hans begæring også af dommeren blev bifaldet.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans vegne æskede dom over samtlige hr baron Rodstens bønder, så mange indstævnet er for restans, så blev sagen opsat i 14 dage, og Anders Bro og Niels Hansen til den tid forelagt at indlevere restansen.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Jens Sørensen af Edslev, hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Nielsen og Thøger Pedersen begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav efter en skriftlig memorial, sålydende. Memorial for kaldsmændene, såsom Jens Sørensen udi Edslev har angivet, hvorledes han afvigte 17 august om aftenen imellem Viby og Stautrup skal være overfalden, og meget ilde medhandlet af Peder Pedersen Kaa og Jens Jespersen, begge af Edslev, som begge med vognkæppe og andet skal have slaget ham eller både udi hovedet og ansigtet, så gives efterskrevne personer hermed 14 dages kald og varsel fra mons Niels Hansen Heyde på Constantinsborg, at møde til Marselisborg birketing førstkommende 11 september for deres sandhedsvidne at aflægge om alt, hvis de herom kan være bevidst at have hørt og set og til spørgsmål at svare, nemlig Anders Sørensen i Edslev og Hans Sørensen tjenende Søren Andersen ibd, Rasmus Christensen Loft og Peder Andersen udi Ormslev.Til samme tid og sted kald og varsel gives Eder Peder Kaa, og Jens Jespersen udi Edslev for ovenmeldte vidnesbyrd, synsvidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare og dom udi sagen at lide og udstå. Constantinsborg 28 august 1708, Niels Hansen Heyde.

fol 17b

Efter kald og varselsafhjemling dernæst fremstod 2 synsmænd, navnlig Rasmus Christensen Loft og Peder Andersen begge af Ormslev, som vant med oprakte fingre efter loven, at næstafvigte 22 august var de på Constantinsborg, og da efter mons Niels Hansen Heydes befaling synede Jens Sørensen udi Edslev, som da var på gården, og berettede at han meget ilde var medhandlet af Peder Kaa og Jens Jespersen i Edslev på vejen fra Århus, da de kørte hver på sin vogn fra Århus om aftenen tilforn, og da befandtes Jens Sørensen af Edslev ganske blodig udi ansigtet og hele hovedet, og siden de havde ham aftørret befandtes på den højre side oven i hovedet et hul, som var lang en finger bred, på det venstre øje over øjenbrynet et hul, det højre øje var store revner og blå, og et hul i samme øjenkrog ved næsen, oven på næsen fandtes et stort, dog ikke hul på, videre forklarede synsmændene, at mens synet skete og de var på Constantinsborg kom fornævnte Jens Jespersen og Peder Kaa til dem og var overværende. Herimod at svare mødte sr Peder Sørensen, prokurator af Århus på fornævnte Peder Kaa hans vegne og tilspurgte synsmændene, om de selv havde skrevet det syn, som Anders Bro nu her for retten oplæste, og derefter har ladet indføre, eller hvem det havde skrevet, enten de selv eller andre, hvortil de svarede Niels Hansen Heyde havde skrevet det og svarede, at hvad de havde synet skulle de tilstå, således som indført er. Dernæst fremstod for retten vidnesbyrd, nemlig Anders Sørensen i Edslev, som af Peder Sørensen blev tilspurgt, om han ikke var fornævnte Jens Sørensens broder, hvortil han svarede jo, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at i dag tre uger om natten kom han kørende fra Århus, og Jens Jespersen og Peder Kaa kørte for ved ham og Jens Sørensen kørte bagefter, og dengang de kom til Viby markled ved degnehuset, så kørte

fol 18a

de igennem ledet op over det, såsom det lå på jorden. Så sagde Jens Sørensen, som sidst kørte over ledet, at det havde været en hundsfot, som havde kastet ledet neder, og som de da kørte på vejen, kørte Jens Sørensen videre, og Hans Sørensen forbi, indtil han kom til Jens Jespersen og Peder Kaa, og som de kom lidt frem på vejen, fandt han at Jens Jespersen, Jens Sørensen og Peder Kaa de lå med hverandre i en agerrand, hvor de straks blev adskilt og kørte så på vejen med hinanden, til de kom til Stautrup udenfor Mogens Ovesens gård, hvor de holdt, mens vidnet ville oplukke ledet, imidlertid kom Peder Kaa løbende tilbage til Jens Sørensen, og de føg sammen, og Peder Kaa råbte på Jens Jespersen, at han skulle komme til dem, men ikke kunne se, hvordan de kom sammen formedelst aftenens mørkhed. Så kom Jens Jespersen, og da sagde vidnet til Jens Jespersen, bi, bi. Dog gik han hen til dem, og så hørte, at de sloges, og Jens Sørensen råbte og sagde hold nu op, nu har jeg nok. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om han ikke enten hørte eller så, at Jens Sørensen med ubekvemme ord begegnede Jens Jespersen såvel som Peder Kaa, som også så at Jens Jespersen og Jens Sørensen var i klammeri og sloges, og Peder Pedersen alene ville skille dem ad. Dertil vidnet svarede nej, men Peder Kaa var den første som greb ham an uden Mogens Ovesens gård i Stautrup. Hans Sørensen af Edslev vant ved ed efter loven, at omvundne tid var han med på turen fra Århus, og som de kom igennem Viby markled og det lå på jorden, så rejste vidnet og fornævnte Jens Sørensen ledet op og hængte det i den øvre ridse?, og så kørte Jens Sørensen ham forbi, og som han da kom til de andre, nemlig Anders Sørensen og Peder Kaa, Jens Sørensen og Jens Jespersen, da så vidnet, at Peder Kaa havde fat på fornævnte Anders, som forhen har vundet, og havde ham tværs over vognen. Da sagde vidnet til Kaa, hvordan er det dog, hold op. Så lod han ham rejse sig op,

fol 18b

og så så det var til ende, kom han til Jens Jespersen, og Jens Sørensen straks derved i en agerrende lå og sloges. Så spurgte han dem ad, om de ville myrde hinanden. Så kom de op, og så tog vidnet i armen på Jens Jespersen, og Jens Jespersen slog ham med en vognkæp over den ene arm. Derefter kørte de bort, og vidnet bagefter dem indtil de kom op imod Stautrup, hvor de holdt og brugte munde imod hinanden igen. Og så kørte vidnet dem på vejen forbi hjemad, og som han da kom i Fulden-gården i Stautrup, hørte han de andre ved Mogens Ovesens led brugte munden og det stroppede, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende, og Peder Sørensen genpart.

Tirsdag 18 september 1708
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Rasmussen Leth, Anders Poulsen, Morten Jensen, Jens Jensen Nørgaard, Søren Rasmussen og Jens Nielsen alle af Ingerslev, Rasmus Jensen af Viby og Christen Ottesen af Skåde.

** På forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, og begærede at den sag contra de Mundelstrup bymænd endnu måtte hvile udi otte dage med irettesættelse, hvilken Peder Jensen Bondes begæring også af retten blev bevilliget og samtykket, og det afhjemlede kald og varsel imidlertid ved magt at stande. De Mundelstrup bymænd blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 25 september 1708 Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Leth, Morten Jensen, Jens Nielsen, Jens Jensen, Anders Poulsen og Søren Rasmussen alle af Ingerslev, Christen Ottesen af Skåde og Rasmus Jensen af Viby.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på højædle og velb. hr baron Peder Rodstens vegne, refererede sig til det forhen her i retten næstafvigte 28 august afhjemlede kald og varsel

fol 19a

angående velb. hr baronens bønder og tjenere deres restans samt og andre vedkommende for kirkekorn, som kunne restere, hvorpå Peder Hansen Heyde producerede en af hr baronens inspektør underskreven restans, hvilken her i retten blev læst og påskrevet og siden i akten skal vorde indført. Sagen opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Berent Offermand på Samsø, fremkom her for retten med en skriftlig stævning udstedt under rettens segl af dato 16 august sidst, med dennes forkyndelsespåskrift, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Jens Fogh tillige de andre indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem mødte, ej heller nogen på deres vegne. Dernæst fremstod for retten Niels Jensen Brobjerg og Niels Jensen Woldum, begge borgere og indvånere udi Århus, som oplæste en genpart beskikkelse under Anders Bros hånd de dato 18 september sidst, til velærværdige, hæderlige og højlærde mag. Laurs Thura og hæderlig Peder Pedersen Skriver med deres svar derpå, som de afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven dem at være givet, som samme beskikkelse videre omformelder og i akten skal vorde indført. Anders Bro tilspurgte vidnerne om de ikke er bevidst, Jens Fogh og hustru har boet siden han kom fra Viborg ungefær i Århus på tre års tid, hvortil vidnerne svarede ja. Endnu tilspurgt, om de nogensinde har set fornævnte Jens Fogh eller hustru har været til det højværdige alterens sakramente, dertil de svarede nej. Nok blev tilspurgt, om de nogensinde har hørt Berent Offermand skulle have sagt, han havde taget eller stjålet Rasmus Jensens penge på Samsø, eller om de nogen tid imens han tjente udi Århus ved consumptionen, nu var berygtet for nogle uærlige sager, eller ej. Til det første svarede nej, til det andet svarede

fol 19b

de ikke har fornummet nogen uærlig gerning til Berent Offermand, imens han var ved consumptionen i Århus. Dernæst fremstod Erich Andersen Høj af Århus, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, efter tilspørgelse, om han nogensinde har hørt, af Berent Offermands mænd, det han skulle have sagt at have stjålet Rasmus Jensens penge på Samsø i Nordby, hvortil vidnet svarede nej, og videre forklarede, at da som nogle ham ville påsige sligt, skulle de have sagt usandfærdigt, i det øvrige vant om altergang lige som Niels Jensen Brobjerg og Niels Jensen Woldum før ham vundet haver, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Niels Erichsen af Grundfør hans vegne fremkom for retten contra Mads Nielsen i Grundfør og refererede sig til kald og varselsafhjemling samt forelæggelse til vedkommende vidnesbyrd i dag 14 dage næstafvigte, som for retten blev oplæst. Dernæst fremstod Christen Madsen tjenende fornævnte Mads Nielsen i Grundfør, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at ungefær for 4 uger siden, da så han fornævnte Niels Smeds dreng Søren Sørensen stod udi enden af en kornager, som Mads Nielsen tilhørte, med en ko. Da råbte Mads Nielsen til ham, at han skulle holde koen af kornet, så brugte drengen munden og kaldte ham krykbag?, så sagde drengen kommer og ser, om hvis er i kornet, og om I vil mig noget, så gik Mads Nielsen til ham og gav ham to slag af strygen i hans hoved, og hatten sad på, men ikke så noget blod af drengen, så som han ikke var ham så nær. Maren Christensdatter sl Peder Sørensens enke og Elle Poulsdatter af Grundfør vant udi lige svorne ed som fornævnte Christen Madsen før dem vundet haver. Herimod at svare mødte fornævnte Mads Nielsen og foregav, at han har lidt? en stor uret af fornævnte Søren Sørensen udi hans korn med bemeldte Smeds ko, hvor-

fol 20a

efter Anders Bro var tingsvidne begærende, og begærede sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid han belovede sin irettesættelse og beskyldning til dom. Så blev sagen efter begæring opsat i 14 dage.

** No 20 Restans på hvis Constantinsborg underhørende og tilliggende bønder og tjenere til min højgunstige herre hr baron Peder Rodsten skyldig bliver af landgilde, lånekorn og andet, både for Ao 1706 så og fra 1 maj 1707 og til 1 maj 1708.
Ormslev: Peder Michelsen, Michel Nielsen, Thøger Pedersen, Jens Loft, Michel Loft, Michel Danielsen.
Åbo: Jens Sørensen, Peder Vesten.
Kolt: Mogens Rasmussen, Niels Rasmussen.
Kattrup: Christen Michelsen, Søren Michelsen, Morten Jensen.
Lemming: Rasmus Sørensen, Niels Rsmussen.
Stautrup: Peder Sejersen.
Ingerslev: Jens Sønderskov, Anders Poulsen, Anders Leth, Thomas Rasmussen.
Solbjerg: Sejer Rasmussen.
Holme Niels Mortensen, Just Jensen.
Slet: Rasmus Sørensen.
Brabrand: Søren Nielsen, Søren Hovgård, Christen Snedkers enke.
Vejlby: Anders Jensen, Niels Nielsen.
Trige: Peder Rasmussen, Mogens Sørensen.
Herst: Peder Rasmussen Stær, Niels Justsen, Thomas Andersen, Michel Rasmussen, Jens Smed.
Ølsted: Niels Poulsen.
Grundfør: Niels Søndermand, Anders Sommer.
Spørring: Poul Christensen.
Thi sættes udi rette, og formenes, at fornævnte personer, som her udi findes indført, pligtige er og bør hvis de i så måder søges for at være skyldig, enhver for sig at betale til højermeldte hr baron Rodsten eller hans

fol 21a

fuldmægtig, og det inden 15 dage, eller derfor at ske nam og eksekution udi deres gods og formue, og derforuden at undgælde lovens 3 bogs 13 kapitel, 2. afsnit pag. 460, hvorpå dommerens forsvarlige kendelse og dom forventes. Constantinsborg d 20 september 1708. Niels Hansen Heyde.

No 19 12 skl. Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage Berent Offermand på Samsø og højlig sig besværger over denne ugudelige menneske, såkaldte prokurator Jens Fogh udi Århus, som citanten formedelst Rasmus Jensens bortstjålne penge på Samsø udi Nordby på en meget brutal og ulovskikket måde ham skal forfølge fra en ret til en anden, hvor han kunne få nogle strax vidner med videre etc. Om enskønt citanten der udi er uskyldig. Og særligt af nogle ulovformlige vidnespersoner, som sidst afvigte 28 juni på Samsø birketing meget groft og usandfærdigt citanten skal have med beskyldninger tillagt, om samme bortstjålet penge, hvilket citanten dem ingenlunde tilstår i ringeste måder, tilmed skal samme vidner have vundet fra tredie mund, og derom samme skrevet et meget vidtløftigt skrift etc, som citanten ganske og aldeles imodsiger, mens endog ydermere beretter fra den hovne? mand, som vidnesbyrdene skal beråbe sig på, ordner for dem at skulle have talt at få af ham sit vidne underkastet og tilintetgjort. Dets beskaffenhed og efter loven, vil citanten formode udi sin tid, at de som i slig tilfælde vundet haver at blive anset som nogle usandfærdige vidner etc. andre ligesindede onde mennesker til mærkelig afsky og eksempel. Og som fornemmelig berettes samme vidnesbyrd dertil skal være belokket og besnakket af bemeldte Jens Fogh, som et slemt ugudeligt menneske, ja som en hedning, der hverken det skøtter om hvad han enten taler, skriver og sværger på, langt mindre om sin og konens sjæls conservation, men som en hedning at forføre godtfolk og bringe dem i ulykke, hans onde natur, som citanten agter ham at bevise, det Jens Fogh eller hustru ej på en tre års tid skal have været til det højværdige alterens sakramente med videre hans slemme

fol 21b

levnedsforhold, og i anledning deraf, som loven og befaler, at intet af sådanne ugudelige personer må føres, ikke heller at gå i rette for nogen ærlig mand, så som citanten vil karlen gud og alle retsindige rettens elskere til vidne, det Jens Fogh af en blothed og avind denne sag ville citanten påbyrde, om endskønt han har været citantens egen fuldmægtig i samme sag af begyndelsen, og ham siden frafalden med andet mere, muligt han forselige ukristelige gerning skal være belovet og tilsagt 120 sdlr med andet mere etc, så gud beder hans arme sjæl, at han kunne komme udi sine synders kundskab til omvendelse. Thi stævnes herom at vidne efterskrevne vidnespersoner på Marselisborg birketing at møde tirsdagen den 25 september førstkommende, Erich Andersen Høj, Peder Wendzel?sen, Niels Jensen Brobjerg, Laurs Pedersen prokurator, Michel Pedersen skomager og hustru Ingeborg Iversdatter, Laurs Madsen urmager, Peder Christensen Hasle og hustru Margrethe Ilsøes samt Christen Nielsens hustru Maren Andersdatter, foruden de som godvilligt møde ville, beskikkelse at tilstå og spørgsmål at tilsvare. Til samme tid og sted for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare, breve og dokumenter at høre læse, angående som meldt er, stævnes Rasmus Jensen udi Nordby på Samsø, Jens Fogh udi Århus, item Jørgen Laursen Møller, Michel Rasmussen Willer, Jacob Mortensen og Peder Lagmand, alle på Samsø, om nogen af Eder her til eller imod vil have at svare, tagende med Eder alt hvis som i til sagens defension agter tjenligst, i henseende citanten et lovligt tingsvidne agter at lade forhverve til sin sags oplysning på sine tilbørlige steder de skyldige til straflidelse, dette til vitterlighed under rettens segl, Århus 16 august 1708.

** Ao 1708 d 21 august var vi underskrevne Alexander Jørgensen og Peder Christensen Smed udi forretning med samme stævning og lovlig forkyndende den for Jacob Mortensen sognefoged og for Rasmus Jensen og Peder Lagmand, for Michel Rasmussen Willer og for Jørgen Laursen Møller, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord.
Alexander Jørgensen, Peder Christensen Smed.

fol 22a

Ao 1708 d 15 september er denne stævning lovligt forkyndt udi Jens Foghs hus, testerer Niels Jensen, Christen Andersen.

** Velærværdige, hæderlige og højlærde mag Laurs Thura, sognepræst til Århus domkirke og provst over Ning herred, samt hæderlig Peder Pedersen Skriver. Som jeg for nogen tid siden ved min skriftlige erindring til hans velærværdighed indgav angående den ugudelige Jens Fogh, såkaldt prokurator, og hans hustru Maren Leegård, som sig udi hans velærværdigheds menighed en tid lang har opholdt... hvor udi jeg mig beklager over bemeldte Fogh, det han og hans hustru ungefær på 3 år ikke har været til alterets sakramente, altså er min ydmygste begæring til hans velærværdighed og hæderlige Peder Pedersen Skriver mig herved at bespørge, om forbemeldte Jens Fogh og hustru siden mit seneste ergangne skrivelse til hans velærværdighed har været til alterets sakramente eller ikke, i henseende jeg ved han ikke har, desværre udi 3 fulde års tid, hvilket jeg bad de hæderlige gode mænd ville behage at meddele mig deres udførlige svar under deres hænder, om så er eller ikke, eller og mundtligt tilkendegive for disse 2 udskikkede dannemænd, som derom udi sin tid kunne bære vidne, om fornøden skulle gøres, hvilket jeg højligen behøver til mine underhænder havende sagers defention. Altså er min begæring, kirkebogen måtte efterses, til nærmere efterretning og sagerne til oplysning udi sine tider, venter her på deres gode svar, såfremt jeg ikke skal forårsages imod min vilje sligt på andre sine tilbørlige steder at andrage og tilkendegive.. Århus d 18 september 1708. Anders Jørgensen Bro til tjenstlig gensvar med deres? dette, at jeg ikke ved at erindre mig, at ovenbemeldte Jens Fogh eller hans hustru haver siden jeg domkirkens sognepræstekald har ved guds nåde forestået, det højværdige alterens sakramente brugt i bemeldte Århus domkirke, han i de forrige åringer mens han har boet her på stedet dertil med sin hustru haver indstillet, derom kan hæderlig og vellærde mand Peder Skriver

fol 22b

underdegn ved domkirken, efterse kirkens communionsbog, og derefter meddele attest. Århus ut supra, L Thura. Jeg kan ej erindre mig, at Jens Fogh og hustru nu i nogle år, de sig her i St Clemens sogn har opholdt, nogen tid har søgt herrens bord i domkirken, ej heller finde deres navne i kirkens communionsbog i udtegnede. Peder Skriver, Århus ut supra.

Tirsdag 2 oktober 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Leth, Jens Nielsen, Jens Jensen, Morten Jensen og Søren Rasmussen alle af Ingerslev, Christen Ottesen af Skåde og Rasmus Jensen af Viby.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på hr baron Rodstens inspektør på Constantinsborg sr Niels Hansen Heydes vegne begærede at ham af retten måtte udmeldes 8 uvildige dannemænd til at syne og taxere alle hr baronens skove sønden og norden for Århus på førstkommende fredag, og deres forretning her at afhjemle i dag 8 dage førstkommende, hvortil blev udmeldt Rasmus Jensen i Stautrup, Jens Poulsen i Ravnholt, Sejer Andersen i Tander, og Rasmus Olufsen i Ravnholt, hvilke 4 mænd har at syne og taxere hvis olden som findes på hr baronens skovsparter sønden Århus. Deslige blev udmeldt Peder Laursen og Niels Bach i Grundfør og Søren Hovgård og Niels Loft i Brabrand til at syne og taxere alle hr baronens skovparter norden for Århus, hvis olden derpå findes, og har de samtlige som meldt er deres forretning her i dag 8 dage at afhjemle.

** Velædle mons Christen Veggerslev residerende udi Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Johan Davidsen og Søren Michelsen begge af Århus, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Jens Nielsen Smed i Søften og hans hustru at møde til Marselisborg birketing til i dag som er d 2 oktober for arrestdom på person og gods og voldsdom at lide formedelst den overlast og forhindring, som de d 21 og 22 september sidst afvigte udi hans hus begegnede, retten? og mons Veggerslev, det de efter lovligt erhvervet dom og hans kgl majestæts allernådigst udgangne lov

fol 23a

søgte udlæg udi hans gård og hus ?? de uden hans hustru. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte på fornævnte Jens Smeds vegne og protesterede for det første imod kald og varsel, i henseende den ene af stævningspersonerne ikkun er et barn og en umyndig dreng, som muligt ikke ved noget hvad han i så måder taler eller sværger på, for det 2. protesterede Bro, at som afhjemlede kald og varsel fornemmer, og foregives at Jens Smed og hustru skulle have opsat sig imod sr Veggerslev og birkedommeren sr Jørgen Nielsen, som nu retten betjener, så ville han formode birkedommeren ikke på sig antog denne stævnemål eller anden i denne sag, såfremt han ikke derfor vil lide og stande til rette i sin tid, i henseende som af det afhjemlede kald og varsel fornemmes, skal han være en interessant i sagen, hvorfor han ikke med nogen billighed efter loven kan forhøre nogen vidner eller domme udstede, men en anden i hans sted bør at anordnes og retten betjene, hvilket han ville have retten og dommeren erindret til eftertanke på sine tilbørlige steder, med videre. Veggerslev derpå svarede, hvad sig det første var angående, den ene varselsperson, som vel var liden af person, men selv her for retten tilstod, at han var 19 år gammel og havde været til guds bord i Hads herred, hvorfor Veggerslev formente, han kunne være dygtig til at give kald og varsel. Den 2. post anlangende birkedommeren, som Anders Bro formener ikke at kunne kende i den sag, efter forberørte hans unødvendige påstand etc, at da som det ikke noget angår birkedommerens egen specielle person eller particulier, men hans majestæts lov og ret, som er violeret, og hårde be? af Jens Smed og hans hustru, hvad ermeldte Veggerslev så stadig påstår han, at hans majestæts allernådigste ordinerede birkedommer her til retten med al billighed bør at kende og dømme der udi, så længe Anders Bro ikke foreviser ? øvrighedsordre til anden dommer. Veggerslev begærede Anders Bro ville resolvere enten han ville have interlocutori dom eller ikke. Anders Bro til første svarede med beklagning, at den umyn-

fol 23b

dige barn [ulæseligt] tjener sr Veggerslev er udskikket fra retten, ihvorvel Bro begærede af retten og ham, at han skulle blive tilstede, men hemmelig undvigt. For det 2. så stod det til birkedommeren, om han samme sag sig ville påtage at kende udi, hvor udi han selv er en ?illeret og muligt mand i dag eller herefter måtte fornemme af hans forretning, at være et vidne med tiltagne vurderingsmænd, den ene af Århus eller Veggerslevs tjener. For det 3. at Veggerslev ville tvinge Anders Bro til, at han skulle resolvere sig til om han ville have en interlocutori dom eller ej, ligesom han ene ville regere og styre retten. Ellers bad Bro sr Veggerslev han ville ikkun fortfare, såvidt lov og ret med billighed kunne medføre, betalingen derfor kunne mons Veggerslev selv drage omsorg derfor, såsom Anders Bro ikke gjort sig nogen tanker om, om Veggerslevs indtægter eller udgifter, hvorfor Bro bad sr Veggerslev ikke heller ville gøre sig nogen tanke om hans indtægter eller udgifter. Birkedommeren bad stokkemændene ville drages til minde, det han af begge parter begærede det, de sig ville resolvere, enten de ville have nogen interlocutori kendelse udi det proponerede eller ikke. Christen Veggerslev derpå svarede, at han for sin person agtede unødigt at begære nogen interlocutori dom på Anders Bro for indførte utidige og ubeviselige påstand, men refererede sig til hans indførte lovlige kald og varsel, og videre dokumenter, som han i sagen agter at føre, og i fald Anders Bro noget på den varselsmand noget har at sige, så bør han det med lovlig attest og tingsvidne og bevise, at han ikke var dygtig, og imidlertid han ved Anders Bros vidtløftige indførte er bortgangen, var ikke Veggerslevs lejlighed at stå her og varte efter at kald og varsel var afhjemlet. Anders Bro til det første svarede, at han ville endnu have dommeren erindret hans foranførte, for det 2. så ses ikke af kald og varsel, at højædle og velb. hr baron Peder Rodsten for slig procedurer imod ham burde er stævnet efter lovens forordning, som ske burde førend

fol 24a

sådan lovmål imod hans bonde kunne passere, hvad sig det øvrige mons Veggerslevs .. kald angår, agtes unødig at besvare. Veggerslev refererede sig til sit forrige og formente, hverken lov eller forordning tilholdt i slig en sag, Jens Smeds husbond hr baron at skulle stævnes, men enhver efter loven bør at svare til sin sag, og var ikke nogen fyldt kalk, som han havde ladet indføre, men nødvendig besvaring på Anders Bros umanerlige, utidige og ubeviselige påstand og begærede derfor retten ikke længer måtte opholdes, men hans producerede dom med sin påskrift måtte læses, påskrives og dets sentens såvel som udlægges på skrift i akten indføres og af retten derpå kendes, så blev sagen opsat i 14 dage. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som ædle sr Christen Veggerslev ved fuldmægtig Laurs Pedersen udi Århus lader tiltale Jens Nielsen Smed i Søften for penge efter en dom udstedt her af Marselisborg birketing Ao 1701 d 10 maj, men som bemeldte Jens Smed sig vel har ladet indfinde til at give svar, som ikke vides imod en usvækket dom at kunne imodtages, og derfor ikke vidste hans påstand at kunne bifalde, men tilfindes Jens Smed at betale ædle sr Christen Veggerslev de søgende 28 sdlr med den deraf tilfaldende årlige rente, indtil kapitalen bliver afbetalt, og fornøjelig fyldest gjort, tillige denne forårsagende proces' omkostning med 4 rdl at betale, og det alt inden 15 dage, eller at nyde udlæg og vurdering udi Jens Smeds bo og gods, hvor findes kan, og hvis imod forhåbning ej kan tilstrække, da videre at pligte efter hans kgl majestæts allernådigste lov. Til vitterlighed under min forsegling, Actum ut supra.

** Ao 1708 d 21 og 22 september var jeg underskrevne Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing på mit enbedes og rettens vegne med underskrevne vurderingsmænd, nemlig Christen Clemensen boende i Søften og Jens Topholm sammesteds, Christen Hansen og Christen Nielsen af Århus udi Jens Smed i fornævnte Søften boende hans hus og gård

fol 24b

til at ville gøre udlæg efter denne dom, og da blev os forevist udi en stor sort egekiste uden lås og nøgle, hvor udi fandtes en gl sort klæde kvindekåbe foruden det meste ubrugeligt, vurderet for ........ Efter at samme vurderende udlæg således som forberørt var passeret udi Jens Nielsen Smeds hustrus overværelse kom hendes mand Jens Smed, efter at vi havde haft 2 gange bud efter ham i marken, hjem i stuen til os, og da blev berørte domsslutning læst og forkyndt for ham, ligesom den tilforn for hans hustru forinden udlægget skete var oplæst, hvorpå han gjorde sig meget unyttig og angreb rettens betjente og mons Veggerslev og sagde iblandt andet, at det var skælmeri og bedrageri, vi havde med at fare, og vi gjorde ham uret, og sagde både han og hans hustru, at vi var kommen som røvere, og vi skulle ikke bekomme det ringeste nagle, som var i hans hus, enten sengeklæder eller andet, tog derpå en stor trælyseklove i sin hånd og truede mons Veggerslev dermed og sagde djævelen skulle kløve hans hjerne dermed, og han måtte tage rakkerbaljen i stedet for udlæg, og da vi ville tage det vurderede udlæg, som lå på bordet og gå dermed, gik Jens Nielsens kone ud af stuedøren, lukkede den efter sig, og satte krog eller haspe derfor, at vi ikke kunne udkomme dermed, og da udlægget blev lagt på bordet igen, blev deraf borttaget uden vores videnskab og vilje fornævnte stribede hue med kniplinger om, af hvem vides ikke. Så tog Jens Smed det andet udlæg, undtagen sengeklæderne, og lagde det på sengen og sagde, der skulle det blive. ligeledes vi skulle ikke bekomme det ringeste af. Der stod to bæster for hans vogn, udenfor gården, dem måtte vi tage, hvorpå vi føjede os ud til vognen, som bæsterne stod for med et læs på, og vi vurderede

fol 25a

dem for 10 sdlr. Så kom Jens Smed ud af stuen til os igen og sagde til hans søn, han skulle køre bort med hestene, han havde andre bæster i marken, som han ville hjemhente (men ikke skete), om vi ville bie derefter, og der det lakkede mod aften, og han?? af vognen var aftagen, kørte hans søn med bæsterne i marken igen. Så gik vi til stuedøren og ville været inde og tage sengeklæderne og det andet udlæg, og da vi kom til døren, var en hængelås for stabel og haspe for døren, så vi ikke kunne komme derind. Ej heller ville han eller hans hustru lade os indkomme, hvorpå vi med uforrettet sag måtte formedelst aftenens påkommelse og hans lange ophold bortgå og logere i byen til om anden morgenen, da vi igenkom ved solens opgang, og begærede af Jens Nielsen eftersom vi så låsen endnu siddende for døren, at vi ikke kunne indkomme, at han ville indlukke os og lade os bekomme vores gjorte udlæg, hvortil han svarede som tilforn ved sin højeste ed, at vi skulle ikke bekomme det ringeste deraf. Efter lang ophold kom hans kone med en liden rødhjelmet ungnødsstud og tilbød os, som blev vurderet for 14 mk, som var alenest alt det, vi bekom af den gjorte forretning og udlæg, at således som forberørt er i alle måder passeret og tilgået med langt mere usømmelig tale, som synes unødig her på at tegne, bekræfter vi med egne hænders underskrift, Søften 22 september 1708, J. Nielsen, Christen CKS Clemensen, Jens IT Topholm, Christen Hansen.

Tirsdag 9 oktober 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Rasmussen Leth, Anders Poulsen, Jens Nielsen, Jens Jensen, Morten Jensen og Søren Rasmussen alle af Ingerslev, Rasmus Jensen af Viby og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde inspektør på Constantinsborg hans vegne refererede sig til den udnævnelse, som skete her af næstafvigte 2 september, hvorpå han fremstillede sine hvervede mænd, nemlig Peder Laursen og Niels Sørensen Bach af Grundfør, Niels Pedersen Loft og

fol 25b

Søren Hovgård af Brabrand, hvilke nu ved ed med oprakte fingre efter loven vant, at de forleden fredag næstafvigte 5 september synede højvelb. hr baron Rodstens skove og skovparter norden Århus, hvad olden derpå kunne være, nemlig Brabrand, Trige skov og Harrild mark, hvorpå slet ingen olden dette år er at finde. Dernæst fremstod Sejer Andersen i Tander, Rasmus Olufsen af Ravnholt, Rasmus Jensen af Stautrup og Jens Nielsen Sønderskov af Ingerslev, som i lige måde havde synet Tander skov, Ingerslev skov, Lemming skov, Stautrup skov og Constantinsborg skov, hvorpå slet ingen olden er at finde i ringeste måder, hvorefter Peder Hansen var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på højvelb. hr baron Rodstens vegne æskede den sag i rette contra højermeldte hr baronens bønder og tjenere for restans, og var derpå endelig dom begærende. De indstævnede bønder blev 3 gange lydeligt påråbt af retten, men som ingen af dem ej heller nogen på deres vegne enten i dag eller tilforn er mødt noget imod den fordrede restans at svare, så tilfindes enhver af bønderne og andre vedkommende at betale den søgende fordring inden 15 dage med processens omkostning 4 rdl og deres fæste at være forbrudt. Til vitterlighed under min forsegling.

** Sr Peder Hansen Heyde på sin broder sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans vegne og æskede den sag i rette imellem Niels Erichsen Smed af Grundfør og Mads Nielsen ibd, og derhos gav til kende, at han endnu ikke havde fået tingsvidne beskrevet, hvorfor han begærede 14 dages opsættelse, hvilket blev bevilliget, opsat 14 dage.

** Sr Jacob Weinhof af Skanderborg på sr magister [Nichel] Seidelin, slotspræst til Skanderborg slot og provst i Hjelmslev herred hans vegne

fol 26a

fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Michel Michelsen Malling og Michel Olufsen begge af Århus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de næstafvigte 18 september ved hus og bopæl lovligt stævnede og varsel gav de af Vejlby sognemænd, som svarer her til tinget, angående at de for indeværende år og siden årlig bør at tiende til mag. Seidelin i Skanderborg af deres boghvede, ærter og bønner og deslige sæd, som ej er rug og byg, for såvidt kgl majestæts anpart korntiende deraf belanger, så og for vidner som han og i dag her til tinget agter at føre om det advarsel og tilbud Vejlby sognemænd er givet derom før og i denne høst, så og om hvis afhandling, som sognemændenes udsendte 2 mænd, nemlig Jens Poulsen og Jacob Eskesen indgik d 11 september her ved retten angående at lade tilgå? samme deres korn til sagens uddrag, hvorimod den i sagen gjorte forbud efter begæring blev ophævet, hvorom kaldsmændene og havde indstævnet Jens Nielsen, Rasmus Laursen, Søren Sørensen og Peder Jacobsen alle af Vejlby for at vidne deres sandhed herom og til spørgsmål at svare her for retten i dag, til hvilken tid vedkommende sognemænd og var stævnet for dom, og samtlige for samme vidners påhør. Efter kald og varsels afhjemling blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var som imod indførte stævnemål havde at svare, men ingen mødte. Dernæst Jacob Weinhof i rette lagde først velb. hr baron Rodstens skøde de dato 17 juli næstafvigte, hvori velb. hr baronen som forrige possessor af kgl majestæts anpart korntiende i Vejlby sogn tilstår mag Seidelin at med og under fornævnte Vejlby sogns havretiende følger og forstås og al hans rettighed til tienden af boghvede, ærter og deslige kornsæd, som falder i samme sogn, helst

fol 26b

efterdi ej videre end tienden af rugen og byggen efter det kgl skøde de dato 5 april 1661 ydes til Århus hospital, og blev samme skøde for retten læst, påskrevet og dets slutning i akten skal blive indført. Dernæst producerede Jacob Weinhof en af velb. hr baron Rodsten vidimeret kopi af det kgl skøde af 5 april 1661, hvorudi højlovligt ihukommende kong Frederik den tredie blandt andre kgl majestæts anpart korntiende og allernådigst tilskøder afgangne velb. Marselis og hans arvinger kgl majestæts anpart korntiende i Vejlby sogn, og derhos allernådigst ej exceperes videre af korntienden end at tienden af rugen og byggen skal ydes til Århus hospital, hvilket kgl skøde for retten blev læst, påskrevet og det forbenævnte deraf indført. For det 3 fremlagde han den kontrakt, som 4 af Vejlby sognemænd har på egen og samtlige sognemænds vegne sluttet med mag Seidelin om tienden af havre de dato 26 juli næstafvigte år, som for retten blev læst, påskrevet og slutningen såvidt indseglet er, i akten skal blive indført. For det 4 fremstillede efterskrevne vidnespersoner, navnlig Jens Nielsen, Søren Sørensen, Peder Jacobsen og Rasmus Laursen alle af Vejlby, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at det er dem fuldkommen vitterligt, at mag Seidelin noget før høstens tid indeværende år lod advare sognemændene i Vejlby sogn, at de efter hr baron Rodstens skøde de dato 17 juli næstafvigte enten skulle give ham tienden på kærven af deres boghvede, ærter, visse og deslige sæd, som ej er rug og byg, eller og indfinde sig til accordering hvorefter fornævnte vidnespersoner og havde accorderet med ham om hvis, de skulle give ham for rugtienden af fornævnte deres boghvede, ærter

fol 27a

bønner og deslige sæd, og at de derfor intet havde med de andre sognemænd at gøre i denne sag, så vant og samtlige vidner, at deres og de andre mænds ærter og bønner end stod ude d 11 september næstafvigte, til hvilken dag Jacob Weinhof havde udstævnet vedkommende sognemænd i denne sag her til birketinget, og som varselsmændene ikke mødte samme dag, og ærterne næste dag derefter mestendelen var færdige at indføres, så var for retten på vedkommende sognemænds vegne tilstede Jens Poulsen og Jacob Eskesen begge af Vejlby så og prokurator Anders Bro af Århus, som samtlige på vedkommendes vegne begærede af mag Seidelin, som og da var til stede, at de ville have deres ærter talt, hvorpå Søren Sørensen og Rasmus Laursen næste dag derefter på mag Seidelins begæring gjorde overslag på ærterne og nogle dage derefter sendte de indstævnede Vejlby mænd bud til mag Seidelin i Skanderborg og begærede at have deres bønner talt, hvorefter Søren Sørensen, Peder Jacobsen og Rasmus Laursen talte samme deres bønner efter mag Seidelins begæring på næstafvigte torsdag og opskrev hvor meget tienden deraf for kongens anpart sig kunne beløbe, og efter tilspørgelse svarede, at sommetider sår de deres ærter i god jord, mens bønnerne sår de i sur og våd jord, og videre efter tilspørgelse vant vidnerne, at iblandt bønnerne på Vejlby mark gror visse. Og efter forbenævnte beskaffenhed satte Jacob Weinhof i rette, at de indstævnede Vejlby sognemænd bør for indeværende år og siden årlig retfærdeligt at tiende til mag Seidelin for kgl majestæts anpart korntiende efter kong Frederik den tredies allernådigst kgl skøde og velb. hr baron Rodstens derefter udgivne skøde, og for indeværende års tiende betale ham efter det gjorte overslag og tælling, eller og levere tienden fra sig in natura, som de har indført i deres hus, og desforuden betale sagens bekostning, og var derpå dom begærende.

fol 27b

Og blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var som her imod ville have at svare, men ingen mødte, undtagen Niels Rasmussen og Peder Eskesen, som tilstod forindførte vidnespersoners aflagte vidne, og som de havde set skøderne henstillede det til dommerens kendelse, og Jacob Weinhof derfor uden videre opsættelse dom begærede.
Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed kendes således, efterdi intet videre er i det kgl skøde af 5 april 1661, perpetueres til Århus hospital af kgl majestæts anpart korntiende i Vejlby sogn, end rug og bygtiende og kongens øvrige hartkorn, i samme kgl skøde til afgangen Gabriel Marselis allernådigst er bortskødet, og velb. hr baron Rodsten derover i sit skøde de dato 17 juli indeværende år tilstår mag Seidelin at med og under fornævnte Vejlby sogns havretiende følger og forstås og al hr baronens rettighed til tiende af boghvede, ærter, visse og deslige kornsædder i sognet, som jeg finder at sognemændene efter loven og er pligtige at give tiende af. Så vidste jeg ikke rettere her i at kende, end at jo, de indstævnede Vejlby sognemænd bør for indeværende år efter overslag og tælling, og siden årligt retfærdeligt på kærven at tiende til mag Seidelin for kgl majestæts anpart korntiende af deres boghvede, ærter, bønner og deslige sæd, som ej er rug eller byg. Helstmere bemeldte mag Seidelin i kontrakten om havretiende de dato 26 juli 1707, udi sin prætention i så fald har reserveret, og hospitalet har ved i sin rettighed til rug og bygtiende aldeles intet afgår, processens omkostning betaler de indstævnede Vejlby mænd pro quota med to rdl til rettens segl.

fol 28a

Og som mag Seidelin nu possiderer kgl majestæts anpart havretienden af Vejlby og Søften sogne, så tilstår jeg og herved for mig og mine arvinger, at med og under samme forhen af mig solgte og bortskødede havretiende følger og forstås og al min rettighed til tienden af boghvede, ærter og deslige kornsæd, som falder i fornævnte Vejlby og Søften sogne, helst efterdi ej videre end tienden af rugen og byggen i samme sogne efter det kgl allernådigste skøde de dato 5 april 1661 ydes til Århus hospital, og haver jeg dette til stadfæstelse underskrevet og forseglet. Datum Constantinsborg 17 juli 1708. P. Rodsten. Fremvist og læst på Viborg landsting 16 august 1708, Bartholin, og samme dag protokolleret P. Bering.

** Således er efterskrevne vores anpart korntiende Vejlby sogn haver sognemændene udi fæste 5 orter /rug og bygtienden ydes til Århus hospital/. Så og vores anparter korn og kvægtiender, samt jordskyld og andet, som forskrevet står, fornævnte Gabriel Marselis og hans arvinger strax må annamme og siden have, nyde, bruge og beholde og sig så nyttig gøre, som han og hans arvinger selv bedst vil og kan til endelig ejendom. Og hvis vi eller vores arvinger ikke resolverer samme gods inden år og dag næstefter, nådigst at indløse, da er fornævnte Gabriel Marselis og hans arvinger fri tilladt det til andre, hvem dem lyster, at sælge og afhænde, men her nu ikke ment søskende eller arvinger, de jo uden nogen opbydelse fornævnte gods sig imellem må skifte, besidde, til- og aftræde ubehindret i alle måder, forbydende alle og enhver fornævnte Gabriel Marselis, hans arvinger og efterkommere herimod, efter som foreskrevet står, at hindre eller i nogen måder forfang at gøre, nyde vor hyldest og nåde, givet på vor kgl residens udi København den 5 april 1661 under vort signet. Friderich. LS [Hannibal Sehested] Rigtig kopi efter originalskødet testerer København d 22 december 1707 P. Rodsten. Læst på Nørrejyllands landsting 25 januar 1708. Og endnu sluttelig aftalt imellem os, at hvis det skulle befindes, at mag Seidelin under havretienden endnu tilkommer nogen rettighed af boghvede, ærter, visse, deslige, som ikke egentlig er rugsæd eller bygsæd, bliver denne post ham og hans arvinger reserveret forbeholden, og haver vi af denne kontrakt en genpart til sig taget. Århus 26 juli

fol 28b

1707 N. Seidelin. Jens Nielsen, Søren Sørensen, Rasmus Laursen, Peder PJS Jacobsens navn. Til vitterlighed efter begæring. Hans Mønsted. I lige måde til vitterlighed efter begæring P. Møller.

** I dag første ting Søren Andersen ladefoged på Marselisborg på sin husbond sr Jens Terkildsen forpagter sammesteds hans vegne oplyste en sortblakket hest med hvide fødder, som har været der ved gården ungefær tre uger.

Tirsdag 16 oktober 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Leth, Søren Rasmussen, Jens Jensen, Jens Nielsen, Morten Jensen og Peder Rasmussen alle af Ingerslev, Christen Ottesen af Skåde og Rasmus Jensen af Viby.

** Mons Christen Veggerslev af Århus efter opsættelse i dag 14 dage æskede den sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften og ydermere påstod, at han måtte nyde sit hos Jens Smed i Søften gjorte udlæg, og Jens Smed efter loven at måtte anses med arrest og voldsbøder for den overlast og forhindring, som han ved udbys forretningen øvede, da rettens middel og Veggerslev efter lovlig erhvervet dom og lovens anledning søgte hans bo og løsøre med sagens foranvendte bekostning, og var derpå dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på højvelb. hr baron Peder Rodstens vegne og begærede dommeren ville tillade 14 dages opsættelse i denne sag imellem sr Veggerslev og den højbemeldte hr baronens bonde Jens Smed, til hvilken tid sr Veggerslevs propositioner og foregivende videre af vedkommende skal blive besvaret. Veggerslev derimod svarede, at såsom sagen i 14 dage har været opsat, vidste han ikke hvad videre kunne blive at svare imod lovlig erhvervet dom, og derefter skriftlig af retten gjort forretning, hvorfor han endnu som tilforn var endelig dom begærende. Peder Hansen refererede sig til sin forrige begæring at nyde de 14 dages opsættelse, helst efterdi sagen ikkun er 14 dage gammel, og efter mons Veggerslevs tanker anses den for en voldssag og arrestdom. Sagen efter begæring af sine årsager opsat til i dag 14 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på velb. hr baron Peder Rodstens vegne

fol 29a

fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen og Peder Sørensen begge af Stautrup, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde har hidkaldt Clemen Mortensen i Stautrup, for synsvidne og andre vidner samt for spørgsmål at tilsvare angående en del risbøge, som udi Constantinsborgs enemærke nyligt skal være afhugget, og som siden i hans gård under noget halm skal være befunden. Til samme tid og sted varsel gav vidnesbyrd nemlig Peder Michelsen ladefoged på Constantinsborg, Jens Laursen skovfoged og Niels Rasmussen Fulden af Stautrup for deres syn at afhjemle og vidne at aflægge samt til spørgsmål at tilsvare. Og derpå fremstillede syns- og vidnespersoner, nemlig Jens Laursen boende i Constantinsborgs markhus, som vant ved ed med oprakte fingre ved ed efter loven, at nu på næstafvigte lørdag otte dage om morgenen, da fandt han en snes risbøgestængler, de største som til stave, over fornævnte Clemen Mortensens fæhus under noget halm, som syntes at være nylig huggen. Og samme fandt han rødder af straks derefter samme dag udi Constantinsborgs skov, som også var nylig afhuggen. Peder Michelsen ladefoged vant ved ed efter loven lige ord efter andet som Jens Laursen før ham vundet har, og ydermere vant, at han så ti af rødderne i skoven nylig afhuggen, hvorfra de var slæbt ind i Clemen Mortensens gård, og da han kom til bemeldte Clemen Mortensens gård, fandt han der omvundne en snes risbøgestængler. Fornævnte Jens Laursen skovfoged blev tilspurgt af Morten Poulsen i Stautrup hvor mange rødder, han fandt i skoven, hvortil hans svarede 10 og ej ledt efter flere dennegang. Niels Rasmussen Fulden i Stautrup vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at omvundne tid så han ungefær en snes risbøgestængler i fornævnte Clemen Mortensens gård, som han ville have til nogle lægter at lægge på et hus, som syntes at være hugget for stakket [tid] siden, hvorefter Peder Hansen Heyde på højermeldte hr baronens vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 23 oktober 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Morten Jensen, Søren Rasmussen, Hans Hansen, Rasmus Thomasen, Niels Jensen og Peder Rasmussen alle af Ingerslev, Christen Ottesen af Skåde og Rasmus Jensen af Viby.

** Sr Morten Halkjær af Århus fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig stævning under birkefogeden Jørgen Nielsens hånd udstedt af dato 16 oktober 1708 med dens påskrift af kaldsmændene, som videre ord efter andet siden i akten skal vorde indført. Herimod at svare mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus på Peder Jensen Brandenborgs vegne og svarede, som han og af retten begærede det mons Halkjær måtte foreholdes at fremvise, hvad føje og ræson han kan have til at indstævne Peder Jensen Brandenborg for denne fordring, som hans stævning omformelder, han som alene er en tjener og tjener sin moder sl Jens Pedersen Brandenborgs enke, thi i fald Halkjær noget med billighed efter bemeldte Jens Brandenborg betræffende hans gadehusmand kunne have at fordre, burde han med al billighed det på skiftet efter den sl mand at have krævet, og om han endnu des foruden, kunne have nogen prætentioner til boet, burde jo enken som bebor gården med al føje derfor at være stævnet, og ikke sagen kan vedkomme Peder Jensen Brandenborg, såsom han alene tjener sin moder, og formoder derfor ingen lov over ham at kunne udstedes, uden alene de rette vedkommende derfor at søges, såfremt Halkjær finder sig at have nogen billige prætentioner til dem. Morten Halkjær svarede imod mons Peder Hansen Heydes vidtløftige protestation, at gælden udi sig selv er rigtig efter given kald og varsel. Er samme stævning lovligt forkyndt på åstedet, nu restansen er tilvokset, formoder derfor det givne kald og varsel bliver ved sin fulde ?? og refererede sig til forrige indførte stævnings formelding, og satte bemeldte Halkjær i

fol 30a

rette med formening, det sl Jens Brandenborgs arvinger i bemeldte gård bør at betale uden nogen forvindinger med videre ophold den tilvoksende husinderstes skat, såsom sl Jens Brandenborg hans formand sl velb. hr etatsråd Christoper Lindenows resolution, som viste stiftsbefalingsmand over Århus stift, det den søgende husinderste skat ved lands lov og ret skulle indhentes efter Jens Brandenborgs ansøgende, formoder at blive tilkendt restansens fordring efter stævnemålets formelding tillige processens omkostning, og var dom begærende. Peder Hansen Heyde refererede sig til sit forrige og formodede dog ingen lovmål at overgå Peder Brandenborg, såsom sagen ham ikke vedkommer, og hans moder som bebor gården ikke er stævnet i sagen som hovedmand, og begærede at Halkjær af retten måtte forelægges at fremvise hvad bevisligheder, han til denne fordring måtte have, så og at fremlægge præsternes mandtaller, om samme gadehusmand der udi findes indført. Af sine årsager er denne sag optaget til i dag 4 uger, imidlertid på begge sider med lovlig bevislighed at forklare deres påstående procedurer.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Niels Erichsen Smed af Grundfør hans vegne fremkom her for retten og æskede den sag i rette contra Mads Nielsen i bemeldte Grundfør. Dernæst i rette lagde et syns- og tingsvidne udstedt her af retten d 25 september næstleden, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført, hvormed han beviste Mads Nielsen at have slagen fornævnte Niels Erichsen Smeds dreng Søren Sørensen fem blodige åbne sår i hans hoved, uden dertil ringeste givne årsag, af dets årsager satte fuldmægtigen i rette, Mads Nielsen ikke alt bør at betale efter loven for hvert såremål, men end også sine voldsbøder tillige denne processes forårsagede omkostning tilstrækkelig at erstatte med otte rdl, hvor han var dommerens kendelse begærende efter i dag irettesættelsen sket er, optages denne sag 4 uger.

fol 30b

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på velfornemme sr Otto Schultz borger og handelsmand udi København hans vegne, fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive en af retten udstedt stævning, såmeldende - Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg ting gør vitterligt, at for mig har andraget Peder Sørensen her i staden hvorledes han skal være forårsaget på velfornemme Otto Schultz borger og handelsmand udi København hans vegne at have tiltale til Eder, højagtbare og velfornemme sr Jens Terkildsen forpagter på bemeldte Marselisborg for gældsfordring efter regnskab og skadesløs forskrivning betræffende den sum 336 rdl foruden al herunder tilvoksende omkostninger til skadesløs betaling sker, hvorpå han rettens forsvarlige kendelse vil forvente og begære. Thi stævnes Eder sr Jens Terkildsen at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdagen d 23 oktober førstkommende medtagende hvis I til sagens defention tjenligt eragter, hvorefter enhver skal vederfares hvis lov og ret medfører. Til vitterlighed under min hånd, Århus 16 oktober 1708. J. Nielsen. Denne stævning er mig lovligt forkyndt, Marselisborg ut supra, Jens Terkildsen. Efter dets formelding herimod at svare mødte sr Jens Terkildsen udi egen person og tilkendegav, at sr Otto Schultz havde ansøgt denne sin fordring i København, hvor sl Aschanius tilforn havde været interesseret tillige med Jens Terkildsen udi maltmøllernes forpagtning, hvor denne gæld er tilvokset, og at gælden der af fællesboet bør at betales, og agter og belovede Jens Terkildsen her for retten det at bevise med videre hvad denne sag retmæssigt tilhører. Protesterede derfor udi kraftigste måder, at sagen til slig bevis til i dag fjorten dage måtte opsættes, som af dommeren blev bevilliget, opsat i 14 dage.

** Sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg i dag hans 3 ting, såsom han 2 tingdage tilforn lydeligt for retten har ladet oplyse en sortblakket hest med hvide fødder, som tillige en hvid dito han på førstkommende tirsdag her ved retten agter at lade auktionere, hvorefter han var tingsvidne begærende.

fol 31a

** No 18 6 skl. Jørgen Nielsen birkefoged til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage sr Morten Halkjær forhen consumptions-, familie- og folkeskatsforpagter på landet udi Århus stift, hvorledes han højligen skal være given årsag at have tiltale for gældsforretning hos efterskrevne udi Herst by, Trige sogn, som rejser sig af resterende husindersteskat af sl Jens Pedersen Brandenborgs husinderste gesinde tilvokset udi åringerne 1693, 1694 og 1695. Således meldende af de udi bemeldte Brandenborgs værende husgesinde (da han Jens Brandenborg skal have udvist velb. hr etatsråd og vise stiftsamtmandens Christopher Lindenows resolution at eftergjorte ydmygst begæring af samme Jens Brandenborg, det den søgende husindersteskat måtte tillades at søges og inddrives med lands lov og ret) da som det ikke endnu skal være kommen til nogen endskab i mindelighed, og Halkjær samme allernådigst påbud og skat ej vil eller kan længere lade henstå, gør Halkjær prætention for de i fornævnte 3 åringer 6 terminer værende husinderstefolk, 2 nemlig mand med hustru terminen 4 mk 8 skl, som skal være udi de anførte seks terminer 4 rdl 3 mk, og som betalingen ej blev påfulgt udi rette tider, formoder Halkjær, efter den da allernådigst udgangne consumptionsforordning de dato 7 december Ao 1674, at erholde dobbelt betaling, som da er 9 rdl, så skal og Rasmus Sørensen navnlig i bemeldte Herst by af sig og hustru på bemeldte måde restere 7 rdl 3 mk. Såsom Rasmus Sørensen udi januar termin 1694 da den termin rigtig betalt efter kvittering, samme Rasmus Sørensen nu skal ibo sl Jens Brandenborgs hus i Herst by, som forhen og er en af husgesinderne udi sønnen Peder Jensen Brandenborgs gårds boboere, for hvilken krav eller fordring Halkjær agter at forhverve dom til fuld betalings erlangelse. Thi stævnes Eder sl Jens Pedersen Brandenborgs søn Peder Jensen Brandenborg, som nu Eders afgangne faders gård bebor, som hid til dags har taget de skyldige husinderster udi forsvar, for indersteskatters betaling til i dag 8 dage hid til Marselisborg birketing for dom, da dermed omgås lovmæssigt, til bekræftelse under min hånd, Århus d 16 oktober 1708. J. Nielsen. Denne stævning er af os underskrevne lovligt kyndet i Herst by tirsdagen d 16 oktober, og talte vi da med Peder Jensen Brandenborgs karl Niels Nielsen, som belovede at tilstå os budet, såsom vedkommende

fol 31b

ej var til stede, men efter beretning rejst til Århus. Dette at være således passeret, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Århus d 16 oktober 1708, Michel Jørgensen, Johan Davidsen.

Tirsdag 30 oktober 1708
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Leth, Jens Nielsen, Søren Rasmussen, Morten Jensen, Jens Jensen Nørgård og Jens Rasmussen alle af Ingerslev, Rasmus Jensen af Viby og Christen Ottesen af Skåde.

** Forpagteren ved Marselisborg sr Jens Terkildsens auktion med hans 2 heste beror endnu til i dag 8 dage.

Tirsdag 6 november 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Morten Jensen, Søren Rasmussen, Jens Jensen, Jens Rasmussen og Peder Rasmussen alle af Ingerslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Allerunderdanigst læst en forordning om kornskatter af 1709, dateret Rosenborg d 15 oktober Ao 1708.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten på hans høje excellence Gyldenløves vegne og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Jens Jørgensen og Rasmus Rasmussen begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav alle hans høje excellences bønder og tjenere i Viby og Holme sogne, som udi restansen findes opført, såvel for restans som for landgilde og andet, hvis de til højstbemeldte hans høje excellence Gyldenløves kald var skyldig, og talte med en del mændene selv, en del deres hustruer og folk. Christen Rasmussen i Tilst og Jens Pedersen af True stævnede i lige måde med 8 dages varsel i True, Yderup, Brabrand, Tilst og Brendstrup. Anders Sørensen og Niels Frandsen begge af Lisbjerg stævnede i Lisbjerg, Terp, Søften og Ølsted med 8 dages varsel, Jens Espensen, Peder Laursen begge af Vejlby i lige måde stævnede i Harlev, Åby, Vejlby og Skejby. Efter kald og varselsafhjemling, dernæst i rette lagde forvalteren en restans, som han begærede

fol 32a

læst, påskrevet og siden i akten indført, dateret Århus d 30 oktober 1708 af forvalter Aalum underskrevet, efter dets formelding. Og dernæst satte forvalter Albret Aalum i rette med formening, at de indstævnede bønder bør at betale inden 15 dages forløb under nam og eksekution efter loven, såvel og til denne proces' bekostning pro quota tilstrækkelig at erstatte, hvorpå han var dommerens forsvarlige kendelse og dom begærende. Og som en del af de indstævnede ikke i dag mødte, enten at fragå eller tilstå restansen, så blev sagen opsat i 8 dage.

** No 20 24 skl. Restans på hvis friherskabet Marselisborgs bønder og tjenere til mit nådige herskab, hans høje excellence Gyldenløve af landgilde og andet skyldig bliver fra 1 maj 1707 til årsdagen 1 maj 1708:
Marselisborg birk, Viby sogn og by: Rasmus Olufsen, Jens Jørgensen, Rasmus Poulsen Møller, Søren Pedersens enke, Niels Rasmussen Vesten, ung Søren Michelsen, Jens Sørensen Godsen, Knud Michelsen.
Holme sogn og by: Niels Mortensen Bundgård, Just Jensen (er fra gården og svarede ikke), Jens Olufsen

fol 32b

Michel Jørgensen, Christen Laursen, Jens Ovesen og Jens Laursen, Friderich Rubertsen, Niels Andersen, Hans Jensen, Peder Skåning.
Skåde: Søren Michelsen Orm, Jens Gregersen og Søren Michelsen, Søren Sørensen, Peder Pedersen, Christopher Madsen og Laurs Sparre, Michel Nielsen, Peder Sørensen ?balle

fol 33a

(vedgået af hans efterkommer Oluf Rasmussen), Christen Ottesen, Peder Jensen.
Hasle by: Rasmus Erichsen, Niels Laursen, Thomas Gregersen.
Åby: Jens Nielsen Bonde.
Brabrand sogn og by: Michel Rasmussen, Erich Sørensen, Søren Pedersen Hovgård.
Yderup: Laurs Andersen, Søren Nielsen.
True: Jens Sørensen, Jens Laursen, Jens Christensen, Rasmus Nielsen.
Tilst sogn og by: Rasmus Sørensen Trige, Jens Erichsen, Søren Christensen.
Brendstrup: Niels Pedersen.

fol 33b

Søften by: Jens Christensen, Peder Nielsen Sejersen, Anders Rasmussen.
Ølsted by: Niels Pedersen, Laurs Nielsen Elgård, Oluf Nielsen.
Lisbjerg sogn og by: Michel Andersen, Niels Frandsen, Anders Sørensen, Rasmus Frandsen, Niels Andersen, Christen Offersen,

fol 34a

Christen Pedersen, Niels Rasmussen, Søren Nielsen.
Terp: Rasmus Nielsen Holm.
Skejby: Michel Jensen, Niels Frandsen, Søren Sørensen Bonde, Rasmus Christensen
Hasle, Jens Christensen Hasle, Søren Jensen, Poul Rasmussen.

fol 34b

Vejlby sogn og by: Peder Laursen, Jens Espensen og Peder Michelsen, Peder Eskesen, Laurs Frandsen, Frands Christensen, Jens Nielsen, Jens Joensen, Poul Sørensen, Jens Poulsen, Laurs Michelsen Sparre, husmand Rasmus Pedersen, Niels Jensen.
Århus d 30 oktober 1708, Albret Christensen Aalum.

fol 35a

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus fremkom for retten og refererede sig til sit stævnemål contra sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg, på sr Otto Schultz' vegne af København, og derimod begærede Jens Terkildsen denne sag endnu opsat i 14 dage, såsom han ej de til dens oplysning behøvede dokumenter fra København har kunnet bekomme, hvor gælden er rejst, og de som er den at betale er bosiddende, og blev denne opsættelse begæret, opsat i 14 dage.

** Forpagteren sr Jens Terkildsen på Marselisborg lod fremvise 2 heste, nemlig en sortblakket med fire hvide fødder, som tilforn trende tingdage lydeligt her for retten er oplyst, hvilken hest blev vurderet af Rasmus Poulsen Møller og Laurs Godsen af Viby for 1 rdl, samt en hvid dito, som forleden år her ved retten i lige måde er blevet oplyst og vurderet, hvilke heste forpagteren i dag ville lade offentligt auktionere her ved retten. Men ingen bød på dem undtagen forpagteren selv, som de og blev tilslagen, hvorefter han var tingsvidne begærende.

Tirsdag 13 november 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Rasmussen Leth, Søren Rasmussen, Jens Nielsen, Mogens Loft, Morten Jensen, Jens Jensen og Peder Rasmussen alle af Ingerslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og fremlagde 2 hans kgl majestæts allernådigst udgangne forordninger, den ene om betlere i Danmark, såvel på landet som i købstæderne, København undtagen, dateret København 24 september 1708. Den anden om ministre, som ved kongens hof sig kunne opholde deres personer, domestikker eller gods, dateret København 8 oktober 1708, hvilke 2 kgl majestæts forordninger han begærede læst, påskrevet, ham igen tilstilet, som og skete.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten

fol 35b

på sit nådige herskab hans høje excellence Gyldenløves vegne og begærede af dommeren, det han ville påråbe de hans excellences bønder og tjenere, som i dag for restans var indstævnet, om nogen af dem enten med eller imod kunne have noget at svare, og dernæst refererede sig til sin gjorte irettesættelse og uden videre opsættelse var dommerens kendelse begærende. De udeblevne blev 3 gange lydeligt påråbt, som ikke i dag 8 dage mødte, restansen at høre oplæse, men ikke heller nogen af dem i dag er mødt enten at fragå eller tilstå. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som ingen af de indstævnede enten i dag 8. dage ej heller endnu i dag er mødt med nogen bevislighed noget af den fordrende restans at være betalt, således tilfindes enhver samme restans inden 15 dage at betale tillige med processens omkostning 4 rdl pro quota at erstatte, eller derfor at ske udlæg udi enhver deres bo og gods, hvor det findes. Til vitterlighed under rettens segl.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde inspektør på Constantinsborg hans vegne fremstillede 2 varselsmænd, nemlig Clemen Mortensen og Michel Sørensen begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 dages kald og varsel havde hidkaldet samtlige Ormslev bymænd så mange, som sæd i marken næstafvigte høst har haft, til i dag at møde, hele og halve gårdmænd, bønder og husmænd, angående deres ærtetiende, som de skal have forsvegen og imod hans kgl majestæts allernådigste lov og forordning, der af marken bortført foruden deraf kongens anpart tiende at give eller nogen tilladelse af tiendetageren dertil at have haft. I lige måde og for deres hø og hampetiende, som endnu resterer, og til samme tid da endeligen at forklare, om nogen af samme sæd denne? sommer har haft med videre spørgsmål at tilsvare

fol 36a

som både af ærter, hø og hamp dependerer, og siden derefter dom at lide. Efter påråbelse mødte for retten Jens Jensen Kattrup i Ormslev, som tilstod at han dette år havde to skæpper ærter sået, og dengang de var færdige at indføre, gik han til præstens og ville talt med ham om at få sine ærter talt, og da svarede præstekonen, at han ikke kunne komme ham i tale, fordi han sov, og sagde derfor han kunne komme igen om en time, så kunne det ske, og dengang han siden kom derhen igen, var præsten rejst til Constantinsborg, og fornævnte Jens Jensen Kattrup tilbød gerne at ville give deraf til tiende, hvis ret var, og alle de øvrige indstævnede i lige måde mødte og tilstod, samme ord og tilbud inden i dag 8 dage at skulle gøre vedkommende fornøjelse, hvorfor Peder Hansen lod med sin irettesættelse bero til i dag 8 dage og begærede sagen så længe opsat, som og skete, opsat i 8 dage.

Tirsdag 20 november 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Leth, Jens Nielsen, Anders Poulsen, Jens Jensen Nørgård, Morten Jensen og Rasmus Michelsen alle af Ingerslev, Jens Erichsen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Morten Pedersen Halkjær mødte for retten og efter forelæggelse af 23 oktober sidstafvigte producerede den allernådigst udgangne consumptionsforordning af dato 1674 d 7 december, såvel sognepræsternes indgivne mandtaller af Trige og Ølsted sogne, således udsat på det anordnede stemplede papir, som følger. Ekstraheret af consumptionsforordningen de dato 1674 af folkeskatten på landet, alle de som sig på landet opholder og er dygtige til at tage gårde eller huse, og hvem som har fæstet gårde eller huse eller i nogen virkelig tjeneste hos nogen er, fremmede rejsende folk [und]tagen enhver hvert halve år 3 mk. I lige måde alle ledige kvindfolk, som ikke er udi tjeneste, hvert halve år giver en rigsort. I lige måde enhver proprietarius eller hans fuldmægtig

fol 36b

samt obersterne af regimentsskriverens indgiver til amtsskriveren sognevis til ovenbemeldte tider og terminer rigtige mandtaller under deres hænder på alle sine bønder og sine underhavende folk med penge derhos, som derfor bor og skal betale, eller om de ikke til den tid clarerer, dobbelt betaling. Nu følger 2 præstesognes mandtaller af Trige og Ølsted sogne, nemlig udi en termin hr Petrus Langius, som produceres, og heraf forklares således, Herst by husfolk og inderster er der vel i Herst etc. Et andet sl Christopher Bøgs mandtal således meldende Trige sogn, Herst gadehusmænd, Christen Madsen med hustru, Rasmus Pedersen har fæstet af baronen, Peder Christensen, ugift, Rasmus Sørensen med hustru, de øvrige mandtaller eragtes ikke for vidtløftigheds skyld her at lade indføre. Men disse 2 produceres til en bevis, som forhen er vorden forklaret, og er sl Jens Brandenborgs husfolk endnu i denne dag udi husene på hans gårds grund, og der endnu bebor. Ellers højtærede hr birkedommer Jørgen Nielsen, som jeg nu efter bevise skal, som jeg begærer skal læses, påskrives til hvad adgang jeg har at søge den restans efter givne stævnemål udi Herst by, så vil jeg ikke desmindre have hr birkedommeren umeldet, det afgangne Jens Brandenborgs søn har Ao 1702 fæstet gården med moderen af daværende ridefoged på Stadsgård sr Peder Helles, samme er virkelig meget, mens som afgangen Brandenborg ikke har villet betale af husinderstefolk, men i dets sted søgte ? det at forhindre, og endnu Brandenborgs enke med sønnen og på udflugter lader gøre, som det er kgl contributioner angående, formoder jeg at erholde min betaling efter restansen, er af tvende parti husindegesinder 6? rdl 3 mk tillige denne proces' omkostning

fol 37a

at erstatte, og var dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på Peder Jensen Brandenborgs vegne og Rasmus Sørensens, som højligen besværede sig over Morten Halkjærs lange og vidtløftige, ja meget vrange foregivende, helst som han det nu selv udi protokollen mundtligt har ladet indføre, hvilket han ikke med ringeste bevislighed har godtgjort. Så formoder Peder Hansen ikke i sin, at dommen derpå noget skulle kunne reflektere, så var han og begærende, at Halkjær måtte tilholdes præsternes mandtaller at lade translatere og her udi retten producere, som blev opsat i 8 dage, og imidlertid Halkjær at holde sig Peder Hansen Heydes proportioner efterrettelig, opsat i 8 dage.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus mødte for retten på mons Otto Schultz' vegne af København og efter foregående opsættelse i dag 14 dage imellem citanten på den ene og mons Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg på den anden side, gældsfordring betræffende, nu saggav mons Jens Terkildsen for 382 rd, hvilket krav han bilagde først med en afregning imellem bemeldte mons Schultz og bemeldte Jens Terkildsen og kompagnon på den anden side af dato 18 marts 1706, lydende på kapital 331 rd, som mons Terkildsen har forpligtet sig til skadesløs at betale og beløber sig da renter deraf 42 rd... hvilket dokument for retten blev læst og påskrevet og begæredes i akten indført. Endnu ? forevist bemeldte fuldmægtig en protest, som var sket på en veksel af mons Trekildsen udgiven og af samme krav? dependerer for hvilken bekostning fordres 3 rd, som da gør den sum, hvorfor mons Jens Terkildsen saggives = 382 rd, som fuldmægtigen beretter og formente at Jens Terkildsen skyldig

fol 37b

er og bør at betale foreskrevne penge med processens omkostning og var dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på mons Jens Terkildsens vegne begærede sagen måtte opstå i 14 dage i henseende hans breve og dokumenter til denne sags rette oplysning er udi København beliggende, formoder derfor opsættelse sker af denne og andre årsager er sagen efter begæring opsat til i dag 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for Niels Erichsen Smed i Grundfør contra Mads Nielsen ibd og æskede dom efter irettesættelse i dag 4 uger d 23 oktober. Fornævnte Mads Nielsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, så blev sagen opsat til endelig dom i 14 dage.

** No 20 24 skl Mons Jens Troelsen og Henrich Aschanius debent. Efter overleverede regning af dato 14 januar 1706 påkrav var af summa 343 rd, for stemplet papir til denne beregning 1 mk 8 sk er 344 rd ... 12 rd, lover vi underskrevne at betale en for alle og alle for en til mons Otto Schultz eller hans ordre på efterfølgende måde, nemlig til førstkommende 11 juni 1706 den halve del og til 11 december 1706 resten udi god dansk mønt, så at bemeldte sr Schultz og hans arvinger af os og vore arvinger skal holdes skadesløs i alle måder, til dets bekræftelse vi dette med egne hænder har underskrevet, datum København d 18 marts 1706. Jens Terkildsen, Henrich Henrichsen Aschanius. Nok har mons Terkildsen diverse varer bekommet..

fol 38a

summa rd 349 - 11 sk. Otto Schultz

Tirsdag 27 november 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Jens Jensen, Peder Rasmussen, Knud Mortensen, Anders Leth og Søren Rasmussen alle af Ingerslev, Jens Erichsen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Morten Pedersen Halkjær fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Peder Jensen Brandenborg af Herst med flere for gæld, rejsende sig af familieskat, dernæst i rette lagde et ekstraheret dokument af præstens mandtal til Trige og Ølsted sogne under Morten Halkjærs hånd af dato Århus 27 november 1708, hvilket for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, hvorefter Halkjær var dom begærende. Peder Hansen Heyde mødte for retten og begærede i tanke, han kunne formå parterne til et venligt forlig, at dommeren endnu ville tillade de vedkommende 14 dages opsættelse, sagen endnu opsat i 8 dage, som er til 6-ugersdagen efter Halkjærs tilståelse.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten hans tjener og restansskriver velagte Rasmus Nielsen, som begærede af retten på sin husbonds vegne ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige mænd til at syne en del skovhug i Viby Bøgeskov og Høskov, hvortil blev udmeldt Christen Mortensen og Hans Jensen af Holme, Jens Erichsen og Jens Gregersen af Skåde, som på førstkommende torsdag har at syne fornævnte skove

fol 38b

efter forevisning af forvalteren og samme deres forretning her i dag 8 dage at afhjemle.

** Dernæst blev i rette lagt en anmodning til Peder Jensen Bonde i Lisbjerg udi efterskrevne sag som for retten blev læst, påskreven af indhold, at han i dommers sted retten skal betjene af dato 10 november 1708, som videre i akten skal vorde indført.

** Så på mons Christen Veggerslevs vegne fremkom for retten hans tjener Andreas Nygård, som i rette lagde en skriftlig stævning af sættedommeren Peder Jensen Bonde udstedt af dato 14 november sidstafvigte med dets forkyndelsespåskrift, som videre i akten skal vorde indført. Dernæst i rette lagde en dom udstedt her af retten d 7 februar næstafvigte, hvoraf han lod oplæse, den derpå skrevne udlægsforretning af 21 og 22 september sidst, som ligeledes begæredes i akten indført. Dernæst satte Andreas Nygård på sin husbond sr Veggerslevs vegne i rette efter foromrørte kaldsseddels formelding, om fornævnte Jens Smed med sin hustru ikke allermindst bør at lade mons Veggerslev tilkomme hans udlæg og fornøjelse efter dommen, men end også bøde efter loven formedelst han vold og overlast imod rettens forhindring, og såfremt det ikke hos ham kan erholdes, da at lide arrest på sin person med videre til skadesløs betaling, og var herpå dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte på Jens Smeds vegne og ville alene denne sinde have dommeren erindret, at den tid, som forbemeldte udlægsforrewtning skete, var udi høstens tid, og han var udi marken ved sin avling, og imidlertid hængte lås for sin dør, som han ville formene står ham frit for, uden nogen ordre af mons Veggerslev eller birkedommeren Jørgen Nielsen,

fol 39a

og som samme udlægsforretning efter den datering har påstanden udi ?? dage, og imens har mons Veggerslev og Jens Smed handlet om accord efter udlægget skulle være sket, først om tvende bæster, som forretningen udviser, 2. om en stud, hvormed mons Veggerslev var fornøjet, så derved ophævedes udlægget, og ikke videre dennegang prætenderede, men nu muligt efter onde menneskers tilskyndelse vil påføre den fattige mand proces uden nogen billig føje eller årsag, for retten begærede kopi samme udlægsforretning, hvorefter han nærmere sagen i sin skulle besvare. Andreas Nygård alene tilholdt sig den usvækkede forretning, som af rettens middel var gjort, hvilken tydelig nok forklarer Jens Smeds forhold, som han nu søges for. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** No 20 24 skl Højtærede hr birkedommer Jørgen Nielsen efter Eders forelæggelse af retten næstafvigte 20 november produceres endnu extraheret af præsternes mandtaller fra Trige sogn (efter fuldmægtigens mons Peder Hansens påstående dependerende sig af de husinderstefolk udi afgangen Jens Brandenborgs huse i Herst by i bemeldte Trige sogn, hvoraf enken med sønnen der gården endnu bebor, bør at svare og betale den resterende husindersteskat efter allernådigste påbud, og er dets beskaffenhed af 3 åringer tilvoksende restanser, nemlig anno 1693, 1694 og 1695, foruden hvis forhen er vorden produceret) nemlig af hr Petrus Langiuses mandtal således meldende Herst by husfolk og inderster er der vel i Herst etc., et andet hr Christopher Bøgs mandtal, Herst by således meldende gadehusmænd Christen Markmand hustru, Rasmus Pedersen har fæste af baroniet, Peder Christensen ugift, Rasmus Sørensen med hustru, således rigtig efter originalmandtallerne at være

fol 39b

attesterer jeg underskrevne, formoder ellers mig af retten bliver tilkendt at nyde de resterende husindersteskatter hos afgangen Jens Brandenborgs enke og søn Peder Jensen, som gården endnu bebor. Hvor indersteskatten er blevet tilvokset og er penge 16 rdl tillige denne kostbare proces' omkostning mig at erstatte, forventer nu uden videre opsættelse en forsvarlig dom og kendelse. Århus 21 november 1708. Morten Halkjær.

** No 19 12 sk Ædle hr forvalter mons Albret Aalum, såsom jeg for få uger siden efter en dom af 20 februar sidstafvigte af Marselisborg ting udstedt hos en bonde i Søften under samme ting beliggende ved rettens middel gjorde ansøgning efter samme dom, hvorimod han sig imod rettens betjente og mig temmelig prostituerede, hvorfor jeg er forårsaget ham og hans hustru til Marselisborg ting videre at forfølge, og som birkedommeren sr Jørgen Nielsen udi samme sag er et vidne og interesseret og derfor ikke efter allerede gjort protestation af min contrapart kan kende eller dømme udi sagen, hvorfor jeg tjenstlig beder han på sit høje herskabs vegne, som herre og patron over Marselisborg birketing, ville anordne mig en god mand, som retten imidlertid kunne betjene, imens samme sag blev procequeret. Jeg forbliver min hr forvalters altid tjenstfærdige ven og tjener. Ch Veggerslev, Århus 9 november Ao 1708. Efter dets formeldt, og som forrige proviantsforvalter ædle sr Christen Veggerslev foregiver at have tiltale til en hans for gæld søgende debitorer, nemlig en bonde udi Søften by, og som samme tiltale skal strække sig såvidt at birkedommeren Jørgen Nielsen i samme sag bør vidne, altså bliver på høje herskabs vegne beordret Eder, Peder Jensen Bonde udi Lisbjerg som sættedommer såvidt denne sag kan være betræffende, og det imidlertid holde Eder hans kgl majestæts allernådigste lov og forordning efterrettelig, som I selv agter at forsvare. Århus d 10 november 1708, Albret Christensen Aalum.

fol 40a

** No 18 6 skl Peder Jensen Bonde udi Lisbjerg forordnet udi birkedommerens sted til Marselisborg birketing gør vitterligt det for mig har ladet andrage Christen Veggerslev udi Århus hvorledes han skal være forårsaget til Marselisborg birketing til førstkommende d 27 november at lade indstævne Eder, Jens Nielsen Smed med hustru udi Søften, formedelst at I den 21 og 22 september sidstafvigte (temmelig ubesindig skal have prostitueret selv, da den samme tid var hos Eder og gjorde udlæg efter en dom af Marselisborg birketing udstedt d 7 febr. sidstafvigte, hvorfor han formenet og udi rette sætter, det I efter den irettesættelse d 2 og 10 oktober sidstafvigte på Marselisborg birketing ikke alene bør at lade tilkomme ham hans udlæg og fornøjelse efter dommen, men end også at bøde efter loven formedelst vold og overlast og rettens hindring, kongen, herskabet og sagsøgeren, og såfremt det ikke hos Eder kan erholdes, da at lide arrest på Eders personer med videre. Thi stævnes Eder forberørte Jens Smed med hustru for mig at møde i retten på Marselisborg birketing d 27 november førstkommende, og da at vederfares hvis ret er. Til samme tid og ting stævnes Eder sr Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing, Christen Clemensen og Jens Topholm udi Søften samt Christen Hansen og Christen Nielsen udi Århus, Eders påskrift på dommen at tilstå. Lisbjerg d 14 november 1708. Anno 1708 d 14 og 19 9br har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for alle indbemeldte ved ethvers bopæl, og talte vi med en del deres hustruer og en del dem selv, og med Jørgen Nielsens værtinde, som lovede at tilstå os budet, hvilket hermed af os testeres, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Johan Wolter, Lars Erichsen.

** Laurs Michelsen Sparre boende i Vejlby lyste første gang efter 3 bæster, som er bleven borte for ham nu for en tre uger siden, nemlig 1 rødblisset øg 12 år, 1 sortbrun bæst 6 år og 1 sortbrun bæst i andet år.

fol 40b

** Hans Simonsen i Viby lod lyse efter en sortbrun mærplag i 4 år, som har været borte 8 dage.

** Anders Fisker i Beder lyste efter en rødblisset mærplag, Peder Sørensen i Hald herred i Assentoft lod lyse efter en sortstjernet hoppe i 4 år.

Tirsdag 4 december 1708
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Rasmussen Leth, Knud Mortensen, Søren Rasmussen, Mogens Loft, Jens Jensen Nørgård, Anders Poulsen og Jens Nielsen alle af Ingerslev og Christen Ottesen af Skåde.

** På hans høje excellence Gyldenløves forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde af Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Rasmussen Vesten og Jens Jensen Godsen, begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de i dag 8 dage hid til tinget i dag varsel gav en soldat, navnlig Jens Sørensen af Viby, tjenende Jens Smed ibd., Niels Jørgensen, Jørgen Jensens sønner Jens og Søren Jørgensen, Mogens Pedersen, Jens Rasmussen Amdi alle af Viby for ulovlig skovhug, som de tid efter anden skal have begået udi Viby skov, og det for syn og vidner at påhøre og derefter dom at lide. Dernæst fremstod synsmænd, nemlig Jens Andersen og Niels Mortensen begge af Viby, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at de på næstafvigte søndag 8 dage var de efter skovfogeden Jens Jørgensens begæring udi Viby skov at syne nogen skovskade, som der var sket, først så de udi Viby Høskov nogle små vandgrene afhuggen af nogle bøgetræer ved siden af vejen på Egensholt Bak, som skovfogeden for dem berettede at Niels Jensen af Viby om lørdagen tilforn havde nedstøvet og bortført. For det 2. foreviste skovfogeden ? eg i Bøgeskov, hvoraf var tagen nogle grene, (som) skovfogeden beskyldte Jens Smeds tjeneste-

fol 41a

karl for at have hugget fornævnte lørdag. For det 3. blev dem forevist en anden eg udi Bøgeskov, som var afhuggen nogle grene, som skovfogeden foregav at Jørgen Jensens sønner om mandagen tilforn havde hugget, 4. nok en liden bøgestub, som også samme dag skal være huggen af dem. Endnu foreviste skovfogeden dem nogle bøgetræer, hvoraf var huggen nogle vandgrene, som fornævnte Jørgen Jensens sønner skal have huggen ommeldte lørdag. Endnu havde de synet ommeldte søndag 8 dage i Bøgeskov noget små risbøgetøj, som Rasmus Jensen Amdi af Viby havde på sin faders vogn, som han hugget nedenfor Rød Christens høj, og stod læsset på vognen der, en del deraf rodhuggen og en del ?, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. Dernæst foregav Peder Jensen Bonde at med irettesættelse, saggivelse skulle blive påfulgt til i dag 14 dage, til hvilken tid dermed også beros, opsat i 14 dage.

** På forvalter sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter foregående synsmænds opkrævelse her af retten i dag 8 dage fremstillede efterskrevne 4 synsmænd, nemlig Jens Erichsen og Jens Gregersen af Skåde, Hans Jensen og Christen Mortensen af Holme, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at de næstafvigte 29 november var udi Viby bøgeskov og synede hvis skovhug, som fandtes, nemlig: Først gav vi os til Høskoven i den østre side af skoven ved Brok?graven fandtes huggen for nogle dage siden 16 risbøge af den størrelse som til vognstjerter, nogle større og somme mindre, i den nordre ende af Høskoven, kaldet Norringholm, er huggen 2 små risege som til vognkæppe og nogle grene afhuggen af de andre ege. På Egensholt Bak imellem vejene er huggen 5 risbøge, som til vognstjerter, og somme noget mindre, og af 3 bøge er en del grene afhuggen, på den anden side af vejen til marsklandet er 3 risege og 4 risbøge huggen af den størrelse som til vognkæppe, og noget større, en del udi Langvads Hessel fandtes huggen nu nylig og for et år siden 14 stk risbøge af den størrelse som til vognstjerter og en del mindre. Dernæst begav vi os til Bøgeskov, i den vestre side

fol 41b

om ved Quastrup bæk og midt inde i skovener er nylig og nogen tid siden huggen 20 stk risbøge, af den størrelse som til vognstjerte og en del til stave, i den søndre ende af skoven ved Høygels høj er nu nyligen og for nogen tid siden huggen risbøge 18 stk af den størrelse som til vognstjerte, en del større, en del mindre, af en del ege og bøge er en del grene afhuggen langs med bækken i den østre side af skoven, hvilket således rigtig befindes rigtigt at være. JES, JGS, CMS, HJS. Hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

** Endnu Peder Jensen Bonde på forvalter sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Ung Søren Michelsen og Willum Andersen begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Oluf Simonsen i Viby herhid til tinget i dag at møde, angående det krohold, hvormed han er antruffet, som han allerede imod hans majestæts allernådigste lov og forordning, men og imod derom udgangen forbud på hans høje herskabs vegne, og det for vidner at påhøre og dom derefter at lide. Efter kald og varselsafhjemling fremstod vidnesbyrd, nemlig Rasmus Rasmussen og Peder Simonsen begge af Viby, som vant ved ed efter loven, at de på næstafvigte mandag 8 dage, som var d 26 november, var de tillige med forvalter Aalum inde hos fornævnte Oluf Simonsen, og der efter forvalterens vilje inquirerede i hans hus om krohold, og fandt derpå et brændevinstræ liggende ungefær en snes potter brændevin og noget øl i en tønde, som han sagde at have taget hos Hans Abrahamsens i Århus at udsælge, hvilket brændevin blev båret op af vidnet Peder Simonsen, hvorefter

fol 42a

Peder Bonde var tingsvidne begærende, og at med irettesættelse til i dag 14 dage skal påfølge, til hvilken tid sagen er opsat i 14 dage.

Formedelst aftenens mørkhed påkom, blev med retten opholdt til i morgen, nemlig til

Onsdag 5 december 1708
Da retten atter igen er sat af Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Rasmussen Leth, Knud Mortensen, Jens Jensen Nørgård, Søren Rasmussen, Anders Poulsen og Jens Nielsen alle af Ingerslev og Jens Christensen af Skåde.

** Sr Morten Pedersen Halkjær af Århus mødte for retten og efter sagens opsættelse næstafvigte 27 november imellem ham og sl Jens Brandenborgs søn og enke i Herst by, om den søgende husindersteskat efter forklaring, der havde været i hans huse på hans selvejergårds grund, så vil Halkjær give dette til efterretning, at i fald fuldmægtigen mons Peder Hansen agter videre i dag i denne sag at indberette til at forhindre min retmæssige fordring, vil Halkjær have sig forbeholden ved anden ret videre at protestere i sagen, såvidt kgl. forordning af dato 7 december 1674 om consumptionen allernådigste udsiger og befaler, såsom det er kgl intrader angående, som i så måder hidtildags af vedkommende er indesiddende med, og som det nu er seks uger siden, sagen til dom er vorden opsat, begærer nu Halkjær en gang for alle en retsmæssig dom og kendelse. Peder Hansen derpå responderede, at dommeren er velkendt, det denne sag første gang var opsat en måned, og der ikke noget var indkommen fra Morten Halkjær i sagen, hvormed han beviste sin fordring, førend i går 8 dage sidst, da han af retten absolut blev forelagt at indkomme med hvis, han havde, af hvis årsager Peder Hansen sig ikke sin besvarelse kunne indkomme førend i dag, hvorfor han her i retten producerede sognepræstens hr Petri stop?bog udi Trige samt endnu

fol 42b

af bymændendes deres attest af dato 18 november 1706, hvilken han begærede for retten måtte blive læst og påskreven og siden i akten indført. Dernæst fremlagde Peder Hansen Heyde en anden attest udgiven af Herst bymænd af dato 7 november 1708, som i lige måde for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Endnu i rette lagde et skriftligt indlæg under Peder Hansen Heydes hånd af dato 4 december 1708, som for retten læst og påskrevet og i akten skal vorde indført, hvornæst begge parter var dom begærende. Som begge parter begærede dom i denne sag, æskede dommeren efter hans kgl majestæts allernådigste udgangen forordning penge udi retten, dertil ingen af parterne noget ville contribuere, foruden dette er i dag indkommen adskillige attester og materier, samme sag betræffende, som længe forhen burde været indgivet, ikke desmindre må om parterne så behager med denne sag bero til førstkommende tirsdag 8 dage, til hvilken tid Morten Halkjær det consenterede, og Peder Hansen tillod 8 dages opsættelse. Opsat i 8 dage.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på mons Otto Schultz af København hans vegne mødte og efter foregående opsættelse udi den sag imellem bemeldte mons Otto Schultz og mons Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg var dom begærende efter fremlagte breve og derpå gjort irettesættelse. Denne sag endnu fremdeles opsat til førstkommende tirsdag, som er 8 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Niels Smeds vegne af Grundfør æskede den sag i rette contra Mads Nielsen sammesteds, så blev sagen med citantens bevilling opsat i 14 dage.

** No 18 6 skl Velvise rettens betjente ved Marselisborg birketing, som mons Morten Halkjær i Århus søger en fattig gadehusmand her af Herst, der i mine anbetroede sogne, navnlig Rasmus Sørensen for familie- eller indersteskat for nogen tid siden, da ved og beviser jeg, at han der-

fol 43a

til aldeles ingen rettighed eller føje har i ringeste måder, først som fornævnte Rasmus Sørensen søges som en besidder af sl Jens Brandenborgs gadehus, da kan jeg såvelsom alle Herstmænd bevidne, at han ikke over 7 eller 8 år har beboet samme hus, i hvilke år mons Halkjær har aldeles intet haft med consumptionsskatten her på landet at gøre, og hvem huset på den tid mons Halkjær havde fornævnte skat besiddet, så er huset et gammelt almindeligt gadehus af mere end 100 års alder og hævd, som ligger ikke ved sl Jens Brandenborgs gård men tvært over gaden fra gården, og har for sig selv sit gaderum og kålgårdssted (såvel som alle de andre huse i Herst by er af samme beskaffenhed og ældgammel frihed og rettighed). Enten en adelsmand eller en bondemand formår at købe dem eller eje dem, ved jeg ikke nogen lov eller kgl forordning gjort nogen forskel på, og aldrig har nogen landconsumptionsforpagter enten før mons Halkjærs tid eller efter hans tid i ringeste måder presset eller mindre fordret nogen skat af samme gadehuses besiddere, uden af hvis børn de har haft. For resten skal mons Halkjær aldrig bevise af mit mandtal, at fornævnte Rasmus Sørensen til nogen skat at svare eller nogensinde opført, overalt mindes jeg ikke rettere end den, som på de tider beboede huset, jo for sin armods skyld vogtede Herst kvæg, og aldrig er nogen fæhyrde på nogen tid eller sted af nogen opført eller søgt for nogen skat, hvilket alt sammen så i sandhed at være, kan samtlige Herst bymænd med mig bevidne, som jeg det her med min egen hånd skrevet og underskrevet stadfæster og testerer. Trige præstegård 10 november 1708. Ch Bøg, til vitterlighed Ib Pallesen egen hånd, til vitterlighed, til vitterlighed Peder Rasmussen egen hånd, Jacob Pallesen Herst, Jens Poulsen egen hånd.

** No 18 6 skl Såsom Peder Jensen Brandenborg, som tjener hos sin moder i Herst, så og Rasmus Sørensen husmand der i byen er vores bevis begærende [er], så bekræfter vi hermed i alle måder at

fol 43b

Jens Brandeborgs hus er et almindeligt gadehus, som ligger tvært over på gaden fra gården på byens gadegrund, og ikke ligger på Jens Brandenborgs gårds grund, og har sit eget gaderum og kåljord for sig selv. Tilmed har denne Rasmus Sørensen Frisk, som nu bor i samme hus ikke boet der længere end 7 eller 8 år, men den som tilforn boede i samme hus, den tid Morten Halkjær havde familieskatten, det var en hyrde og for sin armod og fattigdom vogtede vores fæ, og den, og den hed Knud, men den Rasmus Sørensen, som Morten Halkjær mener, er nok Rasmus Sørensen Lov, som boede i et af hr baronens huse for 13 eller ungefær 14 år siden og er død, men Rasmus Sørensen Frisk, som nu bor i Herst i Jens Brandenborgs, har ikke boet der længere end i 7 eller 8 år, og aldrig er der givet noget af samme huse så længe, vi kan mindes. Dette bekræfter vi med vores hænder, så sandt gud og hans hellige ord skal hjælpe os. Herst 20 november 1708. Ib Pallesen egen hånd, Jacob Pallesen Herst, Poul Christensen, Christen CMS Madsen, Peder Rasmussen eghd, Jens Poulsen eghd, Hans HJS Jensen.

** No 20 24 skl Højagtbare birkedommer sr Jørgen Nielsen, det bør ikke at efterlades, jeg jo må igen tage og reprimandere? de synderlige og meget sælsomme procedurer, som sr Halkjær her i retten har ladet indløbe imod Peder Jensen Brandenborg og Rasmus Sørensen af Herst, over hvilke sære og ulovskikkede måder at procede, jeg mig ikke nok som kan forundre, og ihvorvel jeg ikke bør nogen tvivle, hr birkedommeren af sådanne mons Halkjærs grundløse fundamenter skulle fælde nogen dom over forbemeldte 2 mænd, så dog for at illustrere retten sagens beskaffenhed, tjener dette: Først ser hr birkedommer vel af mons Halkjærs producerede stævning, hvem som er stævnet for sagen, nemlig Peder Jensen Brandenborg, måtte jeg nu ? hvad føje har vel mons Halkjær at søge Peder Brandenborg, (han som alene er en tjener,

fol 44a

der tjener sin moder) mere end at søge moderen og hans andre søskende, i fald mons Halkjær skulle formene sig at have nogen lovlig og retmæssig tilkrav efter sl Jens Brandenborg burde ville (om så var) moderen med lavværge og hans andre søskende som arvinger, de umyndige med formyndere, ikke lige såvel at have været stævnet, som Peder Jensen Brandenborg, helst efterdi der endnu efter den sl mand ej er holdt noget skifte, men gården som en selvejergård, der endnu med boets løsøre står under registrering, alene bebos af den sl mands enke. Angående for det 2. så observerer dommeren vel hvad mons Halkjærs prætentioner monne være, hvorfor de er, og hvor snildig han sin sag ville angå om ske kunne, først søger han Peder Brandenborg for husinderstefamilieskat af et sin sl faders hus i Herst, for Ao 93, 94, 95, og fordi samme ikke i rette tider er blevet betalt, prætenderer han dobbelt. Derforuden søger han en husmand, som nu bebor samme Brandenborgs hus, navnlig Rasmus Sørensen, hvilket mons Halkjær efter sine forgribelige tanker formenende var den samme som forbemeldte åringer, da han var consumptionsforpagter, beboede huset, gør deraf en summa på 16 rdl, sætter derpå i rette, om Peder Jensen Brandenborg ikke bør betale alle de 16 rdl. Jeg må endog for det 3. erindre hr birkedommer mons Halkjærs synderlige gjorte irettesættelse, første tingdag, da sagen først blev gjort anhængig, satte han i rette, om Peder Brandenborg ikke bør betale de søgende 16 rdl. I dag 8 dage sidstafvigte, da der må være kommen skræk i mons Halkjærs lejr, indgav han sit indlæg udi hvilket han atter satte i rette, om både moderen og Peder Brandenborg ikke begge bør at betale de fordrede 16 rdl, hvorledes kan nu nogen dom fældes over moderen, hun som aldrig er stævnet i sagen, og hvorledes kan vel Peder Brandenborg blive tildømt at betale nogen gæld efter hans sl fader, mere end hans andre med-

fol 44b

arvinger i fald Halkjærs prætentioner endskønt var lovlige. Notabene, hvor ytrer sig nu mons Halkjærs klogskab, han søger ikke hans krav alene på et sted, nemlig hos Peder Brandenborg, men nu og hos husmanden Rasmus Sørensen, vil nu ikke den ene, så skal den anden holde trøje, men spørgsmål hvor får han vel de 16 rdl, jo Halkjær ved vel råd. Først søger han sit krav simpliciter 4½ rdl, med hvilket han ikke lader sig nøje at duplikerer til 9 rdl, men han endog triplicerer den og tænker at 3 gange 5 er 15, det nu får Halkjær til 16 rdl... Jeg vil enhver retsindig til eftertanke, om det ikke er en stor synd, mons Halkjær på sådan måde så ulovlig vil søge dom over en fattig bondekarl, som grangiveligt kan formenes er uskyldig, hvad tilstrækkeligt, har mons Halkjær vel fremlagt, hvorvidt han beviser sit krav at være lovligt, byder loven ikke pag: 850 art 47, at husgæld vil følge efter død mand. Han skal det lovligt bevise, beråber mons Halkjær sig, endskønt at Peder Brandenborg skal have stedt og fæstet sin sl faders gård af højvelbårne hr baron Rodstens daværende fuldmægtig sr Peder Helles, så disputerer jeg ham, det ikke at være sandt, thi hverken har mons Halkjær bevist det, og aldrig er han kapabel for det at bevise, og indtil sligt ses, holder jeg billigt mit nej at være af lige så stor kraft som mons Halkjærs jo. Og har han endskønt efter rettens frit givende brugt sine egne synderlige selvkloge maximer og mundtligt tilsagt birkeskriveren en stor hob snak og løs tale, hvilket som allerringste bevisligheder i protokollen er blevet indført, ej kan anses anderledes, end som en røgfane i luften, og som et vejr der blæser, og går hen hvor det vil, at mons Halkjær

fol 45a

ellers har fremlagt et skrift under hans egen hånd, hvilket han kalder en ekstrakt af præsternes mandtal, imod hvilket jeg i kraftigste måder protesterer ikke at være så lovskikket, som det burde, eller af retten kan anses, thi om slig en skrift under Halkjærs egen hånd kan være rigtig konform med originalen bærer jeg stor tvivl om, og i hvilket, så bruger han det både som en ekstrakt, som et indlæg, og som sin irettesættelse, kan nu velsagtens anses for at kaldes et notarialinstrument, som med al billighed burde at være af notario publico oversat og translateret og under hans hånd vidimeret, eller og i allerringeste af 2 gode mænd verificeret, og overalt så ser jeg dog ikke noget deraf, som kan være Peder Jensen Brandenborg eller hans moder til ringeste hinder, thi omendskønt at mons Halkjær der udi selv har skrevet således, hr Petrus Langi mandtal, Herst by, husfolk og inderster er der vel i Herst /: hvad lærer vi deraf :/. Og at der står hr Christopher Bøgs mandtal, Herst by, gadehusmænd Christen Madsen med hustru, Rasmus Pedersen har fæstet af baronen, Peder Christensen ugift, Rasmus Sørensen med hustru, hvad giver det os, ilde spildt mons Halkjær hans 24 skl. Måtte jeg vel spørge hr birkedommeren, hvem er det, som siger eller har skrevet dette. Jeg tror næppelig, der med god ræson kan svares andet, end som sandt er, mons Halkjær selv. Thi når dommeren vil behage at efterse samme Halkjærs fremlagte skrift, findes der jo hverken hr Petrus Langi eller hr Christopher Bøgs hånd, som burde bevidne det, her jo hverken dag eller dato, hvad år samme mandtal er udgået, enten det er i år eller fjor eller for 20 år siden. Der forklares jo ikke, hvo den Rasmus Sørensen er, enten det er denne indstævnede Rasmus Sørensen Frisk, eller og det er den Rasmus Sørensen Lov, som for noget siden boede i et hr baronens huse, og det forklarer jo langt mindre hvis hus, Rasmus Sørensen på de tider haver beboet, enten det er Pers

fol 45b

eller Pouls, eller det må være præstens eller degnens, og hvormed beviser mons Halkjær da at dette har været sl Jens Brandenborgs hus, at han derover gør hans ubillige prætentioner imod Peder Brandenborg, men for at igendrive og tilintetgøre dette mons Halkjærs ulovformligt fremlagte skrift, så har jeg retten til langt nærmere oplysning produceret sognepræstens arværdige hr Christopher Bøgs samt en del af bymændene deres skriftlige meddelte attester, hvormed udtrykkelig bevises, at samme Brandenborgs hus er et almindeligt gadehus, som ligger tvært over på gaden fra gården med sit eget kåljord og gaderum med mange års hævd og frihed, aldrig at være ængstet for nogen familieskat eller opført i nogen præstens mandtal, derhos og bevidner, at denne indstævnede Rasmus Sørensen ej længere at have beboet Jens Brandenborgs hus end udi 7 eller 8 år, men i hvem samme hus endskønt i de tider mons Halkjær var consumptionsforpagter, som er 14 år siden, da var det en hyrde, der vogtede byens kvæg, har nu Rasmus Sørensen (da ej boede udi Brandenborgs hus længere end i 7-8 år, som nu lovligt er bevist med præstens og bymændenes attest). Spørgsmål: Hvad er da mons Halkjærs prætentioner andet end uretmæssig, kan nu mons Halkjær oplede sig eller i hast sammenspinde sig en ny lov eller forordning, at en fæhyrde eller hyrde nogen tid eller sted skal give familieskat, er jeg hans vilje undergiven, hvis ikke, påstår jeg og fast vil formode, at salig Jens Brandenborgs enke og arvinger samt og Rasmus Sørensen de ikke alene for mons Halkjærs tiltale bliver frikendt, men endog Jens Pedersen Brandenborg, som denne kostbare proces (som Halkjær selv kalder den) unødig og ulovlig er påført, bliver tilkendt tilstrækkelig at nyde hos mons Halkjær, derpå gjort og anvendte bekostning opløber til 4 rd 3 mk 8 skl, hvor jeg

fol 46a

dommerens retmæssige kendelse og forsvarlige dom vel ervarter, som fuldmægtig på sl Jens Brandenborgs arvingers samt Rasmus Sørensens vegne. Peder Hansen Heyde, Århus 4 december 1708.

Tirsdag 11 december 1708
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Leth, Hans Hansen, Anders Poulsen, Jens Nielsen, Søren Rasmussen og Knud Mortensen alle af Ingerslev og Christen Ottesen af Skåde og Jens Erichsen ibd.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Niels Hansen Heyde inspektør på Constantinsborg hans vegne fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl udstedt de dato 20 november sidst med derpå skreven forkyndelse af 21 dito, som blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Dernæst irettelagde Anders Bro en allernådigst højsteretsdom af dato 9 juli 1708, hvoraf han lod oplæse birkedommerens domsafsigelse fra pag: 4 indtil 7, dernæst lod oplæse allernådigst høje rettens afsigelse pag: 9 og 10, tillige forkyndelsen pag: 11, som han begærede for retten læst, påskrevet og siden i akten indført. Anders Jørgensen Bro tilspurgte mons Johan Godfred Gesius, som var her personligt for retten, om han ville fyldestgøre bemeldte allernådigste højesteretsdom med afbigt og den derved forårsagede omkostning tillige de tildømte 46 rdl, hvorpå han hans svar vil forvente, førend han træder nærmere til sagen. Sr Johan Gesius forpagter på Østergård for retten fremstod og i rette lagde, lod læse og påskrive sin skriftlige erklæring dateret Østergård 10 december 1708, som for retten læst og påskrevet blev og herefter skal vorde indført, hvormed han formente såvidt afbigten angår at have fyldestgjort hans kgl majestæts højesterets-

fol 46b

dom, hvilket han her for retten i egen person tilstod. Anders Bro ville endnu engang fornemme hos mons Gesius, om han ville betale den forårsagede omkostning ved denne stævnemål eller ej.. hvorpå han hans udførlige svar ville ervarte. Gesius replicerede, at han allerunderdanigst formente såvidt afbødelsen angår at have fyldestgjort hans kgl majestæts allernådigste højesterets dom, og videre formente han ikke her til retten at være forbunden at svare, men de ham for det øvrige ved lovlig medfart at søge, helst som han til første ting efter loven har fremstillet sig og rettet for sig, formente så for videre tiltale i denne post at vorde frikendt, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på mons Otto Schultz vegne af København og efter foregående opsættelse fremlagde breve og gjorde irettesættelse i den sag imellem bemeldte Schultz og sr Jens Terkildsen var endelig dom begærende. Hvorimod sr Terkildsen begærede dokumenterne oplæst, og da blev oplæst et instrument af 18 marts 1706 med sl Henrich Aschanius og bemeldte Terkildsens hænder og signetter, hvorefter de skulle være skyldig 331 rdl udi 2 terminer at betale.. Samme regning eller instrument var forfattet på et ark papir stemplet til 24 skl, og som denne regning var opført på den første side af dette ark, og den 2 side stod blank, så var på den 3. side under mons Otto Schultz hånd opført en aparte regning på rdl, hvilket burde fragå og derforuden afbevise det mons Schultz efter sådan schartek fordrede 331 rdl, om han havde haft lejlighed til at erhverve ?hørige dokumenter dertil fra København ?end og at kunne det godtgøre

fol 47a

at mons Otto Schultz for denne sin fordring haver ladet sig indføre som en kreditor udi København udi sl Aschanius og Jens Terkildsens fælles bo, foruden videre hans for mange og vidt ansøgninger i denne sag, ja endog foregav Jens Terkildsen at mons Otto Schultz har antaget af ham en veksel af en højfornem mand accepteret, på halvandet hundrede rdl, som han efter oplysning i dag her udi retten over mons Peder Sørensen prætentioner, fornemmer han påstår notarialomkostningen på, og som denne sag således i sig selv er urigtig, og det hoveddokument af 18 marts 1706 med påskreven regning af mons Otto Schultz formodes at være stridig imod kgl majestæts papirforordning, særdeles den allernådigste forordning af 1701 d 12 april. Så påstod Jens Terkildsen for det første, at birkedommeren ville behage at give sin interlocutorikendelse om Jens Terkildsens imod det ulovlige dokument efter hans formening måtte give sin ed, at denne mons Otto Schultz' fordring ikke derefter er rigtig, for det 2. at det ej har været Jens Terkildsen muligt for skifteforvalterens dødsfald efter sl Aschanius hans dødsfald at få contraregning og kvitteringer ud af sl Aschanius' fallentsbo, hvor denne fordring er rejst sig, og for det 3. om forbemeldte Otto Schultz irettelagte dokument ikke bør at blive under rettens forsegling tillige med 2 mænd, for hans kgl majestæts allernådigste interesse der ved videre at vorde observeret. Peder Sørensen herpå replicerede, at det dokument, som han har i rette lagt af 18 marts 1706 er efter hans kgl majestæts papirsforord(ning) på den rette sort som købmandsregninger påskrives, omendskønt summen end være større, og som mons Jens Terkildsen under så og slige har forpligtet sig én for alle at

fol 47b

betale, så havde han ikke noget med Aschanius stervbo at bestille for den søgende fordring, og efter mons Jens Terkildsen intet noget af hans foregivende godtgør eller med noget beviser, hvorfor han påstod sin forrige irettesættelse og uden videre opsættelse var endelig dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro på sr Jens Terkildsens vegne svarede til mons Peder Sørensens foregivende, at omendskønt hans kgl majestæts allernådigste papirforordning tillader købmandsregninger må være på 24 skl papir, så forbyder og forordningen ikke 2. eller 3. materier må skrives på en sort papir under kapitalens forbrydelse, ej heller kan gøres en obligation af en regning, overalt så er alle vedkommende ikke lovlig stævnet efter loven, og begærede herpå som tilforn interlocutoridom. Peder Sørensen agtede ufornødent hertil at svare, og som tilforn var endelig dom begærende. Dommeren resolverede, at med denne interlocutorikendelse fik endelig at bero formedelst aftnens mørkhed og solens undergang, så vil forvalterens vidtløftighed på begge sider til i dag 14 dag som er næste tingdag efter julehelliget, imidlertid forbliver det producerede instrument og regning her under rettens forvaring foruden nogen forsegling udi protektion.

** Dernæst rejste birkefogeden sig af sit sæde, og sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg igen satte sig. Så fremkom for retten mons Christen Veggerslev af Århus og erklærede den sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften, som fremdeles blev opsat i 14 dage, som er til næste tingdag efter julehelliget.

** Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage sr Niels Hansen Heyde inspektør på Constan-

fol 48a

tinsborg, hvorledes han skal være forårsaget i anledning af hans kgl majestæts allernådigste confirmationsdom sub dato 9 juli sidstafvigte for mig at lade i rette stævne Eder Johan Gotfred Gesius for mig at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdagen d 11 december førstkommende, bemeldte Niels Hansen en høflig afbigt at gøre, såfremt I ikke vil lide og undgælde den straf, som loven befaler, nemlig at bøde Eders faldsmålsbøder med al forårsagende omkostning med videre, som af sagen kan dependere. Thi stævnes Eder Johan Gotfred Gesius for mig at møde i retten 11 december førstkommende, citanten afbigt at gøre angående nogle nærgående utilbørlige ord, som I skal have talt og udsagt imod citanten uden føje og årsag på Constantinsborg d 13 marts 1707 efter ergangne domme, thi citanten uden opsættelse påstår afbigt af Eder eller dom med tilstrækkelig omkostning, tagende derfor med Eder hvad I til sagen agter tjenligt, hvor da her ud? skal blive kendt, såvidt lov og ret medfører, til vitterlighed under min forsegling, Århus 20 november 1708.
Ao 1708 d 21 november har vi underskrevne Erich Andersen Høj af Århus og Peder Michelsen af Tulstrup lovligt forkyndt denne stævning for sr Johan Gotfred Gesius på Østergård, og lovede han at tilstå os budet, og talte vi med ham selv, testerer vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Østergård ut supra, Erich Andersen Høj, Peder Michelsen.
Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og som hæderlig mons Niels Hansen Heyde inspektør ved Constantinsborg søger og tiltaler Johan Gotfred Gesius for nogle ubekvemme ord og skælden, som han d 13 marts sidst havde haft på bemeldte Constantinsborg uden Niels Hansens indgang til hans kammerdør, item hug og slag med hans dragne kårde udi stenen udenfor døren, og udfordret ham og

fol 48b

skældt ham nogle gange for en hundsfot, efter bemeldte tingsvidnes forklaring her af retten udstedt næstafvigte 23 marts, så ihvorvel hans raffinerede prokurator Jens Fogh ved mange ventilationer ville fragå, det ikke skulle være Niels Hansen ment, formedelst hans bi? Heyde ikke skulle være nævnt, så ses dog af bemeldte tingsvidne og vidnesførelse, at det har været mons Niels Hansen ment, i særdeleshed mons Gesius enligt tingsvidnets indhold brugte de ord: Niels Hansen du har gjort mig en tort, havde jeg gjort det imod dig, da havde jeg gjort som en hundsfot, hvorved endog mons Gesius udi hans indlæg, her udi retten indlagt,yderligere tilstår og blamerer mons Niels Hansen Heyde, at det skal være hans person ment, idet han end nærmere graverer på hans person og tractensom??, thi bør bemeldte Johan Gotfred Gesius for samme hans forseelse og skælden såvel som for hans udfordring at gøre Niels Hansen Heyde en høflig afbigt her for retten i dag tre uger i egen person, og det under hans faldsmålsbøder, såvel som at betale til næste hospital ti rdl og denne proces' omkostning at erstatte med 6 rdl, til bekræftelse under rettens segl actum anno die et loco ut supra. Med flere ord og tale parterne imellem faldt, og allerunderdanigst var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne forberørte sags beskaffenhed er således for retten kendt og afsagt: Birkedommerens dom bør ved magt at stande. Denne proces' omkostning betaler Johan Gotfred Gesius til Niels Hansen Heyde med tredive rdl. Datum ut supra..

fol 49a

Anno 1708 d 21 november har vi underskrevne Erich Andersen Høj af Århus og Peder Michelsen af Tulstrup allerunderdanigst lovligt forkyndt denne allernådigste højesterettens dom på Østergård, hvor mons Johan Gotfred Gesius residerer, og talte vi med ham selv personligt, og lovede han at tilstå det. Mons Gesius tilspurgte os, om vi æskede dets fyldestgørelse, hvortil vi svarede, at vi havde ej ordre andet til, end at lovligt forkynde det for ham. Testerer vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Østergård ut supra, Erich Andersen Høj, Peder Michelsen.

** No 18 6 skl Som jeg til i dag til Marselisborg birketing er indciteret fra Niels Hansen Heyde på Constantinsborg for at efterkomme en højesterettens dom af 9 juli sidstafvigte, som confirmerer en birketingsdom af 7 juli 1707, hvilken tilholder, jeg ham en høflig afbigt for Marselisborg birketings ret skal gøre. Så erklærer jeg hermed, at om jeg ved nogle ord bemeldte Niels Hansen Heyde skulle have for nær talt, vil jeg det hermed igen afbede, og intet beskylde ham andet end det, en ærlig mand vel egner og anstår, såvidt denne vores stridighed angår, hvis videre højstbemeldte højesterettens dom mig har tilkendt at betale, søges ved anden lovlig medfart efter loven. Østergård 10 december 1708. Johan Gotfred Gesius.

** I dag første tingdag Rasmus Sørensen Trige i Tilst lod oplyse ved hans svoger Niels Sørensen et sortbrunstjernet øg med hvide bagfødder, som har været hos ham ungefær i 8 uger.

** Søren Pedersen Hovgård i Brabrand i dag første ting han oplyste en liden rød hest med ét øje, som har været hos ham siden på sidstafvigte søndag 8 dage.

fol 49b

Tirsdag 18 december 1708
Som dommeren Jørgen Nielsen ikke mødte, og dagen fast forløben, klokken imod to slet på eftermiddagen, og ikke fandtes nogen af birket, som retten i dommers sted kunne vorde med forsynet, så var forvalter sr Albret Aalum af Peder Sørensen i Århus, som var her tilstede, begæret, at han retten som sættefoged ville betjene, hvorpå han og fremkom og retten betjente, tillige skriveren og efterskrevne otte mænd, nemlig Jens Nielsen, Anders Poulsen, Knud Mortensen, Rasmus Michelsen, Anders Leth og Hans Hansen alle af Ingerslev, Jens Erichsen og Christen Ottesen af Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og begærende først den sag i rette over de indstævnede bønder af Viby, nemlig Jens Rasmussen Amdi med flere. Efter kald og varsels videre formelding, som i dag 14 dage blev afhjemlet, hvortil han sig refererede, og videre holdt sig fast til den lovlige påstand at have frapantet, som nok som bevisliggøre de ulovlige skovhug har begået, foruden og er at fornemme af ergangen skovsyn det, de sigtes, som at ruinere bemeldte Viby Hø- og Bøgeskov, hvorfor forvalter Aalum satte i rette på sit nådige herskabs vegne i anledning af lovens pag: 459, art 1 såvel af hans kgl majestæts skovforordning 30. post, hvoraf de indstævnede pligtige er og bør at lide derefter, eller sagen hos herskabet fuld ?tig i mindelighed inden fjorten dages forløb mindeligt at forsone, hvorpå han var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, og mødte da alene Jens

fol 50a

Smed og Niels Jørgensen af Viby, og svarede da Jens Smed, at han skulle give sin karl det til kende, at han det i mindelighed kunne aftinge. Niels Jørgensen i lige måde foregav det i mindelighed at ville aftinge. Så blev de samtlige forelagt sagen, som meldt er hos forvalteren, at aftinge udi mindelighed, såfremt de ikke vil lide dom efter loven og forordningen, til hvilken ende sagen opsættes til førstkommende 15 januar.

** Endnu fremkom for retten sr Albret Aalum og æskede den sag i rette contra Oluf Simonsen i Viby angående det ulovlige krohold, hvorfor han i dag 14 dage sidst her til Marselisborg birketing var indstævnet, hvortil Albret Aalum sig refererede, såvel til førte vidner i sagen, hvorledes han med samme er attraperet, hvorfor Albret Aalum formente, at fornævnte Oluf Simonsen ej havde holdt sig efter hans kgl majestæts allernådigste forordning, langt mindre efter de mange mundtlige, såvel skriftlige advarsler derom. Bør derfor ej alene at have varerne forbrudt, men endog at lide efter kgl majestæts allernådigste forordning af 4 juni 1689, og var derpå dom begærende med tilstrækkelig omkostning. Oluf Simonsen blev påråbt, men ingen svar skete, så blev sagen opsat til næste tingdag efter jul.

** Sr Morten Halkjær af Århus mødte for retten efter opsættelse af næstafvigte 5 december, formente i dag at erholde en endelig dom og kendelse i den sag om afgangen Jens Brandenborgs husinderstegesinde i Herst by, men som birkedommer Jørgen Nielsen ikke selv comparerede retten at betjene, og itzige dags

fol 50b

dommer mons Peder Sørensen ikke om sagen er informeret, lader Halkjær bero at besvare denne gang mons Peder Hansens vidtløftige indgivende indlæg til den tid, sættedommeren behager sagen til opsættelse. Peder Hansen mødte for retten og protesterede imod denne mons Halkjærs begæring, at som den terminerede tid hans kgl majestæts allernådigste lov tillader parter at agere deres sager udi og indkomme med hvis i sagen, (de) agter tjenligt, alt er expireret og udløben, og som sagen nu i dag er 8 uger gammel, påstod Peder Hansen og fast formodede uden nogen opsættelse eller længere ophold at erlange dom i sagen, såfremt han ikke til sættedommeren vil have sin tiltale forbeholden. Refererede til sine forhen indleverede dokumenter. Sættedommeren begærede, at parterne ville bevillige, at parternes sag blev opsat til næste ting efter jul, såsom han sagen var ubekendt. Morten Halkjær consenterede, og Peder Hansen svarede, han ingenlunde tilbød nogen opsættelse, men formodede at dommeren holdt sig hans majestæts lov efterrettelig. Da efter tiltale, gensvar og denns sags beskaffenhed, og som sr Morten Halkjær af Århus her til retten har ladet indstævne Peder Jensen Brandenborg udi Herst for resterende indersteskat af Rasmus Sørensen og hustru for Ao 1693, 1694 og 1695, mens bemeldte Halkjær havde familie- og folkeskatten i forpagtning på landet, i anledning at fornævnte Rasmus Sørensen og hustru skulle have beboet et hus udi Herst på Peder Jensen Brandenborgs gårds grund, hvorom sr Morten Halkjær ej andet har fremlagt end sit indlæg under dato 27 november 1708, hvorudi han anfører at have extraheret præsternes mandtal såvidt inderster og husfolk i Herst by angår, som dog ikke findes

fol 51a

hverken dag eller datum, mindre noget originalt mandtal udi akten ladet indføre, som ved sådanne prætentioner uomgængeligt behøves, sr Peder Hansen Heyde på Peder Jensen Brandenborgs vegne derimod har fremlagt sognepræsten hæderlig og vellærde hr Christopher Bøgs attest de dato 10 november 1708 tillige en del af sognemændenes kundskab efter aktens videre formelding, at fornævnte Rasmus Sørensen ikke i længere end 7-8 år har beboet det hus, hvor indersteskatten søges fra, eller nogen consumptionsforpagter enten før eller efter Morten Halkjær har søgt eller tiltalt nogen af samme huses beboere for folkeskat uden alene af deres børn, eller Rasmus Sørensen nogen tid til skat er anført, efter dets videre formelding. Og som Peder Hansen Heyde ikke har villet bevillige opsættelse i sagen, så vides ej rettere her ud på den at kende og dømme, end efterdi Peder Jensen Brandenborg alene for dom at lide i denne sag er indstævnet, og sr Morten Halkjær ikke efter forordningen med præstens mandtal udførligt beviser, at fornævnte Rasmus Sørensen derudi for en inderste var anført og boede i det hus på Peder Brandenborgs gårds grund, bør Peder Jensen Brandenborg for Morten Halkjærs tiltale i denne sag fri at være, og processens omkostning ophæves på begge sider. Til vitterlighed under min forsegling.

Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt og lykkeligt nyt år, amen i Jesu navn, amen.

fol 51b

ANNO 1709

Tirsdag 8 januar 1709
Holdtes Marselisborg birketing af Birkefogeden Jørgen Nielsen i Århus, tingskriveren Friderich Rubertsen i Holme, efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Hans Hansen, Anders Poulsen, Rasmus Michelsen og Knud Mortensen alle af Ingerslev, Christen Ottesen af Skåde og Søren Nielsen røgter på Marselisborg.

** Læst en forordning om hunde og hundem?s udførsel dateret København 22 december 1708.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og æskede dom over Oluf Simonsen i Viby efter sin forhen gjorte irettesættelse og uden videre opsættelse var endelig dom begærende. Fornævnte Oluf Simonsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen efter forvalterens tilståelse opsat endnu 8 dage i henseende det han godvilligt skulle lade sig indfinde.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på mons Otto Schultz' vegne af København fremkom for retten, og efter de foregående opsættelser i samme sag producerede fuldmægtigen sit underskrevne indlæg dateret i dag til besvaring på mons Jens Terkildsens propositioner næstafvigte 11 december, som for retten læst og påskrevet blev og herefter i akten skal vorde indført, hvorefter Peder Sørensen uden opsættelse var endelig dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro på mons Jens Terkildsens vegne refererede sig til hvis her for retten d 11 december 1708 var afskediget og var endnu som tilforn en interlocutoridom begærende. Videre agtede han ufornødent til Peder Sørensens sidste svar. Dommeren resolverede, at som denne interlocutoridom, som i dag skulle været afsagt, kunne formedelst mons Peder Sørensens indlæg? (på) hans principals vegne nu først for retten produceret tillige med andre?

fol 52a

årsager, at dokumenterne ikke har været i hænde til examen og efterseelse, vurde i dag afsagt, så beror dermed til i dag 8 dage udi opholdelse.

** Dernæst rejste birkefogeden sig, og sættedommeren Peder Jensen Bonde i Lisbjerg satte sig. Så for retten fremkom mons Christen Veggerslev af Århus og refererede sig til sin forrige irettesættelse, og derforuden efter den af den forordnede sættedommer gjorte forlængelse i dag 14 dage, at Jens Smed i Søften og Veggerslev skulle til i dag fremlægge hvis, de til sagens oplysning videre havde at producere. Så producerede mons Veggerslev en dom af Marselisborg birketing af dato 1701 d 10 maj, hvormed han beviste hans tilkrav hos Jens Smed dependerede for resterende skattekorn for Ao 98 og 99, som Jens Smed da var tilfunden at betale med 27 sdlr, hvilken post for retten oplæst og påskreven blev og videre i akten skal vorde indført. Sr Anders Bro af Århus mødte på Jens Smeds vegne og begærede kopi af alt, hvis som fra sr Veggerslev i denne sag er indkommen til besvaring, som han lovede at indkomme med i dag 14 dage, og formedelst ikke med retten at vorde over?, at han jo kunne have tid og rum sr Veggerslevs foregivende at besvare. Veggerslev derpå svarede, at eftersom dommeren i dag 14 dage forelagde parterne til i dag at indlevere, hvis de i sagen havde at producere, og det er nu over 4 uger siden, sagen med stævnemål er gjort anhængig, at mons Anders Bro imidlertid kunne have haft genpart af den påstående udlægsforretning, så formente han, at dommeren ville holdt sig hans majestæts allernådigst udgangne lov efterrettelig, og sagen ej videre opsat, men til 6-ugersdagen derudi at dømme. Anders Bro protesterede imod sr Veggerslevs første, at han udi sin tagne stævning foregiver at have indført udi denne akt hvis som er

fol 52b

passeret, da Jørgen Nielsen birkedommer retten betjente i samme sag, som er stridende imod loven, og som sr Veggerslev han tillige med daværende dommer og tiltagen udenbirksmænd, som ske burde at være af birket, frafaldtes de den begyndte proces, da de fornam sig at have forgrebet. Derefter fingerer sr Veggerslev et nyt stævningsmål, hvormed han indstævner sr Jørgen Nielsen birkedommer, Christen Clemensen, Jens Topholm udi Søften, Christen Hansen og Christen Nielsen udi Århus, hvoraf nogle er uden dette birk, og en del sr Veggerslevs egne tjenere og villige vidner af Århus, og som sr Veggerslev i sit tagne stævnemål ikke har præsteret med de påberåbende vidnesbyrd, som endelig ske burde efter loven, og sålænge ikke sligt af ham efterkommes, formoder han dommeren ikke noget på mons Veggerslevs propotitioner reflekteres, mens Jens Smed og hustru sagesløs frikendes. Veggerslev derpå svarede, at han ej påtvivlede, dommeren ikke reflekterede på denne Anders Bros ubevislige foregivende, så som ikke skal godtgøres nogen af de personer, som udlægsforretningen har indstævnet, at være af hans tjenere, mens af birkedommen Jørgen Nielsen tagne ærlige mænd, som han sammetid kunne erholde der i byen, såsom han ikke nogen af birkets mænd dertil kunne erholde. Tilmed var Veggerslev aldrig frafaldet sagen, men formedelst Anders Bro i første sagen påstod, birkedommeren ikke i sin egen sag kunne påkende, var han forårsaget sagen at frafalde og af herskabets forvalter at begære sættedommer og tage nye stævnemål, ej påtvivledes samme sættemand jo dømme og kende efter producerede dokumenter og bevisligheder, hvis lovlig og ret? og var dom begærende. Opsat i 14 dage.

fol 53a

** No 19 12 skl Højagtbare og velfornemme hr birkedommer sr Jørgen Nielsen, som den sag imellem mons Otto Schultz og mons Jens Terkildsen har været udi retten opsat siden næstafvigte 23 oktober, som er til i dag 11 uger, allermest efter Terkildsens begæring i henseende noget til hans befrielse kunne fremføres imod bemeldte Schultz' prætentioner, mens intet er fremkommen, førend næstafvigte 11 december, da den gode mand mons Terkildsen og Anders Bro conjungerer sig til adskillige procedurer imod bemeldte mons Schultz' retmæssige krav og prætentioner, da om endskønt de ikke meriterer nogen synderlig gensvar, vil jeg alene dommeren til gunstig eftertanke forestille, at hans kgl majestæts allernådigst udgangne sidste forordning om stemplet papir af 10 oktober 1699 tillader, at købmandsregnskaber, som er over 100 rdl, må skrives på 24 skl papir. Ligeledes tillader og højstbemeldte forordning udi den anden klasse, at reverser må tages på 24 skl papir, på det som er 300 rdl indtil 500 rdl. Nu ser jo hr birkedommer udførligt, at det er en afregning, som er sket imellem mons Schultz og Jens Terkildsen, samt som tydelig indeholder de ord, at 18 marts er aftinget på hvis kramvarer, de har udtaget = 12 rdl, og da er de endelig skyldig bleven 331 rdl, som de forpligter sig én for alle til mons Schultz at betale, den halve part til 11 juni 1706 og resten til 11 december næstefter, så Schultz på den måde skulle være skadesløs, altså skulle jeg formode, at ingen retsindig kan gøre mons Schultz' bevis på sit krav og fordring til andet end en pur, ren afregning og revers, som den er i sig selv, hvilken de 2 personer har obligeret sig at indfri med 331 rdl. Den forordning af 12 april 1707, som min viderpart citerer under det argument, at samme revers ikke var på sin tilbørlige sort papir, men imod højstbemeldte forordning strider, da har mons Terkildsen med sin fuldmægtig derudi meget ?seret, helst som den forordning for nogle år siden er ganske ophævet, og intet vedkommer stemplet papirs for ?. Mons Terkildsen har og fornøjet sig at fremføre udi sine procedurer, at reversen handlede om 2 eller 3 materier, som var stridig imod højstbemeldte

fol 53b

ordning, hvori han ikke mindre løber fri, efterdi det altsammen handler om kramvarer, og det er tilladeligt, at en købmand må skrive sine regninger på 24 skl-papir i det som er over 100 rdl i hvor høj summen end er. Så blev det ham og derudi endelig tilladt at skrive 5 rdl på samme regning, og de 331 rdl er alene dette, at dersom mons Terkildsen ved sin ed vil benægte og fragå, ej varerne at have bekommet for de 5 rdl, skal det være ham tilladt, men det øvrige, som er 331 rdl, formener jeg ham purt og klart er overbevist at være en vitterlig gæld, som jeg påstår han ikke alene pligtig er og bør at betale, som en for begge efter forskrivelsens måde og processen i sig selv i alle måder skadesløs, hvorpå jeg rettens forsvarlige dom og kendelse uden opsættelse er begærende, og videre agter jeg ufornødent her at svare. Århus 8 januar 1709, som fuldmægtig Peder Sørensen.

** Item Jens Nielsen Smed i Søften for skattekorn Ao 98 og 99 dets beløb 27 rdl alle foreskrevne tilfindes enhver sin anpart af bemeldte gæld som foreskrevet står inden 15 dage at betale.

Tirsdag 15 januar 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen Vesten, Rasmus Michelsen, Jens Nielsen, Jens Sørensen og Jens Rasmussen Amdi alle af Viby, Søren Andersen Ladefoged og Søren Arentsen begge tjenende på Marselisborg.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Oluf Simonsen i Viby og var efter sin forhen gjorte irettesættelse endelig dom begærende. Efter forvalterens samtykke er sagen fremdeles opsat i 8 dage.

** Bemeldte sr Albret Aalum fremkom på

fol 54a

sit nådige herskabs vegne og æskede den sag i rette contra en del bønder af Viby for ulovligt skovhug, men som de blev forelagt i dag 14 dage enten sagen udi mindelighed at aftinge eller og dom at lide, da som intet af dem var efterkommet, var forvalteren efter sin forhen gjorte irettesættelse endelig dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte, undtagen Jørgen Jensens søn Søren Jørgensen af Viby, som svarede og tilstod det han havde været i skoven og hugget to grene af en bøg til en svinesti. Sagen opsat til i dag 8 dage.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på mons Otto Schultz' vegne af København fremkom på hans vegne ham efter foregående opsættelse udi den sag imellem Schultz og sr Jens Terkildsen var uden opsættelse endelig dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Jens Terkildsens vegne begærede ligeledes dom efter her gjorte protestationer og afsked her af retten. Imidlertid resolverede dommeren endnu, at denne interlocutoridom, når dom falder udi hovedsagen, bør ord fra ord udi hovedsagen at indføres, ? efter hans kgl majestæts derom allernådigst udgivne forordning her forinden at meddeles, da generaldom udi sagen falde skal, ommeldte interlocutoridom lyder således:
Dommeren resolverede på parternes påstande, at om endskønt sl afgangen Henrich Henrichsen Aschanius og sr Jens Terkildsen har underskrevet en regning fra sr Otto Schultz af København på summa 331 rdl, da ihvorvel regningen er på sin rette sort papir for såvidt summen er betræffende efter hans kgl majestæts allernådigst udgangne papirsforordning, men som der findes tvende materier på samme sort papir, og regningen skrevet som er stridende imod allerhøjst bemeldte forordning, tilmed så er alle vedkommende ikke stævnet, som endelig ske burde, såfremt sagen skulle have sit løb og fremgang efter loven, og overalt, så kan samme påskrift på regningen ikke ses for en obligation eller kaution, så

fol 54b

haver majestætens intrader ? måtte afgå og forsvages efter slige beskaffenheder, henvises sagen til nyt stævnemål for alle vedkommende, såfremt parterne videre med sagen vil have at bestille.

** Stokkemændende som fra denne tid og til St Hans dag retten skal betjene efter gl sædvaner ? at være af Constantinsborgs bønder udi Kolt og Stautrup i dag 8 dage at møde, nemlig Michel Thomasen og Jens Jensens? efterkommer i Kolt, Stautrup Rasmus Jensen, Niels Fulden, Morten Poulsen, Mogens Ovesen, Peder Sejersen og Erich Pedersen under deres faldsmål efter loven.

** Forermeldte Peder Sørensen prokurator begærede, at de ergangne domme mellem mons Otto Schultz og sr Jens Terkildsen med akterne måtte fås beskrevet efter loven. Dommeren resolverede endnu som tilforn, at når dom i hovedsagen falden er, skulle prokurator Peder Sørensen den vorde underrettet.

Tirsdag 22 januar 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Sørensen i Stautrup, Rasmus Jensen ibd, Rasmus Sørensen, Mads Sørensen, Niels Rasmus Rasmussen alle af Lemming, Niels Jacobsen ibd og Clemen Mortensen af Stautrup.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede den sag i rette contra Oluf Simonsen af Viby ang. ulovligt krohold efter derom førte vidnesbyrd samt irettesættelse og opsættelse. Dernæst tilkendegav Peder Jensen Bonde på forvalterens vegne, at formedelst godtfolks forbøn og imellem handling samt for manden med hustru og små børns slette tilstand er denne sag ham dennegang efterladt, således at han her for retten lover at give til de fattige i Viby til straf for sin forseelse penge to rdl, og hvis sligt af ham videre forøves, da at betale dobbelt straf, hvilket Oluf Simonsen selv personligt her for retten i alle ord lovede at efterkomme.

fol 55a

** Peder Jensen Bonde af Lisbjerg på forvalteren sr Albret Aalum hans vegne æskede den sag i rette contra de af Viby for ulovligt skovhug. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, så blev sagen fremdeles opsat i 8 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Jørgen Nielsen Trige af Århus, fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl af dato 14 januar sidst med der påskreven forkyndelse contra Anders Sørensen i Edslev for 7 rdl og Peder Kaa sammesteds for 1 mk, hvilken stævning for retten begæredes læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, så blev sagen opsat til endelig dom i 6 uger.

** Dernæst rejste birkefogeden sig, og sættefogeden udi efterskrevne sag, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, satte sig. Så fremkom for retten mons Christen Veggerslev af Århus og begærede sin sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften, og dernæst begærede udlægsforretningen oplæst af dommen, som skete hos fornævnte Jens Nielsen Smed næstafvigte 22 september 1708 udi de mænds påhør, som den havde underskrevet, som og skete, hvilken forretning efter at den var oplæst såvel udi birkedommer Jørgen Nielsens overværelse som med havende 3 vurderingsmænd, nemlig Christen Clemensen og Jens Topholm i Søften og Christen Hansen af Århus tilstod samme udlægsforretning som nu blev oplæst, og de havde underskrevet, i alle måder at være tilgået og passeret, som den indeholdt, det de ved deres ed erbød at ville bekræfte, dog forklarede Jens Topholt, at han ikkun var med den sidste dag og hørte og så, hvis da passerede, men de andre to mænd, som på udlægsstedet første dag med var, forklarede [at et] læs havre, som på udlægget findes antegnet, var et læs byg. Så begærede mons Vejerslev fornævnte vidnesmænd måtte tages udi ed

fol 55b

sige deres forretning og gjorte forklaring her udi tingbogen, hvorpå de og gjorde deres ed enhver for sig med oprakte fingre efter loven. Så var mons. Veggerslev endelig dom begærede i sagen. Anders Jørgensen Bro på Jens Smeds vegne sig besværede, at han ikke måtte få sin protest til de tvende personer, førend de aflagde deres ed, såsom de er uden birket og formenes derfor at være villige vidner, og ellers havde Anders Bro adskillige spørgsmål at have gjort til dem til sagens oplysning. Ellers ville Bro forhåbe i sin tid slig tagen ed i dag imod Jens Smed skal vorde anset som ugjort, og ej ringeste på reflekteres, såsom slig edtagelse og vidnesbyrdshørelse er stridende imod loven. Mons Veggerslev agtede alene dette fornødent her til at svare, at som med stævningen bevistes, Jens Smed er lovligt stævnet imod de fornævnte vurderingsmænds vedtagelse og gjort forretning, som de og her for retten i hans fuldmægtigs overværelse har vedstået og bekræftet, således som deres forretning og tingbogen udviste, til hvilken ende han formodede det lovligt at være omgået, og endnu som tilforn var dommerens forsvarlige kendelse begærende. Anders Jørgensen Bro på højædle og velb. hr baron Rodstens vegne irettelagde dom af 9 oktober sidstafvigte her af retten udstedt, hvormed han beviste fornævnte Jens Smed at være skyldig til hr baronen 48 rd, hvoraf han lod oplæse på pag: 9, såvidt inds? er, som han begærede i akten indført. Dernæst lod oplæse dommersentensen på pag: 11, dernæst lod oplæse af en udlægsforretning for fornævnte kapital og omkostning bedragende sig til 49 rdl, som skete d 18 december sidst efter tingsvidnes formelding, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført... og som Jens Smeds gods og formue er gjort til udlæg til hr baronen formoder

fol 56a

han dommeren, som nu betjener retten, ikke kendte birkedommerens forretning under, men den udi alle måder at stå ved magt, indtil hr baronen bliver afbetalt. Mons Veggerslev svarede, at som han både havde ældste dom og først nydt udlæg, som ham ulovligt er blevet forholdt efter aktens formelding, så formodede han og, at samme udlæg bør ham at følge, hvilket han stillede til dommeren forsvarlige kendelse. Anders Bro svarede, at hr baronen ikke for sligt var stævnet som en husbonde for bonden, for det øvrige skulle dommeren finde det, som Peder Sørensen på mons Veggerslevs vegne foregivende, er det en sag, som bør at ordnes? for overdommeren, efterdi der findes 2 forretninger, den ene stridende imod den anden, hvorfor de ikke af sættedommeren kan påkendes. Efter formening sættedommeren tilspurgte parterne, om de havde noget videre denne sag til oplysning at fremlægge. Veggerslev svarede, han ej havde videre at fremlægge, men var dom begærende, såsom det er 6-ugersdagen, at sagen ikke længere under det stævnemål kan agere, og Anders Bro svarede, at som i dag er tagen imod vidnesbyrdsførelse imod Jens Smed uden lovligt givende kald og varsel, så ville han formode, sagen måtte opstå i 4 uger, ville han føre andre bevisligheder. Veggerslev var endnu som tilforn uden opsættelse endelig dom begærende. Dommeren foreholdt endnu Anders Bro, som tilforn, om han havde videre i dag at fremlægge sagen til oplysning, han det ville producere. Anders Bro refererede sig til sit forrige, formodede samme var erklæring nok og begærede fordi dommeren ham forskåner for videre erklæring at gøre. Sættedommeren resolverede, at opsætte sagen til domsafsigelse til i dag 14 dage.

fol 56b

** No 18 6 skl Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage højagtbare og velfornemme mand sr Jørgen Nielsen Trige, borger og handelsmand udi Århus, hvorledes han skal være forårsaget at lade indstævne efterskrevne til Marselisborg birketing for dom at lide angående gældsfordring. Thi stævnes Eder at møde i retten for mig d 22 januar førstkommende for dom at lide, Anders Sørensen i Edslev ligeledes dom at lide for syv rdl, varsel som Peder Kaa sammesteds for en mark femten skl, alle for mig til samme ovenmeldte tid og sted at møde, dom at lide, tillige med tilstrækkelig omkostning, tagende med Eder hvad I herom kan have til befrielse mod samme gældsfordring, hvor da enhver skal vederfares, hvad lov og ret medfører. Århus 14 januar 1709. Indbemeldte personer er denne stævning lovligt forkyndt, testerer vi underskrevne Michel Michelsen Malling, Rasmus Lassen.

** Ao 1708 d 18 december var jeg iligemåde på udlæg hos Jens Smed i Søften, og æskede betaling til denne doms fyldestgørelse, først kapital 48 rdl, processens omkostning 1 mk, dette udlægsforretning 1 rdl. Men som han ikke havde rede penge at betale med, blev efterfølgende vurderet, navnlig......

fol 57a

.. Foreskrevne udlæg blev udi boet bestående med den condition, at intet deraf skulle forrykkes eller forkommes, ikke heller til nogen at bortsælge, langt mindre til nogen til udlæg i andre måder gøres, førend højælle hr baronen skadeløs bliver afbetalt efter hans kgl majestæts allernådigste lov og forordning.

** Anders Knudsen i Stilling lod i dag lyse efter en blegbrun hest 6 år med sadel, som er en af hans folk frakommen i Astrup præstegård næstafvigte fredag 8 dage.

Tirsdag 29 januar 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Rasmus Nielsen, Niels Rasmussen, Rasmus Sørensen, Rasmus Rasmussen og Niels Jacobsen alle af Lemming, Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt.

** Den sag angående de Viby mænd for ulovligt skovhug er fremdeles opsat i 8 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for sr Hans Nielsen Bomholt sammesteds fremkom her for retten med en revers under dato 3 januar sidstafvigte af sr Jens Terkildsen udgiven, på 12 par stude, som han har til foders hos ham på Marselisborg, hvilken revers han begærede læst, påskreven og i akten indført og var derefter tingsvidne begærende, og lyder samme revers som følger: No 18 6 skl. Som sr Hans Nielsen Bomholt i Århus og jeg Jens Terkildsen på Marselisborg har til fælled indkøbt 12 par stude, som er bestående til foders hos mig her på Marselisborg, som jeg lover at skal vorde velforsynede med godt forsvarligt foder indtil Phillippi Jacobi førstkommende, hvor da sr Bomholt kan lade sine seks par affordre eller og forinden, når behages, imod foderlønnens erlæggelse efter gjort aftale, og til desmere stadfæstelse testerer? begge denne revers med egne hænder underskrevet. Marselisborg 3 januar 1709. Jens Terkildsen, Hans Nielsen Bomholt, til vitterlighed efter

fol 57b

begæring B. Clausen, til vitterlighed efter begæring Anders Jørgensen Bro, hvorefter Anders Jørgensen Bro var tingsvidne begærende. Sr Peder Sørensen af Århus på velædle og velbyrdige ritmester Holst på Lyngballegård og sr Hans Gjesing på Marselisborg deres vegne mødte og foregav, at bemeldte gode mænd har været forårsaget næstafvigte torsdag at lade arrestere alle Jens Terkildsens midler og effekter her på Marselisborg for den kaution, de forbemeldte Jens Terkildsen har gjort til hans høje excellence Gyldenløve for forpagtningens afgift af Marselisborg, hvorpå skal restere en temmelig? quantum af terminerne ikke erholdt, og som de agter at bevise, det ikke skal være af den beskaffenhed, som Jens Terkildsen sig udi den forhen indførte revers foregiver, ej heller er hans interessent Hans Gjesing eller nogen til sådan tingsvidnes udstedelse stævnet, så formente han ikke heller at dommeren ham det bevilligede imod loven at få beskrevet nogen af vedkommende til hinder eller præjudice i nogen måder, hvilket han til dommerens forsvarlige kendelse henstillede. Anders Jørgensen Bro svarede til Peder Sørensens foregivende uden bevis, om endskønt sr Hans Nielsen Bomholt har indsat til foder hos Jens Terkildsen seks par stude, så ville han formene, hr ritmester Holst og Hans Gjesing ikke kan gøre sig indførelse eller afbetalt udi de ting, som sr Jens Terkildsen ikke er ejer af. Det øvrige agtede han ufornødent dennesinde at besvare, men var endnu som tilforn tingsvidne begærende. Peder Sørensen endnu som tilforn formeodede ingen tingsvidne blev udstedt efter de forhen indførte motiver, eftersom Hans Gjesing er en interessent med Jens Terkildsen udi forpagtningen, og deraf er ganske uvidende ? til sligt herimod stævnet, som han formoder kunne vel overvejet og betragtet, og endnu som tilforn var rettens kendelse begærende. Anders Bro tilspurgte Hans Gjesing, som var her personligt for retten, om han havde nogen pant udi

fol 58a

forbemeldte 12 par stude med Jens Terkildsen, eller han kunne tilegne sig nogen del udi dem, uden alene den halve del af foderlønnen, hvorpå han hans sag ville forvente, efterdi han endelig ville indvikle sig udi de ting, som ham ikke vedkommer. Peder Sørensen hertil svarede, at det var mærkeligt, at Anders Bro, der slige spørgsmål til Hans Gjesing vil questionere og ikke derfor gav ham lovligt kald og varsel, og mente, at han selv må bekende, at Hans Gesing udi foderlønnen er delagtig, om Hans Bomholt studene var berettiget, og derfor ikkun alene som tilforn forventede rettens kendelse, om tingsvidne hvor for ingen er stævnet bør udstedes. Efter forestående motiver og propotitioner resolverede dommeren ikke at kunne tilstå dette som tingsvidne at udstede, men alene foregående ord fra ord efter tingbogen, som en attest kan vorde ?deret til nærmere efterseelse og oplysning udi sagen. Actum ut supra.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus fuldmægtig for Johanne Michelsdatter af Pandrup, og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Joensen af Grundfør og Christen Poulsen af Herst, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage her hid til tinget havde kald og varsel givet Peder Rasmussen i Trige værende hos sin moder sammesteds for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående den stridighed, som er imellem ham og fornævnte Johanne Michelsdatter, om at han hende beligget har. I lige måde til samme tid og sted havde hidkaldt for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare i samme sag, Rasmus Land og Niels Sørensen Snedker i Trige, herom at vidne er og hidstævnet efterskrevne med 14 dages varsel til i dag, nemlig Jacob Pallesen i Herst, Peder Rasmussen Stær, Niels Justesen?, Poul Christensen, Rasmus Sørensen, Poul Thomasen, Christen Madsen, Mogens Pedersen Hjulmand alle af ?, Rasmus Knudsen, Rasmus Jensen Bødker, Rasmus

fol 58b

Nielsen Budfoged og Mogens Sørensen alle af Trige. Efter kald og varselsafhjemling mødte herimod at svare sr Anders Jørgensen Bro af Århus på fornævnte Peder Rasmussens vegne og begærede, at vidnesbyrdene måtte separeres, som og skete, og da først fremstod Jacob Pallesen i Herst, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at bemeldte Johanne Michelsdatter er barnefødt i Trige sogn, hvor han bor, af ærlige ægte forældre, og forklarede derhos, at han aldrig havde hørt det førnævnte Johanne Michelsdatter havde været berygtet for løsagtighed, førend nu hun er blevet frugtsommelig med fornævnte Peder Rasmussen. Anders Bro tilspurgte vidnet, om Johanne Michelsdatter stadig har tjent udi sognet, eller og hvor længe hun har været der udenfor, og på hvad steder. Vidnet derpå svarede, at vel muligt hun har været uden Trige sogn at tjene et halvt års tid eller mere, det kan han ikke egentlig vide, ikke heller på hvad steder, hun har været, men han har kendt hende siden hun var et barn, og intet hørt andet til hende, end det som sømmeligt og skikkeligt er. Peder Rasmussen Stær i Herst, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at han havde boet i Herst i 15 år, og imidlertid har han kendt fornævnte Johanne Michelsdatter, og hun har tjent ham et år, og i de tider har han ikke hørt, hun har været rygte eller ry for løsagtighed, førend nu hun skal være belagt af fornævnte Peder Rasmussen, men har i alle måder skikket sig sømmeligt og vel, som hende egnede og vel anstod, og var kommen af ærlige ægte forældre. Anders Bro tilspurgte vidnet, om fornævnte Johanne Michelsdatter stedse har været der i sognet, og hvor længe og på hvad steder. Vidnet svarede, han vidste ikke hun havde været uden sognet, og var hendes fader en fattig, ærlig mand, som vogtede kvæg en kort tid på et års tid. Niels Justesen i Herst vant ved ed efter loven, at han har tjent i Trige sogn

fol 59a

i nogle år og ellers været kendt der en 10 års tid, og har imidlertid kendt fornævnte Johanne Michelsdatter, men ikke har hørt hun har været berygtet for nogen løsagtighed, men ført et sømmeligt og skikkeligt levned, var og kommen af ærlige ægte forældre, så han vidste hende intet usømmeligt at påsige uden alene dette, at hun nu skal være belagt af fornævnte Peder Rasmussen, og videre vant efter tilspørgelse af Anders Bro, at hendes forældre har gjort gavn for en og anden der i sognet, hvoraf de kunne ernære sig. Videre blev tilspurgt, om hendes forældre ikke havde vogtet kvæg udi Trige, hvortil vidnet svarede, det havde han ikke set eller hørt. Dernæst fremstod Poul Christensen af Herst, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, lige ord efter andet, som fornævnte Niels Justesen omvundet haver. Efter at hans vidne med Anders Bros concept var oplæst, så blev og i lige måde for efterskrevne vidnespersoner oplæst fornævnte Niels Justesens vidne, og først vant Rasmus Sørensen i Herst ved ed efter loven både efter vidner og spørgsmål, at han har kendt Johanne Michelsdatter siden hun var et barn, Poul Thomasen i Herst vant i 46 år, Christen Madsen vant i 8 år, Mogens Hjulmand vant i 4 år, Rasmus Knudsen Trige vant i 20 år, Rasmus Jensen Bonde vant ungefær i 40 år, Rasmus Nielsen Budfoged vant i 34 år, Mogens Sørensen ibd vant i 10 år alle ved ed med oprakte fingre efter loven, ligesom Niels Justesen i alle ord før dem vundet haver, hvornæst Peder Sørensen tilspurgte Rasmus Land, som nu stod for retten, om han vidste at kunne beskylde Johanne Michelsdatter at have været berygtet for løsagtighed, eller hende noget u-

fol 59b

sømmeligt kunne påsige, uden alene at hun nu var blevet belagt af Peder Rasmussen, og om hun ikke var født og kommen af ærlige ægte forældre, hvortil han svarede, at han intet vidste usømmeligt at beskylde Johanne Michelsdatter for, eller at have været udi rygte for løsagtighed, uden alene for Peder Rasmussen, så vidste han og, hun var kommen af ærlige ægte forældre, hvis han anderledes til Galten herredsting herom haver vundet, vedstod han ikke, men havde aflagt sit vidne i drukkenskab og ubetænksomhed. Dernæst fremstod Niels Sørensen af Trige, som i alle ord svarede på spørgsmål ligesom fornævnte Rasmus Land forklaret havde, hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende, og Anders Bro på Peder Rasmussens vegne genpart.

Tirsdag 5 februar 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Rasmus Nielsen, Niels Rasmussen, Mads Sørensen, Niels Jacobsen og Rasmus Rasmussen alle af Lemming, Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt.

** Forvalteren sr Albret Aalum i rette lagde, lod læse og påskrive en forordning om matrikelskatter og rytterholdspenge, så vel som okse- og flæskeskatter udi Danmark for år 1709, dateret 4 januar 1709.

** På velædle og velbyrdige hr ritmester Holstens og sr Hans Gjesing deres vegne mødte sr Peder Sørensen prokurator af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Erich Andersen Høj og Peder Andersen Balle begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her på Marselisborg kald og varsel gav sr Jens Terkildsen forpagter sammesteds til tinget i dag at møde angående den gjorte (mlg) på hans midler og effekter næstafvigte (mlg) januar for resterende forpagtnings-

fol 60a

afgift af Marselisborg, derom imod vidnesførelse, breve og dokumenter at høre læse, saggivelse og dom at imodtage, som bemeldte gode mænd i dag over ham agtede at forhverve. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Jens Terkildsens vegne protesterede imod kald og varsel i henseende, han er stævnet til Marselisborg birketing og ikke her, tilmed så er det ikke heller tilladt af Jens Terkildsen her på gården at holde ting, og til sligt at bevise ville Anders Jørgensen Bro med Jens Terkildsens forpagtningsbrev af hans høje excellence Gyldenløve givet, dateret København 18 oktober 1707, hvoraf han begærede den 3. post måtte læses og påskrives med forhåbning dommeren intet i så måder tillod nogen rettergang imod hans høje excellences brev her i dag. Peder Sørensen herimod svarede, at dommeren vel af varslet erfaret, Jens Terkildsen her til retten lovligt er indstævnet for hvis lovmål, han imod ham agtede at føre, og som retten her er lyst og sat med deres vilje og tilladelse, som værelser bebor, så er det ikke heller muligt i denne hårde vinters tid enten for rettens betjente eller andre at kunne være udi det ordinære tinghus, så formoder han, at hvor retten var lyst og sat, at sagerne bør og der foretages, helst som Anders Bro på sin principals vegne det ikke enten forhen, heller i dag, før retten blev sat, har påanket eller noget derimod protesteret. Anders Bro begærede, at retten måtte holdes udi tinghuset, som dertil ordineret, og ikke på andre steder, som er stridende imod loven. Dommeren resolverede, at som hans kgl majestæts og det høje herskabs ret tre eller fire dage næst tilforn er holdt her udi stuen på Marselisborg foruden nogen påanke af nogen formedest vinterens hårdhed, fordi blækket frøs udi blækhornet, at man ikke kunne skrive på tinget, så forblev det og herved i dag, hvor retten indlyst var, og de otte stokkemænd forhen var indført her udi tingbogen, helst som vinteren endnu strengelig continuerer. Dernæst fuldmægtigen Peder Sørensen producerede en arrestforretning sket på sr Jens Terkildsens midler næstafvigte 24 [januar], som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Jens Terkildsen stod i stuedøren og foregav, at han var forårsaget for nogle uger siden for?sværge? denne stue, hvor udi birkedommeren i dag

fol 60b

holdt ret uden hans vilje og imod hans høje excellences i dag oplæste forpagtningsbrev, men efterdi han ikke ville anse Terkildsens protestation, lod han sig befalde til viderlø?ig påtale, derpå kunne ske i døren bestående at svare til sagen, og for det første at ertraf hr ritmester Holst og Hans Gjesing nogen tilstrækkelig adgang til den gjorte arrest, og dernæst fuldkommen kaution for al den skade, Jens Terkildsen på korn, kvæg eller bygning herunder kunne lide, hvorpå han deres svar og forsikring var begærende. Peder Sørensen herpå svarede, at hr ritmester Holst og Hans Gjesing alene forlangte, at mons Jens Terkildsen ville fremvise kvittering for de faldne terminer af forpagtningspengene, hvor for hr ritmester Holst og Hans Gjesing så lovede og godsagde til hans høje excellence Gyldenløve ham derfor skadesløs at holde, såvel som til 1 maj 1711 for forpagtningens fulde afgift, til hvilket at bevise han producerede hans høje excellence Gyldenløves forvalter sr Albret Aalum hans tilståelse dateret i dag, som for retten læst og påskrevet blev og i akten skal vorde indført. Så dernæst producerede Peder Sørensen en attest under velfornemme Søren Rasmussen Lage? borger og handelsmand udi Århus hans hånd af dato 29 januar 1709, som for retten læst og påskrevet blev og herefter skal vorde indført. I lige måde en anden attest under samme dags dato af mons Gregers Holmbo udgiven, logerende hos sin fader velærværdige sr Oluf Jensen Holmbo boende i Torrild, som og for retten læst og påskrevet blev og herefter skal vorde i akten indført. Jens Terkildsen herimod svarede, at disse tvende attester formoder han ikke denne sag at vedkomme, førend de påberåbende personer, sr hans Bomholt og sr Jacob Udsen derfor lovligt blev stævnet. Imidlertid tilstod Jens Terkildsen at han havde 12 øxner her på gården til foder for sr Hans Bomholt, som han videre [om] fornøden gøres og lovlig påtales, ham skal stå og tilsvare, begærede ellers som tilforn, at ritmesteren og Hans Gjesing måtte stille kaution for ? arrest og til videre påtale forevise hvilken? ?kommen anledning de dertil ? havde?

fol 61a

ham hvis de? påstod Jens Terkildsen ved sit indlæg af denne dags dato, som for retten læst og påskrevet blev, som den i sig selv indeholder, og som Jens Terkildsen i så måder erbyder sig til rigtighed, formoder han at ritmester Holsts og Hans Gjesings ugrundede sag bør ved retten til videre at ophæves. Peder Sørensen endnu som tilforn alene begærede, at mons Jens Terkildsen jo ville fremvise nøjagtig kvittering for den forfaldne forpagtningsafgift af Marselisborg, hvorfor ritmester Holst og Hans Gjesing har caveret, skulle gerne den prætention under denne forfølgning ophæves, og som han ikke har fremført nogen dokumenter enten imod sr Hans Bomholt, sr Jacob Udsen, Anders Bro eller andre uden alene imod Jens Terkildsen, så formodede han, at den påstand af Terkildsen falder af sig selv, og ydermere for at bevise Jens Terkildsens midler og effekter her på Marselisborg i rette lagde han en forretning, som i bemeldte sr Hans Bomholdt og sr Jacob Udsens overværelse var gjort, imellem sr Terkildsen og Hans Gjesing på hvis enhver, rørendes og urørendes, havde på Marselisborg, hvilket udskrevet og vidimeret af birkeskriveren her til retten under dato 1 februar sidst, som han begærede for retten læst og påskreven og her udi akten indført, og derhos fremviste originalen, som var under sr Hans Bomholt og sr Jacob Udsens segl, hvormed han formente nok foruden de producerede attester at have bevist, hvad midler og effekter Jens Terkildsen havde på Marselisborg, og som af de producerede dokumenter ses? at ved rettens middel og med havende 2 mænd er gjort lovlig arrest derpå, og nu i dag er bevist med hans høje excellence Gyldenløves forvalters tilståelse og attest, hvad forpagtningens afgift er af Marselisborg, og at hr ritmester Holst og Hans Gjesing derfor har gået i kaution, og sr Jens Terkildsen ikke beviser de forfaldne terminer er betalt, så ? da hans irettesættelse, at han formener den gjorte arrest i alle måder bør ved magt at stande, og Jens Terkildsen sig intet nogen

fol 61b

at bemægtige af de midler, som han her på Marselisborg har, førend sagens endelig i uddrag? imellem parterne, hvorpå han uden opsættelse var endelig dom begærende. Anders Jørgensen Bro på egne, sr Jacob Nielsen Udsens og særlig på sr Hans Nielsen Bomholts vegne protesterede med formening, de 2 fremlagte attester ikke bør af retten imodtages, førend lovligt stævnemål derfor til dem blev givet i henseende de melder om 24 stude, som skulle tilhøre Jens Terkildsen, uagtet sr Hans Bomholt ejer de 12 af de 24 stude. Formoder derfor samme attester ej bliver imodtagen, Hans Bomholt til nogen præjudice, og til sligt at bevise havde sr Hans Bomholdt i dag 8 dage ladet samme 12 stude tinglyse, hvilken revers han begærede af tingbogen oplæst og her udi akten indføres. For det 2. så beskyldte Anders Bro den fremlagte forretning at være en schartek, og tilmed er det ikke Jacob Udsens segl, der er forsat, som Peder Sørensen har ladet indføre, hvorfor han begærede samme dokument måtte udi arrest under rettens segl forblive, til sagens endelige uddrag, hvorpå han alt begærede dommerens kendelse. Endelig til beslutning på Peder Sørensens gjorte irettesættelse for Jens Terkildsen i rette lagde Anders Jørgensen Bro hans høje excellence Gyldenløves meddelte forpagtningsbrev til Jens Terkildsen af dato 18 oktober 1707, hvor han begærede oplæst den 15. post og udi akten indført, hvormed han beviste pengene udi København skal betales og ikke til hr ritmester Holst eller Hans Gjesing, overalt så gør de prætentioner for den termin, som ikke endnu er forfalden, formoder ej noget på sådanne prætentioner reflekteres, og var endnu som tilforn på de 2 poster dommerens interlocutoridom begærende. Og nu stod ermeldte Jacob Udsen for retten og erbød sig at gøre sin ed, det ikke var hans (sig)net, som stod under den fremlagte schartek at være af ham derpå sat. Hans Bom-

fol 62a

holt erbød sig at gøre sin ed, at han ikke har sat hans segl under forbemeldte schartek. Peder Sørensen tilspurgte sr Hans Bomholt og Jacob Udsen, eftersom de indvender sig her udi sagen, om de ikke var overværende næstafvigte 24 januar, da Jens Terkildsen og Hans Gjesing gjorde den fremlagte likvidation, og om Jens Terkildsen ikke da vedkendte sig at have 24 stk stude ham alene at være tilhørende, hvortil de svarede, de agtede ufornødent til sligt spørgsmål at svare, førend de fik lovligt kald og varsel derfor. Peder Sørensen med det afhjemlede kald og varsel formente nok at have bevist, det Jens Terkildsen var lovligt stævnet imod vidners førelse, breve og dokumenter at høre læse og derefter på arrest en dom at lide, og de fremlagte breve og bevisligheder er alene Jens Terkildsen angående, om hvis rørendes og urørendes han er ejende på Marselisborg, og ikke er sr Hans Bomholt eller sr Jacob Udsen til nogen præjudice. For det øvrige, så agtede han ufornøden videre dertil at svare, alene som tilforn var endelig dom på arresten begærende. Anders Bro gav den retsindige dommer til kende, at der meldes om 24 stude udi de indleverede 2 attester, Jens Terkildsen skulle være tilhørende, uagtet Hans Bomholt ejer de 12 stk, og som han måtte befrygte sig sligt skulle være ham til nogen præjudice i sin tid, såsom hans navn og der udi er indført, hvorfor han refererede sig til loven pag: 29 art: 1 og var endnu som tilforn dommerens interlocutorikendelse begærendes, og Jens Terkildsen for det sidste i denne akt påstod hans høje excellences respektive forpagtningsbrev og den prætenderende kaution imod sine erbydelser, så og tilstod sr Hans Bomholt alene at tilhøre de 12 stude, som med hans brænde er brændt. Peder Sørensen endnu som tilforn var dom på arresten begærende.

fol 62b

Formedelst disse mangfoldige propositioner, som her i dag for retten er forefaldet, beror med begærede interlocutorikendelse til i dag 14 dage, og imidlertid de vedkommende inden i dag 8 dage denne materie ord fra ord her af tingbogen at tage beskrevet, og dommeren til nærmere efterseelse og kendelse at tilstile, opsat i 14 dage.

Og som aftenen påtrængte, så kunne ej videre i dag foretages, hvorfor med retten til i morgen blev opholdt.

Onsdag 6 februar 1709
Holdtes bemeldte birketing formedelse aftenens mørkhed igen af birkefogeden, tingskriveren og de i går indstævnede 8 mænd, nemlig Rasmus Sørensen, Mads Sørensen, Niels Jacobsen, Niels Rasmussen, Rasmus Nielsen, og Rasmus Rasmussen alle af Lemming, Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på højvelb. hr baron Peder Rodstens hans højvelbårenheds fuldmægtig mons Niels Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl af dato 21 januar 1709 med derpå kaldsmændenes forkyndelsespåskrift, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Efter dets formelding dernæst fremstillede Peder Hansen Heyde samtlige de indstævnede vidnespersoner, undtagen Christen Michelsen af Kattrup, som er syg og sengeliggende, og da efter edens forelæsning af lovbogen med formaning af dommeren til sandhed at vidne, så først fremstod for retten Hans Sørensen af Enslev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at nu på næstafvigte lørdag var 14 dage, da han kørte fra Århus, og som han kom til Stillingdams bro på Viby mark på adelsvejen, kom der en tvistighed imellem Søren Andersen af Edslev og Jens Nielsen i Enslev, og havde de i håret på hinanden og ikke vidste hvem, der havde givet årsag til klammeri, og dengang (mlg) var dem forbi, løb han tilbage tillige med tre andre, nemlig Jens Mortensen, Søren Michelsen og Christen Michelsen alle af Kattrup og skilte dem ad, og da var de begge to og så vel samme gang, at Niels Jensen faldt omkuld, og så gik vidnet tillige med Christen

fol 63a

Michelsen til ham og hjalp ham til hans vogn, og han sagde, at hans ben var i stykker, og han var samme gang så afmægtig, at han ikke kunne tale vel, og Jens Jensen af Edslev råbte og bad de andre de ville komme og skille dem ad. Fornævnte Søren Andersen og Jens Nielsen også skilte de dem ad fra hinanden, og hørte og så vel, at fornævnte Jens Jensen kørte på vejen med dem til Ravnsbjerg på Viby mark, som ikke var hans rette Århusvej, men ellers kunne han lige så vel køre hjem på den vej som den anden vej, og imidlertid var han af sin vogn ved Ravnsbjerg bød Jens Nielsen ud?, men hvad deres ord var, vidste han ikke, alene han hørte Jens Jensen skældte for hunde og røvere, og så spurgte vidnet tillige med Søren Michelsen og Jens Mortensen af Kattrup, er det os, I skælder ud, hvortil han svarede nej, det er de andre, men hvem det var, vidste han ikke. Og samme tid var der ikke flere i følge med undtagen fornævnte Niels Jensen og hans søn Jens Hansen, og ikke hørte eller så Jens Jensen tilføjede nogen sammetid nogen overlast. Videre vidste han ikke. Jens Mortensen og Søren Michelsen begge boende i Kattrup, som hver for sig vant udi lige svorne ed lige som fornævnte Hans Sørensen før dem vundet haver. Dernæst fremstod hyrdekonen af Edslev, Gertrud Espensdatter, som vant ved ed efter loven, at omvundne tid fulgtes hun på vogn med fornævnte Niels Jensen fra Århus, og da så hun vel fornævnte Søren Andersen og Jens Nielsen havde fat på hinanden, men hvem der voldte klammeri, vidste hun ikke, og tilstod vidnet, at Niels Jensen og Jens Nielsen kørte på deres rette Århusvej hjemad, og i det samme tummel blev hans ben i stykker slagen, men af hvem vidste hun ikke. Søren Jørgensen af Viby vant ved ed efter loven, at omvundne tid fulgtes han med fornævnte personer fra Århus, da så han, at fornævnte Søren Andersen og Jens Nielsen havde fat på hinanden på omvundne sted, og Jens Nielsen slog Søren Andersen til jorden tvende gange. Lidet derefter så han Anders Sørensen af Edslev kom kørende og havde i hans hånd som en liden kæp, som han slog fornævnte Niels Jensen med oven i hans hoved, så han (faldt?) til jorden. Videre vidste han ikke. Kirsten

fol 63b

Christensdatter af Viby vant ved ed efter loven, at omvundne tid fulgtes hun på vogn med fornævnte Søren Andersen af Edslev, og som han kom på Stillingdam bro, blev han holdende med sin vogn, så bad de andre ham køre af broen, hvorover de kom i ommeldte klammeri, og så Anders Sørensen samme tid slog nogle slag på fornævnte Niels Jensen, og han faldt omkuld, og dengang han igen kom op, kunne han ikke stå på det ene ben, fordi det var i stykker, som han selv sagde, men ikke hun så hvem, der slog det i stykker, og så samme tid at Niels Jensen tog en vognkæp af Søren Andersens slæde og ville have slaget Søren Andersen med. Så kom der en anden karl og tog den fra ham og satte den i slæden igen. Dernæst fremstod synsmænd, nemlig Søren Jensen og Jens Rasmussen begge af Enslev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de d 20 januar næstafvigte næstefter omvundne lørdag synede de efter Niels Hansen Heydes befaling fornævnte Niels Jensen og hans søn Jens Nielsen, og da så de, at Niels Jensens venstre ben var i stykker, og enderne sad ude af benet, og et stort hul i kødet, og et stort hul i den højre side på hans hoved, og på sønnen fandtes i hovedet tre blodige slag og var revet noget i ansigtet, og havde derforuden syv blå slag på skulderen og over ryggen. I lige måde for retten fremstod 2 andre synsmænd, nemlig Rasmus Ovesen og Peder Andersen begge af Ormslev, som vant ved ed efter loven, at ommeldte 20 januar synede de fornævnte Søren Andersen af Edslev, og befandtes da 4 åbne sår i hans hoved, så blodet var rendt ud på hans klæder, og på næsen såvel den venstre kindben var han revet, men de forrige synsmænd endnu tilstod, at Niels Jensen og hans søn beskyldte Anders Sørensen og hans søn for ommeldte skade. Begærende at svare mødte Anders Sørensen af Edslev, som i rette lagde, lod læse og påskrive et skriftligt oprettet forlig imellem ham og Niels Jensen af Enslev dateret Enslev 3 februar sidstafvigte, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført, hvorefter Peder Hansen var tingsvidne

fol 64a

begærende og Anders Sørensen genpart.

** Slaget mellem Jens Terkildsen og hans modkombattanter bølger videre. Navne nævnt: Anders Bro, Jacob Udsen, Hans Gjesing..

fol 64b

.. Da efter tiltale, gensvar og denne sage beskaffenhed, da som mons Jens Terkildsen har stået her for retten og ikke kunne mod?sige sr Jacob Udsens indlagte regninger, mens Hans Gjesing den ene har disputeret, hvorfor Jens Terkildsen har påtaget sig dem begge at svare imod regres til Hans Gjesing, og Anders Bro dermed gav sig tilfreds, så

fol 65a

vel som Jacob Udsen i lige måde, som meldt er, så tilfindes Jens Terkildsen at betale til sr Jacob Udsen begge regningerne inden 15 dage under nam og eksekution efter loven, og processens omkostning at erstatte med to rdl, og derimod at søge sin regres hos Hans Gjesing på lovlig måde. Til vitterlighed under rettens segl.

** Mere i samme sag. Navne nævnt: Peder Sørensen prokurator af Århus, Erich Andersen Høj, Peder Andersen begge af Århus, Jens Terkildsen, Hans Gjesing.. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som sr Peder Sørensen af Århus har i rette lagt en protesteret veksel af sr Jens Terkildsen og Hans Gjesing på Marselisborg udgiven lydende på 114 rdl kurant, hvorpå afgår som Peder Sørensen tilstår at have bekommet 37 rdl, bliver så Jens Terkildsen og Hans Gjesing fremdeles skyldige 76 rdl, som de hermed tilfindes at betale med (mlg) vekselrente til betalingen sker,

fol 65b

med processens bekostning og brevpenge tre rdl, alt inden 15 dage under nam og eksekution i deres gods og midler, hvor det findes, til bekræftelse under rettens segl.

** Mere i samme sag. Navne nævnt: Anders Jørgensen Bro af Århus, sr Hans Nielsen Bomholt, Jens Terkildsen.. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed tilfindes sr Jens Terkildsen at betale til sr Hans Nielsen Bomholt efter obligationens formeld den summa 91 rdl og til processens omkostning 2 rdl, alt under nam og eksekution efter loven, til bekræftelse under rettens segl.

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: Birkedommer Jørgen Nielsen, Jens Terkildsen

fol 66a

Hans Rasmussen Gjesing, hr ritmester Holst, Jens Rasmussen Amdi, Eskild Jensen.

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: Ulrik Christian Gyldenløve, Jens Terkildsen,

fol 66b

hr ritmester Otto von Holsten, Hans Rasmussen Gjesing.

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: sr Hans Rasmussen Gjesing, Jens

Terkildsen, sr Hans Bomholt, Jacob Udsen, Gregers Holmbo, Anders Bro, Søren Bagge.

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: Hans Gjesing, Jens Terkildsen, sr Hans Bomholt, sr Søren Bagge, Jacob Udsen, Anders Bro,

fol 67a

G. Holmbo.

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: Hans Rasmussen Gjesing, ritmester von Holst, forvalter Aalum, hr amtsforvalter Michel Nielsen, sr Bomholt, Jens Terkildsen.

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: Hans Gjesing, Søren Bagge, Bertel Kobbersmed, Thomas Jensen, Peder Sørensen, Peiter Clausen, Niels Snedker,

fol 67b

Jacob Udsen, Jørgen Trige, Rasmus Madsen, Hans Bomholt, Jens Terkildsen.

** No 19, 12 skl Jørgen Nielsen birkedommer ved Marselisborg birketing gør vitterligt for mig har ladet berette sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg, hvorledes han skal være forårsaget på sit herskabs vegne for mig at lade indstævne Eder Anders Sørensen,

fol 68a

Søren Andersen og Jens Jensen af Edslev, Niels Jensen og Jens Nielsen af Enslev, som og hermed alle indstævnes at møde for mig på Marselisborg birketing tirsdagen d 5 februar førstkommende vidner og synsvidner at påhøre og til spørgsmål at svare angående Eders tilhobe hafte klammeri og slagsmål forleden 19 januar på hjemvejen fra Århus om eftermiddagen imod solens nedgang med alt hvis videre deraf kan dependere. Til samme tid og sted at møde indstævnes efterskrevne vidnespersoner, nemlig Hans Sørensen og af Enslev og Gertrud Hyrdekone sammesteds, Søren Michelsen, Christen Michelsen og Jens Mortensen af Kattrup, Søren Jørgensen og Kirsten Christensdatter af Viby alle deres sandhed at udsige, hvad Eder herom kan være bevidst, set og hørt og spørgsmål at tilsvare. Endnu til samme tid og sted at møde stævnes efterskrevne synsmænd, Rasmus Loft og Peder Andersen af Ormslev, Søren Jensen og Jens Rasmussen af Enslev Eders syn at afhjemle og spørgsmål at tilsvare, hvorefter bemeldte Niels Hansen på sit herskabs vegne agter tingsvidne at tage beskrevet. Til bekræftelse under rettens segl, Århus 21 januar 1709.
Denne stævning haver vi underskrevne Michel Nielsen og Michel Christensen Loft begge boende udi Ormslev lovligt forkyndt for alle vedkommende af Enslev, Edslev, Kattrup og Ormslev næstafvigte tirsdag d 22 januar, men for Søren Jørgensen og Kirsten Christensdatter af Viby haver vi lovligt forkyndt den i dag 29 januar, og talte vi mestensdels med personerne selv og en del deres hustruer, hvilket vi under vores hænder bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Ormslev 29 januar 1709. Michel Nielsen i Ormslev, Michel Christensen Loft i Ormslev.

** No 20 24 skl Over den tvistighed og irring, som imellem os underskrevne Niels Jensen af Enslev og Anders Sørensen af Edslev sig har tildraget sidstafvigte 19 januar på hjemvejen fra Århus

fol 68b

har vi indbyrdes udi fire dannemænds overværelse, nemlig Oluf Michelsen i Bering, Peder Jensen af Edslev mølle, Rasmus Nielsen udi Ingerslev og Søren Jensen udi Kattrup, gjort en venlig og kærlig forlig med hinanden, så den ene haver intet at kære eller klage over den anden i nogen måder, og dersom jeg Niels Jensen uformodentlig nogen dødsfald måtte påkomme, det være sig enten formedelst ulykkelige accidenter mig kunne tilfalde, eller andet, haver jeg for mig og mine arvinger, én for alle og alle for en, at holde Anders Sørensen og hans søn Søren Andersen fri og angersløs, enten jeg lever eller dør, til desto mere bekræftelse haver vi denne vores venlige forlig med vores egne hænder underskrevet og venligt ombedet forbemeldte vores kære sognebrødre den med os til vitterlighed at underskrive. Datum Enslev 3 februar 1709. NJS, Anders Sørensen. Og at dette så i al sandhed er og så at være, som foreskrevet står, bekender vi med egne hænder underskreven og vil videre være tilstandig om behov gøres. Oluf Michelsen, Peder Jensen Møller, Søren Jensen, Niels Rasmussen - RNS - SMS

** Jeg kan ikke nægte, at Niels Jensens hustru i Enslev var hos mig og berettede, at hendes mand og hun med samtlige pårørende var forligte med Anders Sørensen i Edslev, så at de efter denne dag intet har at beskylde. Ormslev 4 februar 1709. M. Trane.

** No 18 6 skl Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage sr Jacob Nielsen Udsen, hvorledes han skal være forårsaget at lade i rette have for mig at møde sr Hans Gjesing og mons Jens Terkildsen begge forpagtere på bemeldte Marselisborg angående gældsfordring 48 rdl, som I begge udi fælled af citanten skal have bekommet, hvilke efter ansøgning vil betale, nok aparte gæld og lånte ?skab, som udi fælled indestår..., hvorpå citanten ialt en retmæssig dom agter at forhverve over Eder begge med tilstrækkelig omkostning, som

fol 69a

videre udi sin tid skal vorde demonstreret til endelig doms erholdelse, thi stævnes Eder sr Hans Gjesing og Jens Terkildsen for mig at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdag 5 februar førstkommende for dom at lide, som meldt er, uden opsættelse, tagende derfor med Eder alt hvis, som til befrielse agter tjenligst, hvor da herudi siden skal gås og blive kendt, såvidt lov og ret medfører, det til vitterlighed under rettens segl, Århus 29 januar 1709.

** Stævningsforkyndelse til ovenstående ved stævningsmænd Erich Andersen Høj og Michel Michelsen Malling begge af Århus.

** Samme sag, regning til mons Jens Terkildsen og Hans Gjesing...

fol 69b

..opregningen fortsætter. Århus 19 januar 1709, Jacob Nielsen Udsen.

fol 70a

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: Jens Terkildsen, Hans Gjesings søn, Jacob Nielsen Udsen.

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: Lauge Hagerup guldsmed og Knud Henrichsen vintapper begge borgere i Århus, sr Peder Sørensen, prokurator, Jens Terkildsen, Hans Rasmussen Gjesing, sr Hans Rasmussens kæreste.

fol 70b

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: Jørgen Nielsen birkedommer, sr Hans Nielsen Bomholt, Jens Terkildsen.

** Bilag i samme sag. Navne nævnt: sr Hans Bomholt, Jens Terkildsen.

** Derefter blev den sag foretagen imellem sr Veggerslev og Jens Smed i Søften, hvor da af begge parter blev begæret opsættelse, såsom Anders Bro på Jens Smeds vegne lovede imidlertid, at Jens Smed ville skulle indfinde sig til forlig, blev da sagen af sætte-

fol 71a

dommeren opsat til i dag 8 dage efter begge parters begæring.

Tirsdag 12 februar 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen, Mads Sørensen, Rasmus Rasmussen, Rasmus Nielsen, Rasmus Sørensen og Niels Jacobsen alle af Lemming, Michel Laursen og Rasmus Andersen begge af Kolt.

** Mere i sagen fra Marselisborg, navn nævnt: Anders Jørgensen Bro prokurator, sr Hans Nielsen Bomholt, Erich Andersen Høj, Peder Andersen begge af Århus, sr Hans Gjesing. Sagen opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for sr Søren Christensen Ladefoged sammesteds hans vegne i rette lagde, lod læse og påskrive en af (mlg) udstedt stævning under rettens [segl] dateret Århus ? februar 1709 med påskrift af kaldsmændene, som videre ord efter andet skal i akten vorde

fol 71b

indført. Herpå at svare mødte Peder Hansen Heyde af Århus på Michel Christensen Lofts vegne af Ormslev og begærede, at sagen måtte opstå i 14 dage, til hvilken tid han begærede at citanten ville fremkomme med specialregning, hvoraf de søgende 5 sldr sig har rejst, og Jens Sørensen Godsen af Viby erbød sig at gøre sin ed efter loven, ej at være skyldig ringeste skilling eller dens værdi til ermeldte Søren Christensen Ladefoged i nogen måder. Så blev sagen opsat i 14 dage, og Anders Bro imidlertid forelagt at fremlægge specialregning på indmeldte fordring.

** Dernæst rejste birkefogeden sig, og sættefogeden udi efterskrevne sag Peder Jensen Bonde i Lisbjerg satte sig. Så for retten fremkom [på] velædle mons Christen Veggerslevs vegne af Århus hans tjener Andreas Nygård og æskede dom udi den sag contra Jens Nielsen Smed i Søften, og formodes ikke at af contraparten eller nogen på hans vegne bliver noget mere i rette i den sag imodtaget. Sr Anders Bro på Jens Smeds vegne refererede sig til sit forrige og henstillede sagen til dommerens lovforsvarlige kendelse. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, udi den sag imellem mons Christen Veggerslev af Århus på den ene og Jens Smed med hustru af Søften på den anden side kendes således. Eftersom mons Christen Veggerslev søger og tiltaler Jens Smed og hustru for vold og overlast, de imod ham næstleden 21 og 22 september skal have forøvet, og derefter producerer en dom her af retten udstedt 7 februar 1708, hvorudi Jens Smed er tilfunden til mons Veggerslev at betale kapital og videre omkostninger 34 sdlr foruden renten af samme kapital til betalingen skete, og på samme dom findes antegnet at være gjort udlæg i Jens Smeds ? og bo d 21 og 22 september sidstafvigte ved birkedommeren Jørgen Nielsen på rettens vegne, og havende vurderingsmænd, mens de udlæg har gjort, såvidt bekommes kunde, skal

fol 72a

fornævnte Jens Smed og hustru have sat sig til værge, og sagsøgeren sit udlæg forholdt, så og mod ham forøvet adskillige trusler og ubekvemsord efter samme forretnings videre formelding, som vurderingsmændene Christen Clemensen og Jens Topholm af Søften og Christen Hansen af Århus med deres ed her for retten udi Jens Smeds fuldmægtigs overværelse har vedstået og bekendt. Sr Anders Bro af Århus på Jens Smeds vegne og udi retten er mødt, men ikkun alene fremlagt en restansdom af 9 oktober 1708, hvormed han beviser Jens Smed er tildømt at betale til højædle hr baron Peder Rodsten 48 rdl, og derfor d 18 december næstefter skete udlæg i Jens Smeds bo og midler efter dets videre formelding, og som på den sidste dom skulle findes antegnet, hvis de ved første var gjort til udlæg, så formener han, at den stridighed ej heller af retten kunne påkendes, altså havde jeg ej vidst rettere herudi at kende og dømme, end efterdi mons Christen Veggerslev udførlig beviser med udlægsforretning af 21 og 22 september, at Jens Smed og hustru på udlægsstedet har sat dem til værge og hindret sagsøgeren, at han ej sit udlæg kunne bekomme, som han ved rettens hjælp og bistand lovligt var blevet berettiget, så og forøvede mangehånde og ubekvemme ord imod ham, bør Jens Smed derfor efter loven pag: 170 art 29 at bøde 60 lod sølv tillige deling efter loven pag: 155 art 4 og dem inden 6 uger at betale, eller derfor at lide videre tiltale. I lige måde bør Jens Smed og hustru for de imod mons Veggerslev samme tid forøvede ubekvems og ærerørige ord at gøre ham en fornøjelig erklæring og afbigt her for retten næste tingdag efter denne doms lovlige forkyndelse, og mons Veggerslevs udlæg at være ham følgagtig når begæres, undtagen hvis sengeklæder, som der iblandt findes, og siden er gjort hr baronen til udlæg, hvilket be? gå over rettens kendelse ? det vel

fol 72b

være berettiget, denne proces' bekostning betaler Jens Smed til Veggerslev med 6 rdl, alt inden 15 dage, eller derhos at lide nam og udlæg i hans gods og midler, hvor det findes, til vitterlighed under min forsegling, Actum ut supra.

** No 18 6 skl Jørgen Nielsen birkedommer udi Århus til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage sr Søren Christensen Ladefoged, borger og handelsmand udi bemeldte Århus, hvorledes han skal være forårsaget for mig at lade i rette stævne efterskrevne på Marselisborgs birketing at møde tirsdagen d 12 februar førstkommende for dom at lide angående gældsfordring, som I ikke efter anmodning skal have villet betale til citanten, som han videre udi sin tid agter at lade demonstrere, påtale og tilkendegive, til endelig domserholdelse med tilstrækkelig omkostning. Thi stævnes Eder, Jens Sørensen Godsen, for mig at møde udi retten på Marselisborg birketing 12 februar førstkommende, dom at lide for 2 sdlr, og Laurs Sørensen Godsen 1 sdlr alle af Viby. Til forbemeldte tid og sted stævnes Eder, Michel Christensen Loft for 5 sdlr af Ormslev, alle for dom at lide med tilstrækkelig omkostning, som meldt er, enhver tagende med sig, hvad som de til sagens befrielse agter tinglyst. Da her udgiver skal gås og blive kendt, såvidt lov og ret er gemæs, dette til vitterlighed under rettens segl, Århus 4 februar 1709. Ao 1798 d 9 februar har vi underskrevne Michel Michelsen Malling, Mads Poulsen begge af Århus lovligt forkyndt denne stævning for alle indbemeldte til hus og bopæl, og talte med dem selv og hustruer, testerer Michel Michelsen Malling, Mads Poulsen.

Tirsdag 19 februar 1709
Den dag i dommers sted Peder Jensen Bonde af Lisbjerg udi efterskrevne sager efter den ham givne befaling, som for retten blev læst og påskrevet og herefter skal vorde indført, tingskriveren og efterskrevne hørere, nemlig Mads Sørensen, Rasmus Rasmussen, Niels Jacobsen, Rasmus Sørensen, Rasmus Nielsen og Jens Jensen? alle af Lemming og Michel Laursen af Kolt.

fol 73a

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på velædle hr ritmester Otto von Holsten på Lyngballegård og sr Hans Gjesing på Marselisborg og efter foregående opsættelse udi den sag imellem disse to og sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg...

fol 73b

........

fol 74a

....

** Mere i samme sag...

fol 74b

......opsat i 8 dage.

** Dernæst rejste sættefogeden sig, og birkedommer Jørgen Nielsen satte sig. Så for retten fremkom sr Peder Sørensen prokurator af Århus på Thomas Jensen sammesteds hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen Brobjerg og Palle Jensen Snedker begge af Århus, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage hid til tinget i dag varsel gav sr Jens Terkildsen og Hans Gjesing på Marselisborg gældsfordring anlangende...

fol 75a

** No 20 24 skl Ædle højagtbare og velfornemme sr Albret Aalum forvalter over Marselisborg og dets underliggende gods. Det er ham vel bekendt, den proces vi underskrevne med Jens Terkildsen er gerådet udi, om forpagtningafgiften af Marselisborg, som angik fra 1 maj 1707 og continuerer til 1 maj 1711 for årlig afgift 1500 rdl, hvorfor vi har gået i kaution, og ej på ansøgning hos bemeldte Jens Terkildsen for de faldne terminer har kunnet fået nogen kvittering eller rigtighed at se, det betalingen var erlagt, som højligen har givet os årsag hans midler og effekter på Marselisborg at lade arrestere, men som vi menneskelig udi sagen må fornemme allerede af birkedommeren Jørgen Nielsen udi en og anden måde at være forurettet ved rettens nægtelse, som straks skal vorde forfulgt, og er venteligt /om han fremdeles retten skulle betjene / vi da derover utålelig skade måtte geråde, og ingen erstatning hos ham som ene insufficient og uvederhæftig person var at søge, da som loven pag: 47 art: 1, som og friherrens privilegiers 4 post allernådigst befaler, at friherrerne forsvarligen skal forsyne retten med vederhæftige, dygtige og oprigtige birkefogeder, så er herved vores indstændige begæring til hr forvalter, at han på sit høje herskabs vegne ville beskikke og anordne en vederhæftig og lovkyndig mand udi birket, som retten i dommers sted forsvarligt kunne betjene, og tilbørligt beobagte, udi hvis sager som forefalde kan imellem fornævnte Jens Terkildsen og os samt andre, som af forpagtningen og vores fællesskab dependerer, og for birketingsretten bør ordentligt og i andre måder efter loven at forrette hvis, en virkelig birkefoged vedkommer, hvorpå vi vil forvente hans gode svar og således med retten at blive håndhævet, som hr forvalter forsvarligt eragter. Marselisborg 14 februar 1709. O. v. Holsten, Hans Rasmussen Gjesing. Dette henvises til birkedommerens erklæring, som han her på ville tænke? eller og til nærværende 2 dannemænd tilsige. Århus d 18 februar 1709 Albret Christensen

fol 75b

Aalum. Ao 1709 d 18 februar forkyndte vi underskrevne Lauge Hagerup og Knud Henrichsen begge borgere og indvånere her i byen, dette instrument for sr Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing udi sit logement her i byen, hvorpå han gav os til svar, at han formente at forvalteren ikke kunne sætte ham af sit embede, men dette vedkom hans overdommer, om han sig noget deri har forset. Dette vi under vores hænder testerer, Århus ut supra. Lauge Hagerup, Knud Henrichsen. Resolution. Som jeg bekender? for såvidt at tilstå, hvis hr ritmester von Holsten og sr Hans Gjesing melder om birkedommeren Jørgen Nielsens uvederhæftighed, at en slutning af hans kgl majestæts allernådigst højesterettens dom af dato 9 juli 170? er mig af hr stiftsbefalingsmand von Plessen tilstilet, hvor udi birkedommeren Jørgen Nielsen er tildømt at betale til Vor Frelsers kirke 50 rdl, hvilke jeg ikke på ansøgning enten skriftligt eller mundtligt har kunnet bekomme, dog foruden kan mig ikke undskylde hans slette tilstand jo at være vidende, og som han tilmed her udi beskyldes for at have forurettet de søgende allerede udi hans embeds forretninger, da på det hr ritmester von Holsten og sr Gjesing ikke udi deres proces skal have sig at beklage, enten over rettens fornægtelse eller over dens administrations, så på mit høje herskabs vegne beordres Eder, Peder Jensen Bonde udi Lisbjerg, som sættedommer såvidt de sager angår, som forhen meldt er, og har Peder Jensen sig her udi med rettens administration således at forholde, som han lovligt agter at forsvare. Århus ut supra, Albret Christensen Aalum.

** Bilag til 'Marselisborg-sagen' .......

fol 76a

........

** Bilag til 'Marselisborg-sagen' .......

Tirsdag 26 februar 1709
Den dag i dommers sted Peder Jensen Bonde af Lisbjerg udi efterskrevne sager, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Rasmus Rasmussen, Niels Rasmussen, ? Jacobsen, Rasmus Nielsen og Rasmus Sørensen alle af Lemming, Rasmus Jensen og Rasmus Andersen

fol 76b

begge af Kolt.

** Mere i Marselisborgsagen.......

fol 77a

.... Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som

fol 77b

velædle hr ritmester Otto von Holst og sr Hans Rasmussen Gjesing søger og tiltaler sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg for den forfaldne forpagtningsafgift af bemeldte Marselisborg fra 1 maj 1707 og til næstafvigte 11 december, til hvilken tid skal være forfalden = 2250 rdl, hvorpå fuldmægtigen Peder Sørensen tilkendegiver at skal være betalt 769 rdl, alt således bemeldte Jens Terkildsen skyldig til fornævnte 11 december 1708 penge 1480 rdl, og han intet beviser noget deraf at være betalt, så hans kautionister derfor kunne være kraftesløse og uden skade i sin tid, hvorfor Jens Terkildsen hermed tilfindes til hr ritmester Holst og Hans Gjesing at betale foreskrevne 1480 rdl efter de fremlagte beviser og aktens formelding med processens omkostning 4 rdl, alt inden 15 dage under nam og eksekution i hans midler, hvor de findes, og som forpagtningen continuerer til 1711, og bemeldte gode mænd derfor ligeledes står udi kaution, så bør fornævnte Jens Terkildsen straks at stille dem fornøjelig kaution for samme forpagtningsafgift, som er årlig 1500 rdl, eller og de at træde til forpagtningen med lige rettighed som hovedmanden Jens Terkildsen dertil haft haver. Til vitterlighed under min forsegling. Anders Bro på Terkildsens vegne begærede genpart dom hertil.

** Dernæst rejste sættefogeden sig, og birkedommer Jørgen Nielsen satte sig udi hans sæde i de øvrige sager, som måtte forefalde. Så fremkom for retten Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder mons Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans vegne og gav til kende, at på førstkommende 20 marts bliver? holdt skifte udi Ingerslev efter Jens Lofts sl hustru Anne Sørensdatter, at alle og enhver som i stærvboen noget kunne have at fordre, de da ville indkomme med gode beviser.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Søren Christensen Ladefoged sammesteds hans vegne,

fol 78a

æskede den sag i rette contra Michel Loft i Ormslev og Jens Sørensen Godsen i Viby for gæld, hvilket består af efterfølgende: Michel Loft......, Jens Sørensen Godsen......., hans søn Jens Jensen..... Fornævnte Jens Godsen mødte her for retten og erbød sig at gøre sin ed, det han ikke havde givet hans søn Jens Jensen befaling at tagen enten penge eller varer hos ermeldte Søren Ladefoged, undtagen hvis han har selv betalt, hvorfor han formente ej at betale den søgende fordring, såsom han ej var ham ringeste skilling eller dets værdi skyldig. Anders Bro tilspurgte Jens Godsen, om han kunne gøre hans ed, at fornævnte penge og varer ikke var kommen til hans husholdnings fornødenhed, hvortil Jens Godsen svarede, at det var ham ganske uvitterligt. Anders Bro formodede ingen ed blev Jens Godsen tilstedt, alene begærede sagen opsat i 14 dage, og Peder Hansen Heyde af Århus på Michel Lofts vegne til samme tid lovede sagen at besvare, så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Albret Aalum forvalter over Marselisborg fremkom her for retten og begærede af birkedommeren, det han tillige med 2 mænd vil vurdere et par heste og en vogn, som han d 25 februar har antruffet i Marselisborg enemærke, Anne? Christensdatter i Holme eller hendes søn (mlg) Rasmussen tilhørende, og er ryttertjener, og blev samme heste og vogn vurderet ved retten af Mads Sørensen og Niels Eske?sen af Lisbjerg tillige birkefogeden, nemlig en sort hoppe, ansat

fol 78b

at være 15 år gl for 1 rdl, 1 brun dito for 3 rdl i femte år, vognen 1 rdl, som siden derefter blev indkørt i Marselisborg til sagens uddrag.

** Marselisborgsagen igen-igen...

fol 79a

.... sagen opsat i 14 dage.

fol 79b

Tirsdag 5 marts 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Peder Pedersen, Rasmus Nielsen, Niels Jacobsen, Michel Nielsen og Jens Andersen alle af Lemming, Rasmus Andersen og Rasmus Thomasen begge af Kolt.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Jensen Molbo og Michel Jensen Bonde, begge tjenende i Skåde, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget i dag varsel gav Poul Andersen i Skåde for vidne at påhøre og beskyldninger angående noget korn, som er fra bemeldte Skåde bymænd bortstjålet, og talte de med ham selv. Dernæst fremstod Michel Nielsen og Jens Erichsen begge boende i Skåde, som gav til kende, at dem en del korn, som var aftærsket og lå i deres lader ukastet, var frastjålet, hvorfor de beskyldte fornævnte Poul Andersen for at have gjort. Så dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Søren Michelsen Worm og Oluf Rasmussen begge boende i Skåde, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage næstafvigte var de med fornævnte Jens Erichsen udi Poul Andersens hus, hvor Jens Erichsen gik ind udi et lidet kammer og fandt noget rug, ungefær 2 skp, udi en standtønde, som de syntes ej at være afkastet, og samme tid lå der rugavner for hans ko, og havde de samme tid en prøve af Jens Erichsens rug, og lagde til det andet, og syntes de deraf at det kunne være ét slags rug. Ydermere fandt de hos ham noget blandingskorn af byg og arre, en del deraf stod i en potte i ovnen, noget deraf i et fjerdingkar?, hvilket og var ukastet, og var tørveaske iblandt. Imidlertid kom Michel Nielsens søn med noget af samme slags korn udi en skæppe, som de og syntes var begge parter af et slags korn. Så tog bemeldte Poul Andersen samme blandingskorn?, da han for dem havde tilstået, det for

fol 80a

Michel Nielsen at have stående, tog Poul Andersen samme korn og bar det til Michel Nielsens eget, og samme tid hørte at hans kone sagde til ham, tager det og rugen og bærer hjem igen til Jens Erichsen på det vi kan blive i ro. Poul Andersen mødte efter påråbelse her for retten og personlig tilstod at have taget det korn fra Michel Nielsen, som omvundet var, men rugen sagde han at have fået hos Niels Mortensen udi Viby. Så blev Jens Erichsen og Oluf Rasmussen tilspurgt, om de ikke samme dag var udi Viby hos fornævnte Niels Mortensen for at fornemme om han ville hjemle Poul Andersen det omvundne rug, hvortil han svarede dem nej, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.

** Marselisborgsagen igen-igen...

fol 80b

..... Opsat i 14 dage.

** På mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne for retten fremkom hans tjener Andreas Nygård og fremstillede 3 kaldsmænd, navnlig Johan Davidsen og Niels Nielsen af Århus og Espen Sørensen af Vejlby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i går og i dag 8 dage her til tinget til i dag at møde havde indkaldt efterskrevne personer for gæld, og hvis andet de til mons Veggerslev skal skyldig være efter en skriftlig specifikation, såmeldende: Vejlby: Laurs Sparre, Jens Poulsen, Jens Christensen Pagter efter løfte for Søren Kjeldsen ibd,

fol 81a

Niels Joensen eller Snes-Niels, Niels Jensen Ovesen, Laurs Laursens enke eller hendes søn Peder Laursen, Laurs Frandsen Fiil, Christen Jensen Hyrde, Oluf Pagter, Laurs Rasmussens børn og arvinger.
Viby: Rasmus Olufsen, Rasmus Jensen Amdi.
Århus 5 marts 1709, Ch Veggerslev.
Dernæst satte fornævnte Andreas Nygård i rette og formente, enhver pligtig er og bør at betale den søgende fordring tillige processens omkostning tilstrækkelig at erstatte, alt inden 15 dage eller lide efter loven, hvorpå han var dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for sr Jørgen Nielsen Trige sammesteds æskede den sag i rette contra Anders Sørensen af Edslev og begærede dom efter forrige irettesættelse og frafaldt sagen imod Peder Kaa, såsom han havde betalt, og var alene dom på Anders Sørensen begærende. Anders Sørensen blev påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sags lejlighed kendes således. Den indstævnede Anders Sørensen af Edslev bør at betale til velfornemme mand sr Jørgen Nielsen Trige udi Århus den søgende fordring, som beløber 7 rdl tillige denne proces' bekostning 2 rdl, alt inden 15 dage at betale eller efter loven at lide nam og eksekution i hans bo, gods og midler, hvor det findes kan. Til bekræftelse under rettens segl.

Tirsdag 12 marts 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Mads Sørensen, Niels Jacobsen, Jens Pedersen, Niels Rasmussen og anden Rasmus Sørensen alle af Lemming, Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt.

** Allerunderdanigst læst en forordning om forbud på utilladelig fiskeri på de til Ribe og Haderslev amter hørende østersbanker, dateret København 16 februar 1709.

** For retten fremkom mons Rasmus Winther fra Dallerup, som på velærværdige meget hæderlige og højlærde mag. Nichel Seidelin i Skanderborg hans vegne fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Niels Jensen og Jens Andersen begge af Århus, som ved ed efter loven med oprakte fingre afhjemlede, at de i dag 8 dage for hus og bopæl lovligt her til tinget i dag at møde har indvarslet vedkommende efter mun?dtlig memorial således. Til de mænd af Trige by, som svarer til Marselisborg birketing, vi giver Eder i Trige lovligt kald og varsel for saggivelse, irettesættelse og dom, som mag. Nichel Seidelins fuldmægtig agter at gøre og forhverve mod Eder på Marselisborg birketing tirsdag 12 marts førstkommende, angående at I ej har ? førstafvigte fastelavn, ikke heller endnu

fol 82a

har ydet og leveret til bemeldte mag. Seidelin Eders kirketiende for næstafvigte års afgrøde, hvorved I skal have forbrudt Eders fæsterettighed, i fald samme helst efter Eders formening kunne have været af nogen kraft, om I vil have noget at svare til hvis lovmål, som derom kan forefalde, og talte kaldsmændene med Peder Rasmussens enke, Mogens Sørensen selv, ung Rasmus Jensen Bonde selv, Knud Rasmussens hustru og Stephans enke med lavværge. I lige måde til samme tid og sted havde de og hidkaldt samtlige Herst bymænd ang. at de ej haver ydet eller leveret deres konge- eller kirketiende til mag. Seidelin, og talte de med en del mændene selv og en del deres hustruer, navnlig Christen Madsens hustru, Hans Nielsens hustru, Jens Poulsen selv, Søren Andersen Snedker og Anders Sørensen selv, som og lovede at berette Poul Christensen det, Jens Brandenborgs enke med lavværge, som og lovede at berette hendes søn det, Niels Justesen selv, Peder Stær selv. Efter dets afhjemling, dernæst saggav bemeldte Rasmus Winther de indstævnede Trige sognemænd, at de af Trige by ej haver i rette tid, nemlig næstafvigte fastelavn, og ej endnu leveret deres kirketiende for næstafvigte år til mag. Seidelin i Skanderborg, og på lige måde indesidder de Herstmænd, som nu er indstævnet, med samme kirketiende, såvel som og med 19 rdl for kongetienden, uagtet mag. Seidelin skriftligt og ved anden lejlighed om betalingen hos dem har og ladet erindre. Og som bemeldte mænd var forpligtede inden fastelavn at have fremskikket og leveret kirkens tiende in natura under deres fæsterettigheds forbrydelse, så æskede bemeldte Winther af de indstævnede deres fæstebrevs produktion i retten til efterretning. De indstævnede, nemlig Knud Rasmussen i Trige, Jens Poulsen, Christen Madsen, Poul Christensen, Peder Jensen Brandenborg, Hans Nielsen og Niels Justesen alle af Herst mødte efter påråbelse og på tilspørgelse af Rasmus Winther, at de ej havde deres fæstebrev med dem, såsom de ikke dermed var indstævnet. Winther proponerede videre, bør efterdi de indstævnede ikke efter æskning har villet fremlægge deres fæstebrev, i hvor vel det af (mlg)lede stævnemål drog dem til ? minde ?

fol 82b

var han på det, sagen ikke deraf skulle geråde udi prolongation, som endog ville forvolde de indstævnede mere bekostning og ulejlighed, at fremlægge en dom udstedt af Galten-Houlbjerg herredsting 17 august 1707, hvor udi fæstebrevet in original er blevet produceret, og derefter genpart under akten udstedt. Samme fæstebrev begærede Winther læst, påskrevet og i akten indført, og som deraf ses, at sognemændene er forpligtede inden fastelavn at levere for kirketienden til dens ejer udi rent, klart og dygtigt korn, syv ørter rug, syv ørter byg og to ørter arre, og det tillige med andre fuldhørte conditioner redelig og vel at holde og efterkomme under deres fæstes fortabelse, og de derhos næstafvigte år sligt ikke har efterlevet, så satte Rasmus Winther i rette, at de indstævnede Trige sognemænd, så mange som svarer herunder birkeretten, efter slig beskaffenhed bør yde og levere i rent, forsvarligt korn forbemeldte resterende syv ørter rug, syv ørter byg og to ørter arre med sine vedbørlige opmål efter forordningen for rest af 4 år kirketiende til mag. Seidelin på det sted i ?, han som ejer behager. Og for deres selvrådighed og formastelse imod deres vedtægt under fæstebrevet og dets udtrykkelige formalier at have deres fæsterettighed forbrudt, og de Herst bymænd at betale de forbemeldte resterende nitten rdl for kongetienden, og samtlige de indstævnede at betale processens omkostning. Var derpå i øvrigt udi så klar en sag, som viderparten ej i nogen måder kan modsige, den velvise og gunstige dommers kendelse uden opsættelse begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på de indstævnedes vegne og gav til kende, at som ærværdig mag. Seidelin i dag fra samtlige Trige sognemænd bliver indkaldt her til Marselisborg birketing for vidner at påhøre angå?ende forbemeldte Trige kirkes korntiendes tilbud ? af korn såvelsom og i penge, så begærede han på deres vegne, de i sagen ej med nogen dom bliver tilstilet, begærede derfor opsættelse i 4 uger. Winther protesterede imod den begærede opsættelse og formodede, at det ikke udi så klar

fol 83a

en sag blev (mlg), thi han gjorde sig fast forsikring, den gode dommer allerede har fundet sagen af den natur, hvor ej nogen opsættelse ville tælle?, helst mag. Nichel aldrig er tilbudt sin rettighed for tienden af de Trige sognemænd, førend efter fastelavn d 4 marts sidstafvigte ved Knud Rasmussen i Trige og Søren Jensen i Pandrup, som dog ikke skete efter fæstebrevet, nemlig betalingen med korn in natura, men penge derfor efter kapitelstakst, alt i hvor vel det var gjort dem bekendt, hvor og til hvem de tienden skulle levere, hvilket Winther nu alt her for retten beviste med velb. hr amtsmand Bielkes følge- og anvisningsseddel af 3 september 1708, og mons Palle Møllers så vel som Jakob Weinhofs attest om forkyndelsen, hvilket han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Til videre bevis og oplysning tilspurgte Winther de indstævnede, først om de havde noget at disputere imod de indførte og fremlagte dokumenter, item om de ikke vidste, at de inden fastelavn skulle yde kirketienden til mag. Seidelin under deres fæsterettigheds forbrydelse, og det med bemeldte følgeseddel forelæselse, samt i andre måder, for det andet, om de nogensinde førend den 4 marts har frembudt eller fremskikket næstafvigte års kirketiende til mag. Seidelin, og for det tredie, om de nogensinde har begæret eller sluttet nogen accordering med mag. Seidelin om det korn, de for samme kirketiende er skyldige for næstafvigte år. De indstævnede hertil svarede, at de ikke imodsagde nogen af de fremlagte dokumenter, men som de agtede lovligt at bevise, at de deres tiendekorn til mag. Seidelin havde tilbud enten i korn eller penge førend fastelavn, så formodede de at nyde opsættelse i 4 uger. Winther forblev ved sin forrige og var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, eftersom med den for mig fremlagte genpart af fæstebrev på Trige sogns kirketiende bevises, at sognemændene inden fastelavn bør til tiendens ejer årligt at yde og levere rug 7 ørter, byg 7 ørter, havre 2 ørter, slig ? redeligt og vel at holde og efterkomme under deres

fol 83b

fæstes tabelse og tiendens forrige ejers velb. amtmand Bielkes følgeseddel derom med lige vilkår de dato 3 september 1708, allerede næstafvigte års høst er sognemændene forelæst, og de dog derimod ikke inden næstforløben fastelavn har for næstafvigte år til tiendens ejer mag. Seidelin frembudt eller fremsendt samme korn, og de efter egen tilståelse intet andet haver at føre vidne, end at de efter fastelavn 4 marts næstafvigte haver tilbudt at ville betale det efter kapitelstakst med penge, som de dog selv tilstår ej med ejeren at være sluttet nogen accord om. Hvad angår, de indstævnede begærer opsættelse udi sagen for at føre vidnesbyrd tværs imod fæstebrevets indhold, da som ikke nogen vidnesperson er given navn efter lovens tilhold, så forbliver dette derved. Derfor bør de indstævnede Trige sognemænd at levere til mag. Seidelin forbemeldte til næstafvigte fastelavn forfaldne syv ørter rug, syv ørter byg og to ørter havre med sin opbod på dets ?? efter advarsel bliver ansagt. Og det udi rent, klart og dygtigt korn efter fæstebrevets formelding, og for deres uden ejerens videnskab og tilladelse selvrådige udeblivelse dermed til den rette tid, at have deres fæsterettighed efter deres egen vedtægt ved fæstebrevets modtagelse forbrudt, og Herst bymænd derforuden at betale de resterende 19 rdl for næstafvigte års kongetiende, og som Trige indstævnede at betale processens omkostning med tre rdl, og det alt sammen under nam og eksekution efter loven. Til bekræftelse under rettens segl.

** Formedelst vinterens hårdhed, så skriveren ikke kunne skrive, blev retten med alle parters bevilling forflyttet ind i forpagterens våninger ind på Marselisborg.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for sr Søren Christensen Ladefoged sammesteds fremdstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Søren [Hat]temager begge af Århus, som afhjemlede

fol 84a

ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage kald og varsel gav Jens Jensen Godsen i Viby hid til tinget i dag at møde, sin sandhed ved ed at udsige, spørgsmål at besvare, angående hvis varer og penge, som han af bemeldte Søren Ladefoged skal have på sin faders vegne bekommet, eller vidnesbyrd at påhøre angående hans egen bekendelse om samme gæld. I lige måde til samme tid og sted kald og varsel gives Jens Sørensen Godsen, vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare og endelig sigtelsesed af Eders søn imod at tage, om I noget derimod vil have at svare. Og nu gav fuldmægtigen til kende, at som bemeldte Jens Jensen Godsen ikke er hjemme, men på en lang rejse vesterpå, hvorfor han begærede det afhjemlede kald og varsel måtte stå for fulde til i dag 14 dage, hvilket også blev tilladt, og de indstævnede forelagt til samme tid at møde.

** Sr Anders Bro af Århus fuldmægtig for sr Søren Christensen Ladefoged sammesteds og begærede den sag i rette contra Jens Godsen i Viby, og nu frafaldt sagen imod Michel Loft i Ormslev til videre. Jens Godsen mødte og foregav, det han formente, det til ham nu givne stævnemål i denne sag ikke kunne anses, langt mindre af dommeren bliver tilkendt noget at betale, såsom han tilforn her for retten og endnu erbyder sig at gøre sin ed, det han intet af de varer eller penge har bekommet af Søren Ladefoged, som han søges for, men om hans søn Jens Jensen har noget oppebåret, er ham uvidende og ikke kommet til hans nytte eller brug. Anders Bro formente sit stævnemål at stå ved magt, og Jens Godsen ikke at blive tilladt nogen ed at gøre, førend de bevisligheder til sagens oplysning vorder ført, om det da af retten kan tillades. Formoder derfor sligt at bero til i dag 14 dage, til hvilken tid sagen er opsat.

** Peder Jensen Bonde af Lisbjerg mødte for retten og i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig beg(mlg) med derpå given resolution af dato 18 (mlg)

fol 84b

1709 at han retten i dommers sted skulle betjene og de sager, som angår hr ritmester Holst og Hans Gjesing, som for retten læst og påskrevet blev, og skal vorde indført udi hvis som passerer.

** Så rejste birkefogeden sig, og sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg satte sig. Så fremkom for retten sr Peder Sørensen prokurator af Århus på velædle hr ritmester Otte von Holsten og sr Hans Rasmussen på Marselisborg deres vegne, og udi deres egen presens fremstillede 2 kaldsmænd, Erich Andersen Høj og Palle Jensen Snedker begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage kald og varsel gav sr Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing til i dag at møde imod vidners førelse, attester at høre læse, angående både hans udeblivelse fra retten, uvederhæftighed, så og på hvad tider retten sættes med videre hans forhold udi embedet, og gav de til kende, at samme kald og varsel blev forkyndt i hans logement i Århus til Peder Christensen Hasle, og talte med hans værtinde Margrethe Iilsøes, som lovede at berette Jørgen Nielsen det. Efter dets formelding, så fremstod for retten at vidne Peder Christensen tjenende på Marselisborg, Hans Gjesing der sammesteds, Jens Christensen boende i Skejby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i onsdags 14 dage var de her ved Marselisborg, hvor og birkefoged Jørgen Nielsen var tillige med Hans Bomholt og Jacob Udsen, Anders Bro af Århus med flere, og skulle gøre udlæg efter flere? domme, som af Jacob Udsen og Hans Bomholt var forhvervet, hvor de da efter hr ritmester Holst og Hans Gjesings begæring gav til Jørgen Nielsen, da han var her udi forretning og skulle (mlg) udlæg forbemeldte gode mand med en

fol 85a

skriftlig forbud og erindring, hvad hr ritmester Holst og Hans Gjesing har imod samme udlæg at sige, og da de ville have oplæst samme dokument for Jørgen Nielsen, sagde han nej, der var god tid, når de kom op i stuen, og begærede Hans Gjesing nogle gange imidlertid, at birkefogeden ville dog høre, hvad de 2 personer havde med at føre, hvorpå han svarede lige som tilforn. Så gik birkefogeden og medhavende mænd op i Hans Gjesings stue, og skrev de der samme deres udlægsforretning, gik vidnerne ind efter dem, og da som tilforn erbød sig at ville forkynde ham ommeldte dokument, som skete 2 gange, men hver gang som de begyndte at læse derpå, gik Jørgen Nielsen bort og ville intet høre derpå. Og begærede Hans Gjesing nogle gange at måtte få sit svar indført i deres forretning, som de stod da og skrev på, men intet kunne få indført. Sr Anders Bro af Århus på forermeldte Jørgen Nielsens vegne tilspurgte vidnerne, om der ikke den tid, de kom udi øxenstalden var vurderet en del stude, før de kom med ommeldte dokument, hvortil de svarede, der var vurderet til Jacob Udsen, og de begyndt at vurdere dem til Hans Bomholt, mens forretningen blev skrevet her i stuen, som Jørgen Nielsen selv her for retten tilstår, men forklarede vidnerne, at Hans Gjesing ikke kunne få sit svar indført udi forretningen. Anders Bro foregav hvad årsag, der var til at forretninge blev skrevet udi Hans Gjesings stue, bestod udi ingen bord var udi øxenhuset, tilmed så var det en temmelig hård frost, hvorfor der ikke kunne skrives på dommen, mens vurderingen blev skrevet på slet papir - I det øvrige så begærede Anders Bro endnu som tilforn af ham mundtligt til dommeren, at eden af lovbogen måtte oplæses, og vidnesbyrdene separeres. Peder Sørensen på citanternes vegne svarede, at hans principaler påankede ikke, at forretningen nu blev skrevet udi Hans Gjesings stue, mens de alene påstået, at de ikke kunne få indført, hvad de havde at sige imod samme

fol 85b

udlægsforretning. Angående vidnernes separation, så har de tvende som allerede deres vidne har aflagt, været udi en forretning tilsammen, tilmed angælder denne sag hverken ære eller liv, at vidnerne bør separeres, hvorfor han og ville formode, det af retten og blev agtet ufornødent. Og ellers begærede fuldmægtigen Peder Sørensen, at birkefogeden Jørgen Nielsen ville låne ham sin lovbog for deraf at lade endnu oplæse for vidnesbyrdene efter hans fuldmægtigs begæring. Anders Bro begærede af dommeren endnu som tilforn, han ville behage at ?, hvad sig angår det lån, som begæres, så er det ej nødig, dertil at svare, men Peder Sørensen eller sættedommeren at forskaffe dem en lovbog. Over alt så gav fuldmægtigen til kende, at de fleste personer, som om samme udlæg skulle vidne, var Hans Gjesings tjenestefolk, hvorfor ham syntes at være villige, hvorfor han formener, de bør separeres, som og skete, at vidnesbyrdene blev separeret. Så fremstod Niels Knudsen tærsker på Marselisborg, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at omvundne tid, da udlæg skete, som omvundet er, var han her i stuen, da de skrev på samme forretning, og da hørte han, at Hans Gjesing begærede nogle gange, at måtte få sit svar indført i samme deres forretning, hvilket ham ikke blev tilladt. Så hørte han og, at de 2 personer, som forhen har aflagt deres vidne, fremkom med et skriftligt instrument, som de 2 gange begyndte på at oplæse for Jørgen Nielsen, så gik han ud af stuen, og var samme dokument angående (hvad?) ritmester Holst og Hans Gjesing havde imod det at sige. Anders Bro tilspurgte vidnet, om der ?erves nogen af de vurderede stude fra gården omvu?ndne tid. Vidnet svarede han kendte sig

fol 86a

(mlg) de stude blev (mlg)ven. Anders Bro begærede dommeren ville tilholde vidnet, at han måtte svare på spørgsmål, nej eller ja. Vidnet blev tilspurgt, om han var i øxenstalden, da udlægget skete. Vidnet svarede, han stod ved øxenhusdøren samme gang, men ikke så på hvad slags papir, der blev skrevet på i øxenhuset, men forklarede, at forretningen om udlægget blev skrevet i stuen, og da passerede lige som han forhen omvundet haver. Så blev eden af lovbogen for samtlige efterskrevne vidner oplæst, med formaning til sandhed at vidne, hvornæst fremstod for retten Peder Hansen Heyde af Århus, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven og på tilspørgelse af fuldmægtigen Peder Sørensen, at han for kort tid siden forhvervede tingsvidne ved Marselisborg birketing for 2 af hr baron Rodstens bønder, og som der var magtpåliggende, at de næste tingdag derefter ved en anden ret skulle forbruges, og ved ham af tingskriveren var tilspurgt, begærede han af dommeren Jørgen Nielsen, som samme havde udstedt, han det ville forsegle, da han derimod brugte mange adskillige undskyldninger, men formedelst ham var vel bevidst, at birkedommer Jørgen Nielsen ikke selv var sit eget segl bemægtiget, men havde det udi sin egen forvaring eller gemme, var han på de vedkommendes vegne forårsaget at beskikke samme tingsvidne til den, som havde samme segl /muligt i pant/ for at få det forseglet, som også skete af den, som havde seglet. Anders Bro tilspurgte vidnet, hvem den person var, som havde signettet. Dertil svarede vidnet, det gjordes ikke nødigt derpå at svare, såsom samme person ikke for nogen vidne at påhøre var indstævnet. Videre blev tilspurgt, om han vidste eller kunne beskylde Jørgen Nielsen eller? nogen, at de har fået forseglet nogen ulovlige dokumenter, hvortil vidnet svarede, han vidste ikke (mlg) falske vidner eller dokumenter dermed at være [for]seglet, ikke heller beskyldte Jørgen Nielsen andet, end som han forhen omvundet haver i (sin?)

fol 86b

post. Fuldmægtigen Peder Sørensen foregav, at han om den post, som Peder Hansen har vundet angående rettens segl, kunne gøre god forklaring og oplysning, at samme segl har været udi andres forvaring end Jørgen Nielsens og dermed er blevet for birkedomme og tingsvidner, som han ved sin ed kunne aflægge, om sagsøgeren nogen tid det begærede. Og begærede bemeldte fuldmægtig, at vidnet Peder Hansen ville være så god at gøre forklaring, eftersom han herover har søgt tinget, når retten her om dagen sættes, og hvad han er bevidst om Jørgen Nielsens ganske udeblivelse fra retten. Vidnet dertil svarede, at han i sin tid så længe han har søgt retten, er retten ved Marselisborg birketing formedelst Jørgen Nielsens senfærdighed og selvrådighed og helst om vinters tid ikke blevet sat førend klokken et i det højeste, og mange gange klokken 2, halvt gåen 3, og en tingdag slet borte, da ej nogen var, som retten kunne betjene førend klokken 3, og var snart mørkt. Da forvalter Aalum beskikkede en mand dertil, efter at de havde længe biet efter Jørgen Nielsen, og formedelst retten er så sildig sat om dagen, har de mange gange måttet holde ting i to dage en uge. Dernæst begærede Peder Sørensen at måtte få oplæst og udi dette tingsvidne indført anlangende den anordning, som næstafvigte 18 december var sket formedelst Jørgen Nielsens udeblivelse og forsømmelse til den, som retten i dommers sted skulle betjene, som og blev tilstået, og herefter i akten skal vorde indført. Anders Bro tilspurgte Peder Sørensen, som sig først som en prokurator anstillede, næst som et vidne, synes at være noget villigt? eller og umuligt ?? , så ville han først forespørge hos ham, om han havde fået nogle ulovstridende dokumenter, enten af Jørgen Nielsen eller andre (med) seglet, eller om han kunne beskylde ham for (noget) utilbørligt

i slig tilfælde, hvad sig angår retten at sætte, ? at de otte stokkemænd

fol 87a

(mlg) tiden blev en, to, tre og flere, som tingbogen kan udvise, den 3. post besvares at Jørgen Nielsen tillige med fuldmægtigen Anders Bro for hr baron Rodsten var udi Herst og Søften på udlæg, og kunne Jørgen Nielsen ikke komme hjem for guds vejrligt, som han yderligere i sin tid agter at bevise. Peder Sørensen svarede, at hvad beskyldninger han havde på Jørgen Nielsen, som ham vedkom, som en fuldmægtig skulle vel ske nærmere i sin tid, og den undskyldning her gøres for Jørgen Nielsen, at han var på udlægsforretning, kan ikke være lovlig, helst som dette ikkun var en mils vej herfra, nemlig udi Søften, og fuldmægtigen, som var med at søge samme udlæg, kom til Århus betids førend retten her sattes. Dernæst fremstod Jens Erichsen og Christen Ottesen begge boende i Skåde, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at næstafvigte 18 december var de skrevne til stokkemænd her til retten, og da blev retten opholdt efter birkedommer Jørgen Nielsen ud på eftermiddagen kl 3 slet imod aften, og han kom ikke endda retten at betjene, men blev den dag ganske ude, og forvalteren over Marselisborg en anden den dag i dommers sted måtte beskikke. Og nu især forklarede Christen Ottesen, at han af og til på en seks års tid har været stokkemand her ved retten, og imidlertid har retten ej blevet sat de fleste gange førend klokken har været 12 eller 1, og har han tillige med de andre stokkemænd sommetider måttet ligge og vente efter birkedommeren 3 eller 4 timer, og det undertiden i høst og pløjetiden. Det samme forklarer Jens Erichsen og imens han var stokkemand et halvt års tid. Anders Bro tilspurgte vidnerne, om de otte stokkemænd en del af dem var udebleven, en time - 3 undertiden, så man måtte låne folk? eller tærskere her på gården dertil,

fol 87b

for retten ikke undertiden kunne sættes før. Jens Erichsen svarede, at det halve års tid, han gik stokkemand, fattedes der aldrig nogen tingdag nogle af stokkemændene, at de jo hver tingdag mødte. Christen Ottesen svarede, at sommetider var der en borte, men han mødte alle tider, hver tingdag. Så fremstod Niels Rasmussen og Jacob Eskesen, begge af Vejlby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de udi næstafvigte høst havde de tillige med de andre deres bymænd en proces med mag. Nichel Seidelin af Skanderborg, om deres tiende, som skulle her af retten påkendes, og imidlertid kom Jørgen Nielsen op til dem om søndagen, som sagen skulle i rette tirsdagen næstefter og var der om natten i byen, imidlertid skikkede han bud i byen til mændene, og nogle af samtlige skulle give ham 4 rdl, så ville han dømme dem fri for mag. Nichels tiltale, som de og tilsagde ham, og gav de ham straks derpå to rdl, og to mark havde han fået tilforn, og sagde han ydermere, at hvis de ikke ville give ham bemeldte 4 rdl, så skulle han dømme det værste, han kunne. Narrer de ham, så han narre dem igen, og så faldt dog dommen dem imod. Så dernæst fremstod Jens Nielsen Obistrup i Vejlby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, foromvundne tid blev ermeldte Jørgen Nielsen leveret to rdl i hans hus for at dømme dem fri, som meldt er, og efter at han havde fået pengene, sagde han de Vejlbymænd havde (narret?) ham tilforn, nu skulle han narre dem igen, om han kunne, ellers gav vidnet til kende, at han var en husmand der i byen og intet vedkom sagen, ej heller havde

fol 88a

(mlg) givet Jørgen Nielsen nogen penge, men ellers var tilgået imellem Jørgen Nielsen og bymændene som omvundet er. Niels Jensen husmand i Vejlby, som ej sagen vedkom, vant udi lige svorne ed ord fra ord lige som næstforgående vidne Jens Obistrup forhen vundet havde. Dernæst fremstod Oluf Rasmussens kone Kirsten Pedersdatter i Trige, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at hendes mand var gerådet udi proces for nogen tid siden med Jens Pedersen Brandenborg i Herst, som af Jørgen Nielsen her skulle påkendes, og da kom hun imidlertid til Jørgen Nielsen i hans hus, hvor han af hende bekom seks sdlr, som han tilforn havde begæret af hendes mand for at kende dem fri for Jens Brandenborgs tiltale, som og skete. Jens Rasmussen af Ølsted vant med oprakte fingre ved ed efter loven lige ord efter andet, som fornævnte Kirsten Pedersdatter før ham vundet havde. Peder Sejersen i Søften vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at ungefær for en seks år siden, da han var skrevet til stokkemand, fik han forlov af birkefogeden at leje en mand i hans sted, som og skete. Siden derefter lod Jørgen Nielsen ham stævne derfor, så måtte han både betale den mand, som sad stokkemand for ham, og derfor udgav ham en skæppe ? gryn, og inden han fik et pudevår, de var i, måtte han atter give ham en halv skæppe, og ydermere vant og forklarede vidnet, at Jens Christensen i Søften havde i slig tilfælde opgivet Jørgen Nielsen 6 skæpper arre, og samme gang gik markmanden i stedet for fornævnte Jens Christensen. Peder [Sørensen] dernæst producerede en beklagelse til Jørgen [Nielsen] fra forvalteren over Marselisborg sr Aalum de dato 11 marts 1709 med be-

fol 88b

skikkelsesmændenes påskrift dateret i dag angående et halvt hundrede rdl, som Jørgen Nielsen birkedommer af højesteret var tildømt at betale, med forklaring hvorledes Jørgen Nielsens tilstand befindes, efter samme dokuments videre formelding, som for retten læst og påskrevet blev. Hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende.

** No 9 en rigsort. Jeg Ove Bielke til Kærbygård gør vitterligt at have stedt og fæstet, som jeg hermed steder og fæster, Jacob Pallesen udi Herst og Knud Rasmussen udi Trige på menige sognemænds vegne Trige sogns kirke korntiende udi foreskrevne tvende dannemænds livstid, med efterfølgende vilkår sig så nyttig at gøre, som de bedst ville og kunne, nemlig for det første betaler samtlige sognemænd alle kgl skatter, som på samme anpart kirketiende allerede påbudt er, eller herefter påbydes kunne, de yder og betaler den til mig udi rette tid, inden fastelavn, som angår fra førstkommende Ao 1691 udi rent, klart og dygtigt korn, syv ørter rug, syv ørter byg og to ørter havre. Nok betaler de årlig til bispen en ørte arre og der foruden forsyner kirken med brød, vin og lys, såvel og kirkegårdsmuren vedligeholder, og ellers når bygning eller reparation forefalder, da skal materialer fra næste købstad eller hvor, det indenfor seks mil for bedste køb bekommes kan, at hente og til kirken føre, og imens reparationen påstår foruden pligtsfolk forskaffe. Alt dette belover samtlige Trige sognemænd under deres fæstes tabelse redeligt og vel at holde og efterkomme, skulle imod forhåbning nogen af sognemændene sig modvilligt anstille, enten sin anpart til tiendens indfæstning at udlægge, heller i nogen anden måde pro qutoa at svare, skal foreskrevne tvende dannemænd, som her indført ene og for tienden stå, fri magt have, de modvilliges korn på ageren at tælle? og dette med samme ret, som jeg selv tilforn havde, (dette?) til bekræftelse haver jeg med egen hånd underskrevet, mit signet hostrykt. Datum Kærbygård 3 september (1690?) Otto Bielke

** No 20 24 skl. Eftersom jeg har solgt og overdraget mag.

fol 89a

(Nichel) Seidelin i Skanderborg Trige og Ølsted kirketiender, begge beliggende i Havreballegårds amt, efter vores derom sluttede håndtryk og gjorte forening, så haver sognemændene i bemeldte Trige og Ølsted sogne til bemeldte mag. Seidelin retfærdeligt at tiende efter loven, og uden al optænkelig forevending og under dens fæsterettigheds forbrydelse inden næstkommende fastelavn levere til ham bemeldte kirkes korntiende af afgrøden for indeværende år. Kærbygård den 3 september 1708. Otto Bielke. Denne følgeseddels indhold er den største del af Ølsted og Trige sognemænd forkyndt i vores overværelse i sidst afvigte års høsttid udi Ølsted by, hvor de var nærværende. Testerer P. Møller, J Weinhof.

** No 20 24 skl. Højagtbare sr Jørgen Nielsen, som jeg d 12 november 1708 insinuerede hr birkedommer en udskrift af højesterettens protokol under hr justitssekretær Pechmands hånd, hvilken udskrift mig blev tilskrevet fra højædle og velbårne hr etatsråd og stiftsbefalingsmand von Plessen, som jeg herved vil igentage, og lyder ord fra ord således. Ao 1708 d 9 juli udi den sag imellem Johan Gotfred Gesius i Århus på den ene og stiftsbefalingsmand baron Peder Rodsten på den anden side, er birkedommeren til Marselisborg birketing, Jørgen Nielsen udi højesteret tilkendt at bøde til Vor Frelsers kirke halvtredsindstyve rdl, hvilket således rigtigt at være efter protokollen attesterer hermed B. Pechman. Efter højbemeldte hr stiftsbefalingsmandens missiv haver jeg som ovenermeldt ej mankeret samme hos hr birkedommeren at fordre, men som påfulgt svar ej er tilstrækkelig nok, formener højbemeldte hr stiftsbefalingsmanden, men nu påny har æsket de 50 rdl, som af hans respektive missiv fornemmer, han formener allerede af mig at være indkasseret, men som det er hr birkedommer vitterligt, at i så måder intet til mig er leveret, så forårsages jeg ved disse 2 gode mænd at æske de bemeldte 50 rdl eller og at forevise de ham tilhørende effekter, som den summa kan betale, på det man der udi ej selv længere opholdes, hr stiftsbefalingsmanden og hr birkedommeren ved sådan udeblivelse med at (mlg) ? blive anset, efter hans kgl majestæts lov herpå?. Jeg ventede så tilstrækkelig anvisning til betaling (mlg) ikke rede penge kan tilvejebringes, det man ej på (mlg) måde skulle forårsages, samme højesteretter (mlg)

fol 89b

dømte mulkt at inddrive, forbliver højagtbare og velfornemme hr birkedommers beredvillige tjener, Albret Christensen Aalum, Århus 11 marts 1709. Efter ordre har vi underskrevne begge borgere af Århus forkyndt denne beskikkelse for Jørgen Nielsen birkedommer, og som vi ikke d 11 marts kunne finde ham hjemme før om aftenen, da vi sammen ville ham insinuere, men frugtesløs, såsom han derpå gik bort og sagde, at han intet ville høre deraf, førend næst han var ved en rus, og intet ville høre deraf førend i morgen, som var i dag klokken 8 slet, da vi lod os finde, og svarede Jørgen Nielsen således, at han inden i dag 14 dage ville betale de 50 rdl eller og at stille en god mand til borgen. Ydermere bespurgte vi os i huset, som han logerer, navnlig Peder Christensen og hustru Margrethe Iilsøes, om de havde noget, som var ham tilhørende, hvortil konen svarede nej, uden et par gamle dyner og ?puder og hans klæder, som han daglig gik ud i. Dette således af os er forrettet og passeret, bekræfter vi ved vores saligheds ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus d 12 marts 1709, Christen Pedersen, Niels Jensen Brobjerg.

Tirsdag 19 marts 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Rasmus Sørensen, Niels Rasmussen, Niels Jacobsen og anden Rasmus Sørensen alle af Lemming, Christen Ottesen af Skåde, Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt.

** Sr Michel Johansen borger og indvåner udi Århus fremkom for retten på sl Peder Brandstrup sammesteds hans enke og stærvboets vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Knud Jepsen af Århus og Jens Frandsen af Sorring, som afhjemelede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i går så vel som i dag 14 dage varsel gav for dom at lide, gældsfordring angående, mons Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg, Rasmus Foged i Vejlby, Jens? Jørgensen i Hasle, Michel Andersen i Lisbjerg, Niels (mlg)sen og Niels Pedersen i Ølsted og Mogens Sørensen i Trige. (mlg) nu saggav fuldmægtigen bemeldte personer; Jens Terkildsen..

fol 90a

.. Vejlby, Rasmus Foged.. Hasle, Jens Jørgensen... Lisbjerg, Michel Andersen... Ølsted, Niels Poulsen... Niels Pedersen... Trige, Mogens Sørensen... hvorpå fuldmægtigen satte i rette med formening, at de indførte personer, enhver for sig, pligtig er og bør at betale den søgende fordring samt processens bekostning tilstrækkeligt at erstatte, hvorpå han var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, så mødte Rasmus Foged af Vejlby, som vedstod fordringen at være rigtig, og ingen af de andre, så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på Thomas Jensen sammesteds hans vegne æskede den sag i rette contra Jens Terkildsen og Hans Gjesing på Marselisborg, gældsfordring angående. Hans Rasmussen Gjesing mødte og foregav, at sagen imellem dem ville han formode på en anden måde skulle blive componeret, og til den ende begærede 14 dages opsættelse, som også blev bevilliget.

** På mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne fremkom hans tjener Andreas Nygård og æskede den sag i rette contra Laurs Sparre og Jens Poulsen i Vejlby med flere for gæld, og som ingen af de indstævnede mødte, så blev sagen opsat til i dag 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på højædle hr baron Peder Rodstens vegne gav til kende, hvorledes han ved sin fuldmægtig hr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg har udvirket af hans højædle og velb. hr etatsråd og stiftsbefalingsmand Christian Ludvig von Plessen hans skriftlige ordre og befaling til mons Anders Bro af Århus dateret Fussingø 31 januar 1709 (mlg) Anders Bro retten ved Marselisborg birketing (mlg) sættedommer udi en sag imellem hr baron

fol 90b

på den ene og birkedommeren sr Jørgen Nielsen på den anden side, hvilken befaling for retten blev læst, påskrevet og herefter i akten skal vorde indført, og da som Anders Bro her for retten sig fremstillede, så begærede Peder Hansen, at birkedommer Jørgen Nielsen sig fra sit sæde imidlertid ville begive, som også skete. Satte sig nu ermeldte Anders Bro af Århus, så fremkom nu for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus på højvelb. hr baron Peder Rodstens vegne med en skriftlig stævning af dato 5 marts 1709 med dens påtegnede forkyndelsespåskrift, at den lovligt for vedkommende var forkyndt, hvilken blev læst, påskrevet og siden i akten skal vorde indført. Efter dets formelding dernæst i rette lagde Peder Hansen Heyde en beskikkelse fra Niels Hansen Heyde til birkedommer Jørgen Nielsen af 8 februar 1709 med der påtegnede beskikkelsesmændenes forretning, som i lige måde for retten læst og påskrevet blev og siden i akten skal vorde indført. Efter dets formelding, og da som af stævningen fornemmes, Jørgen at være indstævnet med hans udlægsforretning at producere, så æskede nu Peder Hansen Heyde Jørgen Nielsen den nu her i retten ville producere. Dertil svarede Jørgen Nielsen, at dommen over Morten Poulsen i Stautrup med dens udlægspåskrift blev overleveret til hans velædle højærværdighed biskoppens fuldmægtig sr Peder Sørensen af Århus, som også tog imod samme udlæg. Så begærede Peder Hansen Heyde, at ermeldte Peder Sørensen, som nu var nærværende, samme udlægsforretning ville fremlægge. Peder Sørensen sig derpå erklærede, efter at udlægget var sket, som ham af retten blev tilstået, og straks på dommen skrevet, blev den til hans højærværdighed biskoppen overleveret, såsom den ham som en fuldmægtig ikke videre vedkom, og forklarer påskriften, hvor udlægget er af blevet. Da efterdi at sr Jørgen Nielsen ikke efter æskning, ej heller Peder Sørensen ville fremlægge den påberåbende udlægsforretning, da for i sin tid at gøre oplyst, hvor udi samme udlæg måtte bestå, så i rette (lagde?) Peder Hansen Heyde en genpart dom udstedt af Hads herredsting 11 april 1708 med derpå samme udlægs(mlg)retning påskreven, vidimeret af de 2 vurderingsmænd Peder Sørensen og Peder Jensen Sejersen

fol 91a

(af) (St)autrup, hvilken udlægsforretning han lod oplæse, såvidt Morten Poulsen angår, hvilket blev konfereret med originaldommens påskrift og fandtes ligelydende. Så ydermere for at bevise, at Clemen Mortensen i Stautrup er gårdens rette besidder, så i rette lagde Peder Hansen Heyde fornævnte Clemen Mortensens fæstebrev af dato 19 januar 1707, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Ydermere foreviste Peder Hansen Heyde 2 lægdssedler både for soldaten udi bemeldte Clemen Mortensens lægd og på oktober kvartal 1708, begge af samme års dato, hvormed bevistes, at Clemen Mortensen er gårdens rette værge og besidder, og endelig til desmere bevisning fremstillede Peder Hansen Heyde de tvende vurderingsmænd, som var udi forretning med birkefoged Jørgen Nielsen, nemlig Peder Jensen Sejersen og Peder Sørensen begge af Stautrup, som ved ed med oprakte fingre efter at eden af lovbogen var oplæst, vant efter tilspørgelse, at Peder Hansen Heyde, at Clemen Mortensen, da udtaget skete, foreviste birkedommeren Jørgen Nielsen hans fæstebrev og begærede, han ville læse det, hvorpå Jørgen Nielsen svarede, han ville ikke læse det, han passede ikke på hans fæstebrev. Videre blev de tilspurgt, om Clemen Mortensen ikke samme gang vedkendte sig boets gods og løsøre, hvortil de svarede jo. Dernæst tilspurgte, om de ikke ved, at Clemen Mortensen har været lægdsmand og indkrævet skatter og hvornår, hvortil de svarede jo, han var lægdsmand 1708 for oktober kvartals skat. Videre blev tilspurgt, om de med en god samvittighed kan sige, at dette udlægsgods var Morten Poulsens, hvortil de svarede nej, såsom han har afstået gården til ermeldte sin søn. Peder Sørensen prokurator af Århus blev af Peder Hansen Heyde tilspurgt, om han kunne nægte, at ermeldte Clemen Mortensen jo samme tid foreviste ham såvel som birkedommeren sit fæstebrev, og vedkendte sig boets løsøre foregivende at være gårdens rette værge og besidder. Peder Sørensen svarede, at da han søgte fornævnte udlæg, kan han ikke nægte, at jo, Clemen Mortensen stod med et fæstebrev udi sin hånd på samme gård, som Peder Sørensen selv (mlg) noget af dets indhold, men hvad ord han dermed havde til birkedommeren Jørgen Nielsen kunne han ikke (mlg)lig forklare, dog ved han vel, at Clemen

fol 91b

(Poulsen?) tilholdt sig det, som blev givet til udlæg, og gjorde nogle gange tillige med sin moder og søskende modstand, at det skulle forblive ved stedet, mens den dom, hvorefter udlægget blev gjort, var over hans fader Morten Poulsen, og derefter tilstod Jørgen Nielsen på begæring udlæg i henseende, at det skulle være Morten Poulsens gods, som udlæg skete udi efter deres formening. Peder Hansen Heyde tilspurgte de forhen indførte 2 vidner, nemlig Peder Sørensen og Peder Jensen Sejersen, om Morten Poulsen ikke som en inderste giver folkeskat, og om af dem de tider har været lægdsmand, hvortil de begge svarede ja, og Peder Sørensen fremviste lægdsseddel på næstafvigte januar termin folkeskat, hvor udi Clemen Mortensen for 2 inderster findes opført, som de forklarer var Morten Poulsen og hans hustru. Endnu blev de tilspurgt, at efterdi Clemen Mortensen vedkendte sig samme gods, hvor udi udlægget blev gjort, og tilhørte det, om Peder Sørensen da havde nogen dom over Clemen Mortensen, hvortil de svarede nej, men over hans fader Morten Poulsen og ikke over Clemen Mortensen. Peder Sørensen prokurator formente, at enten godset var Morten Poulsens eller hans søn Clemen Mortensens, så havde han ikke søgt videre, end hvis retten ham havde tilstået, og for lovlig approberet et udlæg efter den her udi retten producerede dom skulle ske, som beror da på hans egen forsvar, hvorefter Peder Hansen Heyde i alt var tingsvidne begærende.

** No 20 24 skl. Højædle og velb. hr etatsråd og stiftsbefalingsmand, birkedommeren til Marselisborg birketing Jørgen Nielsen har afvigte 17 januar understået sig at gøre udlæg hos en min velb. herres hr baron Peder Rodstens bønder, navnlig Clemen Mortensen udi Stautrup, da dog over ham burde aldrig erhvervet dom, eller vides han ved nogen lovmål at være forfulgt, og som jeg på min herres vegne ikke tør, eller kan lade sådan ulovformelig og uhørlig medfart være upåtalt, er jeg allerydmygst (mlg)ede /at som den tvistighed om Marselisborg birketing ikke endnu er kommet til endelighed / højvelb hr etatsråd og stiftsbefalingsmand

fol 92a

(mlg) gunstigt ville behage at ordinere mig en vederhæftig og lovkyndig borger fra Århus, som kunne være sættedommer til Marselisborg birketing udi denne sag, helst som birketinget derved straks er beliggende, og ingen edsvoren dommer så nær er ved hånden. Jeg formoder gunstigst assistance og forbliver højædle og velb. hr etatsråd og stiftsbefalingsmands allerydmygste tjener. Niels Hansen Heyde, Constantinsborg 26 januar 1709.
Efter ovenmeldte beskaffenhed og begæring anordnes herved på kgl majestæts vegne til at betjene retten ved Marselisborg birketing, som sættedommer udi denne sag, Eder velagte Anders Jørgensen Bro, borger og indvåner udi Århus, og haver I Eder derud siden efter loven og forordningen således at rette og forholde, som I siden agter at forsvare. Fussingø 31 januar 1709. CLW Plessen.

** No 19 12 skl. Anders Jørgensen Bro udi Århus gør vitterligt, at som mig er tilhændekommet højædle og velb. hr etatsråd og stiftsbefalingsmand Christian Ludvig v. Plessen hans højvelbårenheds skriftlige ordre og befaling de dato 31 januar 1709, at jeg retten ved Marselisborg benachtiger som sættefoged udi en sag imellem højvelb. hr baron Peder Rodsten på den ene og birkedommeren til bemeldte Marselisborg birketing sr Jørgen Nielsen på den anden side, skal betjene. Da som for mig har andraget hans højvelbårenhed hr baron Peder Rodstens fuldmægtig Niels Hansen Heyde ved Constantinsborg, hvorledes han uforbigængelig på sin herres vegne skal være årsaget at lade tiltale Eder sr Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing angående udlægsforretning, I afvigte 17 januar skal have gjort for velædle og højærværdige doktor Johan Bram, biskop over Århus stift /hos en (af) bemeldte baron Rodstens bønder / udi Stautrup, navnlig Clemen

fol 92b

Mortensen, udi hans gods og formue, uagtet, først hans kgl majestæts allernådigste lov og forordning, som befaler ej nogen udlæg at ske hos nogen bonde, førend først bliver aftaget kgl skatter og contributioner, landgilde og anden restans med videre, dernæst ej nogen dom over bemeldte Clemen Mortensen er hændt, langt mindre nogen dom over ham på åstedet af hans højærværdighed biskoppens fuldmægtig sr Peder Sørensen er blevet forevist eller fremlagt, hvorefter I med føje kunne gøre nogen udlæg hos bemeldte Clemen Mortensen, om hvilken Eders forretning med andet mere som deraf kan dependere, bemeldte Niels Hansen Heyde på sin herres vegne agter at lade føre tingsvidne. Thi stævnes Eder sr Jørgen Nielsen for mig at møde i retten på Marselisborg birketing førstkommende 19 marts for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare, angående Eders forhen ermeldte udlægsforretning, som I til samme tid forelægges i retten at fremlægge. Til samme tid og sted stævnes i lige måde hans højærværdigheds fuldmægtig Peder Sørensen udi Århus, samme forretning og vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare, endnu udi lige måde stævnes og de 2 vurderingsmænd Peder Sørensen og Peder Sejersen, begge af Stautrup, Eders sandhed herudi at udsige og til spørgsmål at svare, hvad I tillige med andre flere som aparte kan formås, om denne forretning kan være bevidst og ellers kan blive tilspurgt om. Endelig for processens skyld insinueres denne stævning for velb. og højædle dr Johan Bram, om han hertil noget vil lade svare, hvorefter Niels Hansen Heyde tingsvidne vil forhverve og tage beskrevet. Århus 5 marts 1709. Lovligt forkyndt for mig, Århus 5 marts 1709, J. Bram. For mig lovligt forkyndt, Peder Sørensen, denne stævning

fol 93a

(mlg) vi underskrevne Niels Jensen af Åbo og Peder Michelsen Ladefoged på Constantinsborg lovligt forkyndt i sr Jørgen Nielsens logement i Århus d 5 marts, og lovede vi hans værtinde en kopi derefter. I lige måde har vi forkyndt denne stævning for Peder Sejersen og Peder Sørensen udi Stautrup i dag d 11 marts, hvilket under vores hænder bekræftes, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Constantinsborg 11 marts 1709, Niels Jensen, Peder Michelsen Ladefoged.

** No 20 24 skl. Højagtbare hr birkedommer sr Jørgen Nielsen, Clemen Mortensen af Stautrup beklager sig for mig, at sr Jørgen Nielsen næstforleden 17 januar skal have gjort udlæg i hans bo og gods uden sig at være videnes ved nogen ret og dom at være fældet, og som sådan hans klage synes mig ej at bekvemme hr birkedommers fornuft og retsindighed, så ville jeg ved disse 2 udskikkede dannemænd fornemme, hvis og for hvem, og for hvad årsag udlæg sket er hos fornævnte Clemen Mortensen. Og skulle fornævnte Clemen Mortensen findes skyldig, ville jeg fornemme hos sr, hvor godset er at finde, og hvor lang delation Clemen Mortensen er givet, det igen at indløse, så og herved begæres, at mig måtte gives udlægsforretningen beskrevet, hvortil herhos følger stemplet papir. Jeg forbliver hr birkedommerens tjensvilligste Niels Hansen Heyde. Constantinsborg 8 februar 1709.
Ao 1709 d 14 februar har vi underskrevne insinueret efter Peder Hansen Heydes begæring denne beskikkelse for sr Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing /her udi Århus/ og gav han os til svar, at han havde gjort udlægget i Morten Poulsens bo i Stautrup efter (mlg) og hvis var gjort til udlæg, var der i byen endnu bestående, som skulle stå til løse i 14 dage eller 3 uger, men hvad sted det var, vidste han ikke. Ellers tilbød vi ham et ark

fol 93b

stemplet papir til at give udlægsforretningen beskreven på, fra sig hvortil han svarede nej, og ikke ville med de ord Niels Hansen kunde bruge det til noget andet, og han agtede sig om et par dage eller tre hen til Constantinsborg, så ville han selv tale videre med Niels Hansen, andet svar var ej af Jørgen Nielsen at erlange, og leverede vi ham en rigtig kopi af denne beskikkelse vidimeret af Niels Hansen Heyde. Dette således at være af os set og hørt og til gensvar meddelt, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, som vi videre vil være gestandig, hvor og når fornøden gøres. Til bekræftelse under begge vores hænder, Århus ut supra, Michel Michelsen Malling, Erich Andersen Høj.
Ao 1709 d 17 januar var jeg underskrevne Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing med tiltagne 2 vurderingsmænd Peder Sejersen og Peder Sørensen, begge af Stautrup, udi Morten Poulsens hus sammesteds, og efter fuldmægtigen Peder Sørensen af Århus på dr Johan Bram, biskop over Århus stift hans vegne og æskede betaling for hvis han efter denne dom var tildømt at betale, som er kapital 22 rdl.. med omkostning indberegnet, som og for dette udlægs bekostning 3 mk er tilsammen 22 rld..., hvortil Morten Poulsens hustru udi hendes mands fraværelse svarede, at de ikke havde rede penge at betale med. Så blev da efter bemeldte fuldmægtigens begæring gjort udlæg i efterskrevne ............ Lægger så hans højærværdighed fra sig penge 2 mk, og begærede Morten Poulsens søn Clemen Mortensen at samme udlæg ham måtte stå til løsning i 4 uger. Så blev samme udlæg henført udi Jens Rasmussens gård, hvor det blev alt sammen undtagen de 4 stude og får og 1 lam, hvilket således er tilgået

fol 94a

og passeret bekræfter vi med vores hænder, Stautrup ut supra, J. Nielsen, Peder Sørensen, Peder PISS Sejersens navn.
Dette at være rigtig kopi af den udlægsforretningspåskrift, som birkedommer Jørgen Nielsen for biskop dr Johan Bram d 17 januar sidst har gjort udi Stautrup og på originaldommen findes skrevet ord fra andet som foreskrevet står. Testerer vi underskrevne, Århus 4 marts 1709, Peder Sørensen, Peder PISS Jensen Sejersens navn.

** No 19 12 skl. På min herres højvelb. hr baron Peder Rodsten herre til Constantinsborg etc hans vegne og behag har jeg underskrevne stedt og fæstet, som jeg og hermed steder og fæster til Clemen Mortensen født i Stautrup sin gl faders påboende boel, som han for ham af alderdom og skrøbelighed afstået har, skylder af 3 tdr hartkorn, hvilken part han fra dato antager og deraf svarer alle påbydende kgl contributioner af foranførte 3 tdr hartkorn, så og betaler sin landgilde årligt udi rette tider med 1 td byg og fire tdr havre uden nogen restans. Men gårdens tiendeafgift og skatter svarer han lige som hans fader efter sit fæstebrev af 15 april 1687 forhen svaret har, og således holder Constantinsborgs ejer uden krav, hinder eller skade. Bygningen skal han forsvarlig holde ved lige, og ikke sin jord, ager eller eng bortleje. Arbejde skal han gøre af et boel, og ellers holde sig hans kgl majestæts allernådigste lov og forordninger efterrettelig, såfremt han ikke sit fæste vil have forbrudt. Til fæste betaler han ti rdl. Constantinsborg 19 januar 1707. Niels Hansen Heyde. Indbemeldte 10 rd er til mig leveret, Niels Hansen Heyde.

Tirsdag 26 marts 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen i Lemming, Niels Jacobsen, Rasmus Sørensen, Mads Sørensen og anden Rasmus Sørensen (mlg), Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt og Christen (mlg).

** Niels Sørensen af Ølsted fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Nielsen og Niels Rasmussen begge af Trige, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de i dag 14 dage her hid til tinget i dag at møde har på en del af Ølsted bymænds vegne hidkaldt ærværdige, hæderlige og meget vellærde mag. Nichel Seidelin i Skanderborg for tilbudsvidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående en del af fornævnte Ølsted mænds kirketiendes afgift for afvigte år, og talte de med en pige der i Skanderborg, som sagde sig at være mag. Nichels datter, hvilken lovede at tilstå dem budet. Mag. Nichel Seidelin blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Jørgen Sørensen Bach af Ølsted, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de d 8 marts sidstafvigte var med Jens Rasmussen af Ølsted udi Skanderborg hos mag. Seidelin og tilbød ham på fornævnte Jens Rasmussen, Niels Sørensen, Niels Pedersen og Søren Pedersen alle boende i Ølsted deres vegne deres anpart korntiende af Ølsted kirke, som bedrager sig udi korn rug 6 skp, byg 1 td 4 skp, havre 3 td 2 skp, der for penge efter indeværende års kapitelkøb = 5 rd.., hvilke penge han ej ville imodtage, med mindre de ville underskrive en kontrakt, som han os foreviste, som var oprettet imellem ham og de andre af Ølsted bymænd, men ellers gav han os til svar, at han skulle tilstå os, at pengene var ham for fornævnte korn lovligt tilbudt. Dernæst blev mag. Seidelin igen atter påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvornæst fornævnte Niels Sørensen frembød i retten ommeldte korntiendepenge, om nogen på mag. Nichels vegne, som samme ville imodtage og derfor kvittere, men ingen fremkom, hvorefter Niels Sørensen var tingsvidne begærende.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på hans sl broders datter

fol 95a

[Anne] Sørensdatter, Søren Frandsens hustru af Vejlby hendes vegne, og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Michelsen og Laurs Jacobsen begge af Vejlby, som afhjemlede med ed efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag at møde har hidkaldt Søren Frandsen i Vejlby for vidner at påhøre og for spørgsmål at tilsvare angående hvis ord, som passerede imellem ham og hans hustru udi hr Melchior Sommerfelds stue i Århus næstafvigte 14 marts, og talte de med ham selv. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Søren Jensen og Jens Nielsen begge af Vejlby, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at sidstafvigte 14 marts var de udi Århus udi hr Melchiors hus, og han samme gang havde skikket bud efter dem, såsom de var hans medhjælpere, at de der skulle møde tillige med Søren Frandsen og hans hustru for at fornemme, hvorledes det var med dem, at de ikke var hos hinanden og omgikkes som ægtefolk burde. Da hørte de, at Søren Frandsen bekendte og fuldkommelig tilstod, at han for en seks år siden faldt udi en stor sygdom, og fra den tid og til nu udi 4 år han har haft sin hustru, fornævnte Anne Sørensdatter, har han været ubekvem til ægteskab, hvilket Søren Frandsen udi alle ord her for retten i dag tilstod, således som omvundet er, og videre foregav samme at ville tilstå, hvor forlanges, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

** På mons Christen Veggerslevs vegne af Århus fremkom for retten hans tjener Andreas Nygård og æskede den sag i rette contra Laurs Sparre i Vejlby med flere for gæld, og begærede at sagen endnu fremdeles måtte opsættes i 14 dage. Denne sag hviler endnu udi opsættelse til i dag 8 dage, til hvilken tid mons Veggerslev med dom (mlg) regnskabsbog ville indkomme for at bevise hans fordrende krav. Dertil Andreas Nygård svarede, når som nogen af de indstævnede (eller) nogen på deres vegne fremkom her for

fol 95b

retten og begærede nogle bevisligheder, hvorefter de var blevet mons Veggerslev den fordrende gæld skyldig, skulle det fremkomme. Sagen som meldt opsat i 8 dage.

Tirsdag 3 april 1709
Birkefogeden, i skriverens sted formedelst hans svaghed forvalterens tjener Rasmus Nielsen og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Andersen og Michel Laursen i Kolt, Mads Sørensen, Rasmus Sørensen, Niels Rasmussen, Niels Jacobsen og Rasmus Sørensen alle af Lemming og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for velædle hr amtsforvalter sr Michel Nielsen sammesteds hans vegne fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens signet udsted af dato 12 marts sidstafvigte med dens derpå skrevne lovlige forkyndelse, som for retten blev læst og påskrevet og udi akten skal vorde indført, og lyder ord efter andet som følger og videre udi akten skal vorde indført, dernæst fremstillede forbemeldte fuldmægtig 2 kaldsmænd, navnlig Anders Gregersen og Michel Michelsen Malling begge af Århus, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de den 20 marts sidstafvigte på ædle hr amtsforvalter sr Michel Nielsens vegne i Århus hid til tinget i dag havde lovligt indstævnet efterfølgende personer /angående 11 øxenstude, som på Marselisborg skal være indsat på (foder?) og græsning, deres vidne derom at aflægge, til spørgsmål at svare/ nemlig Søren (Chris?)tensen Ladefoged, Iver Madsen Røgter, (mlg)en Nielsen Røgter og Anders Røgter

fol 96a

så og efterskrevne ladekarle, nemlig Michel Jensen, Anders Rasmussen, Rasmus Nielsen, Peder Christensen, Niels Knudsen, Søren Nielsen og Søren Johansen alle på Marselisborg, hvilke lovligt indstævnet med otte dages kald og varsel, som før ermeldt. Sr Peder Sørensen af Århus mødte på Hans Rasmussen Gjesings vegne og ville fornemme af kaldspersonerne, om den således givet det mundtlig varsel sandt i alle ord forhen indført er, hvortil kaldsmændene svarede, at de havde lovligt stævnet eftersom er indført, og lyder kaldssedlen som følger, Velædle hr amtsforvalter sr Michel Nielsen lader hermed lovligt otte dages kald og varsel give Eder efterskrevne på Marselisborg birketing at møde d 3 april førstkommende, Eders sandhed ved ed at udsige og til spørgsmål at svare angående hvad enhver af Eder kunne være bevidst om ædle hr amtsforvalters indsatte stude på Marselisborg til foder og græsning, og hvor dem er bestående og stalden indbunden? med videre, som da forefalde kan til et lovligt tingsvidnes erhvervelse, nemlig Søren Andersen Ladefoged, Iver Madsen, Røgter, Søren Nielsen Røgter og Anders Røgter så og alle ladekarlene, nemlig Michel Jensen, Anders Rasmussen, Rasmus Nielsen, Peder Christensen, Niels Knudsen, Søren Nielsen og Søren Johansen. Peder Sørensen af Århus ? at foruden ?es han kunne have at sige på det indførte kald og varsel, ville han have dommeren erindret, at Hans Rasmussen Gjesing ???? skriftligt eller mundtligt

fol 96b

afhjemlede varsel lovligt skal være stævnet for vidnesbyrd at påhøre, som i det allerringeste ske burde, om hr amtsforvalter skulle ville tilholde sig ingen stude at have på Marselisborg, og efterdi at ingen stævnemål til Hans Rasmussen er givet ? vidnesførelse, så formoder han at ingen vidnesbyrd blev taget til forhør, som ham i sin tid kunne være til præjudice, hvorpå han rettens kendelse og forsvarlig dom var begærende. Anders Bro hertil svarede, at stævningen tydeligt nok forklarer alle vedkommende at være lovligt indstævnet, vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare og hvad udi denne sag kunne passere, hvorfor han ville formode, ej noget på Peder Sørensens foregivende reflekteri, men alle begærede de indstævnede vidnespersoner, som af Hans Rasmussen Gjesing tillades personligt her for retten at møde, deres sandhed at udsige og til spørgsmål at svare angående forbemeldte hr amtsforvalters stude. Peder Sørensen på Hans Rasmussens vegne og udi hans egen nærværelse sinesinde, at Hans Rasmussen ikke ville hindre sine folk deres vidne at aflægge, når han derimod blev lovligt stævnet, ? forinden ville han formode, at ingen vidnesbyrd blev stedt til forhør, hvorpå han var dommerens kendelse begærende. Anders Bro endnu som tilforn begærede vidner til forhør efter stævnemålets

fol 97a

lovlige indhold og formelding. Dommeren resolverede da som af den skriftlige stævning ikke andet ses kan, end at der jo er lovligt stævnet og kaldt, helst fordi iblandt andet udi stævningen meldes dette ord i lige måde /forvalteren sr Aalum angående/ item straks derefter meldes disse ord /så og/ velædle hr ritmester von Holst og sr Hans Rasmussen Gjesing vedkommende med videre efter stævningens indhold, som ej gøres nødig for vidtløftighed at mentionere om. Derforuden sr Gjesing selv personligt haver tilstået her for retten, hans indstævnede tjenestefolk ej at skulle hindre, jo at måtte vidne og udsige deres sandhed i denne sag. Således og for det ord stedes vidnerne til forhør. Efter edens oplæsning af lovbogen fremstod for retten efterskrevne vidnespersoner, nemlig Søren Andersen Ladefoged, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han har tjent på Marselisborg udi 5 år, imidlertid har han hverken hørt eller fornemmet, at amtsforvalteren Michel Nielsen har haft nogle stude på Marselisborg, enten til græs eller foder, ej heller har Jens Terkildsen hans husbond nogen tid talt om eller sagt, at amtsforvalteren havde nogle stude på Marselisborg, men vel var bevidst, at amtsforvalter Michel Nielsen næstforleden sommer et år skulle ladet brænde 22 stude efter beretning. Ellers så han amtsforvalteren ??? stude,

fol 97b

af hvilke stude blev solgt forleden vinter, en del til baron Gyldencrone og 4 stk til Hans Mønster. 3 stk kom til Århus og 3 à 4 stk døde. Og vant endnu en af samme stude i behold på Marselisborg. Dernæst fremkom Søren Nielsen Røgter ved Marselisborg og vant i lige svorne ed med oprakte fingre efter loven, som Søren Andersen Ladefoged før ham vundet haver, og i alle ord udsagt haver. Anders Bro tilspurgte forvalteren sr Aalum, om han ikke var bevidst, at amtsforvalter Michel Nielsen havde 22 stude på Marselisborg med hans brænde på til foder og græsning. Albret Aalum svarede, det hans påskrift efter begæring på pantebrevet udviste, hvad han derom var vitterligt, men gav til kende, hvis imellem hr amtsforvalter og sr Jens Terkildsen siden den dato er hændt eller maskenderet er ham ubevidst, langt mindre er vitterlig den påskrift, som på forskrivningen siden er sket. Anders Bro tilspurgte Hans Gjesing om der var nogle af de bemeldte stude på Marselisborg amtsforvalteren tilhørende. Hans Gjesing svarede, at der er ingen bleven bevidst i hans tid, og ej heller nogen steder indsat fra amtsforvalteren til græs eller foder ved Marselisborg, ? forklarede, at der være ingen stude (på) Marselisborg amtsforvalteren tilhørende, som ham var bevidst, ???

fol 98a

** Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig på velædle amtsforvalter Michel Nielsens vegne sammesteds fremkom her for retten med en skriftlig stævning af dato 12 marts sidstafvigte contra Jens Terkildsen angående 11 øxenstude, han til ham havde pantsat med videre dessen indhold, som for retten blev læst og i akten skal vorde indført, og nu lod fuldmægtigen bero med irettesættelsen til førstkommende tingdag, til hvilken tid sagen blev opsat.

** Anders Jørgensen Bro på sr Christen Veggerslevs vegne begærede den sag i rette contra en del indstævnede for gæld, så blev sagen med bevilling opsat i 14 dage.

** Anders Jørgensen Bro fuldmægtig for sal. afgangen Peder Rasmussen Brendstrups enke og arvinger contra en del indstævnede for gæld, så blev sagen med bevilling opsat i 14 dage.

** Peder Sørensen af Århus på Thomas Jensen sammesteds hans vegne fremkom og bød sig i rette udi den sag contra sr Hans Rasmussen Gjesing og sr Jens Terkildsen på Marselisborg, som nogen tid til i dag har været opsat, og nu producerede bemeldte fuldmægtig en vidimeret kopi under birkeskriverens hånd af den revers (der?) af bemeldte Hans Gjesing og Jens Terkildsen var udgiven til Thomas Jensen ??? de dato 16 oktober

fol 98b

som for retten læst og påskrevet blev og herefter udi akten skal vorde indført. Og blev originalen her i retten fremvist, og var nu Peder Sørensen såvel efter forrige irettesættelse som og nu efter et herhos produceret indlæg af dato 19 marts sidst dom begærende, hvilke her for retten blev læst og påskreven og i akten skal vorde indført. Anders Bro på sr Jens Terkildsens vegne mødte og i rette lagde hans underskrevne indlæg af dato 27 marts sidst, som blev læst og i akten skal vorde indført. Hans Gjesing mødte og i rette lagde sin underskrevne indlæg dateret i dag, som blev læst og i akten skal vorde indført. Så blev sagen med begge parters bevilling til førstkommende tirsdag 8 dage opsat til breves og dokumenters nærmere efterseelse.

** No 18 6 skl. Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage ædle hr amtsforvalter sr Michel Nielsen, hvorledes han skal være forårsaget, for mig til Marselisborg birketing at lade indcitere Eder sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg at møde angående 11 par stude, som han til foder og græsning hos Eder skal have bestående efter oprettede obligation og pantforskrivning de dato 23 august 1707 for 160 rdl med videre dets indhold. Efter slig beskaffenhed vil citanten påstå bemeldte 11 par stude skal vorde ham tildømt og følgagtig med tilstrækkelig omkostning, som citanten nærmere udi (mlg) selv eller ved fuldmægtig agter at lade demonstrere, påstå og tilkendegive med forhåbning (mlg) fald nogle af bemeldte stude skulle til nogen anden enten på ene eller anden måde (mlg)

fol 99a

(mlg)edt eller bortkommen, citanten da følgagtig at blive, hvor de findes kan, såsom de ham efter obligation og pantforskrivning med rette tilkommer. Thi stævnes Eder sr Jens Terkildsen for mig at møde udi retten på Marselisborg birketing onsdagen d 3 april førstkommende for dom derpå at lide, breve og dokumenter at høre læse, spørgsmål at besvare, vidnesbyrd at påhøre om fornøden gøres, alt angående fornævnte pantforskrivnings indhold med videre til sandheds oplysning. I lige måde til samme tid og sted stævnes Eder, sr Albret Christensen Aalum, hans høje excellence Gyldenløves forvalter, som samme dokument tillige med Jens Terkildsen har til vitterlighed underskrevet og attesteret. Så og til samme ting, tid og sted stævnes velædle og velb. hr ritmester Otto von Holst på Lyngballegård og Hans Rasmussen Gjesing på Marselisborg, om de noget hertil eller imod vil have at svare, eller og om de i nogen måde vil tilegne sig nogen pant i forommeldte stude, efterdi de tillige med sr Terkildsen i Marselisborgs forpagtning skal være interesseret, såsom citanten dom uden opsættelse agter at forhverve med tilstrækkelig omkostning, enhver tagende derfor med sig alt hvis, han tjenligt eragter til sagens oplysning, hvor da her udi videre skal gås og vederfares så vidt lov og ret er gemæs. Dette til vitterlighed under rettens segl, Århus d 12 marts 1709.
For mig lovligt forkyndt i dag 19 marts 1709, Jens Terkildsen. Ao 1709 d 12 marts har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning her udi Århus i hans høje excellence Gyldenløves gård, hvor sr Aalum residerer, og talte med hans tjener Rasmus Nielsen, som lovede at tilstå os budet. Så og samme dato forkyndt den på Marselisborg for sr Hans Gjesing, og leverede ham en rigtig kopi heraf, og sagde han at vil tilstå os vi lovligen der sammesteds tillige med (mlg) havde stævnet sr Jens Terkildsen. I lige måde d 18 dito forkyndte vi den på Lyngballe-

fol 99b

gård, hvor ritmester von Holst bor, og såsom han ej var hjemme, talte vi med hans datter, hvilken vi leverede en kopi heraf. D 19 dito forkyndte vi den for sr Jens Terkildsen i Maren Todbjergs hus, som selv skrev derpå. At dette således at være passeret, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, testerer vi underskrevne begge af Århus. Århus 19 marts 1709, Andreas Gregersen, Michel Michelsen Malling

** No 20 24 skl. I den hellige trefoldigheds navn haver vi accorderet med velfornemme Thomas Jensen udi Århus om et halvt hundrede tønder rug og et halvt hundrede tønder byg af dette års avling ved Marselisborg, godt, dygtigt og forsvarligt korn, som han annamme må på ved Marselisborg, såsom med tønde strøgmål og 1 fdk på tønden. Leverancen sker således; rugen inden 4 uger fra dato og byggen halvparten til jul. På hånden har Thomas Jensen betalt 30 rdl, og resten bliver bestående, indtil ham den sidste rest af bemeldte korn bliver leveret, som han er pligtig at imodtage, når det ham anbydes inden foreskrevne tid. Købet vorder efter dette års grødes kapitelkøb her i Århus stift, og at dette skal holdes skadesløs på begge sider, og gives beskrevet på stemplet papir når begæres, testeres under vores hænder, Marselisborg 16 oktober 1708. Jens Terkildsen, Hans Gjesing. Endnu er belovet 50 tdr byg på ovenskrevne conditioner Jens Terkildsen. Som sr Thomas Jensen forhen d 3 november leverede til sr Jens Terkildsen ... tilsammen 60 rdl ham er leveret på vores ovenmeldte kornkøb nu bekommet ... 70 rd tilsammen udi alt har Hans Gjesing annammet af sr Thomas Jensen (mlg) sdlr, siger halvtredsindstyve, som han ? ovenmeldte korn skadesløs ???

fol 100a

be?talt. Århus d 14 december 1708, Hans Gjesing. D 28 dito bekommet 50 sdlr, siger halvtredsindstyve slette daler, nok bekommet d 7 januar 44 sdlr, nok bekommet d 12 dito 10 rdl, for hvilke alt sammen kvitteres, Århus 12 januar 1709, Hans Gjesing.
Foreskrevne er ligelydende med originalen, som mig er forevist, og af mig som forordineret birkeskriver til Marselisborg birketing hermed attesteres, Århus d 5 marts Ao 1709, Friderich Rubertsen.

** No 18 6 skl. Velvise hr birkedommer om endskønt jeg mindst havde formodet for min gode vilje og rede lånte penge at skulle haft så særegen? difficultet, som nu fornemmes mons Hans Gjesing inventerer tvært imod sin gjorte accord, så vel som egenhændig skrevet og underskrevet kvittering eller bevis på hvis penge, enten han eller Jens Terkildsen på belovede kornkøb af mig har bekommet, så må jeg dog over slig befindende udflugter bekende, at uforhåbt kommer efter?. Thi vil jeg formode, at ingen retsindig dømmende skal kunde frafinde mig, at jeg jo efter deres udgivne og i retten producerede accord bør nyde hvis korn, som de har tilsagt mig, helst som de derpå har oppebåret mine penge, og fornemmer jeg, at det af begge er mons Hans Gjesing alene, som bemestrer sig laden og vægrer mig kornet efter accorden, som han dog selv både forpligtede sig under accorden, så vel som fleste pengene selv har oppebåret, det hans egen specifikation og kvittering skrevet på accorden tydeligen udviser, nemlig ... Terkildsen 70 rdl og Gjesing 106, derom jeg ikke ved at (mlg) behøves nærmere bevis end mandens egen (mlg) og skrift, som han for sin egen reputations skyld bærer consideration for, så vel og udlagt en (mlg) begæring for ærter 8 rd .... Jørgen Terkildsen.

fol 100b

.. er summa 215 rdl, hvorimod jeg har bekommet? rug og byg efter min regnings videre formelding for ... bliver de mig da skyldig 35 rdl. Da som hverken belovede kvantum korn tilfulde er leveret, ej heller tilstrækkelig leveret til de oppebårne penge, vil jeg forhåbe og herved i kraftigste måder påstå enhver af dem, at bør svare mig mine penge, eftersom hver af dem har oppebåret til, og i øvrigt at skaffe mig belovede korn, dertil jeg må mig efter begges ? accord og min derpå forstrakte leverance af penge /som resterer ligeledes imod kornets annammelse skal ske/ fremfor andre at skulle være prioriteret - og som kan ses efter fornævnte Hans Gjesings egenhændige specifikation og opskrift, når de begge udi annammede 30 rdl d 16 oktober 1708 er lige, så vel og udi de 8 rdl, som jeg efter begge deres vilje betalte for ærter, og siden hvad enhver for sig særdeles har bekommet, at Hans Gjesing da har oppebåret mere end Terkildsen 35 rdl, så der på Terkildsens vegne ikke meget differerer fra betaling, ej heller han for resten har difficulteret mig efter accorden øvrige leverance af korn, som hans medinteressent Gjesing vægrer mig, formener jeg Hans Gjesing som den, der har voldt processen, derfor også foruden ovenmeldte min fordrede summa og resterende kornleverance selv at bør betale mig denne forårsagede proces' omkostning med rejse, forsømmelse, tids- og pengespild, så vel som prokuratorsalarium, papir osv. som i alt ikke er sat under 10 rdl, derom jeg i alt vil forvente og påstå uden længere opsættelse hr birkedommers lovforsvarlige kendelse, end forbliver hr birkedommers tjenstberedvilligste Thomas Jensen Sabroe, Århus 19 marts 1709.

** No 18 6 skl. Højtærede hr birkedommer sr Jørgen Nielsen (mlg) sr Thomas Jensens stævnemål, svares dertil jeg har bekommet af ham 70 rdl, og hvad korn han derimod har bekommet ved Marselisborg af næstafvigte års grøde, forklarer hans indgivne regning og ???

fol 101a

(mlg) halve part af kornet tager Hans Gjesing betaling til videre afregning imellem ham og mig, og hvad penge som han af sr Thomas Jensen har oppebåret, bør han ham selv at tilsvare, og som jeg ikke for min part haver nægtet sr Thomas Jensen vores kornkøb, formoder derfor denne proces' omkostning mig ikke vedkommer til nogen præjudice. Forbliver hr birkedommers tjenstvillige tjener Jens Terkildsen, Århus 27 marts 1709.

** No 18 6 skl. Højagtbare hr birkedommer, som Thomas Jensen er dom begærende efter sin forhen gjorte irettesættelse angående de resterende 34 rdl .. på det sluttede kornkøb imellem ham, sr Jens Terkildsen og mig, altså ville jeg endnu have dommeren erindret, det jeg tilforn haver bevist, at alt hvis jeg af ham har oppebåren er igen ført til fælles nytte, som endnu findes på gården også under sekvestration til forpagtningens betaling, hvilket jeg ydermere ved ed kan bekræfte, mens Jens Terkildsen derimod ej beviser at han nogen af de af ham oppebårne 70 rdl er kommet til sådan nytte, men selv forvendt til sin egen brug, hvorpå jeg mig erbyder at gøre min ed. Altså påstår jeg i kraftigste måder, det sr Terkildsen bør selv betale de resterende 34 rdl, og dommeren ej understå sig nogen dom mig til præjudice at afsige, forbliver højagtbare hr birkedommers tjenstskyldigste tjener, Hans Rasmussen Gjesing, Marselisborg 3 april 1709.

Tirsdag 9 april 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Mads Sørensen, Niels Jacobsen, Niels Rasmussen anden Rasmus Sørensen alle af Lemming og Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt, Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fuldmægtig for velædle hr amtsforvalter sr Michel Nielsen sammesteds hans vegne

fol 101b

fremkom for retten og æskede den sag i rette contra sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg, og dernæst i rette lagde hans udgivne obligation på kapital 160 rdl af dato 23 august 1707, som han begærede læst og i akten indført. Og nu satte fuldmægtigen i rette med formening, det ermeldte Jens Terkildsen pligtig er og bør at indfri sin udgivne obligation med 160 rdl tillige deraf gående lovlige rente til dato bedragende sig til 13 rdl og denne forårsagede proces' omkostning at erstatte med 10 rdl, hvorpå han var dommerens kendelse begærende uden opsættelse, ellers reserverede fuldmægtigen sig på sin principals vegne efter lovlig medfart udi sin tid til sr Jens Terkildsen formedelst han de 11 par pantestude skal have solgt og ?, og som meldt var endelig dom begærende. Ermeldte Jens Terkildsen blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville svare, men ingen fremkom. Da efter tiltale og denne sags lejlighed kendes således for ret, at sr Jens Terkildsen bør at betale til velædle hr amtsforvalter sr Michel Nielsen udi Århus efter sin udgivne obligation /af dato 23 august 1707/ 160 rdl tillige med rente 13 rdl så og denne proces' omkostning med 6 rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, nam og eksekution udi hans gods og midler, hvor det findes. Til bekræftelse under rettens segl.

Tirsdag 16 april 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Rasmus Nielsen, Niels Rasmussen og Rasmus Sørensen alle af Lemming, Rasmus Andersen og Jens Pedersen begge af Kolt, Anders Jensen af Viby og Christen Ottesen af Skåde.

fol 102a

** Mons Christen Veggerslev af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Laurs Sparre i Vejlby med flere for gæld, og var efter forrige irettesættelse dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen i dag ikke heller forrige tingdag er mødt noget her imod at svare. Sagen med mons Veggerslevs bevilling opsat i 8 dage i henseende de indstævnede ville indfinde dem i mindelighed.

** Sr Thomas Jensen af Århus æskede den sag i rette contra sr Hans Gjesing og Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg. Derimod at svare mødte ermeldte Hans Gjesing og i rette lagde sit skriftlige underskrevne indlæg dateret i dag, hvilket for retten læst og påskrevet blev og videre ord efter andet i akten skal vorde indført, og dernæst begærede, at sagen måtte opstå endnu i 14 dage til hvilken tid de ommeldte attester skal blive fremlagt. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Jens Terkildsen, fremkom her for retten og refererede sig til sit forrige skrift- og mundtlige protestationer og begærede dom uden nogen opsættelse, såsom sr Hans Gjesing ikke efter forrige opsættelse har præsteret sit foregivende, i hvor vel han derfor stævnemål ud? haver, hvorfor Anders Bro uden videre opsættelse var dom begærende. Hans Gjesing refererede sig til sit forrige og begærede opsættelse til sagens nærmere oplysning, helst fordi ingen stævnemål i dag er fremvist. Thomas Jensen uden opsættelse var endelig dom begærende. Så blev sagen fremdeles af dets årsager opsat i 14 dage i henseende, at sagen i mindelighed ved Terkildsens hjemkomst kunne blive debatteret.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sl Peder Rasmussen Brendstrups enke sammesteds og arvingers vegne fremkom her for retten og begærede den sag i rette contra en del indstævnede for gæld til forbemeldte stærvbo og var dom uden (videre?) begærende med tilstrækkelig omkostning. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar (skete?). Så blev sagen opsat i 8 dage.

** No 18 6 skl. Velvise hr birkedommer sr Jørgen Nielsen, som Thomas Jensen af Århus har?

fol 102b

udi en fordring, jeg af ham skulle have bekommet, da er det ikke alene henset mig som selvskyldner, men sr Jens Terkildsen der udi som hovedskyldner, tildeles? efter ret gemæs, altså til proces og pengespild at forekomme, resolverede jeg at tilbyde Thomas Jensen at ville betale den halve part af fordringen i hvor vel det ej mig således tilkom at være, så dog til samme at efterleve, skulle det vel den tid vorde efterleveret, men loven contramanderer, om ikke straks skete, da at blive ret upræjudiceret, så må jeg forårsagelig tage beskrivelse af loven og dertil referere mig, men endog dette tilbud forhen sket er, til fred og enigheds skaffelse, får jeg at blive ved prætentionerne med bevis, hvad enhver af Jens Terkildsen har annammet af bemeldte Thomas Jensen. Da har vi tillige med hverandre af ham bekommet, nemlig... til Laurs Rasmussen af Nødager til en del studes betalelse .. til Rasmus Madsen... summa 124 rdl...., hvorpå erventes en lovretmæssig (dom?) og formoder den således at udfalde, at de (mlg)serende blev tilfunden enhver mig uvedkommende at contentere og for /min person angående/ (mlg) vendt? og unødig proces at betale billig omkostning. Marselisborg 16 april 1709, Hans Rasmussen Gjesing.

fol 103a

Tirsdag 23 april 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Knud Nielsen, Niels Rasmussen, Rasmus Nielsen og Mads Sørensen alle af Lemming, Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Michel Johansen af Århus på sl Peder Brendstrups enke sammesteds hendes vegne mødte og æskede den sag i rette contra sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg med flere for gæld, og var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ikke de eller nogen på deres vegne mødte noget her imod at svare. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som sl afgangen Peder Brendstrup udi Århus hans efterladte enke og arvinger ved sr Michel Johansen af Århus som enkens lavværge lader søge og tiltale efterskrevne for gældsfordring, nemlig Sr Jens Terkildsen på Marselisborg, Rasmus Foged i Vejlby, Jens Jørgensen i Hasle, Michel Andersen i Lisbjerg, Niels Poulsen i Ølsted, Niels Pedersen ibd, Mogens Sørensen i Trige, da som ingen af de indstævnede i dag ej heller forhen er mødt noget imod fordringen at protesterer, så tilfindes enhver den søgende gæld, som ovenmeldt er, inden 15 dage at betale tillige med processens omkostning pro quota at erstatte med 4 rdl eller derfor lide indvisning og nam udi deres bedste gods og løsøre, hvor det findes efter loven. Til bekræftelse under rettens segl.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på Christen Andersen Koch af Brendstrup hans vegne og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Laurs Madsen i Brendstrup og (mlg) Andersen af Højvorre [Vorre], som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i går

fol 103b

4 uger til i dag her til tinget at møde varsel gav Rasmus Laursen boende i Vejlby, saggivelse og i rettesættelse til vedbørlig straflidelse at anhøre og derefter dom at lide angående forøvet skældsord imod fornævnte Christen Andersen Koch af Brendstrup næstafvigte 22 marts. Fornævnte Rasmus Laursen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, hvorefter bemeldte fuldmægtig producerede et tingsvidne udstedt af Sønderhald, Øster Lisbjerg og Rougsø herredsting mandagen d 8 april sidstafvigte, som for retten blev læst, påskrevet og herefter udi akten skal vorde indført. Og nu efter bemeldte tingsvidnes formelding, satte Peder Sørensen i rette og formente, at eftersom fornævnte Rasmus Laursen med det producerede tingsvidne er klarligen overbevist at have angrebet fornævnte Christen Andersen af Brendstrup på sin ære og udi ærlig og ædru forsamling beskyldt ham for tyveri, at han derfor efter lovens pag: 998 art 2 bør lide og undgælde samt tilstrækkelig omkostning at erstatte, hvorpå han rettens forsvarlige dom og kendelse vil forvente og begære. Fornævnte Rasmus Laursen blev atter påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Jens Fogh af Århus på mons Veggerslev sammesteds hans vegne æskede den sag i rette contra en del indstævnede for gæld, og blev sagen med bevilling og efter begæring endnu fremdeles opsat udi 8 dage.

** I den sag udi skrivers sted efter forvalter sr Albret Aalum hans anmodning, Rasmus Nielsen sammesteds, hvor da for retten fremkom birkeskriveren Friderich Rubertsen af Holme, som fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Axel Axelsen og Anders Høg begge af [Holme], som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag fjorten dage til i dag at møde har kald og varsel givet efterskrevne for deres sandhed at

fol 104a

vidne, nemlig Jens Ovesen og Søren Michelsen begge af Holme for deres sandhed at vidne og spørgsmål at tilsvare angående hvad Eder er bevidst om Just Jensen, som tjente mig i vinter, hans havende skade på legemet, som af hr regimentsfeltskærer mons Antoni Harding i Århus næstafvigte 2 april blev synet, da var nærværende og hørte bemeldte feltskærers ord, så og om hvad ord rygte og ry, I haver hørt om mig og samtlige husgesinde til æresforklejnelse nogen tid tilforn af nogle der i byen er bleven udsagt om fornævnte Just Jensens skade. Ligeledes stævnes Jens Laursen og hustru Maren Danielsdatter, Helle Sørensdatter, Jens Ovesens hustru, Søren Lassen og hustru Kirsten Jensdatter, Johanne Sørensdatter sl Søren Rasmussens hustru, Niels Bundgård og hustru Maren Nielsdatter, Christen Laursen, Niels Mortensen og hustru Karen Poulsdatter, Jens Rasmussen og hustru Maren Madsdatter, Christen Mortensen og hustru Sidsel Nielsdatter, Maren Pedersdatter sammesteds sl Morten Mortensens hustru, Niels Andersen og hustru Kirsten Sørensdatter, Hans Jensen og hustru Maren Michelsdatter, Michel Jørgensen og største søn Søren Michelsen, Peder Nielsen Skåning og hustru Karen Sørensdatter alle boende i Holme, samtlige for at vidne Eders sandhed og til spørgsmål at svare angående om I ikke er vidende, det fornævnte Just Jensen sig har ladet syne, først udi Peder Jensens hus her i byen af Niels Rasmussen Krejbjergs kone Anne Michelsdatter sammesteds, og sagde hun til en og anden i byen, at han var fordærvet af fran[mlg - sikkert franzosen, syfilis] som han skulle have fået udi bemeldte sin tjeneste hos mig. Nogle dage derefter skal han da?

fol 104b

have ladet sig syne af Rasmus Rasmussens kone Kirsten Jensdatter og Michel Jørgensens hustru Johanne Nielsdatter, som fornævnte Anne Michelsdatters syn og usandfærdige påsagn haver konfirmeret, og Johanne Nielsdatter dertil brugt det fundament, at hendes sl moder døde af pokker, hvoraf hun sluttede Just Jensen på slig måde at være faren, alle udi egne personer at møde ommeldte tid under irettesættelse på Eders faldsmålsbøder, til forommeldte tid og sted, for samme vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare. Kald og varsel gives forbemeldte trende koner, som har været synsmænd, tillige med deres mænd som lavværger, nemlig foreskrevne Anne Michelsdatter, Kirsten Jensdatter og Johanne Nielsdatter, og for attester at høre læse angående, som meldt er, Just Jensens havende sårmål. Item stævnes fornævnte Just Jensen til at høre på ommeldte vidnesbyrd, og endelig for at gøre forklaring om, hvor og når forbemeldte 3 koner Eder har synet, og hvad navn de gav samme sårmål, som de har besigtiget på Eder. I lige måde til ovenmeldte tid og sted stævnes fornævnte Johanne Nielsdatter med lavværge for dom udi sagen at lide med tilstrækkelig omkostning, hvorpå udi alt jeg et lovligt tingsvidne agter at forhverve og tage beskreven, mig og husgesinde til befrielse for slig løgnagtig og ukristelig påsagn, og derhos vil formode, de vedkommende i sin tid at vorde anset til strafs lidelse. Dernæst blev de indstævnede 3 koner [som] har været synsmænd påråbt, [om] andre eller på deres vegne var, som her imod [ville] svare, men ingen mødte. Så frem[stilledes] vidnesbyrd, navnlig Maren Sørensdatter af Holme, som vant ved ed med op-

fol 105a

rakte fingre efter loven efter tilspørgelse af Friderich Rubertsen, at søndagen før påskehelliget næstafvigte, da Friderich Rubertsens kone gik i kirke og der var hos ham kirkegangsgilde, hørte hun at Friderichs kone sagde til Michel Jørgensens hustru i Holme, det Just Jensen havde sagt, at hun vidste bedst, hvad hans skade var, så som hendes moder tilforn skulle have været fordærvet af smitsom syge, hvorpå Johanne Nielsdatter svarede, at det var sandt, hun og 2 børn døde deraf, og hendes fader var så stærk, at det ej kunne bide på ham, samme smitsomme syge angående. Dernæst fremkom for retten Søren Lassens hustru Kirsten Jensdatter i Holme, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid var hun med til kirkegangsgilde, da hørte hun alt foreskrevne, som Maren Sørensdatter forhen vundet haver, undtagen at hun ej hørte det Johanne Nielsdatter sagde, at hendes moder døde ikke af sådan smitsom syge. Ligevis fremlagde Friderich Rubertsen hans sognepræsts hæderlig og vellærde hr Niels Hutfelds edelige attest af dato Holme præstegård d 4 april næst forleden, som for retten blev læst og påskrevet og udi tingsvidnet skal vorde indtaget. I lige måde fremstod for retten Søren Michelsen boende i Holme, vant og forklarede, at han tillige med Jens Ovesen sammesteds efter Friderich Rubertsens begæring var til stede og hørte alt [det?], som bemeldte hr Niels Hutfelds attest omf(ormelder?), hvilken blev ham her for retten fore-

fol 105b

læst. Dommeren trendesinde lydeligen påråbte de udeblivende efter varslets formelding, men ingen mødte uden de forbemeldte, hvorefter Friderich Rubertsen var tingsvidne begærende.
Dernæst efter afhjemlede kald og varselsformelding satte Friderich Rubertsen i rette med formening, at som af de førte vidnesbyrd ses kan, at Michel Jørgensens hustru Johanne Nielsdatter af Holme har med sin løse og ubetænksomme munds tale udi ærlige folks påhør og samkvem, sigtede hen at påbyrde berørte Friderich Rubertsen, hans hustru, børn og fæller blamen og æreklik ved denne smitsomme syges vedsigende, som han henskyder til gud og alle retsindige, som ham og hans kender, der udi er ganske uskyldig, og derfor benævnte Johanne Nielsdatter bør igentage de ord her for retten, som vidnesbyrdene forklarer, hun skal have sagt, tillige med erklæring og afbigt samt mulkt til de fattige, og processens omkostning at erstatte, som alt indstilles til dommerens egen lovlige kendelse og dom. Sagen opsat i fjorten dage.

** No 20 24 skl. Simon Nielsen udi Ovstrup, anordnet sættedommer til Sønderhald, Øster Lisbjerg og Rougsø herreders ting udi herredsfogedens lovlige absens. Thomas Pedersen Hørup i Auning herredsskriver sammesteds gør vitterligt, at anno 1709 mandagen d 8 april på fornævnte herreders ting for retten var mødt velagte mand Christen Andersen Bendstrup udi Todbjerg sogn, der på sine egne vegne fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Laurs Madsen i Bendstrup og Rasmus Andersen i Vorre, som afhjemlede, at de med lovligt 14 dages kald og varsel havde efter en memorial indkaldt Rasmus [Laursen] boende i Vejlby i Vester Lisbjerg herred hid til tinget i dag for vidnesbyrd at høre

fol 106a

spørgsmål at tilsvare, belangende den overlast, som han næstforleden 22 marts udi velfornemme mand Rasmus Madsen borger udi Århus udi hans stue forøvede og særlig de grove skældsord, som han samme tid udsagde til Christen Andersen, hvorom tingsvidne agtes at tage beskrevet, og forklarede kaldsmændene, at de forbemeldte Rasmus Laursens bopæl lovligt forkyndte dette varsel og talte med hans hustru Maren Hansdatter sammesteds, og derpå gjorde de deres ed efter loven med oprakte fingre. Derefter blev påråbt, om Rasmus Laursen udi Vejlby eller nogen på hans vegne var til stede, som her imod havde noget at svare eller protestere, men ingen mødte. Så herom at vidne fremkom Søren Nielsen i Hårup i Todbjerg sogn og vant, at som næstafvigte fredag var 14 dage d 22 marts, da kom han med Christen Andersen af Bendstrup ind udi velfornemme Rasmus Madsens hus i Århus, hvor de forefandt Rasmus Laursen af Vejlby, som og var derinde, såvel og Hans Jensen af Todbjerg og Rasmus Jensen i Bendstrup. Så satte vidnet sig hos næstbemeldte 2 personer der udi stuen, og havde et krus øl imellem dem. Så hørte vidnet, at Christen Andersen og Rasmus Laursen af Vejlby havde en snak med hinanden om en cap?, men ordene gav de ikke egentlig agt om. Hørte straks derpå, at Rasmus Laursen spurgte Christen Andersen ad, om han kendte nogen ved cap?en. Dertil svarede Christen Andersen, det jeg har sagt, det skal jeg bestå. Derpå gensvarede Rasmus Laursen og sagde, da skal du være en tyv, hvilket Christen Andersen bad straks de nærværende ville de drages til minde, hvorledes han uden årsag blev skældt. Så sagde Rasmus Laursen atter til Christen Andersen, du er en tyv, hvorefter straks værten i huset Rasmus Madsen kom ind ad stuen, tog Christen Andersen ind i en anden stue og viste Rasmus Laursen døren, og skildtes de således ad, og passerede intet (mlg) imellem dem, og forklarede vidnet, at hverken var Christen Andersen drukken, ej heller var han i drikkelag med Rasmus Laursen,

fol 106b

ej heller syntes at bemeldte Rasmus Laursen samme (tid?) var drukken, hvorpå han gjorde hans ed efter loven, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Derefter fremstod bemeldte Hans Jensen af Todbjerg og Rasmus Jensen af Bendstrup, som begge og enhver for sig vant, at de hos var bemeldte 22 marts udi Rasmus Madsens hus i Århus, og da hørte og så, at der således passerede imellem Christen Andersen af Bendstrup og Rasmus Laursen af Vejlby i alle ord og mening, ligesom Søren Nielsen nu før dem vundet havde, så de hørte forklarlig nok, at Rasmus Laursen udskældte Christen Andersen tvende gange, således som næstbemeldte vidne omstændelig ord fra ord vundet og forklaret haver, og gjorde enhver herpå sin ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Herefter Christen Andersen begærede tingsvidne. Så efter at den indstævnede var bleven påråbt, om han eller nogen på hans vegne var til stede, men ingen mødte, blev udstedt. At således i dag for retten og også udi de dannemænds påhør, som samme dag var tinghørere og stokkemænd, navnlig Jens Ibsen i Ovstrup, Laurs Pedersen Rod af Øster Alling, Espen Pedersen ibd, Jens Nielsen ibd, Poul Jensen i Hejlskov, Christen Bertelsen i Kastrup og Rasmus Jensen Kræmmer i Andy? er vundet, ganget og passeret, og de for os vundet, set og hørt haver bekræftes under vores hænder og hostrykte signetter, Actum anno die et loco ut supra. Simon Nielsen, F. C. Torup.

** No 18 6 skl. Eftersom tingskriveren ved Marselisborg birketing Friderich Rubertsen her udi byen er en attest af mig begærende, om hvis mig var bevidst om den svaghed, som Just Jensen var beladt med, der tjente ham nu i vinter, da kan jeg ikke fragå, at en og anden jo har sagt, at det skulle være en slem smitsom syge, hvorover for sandhed at udforske jeg på Friderich Rubertsens begæring lod hente regimentsfeltskærer Antoni Georg Harding her i byen, som udi Friderichs hus besigtigede både Just Jensen og drengen, som dem tjente

fol 107a

(mlg) udi mit hus udi Jens Ovesens og Søren Michelsens overværelse og påhør gjorde sin højeste ed for mig, at det ikke var anden svaghed, Just Jensen havde, end et saltflåd, og drengens skade intet uden noget fnat var på ham, som han selv havde revet sig, dette testerer jeg så sandt hjælpe mig gud at være passeret 2 april næstafvigte. Holme Præstegård 4 april 1709, N. Hutfeldt.

Tirsdag 30 april 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Mads Sørensen, Knud Nielsen, Rasmus Nielsen og Niels Rasmussen alle af Lemming, Rasmus Andersen og Jens Pedersen begge af Kolt og Christen Ottesen af Skåde.

** På mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne mødte sr Jens Fogh prokurator sammesteds, som æskede dom i den sag efter forrige opsættelse og irettesættelse betræffende Veggerslevs indstævnede kreditorer, og som meldt var dom begærende. Sagen endnu fremdeles opsat i 8 dage efter mons Veggerslevs egen begæring.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på ædle løjtnant Erich von Post under prins Christians regiment mødte her for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Laurs Sørensen Godsen og gl Søren Michelsen begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage på bemeldte løjtnants vegne varsel gav Michel Andersen og Niels Jensen begge musketerer af det jyske regiment under oberst Pöcher, nu begge værende i Viby, at møde i dag her til Marselisborg birketing for syn, vidner og attester at anhøre, spørgsmål at tilsvare angående fornævnte personers? ulovlige forhold, både imod bemeldte løjtnant? og hans medhavende soldater havde be(mlg) udi bemeldte Viby, såvel med gerning

fol 107b

som med ord, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves. De imod sagen indstævnede 2 personer blev 3 gange lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som hertil eller imod sagen ville have at svare, men ingen mødte. Så fremstillede fuldmægtigen 2 synsmænd, navnlig Eske Jensen og Jens Sørensen begge boende i Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage næstafvigte synede og besigtigede en af bemeldte hr løjtnantens underhavende soldater, hvis navn de sagde at være Niels, og da befandt de, at han havde oven i hans hoved et stort, blodigt hul, hvoraf de berettede, at han var besvimet førend de indkom i Jens Godsens gård i den stue, som fornævnte Michel Andersen er til huse udi, hvor de ham synede. Peder Simonsen og Rasmus Rasmussen begge boende i Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i går var hos Clemen Pedersen Smed i Viby, og tog hans vidne og forklaring af ham, således, det Clemen Pedersen Smed så næstafvigte tirsdag, at bemeldte løjtnant og en af hans karle kom efter fornævnte Michel Andersen på gaden, og så vendte Michel Andersen sig om imod løjtnanten med en sten i hånden, som han slog ham for brystet med. Så gik de atter efter Michel Andersen op i Jens Godsens gyde, hvor de vendte dem og gik tilbage fra ham, og så sankede han stenen og forfulgte løjtnanten og hans karl med, så vendte atter løjtnanten sig om igen og løb efter fornævnte Michel Andersen til hans dør, hvor da til dem ud kom fornævnte Niels Jensen af Michel Andesens stue med en rød økse. Så gav de dem der i slagsmål, men hvordan fornævnte løjtnantens (karl) kom til og fik og skaden, så han ikke. På hvilket? vidne Clemen Pedersen Smed aflagde sin ed for dem således at sandfærdigt være

fol 108a

(mlg) viste de ikke. Sl Peder Gregersens hustru Kirsten Christensdatter af Viby vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at hun i dag 8 dage sidst så hun at fornævnte løjtnant og Michel Andersen var forsamlede ved hendes dør, og da løb Michel Andersen fra løjtnanten ud på gaden og sankede stenen, og bemeldte løjtnant og nogle af hans karle gik efter ham, og så vendte Michel Andersen sig om imod løjtnanten og slog med stenen, men om han råbte ham eller ikke, vidste hun ej. Videre vant vidnet, at hun så i Jens Godsens gård, det fornævnte Michel Andersens hustru udkom af hendes stue med en stang i hånden og slog til løjtnantens karl med i hovedet, så han faldt til jorden og blev liggende, og siden måtte folk bære ham ind, og så hun at karlen var besvimet deraf og lå længe derefter, førend han kunne tale, ungefær i to timer, og var fornævnte Niels Jensen Soldat og Michel Andersen med i denne handel, som gik med rød økse i deres hænder. Videre vidste hun ikke. Dernæst fremstod Kirsten Pedersdatter hos sin fader Peder Simonsen i Viby, som i lige svorne ed vant ord efter andet, som Kirsten Christensdatter før hende vundet havde, alt sammen at have hørt og set, hvorefter fuldmægtigen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på sr Thomas Jensen sammesteds hans vegne og efter foregående opsættelse udi den sag imellem ham på den ene, sr Jens Terkildsen og Hans Gjesing på Marselisborg på den anden side, og nu efter fremlagte breve og dokumenter var endelig dom begærende. Her imod at svare mødte sr Hans Gjesing på Marselisborg og i rette lagde tvende

fol 108b

attester af hr ritmester Otto von Holst på Lyngballegård og sr Rasmus Madsen i Århus udgiven af dato 13 og 19 april sidst, som for retten blev læst, påskrevet og i akten begæredes indført, og i øvrigt refererede sig til sin forrige indgivende med formening at vorde frikendt for Thomas Jensens tiltale. Peder Sørensen på Thomas Jensens vegne i kraftigste måde protesterede imod de fremlagte attester, hvorfor vederparten ikke er stævnet imod slig vidnesførelse, tilmed er den attest ikke skrevet af hr ritmester Holst, men af Jens Fogh i Århus, så de i ingen måder efter loven kommer overens, eller efter hans formening kan min sagsøger til nogen præjudice, og for det øvrige var uden opsættelse endelig dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på mons Jens Terkildsens vegne ligeledes protesterede imod de fremlagte attester og refererede sig til sit forrige med formening, Jens Terkildsen vorder frikendt, og var uden videre opsættelse endelig dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som her udi retten af sr Hans Gjesing er produceret 2 attester, den ene af dato 19 april 1709 under velb. hr Otto von Holst hans underskrift og edelige forklaring, den anden af dato 13 april bemeldte år under sr Rasmus Madsen indvåner udi Århus hans underskrift indeholdende, at bemeldte sr Hans Gjesing haver købt stude for de penge, som han havde annammet af Thomas Jensen udi Århus, hvilke stude endnu skal være på Marselisborg bestående til fælles nytte for sr Gjesing og Terkildsen, og som haver annammet af bemeldte Thomas Jensen 70 rdl og ej bevises at samme penge er kommen til fælles nytte på Marselisborg, men skal have anvendt (det?) efter eget behag og nytte, så vides ej rettere (der)udi at kende, end jo Jens Terkildsen (den for?)drede rest, som er 35 rdl ??

fol 109a

(mlg) til bemeldte Thomas Jensen bør at betale tillige med processens omkostning pro quota at erstatte og det under lovens nam og eksekution udi hans bedste midler, hvor det findes. Til bekræftelse under rettens segl.

** No 18 6 skl. Som velagte sr Hans Rasmussen Gjesing forpagter på Marselisborg har begæret min sandhedsattest og videnhed om en del af de øxnekøb, som er bestående på bemeldte Marselisborg, da er mig derom i guds sandhed vitterligt, at berørte sr Hans Gjesing har af de penge, som han har annammet af velfornemme Thomas Jensen i Århus, købt en del stude, som jeg har set og endnu den dag i dag er (at) findes på Marselisborg, men sr Jens Terkildsen derimod ej noget af de af Thomas Jensen oppebårne penge har der til Marselisborg indkøbt, uden skal aparte have anvendt dem til sin egen nytte og fordel, fællesforpagtningen mellem sr Gjesing og Terkildsen ej til nogen tjeneste eller ringeste vedkommende. Dette attesterer jeg således, som forbemeldt er, udi sandhed at være, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Marselisborg 19 april 1709. O. v. Holst.

** No 18 6 skl. Såsom sr Hans Gjesing på Marselisborg er mit vidne og kundskab begærende angående hvem der betalte mig de sidste penge for de stude, som dito Gjesing og sr Jens Terkildsen af min hustru i min fraværelse bekommet havde, da er dette mit sandfærdige vidne herom, at næstleden i januar måned blev mig af Thomas Jensen i Århus betalt 29 rdl, som var den rest, der mig på samme afkøbte stude skyldig var. Og var de begge udi mit hus den tid, Thomas Jensen lovede mig på deres vegne forberørte penge at betale /skete og med begges begæring og samtykke/. At således er passeret, testerer jeg Århus 13 april 1709. Rasmus Madsen Kysing.

Tirsdag 7 maj 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Niels Rasmussen, Rasmus Nielsen, og Knud Nielsen af Lemming, Peder Nielsen Skytte i Marselisborg markhus, Rasmus Andersen og Jens Pedersen begge af Kolt

fol 109b

og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på Christen Andersen Koch af Bendstrup hans vegne fremkom for retten og efter foregående opsættelse imellem ham og Rasmus Laursen af Vejlby udi den opsatte sag i dag 14 dage bød sig udi rette. Og nu fremstod for retten bemeldte Rasmus Laursen og erbød sig her for retten at gøre fornævnte Christen Andersen erklæring og nøjagtig afbedelse, således. Såsom jeg Rasmus Laursen af Vejlby i drukkenskab, ubesindighed og uden ringeste føje har angrebet velfornemme Christen Andersen af Bendstrup næstleden 22 marts udi sr Rasmus Madsens hus i Århus på sin ære, og som den begyndte proces og forventende dom der udi uden i følge af lands lov og ret ville blive mig aldeles utålelig, også formedelst gode venners forbøn, har fornævnte Christen Andersen med denne min kristelige afbedelse og erklæring ladet sig nøje, således at jeg, bemeldte Rasmus Laursen, hermed igenkalder hvis formastelige skældsord, som af mig imod bemeldte Christen Andesen ubesindigt talt og forøvet er, og intet i nogen måder ved ham eller pårørende andet at påsige eller beskylde, end det som ærlige folk i alle måder velegnet og anstående, og skal jeg Rasmus Laursen eller mine pårørende herefter ikke tilføje ham nogen skade eller ond eftertale, såfremt denne sag ikke skal stå mig åben for, efter tingsvidne herom udstedt af Sønderhald, Øster Lisbjerg og Rougsø herreders ting d 8 april næstforløben, og forpligter jeg mig, Rasmus Laursen, at betale straks til de fattige to mk og til førstkommende mikkelsdag til Christen Andersen at betale processens omkostning med 4 rdl, hvormed al vores stridighed i denne sag således hævet og skal Christen Andersen være tilladt, at lade bemeldte erklæring læse til Sønderhald, Øster Lisbjerg og Rougsø herreders ting, hvor bemeldte tingsvidne er udstedt for ?

fol 110a

(mlg) Rasmus Andersen nogen given kald og varsel, hvorefter Christen Andersen som var selv personligt her for retten og tog imod denne erklæring var tingsvidne begærende, og hans fremlagte tingsvidne derhos måtte tilstiles. Og betalte Rasmus Laursen straks for retten indbemeldte to mk, som birkefogeden annammede til sig, og lovede at uddele dem til de fattige. Så blev derefter tingsvidne udstedt.

** På mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne fremkom for retten hans tjener Andreas Nygård, at eftersom den sag han haver contra nogle mænd udi Vejlby og Viby efter den her udi retten indleverede restans' formelding haver nu tid efter anden til i dag 7 maj, som er tre uger efter domsdagen, været opsat i den mening, om nogen af de indstævnede sig ville have indfunden med betalingens erlæggelse, og som det ikke er sket, så til sagens bestyrkelse fremviste Andreas Nygård sin husbond sr Veggerslevs regnskabsbøger, hvor udi de indstævnede fandtes at være ham de fordrede krav skyldig, og endelig efter forrige irettesættelse var dom begærende. De indstævnede blev i dag så vel som forrige tingdag lydeligt 3 gange påråbt, men ikke nogen svar skete. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som ingen genmæle i ringeste måder i dag eller nogen tid sket er, så tilfindes enhver af de indstævnede den søgende fordring inden 15 dage at betale til mons Veggerslev tillige med processens omkostning 5 rdl at erstatte under lovens nam og eksekution. Til bekræftelse under rettens segl.

** Den sag ang. Michel Jørgensens hustru i Holme om skældsord er fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 14 maj 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Knud Nielsen, Rasmus Sørensen, Rasmus Nielsen og Niels Rasmussen alle af Lemming, (mlg) Sørensen og Jens Pedersen begge af Kolt, Christen Ottesen af Skåde.

fol 110b

** Udi denne sag i skrivers sted Eske Hansen på Marselisborg. Da for retten fremkom birkeskriveren Friderich Rubertsen udi Holme, æskede den sag udi rette imellem ham på den ene og Michel Jørgensens hustru Johanne Nielsdatter på den anden side angående usømmelige skældsord, og efter forrige irettesættelse var dom begærende. Fornævnte Johanne Nielsdatter blev trende gange lydelig påråbt, om hun, hendes mand Michel Jørgensen eller nogen anden på hendes vegne var, som hertil heller imod ville have at svare, men ingen mødte. Efter tiltale og denne sags beskaffenhed, da som med lovligt forhvervet tingsvidne udstedt her af retten den (mlg) april næstafvigte, samt der udi edelig attest bevises og forklares, det bemeldte Michel Jørgensens hustru udi Holme, fornævnte Johanne Nielsdatter, meget usømmeligt og utilbørligt haver beskyldt birkeskriverens tjenestekarl Just Jensen, som tjente ham udi vinter, og hans hus for smitsom syge, og det for en del af sognefolkenes påhør udsagde i skriverens hus samme dag hans kone gik udi kirke efter hendes sidste barnefødsel, da bør fornævnte Michel Jørgensens hustru Johanne Nielsdatter for samme utilbørlige ord og påsagn, som snart æren angår, at betale til de fattige penge 3 mk, som til birkefogedens uddeling leveres, samt i dag 4 uger her for retten at gøre Friderich Rubertsen og husgesinde offentlig afbigt og erklæring for ermeldte hendes ærerørige påsagn, og processens omkostning til ham at betale med to rdl. Til bekræftelse under rettens segl.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og fremstillede på sit nådige herskabs vegne (2) kaldsmænd, navnlig Laurs Sørensen Godsen og (mlg) Jørgensen begge boende i Viby, som

fol 111a

afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de næstafvigte 1 maj efter en skriftlig memorial har stævnet, som af kaldsmændenes forretning blev oplæst, og lyder således: Memorial for kaldsmændende. Lader jeg underskrevne på mit nådige herskabs vegne hermed stævne og varsel give Eder hr Berent Suhr, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, til Marselisborg birketing at møde tirsdagen d 14 maj for syn og vidner at anhøre samt dom at lide angående det ulovlige skovhug, som af Eders udskikkede folk er forøvet udi Marselisborgs enemærke. I lige måde og til samme ting, tid og sted indstævnes hr Berent Suhrs karl Jens Nielsen og husmanden Søren Gregersen, som med heste og vogn var antruffet og pantet, for vidner at anhøre, spørgsmål tilsvare med videre og ligeledes dom at lide. Så stævnes og synsmændene Michel Jørgensen og Christen Mortensen begge af Holme, Eders syn bemeldte tid at afhjemle, hvorefter jeg agter en lovlig dom at erhverve. Århus d 1 maj 1709. Albret Christensen Aalum. Efter kald og varselsafhjemling blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som der imod ville have at svare, men ingen mødte, hvornæst de udeblevne synsmænd blev påråbt, men ikke mødte. Blev derfor af dommeren pålagt at møde i dag 8 dage, til hvilken tid efter tingsvidnes førelse forvalteren belovede sin irettesættelse.

Ondsag efter pinsehelliget 22 maj 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Mads Sørensen, anden Rasmus Sørensen, Knud Nielsen og Niels Rasmussen af Lemming, Willum Sørensen og Jens Pedersen begge (mlg).

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lis-

fol 111b

bjerg, som lod oplæse et kald og varselsafhjemling næstafvigte 14 maj indført, angående hr Berent Suhr i Viby for ulovligt skovhug, samt forelæggelse til synsmændene efter dets formelding. Dernæst fremstod vidnespersoner, navnlig Rasmus Nielsen, forvalterens tjener, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som i går var 3 uger kom han ridende fra Viby og ville ride hjem til Århus, da fandt han hr Berent Suhrs karl, navnlig Jens Nielsen, og en husmand der i byen, navnlig Søren Gregersen, udi Marselisborg enemærke, som kaldes Over Ris med heste og vogn, og havde hugget et læs gærdsel af hassel, el og torn og havde deraf den meste del på vognen. Så spurgte han dem ad, hvem der havde befalet dem at hugge der, hvortil de svarede, at præstekonen havde befalet det, og frapantede dem så et par kobbel, som her for retten i dag fremvises. Dernæst fremstod 2 synsmænd, nemlig Christen Mortensen og Michel Jørgensen begge af Holme, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som i går var tre uger, var de efter forvalterens befaling til syn udi Marselisborg enemærke på et sted kaldes Over Ris, hvor ermeldte forvalters tjener Rasmus Nielsen foreviste dem nogen gærdsel, som lå huggen ungefær tre bord? af hassel, torn og el, og syntes de at der på stedet var hugget og bortført et læs, som Rasmus Nielsen for dem berettede, at velermeldte hr Berents folk havde hugget og bortført. De indstævnede blev påråbt, så mødte hr Berents Bredvig, som tilstod på sognepræstens vegne, at karlene havde gjort det, hvorefter Peder Bonde på forvalterens vegne var tingsvidne begærende, og hr Berent Bredvig på hr Berent Suhrs vegne begærede genpart.

Tirsdag 28 maj 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens (mlg) af Lemming, Rasmus Sørensen, Niels Rasmussen, Rasmus Sørensen?, Mads Sørensen og Knud Nielsen alle ibd, Rasmus Andersen og Jens Pedersen begge af Kolt.

[intet noteret for denne dato]

fol 112a

Tirsdag 4 juni 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Pedersen, Knud Nielsen, Rasmus Nielsen og Rasmus Sørensen alle af Lemming, Jens Pedersen og Hans Willumsen af Kolt og Christen Ottesen af Skåde.

** Peder Jensen Winther i Åbogård på sin moders søster madame Anne Nielsdatter sammesteds hendes vegne så vel som sin egen og ved sr Hieronimus Donatsen af Jeksen fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Andersen af Edslev og Michel Sørensen af Ormslev, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de i dag 8 dage til i dag så vel som til i dag 8 dage næstkommende havde indvarslet Peder Jensen Vesten i Åbo med sin hustru Voldborg Pedersdatter her til tinget, vidnesbyrd at anhøre angående deres beskyldninger og ubevislige tale, som de haver sigtet forermeldte madame Winthers søstersøn og tjener Peder Jensen for, alt angående et bæst, forermeldte Peder Vesten efter hans angivelse skal være død på Harlevholms mark med videre som af sagen kan dependere og derom kan blive vundet og tilspurgt, så og for dom at lide. Endelig var hyrden i Åbo Mogens Sørensen hid til tinget forermeldte tingdage indvarslet af fornævnte kaldsmænd, som de også afhjemlede, for hans sandhed at vidne og til spørgsmål at svare alt angående samme sag. Herimod Donatsen efter forindførte stævnemål på sin fætters madame Winthers og Peder Jensens vegne var begærende, contraparten måtte påråbes, om han noget lovligt herimod havde at protestere, som og skete, at han blev påråbt. Dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Hans Sørensen Koch og Niels Jensen begge af Åbo og Mogens Sørensen ibd, som lovens ed blev forelæst. (mlg)lertid fremkom for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus på fornævnte Peder Vestens

fol 112b

vegne og begærede af citanten, at med vidnesbyrd måtte ophøre til i dag 8 dage, hvorimod han anlovede at forermeldte Peder Vesten inden den tid skulle indfinde sig hos velermeldte madam Winther og hendes søstersøn Peder Jensen og gøre dem fornøjelse for hvis, han kan have forset sig imod dem, og efter stævnemålets formelding lod og sagen derpå hvile, derfor og de indstævnede vidnespersoner møder i dag 8 dage, deres sandhed i denne sag at udsige, så som de i dag derom har aflagt deres ed.

Tirsdag 11 juni 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Pedersen, Knud Nielsen, Rasmus Nielsen og Rasmus Sørensen alle af Lemming, Morten Poulsen af Stautrup, Michel Laursen og Rasmus Andersen begge af Kolt og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Hieronimus Donatsen af Jeksen fremkom for retten på madam Anne Nielsdatter udi Åbogård samt hendes søstersøn Peder Jensen sammesteds deres vegne og refererede sig til et kald og varselsafhjemling i dag 8 dage contra Peder Vesten boende i Åbo. Efter dets formelding dernæst fremstillede Hieronimus Donatsen vidnespersoner, navnlig Hans Sørensen Koch af Åbo, vant med oprakte fingre efter loven, at udi ugen efter pinsehelliget næstafvigte var han tillige med Niels Jensen tjenende der sammesteds efter ermeldte Peder Jensens befaling udi fornævnte Peder Vestens hus at skulle tilspørge ham, om han ville vedstå de ord, som hans hustru om aftenen tilforn havde sagt til Peder Jensen, hvorpå Peder Vesten svarede, han måtte være til (mlg), hvilket han gjorde, ellers er wahr det vist nok (mlg) havde skilt ham ved hesten, først tog (mlg) Jensens dreng Peder Vestens den sorte fylje og gennede hende over en dyndet sig, hvor hun

fol 113a

(mlg) og han piskede på hende fortud hun kom i land, siden løb han for ved dem på Strangelsberg og gennede dem udi dyndet, det skulle han bestå, hvor det skal være. På fornævnte Peder Vestens vegne mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus, som tilspurgte vidnet, om han havde set eller hørt noget af dette han her udi tingbogen har ladet indføre såvel og, om han har hørt, hvad ord han skulle tilspørge Peder Vesten om. Vidnet svarede, at han ej vidste videre end som omvundet er. Vidnet blev af Peder Hansen videre tilspurgt, for hvem han tjente, og om han kan nægte, at den aften det foromrørte bæst blev hendreven af Åbo mark, om det da ikke var så sandt et guds vejrlig, at ingen bæst kunne begå sig på vild mark. Vidnet svarede, at han tjente Anne Nielsdatter i Åbogård, og at det var regn den dag, var vist nok, men dog ikke anderledes, end han og hans medtjenere samme dag gik og pløjede. Videre vidste han ikke. Niels Jensen tjenende udi Åbogård hos fornævnte Anne Nielsdatter vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid var han tillige med Hans Koch udi Peder Vestens hus efter Peder Jensens befaling for at tilspørge ham om han ville vedstå de ord, som hans kone havde sagt til Peder Jensen om aftenen tilforn, hvortil Peder Vesten svarede, han måtte være tilfreds i hvilket han gjorde, ellers var det vist nok, han havde skilt ham ved hesten, skaden havde han og den beholdt han, og Peder Jensens dreng tog Peder Vestens den sorte fylje og jagede hende i en dyndet sig og piskede på hende med en svøbe, til hun sprang op igen (mlg) tog han den og gennede dem over Strangels(berg), og så løb han om for ved dem og jagede (mlg) udi sølet, det skulle han bestå. Karen

fol 113b

Pedersdatter tjenende bemeldte Anne Nielsdatter i Åbogård, og efter at eden for hende var oplæst med formaning til sandhed at vidne, vant hun med oprakte fingre ved ed efter loven, at udi ugen efter pinsehelliget næstafvigte kom fornævnte Peder Vestens hustru navnlig Voldborg Pedersdatter ind udi Åbogård og sagde til Peder Jensen, at han havde døset af, at han således havde skilt dem ved deres hest, hvortil Peder Jensen svarede, gjorde jeg det, da sagde Voldborg Pedersdatter, gjorde I det ikke, så gjorde Eders dreng det efter Eders befaling. Så sagde vidnet til Voldborg Pedersdatter, det skulle hun ikke tro, hvorpå hun gjorde en stor ed og svor, at dersom Peder Jensen ikke selv havde gjort det, så havde han befalet hans dreng at gøre det, og sagde Voldborg Pedersdatter samme tid til vidnet, at dengang hesten var kommet i søk, kom Jens Høfsens dreng ridende med nogle bæster, og da skulle Peder Jensen have sagt til ham, dersom du fører dem derind, så skal jeg gøre ligesådan ved dem som ved Peder Vestens, det har Tønnes Anne stået i hendes port og hørt, og hun har sagt mig det. Hun ved nok, hvad hun siger, tykkes der nogen han kan forsvare den synd, enten for gud eller mennesker, det han ville skille os ved hesten. Vidnet efter tilspørgelse af Peder Hansen svarede, at Voldborg Pedersdatter ikke har skældt enten Anne Nielsdatter eller Peder Jensen anderledes end som omvundet er. Mogens Sørensen Hyrde af Åbo vant ved ed efter loven med oprakte fingre, at omvundne tid en dag i ugen efter pinsehelligdag næstafvigte om eftermiddagen så han Anne Nielsdatters dreng i Åbogård, navnlig Niels Andersen, r?endte fornævnte Peder Vestens bæster af

fol 114a

(mlg) enemærke og skov, hvor der var sået rug og havre og gennede dem over på Harlevholms fælled, men ikke så nogen af dem samme tid i søk, og på spørgsmål svarede, at det regnede samme eftermiddag og blev tørvejr om aftenen, men hvad vejr det var om natten, vidste han ikke, såsom han sov. Peder Hansen Heyde gav til kende og formodede, at nogen retsindig dommer i sin tid ikke på det førte vidnesbyrd som tjener udi Anne Nielsdatters hus noget skulle kunne reflekteres, såsom han anså dem for villige vidner. Hieronimus Donatsen på sin principals vegne var tingsvidne begærende.

** Sr Rasmus Michelsen Suel, indvåner i Århus, fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig stævning under rettens segl med kaldsmændenes påskrift, at den lovligt var forkyndt af dato 4 juni 1709, som videre i akten skal vorde indført. Bemeldte stævnemål angående Rasmus Abild boende i Hasle, som søges for fem sdlr at være skyldig til bemeldte Rasmus Suel. Og nu satte Rasmus Suel i rette og formente, han pligtig er og bør at betale samme fordrede gæld med forårsagende omkostning, og det inden 15 dage, eller lide nam og eksekution efter loven, og derefter var dom begærende. Og som 3 gange blev påråbt, om Rasmus Abild eller nogen på hans vegne var, som her imod ville svare, men ingen mødte, så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 18 juni 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Knud Nielsen, Rasmus Nielsen, Mads Sørensen, Rasmus Sørensen og Jens Pedersen alle af Lemming,

fol 114b

Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Rasmus Suel af Århus mødte efter opsættelse i dag 8 dage og æskede sin sag i rette contra Rasmus Abild af Hasle gældsfordring angående, og var efter forrige irettesættelse dom begærende. Fornævnte Rasmus Abild blev i dag, såvel som i dag 8 dage 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Derefter stod ermeldte Rasmus Suel her for retten, som oplæste en afregningsbevis imellem ham og Rasmus Abild, lydende på bemeldte gældsfordring, 5 sdlr.. at være rigtig, hvorfor han formodede dom uden længere opsættelse. Så blev sagen fremdeles opsat af sine årsager til i dag 8 dage.

** Dernæst blev udmeldt 8 stokkemænd retten at betjene til førstkommende nytårsdag, nemlig Rasmus Loft i Ormslev, Jens Loft, Michel Loft, Michel Danielsen, Michel Nielsen, Peder Battrup, Jens Kattrup og Peder Pedersen alle ibd, hvilke fornævnte 8 mænd har at møde på førstkommende tirsdag 8 dage og retten som meldt er at betjene som stokkemænd til førstkommende nytårsdag.

Tirsdag 25 juni 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Knud Nielsen i Lemming, Mads Sørensen, Niels Rasmussen, Rasmus Nielsen, Rasmus Sørensen ibd, Rasmus Andersen og Michel Laursen begge af Kolt.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten på sit høje herskabs vegne, fremlagde en obligation og panteforskrivning af hr ritmester Holst på Marselisborg udgiven, under hans hånd og segl, dateret Marselisborg 27 juni 1709, (som) han begærede for retten måtte vorde læst, påskrevet og dernæst protokolleret, som herefter skal vorde indført.

** Peder Laursen af Grundfør på sine egne og samtlige bymænds vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Søren Nielsen og Christen Jensen begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Niels Erichsen Smed af Grundfør på samtlige bymændenes vegne her hid til tinget i dag for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående det jord, fornævnte Niels Erichsen Smed har haft i brug for arbejde, og vil nu ingen leje gøre derfor til bymændene. I lige måde hidkaldt vidnespersoner, Peder Bertelsen, Peder Frandsen, Laurs Jensen Tinning og Christen Madsen, alle af Grundfør, for deres sandhed herom at vidne. Efter kald og varselsafhjemling mødte ermeldte Niels Erichsen Smed af Grundfør på sine egne såvel som mons Niels Hansen Heydes vegne på Constantinsborg og protesterede, at dette indførte kald og varsel ikke at have nogen kraft eller at nyde nogen fremgang, førend jorddrotten eller hans fuldmægtig for vidnesbyrd at påhøre lovligt bliver indstævnet, og ydermere fremlagde Niels Erichsen Smed Niels Hansen Heydes skriftlige underskrevne protestation, som begæredes læst på stævnet og i akten indført. Peder Laursen formente og påstod, at få sine vidner til forhør, og Niels Smed refererede sig til sit forrige og så frafaldt Peder Laursen sagen til nyt stævnemål.

** Sr Rasmus Suel af Århus fremkom for retten og æskede sin sag i rette contra Rasmus Abild Smed af Hasle for gæld, og efter forrige irettesættelse var dom begærende. Fornævnte Rasmus Abild blev 3 gange påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som befindes, at Rasmus Christensen Abild er lovligt stævnet og kaldt her til tinget, og sagen nu tvende gange har været taget udi opsættelse, men ingen på fornævnte Rasmus Abilds vegne nogen tid er mødt herimod at svare, således tilfindes bemeldte Rasmus Abild at betale til

fol 115b

Rasmus Michelsen Suel de fordrede 5 sdlr tillige med processens omkostning 2 rdl, alt inden 15 dage eller og derfor at lide nam og eksekution efter loven. Til bekræftelse under rettens segl.

** No 18 6 skl. Jørgen Nielsen birkefoged udi Marselisborg birk gør vitterligt for mig har berettet sr Rasmus Michelsen Suel, indvåner i Århus, hvorledes han er forårsaget at lade indstævne Eder, Rasmus Christensen Abild, klejnsmed boende i Hasle, at møde til Marselisborg birketing til d 11 juni førstkommende for dom, som han over Eder agter at forhverve og tage beskrevet uden nogen opsættelse, søgende Eder for 5 sdlr, som I ham skyldig skal være efter gjort afregning d 27 marts sidstafvigte, tagende med Eder hvis, I kan have til befrielse, da enhver at vederfares ret. Til bekræftelse under min forsegling, Århus 4 juni 1709. Ao 1709 d 4 juni har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for indbemeldte Rasmus Abild og talte med ham selv, som lovede at tilstå os budet, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra bekræfter jeg med min egen hånd, Christen Andersen. I lige måde bekræfter jeg, Jørgen Pedersen Beder?.

** Jeg Otto v Holst på Marselisborg kender og hermed vitterligt gør, at som jeg tillige med Hans Rasmussen Gjesing har gård udi kaution til hans høje excellence hr Ulrik Christian Gyldenløve for Jens Terkildsens forpagtningsafgift af bemeldte Marselisborg fra 1 maj 1707 til 1 maj 1711, for årlig afgift 1500 rdl, og som fornævnte Jens Terkildsen ikke efter forpagtningsbrevets indhold har efterlevet sin forskrivning med betalingens erlæggelse, har jeg tillige bemeldte Hans Gjesing været forårsaget ..........

fol 116a

...........

fol 116b

........ så og venlig ombedet sr Søren Rasmussen Bagge og Peder Sørensen begge borgere og indvånere udi Århus dette med mig til vitterlighed at underskrive. Marselisborg 21 juni 1709. Otto v. Holst.

** No 18 6 skl. Som fornemmes at en del af Grundfør mænd har ladet smeden ibd Niels Erichsen indkalde til Marselisborg birketing til i dag for vidnesførelse angående noget jord, som jeg på min høje velb. herres vegne og efter hans ordre ham stedt og fæstet haver, da som min herre eller jeg som fuldmægtig på hans vegne er bleven kaldet til samme vidnesførelse, protesterer jeg imod kald og varsel og for(mlg) ej rettens administrator tilsteder nogen vidnesførelse imod bemeldte Niels Erichsen

fol 117a

(mlg) jo? angående herskabet eller fuldmægtigen derfor lovligt vorde indkaldt, hvilket jeg begærer må vorde læst og påskrevet og udi akten indført. Constantinsborg 25 juni 1709, Niels Hansen Heyde.

Onsdag efter Marie Bebudelsesdag 3 juli 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Christensen Loft, Michel Christensen Loft, Peder Michelsen, Niels Poulsen Bach, Jens Christensen Loft, Peder Pedersen og Michel Danielsen alle af Ormslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten på sit høje herskabs vegne og fremlagde en skriftlig stævning udstedt her af retten næstafvigte 18 juni 1709, hvilken han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst producerede hr ritmester Otto v. Holst hans udgivne obligation og panteforskrivelse til hans høje excellence skadesløs betaling, hvilken i lige måde begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten ord fra ord indføres af dato 21 juni 1709, hvorefter forvalteren Albret Aalum fremlagde sit skriftlige indlæg og irettesættelse dateret Århus 3 juli 1709, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som enten imod stævnemålet eller de fremlagte dokumenter kunne have noget at sige, hvortil hr ritmester Otto von Holst og Hans Rasmussen Gjesing, som var her personligt for retten svarede nej, men fra Jens Terkildsen var (mlg) til genmæle. Så blev sagen med begge [parters] bevilling opsat i 14 dage.

** No 20 24 skl. Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har berettet

fol 117b

mons Albret Aalum, forvalter over Marselisborg, hvorledes han på sit høje og nådig herskabs vegne skal være forårsaget at have tiltale til Eder, velædle hr ritmester Otto von Holst og sr Hans Rasmussen Gjesing, efter Eders gjorte kaution for resterende forpagtningsafgift af bemeldte Marselisborg, hvortil forpagtningsbrevet og Eders gjorte kaution for Jens Terkildsen obligerer Eder at terminernes betaling rigtigt skulle vorde holdt, og pengene ufejlbar udi København i gode danske kroner rigtig erlagt, og imod forhåbning så skete, at hovedmanden Jens Terkildsen ikke så promte terminerne som udlovet er med betalingen, indfandt da velbemeldte hr ritmester Holst og Hans Gjesing straks derfor at gøre skadesløs fornøjelse uden nogen foregående kald og varsel til hovedmanden, og i hvor vel de om betalingens erlæggelse både skriftlig og mundtlig nogle gange skal være anmodet, så skal dog ingen betaling af denne være påfulgt, hvorfor citanten ifølge af sit nådige herskabs ordre, forpagtningsbrevets og kautionens indhold i kraftigste måder vil påstå og have sat i rette, at hr ritmester Holst og Hans Gjesing ikke aleneste pligtig er og bør at svare og betale den resterende forpagtningsafgift til næstafvigte 1 maj forfalden, men endog efter sagens tarv og beskaffenhed, forpagtningen ganske at vorde ophævet, med hvis videre som til sagen nu fører og deraf dependerer, hvilket han alt nærmere i sin tid agter at demonstrere og derpå rettens forsvarlige kendelse og uden opsættelse endelig dom vil forvente og begære. Thi stævnes Eder velædle hr ritmester Otto von Holst og Hans Rasmussen Gjesing for mig at møde i retten på Marselisborg birketing onsdagen d 3 juli (først)kommende, alt til doms erholdelse. Ligeledes til samme tid og sted at møde stævnes og Eder

fol 118a

Jens Terkildsen, imod hvis lovmål og tiltale citanten til Eder udi samme sag kan have, enhver medtagende hvis, de til deres defention tjenligst eragter, hvor da enhver skal vederfares, hvis lovligt kan kendes, og ved dom adskilt. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 18 juni 1709. Denne citation er mig lovligt forkyndt i dag her udi Horsens og til tingdagen skal mine svar og protestation herimod følge, Horsens 18 juni 1709, Jens Terkildsen, denne stævning er mig lovligt forkyndt, O. v. Holst. I lige måde er denne stævning mig lovligt forkyndt testerer Hans Rasmussen Gjesing.

** Mere i samme sag.. birkedommer Jørgen Nielsen.. ritmester Holst.. Hans Rasmussen Gjesing.. Jens Terkildsen..

fol 118b

... Albret Christensen Aalum.

Tirsdag 9 juli 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Michel Loft, Peder Pedersen, Jens Loft, Michel Danielsen, Peder Michelsen og Niels Poulsen Bach alle af Ormslev.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på højvelb. hr baron Peder Rodstens fuldmægtig sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Jensen Nørgård og Knud Mortensen begge boende i Ingerslev, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de i dag 14 dage hid til tinget i dag at møde for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at tilsvare, havde kald og varsel givet Peder Jørgensen tjenende hr Niels Hirznach i Blegind, Jens Pedersen tjenende Michel Jensen i Tiset og Rasmus Pedersen Loft tjenende Poul Loft i Solbjerg alle som meldt er til i dag såvel som i dag 8 dage næstkommende at møde angående at de forleden 13 maj om middagstider skal være indgået udi Sejer Rasmussens hus og gård udi Solbjerg og udi hans fraværelse voldeligen imod hans hustrus vilje og forhindring borttog fra hende en del sengeklæder og gangklæder med andet mere, som var passeret. I lige måde til samme tid og sted har de og hidkaldt vidnespersoner, navnlig Rasmus Hansen, Søren Jensen, Niels Rasmussen, Karen Ejlersdatter og Else Nielsdatter alle af

[opslag 120 er samme side]

fol 119a

Solbjerg, deres vidne her udi at aflægge, såvel spørgsmål at tilsvare, hvad de om denne sag kan være bevidst. Efter kald og varselsafhjemling, dernæst blev påråbt 3 gange lydeligt, om nogen var, som imod kald og varsel noget havde at sige, men ingen svar skete. Så fremstod vidnespersoner, nemlig Rasmus Hansen af Solbjerg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at om mandagen før pinsehelliget sidst, som var d 13 maj, som han kom ud af Sejer Rasmussens stue og ville gå udi gården, så han bemeldte indstævnede Peder Jørgensen, Jens Pedersen og Rasmus Pedersen, at de voldeligen og med magt fratog Sejer Rasmussens hustru Dorthe Pedersdatter en del af hendes og hendes mands gangklæder, som hun samme tid stod med i hendes arme, og i hvor vel hun gjorde største forhindring udi hendes mands fraværelse derimod, såvel og vidnet ombad dem de sådant ville lade bero, indtil manden hjem kom, som de dog ikke ville, så stødte fornævnte Jens Pedersen vidnet omkuld over et træ, at han faldt over hans side, og så tog de samtlige både gangklæder af konens arme og nogle sengeklæder, som hængte på gærdet, og gik ud af gården dermed. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om de indstævnede personer, som så pludseligen og voldeligen havde frataget Sejer Rasmussens kone bemeldte klæder, om de havde nogen rettens middel med sig eller dom på Sejer Rasmussen, hvorefter de det berørte gods fra Sejer Rasmussens hustru i mandens fraværelse og imod hendes vilje kunne borttage, hvortil vidnet svarede nej, aldeles slet ingen. Niels Rasmussen boende i Solbjerg vant udi lige svorne ed ord efter andet, som det forrige vidne Rasmus Hansen før ham vundet haver, og ydermere forklarede, at han så det forrige vidne Rasmus Hansen ville have afværget tillige med Sejer Rasmussens kone, at de ikke skulle have taget klæderne af hende, og så blev han af dem stødt omkuld,

fol 119b

og så tog de klæderne, som forberørt, og gik af gården (mlg). Else Nielsdatter tjenende Søren Jensen udi Solbjerg vant med oprakte fingre ved ed efter loven lige ord efter andet klæderne angående, som fornævnte 2 vidnespersoner før hende vundet havde, undtagen at hun ikke så Rasmus Hansen blev stødt omkuld, hvorefter Peder Hansen Heyde tilspurgte den indstævnede Jens Pedersen, som var her personligt for retten, hvem der havde befalet dem sligt at gøre, hvorpå Jens Pedersen svarede, at de havde Niels Hansen Heydes seddel derfor, og Peder Hansen Heyde begærede, at han den ville forevise eller og navngive hvad dag og datum den er af, om den er udgiven siden nogen af dem tjente på hr baron Rodstens gods, til hvem af dem, den er udgiven, og hvorvidt den kan strække sig, hvortil Jens Pedersen svarede, han havde ikke sedlen, og den ej var udgiven for andre end Peder Jørgensen, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende.

Tirsdag 16 juli 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jensen Kattrup, Rasmus Loft, Jens Loft, Peder Michelsen, Rasmus Basse og Niels Andersen alle af Ormslev og Rasmus Sørensen tjenende på Marselisborg.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og lod oplæse en hans kgl majestæts forordning om forbud på brændevin at brændes i Danmark og Norge af hvede eller rug, men allermest af byg, havre og malt, dateret København 22 juni 1709, hvilken for rette allerunderdanigst læst og påskrevet blev.

** Sr Albret Christensen Aalum den sag imellem hans høje excellence generaladmiralløjtnant Gyldenløve og ritmester Otto von Holst..

fol 120a

....

fol 120b

......

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sr Jacob Nielsen Udsen sammesteds hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Christensen Loft og Peder Pedersen begge boende i Ormslev, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de med lovligt 8 dages kald og varsel havde hidkaldt sr Hans Rasmussen Gjesing på Marselisborg til i dag at møde for dom at lide angående fordring...... ritmester Otto von Holst.. sr Rasmus Wærn og Mads Wærn begge af Århus...

fol 121a

.......

fol 121b

......

fol 122a

.....

** Bilag til ovenstående sag

** Bilag til ovenstående sag

fol 122b

** Bilag til ovenstående sag

fol 123a

** Bilag til ovenstående sag

fol 123b

Tirsdag 23 juli 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Peder Pedersen, Jens Loft, Peder Michelsen, Rasmus Basse og Søren Sørensen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** På højvelb. hr baron Peder Rodstens vegne fremkom for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Peder Sørensen og Michel Sørensen begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav til i dag at møde Rasmus Lading tjenende Peder Fulden i Stautrup, Hans Sørensen siddende til huse der sammesteds, såvel og Peder Jensen Fulden, angående et skovhug, som bemeldte Rasmus Lading og Hans Sørensen på højermeldte hr baronens grund skal have forøvet, med hvis videre deraf kan dependere. I lige måde har hidkaldt skovfogeden Erich Pedersen udi Stautrup samt tvende synsmænd, navnlig ung Peder Sejersen og Rasmus Lassen begge af Stautrup for vidne og synsvidne at aflægge, og til spørgsmål at svare samme sag angående. Efter kald og varselsafhjemling dernæst fremstod nu for retten skovfogeden Erich Pedersen i Stautrup, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som i går var 14 dage, kom han gående uden sin gård, og da så han fornævnte Hans Sørensen kom kørende op af skoven med et læs trøske. Så gik han ned ad skoven og fandt der fornævnte Rasmus Lading, som stod ved roden af en gl trøske stovn og klov, så kom fornævnte Hans Sørensen kørendes med (mlg) i skoven igen til Rasmus Lading og (mlg) læs på igen af det øvrige og kørte bort med, og samme stub stod om morgenen

fol 124a

og var kløvet noget af, men ikke lå på jorden, og samme vogn tilhørte Peder Jensen Fulden i Stautrup. Så gik skovfogeden hjem og tog to synsmænd, som skulle syne samme 2 læs trøske, som også blev synet af Peder Pedersen Sejersen og Rasmus Lassen. Så fremstod for retten forbemeldte 2 synsmænd, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som i går var 14 dage, var de efter skovfoged Erich Pedersens begæring udi Peder Jensen Fuldens gård og synede foromrørte 2 læs trøske, som de befandt i små stykker, som var sådan de kunne gnide det sønder imellem hænder, og var slet intet frisk træ der iblandt, hvilket de syntes at kunne være tilhobe i højeste 12 skl værd, og vognen tilhørte Peder Jensen i Fuldengården, men da de gjorde deres syn, var ingen anden hos dem end Erich Pedersen og fornævnte Hans Sørensen, som kørte vognen i skoven, og sagde skovfogeden til fornævnte Hans Sørensen, det var ikke ret de sligt havde gjort, og blev intet videre talt enten om hjemmel eller andet, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende

.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for Peter Ewalt af Nibe fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen af Århus og Rasmus Rasmussen af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven at have hidkaldt velb. hr ritmester Otto von Holst på Marselisborg i dag 8 dage efter en skriftlig memorial, sålydende; Sr Peter Ewalt af Nibe på egne og medarvingers vegne lader hermed lovligt 8 dages kald og varsel give Eder....

fol 124b

... gældsfordring.. 277 rdl.. sr Peder Sørensen af Århus mødte for ritmesteren..

fol 125a

...... opsat i 14 dage.

** No 2 1 rdl. Vi borgmester og råd udi staden Sønderborg, attesterer og beviser hermed, det i kraft af den efter salig fru amtsskriverinde Eva Maria Ewaltin forlængst her i Sønderborg holdende arveskifte af den kapital, som mons Otto von Holstein efter hans underskevne udgivne obligation til bemeldte Ewaltins stærvbo skyldig var, det sl Friderich Ewaltin udi Fyn hans enke Cathrine og hendes børn til deres aleneste andel deraf tilsammen tilfalden og tilkom 277 rdl, og som nu derpå vores sandfærdige attest forlangtes, haver vi samme hermed villet med denne, som bekræftes under vores sædvanlige stadssegl, og rettens sekretærs underskrift. (Sønder)borg 12 august 1705, Nicolas (mlg) Mons-haus. Jeg har for nogen tid siden

fol 125b

hans skrivelse, og deraf erfarer, det han disse? 277 rdl som jeg til ham og hans søster er skyldig forlanger at have, og som jeg nu ikke er ved penge formedelst andre udgifter, så belover jeg halvparten af samme summa 14 [dage] efter Skt Hansdag til Christen Skaarup i Århus at betale, og den anden halve part til kommende snapsting at betale, hvilket jeg på vist parol lover uden skade at betale, som jeg og næst gud befalet stedse bliver Mons-hans beredvilligste Otto von Holstein, Lyngballe 10 juni 1709. Tit: A Monsieur Monsieur Peter Ewalt mon tres ami a vive. Foreskrevne at være rigtig translateret og oversat af tysk udi dansk og mons Anders Bro prokurator efter begæring med den blev efter med egen hånd og signet. Århus 22 juli 1709 af hans kgl. majestæts allernådigste forordnede rådsstue og byskriver udi Århus Christen Hem.

** No 20 24 skl. Fuldmagt fra sl Friderich Ewalts efterleverske til hendes kære søn Peter Ewalt, at han på egne og samtlige søskendes vegne må oppebære og affordre Otto von Holstein de 277 rdl.

** Dokument i samme sag

fol 126a

.... opgørelse over fordringen, som er vokset til 392 rdl..

fol 126b

.......

Tirsdag 30 juli 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Jens Loft, Niels Andersen, Peder Pedersen, Rasmus Sørensen og Rasmus Basse alle af Ormslev.

** Læst en plakat om Erstrup [Estrup] mølle at bortforpagte, auktionen foretages på Erstrup hovedgård d 5 august, hvilken er dateret Erstrup 16 juli 1709 under Thomas Pedersen Harups hånd.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus lod i dag for retten begære et genpart tingsvidne beskrevet, som næst afvigte år 1708 d 11 september blev ført af mons Christen Veggerslev i Århus angående noget bly, som skal være bortkommet fra Tilst kirke med videre, hvilket og blev bevilliget.

Tirsdag 6 august 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Jens Loft, Søren Willumsen, Peder Pedersen, Niels Andersen og Rasmus Basse alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på Peder Jensen af Stautrup hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høj af Århus og Jens Madsen tjenende Niels Rasmussen Fulden i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Karen Jensdatter og hendes mand Niels Andersen i Stautrup for vidne at påhøre og til spørgsmål at svare angående nogle ubekvemme ord, bemeldte Karen Jensdatter imod fornævnte Peder Jensen [næst]leden 21 juli skal have forøvet, hvorefter [tings]vidne agtes at forhverves. Dernæst blev fornævnte Karen Jensdatter med lavværge 3 gange

fol 127a

lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som herimod ville eller kunne have noget at svare, men ingen mødte. Så fremstod vidnesbyrd, navnlig Peder Pedersen Sejersen af Stautrup, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som nu på næstafvigte søndag var 14 dage, da hørte han at fornævnte Karen Jensdatter sagde til bemeldte Peder Jensen Fulden, han havde taget to savstøtter, som stod uden bemeldte Fuldens gård, som han brugte til at lejde? hus med, og sagde derhos, at han havde der udi gjort som både en tyv og en skælm, videre vidste han ikke. Maren Skyttens, Rasmus Skyttes hustru i Stautrup, vant med oprakte fingre og ed efter loven, ord fra ord ligesom fornævnte Peder Sejersen før hende vundet havde, og ydermere vant, at Peder Jensen Fulden sagde samme gang til Karen Jensdatter; gå ind i Eders hus, jeg har intet med Eder at bestille, ellers skal jeg lære Eder noget andet. Anne Nielsdatter Vævekvinde til huse hos fornævnte Rasmus Skytte, vant udi lige svorne ed ord fra ord som de forrige vidnesbyrd før hende vundet haver. Johanne Michelsdatter Vævekvinde til huse hos Peder Jensen Fulden vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at omvundne tid hørte hun, at fornævnte Karen Jensdatter skældte Peder Jensen for en tyv og skælm, men hvad anledning var dertil, vidste hun ikke, men hørte, at Peder Fulden svarede, det skulle hun være, indtil hun ham sådan overbeviste. Derpå Karen Jensdatter svarede, det skulle hun bevise, videre vidste hun ikke. Ellers stod her for retten Morten Poulsen, Mogens Ovesen, Erich Pedersen, Niels Rasmussen Fulden og Peder Sørensen, som alle har boet i Stautrup lå længe, bemeldte Peder Fulden der har været og boet, og vidste de ham ikke andet at beskylde end det, en ærlig mand egner og anstår, hvorefter fuldmægtigen var tingsvidne begærende, fornævnte

fol 127b

Karen Jensdatter blev anden gang 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen svar skete, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på velb. hr baron Peder Rodsten hans fuldmægtig mons Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans vegne fremkom for retten og advarede og forbød alle underliggende til Constantinsborg henhørende bønder og tjenere i hvo det måtte være, som noget af deres gårds avling enten til låns eller leje noget til nogen skulle have afstanden, de da det ej med deres vilje og vidende dets afgrøde at lade bortføre, som kunne være udi deres mark beliggende og deres gård tilhørende, være sig af alle de slags sæd, som sås, såfremt de derfor ikke vil selv undgælde, skulle nogen imod bemeldte herskabets fuldmægtigs advarsel og forbud /af dem som samme måtte have enten til låns eller leje eller hvad prætext, det måtte være/ understå sig samme afgrøde, som på det lånte eller lejede jord kunne findes, da de vide sig, hvad ulejlighed derpå kunne følge at tilegne, såfremt de ikke derfor efter hans kgl majestæts allernådigste lovs 3 bogs 13 kap: 11 art pag 465-66 ville undgælde, hvorefter Peder Hansen var tingsvidne begærende.

** Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på mons Niels Hansen Heydes vegne på Constantinsborg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Jensen Bonde og Rasmus Nielsen begge boende i Trige, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at som i morgen kommer 14 dage, havde de kald og varsel givet Poul Christensen Snedker af Herst for vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående den overlast, han så voldeligen har forøvet imod Anders Sørensen Snedker [i Herst] på hans egen gårdsplads. Sr Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på Poul Christensens vegne og tilspurgte stævningsmændene, om de ikke under samme varsel flere personer havde

fol 128a

(varsel) givet, og hvem de er, og hvorom de skulle vidne, og såfremt de det tilstod, formodede han de fuldkommen deres varsel derom bør afhjemle. Varselsmændene svarede, de havde og varsel givet ommeldte tid Christen Madsen og Peder Jensen Brandenborg begge af Herst for deres vidne at aflægge, angående at de skulle have været med også på gårdspladsen imellem Poul Christensen og Anders Sørensen her til tinget i dag at møde. Peder Hansen end herpå svarede og erklærede sig på Peder Sørensens spørgsmål til varselsmændene, at han selv i alle måder tilstod, at varselsmændene havde hidkaldet Peder Brandenborg og Christen Madsen for at aflægge deres vidne, om begge snedkermændene deres gårdsplads skrivelse, mens alene var en som ikke vedkom denne slagsmålssag, men beror på en sag for sig selv, som herefter i retten skal blive gjort anhængig, og begærede at få sine vidner til forhør. Så fremstod for retten at vidne Anne Rasmusdatter, Peder Knaps hustru i Herst, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at for ungefær en måned siden, hørte hun, at Poul Christensen spurgte Anders Sørensen ad, hvad han havde der at skovle møg, hvortil Anders Sørensen svarede, han mente det var på hans eget, han skovlede. Så stødte Poul Snedker Anders Snedker omkuld i møddingen og rykkede ham i håret. Så greb vidnet fat på Poul Christensen og skilte dem ad, og samme tid havde Poul en økse i hans ene hånd, og førend de kom omkuld i møddingen, kom Poul med øksen og truede Anders med, og møddingsstedet tilhørte Anders Sørensen, som Poul stødte ham omkuld på, og Anders Sørensen tog øksen fra Poul, fordi han var bange for, han skulle slå ham dermed. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om hun ikke tjente Anders Snedker og var hans kones søster, hvortil hun svarede jo. Ydermere blev hun tilspurgt, hvoraf deres (mlg)hed kom, og hvad deres ord i begyndelsen var, hv(or)til hun svarede, hun vidste ikke videre, end som det er. Mette Rasmusdatter tjenende Anders Sørensen Snedker vant ved ed med oprakte

fol 128b

fingre efter loven, at omvundne tid, så hun Poul Snedker truede Anders Snedker med en økse, som Anders tog fat på i hammeren? med hans venstre hånd og slængte den hen på pladsen. Så tog Poul i Anders Snedkers hår og stødte ham over i møget på det sted, som Anders skovlede, og Anders sagde, det var hans gårdsplads. Videre vidste hun ikke, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende. Peder Sørensen formodede, at de vidnesbyrd ikke i sin tid kunne komme Poul Snedker til nogen præjudice, efterdi her ikke bevises, at han ikke har tilføjet Anders Snedker nogen sårmål, tilmed er de førte vidner Anders Snedkers egne tjenestetyende og svogerskab, som ej efter loven kan tages i consideration. Poul Snedker til nogen strafs lidelse, som han til dommerens skønsomhed i sin tid vil have henstillet, og var genpart tingsvidne begærende.

** Peder Hansen Heyde på ermeldte Niels Hansen Heydes vegne bød sig i rette med den sag contra Poul Christensen Snedker i Herst, som til dom var indstævnet, men formedelst han ikke så hastig kunne fås beskreven, begærede sagen måtte opstå i 14 dage, til hvilken tid han belovede sin irettesættelse, sagen efter begæring opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på mons Peter Ewalts vegne af Nibe contra ........ ritmester Otto von Holst...

fol 129a

...opsat i 14 dage.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på sine egne vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Jensen tjenende bemeldte Peder Sørensen og Rasmus Jensen Lading af Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav Niels Andersen i bemeldte Stautrup her hid til tinget i dag at møde for vidner at påhøre, angående en ko og en liden studenød, citanten er givet i betaling for udlagte penge til en sags drift på hans vegne, til tingsvidnes forhvervelse, og talte de med en huskone ved navn Kirsten Sørensdatter der i gården. Dernæst fremstod Niels Jensen tjenende velædle hr ritmester Holst på Marselisborg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at som i går var 14 dage, kørte han til Stautrup med Peder Sørensens hustru, og (mlg) blev af fornævnte Niels Andersen hende forevist en s(mlg)grimet ko og en liden sorthjelmet ungnødstud, som Peder Sørensen blev givet i betaling

fol 129b

for hvis, de var ham skyldig, som både manden og hans hustru godvilligt afstod, og trak de dem ud af fæhuset, som og begge straks blev brændt med Peder Sørensens brænde. Dernæst fremstod Rasmus Jensen af Stautrup, som vant udi lige svorne ed ord efter andet, som Niels Jensen før ham vundet har, hvornæst Niels Andersen blev 3 gange lydelig påråbt, men ingen svar skete. Så blev af Peder Sørensen derefter tingsvidne begæret og udstedt.

Tirsdag 13 august 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Michel Loft, Peder Pedersen, Jens Loft, Niels Andersen og Rasmus Basse alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på hans høje excellence Gyldenløves vegne for retten fremkom og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Michel Michelsen begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage efter en skriftlig memorial stævnede alle der udi indmeldte personer, lyder ord efter andet således; memorial kaldsmændene til efterretning, hans høje excellence Ulrik Christian Gyldenløves forvalter over Marselisborg Albret Christensen Aalum lader hermed lovligt 14 dages kald og varsel give Eder sl afgangen Laurs Christensens enke med lavværge og ældste søn Christen Laursen af Norring for at møde på Marselisborg birketing tirsdagen d 13 august førstkommende, vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare, besigtelsesvidner og synsvidner at påhøre med alt hvis (mlg) af sagen dependere kan, angående (mlg)skejelse, som I skal have ladet gøre hos (mlg) Pedersen af Søften, både udi hans gård, siden udi marken udi Eng Pouls? mark

fol 130a

d 23 juli og 24 dito sidstafvigte, betræffende en høle med videre. Herom at vidne stævnes Laurs Nielsen og Christen Jensen begge af Riis, deres vidne at aflægge, vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at besvare alt betræffende en høle. Til samme tid og sted kald og varsel gives Eder Jens Nielsen Smed og Søren Jensen begge af Søften, Anders Rasmussen, Niels Pedersen, Mathias Jacobsen sammesteds foruden de, som godvilligen møde vil, alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse. Århus 30 juli 1709. Albret Christensen Aalum og forklarede kaldsmændene, at de talte en del med dem selv, en del deres hustruer og folk. Herimod at svare mødte fuldmægtigen sr Casten Andersen på Frisenborg, som i sit høje herskabs forretning i Århus i dag måtte ugerne formene forindførte hans høje herskabs bønder at være indcitetet her til tinget for en sag, de ikke har beskyldt nogen udi og kunne ville imellem hans høje excellence Ulrik Christian Gyldenløve og hans eget herskab til Frisenborg på anden måde været eksamineret og afstraffet, hvor skylden kunne tildrage sig, da som man skulle ville, at de indstævnede kunne overbevises efter kaldssedlens indhold, enten at have skældt Jacob Pedersen i Søften, langt mindre ransaget hos ham, var det fornøden som tjenestvilligst begæres, den velvise dommer ville behage vidnesbyrdene, som i dag skulle føres, måtte blive separeret efter loven, på det at de indstævnede des klarligere kunne erklære dem for sagmanden, og den eller de som ville vidne andet end sandhed. Anders Jørgensen Bro tjenstligt svarede til mons Casten Andersens indførte motiver først, at hans høje herskabs bønder ikke skulle have sigtet Jacob Pedersen i Søften, hvilket var ham kært, og på (mlg) hans høje excellence Gyldenløves såvel mons Andersens høje herskab til grevskabet Frisenborg kunne være og blive gode venner efter-

fol 130b

dags som tilforn, og ikke for slig ringe batalje? at blive uvenner, og inciterede Anders Bro til forlig, om mons Casten Andersen så behager, at de indstævnede 2 mænd, Laurs Nielsen og Christen Jensen, begge af Riis, og Jacob Pedersen af Søften, som alle tre personligt stod her for retten, måtte hverandre erklære, var han fornøjet, og derefter ville så frafalde alt lovmål imod dem og sagen hæves, hvormed han ? mons Casten Andersen lod sig til bekvemme, vidtløftighed og pengespild at forekomme. Casten Andersen kortelig her imod svarede, at den eller de, som har været årsag, sagen ved stævnemål at gøre anhængig, har voldt det at sagen ikke således af uskyldige skulle kunne erklære Jacob Pedersen i henseende, den omtvistede høle, nok vil komme for en dag på sine steder, hvorledes er omgået med, skulle på nogen sider ske erklæring eller fornøjelse, vil det ske af fornævnte Jacob Pedersen til enken Kirsten Rasmusdatter i Norring, til hendes rette forum, såsom hun er den, som har lidt skaden. Anders Bro svarede, at som Laurs Nielsen og Christen Jensen begge af Riis stod her for retten og svarede, at de ej havde sigtet Jacob Pedersen for den omtvistede høle, men var rejst hen på enkens vegne i mindelighed uden nogen rådslagning at lade Jacob Pedersen vide, at det var kommet enken for øre af en mand i Søften, at fornævnte Jacob Pedersen skal have brugt på Søften eng, da han med flere slog for hans gode fader, en høle af Skjoldelev-smedens stempel, hvorpå Casten Andersen sagde til bemeldte 2 mænd, de skulle sige rent ud, hvad deres sandhed var, og dem vitterligt er, hvad Jacob Pedersen svarede dem på deres udsendte forretning. (mlg) var uskyldig, han ville give dem en halv rdl (mlg) lade dens øje udslå, som havde sagt om (mlg) høle. Anders Bro spurgte de tvende mænd, om de nogensinde skulle

fol 131a

have hørt Jacob Pedersen, skulle have begået noget tyveri eller andet usømmeligt, hvortil de svarede nej. Intet hos dem, men på andre steder ved de det ikke, for det andet tilspurgte Anders Bro de to mænd, om enken beskyldte Jacob Pedersen for hendes høle, hvortil de svarede nej, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Mette Jensdatter af Tilst, fremkom her for retten og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl dateret Århus 29 juli sidst med derpå skreven forkyndelse af 30 dito næst efter contra Rasmus Pedersen Bonde i Nymølle, hvilken han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst fremstod de indstævnede vidnesbyrd, som lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne. Så fremstod først Christen Rasmussen af Tilst, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han havde kendt bemeldte Mette Jensdatter, siden hun var et barn, og imidlertid intet hørt noget usømmeligt til hende i nogen måder, undtagen det barn, hun har avlet med bemeldte Rasmus Pedersen i Nymølle, og ikke vidste hende ikke andet at påsige end det, som ærlige folk vel egner og anstår, og er hun født af ærlige ægteforældre der i byen. Videre vidste han ikke. Sr Jens Lund af Århus tilspurgte vidnet på ermeldte Rasmus Pedersens vegne, om han ikke havde hørt ry og rygte om hendes forhold. Vidnet svarede, han vidste ej videre end som forhen omvundet er. Anders Bro tilspurgte fornævnte Rasmus Pedersen på Nymølle, om han vidste eller turde understå sig at beskylde fornævnte Mette Jensdatter at have haft med andre unge karle at b

estille end ham alene, han? da ville fremsige, og siden det lovligt bevise.

fol 131b

Dertil svarede Rasmus Pedersen, at han for sin egen person ikke kunne beskylde hende for nogen uskikkelighed eller løsagtighed. Videre blev af Anders Bro tilspurgt, om han haver andre steder haft legemlig omgængelse med Mette Jensdatter, hvoraf hun kunne avlet bemeldte barn ved ham efter rigtig regne?dag andetsteds end i hendes faders hus. Rasmus Pedersen svarede ja, hun gik nogle gange op til ham i hans herberg, imens han tjente Laurs Andersen i Tilst, så vel som til hans faders gård. Anders Bro tilspurgte Rasmus Pedersen, om det ikke var på ægteskabsløfte, og hun der begærede først at leve med hinanden. Først svarede Rasmus Pedersen, at han aldrig har gjort Mette Jensdatter noget ægteskabsløfte. Mette Jensdatter var personligt her for retten og svarede, at det var usandfærdigt. Rasmus Pedersen foregav da, han jo havde lovet hende ægteskab, og derpå nogle gange haver rakt hende sin hånd, det han aldrig skulle ægte anden kvindeperson, sålænge hun levede, og havde slige løfter ikke været, havde han ej kommen til at bedåre hende, men det alene at være sket på ægteskabsløfter, hvorpå hun erbød sig her for retten ved ed med oprakte fingre at ville bekræfte, hvor og når påæskedes, og derpå annammende det højværdige alterens sakramente hos hæderlig og vellærde hr Michel Pedersen i Årslev og udi Tilst kirke, da hun udstod kirkens disciplin, og vidste heller ingen andet sted at have undfanget sit barn end sin faders hus, og på det andet spørgsmål svarede Rasmus Pedersen, han kunne ikke huske hvem, der begærede først at leve ?. Dernæst fremstod Rasmus Rasmussen Casted i Tilst og vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han har kendte Mette Jensdatter siden hun var et barn, og vidste at hun havde fået

fol 132a

et barn og udlagt Rasmus Pedersen derfor til barnefader, og har de begge udstået kirkens disciplin i Tilst kirke derfor. Og videre forklarede, at han aldrig havde set noget usømmeligt til hende enten i mark eller by, og derhos forklarede, at hun var født af ærlige ægteforældre, som han ikke vidste andet. Anders Bro begærede dommerens kendelse om mons Jens Lund bør at tilstedes at gå i rette uden fuldmagt på stemplet papir, såsom hans majestæts intrader derunder afgår, og skulle det ham fejle eller ikke og at have ordre fra stiftamtmanden at gå i retten, og hvor han har hjemme, førend hans videre rettergang tillades, hvorpå han var dommerens kendelse begærende. Jens Lund svarede hertil, at han for at bevise Rasmus Pedersen en tjeneste er rejst op her til tinget, der en del indstævnede vidnesudsagn på bemeldte Rasmus Pedersens vegne at anføre, hvilket ikke kan komme Anders Bro til nogen hinder i den proces på Mette Jensdatters vegne, hvad den fuldmagt på stemplet papir tillige med stiftsbefalingsmandens ordre, jeg forbemeldte Rasmus Pedersen at må gå i rette angående skal nok når fornødent gøres fremvises, imidlertid tillader hans majestæts lov, at den ene ven må tjene den anden i de sager, som ikke er af større importance og begærede ligeledes dommerens kendelse. Anders Bro begærede, at mons Lund ville nu fremvise sin fuldmagt eller ordre efter Bros forrige påstående, thi den fuldmagt, Lund siger skal komme, når fornøden gøres, så er det nu fornødent, om han videre vil gå i rette, thi den fuldmagt, som mons Lund siger at ville skaffe (mlg) dags, kan han sig ej i dag af betjene. Jens Lund refererer sig til sit forrige og var dommerens kendelse begærende.

fol 132b

Dommeren resolverede, at som Jens Lund, som siger sig at have hjemme i Århus, og for Rasmus Pedersen nu boende i Nymølle i Lisbjerg sogn, vil gå her for birketingsretten i rette imod prokurator sr Anders Bro af bemeldte Århus på Mette Jensdatter af Tilst hendes vegne, da efter anledning af loven har bemeldte prokurator Bro æsket fuldmagt af den ubekendte fremmede person, berørte Jens Lund, og ingen har at producere, alene i det sted har dertil svaret, at hans fuldmagt skulle komme, når fornøden gøres, og som den nu behøves her i retten at fremlægges, turde jeg mig ikke understå at admittere bemeldte ubekendte fremmede person Jens Lund, foreskrevne Rasmus Pedersen at gå i rette, førend han lovens 15. art. pag 93 og 94 efterlever, som er lovskikket underdanigst at holde sig efterrettelig, såfremt han herefter vil betjene godtfolk i deres sager. Dog tillades Jens Lund de øvrige vidnesbyrd i sagen at høre og genpart af hvis passerer beskreven at meddeles, om begæres. Dernæst fremstod Jens Erichsen i Tilst, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han har kendt bemeldte Mette Jensdatter i 15 år, siden han kom der til byen, og havde han aldrig set noget uskikkeligt til forbemeldte Mette Jensdatter enten i mark eller by, og var hun født af ærlige ægteforældre der i byen, alene hun har fået et barn ved Rasmus Pedersen i Nymølle, hvorfor de begge har udstået kirkens disciplin. Ellers blev vidnet af Anders Bro tilspurgt, om han vidste Mette Jensdatter andet at påsige eller beskylde end det, som ærligt og sømmeligt er. Dertil han svarede nej, andet end de andre har løben og sagt, både i by og uden by ord og rygter, men af hvem vidste han ikke at navngive. Anders (Bro til) dette vidnes sidste forklaring svarede, at (mlg) han ikke kan sige nogen eller dem navn(give), hvem som først har været de, som bemeldte Mette Jensdatter denne løgnagtige og

fol 133a

skammelige påsagn haver tillagt, så kan ej noget samme vidnes udsigende i den post reflekteres. Reserverede sig sin tiltale til ham ved lovlig medfart på sine tilbørlige steder. Rasmus Sørensen i Tilst vant med oprakte fingre efter loven, at han har kendt fornævnte Mette Jensdatter siden hun var et barn, og imidlertid har hun skikket sig ærligt og vel, undtagen at hun har fået et barn med bemeldte Rasmus Pedersen, rygter og tiender har han intet hørt til hende, uden om bemeldte Rasmus Pedersen. Ellers vant, at hun var født af ærlige ægteforældre der i byen. Søren Nielsen Trige vant i lige svorne ed ord efter andet, som fornævnte Rasmus Sørensen før ham vundet haver, og aldrig har hørt hun har været i rygte for noget uden forbemeldte Rasmus Pedersen. Peder Andersen i Tilst vant, at han i 10 år har kendt Mette Jensdatter, og aflagde sit vidne lige som fornævnte Søren Nielsen før ham vundet haver, undtagen at han har hørt, nogen har snakket om hende, men hvem det har været, vidste han ej, og ej heller kæret sig noget derom. Morten Pedersen i Tilst vant lige som fornævnte Peder Andersen før ham vundet haver, ord fra ord. Niels Andersen i Tilst vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han har kendt Mette Jensdatter en 15 år eller siden, han kunne mindes, og har ikke set enten horeri, tyveri eller andet til hende usømmeligt, alene fået et barn, som Rasmus Pedersen har stået skrifte for i Tilst kirke. Over alt så har han set, at hun har siddet på en ung karls knæ i kroret, og ellers først rykkede op til dem som de andre. Anders Bro tilspurgte vidnet, når det var, hun skulle have sat (på) den unge karls knæ, og hvor mange år, det var siden. Dertil vidnet svarede, det var (da) han lå i logement til Søren Wærum

fol 133b

i Tilst. Videre blev tilspurgt af hvem, han har hørt, hun været i rygte for andre end Rasmus Pedersen, at han da ville give det til kende, såfremt han ikke i sin tid vil lide og undgælde den straf, som loven befaler, og denne sidste post og hans vidne at vorde anset uretmæssig med videre. Dertil vidnet svarede, han har hørt det af mange, både kvinder og karle, men ikke vidste at navngive personligt. Imod dette vidnes sidste post, svarede Anders Bro lige som til fornævnte Jens Erichsens aflagte vidne. Niels Pedersen af Brendstrup vant, at han har kendt Mette Jensdatter siden hun var et barn, og der imidlertid aldrig set noget uskikkeligt til hende enten i by eller udenfor, alene hun har fået et barn ved Rasmus Pedersen, og ellers hørt rygte og tidende om hende, men af hvem vidste han ikke at navngive, og forklarede derhos, at hun var født af ærlige ægteforældre. Anders Bro reserverede sig sin tiltale til enhver, som ikke fuldkommelig har villet vidne deres sandhed og var herefter tingsvidne begærende, og mons Jens Lund på Rasmus Pedersens vegne genpart.

** No 18 6 skl. Jørgen Nielsen udi Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har ladet andrage Mette Jensdatter af Tilst med sin lavværge, ved sin fuldmægtig mons Anders Jørgensen Bro, prokurator af Århus, hvorledes hun skal være forårsaget for mig at lade i rette stævne Eder, Rasmus Pedersen på Nymølle, at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdagen d 13 august førstkommende, vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare, angående citantens liv og levnedsforhold, imens hun har været (i) bemeldte Tilst sogn og I hendes kendt haver. Herom at vidne stævnes efterskrevne vidnespersoner, nemlig (mlg) Rasmussen, husmand Rasmus Rasmussen Casted, Jens Erichsen, Rasmus Sørensen, Søren Nielsen,

fol 134a

Peder Andersen, Morten Pedersen, Niels Andersen og Søren Christensen alle af Tilst og Niels Pedersen af Brendstrup, enhver af Eder sin sandhed ved ed at udsige og til spørgsmål at svare, hvad enhver især af Eder kan være bevidst og blive tilspurgt om angående citantens forhold, som meldt er. Til samme tid og sted at møde stævnes Eder, Jens Jensen og Peder Jacobsen i Tilst, Eders sandhed ved ed at udsige angående den påstand, som I skal have gjort for hæderlig og vellærde hr Bertel Mygind til Hasle, Skejby og Lisbjerg menigheder d 21 juli sidstafvigte ved Nymølle, det han ikke måtte trolove fornævnte Rasmus Pedersen førend citanten og Rasmus Pedersen ved dom for tamperetten var adskilt med videre, som af sagen kan dependere. Thi stævnes alle foreskrevne vidnesbyrd for mig at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdagen d 13 august førstkommende, alle i egen person under Eders faldsmålsbøder efter loven, enhver sin sandhed ved ed at udsige og til spørgsmål at svare angående. Som før er meldt til dito tid og sted stævnes Eder, Rasmus Pedersen på Nymølle, med trolovede fæstemø Apelone Sørensdatter sammesteds, alle disse vidnesbyrd at påhøre, breve, beskrivelser og dokumenter at høre læse, spørgsmål at besvare med alt hvis videre, som af sagen kan dependere til et lovligt tingsvidnes erhvervelse på sine tilbørlige steder til sandheds oplysning og retten til bestyrkelse. I lige måder stævnes til samme tid og sted Eder, hæderlig og vellærde hr Bertel Mygind sognepræst til Hasle, Skejby og Lisbjerg menigheder, forbemeldte 2 mænds hos Eder gjorte forbud deres vidne at påhøre, spørgsmål at besvare med alt hvis videre forfalde kunne, og Eder anhøre denne sag betræffende, enhver tagende derfor med sig alt hvis som I til sagens oplysning og Eder til befrielse udi sin tid agter tjenligst i henseende citanten ved sin fuldmægtig sr Anders Sørensen Bro prokurator i Århus, agter et lovligt tingsvidne at forhverve og tage beskrevet, til vitterlighed under min forsegling, Århus 29 juli 1709. Lovligt forkyndt for mig 30 juli B. Mygind, Ao 1709 d 30 juli har vi underskrevne Niels Jensen [Michel] Michelsen lovligt forkyndt denne stævning på

fol 134b

behørige steder og talte en del med dem selv og en del deres hustruer, hvilket vi testerer, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Niels Jensen, Michel Michelsen Malling.

Tirsdag 20 august 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Michel Loft, Peder Pedersen, Jens Loft, Niels Andersen og Rasmus Basse alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten og begærede på samtlige hans høje excellences bønder og tjenere deres vegne at ham af retten måtte udmeldes 8 uvildige dannemænd af herredets mænd til at syne og besigtige dette års rugsæd for Marselisborgs underliggende bønder, hvortil blev udmeldt at syne norden for Århus Søren Sørensen, Niels Sørensen og Jens Sørensen af Lisbjerg og Søren Rasmussen Normand i Ølsted og sønden for Århus Rasmus Mortensen, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen Knudsen alle boende i Holme. Udmeldelsen er sket efter Peder Bondes egen begæring, hvilken deres forretning fornævnte Peder Bonde agtede at formå de på førstkommende torsdag haver at begynde med og i dag 8 dage her for retten ved ed efter loven at afhjemle.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus fremkom for retten og producerede til at vorde læst og påskrevet en panteforskrivning og transport sålydende, der som herefter skal vorde indført. Herimod at svare mødte sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus, fuldmægtig for sr Peter Ewaltsen af Nibe, som protesterede imod den fremlagte panteforskrivning og transport, så ville han formene for det første, at hr ritmester ej noget af sit gods, rørendes eller urørendes, kan forhægte? eller pantsætte til nogen al den stund, han udi langsommelig tid af Anders Bros principal og (mlg) har været under forfølgning, over alt, så er samme instrument ikke således indrettet efter hans kgl majestæts allernådigst udgangne forordning, som ske burde (mlg) for han begærede samme instrument udi retten måtte forblive til sagens endelige udredning?

fol 135a

og (mlg) tingsvidne herefter beskreven. Peder Sørensen formodede, at dette fremlagte panteforskrivning med sin transport var så lovlig omgåedes, som ske burde, hvad sig angår at Anders Bro begærede den i retten at forblive, så har Peder Sørensen overgivet til retten en rigtig vidimeret kopi af samme panteforskrivning og transport, som han af tingbogen kan tage beskreven, om noget agtes den at påstadige, eller og han vil stille ham nøjagtig kaution for originalen, som lyder på 1560 rdl, skal den og gerne her udi retten forblive. Videre agtede han ufornødent dertil at svare. Anders Bro refererede sig til sit forrige og forventede rettens assistance efter begæring imod forhåbning ham sligt skulle ?nigeres, var herefter som tilforn tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fuldmægtig for sr Peter Ewaltsen af Nibe hans vegne fremkom her for retten og begærede den sag i rette contra velædle hr ritmester Otto von Holst på Marselisborg, og var dom forventende, efter forhen her udi retten producerede breve og dokumenter, med al forårsagende omkostning, uden nogen forevending, udflugt eller opsættelse. Sr Peder Sørensen prokurator af Åhrus efter sin forrige påstand og aktens formeld i lige måde undergav sig rettens forsvarlige kendelse. Birkefogeden tilspurgte begge parter, om de havde nogen anden bevislighed til denne sags oplysning end de, som allerede af dem forhen udi retten er indlagt. Anders Bro hertil svarede, uagtende han dennesinde sig ej havde at erklære på deraf dommeren proponerede i henseende Anders Bro alene har begæret dom udi sagen efter de forhen udi retten producerede breve og dokumenter, hvis videre han til sagens oplysning kunne have og eragte tjenligt, skulle han vel på belejlig tid og sted dermed indkomme. Peder Sørensen på hr ritmester Holsts vegne svarede, at han havde ej videre sig af i sagen at betjene, men undergav sig som tilforn rettens kendelse. Sagen af sine årsager opsat til i dag 14 dage, som er 6-ugersdagen.

fol 135b

** Den sag angående Poul Christensen i Herst contra Anders Sørensen sammesteds er fremdeles efter Peder Hansen Heydes begæring opsat endnu i 14 dage.

** Niels Jensen af Ingerslev fremkom for retten på samtlige Åbo, Edslev, Kolt, Ormslev, Kattrup, Lemming, Enslev og Ingerslev bymænds vegne og var begærende, dem af retten måtte udnævnes 8 uvildige dannemænd, som bemeldte bymænd, så mange som hører og svarer under Constantinsborg, deres rugmarkers sæd dette år kunne syne og besigtige, hvortil af retten blev udmeldt Espen Madsen og Søren Pedersen Hougård i Brabrand, Jens Nielsen og Niels Jørgensen begge af Hasle, Jens Brandt og Anders Nielsen begge af Grundfør, Poul Christensen og Anders Sørensen begge af Herst, hvilke foreskrevne mænd blev forelagt at foretage deres forretning på førstkommende fredag og deres forretning her i dag 8 dage førstkommende at afhjemle efter loven.

** Ligeledes fremkom for retten Peder Winther af Grundfør på samtlige Grundfør, Spørring, Herst, Trige og Brabrand bymænds vegne, Constantinsborg tilhørende, og begærede, at ham måtte udmeldes 8 uvildige dannemænd til at syne bemeldte byers rugmarkers sæd dette år, hvortil blev udmeldt Mads Sørensen og Niels Rasmussen i Lemming, Rasmus Jensen og Erich Pedersen i Stautrup, Daniel Pedersen og Mogens Loft af Ingerslev, Søren Michelsen i Kattrup og Hans Sørensen af Enslev, hvilke har på førstkommende torsdag at syne bemeldte rugmarker og deres forretning her i dag 8 dage førstkommende at afhjemle efter loven.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin broder mons Niels Hansen Heyde fuldmægtig på Constantinsborg hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Jensen Brandenborg og (mlg) Justesen begge af Herst, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage havde hidkaldt samtlige højædle og velb. hr baron Rodstens bønder og tjenere, hel- og halv-

fol 136a

gårdsmænd, samt boelsmænd af Grundfør og Spørring til i dag her til tinget at møde for saggivelse at anhøre, spørgsmål at tilsvare og for dom angående deres ulydighed, de imod hr baronens fuldmægtigs ordre og befaling om at ørke, holme, rive deres okupanters afvækstede enges afgrøde med hvis videre deraf kan dependere. Ligeledes til i dag hidkaldt budfogederne, Hans Thomasen i Spørring og Baltzer Hansen i Grundfør for at fremvise den ordre, dem af Niels Hansen Heyde er tilstilet og ved ed at forklare, om de ikke forbemeldte bymænd har tilsagt om Vesterengens ørkning, rivning og holmning, såvel som og til spørgsmål at svare, så og de indstævnede at lide for hvis skade, højvelb. hr baronen på Vesterengs afgrøde slet er forvoldt formedelst deres ulydighed. Efter kald og varselsafhjemling, der fremstod budfogeden Hans Thomasen af Spørring, som foreviste den ordre, han var tilstilet fra Niels Hansen Heyde af dato 2 august sidst, hvorefter han havde tilsagt samtlige Spørring bymænd, at de skulle møde på Vestereng med en slætkarl og et rivefolk af hver gård, og karlene som skulle slå græsset mødte, men ingen rivefolk var med dem på Vestereng. Baltzer Hansen budfoged i Grundfør, som i lige måde tilstod, som meldt er, at han efter ordre havde tilsagt Grundfør bymænd til ommeldte arbejde at gøre, som og alle mødte på engen, undtagen Thomas Brandt, Niels Bach og Rasmus Simonsen, de havde hverken slætkarl eller rivefolk, og Søren Pandrup havde ikkun et rivefolk med samme gang, hvorpå de begge gjorde deres ed med oprakte fingre efter loven. Peder Hansen tilspurgte budfogeden af Grundfør, om nogen af hans bymænd var kommet til Vestereng at holme eller rive, førend de af hr baronens fuldmægtig blev stævnet, hvortil vidnet svarede, de var der at holme, men ingen at rive førend de blev stævnet. Endnu blev begge budfogederne tilspurgt, hvem der var (mlg) og opmand til, at de opsatte sig imod ermeldte ordre, at de ej ville enten holme eller rive på Vestereng, dertil Hans Thomasen svarede, at de Spørring

fol 136b

mænd gik sammen på vide og sagde samtlige, at de ville låne ham en slætkarl til at slå på Vestereng, som tilforn, men ingen rivefolk. Baltzer Hansen svarede, han vidste ikke hvem, der var opmand i denne sag, videre end som han har forklaret, efter hvilken beskaffenhed Peder Hansen Heyde begærede, at denne sag måtte opstå i 14 dage, til hvilken tid han anlovede sin irettesættelse. De indstævnede blev påråbt, så fremstod for retten Peder Pedersen og Hans Thomasen af Spørring, som foregav at de tillige med Jens Sørensen, Peder Thomasen og Anders Sørensen var hos baronen på Spørring gade nu i næstafvigte vinter og begærede nogen afslag på deres arbejdspenge, hvortil hr baronen svarede, det skulle stå ved det gamle efter kontrakten, som i forbigangen 3 åringer. Peder Hansen formodede, at dommeren i sin tid på så løs en tale ej noget skulle kunne reflektere, med mindre de indstævnede sådan lovligt beviste. Sagen opsat i 3 uger.

** No 7 5 rdl. Kendes jeg underskrevne, Albret Christensen Aalum og hermed vitterligt gør på hans høje excellence hr generaladmiralløjtnant Gyldenløve mit nådige herskabs vegne, at have overdraget, som jeg og hermed transporterer og overdrager, til velædle og velb. Thøger Reinberg til Ristrup, kgl majestæts landsdommer udi Nørre Jylland, og Peder Sørensen, prokurator udi Århus, efterskrevne panteforskrivning af velædle hr ritmester Otto von Holst udgivet, således lydende; Jeg Otto von Holst på Marselisborg kendes og hermed vitterligt gør, at som jeg tillige med Hans Rasmussen Gjesing har gården udi kaution til hans høje excellence hr Ulrik Christian Gyldenløve etc for Jens Terkildsens forpagtningsafgift af bemeldte Marselisborg fra 1 maj 1707 til 1 maj 1711 (mlg) årlig afgift = 1500 rdl, og som fornævnte Jens Terkildsen efter forpagtningsbrevets indhold ikke har efterlevet bemeldte forskrivning med betalingens erlæggelse....

fol 137a

....

fol 137b

...... Læst og protokolleret på Marselisborg birketing tirsdagen d 25 juni 1709, testerer J. Nielsen, Friderich Rubertsen, læst for retten på Marselisborg birketing onsdagen efter Marie Besøgelsesdag d 3 juli 1709, test. Friderich Rubertsen, endnu læst for retten på bemeldte Marselisborg birketing tirsdag 16 juli 1709, da dom i sagen blev afsagt, testerer Friderich Rubertsen........

fol 138a

......

** Søren Nielsen i Yderup lader lyse efter 2 sorte hopper, som blev taget i næstafvigte nat på Yderup mark på et sted kaldet Gåsekær 7 á 8 år gammel, om nogen godtfolk dem forekommer, de ham igen måtte tilstiles, lover han at forskylde deres umage.

Tirsdag 27 august 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Peder Pedersen, Jens Loft, Michel Danielsen, Niels Andersen og Søren Sørensen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på samtlige hans høje excellence Gyldenløves bønder og tjenere sønden og norden for Århus deres begæring og fremstillede efterskrevne synsmænd, nemlig Søren Rasmussen Normand i Ølsted, Niels Sørensen, Søren Sørensen og Jens Sørensen alle af Lisbjerg, Rasmus Mortensen, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen Knudsen alle boende i Holme, hvilke alle af retten her i dag 8 dage sidst blev udmeldt til at syne, som meldt er, bøndernes rugmarker sønden og norden for Århus, hvortil P. Bonde sig refererede, hvilken forretning forvalteren over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum dem uden derfor given kald og varsel for retten tilstod, og ydermere var selv overværende på de fleste marker, da synet er forrettet. Og er som følger: Sønden for Århus synede Rasmus Mortensen, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen Knudsen, som synede på næstafvigte torsdag i forvalterens overværelse i Viby, Skåde, (Holme) rugmarker, efter derom deres i dag indgivne skriftlige forretning, såmeldende: Ao 1709 d 22 august var vi underskrevne, navnlig Rasmus [Mortensen] boende i Holme tjenende til hæderlig og vellærde mand

fol 138b

hr Jens Harlev i Århus, Rasmus Rasmussen og Peder [Jensen] ibd, kgl majestæts rytterbønder, og Jens Pedersen Knudsen sammesteds, hæderlig hr Hans Toxværd i Århus hans bonde, efter udmeldelse af Marselisborg birketing næstafvigte 20 august til syn på efterskrevne byers marker på hvis grøde, der efter dette års rugsæd befandtes.
Først synede og besigtigede vi Viby rugmark, et sted kaldes Nyvang, et fald kaldet Øslig ager, hvorpå kan næppelig avles halv sæden igen. 1 fald kaldes Eskelund kan ej avles halv sæden igen, et fald kaldes Møgelbjerg, kan avles sæden igen og ej videre. Udi den årlig indhegnede mark kaldet Høskovvangen et fald kaldes Egehøjs ager, dette kan ikke mejes, men vil afslås med bar le, og kan derpå ej avles andet end foder, et fald kaldes Trund ager, derpå kan ej vel avles sæden, et fald kaldes Tovlykke er intet på uden noget ukrudt og nogle få rugstrå, et fald Broershøj, kan avles sæden igen og et fald Sandager, ligeledes. Et fald Rugholm på 3 stk marker kan avles sæden igen og på det øvrige af samme fald ej videre end foder. Et fald i Tofte, halv sæden igen, et fald kaldes Hauge og Drasbjerg, næppelig halv sæden. På Norringholm 2 blokke kan ej avles sæden igen, Kaarholm, kan avles lidt mere end sæden. Pilkærs toft halv sæden og Neder Høskov kan avles den tredie del af sæden og ej videre. Den største del af forbemeldte rugsæd er ganske begravet med ukrudt, så at der på en del agre og stykker jord var snart ingen rugstrå at se.
Skåde rugmark, Lykken kaldet: Beså vi først et fald kaldes Rugbjerg, derpå kan avles sæden igen, et fald Knapsager, næppelig sæden igen, et fald kaldes Mørk, ligeså, et fald kaldes Stensager, lidt mere end sæden igen, Stubsager og Fladeland næppelig sæden, Sandmorsblokken, Lundmoseager og Tåskebjerg eragtes for sæden, Gammeltoft er bedre end sæden, et fald kaldet Katte og Karsager, næppelig sæden og ej videre, Kringlykken, kan ej avles sæden. Holme rugmark, Lykken kaldet: Et fald kaldes Saad?, er anset for sæden igen og lidet mere, et fald Saltoft avles for sæden, på nogle steder i Jelsbjerg kan avles halv sæden og somme steder rives den (mlg) af sæden, et fald Baj?strup ager halv sæden, (mlg)rup blokker, Abildgårds blokker og den

fol 139a

(mlg) toft er intet uden lidet og ringe rug, som på de fleste steder ej kunne være værd at høste, uden for foders skyld, et fald kaldes Kalkjær ager, Horsfold, Carmelsbjerg og Worms stumper er anset for halv sæden, bag Hjulbjerg og ved Mølholds høj sæden ej i(gen?), Lyseng blokker og Leppes Krog, næppelig sæden og ej videre, hvilke foreskrevne rugmarker vi, som meldt er, nøje har taget i øjesyn på hvert sted og er den største del af rugen i kernen ganske bedærvet af vandskolden, så enhver af bemeldte byers beboere næppelig kan avle deres sæderug, så meget som til næste forestående rugsæd behøves at sås, hvilket vi ved saligheds ed efter loven hermed bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Holme ut supra, Rasmus Mortensen, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen, er Jens JPSK Pedersen Knudsens navn.

** Ligeledes efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage sidst fremstillede Peder Jensen Bonde 4 andre udenbirksmænd, som på næstafvigte 22 og 23 august havde synet rugmarken norden for Århus, hans høje excellences bønder og tjenere tilhørende, nemlig Søren Rasmussen Normand i Ølsted, velb. hr Otte Bjelkes bonde, Niels Sørensen i Lisbjerg, kgl majestæts rytterbonde, Jens Sørensen ibd, velb. hr landsdommer Thøger Reenbergs bonde og Søren Sørensen i Lisbjerg tjener til Århus Domkirke, hvilke fornævnte 4 mænd først har synet Lisbjerg sogns rugmark, hvorpå fandtes ganske ringe vækst, og den største del deraf fordærvet af vandskolden, så ethvert steds beboere næppelig kan avle halv sæden igen og ej videre. Ølsted og Søften sogne er i lige måde af samme beskaffenhed. Tilst sognemænd kan avle på den halve part af deres rugsæd noget mere end sæden igen og den anden halvpart ikkun halv sæden. Brabrand sogn, True by, den halve part af deres rug er sået i gammel jord, hvorefter de kan avle sæden, og den anden halve part, som er sået i løs jord kan ej avles uden halv sæden igen. Yderup rugmark er samme beskaffenhed, som True mark. Brabrand den halve part af deres mark kan avles sæden igen, og den anden halve part ikkun halv sæden. (mlg) og Åby deres rugmarker overalt (mlg)

fol 139b

avles igen dette års sæd. Vejlby rugmark (og) Skejby rugmark, derpå kan næppelig avles uden halvt så mange tønder og skæpper igen, som er sået, hvilket de dannemænd, som forermeldt, vant og afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, således at være befunden, som de nu har ladet indføre. Hvornæst de vedkommende og her for retten tilstede værende på egen og samtlige medtjeneres vegne, allerydmygst den skat dem til deres høje og nådige herskabs godsindende med formodning at nyde nogen afslag på udgiften dette år for slig stor misvæksts skyld, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.

** Knud Rasmussen i Trige fremkom for retten på samtlige højædle og velb. hr baron Rodstens bønder og tjenere norden for Århus deres vegne, som efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage fremstillede efterskrevne synsmænd, som havde synet rugmarken, nemlig Søren Michelsen i Kattrup, Hans Sørensen i Enslev, Rasmus Jensen i Stautrup, Erich Pedersen ibd, Mogens Pedersen Loft og Daniel Pedersen af Ingerslev, Niels Rasmussen og Mads Sørensen af Lemming, hvilke foreskrevne synsmænd vant ved ed med oprakte fingre efter loven, efter en skriftlig forretning, som de selv for retten oplæste, og melder således; efter den udnævnelse, som skete til os af Marselisborg birketing d 20 august sidst til at syne Grundfør rugmark, Spørring, Herst, Trige og Brabrand rugmark, så har vi den 22 dito været forsamlede på foreskrevne marker, som således befandtes som følger: Grundfør mark berettede bymændene for os at have sået 80 tdr rug, hvorefter vi syntes, at de ej kunne avle uden 40 tdr igen. På Spørring mark sagdes at være sået 61 tdr, men syntes vi, at de ej kunne avle igen uden 32 tdr rug. På Herst mark sagdes at være sået 26 tdr rug, men syntes os de ej kunne få igen uden 10 tdr. På Trige mark skal være sået 17 tdr, kan avles igen 8 tdr rug. På Brabrand mark, de som tilhører hr baronen, sagdes at være sået i deres jord 35 tdr og kan ej avles derefter over 15 tdr rug. Brabrand d 22 august 1709, Søren SMS Michelsen, Hans Sørensen, Rasmus RJS Jensen, Erich Pedersen, Mogens Pedersen, Daniel Pedersen, Niels Rasmussen, Mads Sørensen, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Og mons Niels Hansen Heyde fuldmægtig på Constantinsborg uden (mlg) foregav kald og varsel dem for retten tilstod, hvorefter ermeldte Knud Rasmussen på vedkommendes [vegne] til deres høje herskabs eftersyn var tingsvidne begærende.

fol 140a

** [Jens] Mortensen i Ingerslev fremkom for retten efter udmelding i dag 8 dage på en del velb baron Rodstens bønder og tjenere sønden Århus ?? syn til deres rugmark. Synsmænd: Anders Sørensen og Poul Christensen af Herst, Espen Madsen og Søren Pedersen Hougaard af Brabrand, Jens Andersen Brandt og Anders Nielsen af Grundfør, Niels Erichsen og Jens Nielsen af Hasle, som havde synet den 22. august, som havde synet følgende: Ingerslev rugmark, sået 63 tdr, kan ikke høste igen over 20 tdr, Enslev sået 5 tdr på et falds ager, kan avle sæden, men i vangen kan næppelig høstes sæden. Edslev rugmark sået 29 tdr, som ikke kan give sæden igen, Kolt rugmark, Mogens Rasmussen har temmelig god rug, boelsmanden haver ikkun 3 agre på marken, hvorpå ikke kan blive uden halvdelen, Rasmus Andersen kan ikke avle halv sæden på en del jord i vangen, men ved Hasselager mark har han lidet jord med godt rug på, Michel Laursens halve rugsæd syntes at være god rug, og på den halve del ikkun kan avles halvdelen. Lemming rugmark var skellig god imod som de andre, Ormslev rugmark var god på strået men ganske slet på toppen, Harlevholms mænd havde sået 15 tdr rug og kan ikke avle derefter over 10 tdr. På Åbo mark syntes overalt at kunne blive sæden, ej videre, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, således at være, som de nu har ladet indføre, og ydermere på tilspørgsel svarede, at den største del var ramt af vandskolden, hvorefter Jens Mortensen på sine egne og vedkommendes vegne var tingsvidne begærende.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på efterskærevne mænds vegne og deres begæring, fremstillede 4 uvildige dannemænd, nemlig Søren Rasmussen i Ølsted, Niels Sørensen, Jens Sørensen og (mlg) Søren Sørensen alle i Lisbjerg, som efter udmeldelse har synet en del strøbønders rugsæd norden for

fol 140b

Århus næstafvigte 22 og 23 august, hvorfor de (mlg) hr amtsforvalter sr Michel Nielsen udi Århus citerer, efter derom hans meddelte bevis, såmeldende; kanniketjenerne, hospitals- og strøbønderne udi Vejlby, Lisbjerg, Søften og Brabrand har givet varsel her ved amtsstuen for synsmænds opkrævelse indeværende års misvækst og ringe kornavling angående, hvorfor rettens betjente dem tillige med andre i fornævnte byer derom tingsvidne ville behage at udstede. Århus 17 august 1709, Michel Nielsen. Efter dets formelding bemeldte synsmænd vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at de, som meldt er, d 22 og 23 august sidst synede udi efterskrevne sogne og byer udi Lisbjerg for domkirkens tjenere, Baltzer Jensen i Søften, klosterbonde, Søren Rasmussen og Peder Rasmussen, hr Jens Harlevs tjenere i Århus, Thomas Jacobsen i Brabrand hr Melchior Sommerfelds bonde, Michel Nielsen ibd, tjener til mag. Jørgen Rodius i Århus, Jens Jacobsen, Søren Jensen og Hans Eskesen i Vejlby, tjenere til mag. Laurs Thura i Århus, Jacob Eskesen og Niels Rasmussen til hr Jens Harlev i Århus, Oluf Nielsen, Rasmus Rasmussen og Poul Nielsen alle af Vejlby tjener til hr Melchior Sommerfeld i Århus, hvilke foreskrevne mænds rugsæd befandtes ganske slet, undtagen nogle få stykker, så vi syntes, at de ikkun kunne avle halvt igen af den sæd, som var sået, hvorefter Peder Bonde var på vedkommendes vegne tingsvidne begærende.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på højædle og velb. baron Rodstens vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Andersen af Ormslev og Michel Michelsen tjenede på Constantinsborg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de lovligen med 14 dages varsel havde hidkaldt Michel Ovesen i Stautrup hid til tinget i dag at møde for synsmænds opkrævelse at anhøre, som kunne syne og besigtige noget jord, som omtvistes, beliggende på Stautrup mark ved Blåhøj, hvilket omtvistes af fornævnte Michel Ovesen og Morten Poulsen, hvilket Michel Ovesen forhen skal (have?) pløjet og sået ind udi højermeldte hr baronens ?mål ved bemeldte Blåhøj. I lige måde til samme tid og sted havde de og hidkaldt ædle og højlærde mag. [Johan] Hammerich, sognepræst for Vor Frue

fol 141a

sogn i Århus og provst i Ning herred, om han noget hertil ville lade svare, hvornæst Peder Hansen Heyde begærede, at ham af retten måtte udmeldes 12 uvildige mand, som samme omtvistede jord måtte syne på førstkommende lørdag, som er d 31 august, og deres forretning i dag 8 dage førstkommende at afhjemle, til hvilken tid Michel Ovesen måtte forelægges samme forretning at påhøre og til spørgsmål at svare, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse. Herimod at svare mødte fornævnte Michel Ovesen, som imod dette kald og varsel fremlagde sin husbonds skriftlige indlæg, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Og Peder Hansen Heyde protesterede imod samme indlæg, at det ikke imod synsmænds opkrævelse her i retten bør indkomme eller i akten at blive indført, førend sagen på sine steder bliver til dom ageret, hvorfor han endnu som tilforn begærede bemeldte 12 uvildige mænd af retten måtte udmeldes, hvortil blev af retten udmeldt Anders Sørensen i Edslev, Peder Jensen ibd, Mogens Rasmussen i Kolt, Niels Vesten og Jens Jensen i Åbo, Rasmus Sørensen og Niels Rasmussen i Lemming, Jens Poulsen, Peder Battrup og Thøger Pedersen i Ormslev, Søren Bødker og Jens Mortensen i Kattrup, som efter begæring blev forelagt at møde på åstedet næstkommende 31 august og deres forretning her for retten i dag 8 dage at afhjemle.

Tirsdag 3 september 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Jens Poulsen Bach, Niels Andersen, Rasmus Basse og Søren Sørensen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** På hans høje excellence Gyldenløves vegne for retten fremkom forvalteren over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen og Rasmus Laursen begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget i dag at møde varsel gav Jens Espensen Mors af Vejlby angående hans ulovlige forhold ved den gård, som i fæste haver haft, til doms erholdelse. Efter kald og varselsafhjemling bør forvalteren forblive med irettesættelse og saggivelse til i dag 8 dage, eftersom den indstævnede Jens Espensen ikke i dag mødte efter lovlig given kald og varsel, så begærede forvalter Aalum, at dommeren ville ham forelægge til i dag (8 dage) at møde, irettesættelse og saggivelse at påhøre,

fol 141b

hvilken begæring også til samme til af retten er tilstået, og sagen opsat i 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og begærede, at den sag angående Poul Christensen i Herst fremdeles måtte opstå i 14 dage, til hvilken tid han belovede sin irettesættelse. Sr Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på contrapartens vegne og foregav, at som citanten prolongerer sagen med irettesættelsens og det foregående kald og varsel, der udi til dom er alt 4 uger gammelt, så tiden for vederparten ved saggivelse og irettesættelse ville blive ham alt for kort til besvaring, om den ham ikke længere skulle forundes, end kald og varsel er af kraft til en sag at agere, altså vil han begære citantens erklæring, om han enten i dag ville saggive for sine prætentioner, eller også forunde en vis tid, hvorved vederparten kunne have rum og lejlighed, hans saggivelse at besvare. Peder Hansen herpå anlovede, at hans vederpart Poul Christensen ingenlunde skulle blive overilet, at han jo, når irettesættelsen er bleven gjort, skal nyde seks ugers opsættelse. Efter denne begæring beror med opsættelsen til i dag 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Peter Ewaltsen og medinteressenter af Nibe.. ritmester Otto von Holst.. sr Peder Sørensen af Århus...

fol 142a

...

fol 142b

.. da vides ikke derpå dennesinde noget at kan reflekteres, men til videre bero imellem parterne, til bekræftelse under rettens segl.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus fremkom for retten på samtlige Viby mænds vegne, som var personligt til stede her for retten, undtagen Rasmus Rasmussen, Niels Jørgensen, Peder Christensen, Jens Smed og Rasmus Olufsen, som tilkendegav at være givet forbud hos dem fra forvalteren på Constantinsborg sr Niels Hansen Heyde på deres hø og hamp, at de det ej måtte indavle, førend tienden deraf blev erlagt, hvoraf de aldrig har givet nogen tiende, og anmeldte de dem nu her for retten for at svare imod hans stævnemål, som derfor til i dag var givet. Begærede af retten han måtte påråbes, om han ville frem(mlg) og sit gjorte forbud efter loven forfølge, så blev han af retten 3 gange lydeligt påråbt, men (mlg) selv eller nogen på hans vegne mødte, hvor(over?) bemeldte bymænd sig højlig besværede, at de (mlg)

fol 143a

(mlg) høsttid både til hove og hjemme med sådan unyttig ting her skulle graveres, hvorfor de eller deres høje herskab på deres vegne ville have dem reserveret, deres lovlige tiltale, både for det formenende ulovlige forbud, hvad skade de derved er tilføjet, som og for forsømmelse og skadeslidelse ved deres tingfred, hvor Peder Sørensen på ermeldte bymænds vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 10 september 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Andersen, Jens Juel, Niels Jensen, Rasmus Basse, Jens Andersen og Søren Sørensen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde, item Michel Loft af Ormslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Espensen i Vejlby angående, men som han ikke mødte, i hvor vel han her af retten i dag 8 dage blev forelagt til i dag at møde, sigtelse og saggivelse at anhøre og dom at lide, angående hans ulovlige forhold ved den gård, han i fæste haft har, så begærede bemeldte Albret Aalum af dommeren, det han lydeligen ville forelægge samme Jens Espensen at møde til i dag 8 dage, eller og foruden hvis anden dom over ham kan blive fældet, at straffes efter loven. Så blev fornævnte Jens Espensen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, alene hans stiffader Peder Mors i Vejlby var her tilstede og svarede, det han ikke havde noget på hans vegne at svare, hvorfor han endnu af retten blev forelagt at møde til i dag 8 dage, såfremt han foruden de øvrige prætentioner skal bøde efter loven, til hvilken tid med sagen beror. Opsat i 8 dage.

Tirsdag 17 september 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Jens Loft, Niels Andersen, Rasmus Basse, Anders Laursen og Jens Andersen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Den sag angående Jens Espensen i Vejlby er fremdeles opsat til i dag 8 dage, såsom

fol 143b

han ikke i dag efter 3 ganges påråbelse er mødt, heller nogen på hans vegne. Da på samme måde som i dag 8 dage sket er, forelægges han endnu næste tingdag sig at indfinde under lovens straf.

Tirsdag 24 september 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Rasmus Sørensen, Peder Pedersen, Jens Loft, Niels Andersen og Rasmus Basse alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** På hans høje excellence Gyldenløve sit nådige herskabs vegne fremkom for retten forvalteren over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og begærede den sag i rette contra Jens Espensen Mors af Vejlby, som efter kald og varselsafhjemling formedelset bemeldte Jens Mors hans udeblivelse til i dag er opsat, hvornæst bemeldte Albret Aalum fremlagde en restansdom her af retten udstedt d 16 november 1708, hvoraf han begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres, såmeldende; Jens Espensen og Peder Michelsen restans... Dernæst tilspurgte forvalter Aalum Jens Mors, som stod her personligt for retten, om han kunne nægte det, han jo er skyldig for landgilde til år 1709...... Alt ovenskrevne tilstod Jens Espensen (mlg) at være skyldig og havde intet derimod at sige. Da ihvorvel bemeldte Albret Aalum (mlg) anledning af hans kgl majestæts lov (mlg)ntes dette at være tilstrækkeligt på

fol 144a

sit høje herskabs vegne, den indstævnede bonde Jens Espensen gården at frasige, så ydermere fremstillede han Jens Espensens tjenestekarl, navnlig Anders Sørensen Lovmand, som godvilligt her for retten fremkom og ved ed efter loven forklarede, hvor meget fornævnte Jens Mors af sin gårds tilliggende avling til fremmede imod allerhøjstbemeldte hans kgl majestæts forordning har bortlejet. Dernæst tilspurgte forvalteren vidnet, om ham ikke var vitterligt, de efterskrevne havde pløjet og sået udi Jens Espensens gårds avling, nemlig Jens Jacobsen i Vejlby tjenende til mag. Thura i Århus har lejet... Rasmus Liung... Søren Eskesen..... Anders Jensen, inderste... Elias Jensen... Niels Lassen rytter... Thomas Smed ... karlen Anders Lovmand... hvilken fornævnte sigtelse Jens Espensen ikke kunne fragå, men i alle måder her for retten tilstod, hvorfor forvalter Aalum på sit høje herskabs vegne satte i rette og efter anledning af hans kgl majestæts allernådigste lov pag: 459 og kgl majestæts forordning af 1701 for det den indstævnede bonde ej alene har gården at forlade, men endog at stille for sig efter loven, hvorefter forvalteren

fol 144b

på sit høje herskabs vegne var dommerens lovforsvarlige kendelse begærende. Sagen af sine årsager opsat til i dag 8 dage, til hvilken tid Jens Mors ville indfinde sig hos forvalter Aalum med forsikring og kaution, såfremt han ikke vil lide efter loven.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på velærværdige og højlærde mag. Mads Trane i Ormslev, samt på Peder Battrup der sammesteds deres vegne og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Rasmussen Juel og Michel Sørensen Høfsen begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage havde hidkaldt Sidsel Nielsdatter, som på Constantinsborg udi fængsel sidder anholden, for begangen tyveri, hun hos Peder Battrup udi hans gård så vel som på andre steder skal have beganget, hid til i dag til Marselisborg birketing at møde for at gøre hendes bekendelse, hvis hun i så måder skal have begået, fra hvem hun har frastjålet, og til hvem hun hendes stjålne koster skal have forhandlet. Dernæst for spørgsål at tilsvare og endelig efter sagens udfald for dom der udi at lide. I lige måde afhjemlede bemeldte kaldsmænd, at de til samme tid og sted havde indkaldt efterskrevne personer, nemlig Anne Christensdatter, Anne Obersts, Gertrud Laursdatter, Elin Jensdatter Pagter, Oluf Jensen Pagter, Christen Jensen Hyrde alle af Vejlby, dernæst Maren Henningsdatter, Maren Jensdatter Ladefogeds og Peder Battrups kone og Søren Jensen præstens karl alle af Ormslev, hvilke Sidsel Nielsdatter tilforn havde bekendt på en del af dem af hende at have købt og en del at være vidende, hendes forøvede tyveri, både for hendes bekendelse at påhøre, samt spørgsmål at tilsvare og endelig efter sagens videre udfald og enhver af dem efter sin (mlg) erklæring at lide dom. Efter kald og varselsafhjemling, så var nu

fol 145a

for retten bemeldte Sidsel Nielsdatter, som medførte sig en bylt, hvor udi var et par læderbukser, 1 rødstribet skjorte, 1 rødstribet trøje, 1 stribet kvindehue, 1 stk stribet bast [bomuldsstof], 1 stribet karlehue, 2 børnelister og 1 svøb, 1 mandslivstykke, 1 grøn kvindeklokke, 1 grå sakses skørt, hvilket Sidsel Nielsdatter frivilligen, ledig og løs, unødt og utvungent fremstod her for retten og bekendte, at hun det fra Peder Battrup i Ormslev havde frastjålet, som i morgen kommer fjorten dage, og havde hun lagt på hans over [loft] om natten, som hun tog det om dagen, da alle gårdens folk var i marken. Da gik hun udi Peder Battrups kiste og oplukkede den med en nøgle, som hun havde med sig, og udstjal da formeldte tøj. Ellers på det at Sidsel Nielsdatter ved des bedre med devotion og ruelse måtte bekende alt, hvis hun i så måder haver forøvet og hendes pure sandhed at udsige, og ingen at pålyve, da blev tilladt efter begæring, at lovens ed alene for hende blev oplæst, og bekendte fornævte Sidsel Nielsdatter, at hun den forevist nøgle, som hun Peder Battrups kiste havde oplukket med, havde hun begæret at låne af Jacob Pagters kone i Vejlby, navnlig Mette Rasmusdatter, som svarede hun ikke vidste, hvor den var. Så blev hun var, den sad i en dør, hvor hun tog den selv, og gik bort dermed foruden mandens og konens videnskab i den mening, at hun havde hørt af Oluf Pagter, det han kunne oplukke 2 døre og et skrin med samme nøgle, hvoraf hun sig og ville betjene på sine steder. Dernæst bekendte, at det første hun stjal, var fra mag. Mads Trane imens hun tjente der i præstegården 14 dage efter, hun var kommen der, som var nogen tjære, som hun tog (og) flyede Maren Henrichsdatter i Ormslev, hvilket hun (mlg) begæret af hende, hvortil de havde flyet hen

de en tjærekande, som hun med sig fra dem tog og bar i præstegården, hvor den lå

fol 145b

i 4 dage, førend hun kunne komme til at skaffe den tilbage med tjæren, hvilket og var Thøger Pedersen vitterligt, som er fornævnte Maren Henrichsdatters svoger. En tre ugers tid derefter fik de atter tjære, og derefter 2 gange foruden, siden igen 2 snese andeæg, hvilket Maren Henrichsdatter af hende havde begæret, og skulle have sagt til Sidsel Nielsdatter, hun kunne nok fly hende det, så havde de andre gjort, der havde været før hende, og bekendte fornævnte Sidsel Nielsdatter, at fornævnte Maren Henrichsdatter var den første, som kom hende til at stjæle og gav hende derfor en potte sødgrød, og en gang havde hun lovet hende en kage, men som Sidsel Nielsdatter ikke efter Maren Henrichsdatters begæring kunne fly hende noget salt, så kom hun ej til hende om kagen. Nok tog hun pølser til Maren Henrichsdatter, som præstekonen sagde at være to mark værd, nok siden en aften gik Maren Henrichsdatter og hendes pige til Sidsel Nielsdatter uden præstens port og begærede, at hun ville tage enten 4 eller 2 skæpper byg til dem udi mag. Mads Tranes lade, men det fik hun intet af, fordi hun kunne ikke komme af dermed. Derforuden bekendte, at Maren Henrichsdatter sagde til hende, at hun nemlig Sidsel Nielsdatter, skulle tage hemmelig og åbenbarlig så meget, hun kunne få fra præsten, videre bekendte, at hun har stjålet i præstegården sidst hun kom derfra og opholdt sig i Vejlby hos Anne Christensdatter sl Ove Jensens kone, gik hun nogle gange derhen til Ormslev om natten og gik ind i præstegården og tog da først et blåt og et hvidt forklæde og en af præstens skjorter samt sønnens 2 strømper, 1 tørklæde, 1 halsklud, 1 nathat, 1 par halværmer, hvoraf Anne Christensdatter i Vejlby sl Ove Jensens kone [købte] 1 blå forklæde for 1 mk og 1 halsklud, 1 par strømper og 1 hånddug, hvorfor hun havde

fol 146a

fået nogle ædende varer [madvarer] for, hvilket skete nu sidste bygsæd. Nogle ugers tid derefter gik atter ind om nattetide i præstegården og tog der 18 alen drejl og en brystdug og 1 hvidt forklæde, hvoraf fornævnte Anne Christensdatter købte 7 alen af drejlet, hvorfor hun gav hende et grønt liv og nogle ædelsesvarer, og var de accorderet om 7 skl alen. De ni alen bekom Anne Obersts i Vejlby, hvorfor hun bekom 1 sort skørt for 24 skl, som er Michel Nielsens hustru i Vejlby, og tilforn havde Anne Obersts været hos hende og tilbudt hende skørtet imod forbemeldte 9 alen drejl. Så blev det afhentet af Anne Obersts moster, og skørtet leveret, de to alen drejl bekom mosteren Anne Sørensdatter derforuden samme gang, hun tog drejlet, tog hun og 1 serviet, som Anne Christensdatter af hende bekom for et par gl ærmer og 5 skl? derfor. Den 3 gang, hun om natten var udi præstens gård, kløv hun over en log udi hans have røgte (røvede?) hun noget hvid klæde af præstens karrosse, 3 eller 4 stykker, hvoraf hyrden i Vejlby Christen Jensen havde bekommet til en trøje, hvorfor hun fik en rive i betaling, og hans hustru samme gang bekom 2 mk hørgarn for 6 skl, som hun og havde stjålet i præstegården, og resten af klædet bekom fornævnte Anne Christensdatter til hendes liden søn til en brystdug, hvorfor hun gav hende noget at æde, og det øvrige gav hun Oluf Pagters søn til en trøje, og spurgte fornævnte Oluf Pagter hende, hvor hun det havde bekommet, hvortil hun svarede, de havde givet hende det ved Stadsgård. Den 4 gang hun var der at stjæle, tog hun kokkepigens grå skørt, 1 hvid og 2 brogede kvindehuer, 1 liv, 1 hvidt forklæde, 1 bånd, 1 serviet, 1 par handsker, 2 tørklæder, 1 par hvide strømper, 2 par sorte strømper, 1 kniplingshat og noget lysegarn, såvel og en sl(mlg) hånddug, hvoraf Thomas Smeds hustru i Vejlby bekom 1 nathat, 1 par sorte strømper, 1 tørklæde, derfor fik hun 6 skl og skulle mere derfor, og det øvrige har hun selv

fol 146b

slidt, undtagen 1 hvid hue og 1 rødt bånd, som Gertrud Laursdatter i Vejlby fik af hende for en hvid trøje, og hyrden fik det par hvide strømper for 2 skl, og servietten, den fik Ellen Jensdatter Pagters, som tilspurgte, hvor hun den havde bekommet, førend hun den ville købe, hvorpå hun svarede, at de havde givet hende den ved Stadsgård, og gav hende så 10 skl for samme serviet. Livet gav Sidsel Nielsdatter Anne Christensdatters datter i Vejlby, og hånddugen fik Gertrud Laursdatter for den hvide trøje. Den 5 gang, hun var udi præstegården om natten at stjæle, tog hun 2 særke, 1 skørt, 1 rødligt gl skørt og resten af klædet udi præstens karrosse, hvoraf Thomas Smeds kone i Vejlby bekom en ny skjortebul, og ærmerne beholdt hun selv, og gav hun hende 12 skl for alt det, hun havde bekommet, og det gl skørt ville hun givet Oluf Pagters, men ville ikke tage derimod, men kastede det til hende og blev så liggende i huset, som hun var, og forberørte lysegarn, som hun tog den 4 gang, hun var i præstegården at stjæle, bekom ovenmeldte Anne Christensdatter. Videre bekendte Sidsel Nielsdatter at have stjålet mag. Mads Tranes natkåbe, hvilken hun selv skar i stykke, hvoraf Anne Christensdatter fik til tre luer, hvorfor hun gav hende noget at æde, og resten bekom Anne Obersts moster, hvor hun ej endnu noget har bekommet. Videre bekendte, at Maren Ladefogeds i Ormslev begærede, at hun ville sige til hendes madmoder, om et ? til Søren, som da lå syg, hvilket hun (og?) gjorde, men tog det, da de bagte i præstegården (mlg) hende, og 1 and tog hun og uden nogen deres videnskab udi præstegården, og

fol 147a

flyede hende, og forklarede derhos, at Maren Ladefogeds vidste vel, at hun havde taget anden, men ikke brødet, og 10 andeæg havde hun optaget til hende, som hun og vel vidste, at de var stjålet. Ydermere bekendte, at hun havde stjålet til Peder Battrups kone nogle andeæg, noget flæsk, 1 halv torsk, som lå i blød i baljen, og en gang havde i sinde at ville gået ind i præstens nye stue og ville da oplukket døren (med) den forberørte nøgle og ville der have taget noget, men af frygt turde hun ikke fuldkomme sit fortsæt. Peder Hansen tilspurgte Sidsel Nielsdatter, om nogen af dem på hvem af dem, hun her for retten haver bekendt på, har været hendes tyveri bekendt eller været medvider med hende, og om nogen af dem af hende har begæret det at skulle forøve. Dertil svarede Sidsel Nielsdatter, at hun ikke vidste andre at være hendes tyveri bekendt end Maren Henrichsdatter, Maren Ladefoged, Michel Danielsen, Reinholdt Skrædder og Niels Andersen alle af Ormslev. Videre blev hun tilspurgt, om der ganske ingen var bevidst, at hun brugte den nøgle, som hun her for retten har forevist, til hendes tyveri, hvortil hun svarede nej, og foregav Peder Hansen, at som Sidsel Nielsdatter på adskillige har bekendt af hende at have bekommet af hendes stjålne varer, som ikke i dette kald og varsel var indkaldt, så ville han dem ved nye stævnemål for hendes bekendelse at påhøre ladet indkalde. Endnu bekendte Sidsel Nielsdatter, at hun havde stjålet i bemeldte præstegård 1 lam, som Maren Henrichsdatter fik af hende engang i sommers og 1 lam tog hun og flyede Gertrud Skrædders i Ingerslev såvel og et brød, som hun havde begæret af hende, (mlg) som og nogle høns, hvilke hun ikke endnu har fået. De indstævnede blev påråbt, om nogen af dem ville have noget at sige

fol 147b

imod Sidsel Nielsdatter hendes påsigende og beskyldninger. Så mødte sr Jens Fogh prokurator i Egå, på Michel Nielsens hustru Anne Obersts af Vejlby hendes vegne, og tilspurgte Sidsel Nielsdatter, om hun nogen tid har solgt eller leveret noget drejl til Anne Obersts. Dertil svarede hun, at hun leverede drejlet til Anne Obersts moster ved navn Anne, men Anne Obersts gik selv til hende og begærede, at hun ville overlade hende en del af det drejl, hun havde, for et sort skørt, og derpå lod hendes moster afhente drejlet og flyede hende skørtet igen, men hun ved ikke, om hun vidste det var stjålet, og erbød Anne Obersts sig at gøre sin ed på, at det drejl, som hun havde købt, vidste hun ikke af, at det skulle være stjålet. Jens Fogh på Anne Christensdatters vegne i Vejlby svarede til fornævnte Sidsel Nielsdatters bekendelse om hende, at hun ved saligheds ed kan tilstå, at det gods, hun har fået af hende, vidste hun ikke dengang, hun det købte, at være stjålet, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Hansen Heyde på ærværdige mag. Mads Tranes vegne begærede den sag i rette contra Sidsel Nielsdatter såvel og de andre indstævnede, og som tingsvidnet ikke endnu så hatigt er færdigskrevet, så begærede han sagen på nogen tid opsat. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde på sin broder mons Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans vegne fremstillede efterskrevne kaldspersoner, nemlig Rasmus Nielsen i Ravnholt og Jens ?sen Nørgård af Ingerslev, som afhjemlede ved ed med oprakte tingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav samtlige

fol 148a

hr baron Rodstens bønder og tjenere udi Tiset sogn, såvel og stævnede Thomas Ladefoged og Peder Kaae i Astrup for hvis, de til Niels Hansen skyldige er, og han for dem har udlagt og betalt, og hvis de derforuden til højermeldte hr baronen kan være skyldig, og derefter dom at lide. Så og stævnede ligeledes de Jegstrup mænd og Rasmus Sørensen i Slet. Niels Loft og Søren Pedersen begge af Brabrand afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de og med 8 dages varsel havde indkaldt samtlige hr baronens bønder i Brabrand, Hasle, Søften, Trige og Ølsted for dom af landgilde og restans. I lige måde afhjemlede Peder Sørensen af Stautrup og Søren Andersen af Enslev at have stævnet udi Edslev, Stautrup, Lemming, Kattrup, Enslev, Kolt og Pinds mølle, såvel udi Ormslev og Åbo, samtlige for dom at lide. Hernæst producerede Peder Hansen Heyde sin broder Niels Hansens underskrevne regning på hvis, enhver af de indstævnede findes skyldig til restans, som for retten læst og påskrevet blev og siden i akten skal vorde indført efter dets formeldende. Dernæst satte Peder Hansen Heyde i rette og lod tinglyse forbemeldte enhver sit pant, som foreskrevet står, og satte i rette med formening, at de herudi indførte personer pligtige er og bør enhver for sig at betale til Niels Hansen hvis øvrigt, de i så måder søges og tiltales for, så og for hvis for dem er blevet udlagt, alt inden 15 dage eller lide nam og eksekution udi deres gods og formue, hvor det findes, såvel og at de pantsættende over de ikke til determinerede indløser pantet, da det at være Niels Hansen Heyde falden, hvorpå han uden opsættelse var dom begærende. De indstævnede var moxen til stede og ikke imodsagde fordringerne. Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og som

fol 148b

de indstævnede efter lovligt kald og varsel moxen har mødt og ej nogen af dem har imodsagt fordringen, som de her udgælden søges for, så tilfindes enhver af dem deres resterende landgilde og hvad andet, Niels Hansen Heyde for dem har udlagt og herudi findes specificeret til høje velb. hr baron Peder Rodsten eller fuldmægtig mons Niels Hansen Heyde at betale, alt inden 15 dage eller at lide nam udi deres gods og midler, hvor det findes, og de pantsættendes deres pant såfremt de ikke inden tre ugers forløb fra ham bliver indløst, da det til ham at være hjemfalden. Processens omkostning betaler de pro quota med 4 rdl. Til bekræftelse under rettens segl.

** No 20 24 skl. Specifikation på hvis jeg har betalt og udlagt for efterskrevne af Constantinsborgs bønder og tjenere til deres herskab velb. hr baron og stiftsbefalingsmand Peter Rodsten af landgilde, lånekorn, arbejdspenge og andet, som følger:
Ormslev sogn og by: Peder Michelsen Battrup, Michel Nielsen, Thøger Pedersen, Jens Loft, Michel Danielsen, Michel Loft.
Åbo: Jens Høfsen.
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen.
Kattrup: Willum Sørensen, Søren Michelsen.
Edslev: Anders Sørensen, Jørgen Knudsen.
Lemming: Rasmus Sørensen.

fol 149a

Stautrup: Peder Sejersen, Rasmus Jensen.
Holme sogn og by: Just Jensen og Niels Mortensen
Tiset sogn, Ingerslev: Søren Rasmussen, Anders Poulsen, Thomas Rasmussen, Anders Leth.
Mustrup: Poul Mortensen.
Solbjerg: Sejer Rasmussen.
Astrup. Rasmus og Jens Sørensen.
Brabrand: Christen Snedkers enke, Søren Nielsen, Christen Mortensen.
Trige: Peder Rasmussens enke og Søren Rasmussen, Knud Rasmussen.
Som Søren Rasmussen af Brabrand og Knud Rasmussen af Trige ved deres ed her for retten bekræftede at være pantsat til Niels Hansen og med hans brænde mærket hvilket ved gården udi Trige blev bestående til løsning udi 4 uger eller og derefter stande Niels Hansen frit pantet at sælge, og om noget overskud, det (mlg) tilkomme Peder Rasmussens enke og Søren Rasmussen til gode. Mogens Sørensen.. endog forhen udlagt arbejdspenge...

fol 149b

til foreskrevne restans bekræftede førermeldte Knud Rasmussen af Trige og Søren Rasmussen af Brabrand at være pantsat til Niels Hansen og med hans brænde mærket efterskrevne..., hvilket pant til løsning udi 4 uger hos manden blev bestående, som og Mogens Sørensen her for retten tilstod, og efter 4 ugers forløb, om det ikke vorder indløst, da pantet af Niels Hansen at sælges til såvidt, det kan tilstrække, og blev da Mogens Sørensen endnu skyldig.. Søften Morten Rasmussen... Jens Smed ... Constantinsborg 24 september 1709, Niels Hansen Heyde.

Tirsdag 1 oktober 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Jens Loft, Rasmus Loft, Peder Michelsen, Michel Danielsen og Peder Pedersen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Mors i Vejlby efter forrige opsættelse og irettesættelse og var endelig dom begærende. Jens Mors mødte efter påråbelse, men ej havde noget imod sagen at svare. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som forvalteren sr Albret Aalum på hans høje excellences vegne søger og tiltaler Jens Espensen Mors af Vejlby efter lovligt givet kald og varsel samt og producerede restansdom og andre indførte bevisligheder, hvorimod Jens Espensen, som personligt her for retten mødte i dag så vel som i dag 8 dage og ikke kunne imodsige prætentionerne, men alt finder sig skyldig, så vides ikke rettere at kende eller dømme, end fornævnte Jens Espensen formedelst hans ulovlige forhold med gården, som han i fæste havde, pligtig er og bør bemeldte (gård) straxen at kvittere og fratræde (mlg)

fol 150a

restansens betaling at efterlade rørendes og urørendes foruden den besætning, som loven og kgl forordning om formelder og ellers være pligtig at forblive på friherskabets gods, indtil han for sådanne poster som loven om formelder stiller herskabet tilfreds, processens omkostning betaler Jens Mors med tre rdl. Til bekræftelse under rettens segl.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fuldmægtig for sr Niels Hansen Heyde inspektør på Constantinsborg fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Knudsen af Trige og Anders Sørensen Snedker af Herst, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage kald og varsel gav alle hr baron Peder Rodstens bønder og tjenere udi Grundfør, Spørring og Herst byer hid til tinget i dag at møde for dom at lide angående hvis de til højermeldte hr baronen skyldige er til afvigte 1 maj 1709 af landgilde, lånekorn og andet. De indstævnede blev 3 gange påråbt lydeligt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 8 oktober 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Jens Loft, Michel Danielsen, Peder Pedersen, Niels Andersen, Peder Pedersen, Niels Andersen, Peder Michelsen og Jens Andersen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Læst en forordning om kornskattens påbud for år 1710 dateret Jægersborg 23 september 1709. Nok læst en forordning om forbud på alle slags korn samt fødevarers udførelse dateret Jægersborg 23 september 1709. Endnu læst en kopi af en ordre udgivet til hr stiftsbefalingsmand von Plessen af dato 27 september 1709 angående hvis havre nogen bonde kan have at sælge skal leveres til magasinerne.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på velb. hr baron Rodstens vegne og lod oplyse i dag som han og tilforn næstforegående 2 (mlg) og i dag den tredje lydelig har ladet oplyse en begravelse i Viby kirke, som er nedfalden, at nogen sig det ville vedkende at lade reparere og forfærdige inden tre ugers forløb, såfremt

fol 150b

det ikke til kirken igen skal være hjemfalden, hvilket Peder Hansen Heyde begærede beskrevet til tingsvidnes beskrivelse.

Tirsdag 15 oktober 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Michel Loft, Peder Pedersen, Michel Danielsen, Jens Loft og Peder Michelsen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

Tirsdag 22 oktober 1709
Birkefogeden, og udi skriverens sted formedelst lovligt forfald Rasmus Nielsen af Århus anordnet af forvalter Aalum samt efterskrevne stokkemænd, nemlig Rasmus Christensen Loft, Peder Pedersen, Jens Christensen Loft, Peder Michelsen, Rasmus Sørensen, Søren Sørensen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde samt Anders Andersen af Holme.

** Jens Pedersen af Stjær på sin fader Peder Jensens vegne der sammesteds fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Jep Rasmussen begge af Jeksen, som afhjemlede med oprakte fingre alt efter loven, at de lovligt til i dag med 14 dages kald og varsel hid til Marselisborg birketing haver indkaldt Karen Rasmusdatter, som sig opholder hos Niels Andersen boende i Hemstok, så vel som fornævnte Niels Andersen, som lavværge tillige indkaldet, for berigtelsesord at anhøre angående hendes uanvislige beskyldninger på bemeldte Peder Jensen i Stjær for barnefader, som han ved dom er vorden frikendt for, om I noget agter til samme ting og tid derimod at lade svare, hvorefter bemeldte Peder Jensen af Stjær agter tingsvidne at forhverve og tage beskrevet. Kaldsmændene ydermere tilstod (mlg) talte med fornævnte Niels Andersen selv, som på egen og Karen Rasmusdatters lovede at stå dem budet til. Ovenan(mlg) Niels Andersen og Karen Rasmusdatter blev trende gange af retten lydelig påråbt

fol 151a

men ingen af dem eller nogen på deres vegne mødte til nogen påhør eller gensvar. Så efter edens oplæsning fremstod her for retten ovenbemeldte Peder Jensen af bemeldte Stjær, som med oprakte fingre og ed efter loven bekræftede og tilstod at han ikke var Karen Rasmusdatters barnefader, som hun ham i Stjær kirke haver udlagt for d 11 september 1707, og ej heller har haft nogen legemlig omgængelse med hende i nogen uære, og videre refererede sig til 2 domme, en udstedt af Framlev-Gjern herredsting onsdag 2 august 1706, den anden af forbemeldte ret udstedt onsdag 25 januar 1708, da samme domme videre i sig selv forklarer, at da ovenmeldte Karen Rasmusdatters barn var til dåben, lod hun udlægge for rette barnefader Poul Clemensen dragon af Hørning, så det lader sig anse efter lovens anledning, at derfor aldeles ingen ed burde at have været gjort, hvorefter som tilforn tingsvidne blev begæret, som også her af retten blev udstedt.

** Peder Hansen Heyde af Århus fuldmægtig for højvelb. Peder Rodsten fremkom for retten og refererede sig til et kald og varsel, som her for retten blev afhjemlet 8 oktober sidst, angående hr baronens bønder og tjenere af Grundfør og Herst, som for restans af landgilde, lånekorn og arbejdspenge med videre er indstævnede. Og nu saggav fuldmægtigen Niels Sønder af Grundfør..Anders Sommer ... Niels Justesen af Herst... Hans Nielsen ibd ...Jens Poulsen ...

fol 151b

Christen Madsen ... Og nu satte fuldmægtigen i rete og formente, at forbemeldte pligtige er og bør enhver for sig at betale til velb. hr baronen hvis de til ham resterer og herudi findes indført for, så og denne proces' omkostning at erstatte, alt inden 15 dage eller derfor at lide efter loven, og var derpå dom begærende. De indstævnede blev trende gange lydeligt påråbt, om de havde noget at sige imod samme restans og fordring, men ingen af dem mødte. Således er sagen opsat til i dag 14 dage.

Tirsdag 29 oktober 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Peder Michelsen, Peder Pedersen, Jens Loft, Rasmus Basse og Rasmus Jensen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

Tirsdag 5 november 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Loft, Michel Loft, Peder Michelsen, Peder Pedersen, Jens Loft og Michel Danielsen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus lod begære på hr baron Rodstens vegne at den sag angående Grundfør og Herst bymænd for restans fremdeles måtte opstå endnu i 14 dage, hvilket og blev bevilliget.

Tirsdag 12 november 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Michel Loft, Peder Pedersen, Jens Loft, Peder Michelsen og Knud Jensen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Erich Andersen Høj af Århus fremkom for retten på madame Kirstine Hem sl Peder Nielsen kantors efterleverske i Århus hendes vegne, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Christensen Fogh og Michel Jørgensen begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Mogens Pedersen i Viby for gæld

fol 152a

(mlg) penge 9 mk for dom at lide, såvel som for omkostning, hvorpå Erich Andersen Høj på bemeldte madame Kirstine Hem hendes vegne satte i rette og formente, det den indstævnede Mogens Pedersen i Viby pligtig er og bør at betale de forindførte penge tillige processens omkostning, hvorpå dom er begærendes. Mogens Pedersen mødte efter påråbelse og svarede, han havde intet fået af hende, og derfor ville han ikke heller betale noget. Så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 19 november 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Danielsen, Michel Loft, Jens Loft, Peder Pedersen, Peder Michelsen, Niels Andersen og Jens Andersen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

Tirsdag 26 november 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Jens Loft, Peder Pedersen, Michel Danielsen, Jens Andersen, Rasmus Basse og Søren Sørensen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Læst en forordning om landværn i Danmark dateret København 7 november 1709.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin broder mons Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans vegne, lod lyse efter tvende stude, som er blevet borte og henkommen af Constantinsborg for en tre uger siden, den ene er museblakket og den anden sortbroget, som er brændt på det ene horn med ermeldte Niels Hansens brænde.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for sl afgangen Peder Nielsen kantors efterladte enke madam Kirstine Christensdatter Hem af Århus hendes vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Mogens Pedersen i Viby, og efter forrige irettesættelse var dom begærende. Mogens Pedersen mødte og svarede, i dag som i dag 14 dage, at han ej havde fået noget i ringeste måder af bemeldte Kirstine Hem eller var hende noget skyldig, ikke heller godsagt nogen, hvorpå han erbød at gøre sin korporlige ed for retten efter loven. Sagen opsat i 14 dage.

fol 152b

Tirsdag 3 december 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Loft, Michel Danielsen, Jens Andersen, Peder Michelsen, Peder Pedersen og Jens Loft alle af Ormslev, Christen Ottesen af Skåde og Michel Nielsen af Ormslev.

Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fuldmægtig for velærværdige, hæderlige og højlærde mag. Mads Trane, sognepræst til Ormslev og Kolt menigheder, hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Nielsen boende i Ørnsholt, og Niels Michelsen Sparre boende i Møllerup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i lørdags var 14 dage havde kald og varsel givet Mathias Hansen boende i Harresø efter en skriftlig memorial, såmeldende: Memorial for kaldsmændene, mag. Mads Trane finder sig højligen tvungen til at indstævne Eder, Mathias Hansen boende i Harresø, så og Eders hustru til Marselisborg birketing, der at møde d 3 december førstkommende for vidner at påhøre og til spørgsmål at svare hvorledes I begge ham i mange måder har forurettet og fornærmet. Endnu til samme tid og sted indstævnes I, Anders Skrædder i Harresø, så og Hans Lund Snedker bosiddende i Ål for vidner at påhøre og spørgsmål at besvare, da ermeldte mag. Trane agter ved contravidner at gøre bevisligt, at Eders aflagte vidner ved Tyrsting-Vrads herredsting sidst 13 november ej har været af den beskaffenhed, som det sandfærdige vidner anstår, men vundet det, som I hverken har set eller hørt, eller ved nogen ret til. Og forklarede kaldsmændene, at de talte samme tid med ermeldte Mathias Hansens hustru og hans Lunds kone i Ål. Herimod at svare mødte ermeldte Mathias Hansen af Harresø, som påstod og formente, forommeldte kald og varsel er ej så lovformeligt givet, som ske burde, idet han formener, mons Anders Bro på hr Mads Tranes vegne agter at føre contravidner på et Mathias Hansen (mlg) ført vidne d 13 november på Tyrsting-Vrads herredsting sidst, nemlig Anders Skrædder af Ildved,

fol 153a

som hverken er stævnet eller kaldet i Ildved by, hvor hans bopæl er, hvilket han beviste med et tingsvidne af Tyrsting-Vrads herredsting udstedt fornævnte 13 november sidst, som han begærede samme navn vedkommende må blive læst og påskrevet, som lyder således i ordene iblandt andet. Dernæst fremkom Anders Jensen Skrædder af Ildved etc, formodede derfor, at ingen vidner eller lovmål imod fornævnte Anders Skrædder eller andre efter stævnemål sker, dog for at vise høflighed imod mag. Trane, skal samme post af mig blive upåtalt. Anders Bro på mag. Tranes vegne svarede, han begærede ingen høflighed af Mathias Hansen i slig bacutelle, som han foregiver at være af ingen fundament i henseende i eller af kan ikke give nogen mand bopæl eller fæstebrev, og nu begærede fuldmægtigen sine vidner til forhør. Dernæst fremstod Mathias Jensen tjenende på Hammergård for podemester, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, således, at ved midsommertider i år, var han og Christen Kondrup udsendt trende gange af mag. Mads Trane til Mathias Hansen med begæring, at han ville lade mag. Trane se nogle af kvitteringerne for Koldinghus familieskat, som han havde caveret for ham til kammeret for, men de kunne alle tre gange ingen andet svar få af Mathias Hansen, end det var godt, han skal have tak, og det var tillige nok at tage hatten af, når man ser manden. Dermed stod alting hen til d 23 oktober sidstafvigte, da Mathias Hansen og hans hustru kom til Hammergård. Da begærede mag. Trane af ham, at han ville skaffe ham sin kaution fra kammeret igen, på det de kunne komme til afregning, hvorpå Mathias Hansens kone uden videre given årsag sagde, det var hende og hendes mand nok sagt af de Århusfolk, hvad for en mand mag. Trane var, og de aldrig kom vel fra ham, hvilket hendes mand bejaede og samtykkede. Videre sagde hun til mag. Trane, han var stormodig, og hvad er der andet hos Eder, end stormodig, og hørte vidnet ikke, at mag. Trane gav nogen årsag dertil, men svarede, en kanalje skulle (mlg) han andet på end reputerligt, og videre sagde Mathias Hansens kone til mag. Trane, at han måtte (mlg) gud om han kunne få så ærligt et navn og rygte? på sig, som hun havde, og videre sagde hun

fol 153b

ville bede for ham dag og nat, gud skulle (mlg) med meget andet. Imidlertid begærede mag. Trane mange gange, at Mathias Hansen og hans hustru ville lade ham have fred på sin egen gård, og dersom de havde noget på ham at sige, kunne de søge ham med lands lov og ret, men Mathias Hansens kone ville ikke holde op med sin skælden, så at hendes mand Mathias Hansen sagde til hende, hold din mund, eller du får hug, og havde han sin stok i vejret og ville have slaget hende dermed. Den tid Mathias Hansen og hustru ville ikke lade mag. Trane være i fred, men blev ved med deres skælden, sagde husbond mag. Trane, at han skulle lade deres tøj tage ud af stuen, hvorpå Mathias Hansen svarede, I skal lade det stå, det er mit hus, jeg har dyrt nok betalt det. Derpå sendte mag. Trane bud til ladefogeden og tærskerne i laden, at de skulle komme ind i stuen for at tage hans tøj ud, og der de kom ind i stuen, stod Mathias Hansen for skabet for at hindre dem, hvorpå mag. Trane skød ham til side, og hverken slog ham eller drog ham i håret, hvorpå Mathias Hansen greb efter mag. Trane, og da løb vidnet og Mathias Hansens hustru imellem. Derefter sprang Mathias Hansen til vognen og tog sin bøsse, som hængte på vognen, og havde bøssen i begge sine hænder. Der hans hustru det så, sagde hun hjerte mand, vær stille, hvorpå vidnet løb imellem og tog bøssen fra ham, på det der ingen ulykke eller skade skulle ske. Videre efter spørgsmål af fuldmægtigen forklarede vidnet, at mag. Trane havde ingen gevær, langt mindre gjorde Mathias Hansen eller hustru samme tid nogen gevalt. Endnu blev vidnet af fuldmægtigen tilspurgt, om mag. Trane skældte Mathias Hansens kone for en kanalje, hvortil vidnet svarede nej, og videre forklarede vidnet, at mag. Trane sagde, en kanalje skulle sige ham andet på end reputerligt. Videre svarede vidnet på spørgsmål, at han ikke hørte (mlg) mag. Trane kaldte Mathias Hansen en hund, ikke (heller) hørte, at mag. Trane skældte Mathias Hansen for en halvskælm, men således sagde mag. Trane (mlg) det ret gjort, at for mig til regning en gang endnu, en snes stk får, som jeg tilforn

fol 154a

havde (mlg) Eder, var det ikke halvskælmagtighed, videre vant vidnet på spørgsmål, at Mathias Hansen tog bøssen af vognen med ?. Anders Bro tilspurgte vidnet, om mag. Trane ikke måtte gå bort fra Mathias Hansen og hans kone, såfremt han ville have fred på sin egen gård, hvortil vidnet svarede ja. Videre blev vidnet tilspurgt, om mag. Trane haver gjort Mathias Hansen, hustru, barn eller tjenestefolk nogen fortræd, i ringeste måder, hvortil vidnet svarede nej, ikke enten at have hørt eller set, men i det sted bevist ham høflighed og givet ham det bedste egetræ, som han havde der i skoven, lånt ham vognen til Horsens og andre steder, og lod mag. Trane Mathias Hansen brænde af sit eget brænde, som mag Trane havde der ved hans gård. Endnu blev vidnet af Anders Bro tilspurgt, om han ikke havde set Mathias Hansens høns og andet småfæmon gik udi mag. Tranes korn og åd en hel rugager op, alligevel mag. Trane talte aldrig derpå, dog rugen samme gang var ved sin fulde magt, hvortil vidnet svarede ja. Videre forklarede vidnet, at han hørte mag. Mads Trane d 23 oktober begærede nøglerne til loftet af Mathias Hansen, hvortil Mathias Hansen svarede nej, I får den ikke. Videre blev tilspurgt, om Mathias Hansens tøj ikke stod i den nørre stue i det vestre hus, hvortil vidnet svarede ja, og om mag. Trane har ladet noget af hans tøj flytte ud af de andre stuer, hvortil vidnet svarede nej, det havde han aldrig set, og om hans skab, som blev udflyttet ikke stod for vejret på et tørt sted, dertil svarede vidnet jo, og om ikke stuen som tøjet blev udtagen af var i en slet tilstand og skulle repareres, derpå vidnet svarede jo. Og om Mathias Hansen ikke var fra Hammergård med meget af hans gods, så han ikke boede der på gården, dertil vidnet svarede jo, han var derfra, og sagde mag. Trane til Mathias Hansen[s kone], den gang han rejste bort, at hun kunne gå ind i stuen i varmen med barnet, at det uskyldige barn ikke skulle undkommes, eller nyde det ondt (mlg) at mag. Trane og Mathias Hansen var kommen

fol 154b

i uenighed. Ydermere svarede vidnet på spørgsmål, at Mathias Hansen den hele sommer igennem har haft af og til på Hammergårds border og eng for sig selv og sine væsener, heste til græs, undertiden få og undertiden mange, uden nogen forevist til ? af mag. Trane. Anders Bro tilspurgte vidnet, om han ikke var stedse inde i stuen fra det første og til det sidste, da denne utimelighed imellem mag. Trane, Mathias Hansen og hustru sig tildrog, derpå vidnet svarede jo, han var stedse inde imens dette passerede. Dernæst blev tilspurgt, om Hans Lund Snedker, som har vundet ved Tyrsting-Vrads herredsting d 13 november contra mag. Trane var udi den stue, som den uenighed passerede, og parterne var i handel. Dertil vidnet svarede nej, Hans Snedker var mestendels i køkkenet, og var der en stue imellem, og ingen vindue imellem, at han kunne se, hvad der passerede. Videre blev vidnet tilspurgt, om den indstævnede Anders Skrædder, om han var stedse i stuen, imidlertid disputten varede, hvortil vidnet svarede nej, han var undertiden i gården og undertiden i køkkenet og sad på en stol. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod Karen Pedersdatter, Anne Christensdatter og Kirsten Nielsdatter alle tjenende på Hammergård, som vant udi lige svorne ed efter loven ord fra ord, som Mathias Jensen derom vundet havde, undtagen den beskikkelse vis, som Mathias Jensen og Christen Kondrup har været udi for mag. Trane hos Mathias Hansen, var dem ikke bevidst. Anders Bro tilspurgte Karen Pedersdatter, om Mathias Hansen nogensinde havde den nørre stue i vesterhuset i kommerceråd Johan Tranes tid, hvortil vidnet svarede nej, men døren var tilspigret længe efter mag. Trane havde fået gården. Ydermere forklarede [det] ene vidne, Karen Pedersdatter, at hun en gang af Mathias Hansens kone var indsendt til mag. Trane med begæring, de måtte nyde den nørre stue, hvortil han svarede nej, det skulle aldrig ske, og samme stuedøre var efterspigret?,

fol 155a

og Mathias Hansen omgjorde? døren i den nørre stue. Anders Andersen boende i Tinnet vant ved ed med opholdne fingre efter loven, at omvundne tid blev han tillige med flere opkaldt af Hammergårds lade op i stuen til at bære noget tøj ud af den nørre stue i vesterhuset, og da iblandt andet hørte Mathias Hansens kone sagde til mag. Trane, I er en overmodig mand, og hans rygte stod langt omkring, nu måtte hun bekende det var sandt. Niels Stephansen i Møllerup vant lige ord efter andet som næstforestående vidne før ham vundet haver. Anders Bro tilspurgte vidnerne, om Mathias Hansens heste ikke har stået udi mag. Tranes stald i ladegården tillige med fremmede år ind og år ud, hvortil de svarede, han havde brugt den som sin egen. Videre vant, at de i sommer, når de gik til hove, så Mathias Hansens heste i tøjr stående på Hammergårds border og engbord. Videre vant vidnerne, at Mathias Hansen ikke havde den nørre stue i vesterhuset, men var sl Johannes Tranes gæstekammer. Anders Bro tilspurgte vidnerne, om de hørte mag. Trane slog, drog eller skældte Mathias Hansen eller hustruen, hvortil de svarede nej. Peder Michelsen tjenende for røgter på Hammergård vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid hørte han i stuen hos mag. Trane og Mathias Hansen og hustru, at hun sagde til mag. Trane han havde et slemt navn og rygte på sig af de Århusfolk, hvorpå mag. Trane sagde, en kanalje skulle sige ham andet på end det som reputerligt var, men ikke hørte han skældte hende for en kanalje. Videre vant vidnet, at snedkeren Hans Lund ikke var i stuen, mens han var derinde, uden én gang, da han stod og drak et glas brændevin. Der i[mod] var mag. Trane og Mathias Hansen gået i gården, men vel så snedkeren stod i forstuen ved køkkendøren. Videre blev tilspurgt, om han hørte (mlg) Mads skældte Mathias Hansen for en hund,

fol 155b

hvortil han svarede nej, og om han hørte mag. Trane skældte Mathias Hansen for en skælm, hvortil han svarede nej, men vel så mag. Trane sagde, han kunne bevise Mathias Hansen en halvskælmsagtighed over. Dertil Mathias Hansen svarede, det kan være lige for lige. Videre på tilspørgelse vant vidnet, at han ikke så mag. Mads Trane gav nogen anledning til denne uenighed, ikke heller givet Mathias Hansen eller hustru nogen overlast, hvortil han svarede nej, men i det sted hørte, at mag. Trane nogle gange begærede fred på sin egen gård. Ydermere forklarede, at mag. Trane alle tider, så længe vidnet har været ved Hammergård, har bevist Mathias Hansen al høflighed. Niels Tygesen ladefoged på ermeldte Hammergård vant med oprakte fingre og ed efter loven, at døren på den ommeldte nørrestue var spigret efter, og Mathias Hansen ingen gang havde der ind til sine værelser, og havde Mathias Hansen hans heste så vel som fremmedes i sommer til græs på Hammergårds græsning af og til, uden mag. Tranes tilladelse. Videre vant vidnet, at Hans Lund Snedker ikke var udi stuen, da vidnet tillige med de andre bar skabet ud, men stod ved køkkendøren, og på spørgsmål svarede ligesom de forrige vidner, at han hverken havde set eller hørt mag. Mads havde skældt Mathias Hansen eller hustru. Mathias Hansen tilspurgte vidnerne, som nu først må gøre spørgsmål til vidnerne, som er om mag. Mads Trane ikke havde brugt til sig de værelser vesten i borggården, som Mathias Hansen er tilladt at have, tillige og den forundte (mlg), hvortil de svarede nej. Mag. Trane flyttede intet derind, førend Mathias Hansen? mestensdels flyttede sit gods ud, ? derhos forklarede, at døren

fol 156a

til Mathias Hansens værelser da han drog bort var mestendels i stykker, og til dette passerede begærede Mathias Hansen genpart, når tingsvidne bliver sluttet, formedelst aftenen påtrængte blev med retten til i morgen opholdt.

Onsdag 4 december 1709
formedelst aftenens mørkhed i går påkom, blev til i dag med retten opholdt. Da retten igen atter er sat af birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 stokkemænd, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Michel Loft, Jens Loft, Peder Michelsen, Peder Pedersen og Michel Danielsen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Birkefogeden lod påråbe 3 gange, om nogen af de vidnespersoner, som i går vant udi den sag imellem mag. Mads Trane på den ene og sr Mathias Hansen på den anden side, var til stede. Mathias Hansen da dem efter gjort begæring i går ville fremstille og hans påberåbende spørgsmål at besvare til tingsvidnes sluttelse. Mathias Hansen svarede, at han dem må formene rettens godhed imod ham i dag i dette, Mathias Hansen må gøre spørgsmål til sr mag. Tranes i går aflagte vidner, hvilke vidnespersoner ej er her tilstede, ikke heller efter begæring af retten forlangt til i dag at møde, men er allerede alle sammen i dag tidligt hjemrejst, dets årsag hans behøvede spørgsmål med dette og mere er ham betagen. Anders Bro på mag. Tranes vegne svarede, at Mathias Hansen aldrig skulle bevise ham noget af sin ret at være betaget i går, men er ubevislig sagt i henseende tingsvidne nydeligt forklarer, hvad enhver har vundet, og havde han da tid og rum nok at gøre spørgsmål til enhver af dem, men i det sted brugt adskillige unødvendige propositioner. Dernæst fremviste fuldmægtigen en foreningskontrakt oprettet imellem sl afgangen Johan Trane og Mathias Hansen, hvoraf han begærede i tingsvidnet indført den første og fjortende post. Mathias Hansen erindrede dommeren, at han ville efterse varslet, om han for nogen kontrakter eller andre dokumenters producering er stævnet og kaldt, formoder der(mlg), at samme ikke bliver imodtagen, førend han derfor får lovligt kald og varsel. Dommeren tilspurgte Mathias Hansen, om han derpå

begærede nogen kendelsesdom. Mathias Hansen refererede sig til sit forrige

fol 156b

og endnu ville erindre dommeren, hvad ham (mlg) godt synes kan have lovens bifald. Berørte kontrakts 2 poster blev læst og indført, såvidt den 1. og 14. post angår. Dernæst i rette lagde Anders Bro en attest under Mette Hansdatters hånd udi Bredvads mølle, dateret 11 november sidst, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. I lige måde i rette lagde en attest under Christen Koutrups hånd, dateret Koutrup 30 november 1709, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Mathias Hansen refererede sig endnu til sit forrige med formodning, at den gunstige dommer ville ikke allermindste efterse varslet og loven om slige personers, vidners og attesters givelse, hvilke 2 attester enhver er på 6-skillingspapir, der dog et vidne bør være på 24-skillingspapir efter papirsforordningen, tilmed burde slige personer enten selv personligt at møde på fornødne spørgsmål at svare, og deres vidne ved ed her for retten at godtgøre, hvilket han alt ville have dommeren til eftertanke insinueret og erindret. Anders Bro begærede sine attester, som er indrettet på den rette sort papir, måtte i akten indtages, som af retten blev tilladt, at læses og indføres, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende og Mathias Hansen genpart, som og blev udstedt.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på ærværdige, hæderlige og vellærde hr Anders Hutfeldt udi Brabrand hans vegne og i rette lagde en skriftlig stævning udstedt under rettens segl 26 november 1709, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, som og for retten med dets påskrift af kaldsmændene blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Herimod protesterede Mads Sommer og formodede, det sr Peder Hansen bør her i retten at producere sin fuldmagt efter lovens 1. bog, 4. kap., 15. art., på det hans kgl majestæts højpriselige lov? allerunderdanigst må efterleves, og kgl majestæts intrader ved stemplet papir ikke skulle forringes for at give retten til kende, at det givne kald og varsel både til Mads Sommer og mester Peiter ej synes lovligt givet, som hans kgl majesæts lov

fol 157a

(mlg) skal i henseende at stævningsmændene ikke, efterdi de ej var til stede som skulle stævnes, leverede en kopi fra sig, eller sagde nogen var der, som dem samme stævningsmænds forretning kunne forkynde. Peder Hansen hertil svarede, at mons Sommer ikke skal ville tvivle på, at han i det tilfælde med at producere fuldmagt fra sin principal jo nok har forsynet sig, og derpå producerede bemeldte Anders Hutfeldts ham givne fuldmagt af dato 25 november 1709, som her for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. P.H. videre på mons Sommers forindførte protestation om stævnemålet, som han beretter ikke at være så lovligt omgået, som vel burde, vil han alene henstille til dommerens eftersyn, om derudi noget skulle kunne manquere, at hans vidner jo må stedes til forhør. Mads Sommer herpå svarede og formodede og påstod, det den her i retten af sr Heyde fremviste fuldmagt ej at være af den kraft, som hans kgl. majestæts allernådigste lov kan kende gyldig i henseende den ikke af øvrigheden er autoriseret. Peder Hansen dertil svarede, at mons Sommer ikke skulle bære tvivl, at om endskønt ikke hver tingdag medførte sig den tilladelse ham af højvelb. stiftsamtmanden om at gå i rette, hvor han lyster på landet, jo inden doms dag og i god tid skal finde fornøjelse for, han alene begærede, at hans vidner måtte antages til forhør.. [kævlet fortsætter..]

fol 157b

.. Dernæst fremstod de indstævnede vidnespersoner, nemlig Mester Peiter, gartner på Constantinsborg, Niels Jensen boende i True, Jens Jensen ibd, Peder Jensen i Brabrand, som lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne. Så fremstod først at vidne Mester Peiter, gartner på Constantinsborg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at på næstafvigte søndag var 8 dage fulgtes vidnet af kirken med hr Anders Hutfeldt ind i hans hus, hvor han blev skænket med et krus øl, som han uddrak, og gik så hjem. Vidnet blev af Mads Sommer tilspurgt, at efterdi han fulgtes med præsten i huset, om han da ikke hørte præsten nogen udi forsvar at tage, hvorefter Mads Sommer af sin herre var udskikket og havde med at tale, hvortil Peiter gartner svarede, han hørte hr Anders Hutfeld sagde til Christen Mortensen i True, han skulle følge med ham i sin gård, han skulle forsvare ham, og sagde så til sognefolkene, de skulle slå den knægt til side og ikke navngav nogen. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om hr Anders Hutfeld samme tid gjorde Mads Sommer nogen overlast, eller om han tiltalte ham med nogen skældsord, eller med nogen banden, hvortil han svarede nej. Dernæst om han ikke så, at Mads Sommer greb efter præstens hoved og bandede ham. Dertil svarede vidnet nej. Niels Jensen boende i True vant med oprakte fingre efter loven, at næstafvigte 24 november, da de kom af kirken, og gudstjenesten der var forrettet, da sagde præsten til fornævnte Christen Mortensen, kom med mig ind i mit hus. Da stod forbemeldte Mads Sommer ved våbenhusdøren, dog? hvem var det, der greb ham fat, djævlen skal regerer ham, og tog og greb efter præstens paryk. Så gik præsten ind hans vej i hans gård. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om det var af vred hu, det Mads Sommer således angreb præsten og bandede ham som ?. Dertil svarede vidnet, det kunne han tænke, og ej (mlg) sagde ja, det var af vred hu, og det skete udenfor kirkedøren efter tjenesten var til ende, da præsten gik hjem. Videre på spørgsmål svarede (mlg) ikke hørte eller så præsten gav nogen årsag til at Mads Sommer således angreb ham

fol 158a

og (mlg) forrettede selv hans tjeneste samme dag, og havde der ikke folk stået imellem, havde præsten ikke undgået, at Mads Sommer jo havde fået fat på ham. Mads Sommer tilspurgte vidnet, om det ikke var Christen Mortensen, som præsten ville forsvare, og ham hentage at Mads Sommer ikke skulle tale med ham. Dertil vidnet svarede jo, men var det så. Nok blev tilspurgt, om samme Christen Mortensen ikke tilforn havde boet i Brabrand på Constantinsborgs gods, og om han ikke derfra ulovligt er kommet. Dertil svarede vidnet jo, han vel vidste, han havde boet i Brabrand på Constantinsborg gods, men enten han erkom derfra lovligt eller ulovligt, vidste han ikke, men vel ved, at han nu bor i True. Videre på tilspørgelse svarede, at han ikke så Mads Sommer havde fat nogen steder på præsten, enten i paryk eller klæder, men så han greb efter ham og sagde djævlen skal regere ham, men ikke navngav nogen, men ordene blev talt af Mads Sommer dengang han greb efter præsten, og samme tid gik Christen Mortensen tæt bagefter præsten, og Mads Sommer skete ingen overlast af præsten ikke. Jens Jensen og Peder Jensen begge af Brabrand vant ord fra ord lige som fornævnte Niels Jensen før dem vundet haver, såvel og ligeledes på spørgsmål, undtagen at de så præsten tog Christen Mortensen ved hans ærme og lod ham gå for ved sig ind i hans gård, og præsten gik selv bagefter ham. Da sagde Mads Sommer, hvem er det, der tager ham, djævlen skal regere ham, og så greb han med sin venstre hånd efter præsten, og havde det første vidne Niels Jensen tillige med flere ikke været imellem, da havde han vel fået fat i parykken på præsten. Vidnerne af Mads Sommer blev tilspurgt, om de kunne sige, at Mads Sommer navngav præsten eller ham bandede. Dertil svarede vidnerne, at Mads Sommer ikke navngav præsten eller ham i nogen måder overfaldt, anderledes end som ovenmeldt er, hvorefter Peder Hansen Heyde begærede tingsvidne og Mads Sommer genpart.

** Som aftenen påtrængte, blev med retten til i morgen opholdt.

fol 158b

Torsdag 5 december 1709
blev retten igen sat formedelst aftenens påkommende mørkhed i går, blev der med efterskrevne sag til i dag opholdt, da retten som meldt er blev sat af birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Peder Pedersen, Peder Michelsen, Jens Loft, Michel Danielsen, Jens Andersen og Niels Andersen alle af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på hr regimentskvartermester mons Peter Steenstrups vegne fremkom her for retten med 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høgh af Århus og Peder Jensen Bøgeskov musketer ved hr oberst Mestings livkompagni, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven at have stævnet sr Peder Sørensen i Århus d 19 klokken tre kvarter til 4 og d 20 dito her på gården efter en memorial sålydende: Memorial kaldsmændene til efterretning. 1. Peder Steenstrup regimentskvartermester ved det Århusiske nationalregiment til fods lader hermed lovligt 8 dages kald og varsel give Eder hr ritmester Holst forpagter på Marselisborg på bemeldte ting at møde tirsdagen d 3 december førstkommende, vidnesbyrd og bevisligheder at påhøre og spørgsmål at tilsvare, betræffende hvorledes I med mine heste og øxner har ladet handle i denne sommer ved Marselisborg, og endelig forholdt mig dem, da jeg dem ved Skanderborg marked kunne have solgt tillige med andre med alt hvis videre, som af sagen kan dependere. I lige måde til fornævnte tid og ting stænvnes mons Peder Sørensen prokurator udi Århus fornævnte at anhøre og tilsvare, om han er i forpagtningen med hr ritmester Holst eller på nogen måde interesserer i avlingen eller besætningen ved Marselisborg. 2. Til bemeldte tid og ting stævnes hr ritmester Holst samt mons Peder Sørensen, om han, som i forrige stævnemål meldt er interesseret, vidnesbyrd og bevisligheder at anhøre og spørgsmål at tilsvare angående hvorledes Søren Lauridsen, som tjener på Marselisborg, er af min tjeneste undveget foruden pas og afsked, og uden at gøre rigtighed for hvad, han havde mig til for?, til samme tid og ting stævnes og Søren Lauridsen at møde, vidnesbyrd og bevisligheder at anhøre og spørgsmål at besvare angående som meldt er om det som Eder kan anrøre, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse. P. St. Dernæst i rette lagde Anders Bro en skrivelse? under rettens segl udstedt

fol 159a

(mlg) d 20 november sidst med dets forkyndelse af samme dags dato, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Sr Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på hr ritmester Holsts vegne, som såvidt imod de forindførte varsler protesterede, at de folk, som her er stævnet på Marselisborg, har været overbødig at aflægge deres vidne til den dag, de var indstævnet, nemlig d 3 december så vel som til i går, men som sagen ikke førend i dag er blevet foretaget, da de i andre deres tjenestes forretning har at bestille, så ville han formode, de ej uden nyt stævnemål at kunne imponeres til at vidne, helst som det er ikke en tjeners lejlighed trende dage at opvarte, hvilket han stillede til dommerens forsvarlige kendelse. Anders Bro hertil svarede, at han undrede på, at mons Peder Sørensen ville lade sådant indføre i henseende til at retten ikke i de tvende forrige dage ej har været så ledig fra andre sager, at regimentskvartermesterens kunne foretages. Desforuden var mons Peder Sørensen selv skyldig i går, at den ej blev foretaget, foregivende at der var bud efter hr ritmester Holst, og sagen skulle blevet forligt, som ej skete, dets formedelst en anden sag blev foretaget, som opholdt retten til natten, bad desforuden de ærlige 8 stokkemænd ville sige for retten, om de indstævnede personer har i forrige tvende dage fremkommen i retten og tilbudt deres vidne, bad dem i lige måde erindre sig, om de ikke havde sent set Søren Lauridsen gå igennem stuen, og Søren Ladefoged gå uden for vinduet, og Niels Pedersen udenfor døren i dag, siden retten blev sat, formodede derfor de indstævnede af retten måtte påråbes og deres vidne at aflægge eller bøde deres faldsmålsbøder efter loven og stævningens indhold, thi omendskønt at retten udi 2 dage er holdt og i aftes til i dag ophævet, så bør dog de indstævnede at vidne i dag eller lide efter loven, såsom de nu er tilstede her på gården, Peder Sørensen replicerede, at mons Steenstrup har ikke haft nogen årsag til at foregive det, han var hindret af Peder Sørensen for den budskikning til ritmester Holst om, at få dem samlet til at træffe et forlig, eftersom mons Steenstrup intet dertil inciterede, og omendskønt at de indstævnede vidnespersoner ikke for retten sig præsenterede, så var de her vidnefolk på gården i tjeneste, at når der på den (mlg) havde blevet påråbt, som loven befaler, skulle de uforhindret og gerne været overbødig at møde, som de endnu, når dem en vis tid ved stævning forelægges skal være overbødig at møde og deres

fol 159b

sandhed at udsige. Desforuden påstod han (mlg) forrige, som han indstillede til rettens forsvarlige kendelse, såsom enhver var udi deres forretning. Birkefogeden begærede først sin rettighed, så ville han efter begæring kende udi sagen, enten de indstævnede vidner kunne tages til forhør eller ikke. Peder Sørensen svarede, at hvis hr birkedommeren var berettiget for den interlokutorikendelse, har han anledning af hans kgl majestæts allernådigste forordning, det af citanten at fordre, helst som om vederparten taber sagen, han da den omkostning bliver tilkendt med andet at svare. Anders Bro hertil kortelig svarede, at alle retsindige dommere kunne øjenskinlig kende, at det er ej andet end udflugter, i henseende til loven og forordningen ja endog praxen over al landet, at den som begærer interlocutorikendelse bør den at betale, og som Peder Sørensen ikke ville betale denne interlocutoridom, men gør retten ophold og hindrer mons Steenstrup udi sin ret at fremme, så har mons Steenstrup betalt til birkefogeden, og førend han det gjorde, bad mons Steenstrup hr ritmester Holst udi mindelighed at de indstævnede måtte vidne deres sandhed og tillades at indkomme. Derforuden begærede mons Steenstrup, at de kunne om den gjorte instans af Peder Sørensen samt modvillighed i at betale pengene er til at fremme retten eller den at hindre. Peder Sørensen svarede, at han ikke har været mons Steenstrup hinderlig udi nogen billige ting, og derfor har ladet ankomme på rettens kendelse, og erklærede hr ritmester Holst sig, at han hverken i en eller anden måde har hindret vidnesbyrdene at fremkomme til den indstævnede tid, ikke heller nogen tid skal være hinderlig, og for resten refererede hr ritmester sig til sin fuldmægtigs påstand. Anders Bro tilspurgte Peder Sørensen i anledning af stævnemålenes formeld, om han interesserer med hr ritmester udi forpagtningen, og om han hindrer folk, eller og om han vil befale dem at møde og vidne deres sandhed. Peder Sørensen svarede, at han ikke var kommet for at lade sig qvestionere af Anders Bro i sådanne tilfælde, thi hvad fællesskab ritmester Holst og han måtte være udi vedkom ikke andre end dem selv, og skal det aldrig godtgøres eller bevises, at enten principal eller

fol 160a

fuldmægtig har hindret vidnesbyrdene, at de jo efter lovlig medfart måtte komme til forhør, og når dem enten en vis dag af retten forelægges, eller lovligt stævnemål til en vis tid sker, skal de gerne møde. Birkefogeden resolverede, at som birkets sager har opholdt at retten næstforleden tirsdag og onsdag til i dag og endnu ikke synes at med de indstævnede sager til ommeldte næstforleden tirsdag var indstævnet, og skulle været ekspederet, endnu i dag næppe kan komme til endskab, i særdeleshed formedelst adskillige ventilationer af parterne på begge sider sket er, da som kgl. majestæts ret har gjort hinder, at de indstævnede vidnespersoner ikke har kunnet aflagt deres vidne førend nu i dag, så af dets årsag, som meldt er, tør jeg ikke understå mig at hindre mons Steenstrup sine vidner jo at må komme til forhør efter lovligt stævnemål lige så fuldkommen, som de næstforleden tirsdag sig kunne have præsenteret i dag at fremkomme eller og at lide efter loven, og i øvrigt må parterne ved anden ret og kendelse fortfare, som det mig ikke videre vedkommer. Dernæst blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem mødte. Så blev da aftalt imellem parterne uden præjudice til forbemeldte interlocutorikendelse, at de indstævnede vidnesbyrd næstkommende tirsdag møder her for retten og deres vidner at aflægge, til hvilken tid sagen er opsat, og stævnemålet står for fulde ungefær klokken 10 a 11 slet.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på regimentskvartermester mons Peter Steenstrups vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høgh af Århus og Peder Jensen Bøgeskov soldat ved hr oberst Mestings livkompagni, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de næstleden 20 november har hidstævnet hr ritmester Holst på Marselisborg efter en skriftlig memorial, så meldende. Memorial for kaldsmændene. Peter Steenstrup regimentskvartermester ved det århusiske nationalregiment til fods lader hermed stævne Eder, hr ritmester [Holst] forpagter på Marselisborg med lovligt 8 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde på tirsdag 8 dage d 3 december førstkommende at kendes ved Eders fordring, som ??

fol 160b

ham i hans fraværelse til hr oberst von Mesting indgivet, dateret 30 juli sidstafvigte, efterdi den er under Eders hånd, og derfor den enten lovformlig beviste eller ved Eders helgens ed godtgør, at den i alle punkter er retmæssig, og sådan som den af en ærlig mand over en fraværelse? burde indgives, hvis I sådan ej kan præstere, må I til samme tid anhøre og tilsvare, hvad retmæssig forklaring og bevislighed citanten after samme Eders fordring med at belægge, for derefter at erhverve en lovforsvarlig dom med tilstrækkelig omkostning for den derved tilføjede skade, som ved irettesættelse skal blive forklaret. P. H. Efter dets formelding så blev med begge parters bevilling sagen opsat til på førstkommende tirsdag, og dette givne kald og varsel imidlertid at stå ved magt.

** Registrant Pag 155 dens anden side og er som følger T: forpagteren skal have de nye værelser vesten i Borregård, som det snareste muligt er skal forfærdiges, at han med hans familie kan blive forsvarligt logeret. Så skal og loftets rum til hans korn være som det bør, og af tjenerne blive kastet, renset og medhandlet således, som forsvarligt kan være. Imidlertid tilholder forpagteren sine folk al skikkelighed og høflighed imod mig og mine, skulle som gud forbyde ved hans eller hans folks modvillighed eller efterladenhed nogen ildebrand eller anden ulykke påkomme, da han som sagvolder derfor at erstatte og svare. 14. dersom jeg resolverede noget hø eller havrefoder til mit eget nytte at indkøbe, så haver jeg undtaget mig min stald i ladegården og mere om fornøden gøres, hvormed forpagteren nyder ingen fællig.

** En attest registreret på Pag 156 sålydende. No 18 6 skl. Såsom mag. Mads Trane har været mit sandfærdige vidne og attest begærende, angående Mathias Hansens værelser på Hammergaard, da kan jeg sandfærdeligen vidne, at han aldrig havde den nørre stue i vestre huset, som går ind til pejsestuen, og det førstbemeldte Mathias Hansen kom til gården, lod salig afgangen kommerceråd Johan Trane døren spigre efter, som vendte til deres værelser, på det de ingen indgang skulle have ind udi [pejse]stuen, dette således sandt at være, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Til bekræftelse under min egen hånd, Bredvad mølle d. 11 november 1709, Mette (mlg)datter. Nok en anden attest sålydende (mlg) 18 6 skl. Såsom min husbond velærværdige hr

fol 161a

(mlg) mag: Mads Trane er af mig underskrevne mit sandfærdige vidne og attest begærende, hvad Mathias Hansen forrige forpagter på Hammergård den tid vi var hos ham for magister Mads Trane og beskikke ham, om han enten ville vise hr mag. Trane kvittering fra det højlovlige rentekammer eller også fly ham sin udgivne kaution for ham igen, eftersom hr mag. Trane havde caveret for ham for folkeskatten udi Koldinghus amt, hvortil da bemeldte Mathias Hansen svarede os, at hr. mag. skulle have tak, det var tillige nok at tage hatten af, når som helst han så manden, og kunne vi ikke bekomme andet svar hos ham, dette således udi sandhed at være passeret, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, som jeg videre vil være gestandig, hvor og når fornøden gøres, til bekræftelse under min egen hånd, Koutrup d. 30 november 1709. Ch. Koutrup.

** En stævning udstedt af retten på no. 18 6 skl registreret på pag. 156 lyder ord efter andet således, Jørgen Nielsen udi Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt, for mig har ladet andrage ærværdig, hæderlig og vellærde hr Anders Hutfeld sognepræst til Brabrand og Kasted sogne, hvorledes han uforligerligen skal være forårsaget for mig at lade indstævne højvelb. junker Charisius' fuldmægtig på Constantinsborg, navnlig mons. Mads Sommer, for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare, angående hans utilbørlige og ubekvemmelige forhold og overlast, han imod bemeldte hr Anders Hutfeld næstafvigte 24 november på Brabrand kirkegård, da han på hans kirkevej fra kirketjenesten kom af kirken og villet gå hjem til sin gård, uden af ham dertil given ringeste årsag har forøvet, om hvilke Eders formenende formastelse ermeldte hr Anders Hutfeld agter at lade føre vidner til et lovligt tingsvidnes forhvervelse. Thi stævnes Eder ermeldte junker Charisius' fuldmægtig mons Mads Sommer for mig at møde i retten på Marselisborg birketing førstkommende 3 december vidner at anhøre og til spørgsmål at svare angående samme Eders uforsvarlige begegnelse, som I mod bemeldte hr Anders Hutfeld skal have begået, alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse, og så derefter at lide dom. Til samme tid og sted stævnes og Eder under Eders faldsmåls fortabelse mester Peiter Gartner på Constantinsborg for Eders sandhedsvidne her udi at aflægge og til spørgsmål at svare angående samme mons Mads Sommer hans (mlg) imod hr Anders Hutfeld, hvad I derom kan være bevidst, (mlg) insinueres denne stævning for højvelbårne junker Charisius på Constantinsborg, om han til samme tid og sted noget kan have at svare, dette til vitterlighed under

fol 161b

forsegling, Århus d 26 november 1709 (mlg) dato har vi, underskrevne lovligt forkyndt denne stævning på Constantinsborg, og som hverken Mads Sommer eller podemesteren var hjemme, forelæste vi den for junker Charisius selv og bad det måtte berettes for mons Sommer og for mester Peiter Gartner, når de kom hjem, og tilbød vi junker Charisius kopi heraf, som dem måtte leveres, men hverken han ville tage imod den eller nogen på gården af folkene måtte tage imod den. Testerer vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Århus d 26 november 1709, Oluf Pedersen, Christen Christensen begge boende i Århus.

** Nok en fuldmagt af hr Anders Hutfeld i Brabrand given til sr Peder Hansen Heyde af Århus på nr 20 24 skl papir sålydende, registreret på pag 156 findes. Som vi uformodentlig og ugerne er påkommen en proces, som jeg til Marselisborg birketing må lade udføre imod velb. junker Charisius' fuldmægtig på Constantinsborg mons Mads Sommer angående han næstafvigte 24 november, da jeg kom af Brabrand kirke og tjenesten var forrettet, overfaldt mig med adskillige utilbørlige grove ord med andet mere, som ved vidner kan erfares, dette jeg således at påtale uforbigængelig kan lade hengå, så befuldmægtiges hermed sr Peder Hansen Heyde, borger og indvåner udi Århus, denne min sag imod bemeldte mons Mads Sommer til Marselisborg birketing til dom at udføre med behøvende vidner i sagen, hvor ham selv lyster. Århus d 25 november 1709, Anders Hutfeld.

** Endnu en stævning registreret på pag 158 sålydende. No 18 6 skl. Jørgen Nielsen, birkefoged til Marselisborg birk, gør vitterligt, at for mig har ladet berette hr regimentskvartermester Peder Steenstrup, at han er forårsaget at lade indstævne Eder, Søren Andersen Ladefoged, Niels Pedersen Kudsk, Hans Pedersen, Jens Laursen, Søren Laursen, Søren Røgter samtlige tjenende på Marselisborg at møde alle til bemeldte ting tirsdagen d 3 december forstkommende, Eders sandhed at vidne anlangende hvorledes hans heste og øxner, som i denne nu sidstafvigte sommer har været ved Marselisborg, er blevet medhandlet, og at citanten ofte har ladet begære af forpagteren og interessenten en (mlg) regning på hvad han dem skulle betale, men den ej kunnet erlange, item at øxnerne derudover er blevet ham forholdt, da der sidst var marked i [Skander]borg, og han dem derhen ville ladet drive, med andet af sagen kan dependere, og dertil

fol 162a

(mlg), alt foreskrevne efter spørgsmål ved Eders saligheds ed at forklare under Eders faldsmål efter loven. Til vitterlighed under rettens segl, Århus d 20 november 1709 LS Ao 1709 d 20 november har vi underskrevne, navnlig Erich Andersen af Århus og Peder Jensen Bøgeskov, soldat ved livkompagniet, lovligt forkyndt denne stævning på Marselisborg, og talte vi med Søren Røgter og leverede ham rigtig kopi der, som han kunne vise frem for de andre folk, som i samme er stævnet. Testerer vi så sandt hjælpe os gud og hellige ord. Anders Høgh, Peder PJ Jensen Bøgeskovs navn.

Tirsdag 10 december 1709
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Rasmus Loft, Michel Loft, Jens Loft, Peder Michelsen, Peder Pedersen og Michel Danielsen, alle af Ormslev, og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus æskede den sag i rette på madame Kirstine Hem sl Peder Nielsen Kantors efterleverske i Århus contra Mogens Pedersen i Viby for gæld og var derudi dom begærende. Sagen fremdeles opsat i 14 dage.

Tirsdag 17 december 1709
Formedelst det forordnede tinghus findes åbent på væggene så vel som taget meget brøstfældigt, så og for dette guds vejrligheds hårdhed, og ikke kunne tillades at måtte holdes retten på gården på de steder, som forhen nogle tingdage af omrørte årsager sket er med videre, så er i dag hans kgl majestæts ret og herskabets ret blevet holdt udi Marselisborg markhus af birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Jens Loft, Peder Pedersen, Peder Michelsen, Jens Andersen og Michel Danielsen, alle af Ormslev, og Christen Ottesen af Skåde.

** Jens Pedersen Knudsen boende i Holme fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen boende i Viby og Søren Jørgensen hos sin fader der sammesteds, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Kirsten Jensdatter med lavværge, Rasmus Rasmussen i Holme at møde til Marselisborg birketing d 17 december førstkommende, vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at besvare angående skælds- og ærerørige ord, som de imod Jens

fol 162b

Pedersen Knudsen d 29 og 30 november skulle have (mlg) at vidne. Varsel gav de til samme tid og sted Michel Jensen, Søren Rasmussen, Peder Nielsen og Anne Christensdatter alle af Holme foruden de som godvilligen ville møde at vidne under deres faldsmålsbøder, og ellers dom at lide. I lige måde stævnes Kirsten Jensdatter på bemeldte ting at møde d 24 december, vidnesbyrd at påhøre, angående som meldt er og endelig dom at lide efter forseelsens måde, med tilstrækkelig omkostning, hvonæst blev påråbt 3 gange lydeligt, om nogen var, som herimod ville have at svare. Så fremkom Niels Knudsen boende i Bering på fornævnte Rasmus Rasmussen hans vegne efter regimentsskriver mons Christian Gybergs begæring og svarede på kald og varsel, at han, nemlig Rasmus Rasmussen, bør at have 14 dages varsel, og for det andet, at hans kgl majestæts regimentsskriver bør at være hidstævnet efter rytterforordningen af dato 10 august 95, 23 artikel, eller varslet at blive af dommeren aldeles kendt kraftesløst, og ingen værd at være, hvorpå han begærede rettens kendelse. Fornævnte Jens Pedersen Knudsen herimod svarede, at Rasmus Rasmussens kone havde fået 14 dages kald og varsel, og at regimentsskriveren ikke derfor burde stævnes, eftersom det ikke angår ejendom. Birkefogeden resolverede, at som kaldsmændene med edelig forklaring og varselsafhjemling tilstår, at fornævnte Rasmus Rasmussen i Holme med hustru havde fået lovligt 14 dages kald og varsel her til tinget for vidnesførelse at påhøre, og denne sag ikke i nogen måder angår bondens påboende gård eller noget af dens tilliggende ejendom, således og af dets årsager angår skældsord efter varselsafhjemling, og det til i dag 8 dage, om da hr regimentsskriveren eller fuldmægtig behager, at anhøre vidnesbyrdene skal det stå ham frit for, her ved retten at comparere.

Tirsdag 24 december 1709
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Peder Pedersen, Jens Loft, Peder Michelsen, Rasmus Loft og Michel Danielsen, alle af Ormslev, og Christen Ottesen af Skåde.

fol 163a

** [Anders] Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Jens Pedersen Knudsen boende i Holme, fremkom her for retten og begærede at få sine vidner ført efter forhen afhjemlede kald og varsel contra Kirsten Jensdatter, Rasmus Rasmussens hustru i Holme, angående skælds- og ærerørige ord efter kald og varsels videre formeld. Dernæst fremstod til at vidne Michel Jensen Bonde tjenende fornævnte Jens Pedersen Knudsen i Holme, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han d 29 november eller 30 dito tillige med hans madfader fornævnte Jens Pedersen Knudsen blev indkaldt af Rasmus Rasmussen i Holme for at syne og vurdere en lagen?, som han berettede han skulle have i betaling af Just Jensens kone for hendes sl mands jordefærd, og som de da kom der i gården, sagde Rasmus Rasmussen til vidnet, hans madfader, Peder Nielsen og Søren Rasmussen alle ibm, det er intet og af igen værdi, den lagen?, I skal intet kære jer derefter, mens her er en hjulskrue? på et hjul, som du har kendtes ved i Skovmøllen, og foreviste Rasmus Rasmussen da Jens Pedersen Knudsen og de andre, som stod ved vognen tillige med vidnet, først en halv og derefter en hel hjulskrue?, hvoraf de to søms huller var afstødt på den ene ende af den hele hjulskrue?, og sagde da Rasmus Rasmussen til fornævnte Jens Pedersen Knudsen, kendes du ved denne omrørte hjulskrue?, hvortil Jens Pedersen Knudsen svarede ja, det sidste jeg så den, var den min, hvorpå Rasmus Rasmussen bad de hosværende drages til minde, med de ord derved til fornævnte Jens Pedersen Knudsen, tænker du jeg har stjålet den, hvortil Jens Pedersen svarede nej, det siger jeg ikke. Så sagde Rasmus Rasmussen, da har jeg fået den af præsten, mon han ikke har taget den, hvortil Jens Pedersen Knudsen sagde nej, han har vel ikke. Så sagde Rasmus Rasmussen til Jens Pedersen Knudsen, vil du ikke da bie, mens jeg slår den af og følges op med til præsten, hvortil Jens Pedersen svarede nej, det gøres ikke fornøden, hvorpå de gik bort af gården og ville gå hjem, og den tid de kom til Jens Pedersen Knudsens gårds led, kom Rasmus Rasmussens hustru Kirsten Jensdatter ud i hendes gårds vedhave og råbte efter fornævnte Jens Pedersen Knudsen, og sagde den skælm og den (mlg) og puncher?, det skal du være, indtil du beviser det, du har beskyldt os for. Videre på spørgsmål forklarede vidnet, at han ej vidste andet end en puncher? jo skulle forstås lige ved en rakker,

fol 163b

videre vidste han ikke. De andre indstævnede (mlg) Peder Nielsen, Søren Rasmussen og hans moder Anne Christensdatter tillige Rasmus Kalkær hans hustru og deres husbonde blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen af dem var til stede, deres sandhed at udsige, og til spørgsmål at svare, men ingen af de indstævnede mødte. Så begærede fuldmægtigen, at dommeren ville i anledning af loven forelægge de indstævnede og udeblevne vidnespersoner at møde til næste tingsholdelse efter julehelliget under deres faldsmålsbøder, enhver da sin sandhed ved ed at udsige, og til spørgsmål at svare, hvorpå fuldmægtigen var rettens assistance begærende. Efter begæring blev ommeldte indstævnede forelagt til den begærede tid at møde, som meldt er, så mange af dem som under birkerettigheden er værgende? og det under lovens straf og denne forelæggelse dem her forinden at forkynde, hvorefter Anders Bro var tingsvidne så vel som forelæggelse beskreven begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på madame Kirstine Hems vegne sammesteds, æskede den sag i rette contra Mogens Pedersen i Viby for gæld og var dom begærende. Mogens Pedersen endnu som tilforn mødte og erbød sig at gøre sin ed, at han ej var hende ringeste skilling eller dets værdi skyldig. Så blev sagen endnu opsat til næste tingdag efter julehelliget.

Her ender dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år, Amen.

SLUT

blomst


1664-65
1672-75
1676-80
1701-03
1704-05
1706-08
1708-09
1710-11
1712-13
1714-15
1716-17
1718-20
1721-23
1724-26
1727-29

Index

Marselisborg Birketing

Forbehold for tyrk- og læsefejl
Rettelser modtages gerne
Opdateret d. 13.8.2022
c