s
Uddrag af
Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E)
Ning herred
1716-17

blomst


1664-65
1672-75
1676-80
1701-03
1704-05
1706-08
1708-09
1710-11
1712-13
1714-15
1716-17
1718-20
1721-23
1724-26

Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1716

fol 111a

Tirsdag 7 januar 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Laurs Rasmussen, Rasmus Nielsen, Erich Pedersen, Niels Pedersen og Poul Pedersen af Ravnholt, Søren Simonsen af Viby.

** Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne og æskede den sag i rette contra Søren Nielsen Pandrup i Grundfør og begærede sagen opsat i 14 dage. Mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård mødte på den indstævnede Søren Pandrups vegne og forestillede retten, at det ikke er billigt, hr rådmand Wærn med så mange opsættelser forårsager contracitanten den tidsspilde og rejsebekostning, som ved fuldmægtigen påføres, at han ikke sine krav angiver, imidlertid, om det skulle komme dertil, at Rasmus Wærn tør trøste sig ved sin fordring at angive, vil Rosborg formode, dommeren observerer, at bonden intet imod loven bliver tildømt at betale Rasmus Wærn, med mindre der findes så pur og bar obligation eller usvækkede domme, der ikke har haft sin talje, som retten selv anser for lovlig og gyldig, siden Rosborg ikke mere udi denne sag agter at besvære sig, hvorefter sagen efter begæring blev opsat i 14 dage.

** Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne og æskede den sag i rette contra ung Rasmus Elgård, Niels Erichsen Smed og Niels Sørensen Bach i Grundfør for gæld, hvilken begærede måtte opstå i 14 dage, som og blev consenteret.

** Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg på sin fader Peder Jensen Bonde hans vegne æskede den sag i rette contra Søren Nielsen Pandrup og Anders Sommer i Grundfør for gæld, som de til ermeldte Peder Bonde skyldige er efter dom, og til dets bevis i rette lagde Jens Pedersen

fol 111b

Bonde en dom udstedt her af retten 21 oktober 1710, hvor fornævnte Søren Pandrup findes anført for 13 sdlr, Anders Sommer 2 sdlr, hvilken dom han begærede for retten måtte oplæses, påskrives samt dens sentens i akten indført, hvorpå han satte i rette og formente, det enhver af dem bliver tilfunden at betale samme søgende fordring tillige processens omkostning tilstrækkelig, hvorpå han var dom begærende. Da eftersom Søren Pandrup og Anders Sommer, begge af Grundfør, her til retten af Peder Bonde i Lisbjerg lovligt findes indstævnet for gældsfordring efter dom af dato 21 oktober 1710, hvor Søren Pandrup er tilfunden at betale til Peder Bonde 13 sdlr og sin anpart doms bekostning 2 mk, ligeledes Anders Sommer efter bemeldte dom 2 sdlr, 13 skl og doms bekostning 2 mk, og som ingen af de indstævnede var mødt noget hertil at svare, altså bliver ermeldte dom herved fornyet, og de indstævnede tilfunden at betale indbemeldte krav, nemlig Søren Pandrup 13 sdlr 2 mk, Anders Sommer 2 sdlr, 2 mk, 13 skl /samt begge denne doms bekostning at erstatte med 1 rdl, alt inden 15 dage under nam og execution i deres bo og midler, dette til vitterlighed under min forsegling.

Tirsdag 14 januar 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Poul Pedersen, Erich Pedersen, Thomas Erichsen, Niels Pedersen og Laurs Rasmussen alle af Ravnholt, Søren Simonsen af Viby.

Tirsdag 21 januar 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Rasmussen, Rasmus Olufsen, Erich Pedersen, Niels Pedersen og Thomas Erichsen alle af Ravnholt, Rasmus Olufsen i Viby og Joen Christensen på Marselisborg.

** På hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne mødte Niels Jensen Woldum sammesteds og begærede den sag i rette contra Søren Pandrup i Grundfør

fol 112a

for gæld og begærede, kald og varsel måtte oplæses, hvorpå saggav ham efter en dom udstedt her af retten 19 december 1699, hvorefter han er bleven tildømt for våde mandebod at betale til sl Niels Madsens enke og arvinger 40 lod sølv, så og til processens omkostning 4 rdl, hvilke han ikke udi så mange års forløb har indfunden sig efter ofte anmodning og løfte til afbetaling, og som Rasmus Wærn har bekostet denne sags drift, ham og denne dom er given udi hænder for at søge afbesagte Søren Pandrup vedbørlig ertatning, til hvilken ende produceres besagte dom, dens domsslutning måtte oplæses og siden udi akten indføres, hvorpå satte udi rette med formenende påstand, besagte Søren Pandrup efter lovens 1 bog.. bliver tilfunden at rette for sig og fyldestgøre denne dom, og formedelst så lang udeblivelse formener at bøde 3 lod sølv og at være ugild til at stå i rette imod nogen eller betjene nogen forretning, med videre besagte 14. art. formelder, så og endmere siden den tid forvoldte omkostning bliver tilfunden at erstattte, hvorpå er dom begærende. Sagen opsat i 8 dage.

** På hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne fremkom for retten Niels Jensen Woldum sammesteds og æskede den sag i rette contra ung Rasmus Elgård, Niels Erichsen Smed og Niels Sørensen Bach af Grundfør, og begærede kald og varsel måtte vorde oplæst, og de indstævnede påråbt, hvor da på rådmand Wærns vegne saggav Niels Sørensen Bach i Grundfør til ham at være skyldig på den interesserede selvejerbondesags bekostning udført imod hr baron Marselis hans resterende anpart 20 rdl så og densuden AO 1708 d. 17 juli for 4 skp rug 1 rdl og for salt og tobak 6 skl. I lige måde saggav Rasmus Elgård for hans formand Peder Jensen Bægårds gæld, nemlig for bekomne varer 3 rdl.. og for hans anpart udi hans påboende selvejerbondegårds bekostning til ovenbemeldte sags drift 30 rdl. Ligeledes Niels Erichsen Smed ibd for 4 savdele 28 mk og for sin fætters Niels Søndermands anpart bekostning i besagte

fol 112b

selvejerbondesag contra baron Marselis, hvorpå resterer 21 rdl, desuden lånt Niels Erichsen Niels Søndermands selvejerskøde på den gård, han sig haver antaget til at betjene sig med mod sr Peder Hansen Heyde, hvorpå Niels Jensen satte udi rette og formente, enhver for sig bliver tilfunden besagte gjorte skyldig gæld såvel og al forvoldt omkostning skadesløs at betale efter lovens bydende, item Niels Erichsen at levere fra sig forbesagte lånte skøde til bemeldte processes omkostning anpart vorder afbetalt, hvorpå var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete, så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 28 januar 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Rasmus Nielsen, Erich Pedersen og Niels Pedersen alle af Ravnholt, Rasmus Olufsen og Niels Christensen Bach af Viby.

** Jens Rasmussen ladefoged på Marselisborg fremkom for retten på hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne og æskede den sag i rette contra Søren Pandrup i Grundfør, men som ikke han eller nogen på hans vegne efter påråbelse mødte, så blev sagen opsat i 8 dage.

** Jens Rasmussen ladefoged på Marselisborg fremkom for retten på hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne og æskede den sag i rette contra ung Rasmus Elgård med flere i Grundfør for gæld, men som ingen efter påråbelse mødte, så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 4 februar 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Niels Pedersen, Rasmus Pedersen, Thomas Erichsen, Rasmus Jacobsen alle af Ravnholt, Rasmus Olufsen og Søren Simonsen af Viby.

** Niels Jensen Woldum af Århus mødte

fol 113a

på hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne og æskede den sag i rette contra ung Rasmus Elgård i Grundfør med flere for gæld, og bevilligede endnu otte dages opsættelse, om de indstævnede imidlertid ville indfinde dem til afbetaling, hvilket blev tilladt. Opsat i 8 dage.

** På hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne mødte Niels Jensen Woldum ibd og æskede dom udi den sag contra Søren Nielsen Pandrup i Grundfør. Fornævnte Søren Pandrup blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev dom afsagt, som herefter skal vorde indført.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Peder Møller, begge boende i Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Clemen Pedersen Smed i Viby efter en skriftlig kaldsmemorial, således lydende: Memorial for kaldsmændene, Albret Christensen Aalum lader hermed stævne og varsel give Eder, Clemen Smed i Viby, til Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage, som er tirsdagen d. 4 februar, sigte[lse] og saggivelse at anhøre, og til spørgsmål at tilsvare, alt angående hvad årsag I formener Eder at kan have til den polt, som Jens Willumsens søn Mads Jensen i Holme sig har vedkendt dem at tilhøre, og som berettes, det I i hans overværelse såvel som flere Eder har understået bemeldte polt at mærke, dessen årsag I, Clemen Smed, skal møde til bemeldte tid, ting og sted med samme polt for den af retten at lade syne og videre lovmål derfor at antage til straflidelse, om det Eder overbevises, hvorefter en lovlig dom jeg agter at erholde. Århus d. 28 januar 1716, A. Aalum. Efter kald og varselsafhjemling, og dets imidlertid var parterne således bleven forenet, at Mads Jensen i Holme beholdt den omtvistede polt, og skal samme omtvistning herefter være upåtalt, død og magtesløs og ikke efterdags at komme enten af parterne til

fol 113b

hinder eller eftertale i nogen optænkelig måde, hvorpå de gav hinanden hånd for retten og blev således venlig og vel forligt, hvorefter de var tingsvidne begærende.

** Da eftersom Søren Nielsen Pandrup af Grundfør her til retten d. 10 december 1715 lovligt findes at være indstævnet af ædle og velvise rådmand Rasmus Wærn udi Århus angående gældsfordring efter dom af 19 december 1699, hvor Søren Pandrup er tilfunden at betale 40 lod sølvs bøder, samt 4 rdl i processens omkostning, og som ermeldte dom er hr rådmand Wærn lovmæssig i hænde givet, og Søren Pandrup ikke efter så lang tids forløb har villet lade sig bekvemme til betaling, altså bliver ikke alene ermeldte dom herved fornyet, men endog Søren Pandrup tilfunden at lide efter vores allernådigste lovs anledning af 1 bog.., nemlig at bøde tre lod sølv med al mere at undgælde efter samme artikels indhold, såfremt ingen betaling sker inden seks uger efter, at denne dom ham lovligt er forkyndt, samt denne doms bekostning at erstatte med to rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

Onsdag efter taksigelsesfest 12 februar 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Rasmus Nielsen, Laurs Rasmussen og Poul Pedersen alle af Ravnholt, Rasmus Olufsen og Søren Simonsen af Viby og Peder Madsen i Skåde.

** På hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne mødte Niels Jensen Woldum sammesteds og æskede den sag i rette contra ung Rasmus Elgård, Niels Sørensen Bach og Niels Erichsen Smed af Grundfør for gæld, og i rette lagde ermeldte Rasmus Wærns egenhændigt skrevne og underskrevne indlæg af denne dags dato, som begæredes læst, påskrevet og i akten indført. Så til rettens eftersyn producerede Niels Jensen de ??

fol 114a

ommeldte 3 dokumenter og derefter var dommerens lovforsvarlige kendelse begærende. Sagen opsat i 8 dage.

** Anders Rasmussen i Søften lod læse og påskrive efterskrevne afkald, sålydende: No. 20, 24 skl. Kendes vi os underskrevne Christen Joensen og Niels Joensen begge af Søften, Michel Pedersen i Norring på min hustru Mette Joensdatters vegne, Peder Andersen i Vrangstrup ligeledes og på min hustrus Birgitte Joensdatters vegne og Jens Joensen i Grundfør, at den velfornemme dannemand Anders Rasmussen udi Søften, som havde vores sl moder Anne Christensdatter til ægte, som nu ved døden er afgangen, altså bekender og tilstår vi samtlige ovenermeldte den salig kones rette arvinger, at bemeldte Anders Rasmussen har gjort os god rede og fornøjelse for alt, hvis vi både af fædrene og mødrene arv kunne tilfalde, være sig hvad navn, det kan nævnes, så vi takker ham godt for god og redelig medfart, hvorfor vi og ensstemmende vil have ham og hans arvinger for os og vores arvinger, fødte og ufødte, uryggeligen kvitteret og kravsløsholden i alle måder, og tilstår ham dette vores egenhændige afkald og kvittering at lade tinglæse, påskrive og i protokollen indføre, om han det fornøden eragter, foruden os nogen kald og varsel derfor at lade give. Dette til bekræftelse har vi vores egne hænder forneden underskrevet og vores signetter hostrykt, som og venlig ombedet de velfornemme dannemænd Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Christen Clemensen i Søften med os til vitterlighed at underskrive. Søften, 30 oktober 1715. Christen Joensen, Michel MPS Pedersen (navn), Jens Joensen, Niels Joensen, (betyder) Peder PAS Andersen, til vitterlighed Peder Jensen Bonde eghd, til vitterlighed Christen Clemensen eghd.

** Søren Rasmussen, rytterbonde i Holme, i dag hans første ting han oplyste 1 rød-sort spraglet og heløret sosvin, som har fulgt deres nu siden nogle uger før jul næstafvigte.

** Birkefogeden Jens Mørch oplyste en hvid sosvin, som har været hos hans svin en måneds tid.

fol 114b

Tirsdag 18 februar 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Rasmussen, Erich Pedersen, Rasmus Nielsen, Rasmus Olufsen og Niels Pedersen alle af Ravnholt, Søren Simonsen og Rasmus Olufsen af Viby.

** På hr rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne fremkom for retten Niels Jensen Voldum ibd og æskede den sag i rette contra Niels Sørensen Bach og Niels Smed af Grundfør for gæld og var dom begærende. Herimod at svare mødte Niels Sørensen Bach på egne og Niels Erichsen Smeds vegne, som i rette lagde, lod læse og påskrive deres egenhændige, underskrevne indlæg af denne dags dato, som han begærede i akten indført. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Mogens Nielsen i Vejlby fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive efterskrevne skøde, så lydende: No. 1, en halv rdl, Kendes vi underskrevne, jeg Laurs Nielsen udi Vejlby på mine egne og jeg Jens Olufsen ibd på min hustru Inger Nielsdatters vegne og hermed for alle vitterligt gør, at eftersom forhen i vores sl moders levende live har været contraheret om en otting jord på Vejlby mark, vores sl fader forhen af hr kaptajn Iver Mogensen og Christian Frost af Trondheim sig havde tilkøbt efter derpå havende skøde og tingsvidnes videre formelding de dato 17 februar 1692, at vores svoger Mogens Nielsen af samme otting jord selv skulle tilhøre den halve part, som i eget fri, frelst ejendom for sig og sine arvinger og imidlertid, og så længe vores sl moder levede, skulle ermeldte vores svoger Mogens Nielsen endog have i brug den anden halve jord efter derom oprettet kontrakts formelding dateret 1 oktober 1711, men efter hendes død skulle vi, hendes børn og arvinger, ej nu tilhøre bemeldte halve part, som han i hendes tid ikkun havde i brug. Da efter venlig og indbyrdes gjorte forening og mellemhandling om samme os tilhørende halve part jord, så tilstår vi hermed, Laurs Nielsen og Jens Olufsen og for alle gør

fol 115a

bekendt, at vi af fri vilje og velberåd hu har solgt, skødet og afhændet, som vi hermed sælger, skøder og afhænder fra os og vores arvinger til bemeldte vores svoger Mogens Nielsen udi Vejlby og hans arvinger, samme halve part jord af bemeldte otting jord, som os tilhørte, og det med al den ret og rettighed, som dertil ligger og ligget haver, intet undtagen deraf i nogen måder, som med rette dertil hører, og som bemeldte Mogens Nielsen os for samme halve part jord efter vores nøje med penge redelig haver afbetalt, så vi takker ham for god og nøjagtig betaling, så kendes vi for os og vores arvinger hermed ingen ydermere lod, del eller rettighed der udi at have efter denne dag, men samme os afkøbte halve part jord tillige med den anden halve part, ham forhen tilhørte, vores svoger Mogens Nielsen og hans arvinger skal have, nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom, så vi hermed frier, hjemler og tilstår ham og hans arvinger bemeldte jord, og de ved samme køb, som nu imellem os er gjort, af os og vores arvinger, n for alle og alle for n, skal være og blive uden al skade og skadesløs holden i alle måder, hvad den anden halve part af samme jord, han forhen af vores sl moder har fået til ejendom angår, haver vi ej nogen prætentioner på i ringeste måder. Til stadfæstelse haver vi dette skøde med egne hænder underskrevet og venlig ombedet vores fornemme og gode venner Peder Hansen Heyde af Århus og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg de med os til vitterlighed ville underskrive og forsegle, og tilstår vi end ydermere, at Mogens Nielsen uden nogen kald og varsel til os må lade dette skøde læse og påskrive samt i rettens protokol lade indføre til hvad ret og ting, ham lyster, når forlanges. Vejlby d. 18 september 1715, Laurs Nielsen eghd, siger JOS [Jens] Olufsen, efter begæring underskriver og forsegler til vitterlighed Peder Hansen Heyde LS, Peder Jensen Bonde LS.

** I dag andet ting lysning Søren Rasmussen i Holme oplyste en spraglet sosvin, heløret.

** Birkefogeden ligeledes 1 svin mærket et stk af det højre øre og en krog bag i det samme.

fol 115b

Tirsdag 25 februar 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Rasmus Nielsen, Erich Pedersen, Laurs Rasmussen og Niels Pedersen alle af Ravnholt, Rasmus Olufsen og Søren Simonsen af Viby.

** På hans høje excellence Guldenløves vegne for retten fremkom forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Erich Andersen Høj og Michel Michelsen Malling begge af Århus, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de næstafvigte torsdag 14 dage stævnede efter en skriftlig memorial alle de der udi indmeldte personer, hvilken melder ord fra ord således: Memorial for kaldsmændene, Albret Christensen på sit høje herskabs vegne lader hermed stævne med 14 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde tirsdagen 25 februar efterskrevne personer i Århus, alle boende i Dynkarken, nemlig Jens Arndall, Ingeborg og hendes mand Peder Pedersen, Thomas Christensen, Anne Kochs og hendes søn Niels med lavværge, alle til bemeldte ting og tid at møde for vidner at anhøre og til spørgsmål at svare angående det nu lige såvel som ofte før er sket, så uforskammet og ulovligt skamferet de unge ege og bøgetræer udi hans høje excellence Gyldenløves enemærke, ja endmere ikke skammer Eder at afbryde unge ristræer af eg og bøg, som derefter aldrig kan komme til vækst og skammeligt står til syne, hvilket alt Eder skal vorde overbevist, således at I det ikke skulle kunne fragå, hvorefter jeg da ved bemeldte birketing agter at tage tingsvidne, og nødes videre at søge Eder til det yderste med lovens straf ved dom på behørige steder, som nok vil udfalde på Eders kroppe, om I ikke med penge kan betale. Århus 16. februar 1716, A. Aalum.

fol 116a

Efter kald og varsel var afhjemlet og for vedkommende oplæst, så fremstod Thomas Christensen, som til i dag hid til tinget er indstævnet, og som han og ikke kunne nægte eller fragå, at han jo var skyldig udi hvis stævnemålet indeholder, begærende det sagen for denne gang ikke måtte videre perseqveres, men erbød sig at være mulkt undergiven efter dommerens kendelse og hans fattige formues vilkår, forsikrende derhos her for retten, det han ej herefter ikke heller nogen af sine skulle lade sig finde udi hans excellences skov, eller og denne sags begyndelse at stå ham åben for, og bære vidne over ham til des hårdere straf efter loven, hvor han efter samme forpligt gav en halv rdl til rettens fattigbøsse. Desligeste Peder Pedersen, Jens Arendall og Anne Kochs, som samtlige i stævnemålet er begreben, hver for sig en halv rdl, og samtlige til stævnemålspenge tre mk, og dermed sagen således, som oven er meldt, for denne gang ophæves, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

** På hans høje excellence Gyldenløves vegne fremkom for retten forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Erich Andersen Høj af Århus og Peder Rasmussen i Hasle, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt en del af Tilst bymænd efter en skriftlig memorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, På hans høje excellence Gyldenløve min nådige herre hans vegne gives hermed otte dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde tirsdagen 25 februar efterskrevne Marselisborg bønder og tjenere, nemlig Rasmus Casted, Søren Christensen, Jens Erichsen, Rasmus Trige, alle af Tilst, sigtelse og saggivelse at anhøre og til spørgsmål at svare anlangende Eders opsætsige udeblivelse, at I så uagtende bliver tilbage, når Eder bliver tilsagt, ikke alenest Eders tilbørlige høje herskabs hoveri og rejser,

fol 116b

men endog understår Eder tvært imod KM lov at blive tilbage, når I til højstbemeldte KM højmagt påliggende rejse er ansagt, hvorover jeg udi anledning efter KM allernådigste lov nødes til at søge Eder på Eders fæstes fortabelse og anden vilkårlig straf. Århus 18 februar 1716, A. Aalum. Så allerførst til[spurgte] Albret Aalum de Tilstmænd, som i stævnemålet er begreben, om de kunne nægte, jo at være af budfogeden Rasmus Erichsen i Hasle efter en skriftlig seddel at være tilsagt til bemeldte kongerejse, hvortil de enhver for sig svarede, her stående for retten, dette, at de det ikke kunne fragå, men formedelst deres egen uenighed blev tilbage og ikke mødte. Endnu tilspurgte Albret Aalum bemeldte Tilstmænd, om de ikke ligeledes tilforn er udeblevet imod lovlig ansigelse udi deres høje herskabs rejser, for nemlig år 1713 ved Mikkelitider, da de var tilsagt at skulle køre til Ålborg, om de ikke ligeledes af opsætsig selvrådighed og blev tilbage, så jeg derover formedelst mit høje herskabs pressante forretninger måtte nødes til at leje en vogn, som kom ikke til liden bekostning, både med heste, foder, vognleje samt karlens underholdning, som varede i 14 dage, imidlertid jeg i Vendsyssel gjorde købmandsskab. Svarede, de det ikke kunne fragå, men gav skyld på Peder Rasmussen, som havde taget penge for rejsen at køre, siden gav dem fra sig tilbage igen, og nu for dennesinde forblev Albret Aallum ved den sidste sag efter stævnemålet. Så mødte for retten samtlige de indstævnede og begærede af fuldmægtigen, det han på sit og deres høje herskabs vegne for dennegang og deres forseelse ej videre lovmål ville føre, alene begærende det de med en tålig mulkt måtte anses for deres ulydighed, som de kunne ikke erklære dem for jo at have

fol 117a

forøvet, og hvis de herefter sådant skulle forøve, da at lide efter loven og deres sag at stå dem åben for, hvormed da sagen blev forsonet med 4 sdlr til sagens bekostning, og det øvrige til rettens fattigbøsse, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

** Søren Rasmussen boende i Holme fremkom for retten og i dag hans tredje ting, såsom han 2 tingdage tilforn, nemlig 12 og 18 februar næstafvigte, lydeligt her for retten såvel i dag tredje ting har oplyst et rødspraglet, herreløst sosvin, som har fulgt hans svin siden nogle uger før jul, hvilken sosvin blev i dag vurderet her for retten af Peder Jensen i Skåde og Peder Rasmussen i Hasle for 5 mk, hvorefter fornævnte Søren Rasmussen var tingsvidne begærende.

** Birkefogeden Jens Mørch i Viby oplyste i dag tredje ting en hvid sosvin, som har været hos hans svin en måneds tid, og er mærket et stk af det højre øre og en krog bag i det samme, hvorefter begærede tingsvidne.

Tirsdag 3 marts 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Erich Pedersen, Niels Pedersen, Rasmus Nielsen, Rasmus Jacobsen og Rasmus Olufsen af Ravnholt, Søren Simonsen og Niels Christensen af Viby.

** På rådmand Rasmus Wærn i Århus hans vegne mødte Niels Jensen Woldum sammesteds og æskede dom udi den sag contra Niels Erichsen Smed og Niels Sørensen Bach i Grundfør for gæld. Herimod at svare mødte bemeldte 2 mænd og refererede dem til deres indgivne skriftlige indlæg, og tilstod Niels Erichsen at have annammet et skøde, som rådmand Wærn havde annammet i commission til sl Hans Du?sens i Århus, angående den gårdspart, som sl Niels Søndermand påboede, og begærede Niels Erichsen Smed sagen opsat i 14 dage, om han imidlertid kunne forlige sagen i mindelighed, hvilket og af retten blev consenteret. Opsat i 14 dage.

fol 117b

Tirsdag 10 marts 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Erich Pedersen, Laurs Rasmussen, Thomas Erichsen og Niels Pedersen alle af Ravnholt, Rasmus Olufsen og Søren Simonsen i Viby.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen Malling og Søren Madsen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 14 dages varsel har hidkaldt til i dag at møde Michel Rasmussen og Thomas Andersen af Søften efter en kaldsmemorial, som således lyder: Memorial, som velb. Christian Charisius til Constantinsborg skal være beføjet at lade føre en del vidner samt nogle brev og dokumenter at lade læse til Marselisborg birketing angående den gård i Søften, Thomas Andersen Hjulmand tilforn påboede, og nu haves i fæste af Michel Rasmussen, alt formedelst en afgift samme gård skal svare udi lægdet til Constantinsborg bestående årlig af smør 1 otting.. , som altid tilforn skal være svaret til Constantinsborgs besidder og der betalt, indtil nu i bemeldte Christian Charisius tid, Michel Rasmussen samme afgift haver indeholdt og ej villet betale. Så lader velb. Christian Charisius hermed lovligt kald og varsel give Eder Michel Rasmussen og Thomas Andersen af Søften at møde på Marselisborg birketing førstkommende 10 marts, breve og dokumenter samt vidner, attester, beskikkelsesvidner og hvad andet af sagen kan dependere at høre læse og til spørgsmål at svare, alt angående samme forberørte afgift med videre. Imidlertid insinueres dette kald og varsel for fuldmægtigen på Frijsenborg mons Niels Nielsen, om han dertil heller imod på sit høje herskabs vegne til dette vil have noget at svare, hvorefter Christian Charisius da agter et lovligt tingsvidne at lade forhverve,

fol 118a

og forklarede kaldsmændene, at de på Frijsenborg talte med fuldmægtigen Niels Nielsen, med Michel Rasmussen selv, som lovede at være budet til Thomas Andersen. På indstævnede Michel Rasmussens høje herskabs vegne var mødt sr Niels Nielsen foged ved Frijsenborg, som sig på stævnemålet erklærede således, i hvor vel dette stævnemål i adskillige måder kunne disputeres, så eragtede han det dog unødigt for rejser, tids- og pengespilde at forekomme, men alene afvartede stævnemålets indhold at afhøre, derved han ville have sig sine protestationer reserveret. Så efter at eden af lovbogen var oplæst med formaning til sandhed at vidne for efterskrevne 3 personer, nemlig Peder Jensen Bonde boende i Lisbjerg, Anders Rasmussen boende i Søften og Rasmus Nielsen boende i Århus, fremstod for retten ermeldte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, sin sandhed at ville vidne, og derpå vant, at imidlertid han var delefoged ved godset udi sl baron Marselis' tid samt efter hans død i sl friherreindens og baron Rodstens tid, havde han altid fordret af Michel Rasmussens formand, som gården da beboede, nemlig Thomas Andersen, for sin part udi den Søften lægd, hvilket lægd består årligen at udgive en tønde smør..., hvoraf fornævnte lægd imidlertid, som før ermeldt, den gård Michel Rasmussen udi Søften nu påbor, årligen skulle svare for halvanden gård, og i nogen åringer ydte vidnet oxe og ko for samme lægd af Michel Rasmussens gårds anpart penge 3 rdl, som Thomas Andersen igen betalte, men smørret, når han betalte det med penge, gav han for halvanden otting.. Dernæst fremstod Anders Rasmussen i Søften, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omtrent for 16 år siden betalte Thomas Andersen i Søften en stud på restans af lægden for seksten sdlr til ridefogeden Kjeld Mathiasen på Stadsgård, som nu kaldes Constantinsborg, og nogle år ydte han smør på Stadsgård af samme lægd

fol 118b

og før bemeldte 2 vidner fra retten udgik, begærede Niels Nielsen, de måtte blive til stede til det 3 vidne blev afhørt. Så fremstod Rasmus Nielsen boende i Århus, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at i den tid, han tjente ved Constantinsborgs skrivestue, som var på en ti års tid både i sl baron Marselis og sl baron Rodstens tid, da svarede Thomas Andersen i Søften årligen i Søften lægd /af den gård ibd, som Michel Rasmussen nu påbor/ smør... hvor for Thomas Andersen undertiden leverede smør og somme åringer betalte han med penge, .. hvilket vidnet af ham annammede, når ridefogeden ej var tilstede. Niels Nielsen tilspurgte Peder Jensen Bonde, at efterdi han efter egen udsigende i hans vidnes afhjemling haver været delefoged, som Niels Nielsen kan mene, skal have været ved Constantinsborg, som han selv ikke har forklaret, hvorefter ermeldte Peder Bonde fordrede den omvundne afgift, item om han nogen tid har set nogle originaldokumenter, hvorefter Constantinsborgs ejer kunne have fuldkommen rettighed til mere bemeldte fordring, hvorpå Niels Nielsen var hans udførlige erklæring begærende. Peder Bonde dertil svarede, at ridefogeden for Marselisborg og Stadsgård altid i omvundne tid gav ham ordre og medfølgende restans, hos hvem af underliggende bønder, han skulle fordre og kræve hos, samt og annamme og derfor kvittere. Hvad originaldokumenter derpå kunne haves, var ham ubevidst. Ydermere tilspurgte Niels Nielsen vidnet, hvor længe han havde været delefoged ved bemeldte Stadsgård, dertil svarede hen imod en snes år. Efter det første spørgsmål tilspurgte Niels Nielsen de øvrige tvende vidner, om de havde set nogen originaldokumenter, hvorefter herskabet havde rettighed til denne fordring. Dertil svarede Anders Rasmussen, han vidste intet dertil at svare, og Rasmus Nielsen svarede, at han havde set det kongelige skøde på Marselisborg og

fol 119a

Constantinsborg, som da kaldtes Stadsgård, og Wilhelmsborg, hvor udi Søften lægd fandtes mentioneret. Peder Hansen tilspurgte den indstævnede Michel Rasmussen, som nu var her ved retten til stede, om han kan nægte, først, at han jo i sine første åringer, han kom til sin gård, som han har i fæste, haver ydet og svaret af Søften lægd sin anpart til Constantinsborgs besidder, for det andet, om han kan nægte, at hans formand Thomas Andersen jo har sagt og gjort ham bekendt, at han i sin tid, han samme gård i Søften haver beboet, jo har svaret sin anpart af Søften lægds afgift af den gård, han nu påbor, til Constantinsborgs besidder. Michel Rasmussen svarede, at han havde intet givet i hans tid, men de havde taget noget fæmon fra ham engang, da han ej var hjemme, hvilket tilforn var vurderet og tilskreven Frijsenborg herskab. Til det andet spørgsmål svarede, at hans formand for ham har berettet, at de havde krævet ham, og sommetider havde han betalt og sommetider ikke. Til videre oplysning producerede Peder Jensen dennesinde først en dom udstedt af Marselisborg birketing de dato 24 marts 1696, den han begærede oplæst og i akten indført, deraf han ville betjene sig dennesinde, såvidt Thomas Andersen i Søften angår. Videre fremlagde en beskikkelse fra velb. Christian Charisius til præsten udi Viby hr Niels Hansen af dato 6 marts 1716 med hans derpå fulgte svar af 7 dito næstefter, som han ligeledes begærede læst, påskreven og i akten indført. Til denne hr Niels Hansens erklæring på hr Charisius' beskikkelse svarede Niels Nielsen kortelig, at han ikke formodede, den i retten blev accepteret, førend den på lovlig måde blev indrettet, nemlig at den enten med beskikkelsesmændenes eller og den beskikkedes ed blev bekræftet, og i fald den imod forhåbning skulle blive tilladt i tingsvidnet at indkomme, fandtes nok på sine steder hvad grund den har at på stå, såvel og af hvad kraft den i sig

fol 119b

selv kan være. Peder Hansen undrede sig meget, at hvad føje Niels Nielsen måtte have til at disputere den fremlagte beskikkelse med påfulgt svar, thi jo slettere den måtte findes conditioneret, jo langt mere måtte den være til hans høje herskabs avantage, ikke des mindre stillede han det til rettens egen lovlige medfart, om den i nogen måder kan remitteres, den jo i akten at blive indført, da han i sin til doms nærmere skal gøre forklaring om. Niels Nielsen eragtede unødig videre at besvare sr Peder Hansens forunderlige protestation, helst den lidet eller intet i sagen kan rejse eller falde. Så var Peder Hansen Heyde herefter på hr Charisius' vegne tingsvidne begærende.

Tirsdag 17 marts 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Rasmus Nielsen, Laurs Rasmussen, Erich Pedersen og Poul Pedersen alle af Ravnholt, Rasmus Olufsen og Søren Simonsen i Viby.

Tirsdag 24 marts 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Pedersen, Niels Pedersen, Laurs Rasmussen, Rasmus Pedersen og Thomas Erichsen alle af Ravnholt, Søren Simonsen og Rasmus Olufsen af Viby.

Tirsdag 31 marts 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Thomas Erichsen, Poul Pedersen, Laurs Rasmussen, Erich Pedersen og Niels Pedersen alle af Ravnholt, Søren Simonsen og Rasmus Olufsen i Viby.

** Erich Pedersen i Ravnholt fremkom [for] retten, i rette lagde, lod læse og påskrive, så og begærede at få protokolleret efterskrevne skøde, sålydende: No 1, en halv rdl. Kendes jeg mig underskrevne Jens Jensen boende i Ravnholt i Tiset sogn og hermed for alle vitterlig gør, at have solgt, som jeg og nu hermed sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og min hustru og vores arvinger

fol 120a

til min svoger Erich Pedersen, hans hustru Maren Pedersdatter og deres arvinger, den halve selvejergård ibd, som ermeldte min svoger påbor /og jeg sl Peder Jensen forhen afkøbt haver efter derom oprettede kontrakt dateret Ravnholt 13 oktober 1710, som af vores gunstige herskab velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg findes underskreven/ det være sig udi huse og bygning, gård og gårdsted, ager, eng, skov og mark, forte og fælled, frisk vand, fægang, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af arilds tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, og kendes jeg mig, min hustru og vores arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi forbemeldte halve selvejergård, men bemeldte min svoger, hans hustru og deres arvinger for et fuldkommen købt køb og ejendom efter denne dag at tilhøre og efterfølge, eftersom jeg for samme halve gård har annammet og oppebåret af fornævnte min svoger penge, fyldest og fuld værd, så jeg takker for god og redelig betaling i alle måder. Lover hermed og tilforpligter mig og mine arvinger, n for alle og alle eller nogle for n, at fri, frelse, hjemle og fuldkommen tilstå fornævnte min svoger, hans hustru og deres arvinger ermeldte halve selvejerbondegård for alle og enhver mands tiltalte, som derpå kunne tale med rette, og dersom så skete, som dog ikke formodes, at bemeldte halve selvejergård formedelst min vanhjemmels brøstskyld blev ermeldte min svoger ved nogen dom eller rettergang afvunden, da bepligter jeg mig og mine arvinger at igen give, vederlægge og fornøje Erich Pedersen, hans hustru og deres arvinger med lige så god og velbelejlig en halv selvejergård her i birket beliggende, eller penge derfor

fol 120b

inden seks ugers forløb, efter at det mig lovlig er tilkendegivet, så dette skal være og blive ermeldte min svoger, hans hustru og arvinger af mig og mine arvinger aldeles uden skade og skadesløs holden i alle måder. Til vitterlighed haver jeg venlig ombedet tvende af vore bymænd og naboer, navnlig Søren Nielsen og Michel Jensen i Ravnholt, dette med mig at underskrive og forsegle, og ydermere tilstår, at han dette skøde må, når forlanges /uden nogen kald og varsel derfor at give/ protokollere, lade læse og påskrive til Marselisborg birketing. Datum Ravnholt 16 marts 1716, Jens JJS Jensen, Michel Jensen, Søren Nielsen.

Tirsdag 7 april 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Erich Pedersen, Thomas Erichsen, Laurs Rasmussen, Peder Poulsen og Poul Pedersen alle af Ravnholt, Rasmus Olufsen og Søren Simonsen af Viby.

Onsdagen efter påskehelliget 15 april 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Laurs Andersen, Jens Poulsen og Michel Jensen i Ravnholt, i Mads Michelsens sted Niels Mortensen Bundgård i Holme, i Jens Jensens sted Rasmus Olufsen i Viby, Rasmus Nielsen og Daniel Pedersen i Ingerslev.

Tirsdag 21 april 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Mortensen i Holme, Rasmus Olufsen, Thomas Erichsen og Jens Poulsen i Ravnholt, Rasmus Nielsen og Daniel Pedersen af Ingerslev, Søren Jensen Molbo af Skåde.

Tirsdag 28 april 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen i Viby, Niels Jensen i Enslev, Jens Poulsen, Thomas Erichsen og Michel Poulsen Smed i Ravnholt, Niels Mortensen i Holme og Daniel Pedersen i Ingerslev.

fol 121a

Tirsdag 5 maj 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Thomas Erichsen og Jens Poulsen af Ravnholt, Daniel Pedersen og Rasmus Nielsen af Ingerslev, Rasmus Olufsen af Viby og Niels Mortensen af Holme.

Tirsdag 12 maj 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Thomas Erichsen og Jens Poulsen af Ravnholt, Rasmus Olufsen i Viby, Rasmus Nielsen og Daniel Pedersen af Ingerslev og Niels Mortensen af Holme.

Tirsdag 19 maj 1716
Den dag i dommersted udi birkefogedens lovlige absens Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Mortensen i Holme, Thomas Erichsen og Jens Poulsen af Ravnholt, Rasmus Olufsen i Viby, Peder Jensen, Jørgen Pedersen og Daniel Pedersen af Ingerslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Holm og Rasmus Christensen begge boende i Terp, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de lovlig med 14 dages kald og varsel til i dag at møde havde hidkaldt Jens Sørensen Lisbjerg i Ellerup efter en skriftlig memorial således lydende: Memorial for kaldsmændene, Albret Aalum på sit høje herskabs bønder udi Lisbjerg rode deres vegne lader hermed stævne og varsel give Eder, Jens Sørensen Lisbjerg, nu boende eller opholdende i Ellerup, med 14 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde tirsdag 19 maj for vidner at anhøre, saggivelse at imodtage og derefter på behørige steder dom at lide, angående Eders ulovlige forhold i den tjeneste, som I til bemeldte mænd udi Lisbjerg rode Eder haver tilforbunden, og derfra i ubillig tid har bortløbet foruden deres

fol 121b

vilje og minde, hvorfor jeg forårsages at søge Eder for deres skadeslidelse og bekostning ved lovlig dom til erstrækkelig erstatning. Århus 5 maj 1716, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med tvende af fornævnte Jens Sørensens døtre i Ellerup, navnlig Anne og Maren Jensdøtre. Så efter kald og varselsafhjemling fremlagde Albret Aalum en skriftlig accord af dato 14 oktober 1715 indgået og oprettet imellem Anders Sørensen i Lisbjerg og Niels Sørensen i Ølsted, som på samtlige deres vegne i roden med Jens Sørensen Lisbjerg blev accorderet om at tærske ved Marselisborg, så længe korn var at tærske efter dens videre indhold, hvilken nu her for retten af bemeldte Anders Sørensen blev oplæst, og lyder således: Efter aftale imellem os underskrevne og Jens Sørensen Lisbjerg i Ellerup, da skal han tærske for os ved Marselisborg nu i vinter 1715, så længe det vorder optorsket, og skal han have om måneden 14 mk og 2 skp rug og 2 skp byg og så overalt 2 skp byggryn, hvilket vi testerer med vores hænder og navne, datum Lisbjerg 14 oktober 1715, Anders Sørensen eghd, JSS, Niels Sørensen. Dernæst blev fornævnte Niels Sørensen Lisbjerg 3 gange lydelig påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Så fremstod ermeldte 2 mænd Anders Sørensen og Niels Sørensen og klagede over den skade og fortræd, som de denne vinter har lidt, og synderlig nu i deres vårsædstid, i det at de formedelst hans ulovlige bortgang fra Marselisborg lade i hans sted må forsyne hans plads, hvorfor de formoder efter lovlig stævnemål til behørige ting og retter vil vente derfor tilstrækkelig erstatning. Herefter var Albret Aalum tingsvidne begærende.

fol 122a

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus fremkom for retten på sin broder hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen heyde i Viby hans vegne og i rette lagde en skriftlig stævning udstedt af retten d. 5 maj 1716 med forkyndelsespåskrift, at Mette Laursdatter af Østerby og hendes broder som lavværge Rasmus Laursen af Århus, såvel og andre vedkommende efter stævningens udvisning hid til tinget til i dag lovligt er indkaldt for tingsvidnes erhvervelse betræffende en forening, som er sluttet og afhandlet imellem ermeldte hr Niels Hansen Heyde og foromrørte Mette Laursdatter med hendes lavværge om at kvittere den gård, som hendes sl mand Søren Andersen påboede og fradøde, alt efter stævningens videre indhold, som for retten blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Derpå fremstod Rasmus Andersen af Kolt og Anders Poulsen Bjerregård i Ingerslev, som samme forening har været overværende, som erbød sig ved korporlig ed at præstere, at alle de udi stævningen bemeldte conditioner i alle måder således var passeret imellem hr Niels Hansen på den ene og Mette Laursdatter tillige med hendes broder som lavværge Rasmus Laursen af Århus, og der foruden i nærværelse tvende hendes andre brødre Søren og Anders Laursen og tvende af hendes svogere, navnlig Rasmus Dalsgård i Langballe og Rasmus Pedersen i Malling på den anden side, hvor imod hun gården skulle kvittere og ej dermed skulle have at bestille, og derforuden forklarede bemeldte 2 mænd, Rasmus Andersen og Anders Bjerregård, at den tilsagn, hr Niels Hansen Heyde enken haver tilsagt eller gjort, er alt forstanden, så længe enken i det belovede hus forblive enke og sig skikkeligt og vel forholder, hvorpå de aflagde deres korporlige ed med oprakte fingre efter loven, hvorefter Peder Hansen var tingsvidne begærende.

** No. 18, 6 skl. Jens Mørch, birkedommer ved Marselisborg ting gør vitterlig for mig har berettet ærværdige hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og

fol 122b

Tiset menigheder, hvorledes han agter at tage tingsvidne beskreven efter en venlig forlig, som næstafvigte d. 29 april på skifteholdelse i Østerby er afhandlet imellem sl Søren Andersens enke Mette Laursdatter i Østerby med hendes lavværge Rasmus Laursen af Århus på den ene og ham på den anden side, alt på efterskrevne måde, at som enken ikke kunne få en til sig, gården at forsyne, haver hun resolveret gården at kvittere og ej videre dermed at bestille, hvor imod ermeldte hr Niels Heyde på enkens og hendes lavværges Rasmus Laursens begæring har lovet og tilsagt at bygge hende ved gården trende stokløb hus med tag, vægge, loft og døre /men han være fri for at lade sætte skorsten og derforuden at give hende årlig, så længe hun lever og ved stedet forbliver, et læs hø, som gårdens beboer hende forsvarlig skal levere og 4 skæpper hartkornsland i marken, som hende lovlig godt vorder af gårdens beboer forevist, hvilket hun selv skal lade yrke og dyrke, og græs om sommeren til en ko og 5 får på fælleden, og at bemeldte Mette Laursdatter tillige med hendes tiltagne lavværge Rasmus Laursen af Århus med ovenmeldte conditioner var fornøjede og veltilfreds, og hun så gården at kvittere. Thi stævnes Eder, Rasmus Andersen af Kolt, Daniel Pedersen og Anders Bjerregård af Ingerslev, som samme forening og afhandling haver været overværende, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 19 maj, Eders tilståelse og videnskab herom ved ed at aflægge og til spørgsmål at svare. Til samme tid og sted at møde indstævnes I, Mette Laursdatter af Østerby, tillige med Eders lavværge Rasmus Laursen af Århus, forberørte vidnespersoners tilståelse og forklaring skriftlig eller mundtlig herom med hvis videre deraf kan dependere at anhøre og til spørgsmål at svare, hvorefter hr Niels Hansen Heyde agter et lovligt tingsvidne at tage beskrevet. Til bekræftelse under min forsegling, Viby 5 maj 1716, LS. Denne stævning er mig lovlig forkyndt og ovenmeldte forening

fol 123a

imellem hr Niels og min søster Mette Laursdatter tilstår jeg i alle måder, Århus 5 maj 1716, Rasmus Laursen. Denne stævning er lovlig forkyndt af os underskrevne d. 5 maj for Mette Laursdatter i Østerby, og for Rasmus Andersen i Kolt, Daniel Pedersen og Anders Bjerregård af Ingerslev d. 11 maj. Som vi bekræfter med vores ed og vore hænder, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Viby 11 maj 1716, Jens Rasmussen Amdi, Rasmus Rasmussen, Viby.

Tirsdag 26 maj 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Mortensen i Holme, Thomas Erichsen og Jens Poulsen i Ravnholt, Niels Jensen i Enslev, Rasmus Olufsen i Viby, Jørgen Pedersen og Anders Poulsen af Ingerslev.

Onsdagen efter pinsehelliget 3 juni 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Mortensen i Holme, Thomas Erichsen, Jens Poulsen og Anders Sørensen af Ravnholt, Rasmus Olufsen i Viby, Daniel Pedersen og Rasmus Nielsen i Ingerslev.

Tirsdag 9 juni 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Mortensen i Holme, Jens Poulsen, Thomas Erichsen og Anders Sørensen i Ravnholt, Rasmus Olufsen i Viby, Daniel Pedersen og Rasmus Nielsen i Ingerslev.

Tirsdag 16 juni 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Mortensen i Holme, Thomas Erichsen, Jens Poulsen og Anders Sørensen i Ravnholt, Rasmus Nielsen og Daniel Pedersen af Ingerlev og Rasmus Olufsen i Viby.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, mødte for retten på en hans velb. herres bonde og tjener, Peder Christensen Smed boende i Trige, hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Nielsen Kaa og Søren Rasmussen, begge af Trige, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Christen Pedersen, sognefoged i Trige, for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående den rejse, som han Peder Smed skal have tilsagt at køre

fol 123b

i kongerejse fra Trige og til Randers, som nu torsdag før pinsehelligdagen sidst, og forklarede kaldsmændene, at de talte med ham selv. Fornævnte Christen Pedersen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Efter kald og varselsafhjemling fremstillede Peder Jensen forbemeldte Peder Smed, som forklarede, hvorledes han bemeldte torsdag af sognefogeden Christen Pedersen blev tilsagt at køre i kongerejse fra Trige og til Randers, og som han svarede sognefogeden, at han kom af kongerejse næst dagen før, så kunne det ikke tilfalde ham at køre så hastig igen, i henseende der var ingen ordre fra hans herskab til sligt at forrette, hvorpå budfogeden gik bort og kom straks igen til Peder Smed med en løjtnant, en underofficer og 4 gemene, hvilke indkom i stuen og sagde til ham, han skulle køre, enten han ville eller ikke, og som han det benægtede, trak løjtnanten sin kårde og slog ham i hovedet et hul dermed, og hug ham i den venstre tommelfinger, som og nu blev forevist for retten og var kendelig, foruden mange hug og slag, han fik på sin krop af de gemene, så og udslæbte ham af sin stue og tog ham med magt, og han måtte køre med dem til Randers med sine heste og vogn og karl, hvilken medfart han ej tilregnede bemeldte personer, men søger fogeden alene, som anviste dem på Peder Smed og sagde til dem, han gjorde ikke anden hoveri, derfor skulle han køre, hvorpå han erbød sin korporlige ed at gøre, om det ham måtte tillades. Dernæst fremstillede fuldmægtigen vidnespersoner, navnlig Claus Andersen værende hos Peder Smed, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at torsdagen før pinsehelligdage sidst, så han, at fornævnte sognefoged Christen Pedersen indkom i Peder Smeds gård med seks personer, en løjtnant, en underofficer og 4 gemene, alle med fuld gevær, og som han kom i gården med dem, indviste

fol 124a

han dem i stuen til Peder Smed, og han blev stående i gården, til de udkom igen, og da de var indkom, kom de strax udslæbende med Peder Smed, og løjtnanten havde sin kårde dragen og slog dermed og hug, underofficeren slog med sin stok, og de gemene stødte ham med deres flinter, så han af samme deres medfart blev både blodig og blå på sin krop, hoved og venstre hånd, og da de slog ham, sagde Peder Smed til sognefogeden, I har synd af, I gør mig så stor uret, hvortil sognefogeden svarede, han skulle køre, han gjorde ingen anden hoveri, hvorpå Peder Smed måtte lade sin karl køre med sine heste og vogn tillige med 2 af hans andre medtjenere der i byen, som og dagen tilforn havde kørt i kongerejse. Anne Jensdatter tjenende bemeldte Peder Smed vant med oprakte fingre og ed efter loven lige ord fra ord, som fornævnte Claus Andersen før hende vundet haver. Fornævnte Christen Pedersen blev atter 3 gange påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvorefter Peder Jensen på Peder Smeds vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 23 juni 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Mortensen i Holme, Thomas Erichsen, Jens Poulsen og Anders Sørensen i Ravnholt, Rasmus Olufsen og Anders Jensen i Viby og Jesper Tostesen af Ingerlev.

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd, nemlig Mogens Loft, Hans Hansen, Jens Nielsen, Michel Pedersen, Michel Jensen, Niels Jensen og Rasmus Thomasen og anden Rasmus Thomasen af Ingerslev retten til førstkommende mikkelsdag at betjene.

Tirsdag 30 juni 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Jens Nørgård, Jens Nielsen, Thomas Rasmussen og Niels Jensen, alle af Vejlby, Thomas Erichsen i Ravnholt og Rasmus Olufsen i Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Ras-

fol 124b

mus Laursen begge af Vejlby, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de med lovlig 14 dages kald og varsel efter en kaldsmemorial havde hidkaldt Jacob Jensen Pagter i Vejlby, hvilken ermeldte kaldsseddel kaldsmændene oplæste, og lyder ord efter andet således: Memorial for kaldsmændene, Albret Christensen Aalum, som på sit høje herskabs bonde Peder Eskesen i Vejlby hans vegne lader hermed stævne og varsel give Eder, Jacob Jensen Pagter i Vejlby, 14 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde tirsdag 30 juni for vidner at påhøre, til spørgsmål at svare, angående det, I skal have udtalt uden skel nogle ærerørige ord om bemeldte Peder Eskesen til en og anden der i byen, hvilket skal være så groft, at I udtyder det til tyveri. Dette alt jeg efter lovlig medfart agter at overbevise, og til den ende indstævnes efterskrevne vidnespersoner, nemlig Niels Madsen Sparre, Poul Sørensen Lyng og Peder Madsen, alle af Vejlby, til bemeldte ting, tid og sted, for Eders sandhedsvidne herom at udsige, hvorefter jeg et lovligt tingsvidne agter at erhverve til lovlig dom på behørige steders erholdelse. Århus 16 juni 1716, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med enhver selv i egen person af de indstævnede, hvornæst Jacob Pagter blev tilspurgt, om han havde noget imod kald og varsel at svare, dertil han svarede nej. Så begærede Albret Aalum, det dommeren ville oplæse lovens ed for vidnespersonerne, som og skete, hvornæst at vidne fremstod Poul Sørensen Lyng i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at afvigte 11 juni var vidnet med flere i tørvemosen at skære tørv, og da var Jacob Pagter på samme sted, og som de var nær tilsammen og stod næst hos hinanden, sagde Jacob Pagter til vidnet, det var bleven kendt på Peder, siden Stor Karen kom til ham, der skulle djævelen fare i hende, hun skulle forvare hendes nøgle, der lå nogen kæltring engang, som fik skyld for tre snes daler engang, men nu er det blevet adkendt, hvor de er bleven af. Albret Aalum til-

fol 125a

spurgte vidnet, om bemeldte Stor Karen ikke var i huse hos Peder Eskesen, da samme skulle være passeret, og om hun ikke endnu sig der opholder, hvortil vidnet svarede, at han var vitterligt, det hun, Stor Karen, både da og nu findes i Peder Eskesens huse. Videre vidste han ikke. Peder Madsen i Vejlby vant udi lige svorne ed ord fra ord, som fornævnte Poul Lyng før ham vundet haver, ligeledes på spørgsmål svarede, det Stor Karen både da og nu var til huse hos Peder Eskesen. Dernæst fremstod Niels Madsen Sparre i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at afvigte 24 maj, som var en søndag, kom vidnet ind til Oluf Nielsens i Vejlby, hvor Jacob Pagter tjener, og spurgte efter en tønde, som han havde glemt i marken, da sad Jacob Pagter og bandede Peder Eskesen, fordi han havde ladet ham skrive på vide, for hvad han havde pløjet en helligdag, og da sagde Jacob Pagter gid djævelen regere Stor Karen, hun måtte have forvaret hendes penge, siden var de bleven højrumpet, siden de fik dem. Albret Aalum tilspurgte vidnet, om han ej videre vidste sig at erindre, om Jacob Pagters udsigende, og om han det hørte, det Jacob Pagter sagde, der var dog ingen som fik Stor Karens penge uden Peder Eskesen. Dertil vidnet svarede, han vidste ikke andet end det, som han forhen vundet haver, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende og Jacob Pagter begærede genpart vidne.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Hansen og Peder Skåning, begge af Holme, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Jens Laursen og Jens Ovesen i Holme efter en skriftlig kaldsmemorial, som de selv her for retten oplæste, og lyder således: Albret Aalum på sit høje herskabs vegne lader hermed stævne og varsel give Eder, Jens Laursen og Jens Ovesen udi Holme, med otte dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde tirsdag 30 juni for synsvidne samt registrering og vurdering at anhøre, hvorledes I Eder med gården, som I har i fæste, har forholdt, samt hvis I til Eders høje her-

fol 125b

skab er skyldig at tilstå, hvorefter jeg agter en lovlig dom over Eder at forhverve for Eders ulovlige forhold med bemeldte gård med videre. Århus d. 23 juni 1716, A. Aalum. Så fremstod efterskrevne synsmænd, navnlig Hans Simonsen i Viby, Christen Mortensen, Søren Andersen og Søren Lassen, alle af Holme, som her for retten tilstod ved ed efter loven, at de var overværende og forrettede efterfølgende skriftlige registrering og vurdering samt synede og besigtigede den gård i Holme, som Jens Laursen i fæste havde, hvilken forretning lyder således, som videre herefter skal vorde indført. Så fordres hernæst efter dom 1711, 27 oktober 34 rdl.. krigsstyr... plov- og brohavre som skulle ydes til magistraten i Århus, hvilket alt resterende skatter og landgilde Jens Laursen, som antog gården efter Jens Ovesen, her for retten tilstod sandt at være, og ikke noget det søgende kunne afbevise at være betalt, hvorfor Albret Aalum i kraft af KM allernådigste lov pag. 459-60 satte i rette og formente, det Jens Laursen formedelst hans ulovlige medfart og forhold med gården samt udeblivelse med hvis han efter loven pligtig var at svare, nu straxen bør at kvittere gården og derforuden være ansvarlig efter loven for hvis som boen ej kan tilstrække det høje herskabs restanser samt KM skatter med hvis videre indført er at betale, hvorefter Albret Aalum på sit høje herskabs vegne var dommerens lovforsvarlige kendelse uden videre opsættelse begærende. Den indstævnede Jens Laursen mødte for retten og havde ej noget herimod at svare. Så blev sagen opsat i otte dage.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, på sin velb. herres vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens

fol 126a

Rasmussen i Kolt og Niels Jacobsen i Lemming, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Erich Pedersen skovfoged i Stautrup efter en skriftlig memorial, som de selv for retten oplæste, og lyder ord efter andet således: Memorial for kaldsmændene, Erich Pedersen, skovfoged i Stautrup, kaldes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde første tirsdag, som er den 30 juni, vidner at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående nogle risbøge, som er borthugget, og en del andre bøgetoppe er afhuggen udi Perp-skoven. Herom og til at vidne kaldes med lige varsel til ermeldte tid og ting 2 synsmænd, Rasmus Andersen og Michel Laursen, begge af Kolt. Efter kald og varselsafhjemling fremstod for retten synsmænd, navnlig Rasmus Andersen og Michel Laursen, begge af Kolt, som vant, at de i sidste fredags otte dage var efter deres herskabs ordre og i hans nærværelse anbefalet at syne og besigtige et stk skov kaldes Perp-skov på Stautrup mark, hvor der fandtes en del træer, hvoraf nogle grene var afhuggen og nogle stubbe, som toppen var rent afhuggen og var der vel i tallet en 30 stk, somme lidet beskadiget og somme mere, og fandtes der 4 risbøgerødder, hvoraf den største var ungefær i tykkelse om i roden 2 alen, og de 3 noget mindre, og forklarede synsmændene, at de 2 af samme risbøgerødder var så ferske, at de syntes at være huggen forgangen vinter, de andre var gl huggen, og roden så [mlg], de ingen forklaring kunne gøre, om hvad tid de var huggen. Ligeledes forklarede, at nogle af de afstævnede bøge var der nogle grene, som syntes at være huggen af i foråret, og nogle gl huggen, som de ikke vide at gøre forklaring om, hvad tid de kunne være huggen. Erich Pedersen mødte for retten og formodede, at hans højgunstige herskab ikke påbyrdigede ham at være ansvarlig for hvis ulovlig skovhug her ommeldt er, såsom det var ham umuligt enten det at kunne forsvare eller og skaden at betale efter herskabets påstand, såsom samme skov

fol 126b

ligger på strøget og hovvejen, når sæden ikke er på marken for Stautrup bymænd, og er det ham umuligt at kunne være der tilstede på alle tider, både ved nat og dag, men erbød sig, dersom nogen kunne sige ham på, samme skovskade at være sket med hans vilje og videnskab, ville han gerne lide og undgælde derfor efter hans herskabs vilje og behag. Peder Jensen lod bero med i rette sættelse til i dag 8 dage, imidlertid sagen at stå i sin valeur, opsat i 8 dage.

** AO 1716 den 23 juni var vi underskrevne efter forvalter Aalums ordre hos Jens Laursen udi Holme for at syne og besigtige samme gård, samt og at registrere og vurdere hvis indbo med fæmon og bæster, som befandtes, ligervis vogn og plovredskab, og i hvad stand da alting befindes, og blev da vores forretning således, nemlig vores forretning ved vurderingen, indbo: 1 langbord med åben fod...

fol 127a

... registrering fortsat.. summa boens midler 97 rdl. Gårdens brøstfældighed, 1. stuehuset, som består 14 fag, er overalt forrådnet og står på fald, fornemmelig den søndre side, hvorunder ingen tjenlige leder befindes, stolperne samt løsholterne gammelt, 4 bjælker under lofterne ganske forrådnet, loftet ligeledes, den største del af spændtræer og lægter forrådnet og utjenlig, hvorfor dens brøstfældighed ikke ringere kan taxeres end for 20 rdl. Ladehuset, som består af 12 fag, fattes forleder både ved sider og under, så der ikke findes n alene, som er brugelig af leder, 2 stolper i stykker, 4 bjælker forrådnet, og det øverste af tagspændtræer, såsom lægterne ganske nedfaldne og mestens utjenlige igen at opsætte, såsom brøstfældigheden ikke kan repareres under 24 rdl. Holme 23 juni 1716. SAS, Hans Simonsen, CMS, SLS.

Tirsdag 7 juli 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne ting-

fol 127b

hørere, nemlig Thomas Erichsen i Ravnholt, Niels Jensen, Michel Jensen, Rasmus Thomasen, Thomas Rasmussen og Jens Nørgård af Ingerslev og Rasmus Olufsen i Viby.

** Jacob Jensen Pagter af Vejlby mødte for retten og efter de i dag 8 dage førte vidnesbyrd imellem ham på den ene og Peder Eskesen af Vejlby på den anden side, som af forvalter Aalum på Peder Eskesens vegne blev ført angående nogle ærerøringe ord, hvorimod han nu for retten indlagde hans skriftlige underskrevne indlæg og erklæring, sålydende: No 18, 6 skl, højtærede og velfornemme rettens betjente, det er dem bekendt, at forvalter Aalum i dag 8 dage begyndte sag imod mig på Peder Eskesens vegne udi Vejlby angående nogle ærerørige ord, som formeldes af mig at være sagt, hvorom vidner er ført i min nærværelse, og som jeg fornemmer at samme udfalder således, at deraf kan voxe stor fortræd for mig, da som jeg ingenlunde mig kan erindre at have udsagt eller at vide nogen skel eller årsag til sådanne ord imod Peder Eskesen eller nogen af sine pårørende, altså formoder jeg at befries for videre fortræd, såsom jeg her for den åbenbare ret tilstår ej at vide nogen årsag til noget andet end alt ærligt og skikkeligt imod Peder Eskesen, men om nogen ord af mig er falden, da er det sket af en forvirret og ubesindig vrede og af ingen anden årsag, hvorfor jeg formoder, det forvalter Aalum således imod denne min erklæring lader sagen falde, såsom jeg mig erbyder at betale hvis bekostning, som allerede er pågåen, og for min ubesindighed at give i de fattiges bøsse ved birkeretten fire mk, bliver højtærede rettens betjentes tjenstskyldige tjener, Vejlby 7 juli 1716, Jacob Jensen Pagter. Efter indmeldte var for retten oplæst og i akten indført, lod Albret Aalum sig såvidt bekvemme, ligeledes Peder Eskesen, som her for retten var til stede, men påstod at Jacob Jensen Pagters her for retten

fol 128a

indlæg ved ed måtte bekræftes udi de mænds nærværelse, som på begge sider fra Vejlby er her til stede, ligervis at han og de erbudne 4 mk til de fattige straxen erlægger, som og den allerede udgivne bekostning. Så fremstod Jacob Jensen Pagter og ved ed med oprakte fingre efter loven igenkaldte hvis utilbørlige ord, som han har haft imod Peder Eskesen efter tingsvidnes formelding af 30 juni sidst, og videre efter hans inførte indlæg og erklæring betalte de 4 mk til de fattige samt processens bekostning, hvorefter forvalteren på Peder Eskesens vegne var tingsvidne begærende.

** Mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Laursen og Niels Rasmussen Elgård, begge af Grundfør, som ved ed med oprakte fingre afhjemlede, at de efter en memorial havde stævnet Mogens Nielsen i Grundfør mølle til i dag at møde, hvilken lyder således: Memorial for kaldsmændene, lovlig otte dages kald og varsel for at møde på Marselisborg birketing næstkommende 7 juli gives Eder, Mogens Nielsen i Grundfør mølle, for synsmænds opkrævelse til Harrild mark, som ejeren Hans Rosborg vil fornemme, I anderledes har brugt, end Eders fæste Eder tillader, idet marken meget med lim skal være bedærvet, jorden brugt til sædeland uden gødning, og engen på adskillige steder i tørv opgravet og bortlejet og foruden tilladt fremmede bønder at opgrave jorden og ført lim af marken hen på fremmede bymarker d. 9 dito at være på åstederne og bivåne synet og d. 14 juli at høre synsmændene afhjemle deres syn ved bemeldte ting og høre på vidner om dessen beskaffenhed og til spørgsmål at svare, da Hans Rosborg derom agter at føre et lovligt syns- og tingsvidne. I lige måde havde og hidstævnet Niels Sørensen Bach for synsmænds opkrævelse til Eders påboende gård, I forøder og lader nedfalde, og bivåne synet d. 9 dito og høre på dets afhjemling d. 14 dito og ellers at høre på lovbydelse d. 14, 21 og 28 juli, om nogen af Eders frænder samme gård vil antage og deraf svare efter loven,

fol 128b

om alt dette herlighedens ejer Hans Rosborg agter at føre et lovligt syns og tingsvidne, hvorefter Hans Rosborg var begærende, at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige synsmænd til at syne samme ejendom og gård efter kald og varsels indhold, hvortil blev udmeldt Peder Michelsen i Spørring, Jens Sørensen Møller og Poul Christensen Stofe? ibd og Anders Rasmussen i Søften, hvilke samtlige har at møde på næstkommende torsdag 9 juli på åstederne for dem at syne og gårdens brøstfældighed og taxere, således som de det ved ed her for retten i dag 8 dage kan bekræfte, hvorefter Rosborg var udmeldelse begærende.

** På hans høje excellence Gyldenløves vegne for retten fremkom forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som æskede dom contra Jens Laursen i Holme efter forrige opsættelse og i rette sættelse samt førte vidnesbyrd i dag 8 dage sidst, hvilken han begærede oplæst, som og skete. Dernæst blev 3 gange lydeligt påråbt, om Jens Laursen eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Da efter tiltale, gensvar og denne sags befundne beskaffenhed, såsom Jens Laursen i Holme her til retten lovligt findes indstævnet af sit høje herskabs fuldmægtig sr Albret Aalum angående restans efter en dom af 27 oktober 1711... bedrager sig tilsammen 40 rdl, hvilken restans indbemeldte Jens Laursen for retten har tilstået sandt og rigtig at være, og derfor tilfunden samme til sit høje herskab at betale. Så ses og i synstingsvidnet af 30 juni sidst, hvorledes Jens Laursen sig med samme gård har skikket og forholdt, nemlig den således har ladet forfalde, at en part deraf ganske skal være nedfalden, efter alt dette indførte og i anledning af vores allernådigste lovs tilhold af 3. bog.. bør Jens Laursen at have sit fæste forbrudt og gården at kvittere, alt uden videre adfærd efter loven, dette til vitterlighed under min forsegling, actum, anno, die et loco ut supra.

fol 129a

Tirsdag 14 juli 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jensen Nørgård, Jens Nielsen, Rasmus Thomasen og anden Rasmus Thomasen af Ingerslev, Thomas Erichsen i Ravnholt, Rasmus Olufsen og Rasmus Simonsen af Viby.

** Efter forhen afhjemlede kald og varsel i dag 8 dage mødte mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård og fremstillede de udnævnte synsmænd, så nær som Jens Sørensen Møller i Spørring, som formedelst svaghed er udebleven, og i hans sted er mødt Niels Erichsen Smed i Grundfør, som afhjemlede deres forretning, som således melder og i akten skal vorde indført. Synsmændene blev af Rosborg tilspurgt, om de ikke måtte tilstå ham, at den ommeldte limgødning jo er jorden en uforvindelig skade, at den aldrig kan komme i den stand og godhed, som den var før den blev limgødet, ejeren til stor nachdel. Dertil svarede synsmændene, at det limede jord var bedre korn på end det ulimede, og når det får hvile, jo længere jo bedre, kan det vel give korn igen, men skal have længere hvile end som det ulimede, og kunne synsmændene ikke nægte, at denne limgødning jo var jorden til skade, men den til fordel, som forhen har brugt jorden. For resten overlod Hans Rosborg synsmændene til contrapartens examen. Så fremkom på høje herskabet til grevskabet Frijsenborg til dennes bonde Mogens Møller i Grundfør mølle hans forsvar, sr Niels Nielsen, fuldmægtig ved Frijsenborg, som i anledning af forhen afhjemlede syn tilspurgte synsmændene først, hvoraf de kunne se eller vide, at det jord, som i synet er mentioneret, er limgødet. Dertil synsmændene svarede, mølleren og to af Grundfør mænd, som den samme jord foreviste, sagde dem det, men hvor længe det var, siden det var limgødet, vidste de ikke, ikke heller vidste, om han havde gødet noget af jorden mere end n gang med lim, og videre forklarede synsmændene, at jorden i sin natur er oven skoven våd og fyldig på nogle steder, hvor der var kær, det øvrige oven skoven er som sagt er, fyldig jord, og neden skoven sandjord og var ej videre limgødet neden skoven end synet formelder, hvilket jord var mere fyldig end det andet neden skoven, som var mere sandagtig end det limgødede.

fol 129b

Endmere på spørgsmål svarede synsmændene, at da de synede, så de ikke nogen steder på Grundfør ejendom og eng, som går lige såvel ned mod åen, som Harrild eng, at der nogen steder var skåren tørv, men vel på den anden side af samme å, på grevskabets ejendom såvel og som på Tåstrup ejendom norden for Harrild mark var en del tørv skåren. Rosborg måtte på denne fuldmægtigens spørgsmål erklære, at fordi han finder hans egen herskabs bønder har gjort utilbørlige gerninger og handlet imod loven og deres fæstebreve, som han snarere burde afstraffe end lade passere, så vil han dog bruge andres forseelse til at maintenere møllerens ulovlige forhold imod hans udgivne fæstebrev, hvorpå Niels Nielsen sig erklærede, at slig tørveskær, som på grevskabet er omvunden, er ikke passeret i hans betjeningstid alene, men tilforn ligesom nu i hans formands tider, så han ikke turde understå sig høje herskabets bønder deres tørveskær at forbyde uden ordre, men var dette spørgsmål alene gjort af ham for at vise, jorden på begge sider af samme å er og har været brugt til tørvegrøft, og når det behagede høje herskabet, at deres bønder jorden som dem tilkommer ej længere må grave tørv deri, er Niels Nielsen underdanigst obligeret at efterleve hvis ordre, ham derom tilstiles, hvorpå forbemeldte 4 synsmænd aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Derefter fremstillede Hans Rosborg vidnespersoner, nemlig Søren Pandrup, Baltzer Hansen, Søren Væver, Niels Bach, Peder Winther, Søren Skriver, Niels Smed, Anders Nygård, Rasmus Elgård, Niels Elgård, Mads Nielsen, Laurs Jørgensen, gl Christen Laursen og Jens Pedersen, alle af Grundfør, som efter at de af retten blev påmindet om deres salighed og med deres oprakte fingre gjorde deres ed, at de ville sige sandhed om hvis dem blev tilspurgt, og på begge parters spørgsmål svare. Derpå blev for det 1. Søren Pandrup tilspurgt, om ham ikke vitterlig var, at Mogens Møller i Grundfør mølle haver brugt Harild mark snart i 32 33 år uden tilbørlig gødning, marken til en uforvindelig skade, 2. vidnet ikke er bevidst, at bemeldte Mogens Møller har bestrøet den største del af Harrild mark med lim oven skoven, og en del neden skoven, 3. om vidnet ikke ved, at samme limgødning er marken i længden

fol 130a

til en uforvindelig skade, at den aldrig mere bliver i så god stand, som den var, før lim derpå blev ført. 4. om vidnet og er vitterlig, at Mogens Møller har næstafvigte år sået hvede neden skoven og derefter rug, og det uden gøde, som aldrig tilforn er hørt eller af nogen forøvet, jorden til ubodelig skade. 5. om vidnet ikke ligeledes er vidende, fornævnte Mogens Møller har strøet lim på det fald jord neden skoven næst ved den søndre bæk, og nu er besået med havre uden gøde. 6. om vidnet ikke endnu er bevidst, at Mogens Møller har opgravet en del jord og ejendom neden skoven på den østre ende af ageren ved bemeldet bæk, og der taget lim at sætte på marken til dens fordærvelse, og derforuden tilladt andre fremmede bønder at tage lim af samme grav og henført på deres egne marker, item hvad vidnet synes samme hul vil koste igen at opfylde med jord, som uforbigængelig vil ske for at få marken i sin forrige stand. 7. vidnet ved ved ikke mindre, at Mogens Møller har lejet en stor del af engen bort til provsten i Grundfør og andre, som det har haft nødig tillige og græsning. 8. ydermere tilspurgt, om ham ikke er bevidst, Mogens Møller har opgravet en stor del af engbunden i tørv på 3 store planer langs med åen på det bedste eng og gjort til den søndre grav en våse af ristræer og andet deslige, som fordærver og forrådner engen, og om den våse har været før Mogens Møller fik jorden i fæste. 9. om vidnet ikke også ved, at Mogens Møller også har gravet tørv i den indgrøftede mark oven skoven, og om vidnet ikke er bevidst, at Mogens Møller haver ført samme tørv, som både er skåren i engen og marken, hen fra Harrild mark og på en fremmed proprietærs ejendom til Grundfør mølle. 10. videre tilspurgt, om det ikke kan være vidnet vitterligt, hvor længe det omvundne limjord skal hvile, førend det kan komme i den forrige stand, det var, før det blev limet, og om dersom nogen tid er at vente i forrige stand, efterdi denne limmaterie er så kraftig, at den æder jorden, at den derefter aldrig over engang vil give rug og aldrig græs, som tilforn. 11. om vidnet kan sige, at dersom Mogens Møller fører afgrøde af Harrild mark, om han da var god for at skaffe den gødning igen til marken, som den udkræver og forsvarligt kan være. 12. om vidnet ikke ved, at over det Mogens Møller i år ingen hvede har sået, at tilstundende års rugsæd kommer så

fol 130b

meget til agters, at den ikke i nogle år kan rejses. På disse indførte spørgsmål begærede Rosborg vidnets svar. På det 1. spørgsmål svarede vidnet Søren Pandrup, at han havde boet i Grundfør i 28 år, og imens har mølleren haft Harrild mark i fæste, men hvor mange år, det siden, han fæstede, det vidste han ikke, det viste hans fæstebrev, såvel som hvorledes det sig dermed skal forholde, og var vidnet bevidst, at mølleren havde gødet marken ikkun så lempelig, såsom han havde en lang vej med gødningen og en stor bakke op ad skoven til ommeldte ejendom, og når han gødede med lim, fik den nemlig jorden, nemlig lim efter møllerens egen tykke, men hvor han gødede med møg, fik det mådelig møg, som andre bønder gøder, men om han gødede det forsvarligt eller ikke, vidste han ikke. På det 2. spørgsmål svarede vidnet, at Mogens Møller havde limgødet den største del af marken oven skoven og noget under skoven, som synet om formelder. På det 3. spørgsmål svarede vidnet, at lim var vel godt for den første mand, men for hans efterkommer en skadelig materie, så at den derefter ikke gav så godt korn som tilforn, inden jorden fik hvilet en 10 år, men derimod hviler det ulimede jord ikke tit over 4 år, og er da det ulimede jord bedre til rug, bedre end det limede, men til byg og havre var limjord bedre end det ulimede, og er gammel ordsprog, at lim gør en rig fader og en fattig søn, som og er sanden. På det 4. spørgsmål svarede vidnet, at det var sandt, som omspurgt er, at de 3 agre med sin høvd for enderne er besået og hveden indavlet uden gøde, som dengang ikke heller gjortes nødig, men derefter er det med rug besået, førend det blev gødet, som er jorden til skade. På det 5. spørgsmål svarede vidnet, at det ommeldte jord neden skoven er af Mogens Møller limgødet, men hvad møggødning, det har fået, vidste han ikke. På det 6. spørgsmål svarede vidnet, at der var gravet et lidet hul, men siden er det altid bleven større, formedelst mølleren og andre flere har taget lim og bortført derfra, og engang pantede vidnet møllerkonens fader Jens Pedersen i Selling hans karl, som holdt i graven og der tog lim, og tog en limprise fra ham, som Mogens Møller bad vidnet ville fly hans fader igen, eftersom han havde givet dem forlov dertil. Graven at opfylde, kunne vidnet ikke gøre for fir?sindstyve

fol 131a

sletdalers bekostning. På det 7. spørgsmål svarede vidnet, at han var bevidst, som omspurgt er, at provsten i Grundfør hans karle har slagen en del af Harrild markeng i skoven og uden for i engen udenfor ved tørvegrøften ud til åen, og ført samme hø til Grundfør præstegård, så havde og Baltzer Hansen i Grundfør fået to læs hø eller tre af mølleren, et læs i et år og et i et andet, så havde vidnet haft i 3 eller 4 år eng af møllen til 2 læs hø i skoven, samme eng havde Peder Vesterbo og Peder Hansen i Grundfør haft af mølleren et år eller to, og havde samme 2 husmænd haft græs hver til en ko i år og forleden år, på det 8. spørgsmål svarede vidnet, at ham var bevidst, Mogens Møller alene selv og ved sine folk havde opskåren det ommeldte eng på trende steder i tørv og gjort den ommeldte våse, som ikke var der førend den sønderste tørvegrav blev gjort, som er af Mogens Møller og hans folk. På det 9. spørgsmål svarede vidnet, at mølleren havde gravet de tørv, som er skåren i den indgrøftede mark oven skoven, og ført dem såvel som de, der er skåren neden i skoven i engen, til Grundfør mølle, som tilhører grev Friis. På det 10. spørgsmål refererede vidnet sig til sit svar på næstforgangne 3. spørgsmål, på det 11. spørgsmål svarede vidnet, at han ikke kan vide, at den gødning kan blive til marken af den grøde, som nu er i jorden, som dertil behøves, såsom møllen ligger en lang vej fra Harrild mark og er det ham umuligt at forskaffe den gøde, som dertil behøves. På det 12. spørgsmål svarede vidnet, at såfremt mølleren endnu i vårens måneder vil pløje det jord, som med rette burde været indtaget til hvede og derpå sætte nogenledes god gødning, så kan det bruges til rug til mikkelsdag, hvis ikke, lider efterkommeren skade på hans rugsæd, men formedelst mølleren har sået hvede ved møllen på møllerens mark, som udkræver gødning, så er det vel årsagen hvorfor, han ikke har pløjet til hvede i Harrild mark. Baltzer Hansen, Søren Væver, Peder Winther, Søren Skriver, Anders Nygård, Niels Smed, Mads Nielsen, Rasmus Elgård,

fol 131b

Laurs Jørgensen, gl Christen Laursen og Jens Pedersen, alle af Grundfør, som alle og enhver for sig vant udi lige svorne ed ord fra ord ligesom Søren Nielsen Pandrup før dem vundet haver, hvorpå de gjorde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og [hans] hellige ord. Niels Nielsen tilspurgte samtlige vidner, som alle nu her for retten tilstede var, med begæring at enhver særdeles ville forklare, hvis dem ikke samtlige var bevidst, nemlig 1. hvor længe det er siden, Mogens Møller gødede det omvundne jord, såvel oven som neden skoven, med lim, 2. hvor længe enhver af dem kan mindes, 3. hvem de fremmede bønder var, som tog lim, der Søren Pandrup pantede, 4. om ingen af vidnerne har sået sæd i ugødet jord, eller og om ikke mange andre bønder det gør, 5. om den omvundne limgrav næst ved marken ikke rundt om med små tornepurris og deslige ganske er omgroet, så deraf kan ses, at det lim, der er tagen, er af skovbakken og ikke af agerland, 6. om de synes, at det er efterkommer til nogen skade, og hvad den kunne være, i fald det havde været agerland, 7. om de under den svorne ed kunne benægte, at hverken de eller nogen uden Grundfør møllers vilje og tilladelse havde gravet og bortført lim af limgraven, 8. om nogen af vidnerne har set eller læst Mogens Møllers fæstebrev, 9. om nogen af dem var bevidst, at Mogens Møller enten havde solgt eller bortført eller på nogen måde afhændet noget af den gøde, som enten af Harrild mark eller møllejordens avling er kommen, 10. om Mogens Møller ikke har haft så mange kreaturer af kvæg og bæster, som til forbemeldte markers påavlede foder har behøvedes til dens udtæring, 11. om de kan vidne, at den limgødning, som Mogens Møller til marken har brugt, har været anderledes omgået end andre bønder, som rettelig gøder med limgødning har brugt deres, 12. om dem er vitterligt, at Mogens Møller nogen tid har taget flere kærve efter gødning end forsvarligt har været, og marken uden skade, for

fol 132a

det 13. hvor længe det er, siden Søren Pandrup pantede møllerens kones faders karl i limgraven, som omvundet er, 14. hvor længe det er, siden mølleren lod bortkøre det omvundne lim, på det 1. spørgsmål svarede vidnerne, det vidste de ikke eller kunne forklare, siden han har gødet det, som han har funden sig det til nytte, på det andet, 3. og 4. spørgsmål svarede vidnerne, at somme kunne mindes i 50 år, somme 40, somme 30 og somme 20 år. På det 3. svarede vidnerne, at det havde Søren Pandrup forklaret, 4. svarede de havde gødet deres jord sådan, som de ville forsvare, hvad andre gør, vidste de ikke. På det 5. svarede, at de om den post tilforn har vundet, og er vist nok, at der findes nogen slåentorn i agerenderne, som støder på graven, på det 6. spørgsmål havde vidnet tilforn svaret ved citantens examen, 7. spørgsmål svarede vidnerne, at de selv ikke har fået lim af de ommeldte grave, hvem som ellers har fået beviser deres rettighed til, og for resten refererede sig til sit forrige om den Sellingmand og kunne ikke nægte at jo, flere af de Sellingmænd havde fået lim i den nedre grav imellem skoven og ageren, men om de havde haft anden tilladelse end møllerens, vidste de ikke. På det 8. ingen af vidnerne havde set Mogens Møllers fæstebrev, på det 9. svarede, det vidste de intet af, på det 10. derpå svarede det vidste de ikke rettere, 11. svarede at de derom tilforn havde vundet, 12. svarede at både vidnerne selv og Mogens Møller tog flere kærve efter limgødningen end efter anden gødning på ulimet jord, på det 13. svarede, det var omtrent en 13-14 år siden, Søren Pandrup pantede omvundne karl i limgraven, hvormed det 14. spørgsmål og er besvaret. Så fremstod Hans Rosborg og Mogens Nielsen Møller i Grundfør mølle for retten og tog hveranden i hånd, at de om den omtvistede sag blev og var venlig og vel forligt, således at Hans Rosborg lovede at give Mogens Møller for al den kornsæd, som er sået på Harrild

fol 132b

mark og for al den rettighed, Mogens Møller formener sig til Hans Rosborg for sin fæstes igengivelse med alt hvis deraf kan dependere, lovende Hans Rosborg at give Mogens Møller hundrede rdl udi klingende courantmønt, og dem inden næstkommende mikkeli at betale uden nogen ophold, og at holde ham fri fra denne dags dato for alle KM contributioner, som enten er eller bliver påbuden af Harrild mark såvel som det deraf gående landgilde, ingen afgift undtagen som Hans Rosborg kan have rettighed til, så har desforuden Hans Rosborg tilladt bemeldte Mogens Møller må græsse sine kvæg og bæster i Harrild mark, når han frier eng og korn til næstkommende martini uden nogen vederlag, så er og derforuden Mogens Møller tilladt at gøre sig den høsæd, som er sået i Harrild mark, så nyttig, som han og hans bedst ved, vil og kan uden nogen påanke, siden han den sæd sig i år ved forliget har reserveret, men Hans Rosborg derimod at gøre sig kornafgrøden og engen så nyttig, som han vil, ved og kan, efterdi Mogens Møller for sig og sine arvinger derfor efter ovenbemeldte forligs indhold er contenteret og fornøjet, og lover Mogens Møller at hegne Harrild marks eng og korn, således som ske bør, upåklagelig under denne forlægs forbrydelse og ikke heller at tilstede nogen derudinden at gøre Hans Rosborg som en ejer indpas. Hans Rosborg ikke mindre lovede Mogens Møller prompte betaling, men endog tilstår fuldmægtigen mons Niels Nielsen, som sig på sit nådige høje herskabs vegne i sagen for mølleren havde engageret, at dersom samme høje herskab ikke imod forhåbning med denne forlig er fornøjet, skal de have magt, om de den inden 14 dages forløb lyster at påtale eller procesquere, da det skal stå dem frit for, skulle det komme dertil, da igenkalder Hans Rosborg tillige med Mogens Møller al foreskrevne forlig at skal

fol 133a

være som ugjort, død og magteskøs og ikke komme nogen af parterne til hinder eller præjudice i nogen måder, men Hans Rosborg at have magt at udføre sin sag mod mølleren efter loven, sin egen tarv og vidnernes formelding, som han bedst vil, ved og kan, siden han i reflektion til høje herskabet, og for ikke at tilvende sig nogen unåde har udlovet til Mogens Møller langt mere og overflødigere end han har interesse for, hvorefter de, som meldt er, var venlig og vel forligt, og var begge derefter tingsvidne begærende. Niels Nielsen forundrede sig over Mogens Møllers dumdristighed, dog i henseende contrahenterne havde underkast forliget høje herskabets approbation, fik Niels Nielsen såvidt dennesinde være fornøjet, allermest tiden til approbationens indhentelse ville Niels Nielsen have højbemeldte herskabet reserveret og enten de hermed er fornøjet eller ikke, og for Niels Nielsen var forsikret, hans høje herskab hellere end gerne inklinerede til forlig, når de ser dem og deres underhavende ubrøstholden, så ville Niels Nielsen ikke efterlade underdanigst at indberette sit høje herskab dette såkaldte forlig til nærmere nådigste ordres indhentelse, og for resten var Mogens Møller genpart tingsvidne begærende.

** Efter forhen afhjemlede kald og varsel i dag 8 dage mødte mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård contra Niels Sørensen Bach i Grundfør og fremstillede de udnævnte 4 synsmænd, så nær som Jens Sørensen Møller i Spørring, som formedelst svaghed er udebleven, og i hans sted er mødt Niels Erichsen Smed i Grundfør, som afhjemlede deres forretning således som følger, AO 1716 d. 9 juli var vi, underskrevne synsmænd, udnævnt af Marselisborg birketing d. 7 juli næstafvigte, nemlig Peder Michelsen og Poul Christensen af Spørring, Anders Rasmussen i Søften og Niels Erichsen Smed i Grundfør i steden for Jens Møller af Spørring, som er svag, og er da synet til Niels Sørensen Bachs gård i Grundfør foretaget og er endet således som følger, 1. det vestre hus består af 4 gulv, og på den østre side fattes leder under et gulv, som vil koste i det ringeste 2 mk 4 skl, nok et stykke

fol 133b

på samme side 12 skl, på den vestre side af samme hus fattes underleder 12 alen, vil koste 5 mk 8 skl... summa 66 rdl foruden foreskrevne brøstfældighed mangler endnu meget, som enhver kan bedst slutte, såsom for reparationen at forfærdige, kost og løn til folkene og andre udfordrende udgifter, som til sådan, nu så godt som øde gårds opbyggelse behøves, og vi umuligt kan vide, til hvor højt kan bedrage, men at synet ellers er det retteste og bedste, vi ved, testerer vi med vores egne hænders

fol 134a

underskrift, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Grundfør ut supra, Peder Michelsen, Anders Rasmussen PCS, NES.

** Dernæst i dag Hans Rosborgs første ting, han lydelig for retten lovbød ermeldte selvejergård i Grundfør, som Niels Bach påbor, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale.

** AO 1716 d. 9 juli var vi underskrevne efter udnævnelse af Marselisborg birketing d. 7 juli sidstafvigte synsmænd Peder Michelsen og Poul Christensen af Spørring, Anders Rasmussen af Søften og i Jens Møller af Spørring, som var svag, i hans sted Niels Erichsen Smed af Grundfør, og da efter sr Hans Rosborgs forevisning begav vi os på Harrild mark ovenfor Harrild skov, som var en indgrøftet mark, hvor vi for det 1. synede en plan jord mellem agrene, som mesten var opgravet i tørv, var i sin længde 36 favne og i sin bredde 20 favne, og var denne tørveskær så meget til skade, at den nu ikke er tjenlig enten til kornsæd eller græsning, såvidt oversværen var afskåren, men ellers var samme jord i sig selv ikke med det bedste, men kold og sigfaldig? og ikke synderlig tjenlig til korn, uden det ved megen varm gøde først havde været gødet, da det igen ventelig kunne give korn, om det ikke havde, som meldt er, været overskåren. For det 2. befandt vi ligeså oven skoven en fald jord, som løber i øster og vester, deraf var 9 agre limgødet, men 6 af samme agre lå i baar og trende med korn besået, for det 3. kom vi på det 2. fald jord oven skoven, som løber i sønder og nør, deraf var 7 agre sået med byg, 8 med havre og 3 i baar, som alt befandtes at være limgødet, for det 4 kom vi på det 3 fald jord oven skoven, som kaldes det søndre fald, løber ligeså i sønder og nør med enderne og var 19 agre, 11 deraf besået med byg og hø, og de var limede, men de øvrige otte var besået med havre, dem syntes vi var ulimede, for det 5. begav vi os neden for skoven, og der forefandt en fald rugland, som løber i øster og vester med enderne, deraf var 3 agre foruden en hjørne for de vestre ender deraf på den nordre side af faldet, sået først med hvede og derefter med rug, alt uden gøde, som mølleren vel ikke har besået, og vi anså for 5 skæpper rugland, eftersom det er jorden meget skadeligt, når den således

fol 134b

sås uden gøde, for det 6. blev os forevist en liden fald jord sønden for den nedre mark, samme jord og ager løber i øster og vester og med havre var sået, var 9 stykker eller blokker, som ligeså var med limgøde, for det 7. synede vi engen for den nordre mark, og der befandt på 2 stykker engen at være opskåren i tørv, og noget deraf eftergroet igen, og noget deraf stod i bar vand og noget i rør, og noget i åben tørvegrav. Det nederste sted var 34 favne lang og 13 favne bred, det dernæst sønden for og strax ved var 20 favne i længde og 13 favne i bredden, som var ned med og østen for Grundfør å, for det 8. kom vi sønder bedre vesten for samme ager, der fandt vi endnu i Harrild eng en tørvegrav, snart ude ved åen, som var rundt om tilvisse 29 favne foruden en stor grøft dertil, og derfra igen i åen, dette stykke ejendom og eng stod i ganske åben døj og ikke i nogen deres tid kan eftergro eller blive i den stand, som tilforn. Til og fra samme tørvegrav var og gjort fra landen af ud i engen en våse af ristræ og vender i sin længde 18 favne og så lang den er, rådner den engen, og var samme våse gjort for at føre tørv derover nyesens skår, eller og tør land, for det 9. befandtes ligeså neden skoven næst ved bækken og skoven... synet fortsætter

fol 135a

.. at dette således er befunden, som vi nu har afhjemlet, på de steder meldt er, og os er forevist, er så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Spørring 9 juli 1716, Peder Michelsen, Anders Rasmussen, PCS, NES.

Tirsdag 21 juli 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Jens Nørgård og Michel Nielsen af Ingerslev, Thomas Erichsen af Ravnholt, Rasmus Sivertsen og Rasmus Olufsen af Viby.

** I dag andet ting mons Hans Rosborg lader lovbyde den selvejergård i Grundfør, som Niels Sørensen Bach påbor, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale.

** I dag første ting Søren Michelsen i Viby lader oplyse en sort svin, som har våren hos hans svin siden mikkeli sidst.

Tirsdag 28 juli 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nørgård, Jens Nielsen, Thomas Rasmussen og Rasmus Thomasen af Ingerslev, Thomas Erichsen i Ravnholt, Rasmus Sivertsen og Rasmus Andersen af Viby.

** Mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård han i dag tredje ting lovbød den selvejergård i Grundfør, som Niels Sørensen Bach påbor, som og næstforegående 2 tingdage er sket, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale. Niels Bach mødte for retten og forundrede sig meget, hvorledes hans husbond mons Rosborg kunne lovbyde hans påboende selvejergård, hvilken han aldeles havde indkøbt, undtagen en ottende part, hvilken part Niels Bach nu bød sølv og penge for til vedkommende, hvorpå Rosborg efter bemeldte 3 tingdages lovbud var tingsvidne begærende.

** I dag andet ting Søren Michelsen i Viby lader oplyse en sort svin, som har våren hos hans svin siden seneste mikkelitider.

** Jens Nielsen i Viby lader lyse efter et lidet sortstjernet øg med et brunt føl, som er bleven borte for ham.

fol 135b

Tirsdag 4 august 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Jens Nørgård og Michel Nielsen af Ingerslev, Thomas Erichsen af Ravnholt, Rasmus Sivertsen og Rasmus Olufsen af Viby.

** I dag 3 ting Søren Michelsen af Viby oplyste en sort svin, som har været hos hans svin siden mikkelitider sidst, hvilken er mærket en split i det venstre øre og en split i det højre øre, hvilken i dag blev vurderet af Rasmus Olufsen og Rasmus Sivertsen i Viby for tre mark danske, hvorefter Søren Michelsen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 11 august 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nørgård, Michel Nielsen, Michel Jensen og Thomas Rasmussen i Ingerslev, Rasmus Andersen og Rasmus Sivertesen i Viby og Thomas Erichsen i Ravnholt.

** Hospitalsforstander udi Århus sr Laurs Holmsted fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Baltzersen af Søften og Jesper Andersen af Hårup, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidstævnet en del af grevskabet Frijsenborg underliggende bønder og tjenere med flere for vidnesbyrds påhør ang. resterende plovhavre til bemeldte Århus hospital efter kaldsmemorialens videre indhold, sålydende: Memorial for kaldsmændene, Hospitalsforstanderen udi Århus Laurs Holmsted lader hermed lovligt 14 dages kald og varsel give til efterskrevne mænd, samt enker og umyndige med deres lavværge, og om nogen fra stederne er kommen, da de som på stedet findes, til Marselisborg birketing at møde tirsdag 11 august førstkommende, vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare angående resterende plovhavre, som I ikke efter anmodning har villet betalt til bemeldte hospitalsforstander med videre, hvorefter han agter tingsvidne at erhverve, nemlig:
Vitten sogn og by: Thomas Nielsen og Michel Poulsen, Christen Nielsen, Christen Mortensen, Anders Bech, Niels Michelsen

fol 136a

Jens Sørensen Stoll, Niels Jensen, selvejer.
Hadsten sogn og by: Oluf Nielsen, Rasmus Jensen Kloster, Mads Michelsen, Laurs Andersen.
Over Hadsten: Jens Nielsen.
Haar: Thomas Rasmussen, Jens Pedersen og Thomas Smed, Michel Nielsen, Thomas Knudsen, Peder Thomasen.
Haldum by: Jens Jensen Skræder, Rasmus Nielsen, Niels Jensen Ladekarl.
Skjoldelev: Niels Pedersen husmand.
Hummelure: Mathias Hansen.
Sabro sogn og by: Søren Jensen.
Ved samme varsel og til samme dag og ting stævnes efterskrevne vidnespersoner, Niels Rasmussen i Vejlby, Søren Sørensen sammesteds, Jens Pedersen tjenende Baltzer Jensen i Søften, som har været overværende, da samme plovhavre er bleven fordret, Eders sandhed herom at vidne, og hvad Eder herom kan være bevidst. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, om de selv eller nogen var på deres vegne, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvornæst hospitalsforstanderen foregav efterskrevne at være skyldige til Århus hospital for afvigte år 1715 plovhavre, som følger:
Vitten sogn og by: Thomas Nielsen og Michel Poulsen... Christen Nielsen... Christen Mortensen... Anders Bech... Niels Michelsen... Jens Sørensen Stoll... Niels Jensen, selvejer...
Hadsten sogn og by: Oluf Nielsen... Rasmus Jensen Kloster... Mads Michelsen... Laurs Andersen...
Over Hadsten: Jens Nielsen...
Haar: Thomas Rasmussen... Jens Pedersen og Thomas Smed... Michel Michelsen... Thomas Knudsen... Peder Thomasen...
Haldum by: Jens Jensen Skræder... Rasmus Nielsen... Niels Jensen Ladekarl...
Skjoldelev: Niels Pedersen, husmand...
Hummelure: Mathias Hansen...
Hvorpå fremstod at vidne Niels Rasmussen og Søren Sørensen af Vejlby og Jens Pedersen af Søften, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de forgangen vinter, nogen tid efter nytår, var overværende, da samme plovhavre hos ovenskrevne personer på hospitalsforstanderens vegne blev fordret, og havde de heste og vogn /samt sække med sig til at tage samme havre udi/ men ikke var at bekomme hos ovenskrevne personer, det som i restansen er her i dag for retten indført,

fol 136b

hvorefter hospitalsforstanderen var tingsvidne begærende.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg mons Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Rasmussen og Niels Olufsen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt efter en skriftlig kaldsmemorial Niels Sørensen Snedker og søn, Peder Nielsen Grim samt enkekonens søn Jens Nielsen af Ølsted, hvilken lyder ord efter andet således: Memorial for kaldsmændene, Albret Aalum lader hermed stævne og varsel give Eder, Niels Snedker og søn, Peder Nielsen Grim samt enkekonens søn Jens Nielsen af Ølsted med otte dages kald og varsel at møde til Marselisborg birketing tirsdag 11 august for vidner at anhøre, til spørgsmål at svare og dom at lide angående det, I næstafvigte 25 juli om aftenen har slaget Jens Triges tjenestekarl Niels Jacobsen. Herom at vidne stævnes til bemeldte ting, tid og sted Søren Elgård, Jens Trige og Søren Bach, alle af Ølsted, hvorefter jeg i tide en lovlig dom agter at forhverve til strafs lidelse, såsom det nu er det andet år, sådan slagsmål er forøvet, og deraf snart kunne blive voldsmænd. Århus 4 august 1716, A. Aalum. De indstævnede blev påråbt, om nogen var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Efter kald og varselsafhjemling for retten fremstod Niels Jacobsen af Ølsted og gav last og klage over Niels Sørensen Snedker og hans søn Søren Nielsen, Peder Nielsen Grim og Jens Nielsen, alle af Ølsted, hvorledes de voldeligt har overfaldet ham på vejen fra Holmstrup mark, som de havde været at slå, da de kørte hjem på Ølsted mark, hvilket han og tilforn havde klaget og angivet hos forvalter Aalum, og ydermere leverede ham en del hovedhår, som her for retten blev fremvist. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Jens Rasmussen Trige af Ølsted, Søren Pedersen Elgård og Søren Bach ibd, for hvem eden af lovbogen blev forelæst med formaning til sandhed at vidne, hvor da først at vidne fremstod Jens Rasmussen Trige, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at afvigte 25 juli om eftermiddagen, han da de kørte fra Holmstrup mk

fol 137a

på hjemvejen imellem Holmstrup mark og Kasted på Kasted fælled gik der en brystøle op på vidnets den ene hest, og som han stod af vognen og ville gøre den fast igen, kørte Niels Sørensen, hans søn og Peder Grim vidnet forbi på vejen, kørte så bagefter indtil de kom på Lisbjerg mark, hvor da fornævnte personer holdt og var af deres vogne og lod deres vand, nemlig Peder Grim og Søren Nielsen, hvor vidnet kørte forbi dem, og dengang de så kom på vognen, kom de efter vidnet og ville kørt om ham og hans karl, hvor da de kørte om kap med hveranden, og Niels Snedker holdt et le-drag i vejret og sagde til vidnets karl Niels Jacobsen, djævelen skal regere dig, og i det samme faldt han af vognen og hængte noget ved vognkæppen i sine klæder, og idet de så efter ham, gik deres hest af vejen, og de væltede, og kom hesten med den halve vogn lidet bort, og vidnet løb efter hesten, og karlen blev ved den halve vogn. Imidlertid rejste Niels Sørensen sig, som han var af falden, og kom til vidnets karl Niels Jacobsen og greb i håret på hinanden og slog hinanden omkuld på jorden. Så kom Niels Sørensens søn Søren Nielsen til dem, som de lå på jorden, så tog de alle tre fat på hinanden i hår, og de andre stimlede sammen, nemlig Peder Grim, Jens Nielsen, hvor da Jens Nielsen havde en vognkæp i hans ene hånd, som vidnet tog fra ham, og imidlertid blev de adskildt. Peder Bonde tilspurgte vidnet, om han ej så Peder Grim havde fat udi Niels Jacobsens hår tillige med de andre, og om han ikke så og hørte, at de samtlige havde Niels Jacobsen omkuld, og han råbte om redning, hvortil vidnet svarede, han var med at skille dem ad, men ikke hørte hans karl råbte om redning, og så blev Niels Snedker og Niels Jacobsen forligt, men imidlertid stod Niels Snedkers søn og sprang og sagde til faderen, I skal inte forliges med ham. Videre vidste han ikke. Søren Nielsen Elgård vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid var han med i Holmstrup mark at slå hø, og da de rejste hjem, kørte han for ved ommeldte Jens Trige og Niels Snedker hjem, og dengang de kom på Ølsted mark, så vidnet sig tilbage, og da kørte de om kap. Lidet derefter hørte han en alarm, da var Jens Triges vogn væltet, så blev vidnet holdende tillige med Jens Nielsen og gik så tilbage til vognen, som var væltet, da så vidnet, at Niels Jacobsen og Niels Snedker tog

fol 137b

fat på hinanden i håret, og Niels Jacobsen slog Niels Snedker under sig på jorden, så kom Jens Nielsen til dem og tog fat i Niels Jacobsens kjol med hans højre hånd og ville drage ham af Niels Snedker, og sagde det skulle inte sådan være, de skulle forliges, og i det samme kom Niels Jacobsen ned under ved, og han råbte og sagde, de skulle lade ham op, så kom de op i det samme, og vidnet hjalp til at skille dem ad, og sagde de skulle forliges, som de og blev. Så kom Niels Snedkers søn og sagde, han ville have betaling på Niels Jacobsen, fordi han ville have slagen ham med en vognkæp, men blev dog derved det samme, det det var, og de skiltes ad. Peder Bonde tilspurgte vidnet, om han ej så Niels Sørensen Snedkers søn Søren eller Peder Grim var udi nogen håndgemæng med udi den klammeri med Niels Snedker og Niels Jacobsen, videre end han allerede havde forklaret, hvortil han svarede nej. Søren Bach i Ølsted vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid gik han ud at flytte bæster, og dengang han kom til dem, var klammerien overstået, og han hjalp til at binde vognen sammen, og de kørte hjem. Videre vidste han ikke. Dernæst gav Peder Bonde retten til kende, at med i rette sættelse skulle blive påfulgt i dag 8 dage, hvorefter Peder Bonde på forvalterens vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 18 august 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Jens Nørgård, Thomas Rasmussen og Jens Nielsen af Ingerslev, Thomas Erichsen af Ravnholt, Rasmus Olufsen og Rasmus Sivertesen af Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum mødte for retten og æskede den sag i rette contra Niels Sørensen Snedker i Ølsted med flere, og som ingen af de indstævnede efter påråbelse mødte, så lod forvalteren med i rette sættelse bero til i dag 8 dage, alene begærede sagen til i dag 8 dage opsat, som og blev consenteret. Opsat i 8 dage.

Tirsdag 25 august 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Thomas Erichsen i Ravnholt, Michel Nielsen, Thomas Rasmussen, Jens Nielsen og Jens Nørgård i Ingerslev, Rasmus Olufsen og Rasmus Sivertesen i Viby.

fol 138a

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Niels Sørensen Snedker i Ølsted med flere og begærede, at det forhen indførte stævnemål for retten måtte vorde oplæst. Så blev bemeldte personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, og nu refererede Albret Aalum sig til det forhen førte tingsvidne i dag 14 dage og vidnernes klare udsigende, nemlig Jens Rasmussens vidne, at Niels Snedker kom af ond forsigt kørendes efter og forbi dem med et le-drag i vejret og råbte, djævelen skal regere dig, og efter tingsvidnets videre formelding tillige med sin søn og Peder Grim greb Jens Triges karl Niels Jacobsen i håret og kastede ham på jorden og rykkede en hel håndfuld hår af ham, som blev vist for retten. Søren Elgård vidner ligeledes, at samme tid de kom fra Holmstrup mark, og de kørte hjem, hørte han en alarm bag sig, blev så holdende, og gik til dem og så, at de havde hinanden i håret, og da kom Niels Jacobsen under og råbte, at de skulle lade ham op, hvorpå Niels Snedkers søn endnu råbte og skyndede til mere klammeri. Da som næsten hvert år således ved Holmstrup mark så forvovent klammeri forøves, og snart kunne hænde misgerninger, så satte Albret Aalum i rette i kraft af hans KM allernådigste lov og formente, at Niels Snedker tillige hans søn og Peder Grim til det allermindst bør at bøde til herskabet efter lovens pag. 900.. 3x 6 lod sølv tillige processens bekostning, hvorpå forvalteren var dommerens lovforsvarlige dom og kendelse begærende, men som de indstævnede ikke efter påråbelse mødte til nogen genmæle, så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 1 september 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Jens Nielsen og Jens Nørgård i Ingerslev, Thomas Erichsen i Ravnholt, Rasmus Olufsen, Laurs Godsen og Rasmus Andersen af Viby.

** Den sag contra Niels Snedker af Ølsted med flere er fremdeles opsat i 8 dage.

fol 138b

Tirsdag 8 september 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Thomas Erichsen i Ravnholt, Michel Nielsen, Jens Nielsen og Jens Jensen i Ingerslev, Rasmus Olufsen, Rasmus Sivertesen og Rasmus Andersen af Viby.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom hans tjener Mogens Staldmand, som æskede dom contra Niels Sørensen Snedker i Ølsted med flere efter forrige opsættelse og i rette sættelse. De indstævnede blev 3 gange lydelig påråbt, men ingen svar skete. Da eftersom Niels Snedker af Ølsted lovligt her til retten findes indstævnet af forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum angående slagsmål og klammeri, som ermeldte Niels Snedker med flere skal have forøvet 25 juli sidstafvigte på vejen imod Jens Triges karl Niels Jacobsen idb, da de kørte fra hove og hjemad uden ringeste givne årsag, som vidtløftigt i producerede tingsvidne af 25 august sidst erfares kan, samt og af det for retten foreviste Niels Jacobsens meget afrykkede hovedhår, som og al akten udviser, det førermeldte Niels Jacobsen ikke alene er tilføjet hug og slag, men med og nævehug, hårgreb og jordstøvte, des anledning Niels Snedker, som findes alene anfører til denne handel bliver tilfunden at bøde til sit høje nådige herskab og stedets fattige efter vores allernådigste lovs tilhold pag. 900.. 3x 6 lod sølv så og denne doms bekostning at erstatte med halvanden rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 15 september 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Thomas Erichsen i Ravnholt, Rasmus Sivertsen og Rasmus Olufsen af Viby, Niels Nielsen, Michel Nielsen, Thomas Rasmussen og Jens Jensen Nørgård af Ingerslev.

fol 139a

Tirsdag 22 september 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Pedersen, Michel Nielsen, Thomas Rasmussen, Jens Nielsen og Jens Nørgård, alle af Ingerslev, Rasmus Olufsen og Rasmus Sivertsen af Viby.

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til førstkommende nytår at betjene, nemlig Anders Rasmussen, Knud Mortensen, Jens Mortensen, Jens Rasmussen og Søren Rasmussen alle af Ingerslev, Niels Jørgensen, Niels Jensen og Michel Olufsen af Enslev.

Onsdag efter mikkeli 30 september 1716
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Rasmussen, Jens Mortensen, Søren Rasmussen, Jens Rasmussen og Knud Mortensen alle af Ingerslev, Niels Jensen, Niels Jørgensen og Michel Olufsen af Enslev.

Tirsdag 6 oktober 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Jens Rasmussen, Knud Mortensen og Rasmus Michelsen alle af Ingerslev, Niels Jørgensen og Anders Sørensen af Enslev, Anders Madsen af Viby.

Tirsdag 13 oktober 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jørgensen, Michel Olufsen og Niels Jensen i Enslev, Søren Rasmussen, Anders Poulsen, Anders Mortensen og Jens Rasmussen af Ingerslev.

** KM byfoged udi Århus sr Oluf Andersens tjener, Jens Rasmussen Becher, mødte for retten og lod oplæse en plakat under sættebyfogeden udi Århus sr Poul Kalmers hånd dateret 9 oktober sidstforløben, hvorved ej alene advares ejermanden til en sortbrun hest i syvende år, som den 2 september af en svensk krigsfange, der samme om natten på Mejlgade udi Århus har funden og til byfogeden leveret, at forskaffe inden 23 oktober førstkommende vedbørlig bevis om hesten ham at være tilhørende tillige at betale de pågangne omkostninger, og i dets ermangling, da samme 23 oktober skal på auktion forhandles bemeldte hest, som er vurderet for 10 rdl tillige med sadel, skaberak og bidsel taxeret for 2 rdl til den højestbydende, og det udi byfogedens hus med vilkår, at nyde sex ugers delation på be-

fol 139b

talingen, som da sker til byfogeden Oluf Andersen, og om nogen udenbysperson fremkommer at byde derpå, da at stille kaution, som samme plakat omstændelig formelder.

Tirsdag 20 oktober 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Michelsen, Jens Mortensen, Knud Mortensen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev, Niels Jensen af Enslev, Niels Jørgensen og Anders Sørensen ibd.

Tirsdag 27 oktober 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen og Niels Jørgensen og Anders Sørensen af Enslev, Jens Rasmussen, Jens Mortensen, Knud Mortensen og Rasmus Michelsen af Ingerslev.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Rasmussen og Niels Olufsen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde stævnet efter en skriftlig kaldsmemorial alle de der udi indmeldte personer, hvilken melder ord efter andet således: Memorial for kaldsmændene, Albret Aalum på hans høje herskabs vegne lader hermed stævne og varsel give Eder, Niels Andersen udi Kasted, med 14 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde tirsdagen 27 oktober for vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare med videre angående det, I så skammelig har slaget Rasmus Trige i Tilst næstafvigte 11 oktober om natten i sit ansigt, som med syn og vidner skal vorde Eder overbevist, hvorefter jeg agter at tage tingsvidne beskreven og på behørige steder dom efter loven, ligeledes at påstå kaution for hvis trusselsord, som I skal have udsagt. Herom at vidne /og til bemeldte ting, tid og sted stævnes Jens Erichsen, Niels Andersen, Jens Nielsen og Anders Knudsen, alle af Tilst, Eders sandhed herom at udsige, ligeledes indstævnes Peder Rasmussen og Morten Pedersen, som bemeldte Rasmus Trige synede, Eders synsvidne at aflægge. Århus 12 oktober 1716, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med den største del selv og en del de øvrige hustruer og folk. Dernæst blev fornævnte Niels Andersen i Kasted 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så fremstod synsmænd samt dem,

fol 140a

som vidne skulle, og efter edens forelæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne, vant først de 2 forindførte synsmænd, navnlig Peder Rasmussen og Morten Pedersen, begge af Tilst, som vant med oprakte fingre efter loven, at næstafvigte 11 oktober blev de henkaldt til Rasmus Trige i Tilst i hans hus, hvor de synede ham og befandt, at han var slagen et åbent sår og hul over hans venstre øje, så blodet var løben ned på ansigt og klæder, for hvilket sårmål han beskyldte Niels Andersen af Kasted for at have tilføjet ham. Videre efter tilspørgelse vidste de ikke. Dernæst fremstod Jens Erichsen i Tilst, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at forermeldte 11 oktober, som var en søndag, var de tilsammen i barselsgilde hos Laurs Andersen i Tilst, og som de sad allerbedst efter måltid, noget ud på aftenen, kom fornævnte Niels Andersen i Kasted med et stob med øl udi af en anden stue ind til vidnet, hvor Rasmus Trige sad hos under vinduet tillige med flere, og slog da Niels Andersen til Rasmus Trige i hans hoved med ermeldte stob, og dengang han således havde slaget Rasmus Trige, gik han om og satte sig hos ham og fordrede ham ud på gulvet, hvortil Rasmus Trige svarede nej, jeg har fået nok dengang, sagde videre Niels Andersen, har du ikke fået, så skal du få, og samme tid løb blodet i ansigtet på Rasmus Trige, og ikke hørte, han gav Niels Andersen årsag til nogen klammeri, ikke heller hørte de havde nogen ord sammen førud han blev slagen i ringeste måder. Videre vidste han ikke. Niels Andersen, Jens Nielsen og Anders Knudsen alle af Tilst udi lige svorne ed med oprakte fingre og ed efter loven ord efter andet lige som fornævnte Jens Erichsen før dem vundet haver, såsom de samme tid sad samtlige tilsammen hos hverandre, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på en hans velb. herres bønder og tjenere, navnlig Peder Christensen Smed boende i Trige hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Rasmussen og Søren Kaa, begge af Trige, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de lovlig med 8 dages varsel havde indstævnet Rasmus Møller i Spørring efter en skriftlig kaldsmemorial, sålydende: Christian Charisius til Constantinsborg lader herved på sin bonde Peder Christensen Smed i Trige hans vegne kald

fol 140b

og varsel give Eder, Rasmus Møller, værende hos sine forældre i Spørring, angående Eders voldelige overfald imod ermeldte min bonde sidst 12 oktober i Jens Rasmussens hus i Lisbjerg tillige med flere Eders da sammenbragte selskab, som nok med første skal vorde udforsket og kundbar gjort, hvem de været haver. Thi stævnes I, Rasmus Møller, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 27 oktober for vidner og attester at anhøre samt spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide /med alt videre som af samme sag kan dependere og henhøre/. Herom at vidne indvarsles Jens Rasmussen og hustru Kirsten Madsdatter i Lisbjerg til ermeldte tid og ting, Eders sandhed herom at udsige, alt under Eders faldsmål efter loven, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agtes at forhverves og tages beskreven. Constantinsborg 15 oktober 1716, C. Charisius. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med enhver selv udi egne personer. Fornævnte Rasmus Møller blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Dernæst at vidne fremstod Oluf Rasmussen Stær i Trige, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at sidstafvigte 12 oktober om aftenen kom vidnet tillige med Peder Smed af Trige ind udi Jens Rasmussens hus i Lisbjerg og druk dem for en skilling brændevin, hvor da imidlertid indkom Rasmus Møller af Spørring tillige med flere, som de ikke alle kendte, og da sagde Rasmus Møller til Peder Smed, hvorfor han skød to skud udenfor Århus, det var svensk løsen. Dertil Peder Smed svarede, det kom ham intet ved, hvorpå Rasmus Møller sprang efter og ville slå Peder Smed, hvilket vidnet hindrede, og i det samme blev lyset slukket, og vidnet blev udtrukket med magt ind i en anden stue, men af hvem vidste han ikke, men hørte vel, at Rasmus Møller bandede og skældte Peder Smed meget ilde, men ikke egentlig kunne vide, hvad ord der faldt imellem dem, såsom han samme tid var noget beskænket. Videre vidste han ikke. Rasmus Knudsen i Trige vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid var han udi fornævnte Jens Rasmussens hus og hørte vel, at fornævnte Rasmus Møller og Peder Smed havde nogen ord sammen, men ikke egentlig vidst, hvad de sagde, og som en

fol 141a

mand stod for ved bordet, og Peder Smed sad tværs over for, imidlertid kom der en person bagved vidnet og rakte over og slog Peder Smed i hovedet med et piskeskaft, så blodet løb ham ned i ansigtet og på klæderne, talede så og sagde, vare Eder, slår ikke manden ihjel, hvorpå enten fornævnte Rasmus Møller eller Niels Nielsen i Selling svarede, han skulle ikke give sig i lav med Peder Smed eller svare for ham, ellers skulle han få lige så meget. Så tog vidnet Peder Smed ved hånden og hjalp ham ud ad døren fra dem, og i det samme sagde de og spurgte efter Peder Smed, hvor blev han af, hvor blev han af. Så gik vidnet hjem. Videre vidste han ikke. Og som Jens Rasmussen og hustru Kirsten Madsdatter i Lisbjerg ikke i dag efter indstævning mødte efter påråbelse af retten, så begærede fuldmægtigen, de af retten måtte forelægges at møde i dag 14 dage, deres vidne udi ermeldte sag at aflægge under deres faldsmål efter loven. Så blev sagen opsat til i dag 14 dage, og de indstævnede til den tid forelagt at møde, og denne forelæggelse dem her forinden lovligt at forkyndes.

** Hr Niels Hansen Heyde i Viby lader lyse kirkeskoven i fred for fæmon og bæster, og særdeles for svin, som efter loven ej er ringede, at han kan for sådanne beholde sin rugsæd uoprodet, såfremt de som ejer dem ej vil straffes derfor, som ved bør.

Tirsdag 3 november 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Rasmus Michelsen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev, Niels Jørgensen, Niels Jensen og Anders Sørensen af Enslev.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på Peder Videsen og Michel Videsen, begge borgere og handskemagere udi Århus, på deres og medinteressenters vegne med en skriftlig stævning udstedt af retten 12 oktober sidst, dermed til i dag bevises at være indkaldt efter forkyndelsens påskrift sl Frands Nielsens efterladte enke Mette Jensdatter af Randers med lavværge sr Hans Madsen der sammesteds angående vidners førelse, hvem rette arvinger er efter bemeldte sl Frands Nielsen efter stævningens videre formelding, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst blev 3 gange lydeligt påråbt, om

fol 141b

de indstævnede eller nogen på deres vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Thi fremstillede Peder Hansen efterskrevne vidnespersoner, da enhver af dem efter edens forelæsning blev tilholdt deres sandhed at vidne, hvor da først at vidne fremstod Jens Michelsen boende i Skåde, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han kendte Maren Christensdatter, Frands Nielsen handskemager, som nu er død i Randers, hans moder, hun havde fire søskende, to brødre og tvende søstre, navnlig Vide Christensen i Skåde, som er død og har efterladt sig 3 sønner, nemlig Peder Videsen, Michel Videsen og Anders Videsen, alle tre handskemagere udi Århus, hvoraf de to lever, mens den tredje, Anders Videsen, er død og efterladt sig børn. Den anden broder til Maren Christensdatter hed Christen Christensen, er død og har efterladt sig 2 døtre ved navn Anne Christensdatter i Holme og Inger Christensdatter i Skåde, som begge lever. Den første søster til Maren Christensdatter, sl Frands Nielsens moder, hed Anne Christensdatter, som boede i Fløjstrup, hun er død og har efterladt sig 3 sønner, hvoraf den ene lever, Peder Rasmussen i Fløjstrup, den anden hed Christen Rasmussen, han er død og har efterladt sig 2 døtre, Maren Christensdatter i Fløjstrup, som har til ægte Søren Laursen i Fløjstrup, og Anne Christensdatter, som har til ægte Hans Sørensen sammesteds. Nok havde bemeldte Anne Christensdatter en søn ved navn Niels Rasmussen, som nogle år har været af land og ikke vides, hvor er, som ikke havde sin fulde fornuft. Bemeldte Frands Nielsens moder Maren Christensdatter hendes anden søster hed Sidsel Christensdatter, som boede og døde i Holme, hun har ingen børn levendes, men børnebørn, som ikke vides hvor er, uden bare to i Holme, og forklarede vidnet, at bemeldte Frands Nielsens moder ikke havde flere søskende end de fire, som nu er omvundet, og var hun barnefødt i Skåde i Holme sogn, og bemeldte Vide Christensen, Christen Christensen, Anne Christensdatter og Sidsel Christensdatter morbroder og -søsterbørn til Frands Nielsen og hans rette arvinger,

fol 142a

og med disse forberørte børns børn efter dem. Nok fremstod Rasmus Mortensen i Skåde, Niels Mortensen og Jens Ovesen boende i Holme, som udi lige svorne ed vant ord efter andet som fornævnte Jens Michelsen før dem vundet haver, at det i alle måder således i sandhed, som Jens Michelsens vidne om formelder. Og nu fremstod for retten forberørte Christen Christensen, som boede og døde i Skåde, hans efterladte 2 døtre, Inger Christensdatter af Skåde og Anne Christensdatter af Holme med deres lavværge Anders Poulsen af Århus, som fuldmagt gav Rasmus Michelsen, borger og handskemager udi Århus, som er bemeldte Inger Christensdatters søn, at han på begge deres vegne skulle være befuldmægtiget ved skiftet at iagttage, alt hvis som han til deres sags tarv kan agte tjenligt, og hvis de til arv efter bemeldte Frands Nielsen kunne tilfalde, det at annamme og imodtage og vedkommende derfor at kvittere, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende.

[se også afkald 24 september 1678 i Marselisborg tingbog]

** No 19, 12 skl, Jens Mørch udi Viby, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt, for mig andrager Peder Videsen og Michel Videsen, begge borgere og handskemagere udi Århus, hvorledes deres slægt og søskendebørn Frands Nielsen handskemager udi Randers ved døden skal være afgangen, og han ej skal have efterladt sig nogen livsarvinger, hvorfor de tillige med flere deres søskendebørn og brødrebørn samt andre pårørende slægt formener sig at være rette arving efter ham, de des årsag, både på egne og på deres sl broder Anders Videsens børn, så og på deres sl faders og farbrødres og fastres Vide Christensen, Christen Christensen, Anne Christensdatter og Sidsel Christensdatter, som var brødre og søstre til den afdøde Frands Nielsens moder Maren Christensdatter /deres og deres børns vegne/ er beføjet at lade forhverve et lovligt tingsvidne til deres sags tarv, både hvor mange de er, hvor nær, og hvem de er, og hvorledes dermed er beskaffen, thi stævnes Eder, sl Frands Nielsens efterladte enke af Randers, Mette Jensdatter, med Eders lavværge sr Hans Madsen, eller hvem I dertil har antaget, at møde til Marselisborg birke-

fol 142b

ting førstkommende 3 november, da derom at anhøre hvad vidner og attester og andet mere, som af denne sag kan dependere, og ellers til oplysning kan agtes tjenligt, til vitterlighed under min forsegling, datum Viby 12 oktober 1716 LS. AO 1716 d. 19 november er denne rettens stævning læst og forkyndt for sl afgangen Frands Nielsen handskemagers efterladte enke Mette Jensdatter, såvel som og for mig, underskrevne Hans Madsen Østergård, som enkens tiltagne lavværge, og leveret enhver af os kopi deraf, testeres af mig som lavværge, A. Madsen Østergård.

Tirsdag 10 november 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Jens Rasmussen og Rasmus Michelsen alle af Ingerslev, Michel Olufsen, Niels Jensen og Niels Jørgensen af Enslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen og Christen Andersen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de sidstafvigte 21 oktober havde hidkaldt til i dag at møde Søren Røgter, nu værende i Århus, og det efter en skriftlig kaldsmemorial, som de her for retten oplæste og lyder ord efter andet således: Memorial for kaldsmændene, På sit høje herskabs vegne lader Albert Aalum hermed stævne og varsel give Eder, Søren Røgter, med 14 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde tirsdagen d. 10 november, som er næstkommende tirsdag 14 dage, anlangende det I for barnefader skal være udlagt i Viby kirke næstafvigte, hvilket Eder skal vorde overbevist med præstens ærværdige hr Niels Heydes attest, hvorefter jeg agter at søge både Eder og kvinden for Eders lejermålsbøder efter loven, og såfremt hun intet kan rette for sig, da at søge Eder for fuld betaling, eller i dets mangel med straf på kroppen. Århus 21 oktober 1716, A. Aalum, og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte Søren Røgter selv, som opholder sig til Christen Høgs i Århus. Efter kald og varsel således var afhjemlet, lod Albret Aalum med sagens videre fremgang henstå i 14 dage.

fol 143a

Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg mødte efter afhjemlede kald og varsel i dag 14 dage angående den forelæggelse, som skete af retten til Jens Rasmussen og hustru Kirsten Madsdatter af Lisbjerg, hvilken han med sin påskrift begærede læst og påskreven og i akten indført. Så efter dets formelding for retten fremstod forindførte Jens Rasmussen og hustru Kirsten Madsdatter af Lisbjerg, og først vant Jens Rasmussen med oprakte fingre og ed efter loven, at sidstafvigte 12 oktober, da han kom hjem i sit hus, var Peder Smed i Trige tillige Rasmus Møller i Spørring og flere andre personer derinde, og da havde Rasmus Møller i Spørring ord med Peder Smed om nogen skud, som Peder Smed havde skudt af sine pistoler, og sagde det var et hundsfotstykke, det var svensk løsen, og derpå greb Rasmus Møller Peder Smed i håret og slæbte ham om fra bordet på gulvet og blev så lyset udslukt i det samme, og da lyset blev tændt, var Peder Smed slagen i hovedet, så blodet løb ham i ansigtet og ned på klæderne, og derpå måtte retirere sig bort. Videre vidste han ikke at vidne. Kirsten Madsdatter vant udi lige svorne ed ord efter andet, som fornævnte hendes mand før hende vundet haver. Fornævnte Rasmus Møller blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, hvornæst Peder Jensen begærede på Peder Smeds vegne, at sagen med i rette sættelse måtte bero til i dag 14 dage, som og blev consenteret. Opsat i 14 dage.

Tirsdag 17 november 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Jens Rasmussen og Søren Rasmussen alle af Ingerslev, Anders Sørensen, Niels Jørgensen og Jens Nielsen af Enslev.

** Sr Dankvart Hansen af Århus fremkom for retten på mons Martinus Ræhs, instrumentist sammesteds, hans vegne og i rette lagde en skriftlig stævning af dato 9 november sidst, som med sin påskrift begæredes for retten læst, påskreven og i akten indført efter dets formelding, og som samme for retten læst og påskrevet blev. Dernæst begærede fuldmægtigen sine vidner til forhør, da lovens ed for de tilstedeværende,

fol 143b

nemlig Jens Rasmussen Amdi, Rasmus Mortensen, Jens Rasmussen, Poul Andersen, Anne Jensdatter og Maren Godsens, alle af Viby, blev oplæst med formaning til sandhed at vidne, hvorpå Poul Andersen først at vidne fremstod og vant med oprakte fingre og ed efter loven, at på allehelgensdag sidst om aftenen, var han til Jens Jensen Høvers bryllup i Viby, som stod i Jens Jensens hus ibd, og da noget på aftenen kom musikantens tjener Joen Christensen til ham, beklagede sig og græd, at han havde fået hug, og hans fiol var i stykker slagen af Michel Jensen i Viby, og videre vidste han ikke. Dernæst at vidne fremstod Jens Jørgensen tjenende Martinus Ræhs, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han bemeldte tid var i omvundne hus, og da som de havde været der noget ud på natten at spille, kom bemeldte Michel Jensen løbende af den ene stue ud efter musikantens tjener, Joen Christensen, og stødte ham op til væggen ved døren til forstuen, så fiolen med samme gik i stykker. Derefter tog bemeldte Michel Jensen fat på Joen Christensen og slog ham til jorden, så drengen skreg og råbte om hjælp, og sagde, se her min broder, hvor de trakterer mig. Derefter, som Joen igen kom i stuen, tog atter Michel Jensen tillige med brudgommen Jens Høver fat på ham og stødte ham bagover på bænken til væggen, og sagde Michel Jensen derhos, at det var ikke den første fiol, han havde slagen i stykker, og så sagde Jens Jensen til Michel Jensen, tag den lille hund, og stik ham i møddingsfluen under låg, og havde hans mester eller svende været her, skulle de have gjort ligeså ved dem, thi de var karle, som de kunne tage på. Nu har den dreng fået nok, videre vidste han ikke. Dorthe Eskesdatter i Viby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid så hun vel fiolen var i stykker, og drengen græd, men ikke hørte eller så, hvem sligt forøvede. Anne Andersdatter Godsens i Viby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ommeldte tid var hun til Jens Høvers bryllup og så vel bemeldte fiol var i stykker, men ikke hørte eller så, hvem det gjorde, Jens Amdi og Rasmus Mortensen vant ved ed med oprakte fingre,

fol 144a

at de ikke noget var bevidst at vidne i denne sag, såsom de var hjemme i deres hus, da dette med fiolen passerede. Jens Rasmussen vant, at han vel så fiolen var i stykker, og drengen græd, men ikke vidste på hvad måde, den var kommen i stykker. Niels Mortensen i Viby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid var han til bryllup, og om natten, han ville gå ud for døren, stod bemeldte musikantens dreng i forstuen og græd, og sagde hans fiol var i stykker, og at Michel havde gjort det, som han og så, fiolen var i stykker. Videre vidste han ikke. Dernæst for retten fremstod bemeldte Joen Christensen og fremviste for retten den omvundne i stykker slagne fiol med tilhørende bue at være i stykker, og ydermere saggav Michel Jensen i alle ?? bemeldte Jens Jørgensen omvundet haver, foruden at han foreviste for retten i hans højre tinding et blåt og gammelt slag af Michel Jensen tilføjet, hvorefter Dankvart Hansen var tingsvidne begærende.
Og som sagen til doms er indstævnet, begærede samme udi opsættelse i 14 dage måtte forflyttes, til hvilken tid videre saggivelse og i rette sættelse skal påfølge. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** På velb Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus og fremstillede kaldsmænd Niels Jensen Woldum af Århus, Mogens Rasmussen af Kolt som efter en skriftlig kaldsmemorial havde indvarslet her hid til tinget i dag hans høje ærværdighed doktor Johan Oxen af Århus samt provsten der sammesteds, ærværdige hr Jeremias Ankersen og mag. Johan Mathias Hammerich angående vidners førelse, velb. mons Charisius til i dag agter at føre imod Jens Rasmussen af Stautrup og hans svoger Michel Ovesen samt Peder Jensen Fulden og Niels Andersen tillige med Erich Pedersen, alle af Stautrup, betræffende Stautrup bys fælles græsgang, hvoraf en del for nogen tid siden alle lodsejere uvidendes skal være brudt og oppløjet. Nok fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen af Kolt og Michel Olufsen af Enslev, som for samme vidnesførelse

fol 144b

har indvarslet samtlige forberørte dannemænd af Stautrup for vidners påhør, både til i dag og i dag 8 dage for at anhøre, alt hvis som kan forefalde og kan dependere af Stautrup bys fælles græsgang, samt unge poder og planter på bemeldte ejendom. Og forklarede kaldsmændene, Niels Jensen Woldum og Mogens Rasmussen, at de den 2 november forkyndte varslet i Århus til hans højærværdighed og talte der med bispindens pige mademoiselle Bruuns, ligerledes med en pige Margrethe Sørensdatter til hr Jeremiases og med magister Hammerich selv. Ligeledes forklarede Mogens Rasmussen og Michel Olufsen, at de d. 3 november sidst forkyndte varsel for de indstævnede i Stautrup, og talte med enhver udi egen person, hvorpå Peder Hansen begærede, at de vidnespersoner, som han nu havde her ved retten og fremstillede måtte antages, deres vidne i sagen at aflægge med videre at tilsvare, som sagen kan udkræve. Jens Rasmussen i Stautrup svarede imod dette kald og varsel på sine og interesseredes vegne for det første, så har hr baron Marselis skilt Stautrup fædrift ad, idet at han lod de tre skovskifter for en tid lang siden indgrøfte fra Stautrup, som er Fællesskoven og Råhøjskoven og Kannikeskoven, som ligger imellem disse 2 fornævnte skifter, som skal have hørt Århus Domkirke til, tillige med smedetoft, som blev udelukket fra Smedetoft og til Stautrup, der blev Søren?? markskel til Stautrup imellem Stadsgård mark og Stautrup mark, som nu kaldes Constantinsborg, dateret 1576. For det 2. så har junker Charisius stedt og undt tre af hans tjenere et skovjord, som ligger midt imellem den gl fædrift, som de har haft, og endnu sæd i, som formenes at Stadsgårds eller Constantinsborgs ejer ej har nogen lovlig adkomst til dette, hvorledes de skal have fået det fra kapitlet, thi det skal stå i kapitlets jordebog og kaldes Munke- og Hageskoven, som har hørt stiftslensmændene til, en efter anden i hvem grunden tilhøre, thi det skal ikke findes i landmålingens taxt, at det er taxeret enten til Stadsgård eller Constantinsborg eller

fol 145a

tjener dertil, formenes, at det tilhører enten kongens alminding eller Stautrup kanniketjener til, såsom det er indblandet i Stautrup Kannikeskov jord, og de kanniketjenere i Stautrup, de giver skatten til amtsstuen og ikke Constanstinsborg eller tjenere giver noget deraf. For det 3. så har landsdommer tildømt Michel Ovesen at lade opbryde i Kannikeskoven tillige med Fuldengårdens beboer, dateret 1708, som er u-s??, for det 4. så havde sl biskop Bram stedt Michel Ovesen sin skovpart i Stautrup skov, som Jens Rasmussen for ham opladt har, hvorpå fremvistes fæstebrev under dato 14 august 1711, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, såvel sentensen af berørte dom. Imod alt dette Jens Rasmussens forindførte svarede Peder Hansen, at som det i alle måder befandtes uden grund og nogen fundamenter tilmed, at som hverken velb. nu sl afgangen Marselis hans arvinger langt mindre hans sl friherreinde hendes arvinger, ej heller velb. mons Charisius, for sådan en vidtløftig og mundtlig tale, som Jens Rasmussen har proponeret, ej heller for nogen dokumenters producering at påhøre er bleven indstævnet, så protesterede Peder Hansen derimod i kraftigste måder, at ej noget af alt forindførte er eller bliver velb. Christian Charisius til ringeste præjudice i nogen måder, ej heller nogen breve eller dokumenter fra Jens Rasmussen bliver imodtaget, registreret eller protokolleret, førend velb. mons Charisius og alle andre vedkommende først derfor lovligt bliver indciteret, begærede ellers hans vidner at måtte tages til forhør. Derimod svarede Jens Rasmussen imod Peder Hansens protestation, at det er ikke nødigt at stævne nogen, formedelst Charisius har stævnet mig og andre her i dag til tinget at svar høre og svare til hans vidner, og begærede sine fremlagte breve måtte læses, påskrives og i akten indføres. Peder Hansen svarede, det er Jens Rasmussen gerne tilladt, når han først dermed omgås lovligt, og vedkommende derfor først bliver indciteret. Jens Rasmussen svarede og formener, hans dokumenter at være lovlige, hvorfor de endnu begæres at blive for retten

fol 145b

oplæst for de otte mænd, som endnu ikke er oplæst. Peder Hansen begærede sine vidner til forhør. Jens Rasmussen refererede sig til sit førindførte og var dommerens kendelse begærende. Herpå blev til afskediget, at som hr Charisius har ladet her til retten indcitere Jens Rasmussen af Stautrup med flere angående vidners førelse, og som ermeldte Jens Rasmussen er mødt med en landstingsdom af dato 10 december 1708 tillige sl doktor Johan Brams fæstebrev af 14 august 1711 samt nuværende biskop Oxens påskrift af 21 august 1714, hvilket Jens Rasmussen påstod i akten at få indført, og som samme påstand af Peder Hansen Heyde er disputeret, så bliver indbemeldte dokumenter af akten udelukket, indtil hr Charisius og vedkommende lovligt derfor bliver indstævnet for dets påhør. Peder Hansen Heyde foregav, at såsom tiden hartad nu i dag er forløben, og man snart intet videre i dag kan udrette, så i henseende til det afhjemlede varsel lyder både til i dag og i dag otte dage, så begærede Peder Hansen med vidnesførelse til i dag 8 dage at bero, alene at Jens Rasmussen ville erklære sig på hvis vegne, han har været her i dag, og hvem hans interessenter er. Jens Rasmussen svarede, han mødte på samtlige de indstævnedes vegne, så blev sagen opsat med vidnesførelse til i dag 8 dage.

Tirsdag 24 november 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Søren Rasmussen og Jens Rasmussen af Ingerslev, Jens Nielsen, Michel Olufsen og Niels Jørgensen af Enslev.

** Sr Albret Aalum mødte og æskede den sag i rette, som i dag 14 dage ved stævnemål blev anhængiggjort contra Søren Røgter og begærede sagen i 8 dage måtte forflyttes, som og af retten blev consenteret.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på højædle Christian Charisius hans vegne og refererede sig til den opsættelse, som skete her af retten i dag 8 dage imellem velb.

fol 146a

Christian Charisius og de indstævnede angående Stautrup bys fælles fædrift, som stævnemålet forhen i sagen videre ommelder, og ville Peder Hansen for det første erindre retten, at såsom Jens Rasmussen i Stautrup, som sidste tægtedag fremstillede sig i sagen og foregav, at han imod kald og varsel den tid havde at svare, og da han begyndte sin tale, blev ej befunden noget som kunne kaldes protest imod kald og varsel, men i dets sted lod indføre en meget vidtløftig foregivende, hvorfor aldrig befindes at være stævnet, da dog det hensigter til beskyldninger både til sl afgangen baron Marselis, til sl hr baron Peder Rodsten og dennes sl friherreinde og mest til velb. hr Charisius, så førend han ville tiltræde sine vidners førelse, ville han først begære og påstå rettens interlocutorikendelse om alt dette, Jens Rasmussen i dette tingsvidne har foregivet, bør at anses af ingen kraft. På sr Peder Hansens protest gav retten til afsked, at hvis som Jens Rasmussen i dag 8 dage havde ladet indføre, stod i valeur, såvidt forhen allerede ikke være underkendt og lod retten derfor samme disput komme an på vedkommende dommers kendelse, som i hovedsagen skal dømme, hvovidt Jens Rasmussens påstand kan agtes eller anses. Hvorpå Peder Hansen da fremstillede de vidnespersoner, som han i sagen havde, og om dets beskaffenhed bedst var bekendt, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen, Rasmus Jensen, Rasmus Pedersen og Peder Sørensen af Stautrup, Rasmus Sørensen og Mads Sørensen af Lemming, Søren Jensen, Hans Sørensen, Anders Sørensen og Niels Jensen af Enslev, hvilke alle lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne. Herimod at svare mødte Jens Rasmussen af Stautrup og svarede på sine vegne, såsom jeg er først i stævnemålet, og det behagede dommeren her i dag 8 dage sidstafvigte at bifalde prokuratoren efter hans protest at bryde retten, at vidnerne måtte ikke komme i forhør, og forelagde os at møde her i dag igen, og det var så på dagen, at vi kom hjem til Stautrup før aften, jeg tilstår vidnerne at komme i forhør, de bliver forelagt af dommeren at komme frem hver især, og at bie i retten at svare til alle de spørgsmål, som de bliver tilspurgt om i denne sag eller at lide efter loven. Peder Hansen befandt sig

fol 146b

beføjet at svare Jens Rasmussen på hans beskyldninger, at han vel måtte erindre sig stævnemålet, som medfører tvende tingdage, nemlig i dag 8 dage sidst var og så i dag med vidners førelse, og det er de otte mænd vel bekendt, at der i dag 8 dage sidst ej mere kunne udrettes formedelst aftenen påkom. Og nu fremstillede han Morten Poulsen i Stautrup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven sin sandhed at skulle vidne, og derpå vant, at den jord, som ligger på Stautrup mark, som kaldes Bispens skovskifte, såvel som Kannikeskoven, som ligger til Fuldengården, deslige Ebbeskoven, som Erich Pedersen i Stautrup har i fæste og tilhører Århus Domkirkes provst, har været Stautrup bys fælles fædrift så længe, han kan erindre sig, ungefær et halvt hundrede år, men for nogle år siden, da har Jens Rasmussen i Stautrup og hans efterkommer Michel Ovesen opbrudt og pløjet en del jord i Bispens skov, både af det som var uplantet såvel og af det, som af forrige biskop doktor Erich Grave havde ladet plante med bøgepoder, og af det, som var til fædrift, har Fuldengårdens beboer siden landmålingen opbrudt og pløjet for nogle år siden en stor andel jord, hvoraf Jens Rasmussen og har sin part i brug, og hans efterkommer, og om Ebbeskoven forklarede han, at Erich Pedersen i Stautrup og havde pløjet en del jord siden landmålingen, og er samme jorder opbrudt, det første ungefær en fjorten år siden, og så hidtil dags, og på spørgsmål svarede vidnet, at det var menige bymænd til fornærmelse på deres græsning. Vidnet blev af hospitalsforstanderen udi Århus sr Laurs Holmsted, på hans højærværdighed dr Johannes Oxens vegne tilspurgt, om ikke de andre skovsparter i Stautrup mark haver været brudt og besået af dem, som har dem i brug, nemlig Fællesskoven, Råhøjskoven, Munkeskoven og Kannikeskoven, hvortil vidnet svarede jo, de har været pløjet og besået, for det 2. om ikke samme skovsparter har været tilforn fælles fædrift, hvortil han svarede jo, og forklarede vidnet, at Råhøjskoven, Fællesskoven og Kannikeskoven har været indhegnet og solgt til Stadsgård, som nu kaldes Constantinsborg, for ungefær en snes år [siden], og derover til baron Marselis.

fol 147a

Videre på spørgsmål forklarede vidnet, at udi de andre skovsparter, nemlig Munkeskoven og anden Kannikeskov, som ligger til Vor Frue kirke, er for nogle år siden, som dog ikke er nær 20 år, er brudt en del jord og besået af dem, som har dem i brug, nemlig Fuldengården, Kannikeskoven og Munkeskoven bruger Peder Sørensen, Rasmus Jensen og Erich Pedersen, og Jens Rasmussen og hans svoger Michel Ovesen bruger Bispens skov. Endnu blev vidnet tilspurgt, om ham ikke er bevidst, at den skovspart, som kaldes Bispens skov er afdelt for sig selv, og de som med hans højærværdighed biskoppens forlov har haft samme i brug, har holdt deres egen hyrde til at vogte om den, og når nogen fremmed ville have kvæg derpå, måtte det ske for betaling til dem, som havde samme i brug. Derpå vidnet svarede ja, at gårdens beboer Jens Rasmussen har taget græspenge deraf indestående, men ikke er sket af Jens Rasmussens formand tilforn, også var bevidst, at Jens Rasmussen holdt en dreng, som vogtede hans kvæg på samme skovspart. Jens Rasmussen tilspurgte Morten Poulsen, om Kannikeskoven, Fællesskoven og Råhøjskoven, som er indgrøftet fra Stautrup, har ikke været fælles fædrift tillige med de andre skovskifter, indtil det blev indgrøftet fra Stautrup, hvortil Morten Poulsen svarede ja, det havde været fælles fædrift tillige med Bispens skovspart. Peder Hansen foregav, at som han måtte formene, at herudinden blev gjort adskillige spørgsmål, hvortil stævnemålet ikke strækker sig, så ville han påstå og formode, retten ikke accepterede sådanne, førend vedkommende derfor bliver lovligt indciteret. Jens Rasmussen endnu tilspurgte Morten Poulsen, om han og Mogens Ovesen haver ikke pløjet og haft sæd i dette stykke, som er uden forgrøftning, af det Kannikeskovjord, som ligger imellem grøften og Stautrup mark, hvortil Morten Poulsen svarede ja, og sådan jord ligger ved Blåhøj. Videre vidste han ikke. Mogens Ovesen i Stautrup vant med oprakte fingre og ed efter loven, at det var ham vitterligt, at i Bispens skov, Kannikeskoven og Munkeskoven var aldrig pløjet udi, førend Jens Rasmussen og hans svoger har pløjet i bispens skovspart. Fuldengårdens mænd har pløjet i Kannikeskoven tilliggende Frue kirke, Erich Pedersen har

fol 147b

pløjet i Ebbeskoven, og Rasmus Jensen og Peder Sørensen har pløjet i Munkeskoven, hvilke jorder og skovsparter tilforn har været fælles fædrift til Stautrup. Videre vidste han ikke. Vidnet blev tilspurgt, om han ikke er bevidst, at de som har haft bispens skov i brug, har taget græspenge deraf, hvortil vidnet svarede, det vidste han ikke, men vel var vidende, at Jens Rasmussen har holdt en hyrdedreng at vogte sit kvæg i bemeldte skovspart. Videre blev vidnet tilspurgt, om ham ikke var bevidst, på hvad måde den fælles fædrift blev først skilt ad, dertil vidnet svarede, at sl baron Marselis havde købt en del selvejerjord fra de to gårde i Stautrup, som er mere end 20 år siden, men hvordan græsningen siden er separeret, vidste han ikke. Videre svarede vidnet på spørgsmål af Peder Hansen, at det var menige bymænd til menneskelig skade, at bispens skov, Kannikeskoven og Ebbeskoven således er bleven brudt og besået, og kunne være ungefær en 12 eller 13 år siden, der først blev brudt i omvundne skovsparter. Sr Holmsted begærede, at vidnet måtte forklare, hvorudi det kunne bestå, at byen derved var bleven tilføjet så stor skade på deres græsgang, såsom de ikke har pløjet eller brugt andet end det, som de med rette i brug har. Dertil vidnet svarede, fordi det tilforn havde lagt til fælles græsgang til al byen, og videre på Jens Rasmussens spørgsmål svarede vidnet, at han og Morten Poulsen har pløjet i Kannikeskoven op ved Blåhøj, hver ungefær 2 skp land med hans forrige husbond sl baron Marselises tilladelse, som er over 20 år siden. Niels Jensen af Enslev vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han kan mindes i 60 år, og da var alle indbemeldte omtvistede jorder og skovsparter til fælles fædrift til Stautrup, men når der først blev pløjet og opbrudt, vidste han ej videre af, uden hvis som sl baron Marselis lod pløje i Munkeskoven for nogle år førend han døde, og forklarede vidnet, at samme jord var i brug i fire år og blev udlagt igen i 4de, førend sl baron Marselis døde, og han indhegnede det til Ormsager, førend det blev brudt. Jens Rasmussen tilspurgte vidnet, om det ikke skete før, der blev pløjet i

fol 148a

Bispens skovspart, hvortil vidnet svarede jo, fordi det ikke er så længe siden, der er pløjet i bispens skov og Kannikeskoven, som ikke er 20 år siden. Nok tilspurgte Jens Rasmussen vidnet, om han vidste af nogen af de poder at sige, som Morten Poulsen har omvundet, hvortil han svarede nej. Anders Sørensen i Enslev vant med oprakte fingre og ed efter loven, at for noget mere end en 20 år siden var han med at indhegne og pløje i Munke- og Hageskoven, men om de øvrige omvundne skovparter vidste han ej noget om at vidne. Søren Jensen i Enslev vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ungefær for en 27 år siden kom han fra Stautrup og havde våren der i 10 år og vogtet samtlige byens fæ, da var alle omvundne skovskifter til fælles fædrift til al byen. Videre vidste han ikke. Hans Sørensen i Enslev vant med oprakte fingre og ed efter loven ord efter andet, som hans fader Søren Jensen før ham vundet haver. Rasmus Sørensen i Lemming vant med oprakte fingre og ed efter loven, at for en 40 år siden kom han fra Stautrup og til Lemming, og da var omtvistede skovskifter dreven til fælles fædrift til Stautrup. Mads Sørensen i Lemming vant udi lige svorne ed ord efter andet som hans broder Rasmus Sørensen vundet haver i 30 år, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende og sr Holmsted på hans højærværdigheds vegne genpart.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte på Peder Smeds vegne af Trige og efter opsættelse til i dag begærede den sag i rette contra Rasmus Jensen Møller i Spørring efter derom førte tingsvidne her af retten udstedt i dag 14 dage. Saggav således, som mærkeligt fornemmes, det ovenmeldte Rasmus Møller i Spørring har tilføjet Peder Smed af Trige blå og blodige slag i hans hoved og ansigt foruden adskillige ubekvemme og skældsord, så satte Peder Jensen udi rette og formente mere bemeldte

fol 148b

Rasmus Møller bør anses efter lovens 6 bog... item efter bemeldte bogs... at blive af dommeren tilfunden tillige med denne processes bekostning, som overlades til dommerens godtbefindende af ham, jeg på bemeldte Peder Smeds vegne vil tilfinde en forsvarlig kendelse og dom over ham. Sagen opsat i 8 dage.

** Niels Pedersen i Ravnholt fremkom for retten og lydeligt for retten opbød de penge, som Karen Jensdatter, Kirsten Jensdatter og Johanne Jensdatter arvelig er tilfalden efter deres sl forældre, Jens Poulsen i Hedegård og hustru Johanne Rasmusdatter, nemlig 20 rdl efter skiftebrev af dato 1699 d. 5 juli under Keld Mathiasens hånd dets videre indhold, om nogen var, enten fra slægt eller andre, som dem ville imodtage og svare renten deraf, såsom han formente sig fri efterdags at svare videre rente deraf, hvorefter Niels Pedersen var tingsvidne begærende.

** Søren Pedersen ladefoged i Århus lader lyse efter to kulsorte stude og en sorthjelmet, de to er klippet på den venstre side med et R, den mindste er uklippet.

** Birkedommeren Jens Mørch i Viby lader lyse efter 2 stude, en grågrimet og en sorthjelmet, som har været borte en 14 dage 3 ugers tid.

Tirsdag 1 december 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Søren Rasmussen og Jens Rasmussen af Ingerslev og Michel Olufsen, Niels Jensen og Niels Jørgensen af Enslev.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Michel Jensen, begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indstævnet Kirsten Sørensdatter af Ormslev for begangen lejermål, efter en kaldsmemorial, så-

fol 149a

lydende: Memorial for kaldsmændene, Albret Aalum lader hermed stævne og varsel give Eder, Kirsten Sørensdatter, at møde til Marselisborg birketing i dag otte dage førstkommende for dom at lide angående Eders begangne lejermål, som I på Marselisborg med Søren Røgter sammesteds forøvet haver, hvorover jeg til samme tid og agter en lovlig dom at erhverve. Århus 24 november 1716, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med hende selv. Fornævnte Kirsten Sørensdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, men som ikke hun eller nogen på hendes vegne var, som her imod ville have at svare, så begærede Peder Bonde, at sagen måtte opstå i 8 dage, til hvilken tid i rette sættelse skal påfølge, som og blev bevilliget. Opsat i 8 dage.

** Peder Bonde i Lisbjerg på forvalterens vegne æskede den sag i rette contra Søren Røgter for begangen lejermål og begærede den opsat i 8 dage, som og blev consenteret.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten på Peder Smeds vegne af Trige og begærede dom efter sin i rette sættelse i dag 8 dage over Rasmus Jensen Møller i Spørring. Dankvart Hansen fra Århus på den indstævnede Rasmus Møllers vegne begærede af tingbogen måtte blive oplæst alt, hvis udi denne sag contra ham passeret er, og begærede foruden sagen i endnu 14 dage måtte forflyttes. Peder Jensen begærede af retten, at mons Dankvart Hansen måtte fremvise sin fuldmagt, førend han videre herom i sagen taler. Dankvart Hansen gav til svar og begærede, mons Peder Jensen med loven ville godtgøre, at den indciterede kan hindres udi hvis han søges for sin sag at maintenere, kunne nu bemeldte mons Jensen forevise nogen fra Rasmus Jensen Møller med fuldmagt udi sagen at tale, ville Dankvart Hansen afvige, hvis ikke, holdt han slig proposition ganske unødig. Peder Jensen begærede endnu som tilforn, at mons Dankvart måtte tilholdes at fremvise sin fuldmagt, førend han videre indlod sig sagen. Dankvart

fol 149b

Hansen refererede sig til sit forrige. Så blev sagen opsat i 8 dage, og de indstævnede til den tid forelagt at fremlægge hvis de dem i sagen after at betjene. Opsat i 8 dage.

** I dag andet ting lysning efter birkefogedens 2 bortkomne stude.

Tirsdag 8 december 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Søren Rasmussen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev, Michel Olufsen, Niels Jensen og Niels Jørgensen af Enslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Søren Røgter for begangen lejermål, da han var i tjeneste hos hr assessor Thøgersen på Marselisborg, og nu til dets bevis fremlagde Albret Aalum sognepræsten hr Niels Hansen Heyde hans skriftlige attest af dato 23 november 1716, hvilken han begærede for retten måtte vorde læst, påskreven og i akten indført. Så satte Albret Aalum i rette, at han i anledning af KM lov ej alene bør at betale sine lejermålsbøder, men endog at lide for begangen forseelse udi sit ægteskab, hvorpå Albret Aalum var dommerens kendelse begærende. Og blev Søren Røgter 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Endnu forvalteren sr Albret Aalum æskede den sag i rette contra Kirsten Sørensdatter i Ormslev for begangen lejermål med Søren Røgter på Marselisborg, og efter præstens derom udgivne attest af dato 23 november sidst har udstået kirkens discoplin i Viby kirke, og der udlagt for barnefader fornævnte Søren Røgter, som tillige med hende var i tjeneste på Marselisborg, hvilken attest for retten begæredes læst, påskreven og i akten indført, hvorpå Albret Aalum satte i rette og i anledning af KM lov og forordning, det hun bør at betale hendes lejermålsbøder eller og i dets mangel at straffes med spindehuset. Fornævnte Kirsten Sørensdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Sagen opsat i 8 dage.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten på Peder Smeds vegne

fol 150a

af Trige og begærede efter sin i rette sættelse over Rasmus Møller af Spørring dommerens kendelse. Sr Dankvart Hansen af Århus på den indstævnede Rasmus Møllers vegne var mødt, og som bemeldte Rasmus Jensen eller nogen anden på hans vegne ved vidnesførelse efter det her ved retten anhængiggjorte stævnemål på velb. junker Charisius' vegne ikke har været her for retten at kunne observeret sagens procedurer, altså begærede Dankvart Hansen, det allerede indførte stævnemål med videre efterfølgende tingdage passeret er af retten måtte vorde oplæst. Dernæst Dankvart Hansen ville retten tjenstligst tilkendegive, at de 2 vidner efter stævnemålet den 27 oktober deres vidne aflagt har ikke er ensstemmende, men den ene forklarer et, og den anden et andet, så og at stævnemålet ikke strækker sig videre end til bemeldte tid for vidner at føre, dog alligevel 14 dagen derefter er atter påny ført vidner, som sr Peder Jensen beråber sig på en forelæggelse her af retten, hvorefter sligt skulle være sket, og om endskønt samme efter bemeldte Peder Jensens foregivende for Rasmus Jensen Møller kunne være forkyndt, som dog ikke af hvis allerede udi sagen passeret er kan befindes at være sket, så synes dog Dankvart Hansen ikke dermed så lovformelig som ske burde at være omgået, helst stævnemålet, som meldt er, ikke mentionerer om videre tingdage at føre vidner end bemeldte 27 oktober, dets henseende Dankvart Hansen påstod og i kraftigste måder protesterede imod de her ved retten 10 november udi denne sag førte vidner ej at komme Rasmus Jensen Møller til nogen præjudice eller skadeslidelse i nogen måder, førend sr Peder Jensen om han synes derved at søge nogen avantage, derfor lader bemeldte Rasmus Jensen Møller lovligt stævne, at han derefter kunne vide sig for vidnerne at lade qvestionere og behøvende spørgsmål at gøre, hvilket Dankvart Hansen alt til i den retsindinge dommers skønsomhed, tjenstligt henstillede. Peder Jensen refererede sig til sit forrige og var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som Peder Christensen Smed af Trige her til tinget lovligt har ladet indstævne Rasmus Jensen Møller af Spørring angående forøvende vold og overlast imod ermeldte Peder Smed sidst 12 oktober i Jens Rasmussens hus i Lisbjerg, som med førte

fol 150b

vidnesbyrd her ved retten 27 oktober og 10 november sidst udførligt forklares af Jens Stærs og Rasmus Knudsens, begge af Trige, deres vidne erfares kan, det ermeldte Rasmus Møller har tilføjet Peder Smed hug og slag og ham med adskillige slemme skældsord begegnet, hvilket og stadfæstes med Jens Rasmussens og Kirsten Madsdatters, begge af Lisbjerg, deres aflagte vidne, at ovenbemeldte Rasmus Møller ikke alene har skældt, men end og slæbt Peder Smed ved hår og hoved om borde og bænke på gulvet, samt og ham blodige lemmer og klæder tilføjet, og som sagen i nogle uger har været i opsættelse, og Rasmus Møller ikke har agtet nødig noget hertil at svare eller svare lade, uden til 5. og 6.ugersdagen, da sr Dankvart Hansen af Århus på Rasmus Møllers vegne er mødt, og retten med nogle unyttige fortsætter opholdt, alt uden nogen fundament. Altså i anledning af vores allernådigste lovs 6. bog... tilfindes Rasmus Jensen Møller at bøde til Peder Smed 3x 6 lod sølv, så og i anledning af bemeldte bogs 21 kapitel.. at betale til rettens fattigbøsse to rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** No 18, 6 skl. Ao 1716 Dom 8 p. Trinit tog Kirsten Sørensdatter af Ormslev åbenbar skrifte udi Viby kirke og udlagde til sin barnefader Søren Røgter, som tjente ved Marselisborg med medens hun var der udi tjeneste, hvilket jeg hermed under min hånd testerer, Viby præstegård 23 november 1716, Niels Hansen Heyde.

** I dag 3 ting birkefogeden Jens Mørch i Viby lyste efter 2 stude, 1 sorthjelmet og en blakgrimet, som har været borte en 4 5 ugers tid, hvorefter han var tingsvidne begærende.

** Niels Christen boende i Skejby i dag hans første ting, han oplyste 1 brunstjernet hoppe, fremskoet med en hvid bagfod, fremskoet og skimlet i rumpen.

Tirsdag 15 december 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Søren Rasmussen, Anders Mortensen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev, Michel Olufsen, Niels Jørgensen og Niels Jensen af Enslev.

fol 151a

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum på sit høje og nådige herskabs vegne æskede den sag i rette contra Søren Røgter /forrige røgter på Marselisborg/ angående begangen lejermål med Kirsten Sørensdatter af Ormslev efter derom forhen producerede bevis samt i rette sættelse og opsættelse og var dom begærende. Fornævnte Søren Røgter blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da som Søren Røgter /forrige røgter ved Marselisborg/ lovligt fra forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum findes indstævnet angående begangen lejermål, som af producerede hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset sogne, hans udgivne attest udviser, og som sagen i nogle uger har været i opsættelse, og Søren Røgter ej noget hertil eller imod har ladet svare, altså tilfindes han at bøde til dette steds høje herskab eller fuldmægtig efter vores allernådigste lovs 6 bog.. samt denne doms bekostning at erstattte med to rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum på sit høje herskabs vegne fremkom for retten og begærede dom efter forrige opsættelse og i rette sættelse samt indgivne hæderlig og vellærde hr Niels Hansen Heydes attest over Kirsten Sørensdatter i Ormslev for begangne lejermål med Søren Røgter på Marselisborg. Fornævnte Kirsten Sørensdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Da efter tiltale, og som Kirsten Sørensdtter af Ormslev lovligt her til tinget findes indstævnet angående begangen lejermål, som af producerede hr Niels Hansen Heyde sognepræst for Viby og Tiset sogne hans udgivne attest udviser, og som ermeldte Kirsten Sørensdatter ej noget hertil eller imod

fol 151b

har ladet svare, altså tilfindes hun at bøde til dette steds høje herskab eller fuldmægtig efter vores allernådigste lovs 6. bog... eller lide efter indbemeldte artikel på kroppen, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** I dag andet ting Niels Christensen i Skejby lader oplyse en brunstjernet hoppe med grå hår i rumpen og fremskoet, som har været hos ham på nogen tid.

Tirsdag 22 december 1716
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Jens Rasmussen og Peder Jørgensen af Ingerslev, Niels Jørgensen, Anders Sørensen og Niels Jensen af Enslev.

** Niels Christensen boende i Skejby i dag hans tredje ting, såsom han tvende tingdage tilforn og i dag den tredje han lydeligt for retten har oplyst et stort brunstjernet øg med en højre hvid bagfod med nogle går hår i rumpen og nogle hvide hår ved begge sider på ryggen, så og fremskoet, som har været hos ham på en fire ugers tid, og kommen til ham i hans gård, om nogen var, som hende ville vedkendes, men som ingen efter påråbelse af retten er mødt, samme hoppe at vedkendes, blev hun i dag vurderet her ved retten af tvende mænd, navnlig Anders Jensen og Niels Christensen Bach, begge boende i Viby, for ti sdlr, hvorefter bemeldte Niels Christensen var tingsvidne begærende.

** Dernæst blev udmeldt stokkemænd retten til førstkommende påske at betjene, nemlig Hans Sørensen i Enslev, Søren Bødker, Willum Sørensen og Jens Mortensen i Kattrup, Jens Pedersen i Bering, Michel Laursen, Rasmus Andersen og Niels Rasmussen i Kolt.

Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år, amen i jesu navn, amen.

ANNO 1717

fol 152a

Anno 1717 tirsdag 12 januar
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Mørch i Viby, Friderich Rubertsen i Holme, skriver, og 8 mænd, nemlig Hans Sørensen i Enslev, Jens Pedersen i Bering, Søren Bødker, Willum Sørensen og Jens Mortensen af Kattrup, Rasmus Andersen, Michel Laursen og Niels Rasmussen af Kolt.

Tirsdag 19 januar 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Andersen, Michel Laursen og Niels Rasmussen af Kolt, Jens Mortensen, Søren Michelsen og Willum Sørensen af Kattrup, Michel Hansen af Enslev og Jens Pedersen af Bering.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Rasmussen og Johan Henrichsen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indkaldt efter en skriftlig kaldsmemorial Frands Skrædder, Rasmus Hansen og Peder Andersen, alle af Lisbjerg, for vidnesbyrds påhør med videre efter kaldssedlens videre formelding, sålydende: Memorial for kaldsmændene, Peder Bonde lader hermed lovlig kald og varsel give til Marselisborg birketing at møde 19 januar, som er i dag 8 dage førstkommende, Frands Skræder opholdende sig hos sin stiffader Jens Smed i Lisbjerg, Rasmus Hansen tjenende Anders Kjeldsen, item Peder Andersen fornævnte Anders Kjeldsens søn, om ham sagen kan anrøre, for vidner at anhøre, spørgsmål at besvare angående denne sang og skam samlede digt, som de har øvet og brugt udi fornævnte Anders Sørensen Kjeldsens hus til et gildesforsamling på anden juledag, som var d. 26 december sidst, hvor udi Peder Bonde finder sig fornærmet på sit ærlige navn og rygte, hvorfor han er forårsaget derom at lade indstævne til fornævnte tid og sted, som er 19 januar, efterskrevne vidnespersoner, derom deres sandhed at vidne, nemlig Jens Smed og hustru Kirsten Madsdatter udi Lisbjerg, Anders Sørensen, Inger Mogensdatter, Anne Nielsdatter hos sin fader Niels Frandsen, item fornævnte

fol 152b

Niels Frandsens søn Rasmus Nielsen, Niels Andersens hustru Kirsten Pedersdatter, Johanne Groesdatter, der værende hos Niels Andersen, Mette Henrichsdatter og Christen Ovesens datter Kirsten Christensdatter, Niels Olufsen, Rasmus Pedersen Møller i Terp og Niels Nielsen Holm ibd derom deres sandhed at vidne, hvad dem enhver udi så og alle udi al mindelighed haver hørt og er vidende, at udsige og forklare efter spørgsmåls tilspørgelse, og det alt under Eders faldsmål efter loven til et lovligt tingsvidnes forhvervelse, og de vedkommende til doms erlangelse til bemeldte tid til 9 februar førstkommende. Lisbjerg 12 januar 1717. Peder Jensen Bonde eghd, og forklarede kaldsmændene, at havde talt med den største del selv. Dernæst begærede Peder Bonde sine vidner til forhør. Så fremstod først at vidne Jens Rasmussen i Lisbjerg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven efter tilspørgelse af Peder Bonde, om han ikke på anden juledag sidst hørte udi Anders Sørensens hus i Lisbjerg til et gildesforsamling, at hans stifsøn Frands Skræder, Rasmus Hansen og Peder Andersen sang en digt og vise om stenbukken og derefter 3 vers om Jørgen Bach i Ølsted, Anders Tysk i Skejby og Peder Bonde i Lisbjerg, og om han ikke og har hørt mange gange, Frands Skræder sjunget foromrørte sang og digt i hans eget hus, hvortil han svarede, han havde vel hørt dem synge stenbukkens vise, men ikke vidste, om de havde sat noget dertil. Dernæst i rette lagde Peder Bonde en attest udgiven af Hans Madsen Tendrup, mester ved grå mølle og kobberværket, af dato 18 januar 1717, som han begærede for retten måtte blive læst, påskrevet og i tingsvidnet indført. Inger Mogensdatter i Lisbjerg vant med oprakte fingre og ed efter loven, at vundne tid var hun med til gilde udi Anders Sørensens hus, og da spurgte hun Johanne Groesdatter ad, hvad er det, de kommer i træd om, hvortil hun svarede hende, det er om stenbunkkens vise, de har sat Jørgen Bach i Ølsted, Anders Tysk i Skejby og Peder Bonde i Lisbjerg i med, videre vidste hun ikke. Johanne Groesdatter i Lisbjerg vant med

fol 153a

oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid var hun med til gilde og hørte vel de sang stenbukkens vise og videre hørte, Jens Bonde sagde, de skulle ikke have sat min gamle fader der udi, jeg skulle ikke så hårdt fortrædt, om det havde våren mig, de havde sat der udi. Videre vidste hun ikke. Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid var han udi gildesforsamling til Anders Sørensens, og som de sad, bad han Rasmus Hansen og Frands Skræder, som de sad for bord endnu, at de endnu engang ville synge stenbukkens vise, hvorpå Frands Skræder begyndte først tillige med Rasmus Hansen, og der den var ude, derefter sang de tre vers, et angående Anders Tydsk, 2. Jørgen Bach og 3. Peder Bonde, videre vidste han ikke. Anders Sørensen i Lisbjerg vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid hørte han vel, de sang stenbukkens vise, men om de ommeldte 3 mænds navne var i med, vidste han ikke, såsom han var noget beskænket. Mette Henrichsdatter i Lisbjerg vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid var hun med til gildesforsamling og hørte, de sang St.b vise med de 3 tillagte vers ang. Anders Tysk, Jørgen Bach og Peder Bonde, Anne Nielsdatter i Lisbjerg vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid hørte hun stenbukkens vise sunget og de 3 mænds navne der udi, som meldt er. Peder Bonde tilspurgte vidnet, om hun ikke havde hørt Frands Skræder og Rasmus Hansen synge fornævnte vise med sine tre tilsatte vers i hendes forældres hus, dertil hun svarede nej, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

** På mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård hans vegne mødte for retten Peder Pedersen Winther i Grundfør og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Laursen og Anders Sommer, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indvarslet Søren Nielsen Pandrup i Grundfør efter en kaldsmemorial, sålydende: Hans Ros-

fol 153b

borg forpagter på Norringgård lader stævne Søren Nielsen Pandrup i Grundfør at møde på Marselisborg birketing 19 januar førstkommende for synsmænds opkrævelse til Eders påboende halve gård, som skal være øde bleven, d. 21 dito bivåne synsforretningen, d. 26 dito høre dessen afhjemling og samme dato såvel som d. 3 og 9 februar høre på lovbydelse, såfremt I, Søren Pandrup, ikke desforinden kan stille kaution for gården at holde i tilbørlig stand og betale KM contributioner og husbonden sin rettighed, og en del vidnesbyrd derom at påhøre bemeldte 26 januar på såvidt han rester med, og sig ved gården haver forholdt, og så den 9 februar, som meldt er, derpå at lide dom. Datum Norringgård 11 januar 1717. Fornævnte Søren Pandrup blev påråbt, men ingen svar skete. Så begærede Peder Winther på Hans Rosborgs vegne, at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd til at syne og besigtige fornævnte Søren Pandrups påboende halve gårds brøstfældighed og deres synsforretning her for retten i dag 8 dage at afhjemle, alt efter stævnemålets formeld, hvortil blev af retten udmeldt Baltzer Hansen og Anders Nygård i Grundfør, Poul Stoffer og Peder Winther i Spørring, hvilke har at møde i Grundfør førstkommende 21 januar klokken 9 10 slet om formiddagen, der efter forevisning at syne bemeldte Søren Pandrups påboende halve gård, og deres synsforretning her for retten efter loven næstkommende tingdag ved ed at afhjemle.

Tirsdag 26 januar 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Rasmussen, Michel Laursen, Mads Rasmussen i Kolt, Jens Pedersen af Bering, Jens Mortensen, Søren Michelsen og Willum Sørensen af Kattrup og Michel Hansen af Enslev.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høj og Michel Michelsen Malling, begge af Århus, som afhjemlede med op-

fol 154a

rakte fingre og ed efter loven, at de som i torsdag var 14 dage til i dag at møde havde indvarslet Søren Troelsen i Århus med flere efter en skriftlig memorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, På hans høje excellence generaladmiral Gyldenløve min nådige herres vegne lader Albret Aalum hermed stævne og varsel give efterskrevne, Søren Troelsen, Peder Møller, Kirsten Krosmand og Rasmus Mogensen med sin tjenestepige Margrethe Laursdatter, alle af Århus, med 14 dages kald og varsel, som er fra næstkommende tirsdag at regne og til tirsdagen 26 januar til Marselisborg birketing at møde for vidner og attester at påhøre og til spørgsmål at svare anlangende det, I næstafvigte nytårsnat med 2 både befandtes på hans høje excellences for stranden ved skovsiden, som ikke på sådan tid om natten, da klokken mest var 11 slet, var kommen for andet end at stjæle, eftersom hver båd førte øxer med sig, ja endog såvidt kommen, at den ene af de, som var i land kommen, blev af skovrideren Peder Nielsen angreben, og derpå udsagt sin sandhed, dette alt jeg agter Eder at overbevise til ermeldte tid og derefter at tage tingsvidne og på behørige steder dom efter loven, som formodentlig udfalder Eder til fortjente straf, som og både Eder og andre, der ofte sådanne tyveri har forøvet til afsky og exempel. Århus 7 januar 1717, A. Aalum, og forklarede kaldsmændene, at de talte med enhver i egen person, hvornæst Peder Bonde gav retten til kende, at såsom en del af de vidnespersoner, som om sagen skulle vidne, ikke i dag er mødt her ved retten, begærede derfor af retten, at det indførte kald og varsel måtte blive ved sin kraft til i dag 8 dage med vidners førelse, så blev sagen opsat i 8 dage.

** Mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård fremkom for retten og refererede sig til det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel angående Søren Pandrup i Grundfør, hvornæst Hans Rosborg fremstillede efterskrevne synsmænd, navnlig Baltzer Hansen og Anders Nygård i Grundfør, Peder Winther og Poul Stoffer i Spørring, som fremlagde deres skriftlige synsforretning, hvilket for retten blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført.

fol 154b

Rosborg tilspurgte synsmændene, om dem syntes Søren Pandrup længere kunne besidde sin halve gård, og den efter loven vedligeholde, og deraf udrede KM contributioner, husbondens rettighed og tiendens afgift, hvortil de samtlige svarede, de troede ikke han kunne længere besidde den, såsom den var næsten øde, og husene mest alle forfalden, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Dernæst fremstillede Hans Rosborg vidnespersoner, nemlig Peder Pedersen Winther i Grundfør, som vant med oprakte fingre og ed efter loven efter tilspørgelse, om vidnet ikke er bevidst, at Søren Pandrup resterer nogle skatter, skattekorn, husbondens landgilde og arbejdspenge, item tiendens afgift til kongen, kirken og præsten, og om vidnet ved, at der til denne udgift er nogen forråd i laden. Vidnet dertil svarede, at han var bevidst, Søren Pandrup restede skatter, skattekorn, tiendekorn, af alle tre tiender samt husbondens skyld og landgilde med arbejdspenge, og dertil var ikke så meget korn i hans påboende gård, at han kunne betale skattekornet med, og ganske intet til det andet, ikke heller til sædekorn eller brødkorn, og ved gården ikkun 4 bæster, de 2 gamle og de 2 nogenledes, 2 køer og to ungnød og intet synderlige videre gården til nytte. Videre vidste han ikke. Mads Nielsen Snedker og Mads Nielsen, begge af Grundfør, vant udi lige svorne ed ord efter andet, som fornævnte Peder Winther før dem vundet haver, så og på tilspørgelse af Rosborg, og var Hans Rosborg derefter syns- og tingsvidne begærende.

** Sr Hans Rosborg forpagter på Norringgård i dag første ting, han lydeligt lovbød Søren Pandrups påboende halve selvejergård i Grundfør, fædrenes jord til fædrenes frænder, og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale eller og hvem, derfor vil cavere.

** AO 1717, 21 januar var vi underskrevne, Baltzer Hansen og Anders Nygård af Grundfør, Poul Stoffer og Peder Winther af Spørring efter birkedommeren ved Marselisborg birketing sr Jens Mørch hans ordre og befaling udi Søren Pandrups halve gård i Grundfør, dens brøstfældighed at tage i øjesyn, hvilken ordre lyder således: Efter udmeldelse af Marselisborg birketing i dag advares hermed Baltzer Hansen og Anders Nygård af Grundfør, Poul Stoffer og Peder Winther af Spørring, at de næstkommende

fol 155a

21 januar har at møde i Grundfør, der at syne Søren Pandrups påboende gård ibd efter forevisning og deres synsforretning d. 26 dito næstefter her ved retten at afhjemle efter loven, hvis brøstfældighed derpå findes. Marselisborg birkekret, 19 januar 1717, JL Mørch. Altså forefandtes bemeldte Søren Pandrups halve gård udi efterskrevne brøstfældighed, nemlig 1. kornladen bestående af 11 bindinger hus, på den østre gavl er forrådnet og megen forfalden, vil koste i allerringeste at reparere 1 rd, på samme gavl mangler.. 2. Det store hus østen i gården bestående af 17 bindinger, på den vestre side var lederne ren igennem under 14 binding ganske forrådnet, og huset på fald, hvortil nødvendig behøves 51 alen nye leder...

fol 155b

... synet fortsætter...

fol 156a

... udi allerringeste penge 24 rdl, summa 91 rdl, at således rigtig testeres af tinghuset d. 26 januar 1717, Peder Winther, Anders Christensen, Poul PCS Christensen (navn), Baltzer BHS Hansen (navn).

Onsdag efter kyndelmisse 3 februar 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen, Mads Rasmussen og Niels Jensen af Kolt, Hans Sørensen i Enslev, Ove Christensen og Søren Michelsen af Kattrup og Jens Pedersen i Bering.

** I dag andet ting sr Hans Rosborg forpagter på Norringgård lovbød Søren Pandrups påboende halve selvejergård i Grundfør, fædrenes jord til fædrenes frænder, og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale.

Tirsdag 9 februar 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen, Michel Laursen og Rasmus Andersen af Kolt, Hans Sørensen i Enslev, Søren Michelsen og Jens Mortensen i Kattrup og Jens Pedersen i Bering.

** Sr Niels Rasmussen Hornborg på Norringgård fremkom for retten på sin husbond mons Rosborgs vegne og i dag 3 ting han lovbød Søren Nielsen Pandrups påboende halve selvejerbondegård i Grundfør, fædrenes jord til fædrenes frænder, og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale. Fornævnte Søren Pandrup blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, hvorefter Niels Rasmussen Hornborg var lovbudsvidne begærende.

** Sr Niels Rasmussen Hornborg på sin husbond mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård hans vegne og æskede den sag i rette contra Søren Pandrup i Grundfør angående hans påboende gårds brøstfældighed, og var begærende, at sagen med i rette sættelse måtte til i dag 8 dage vorde opsat, som og af retten blev consenteret. Opsat i 8 dage.

** For retten fremkom Peder Bonde i Lisbjerg og refererede sig til et kald og varselsafhjemling her af retten 19 januar sidst, hvilket kald og varsel forklarer at have hid til i dag indstævnet

fol 156b

for dom Frands Jensen Skræder, Rasmus Hansen og Peder Andersen, alle af Lisbjerg, angående deres sang og digt, som de har sunget og forøvet om Peder Bonde i Lisbjerg med flere efter tingsvidnes formelding her af retten udstedt 19 januar sidst, hvorefter Peder Bonde satte udi rette og formente, om ikke fornævnte 3 personer enhver for sig pligtig er og bør at mulkteres og straffes efter KM højpriselige lov, andre til afsky, som med slig skammelige digte ville befatte tillige med denne forårsagede processes omkostning tilstrækkelig at betale, hvorpå begæres dommerens kendelse. Fornævnte 3 personer blev påråbt, men ingen gensvar skete. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 16 februar 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Laursen, Niels Rasmussen og Rasmus Andersen af Kolt, Jens Mortensen og Michel Christensen af Kattrup, Jens Pedersen af Bering og Hans Sørensen af Enslev.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg mødte for retten på sr Hans Rosborgs vegne, forpagter på Norringgård, og æskede den sag i rette contra Søren Nielsen Pandrup i Grundfør med begæring, sagen fremdeles måtte opstå i 8 dage, som og blev consenteret.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Rasmus Hansen og Frands Jensen Skræder i Lisbjerg efter derom førte vidner samt i rette sættelse og opsættelse til i dag, og var endnu som tilforn dom begærende. Så herimod at svare mødte bemeldte 2 personer og forligte sig med Peder Jensen Bonde for den forseelse, som de imod ham har forøvet sidstafvigte anden juledag 1716 udi Anders Sørensens hus i Lisbjerg, og bad ham om forladelse og derhos skal betale ham for ibragte omkostning 2 rdl samt give til de fattige en rdl, hvorpå sagen blev ophævet, og parterne venligt og vel forligt.

Tirsdag 23 februar 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen, Rasmus Andersen og Michel Laursen af Kolt, Jens Pedersen af Bering, Søren Michelsen, Jens Mortensen og Willum Sørensen af Kattrup.

fol 157a

** Sr Dankvart Hansen af Århus fremkom for retten på Niels Nielsen, nu tjenende Søren Michelsen i Viby, hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen og Peder Frandsen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag otte dage her til retten i dag havde kald og varsel givet efter en skriftlig memorial, sålydende: Fra Niels Nielsen, som tjener Søren Michelsen i Viby, gives hermed velb. Christian Charisius til Constantinsborg kald og varsel for vidner, attester og dokumenter ved Marselisborg birketing 23 februar førstkommende at anhøre, angående hans hafte tjeneste ved Constantinsborg gods mens han soldat for Wilhelmsborg gods har været enroulleret, item hos ærværdige hr Niels Heyde i Viby, samt hans passes fornægtelse af velb. Christian Charisius med videre af samme sag i nogen måde kan dependere. Dernæst til bemeldte tid og ting varsel gives hr Niels Heyde i Viby, om han noget herimod måtte have at svare. Viby 16 februar 1717, og forklarede kaldsmændene, at de talte med ladefogeden på Constantinsborg og med hr Niels Heyde i Viby selv. Dernæst Dankvart Hansen producerede et af velb. baron Christian Gyldencrone bemeldte Niels Nielsen meddelte pas på det forordnede stemplet papir dateret Wilhelmsborg 4 april 1712, ligeledes fremlagt en attest fra Rasmus Nielsen i Ravnholt under No 18 på 6 skl papir af dato Ravnholt 11 oktober 1712 anlangende ermeldte Niels Nielsens tjeneste og tjenestens lovlige opsigelse fra ermeldte Rasmus Nielsen, ydermere fremlagt en beskikkelse fra bemeldte Niels Nielsen af Viby 3 februar 1717 til ærværdige hr Niels Heyde i Viby ang. hans passes begæring for hans hos ham hafte tjeneste med velbemeldte hr Niels Heydes påtegnede svar af dato Viby 4 februar 1717, hvilke 3 dokumenter begæredes for retten læst, påskreven og i akten indført. Så fremkom at vidne sr Jørgen Nielsen Trige og Rasmus Nielsen, begge borgere og indvånere i Århus, som uden kald og varsel vant,

fol 157b

at de efter Niels Nielsen udi Viby hans begæring var ved Constantinsborg 15 februar 1717 og talte med velb. Christian Charisius selv og gjorde ham bekendt, at vi på ermeldte Niels Nielsens vegne forhen havde gjort ansøgning hos hr Niels Hansen Heyde om hans pas for den tid, han havde tjent ham, som blev nægtet formedelst det forbud, velb. Charisius har ladet gøre, og foreviste vi ham kopi af hr Nielses svar, som han ikke ville imodtage, sagde han vidste vel dets indhold. Så foreviste vi ham den af velb. baron Christian Gyldencrones meddelte pas til ermeldte Niels Nielsen, siden han blev fri for landmilitsen, med begæring han hans pas derpå ville tegne, hvilket han nægtede, formedelst han ikke havde opsagt ham sin tjeneste i rette tide, førend han kvitterede sin tjeneste fra hr Niels, såsom det var hans gods, og har tilladt ham at tjene hr Niels, og som velb. hr Charisius ikke var at formå til at påtegne den foreviste pas, begærede vi på Niels Nielsens vegne, om han havde nogen prætentioner på ham, han da ville medforderligst udføre det imod ham ved lov og ret, hvortil Charisius svarede, det skulle vel finde sig, han skulle ind på hans gods at tjene, og når han da opsagde ham sin tjeneste i rette tid, så skulle han få pas, hvilket de således afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven. Dernæst Dankvart Hansen af det ærværdige hr Niels Heydes på fremlagte beskikkelse givne svar angående velb. Christian Charisius gjorte forbud, gaves anledning tjenstligst af retten at begære at måtte påråbes, om nogen på velb. junker Charisius' vegne her ved retten kunne være, imod dette noget kunne have at svare, og da tilkendegive, om samme forbud så lovlig er omgået, som ske burde, hvis ikke ville Dankvart Hansen formode, at hr Niels Heyde ikke understår sig videre, bemeldte Niels Nielsen sit lovlige pas og afsked at forholde, men det efter begæring at meddele. På velb. hr Charisius' vegne mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus, som svarede, at han ej denne-

fol 158a

sinde enten på velb. Christian Charisius eller hr Niels Hansens vegne noget havde at erindre, alene han på deres vegne reserverede, hvad en af dem især kan have at imodsige, hvis som her i dag i denne sag er passeret i sin tid at besvare. Dankvart Hansen ville formode, at hvis enten velb. Charisius eller Hr Niels Heyde til bemeldte Niels Nielsen for sin hafte tjeneste måtte have nogen prætentioner, de det strax efter lovlig medfart imod ham ville udføre, og såfremt det ikke sker, syntes Dankvart Hansen, at dette erhvervede tingsvidne i tiden kunne være ham fornøjeligt og tilstrækkeligt bevis nok, om han ikke nogen anden pas fra de gode mænd skulle indhente, hvorefter Dankvart Hansen var tingsvidne begærende.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Morten Nielsen og Poul Rasmussen Møller af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 14 dages kald og varsel til i dag at møde havde hidkaldt nogle personer af Århus, som om nattetider lod sig finde under Marselisborg skov efter en skriftlig kaldsmemorial sålydende, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv og en del deres hustruer. Efter kald og varselsafhjemling, som af vedkommende her for retten blev tilstået, så derom at vidne fremstod skovrideren Peder Nielsen i Marselisborg markhus, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han næstafvigte nytårsnat klokken ungefær 10 11 slet stod han i sin dør og så ud, da blev han var 2 både, som sejlede hen under Marselisborg skov, og var den ene tæt ved landet og den anden lidt længere ude i søen, hvorpå han satte sig på sin hoppe og red ud til skoven, og da han der kom, fandt han den ene båd, som da havde lagt i land, og da han holdt sig nærmere til dem for at se, hvad de havde med at fare slig tider om natten, lagde de strax fra landet, ihvorvel han råbte og spurgte, hvo de var og hvad de der havde at bestille på sådan tid om natten. Så roede de dog stiltiende bort og svarede slet intet, og så han 2 mandspersoner i samme

fol 158b

båd, som skal have våren Peder Møller og Rasmus Mogensen, begge af Århus. Så red han videre frem for at erfare, om den anden båd var at finde, da imidlertid antraf han en pige ved navn Margrethe Laursdatter tjenende bemeldte Rasmus Mogensen i Århus, og spurgte da skovrideren hende ad, hvad hun der bestilte, hvorpå hun bad for guds skyld han skulle ingen ondt gøre hende, hun var en stakkels tjenestepige, hun var med de andre, som var ude og ville skove. Så spurgte han hende, hvem tjener I, hvorpå hun svarede, jeg tjener Rasmus Mogensen i Århus, de har sat mig i land, at jeg skulle gå hen og se, om den anden båd, og bede dem komme til os, og derpå tog skovrideren hende med sig hjem til sit hus, hvor hun om andendagen, som var nytårsdag om morgenen i 2 mands nærværelse, navnlig Anders Ormstrup og Jens Jensen, begge af Århus, ydermere udsagde til hvad ende, de der var udgåen og i land, hvilke bemeldte 2 mænds attest efter hendes egen tilståelse og udsigende blev begæret for retten måtte oplæses, påskrives og i akten indføres. Og nu tilspurgte Albret Aalum Peder Møller, som her for retten, som og Rasmus Mogensens hustru, af hvad årsag de ikke ville svare skovrideren, da han dem anråbte, men tav stille og roede bort, hvortil han svarede, de mente, det var nogen fulde ryttere. Endnu tilspurgte til hvad ende, de var kommen der i land, svarede deres båd var læk, og de den der ville øse, og var deres agt ellers op til Norsminde, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** Mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård mødte og refererede sig til opsættelse til i dag imellem ham selv og Søren Pandrup af Grundfør på den anden side og beviste med en restans dateret Norringgård i dag, hvormed han beviste, at Søren Pandrup ham til dato er skyldig 34 rdl, og som bemeldte Rosborg desforuden beviser med et tingsvidne udstedt her af retten 26 januar sidst, at bemeldte Søren Pandrup ganske og aldeles har forødt sin gård med videre efter tingsvidnets indhold, ja, endog som hans halve gård er en selvejrgård beviste

fol 159a

han med et lovbudsvidne udstedt her af retten 9 februar sidst, at samme gård lovligt er lovbuden til fædrene og mødrene efter loven, men ingen indfunden sig til dens antagelse. Søren Pandrup ikke heller kan stille nogen forsikring for gården, at den kan blive opbygget igen, og restansen betalt. Thi satte Hans Rosborg i rette og formente, at Søren Pandrup bør have sit fæste forbrudt til herlighedens ejer tillige med bondeejet efter loven og betale den fordrende restans med processens tilstrækkelige omkostning, hvorpå Rosborg forventede dommerens kendelse. Sagen optagen til doms til i dag 8 dage.

** Forvalteren sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Morten Nielsen og Poul Rasmussen Møller, begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indkaldt Ove Mogensen i Stautrup for ulovlig skovhug og slagsmål efter stævnemålets videre formelding, og i dets anledning blev sagen med vidnesførelse til i dag 8 dage opsat.

** Sr Albret Aalum fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen True, begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 14 dages kald og varsel havde hidkaldt Søren Rytterbonde i Bjødstrup for ulovligt skovhug efter en skriftlig kaldsmemorial, sålydende, og forklarede kaldsmændene, at de talte med ham selv. Fornævnte Søren Michelsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Så fremstod at vidne Peder Jensen, skovfoged i Skåde, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, det han om søndagen 31 januar sidst kom ned i Skåde skov strax ved skellet, hvor han fandt rødderne af to risbøge, som nylig var afhuggen, og fulgte han da vognsporet fra samme stubbe og til Bjødstrup lige til Søren Rytters gård bag hans lade, hvorpå han strax red tilbage og andendagen d. 1 februar red samme vej for at opsøge samme bortkomne risbøg, da han tillige med

fol 159b

2 mænd, navnlig Jens Nielsen og Peder Molbo af Skåde, kom til Bjødstrup efter bemeldte spor og fandt både spåner og bark i sporet, og da de kom til gården, mødtes han med dem ved hans gavl og spurgte, hvor de ville ride, hvorpå vidnet svarede, intet længere denne rejse, der var bleven nogle risbøge henne, og de fandtes nok hos ham, eftersom sporet viste dem til hans gård, og lå der samme tid ved hans stuehusgavl en del nyligt afhuggen bøgetop samt en bryggerstol af samme nyt ophuggen. Derefter gik vidnet med de to mænd ind i huset ved hans bageovn, hvor der fandtes 2 stykker risbøgetræ, og ovnen ganske fuldstoppet kløvet bøgetræ, ligeledes nylig sønderhuggen, på høstængerne befandtes 12 14 stk hjuldele, som var nylig afsavet fra hinanden og nylig kløvet, og overdækket med hø og halm, og befandtes savspån bagved fæhuset, så det sikkerlig var det samme, som af Skåde skov var bortkommen efter hjulsporets udvisning. Videre vidste han ikke. Så fremstod Jens Nielsen og Peder Molbo, begge af Skåde, som vant udi lige svorne ed ord fra ord som bemeldte Peder Jensen før dem vundet haver, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** Memorial for kaldsmændene, På hans høje excellence generaladmiral Gyldenløve sin nådige herres vegne lader Albret Aalum hermed stævne og varsel give efterskrevne Søren Troelsen, Peder Møller, Kirsten Krosmands og Rasmus Mogensen med sin tjenestepige Margrethe Laursdatter, alle af Århus, med 14 dages kald og varsel, som er at regne fra næstkommende tirsdag, og til tirsdagen 23 februar første, anden og 3. tingdag derefter til Marselisborg birketing at møde for vidner og attester at påhøre og til spørgsmål at svare anlangende det, I næstafvigte nytårsdag om natten før med 2 både befandtes på hans høje excellences grund ved skovsiden, som ikke på sådan tid om natten, da klokken var ved 11 slet, kom for andet end at stjæle, eftersom hver båd førte øxer med sig, hvorfor Eder tilforn er givet stævnemål. Derfor jeg til ermeldte tid Eder samme

fol 160a

ulovlige forhold agter at overbevise til et lovligt tingsvidnes erhvervelse og på behørige steder dom efter loven, som ufejlbar udfalder Eder til fortjent strafs lidelse, som både Eder og andre som ofte sådanne gerninger har forøvet til afsky og exempel. Århus 4 januar 1717, A. Aalum.

** No 19, 12 skl. Som jeg underskrevne, Margrethe Laursdatter tjenende Rasmus Mogensen i Århus, blev antruffet udi Marselisborg skov af Peder Nielsen skovrider på nytårsaften om natten klokken 10 eller 11 og nu i dag nytårsdag er af skovrideren tilspurgt, hvad jeg der havde at bestille, da er dette mit svar. På nytårsaften, da klokken var ungefær 10 kom Søren Troelsen, Peder Møller og Kirsten Krosmands til min madfader Rasmus Mogensen, og sagde de til ham, om han nu ville komme med ud ad skoven, og stod han så op og befalede mig, at jeg skulle følge med. Så gik vi tilsammen ned til Mindet, og der tog de to både der og skød udi havet. Så tog Søren Troelsen og Kirsten den ene båd, og min madfader Ras Mogensen og Peder Møller den anden, og befalede mig at følge med, og havde vi to øxer i den båd, som jeg var med. Så roede vi lige ud til vi kom under Marselisborg skov, der lagde vi i land med båden, så befalede de mig, at jeg skulle gå i land og gå hen og hente de andre, og imidlertid kom skytten, og der jeg hørte ham, løb jeg tilbage igen, da var de ude med båden. Så spurgte skytten mig ad, hvad jeg der bestilte, hvortil jeg svarede, jeg var med de andre ude at skove, så tog skytten mig med sig til sit hus, og måtte jeg så blive der om natten. Dette således at være sandt tilstår jeg både her og hvor det af mig begæres, Margrethe Laursdatter, Marselisborg skovriderhus 1 januar 1717. Indmeldte tilståelse og udsigende haver vi underskrevne Jens Jensen og Anders Ormstrup, begge boende i Århus, været overværende og hørt af Margrethe Laursdatters mund udsagt, da hun var i bemeldte skovriders hus, efter han hende udi skoven havde ertappet. Dette således i al sandhed at være, testerer vi med egne hænder, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Marselisborg markhus 1 januar 1717, Anders Ormstrup, Jens JJS Jensen (navn).

** Memorial for kaldsmændene, På hans excellence Gyldenløve sin nådige herres vegne lader Albret Aalum hermed stævne og varsel give Eder, Ove Mogensen udi Stautrup, med otte dages kald og varsel til Marselisborg birke-

fol 160b

ting tirsdagen 23 februar og 2, 3, 4, 5 og 6-ugersdagen at møde for synsvidner og andre bevisligheder at anhøre, til spørgsmål at svare og dom at lide angående det, I næstleden lørdag 13 februar lod Eder finde udi Marselisborgs bøgeskov ved Viby med heste og vogn, og der stævnede en bøg og efter denne ulovlige gerning så uforskammet og blodig har såret Søren Michelsens tjenestedreng i Viby, som havde ret til at pante Eder med videre, hvilket jeg agter Eder at overbevise, og derefter over Eder en lovlig dom at erhverve for Eders forøvede tyveri og slagsmål til strafs lidelse efter loven. Århus 15 februar 1717, A. Aalum.

** Memorial for kaldsmændene. Albret Aalum på sit høje herskabs vegne lader hermed stævne og varsel give Eder Søren Rytter boende udi Bjødstrup med 14 dages kald og varsel at møde til Marselisborg birketing, nemlig 23 februar for synsvidner og andre vidner at påhøre og til spørgsmål at svare med videre angående det, I afvigte 30 januar om natten skal have været i Skåde skov og der bortstjålet en risbøg, som efter vognsporet er bleven funden i Eders gård, hvilket Eder skal vorde overbevist med et lovligt tingsvidne, hvorefter jeg på tilbørlige steder dom over Eder agter at forhverve til vedbørlig strafs lidelse til afsky for sådanne tyvagtige gerninger. Århus 3 februar 1717, A. Aalum.

Tirsdag 2 marts 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Willum Sørensen og Søren Michelsen af Kattrup, Michel Laursen, Rasmus Andersen og Niels Rasmussen af Kolt og Hans Sørensen af Enslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og refererede sig til det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel angående Ove Mogensen i Stautrup hans ulovlige skovhug i Viby Bøgeskov, og allerførst forestillede Rasmus Nielsen tjenende Søren Michelsen i Viby, som her for retten forklarede, hvorledes det med bemeldte sag var tilgået og passeret, at som nu sidste lørdagen 13 februar, da han tillige 2 andre drenge af Viby efter byens vide var anbefalet at have opsyn med krat og gærdselshug, som af fremmede ilde bliver forhugget, og som de kom i krattet ved siden af Bøgeskov, blev de en var med heste og vogn, hvorpå de gik til ham og fandt da bemeldte Ove Mogensen i toppen på en bøg at nedstævne en del grene, og sagde så Rasmus Nielsen, hvem har givet Eder lov at komme

fol 161a

hvorpå Rasmus Nielsen strax tog tømmen af hesten for at ville bringe den til skovfogeden, og da Ove Mogensen det så, skyndte han sig ned af bøgen og spurgte, hvor den skulle, hvortil Rasmus Nielsen svarede, den vil vi have til pant, svarede så det skal ikke blive denne gang, fik så i tømmen med Rasmus Nielsen og tog den fra ham med magt, hvorpå Rasmus Nielsen råbte til de andre drenge, at de skulle hente skovfogeden, og som Rasmus Nielsen imidlertid ville have hindret Ove Mogensen, at han ikke skulle bortkøre, førend skovfogeden kom, så slog Ove Mogensen Rasmus Nielsen i hovedet med et svøbeskaft, så han faldt på jorden, og blodet løb af hans hoved, og lod de nedstævnede grene ligge og bortkørte, og da Rasmus Nielsen så det, han ikke kunne bemægtige sig noget pant fra ham, red han tilbage til Viby til skovfogeden Peder Simonsen og angav det for ham, og derpå gik hjem til Søren Michelsen og lod skaden forbinde, som han havde fået i sit hoved, hvilket han alt udi ed vil bekræfte, hvor og når forlanges. Dernæst blev fremlagt en skriftlig synsforretning af dato Viby 1 marts 1717 undertegnet af Jens Pedersen og Søren Jørgensen af Viby, hvilken de selv lydelig her for retten oplæste og ved ed bekræftede, som videre i akten skal vorde indført, sålydende: No. 19, 12 skl. AO 1717 13 februar blev vi underskrevne, Jens Pedersen og Søren Jørgensen, begge af Viby, henkaldt af skovfogeden Peder Simonsen i Viby til Søren Michelsens gård i Viby for at syne bemeldte Søren Michelsens dreng Rasmus Nielsen, som var bleven slagen af Ove Mogensen udi Stautrup i Viby Bøgeskov, formedelst han tillige tvende andre drenge, navnlig Jørgen Madsen, som tjener Niels Jørgensen, og Søren Sørensen tjenende Anders Kattrup, ville pante ham, og befandtes da bemeldte Rasmus Nielsen meget blodig både udi ansigt og på klæder, og da vi efterså hans hoved, fandt vi et hul i den venstre side, som stod i tyk blod, så vi ikke kunne se, hvor dybt det var. Så tilspurgte vi Rasmus Nielsen, hvem der således havde slaget ham, hvortil han svarede, det gjorde Ove Mogensen i Stautrup, fordi jeg og de 2 drenge ville pante ham, som vi var udsendt at passe på gærdselshug, og da fandt ham i toppen af en risbøg og havde heste og vogn hos sig, og samme tid en del deraf havde nedstævnet, på hvilken udsigende, efter vi således havde synet Rasmus Nielsen, red vi med skovfogeden Peder Simonsen til stedet i Bøgeskov, som han os betegnede pantet af Ove Mogensen med gevalt fra dem tog,

fol 161b

og så bortjagede, da han hørte den ene dreng skulle hente skovfogeden, og fandt vi der en del blod ved stedet, ligeledes bøgen stævnet, og fulgte vi da tillige skovfogeden vognslaget, som formedelst da faldende sporsne gik lige til Stautrup og til Ove Mogensens gård, men da vi kom i gården, var han igen udkørt, hvorhen vides ikke, men at hvis som før er meldt af ham at være forøvet, kan han ikke fragå eller nægte, hvilket vores synsvidne vi således tilstår i al sandhed at være, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Viby 1 marts 1717, Jens Pedersen, Søren SJS Jørgensen. Fornævnte Ove Mogensen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, hvorefter forvalteren med i rette sættelse og saggivelse lod bero til i dag 8 dage, alene var tingsvidne begærende, og sagen, som meldt er, opsat i 8 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten på sr Hans Rosborg forpagter på Norringgård hans vegne og begærede dom udi den sag contra Søren Pandrup i Grundfør efter forrige opsættelse og i rette sættelse med videre. Fornævnte Søren Pandrup blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da eftersom sr Hans Rosborg forpagter på Norringgård ved stævnemål af 11 januar sidst lovligt her til retten har ladet indstævne Søren Pandrup af Grundfør for syn og andre vidnesbyrd, og lovbudsvidne /så og for dom angående restanser på bemeldte Søren Pandrups påboende selvejergård samt anlangende ermeldte gårds brøstfæld og forødelse, og som fremlagte synsforretning af 26 januar sidst og samme dags førte vidner contra Søren Pandrup med producerede restans' specifikation under sr Rosborgs hånd af dato 23 februar 1717, alt kommer overens/, nemlig det, ermeldte Søren Pandrup sin gård ikke længere kan svare eller besidde, og som sagen i nogle uger har været i opsættelse, og hverken Søren Pandrup eller nogen på hans vegne herimod noget har svaret, så i anledning af alt indførte tilfindes Søren Pandrup forermeldte indførte restans' summa at betale, såvidt han ikke med kvittering kan afbevise at være betalt, samt i anledning af vores allernådigste lovs 3 bog.. at have

fol 162a

sin gårds fæste forbrudt, og har ellers sr Rosborg som herlighedsejer sig med samme gård at forholde efter KM allernådigste lovs 3 bog.., til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

Tirsdag 9 marts 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Andersen og Niels Rasmussen i Kolt, Hans Sørensen i Enslev, Jens Pedersen i Bering, Willum Sørensen, Søren Michelsen og Jens Mortensen i Kattrup.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Ove Mogensen i Stautrup for begangen skovhug i Viby Bøgeskov med videre efter tingsvidnes formelding, som i dag 8 dage her af retten blev udstedt, og nu dernæst fremlagde en skriftlig attest af barbersvend Søren Offersen i Århus udgiven og underskreven, dateret Århus 23 februar sidst anlangende det slag, Rasmus Nielsen af Viby af Ove Mogensen i Stautrup, som forhen omvundet er, og hvorledes det sig befandtes, hvilken attest for retten begæredes læst, påskreven og i akten indført. Efter dets formelding, så satte Albret Aalum i rette og formente nu klarligen med tingsvidnes førelse, som og i rettelagte attest, det Ove Mogensen pligtig er og bør at lide som for skovhug efter KM allernådigst udgangne skovforordning af dato 21 januar 1710, som og for begangen ulovlig medhandling imod fornævnte Rasmus Nielsen og ikke ville lade sig pante, men i den sted slog ham blodig og hulsår, han derfor bør lide efter KM allernådigste lov, hvorpå Albret Aalum var dommerens lovmæssige kendelse begærende med processens tilstrækkelige erstatning. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på den indstævnede Ove Mogensens vegne og alene forestillede dommeren denne sags beskaffenhed, thi som herudinden ikke skal befindes nogen vidner, som kan vidne, og at Ove Mogensen enten har hugget udi Bøgeskov, mindre at have slaget Rasmus

fol 162b

Nielsen i nogen måder. Ove Mogensen ikke heller tilstår noget af denne beskyldning, så formodede Peder Hansen, at Rasmus Nielsens angivelse i sådan tilfælde, som han både for synsmændene og andre har berettet i ringeste måder skulle kunne præjudicere den indstævnede Ove Mogensen, han derfor påstod ved rettens dom og kendelse for hr forvalteren Aalums tiltale at være frikendt. Albret Aalum holdt unødig vidtløftig at besvare mons Peder Hansen Heydes propositioner, men formente, det klarlig nok med synsvidne var bevist, det Ove Mogensen omvundne gerninger haver forøvet, og var som tilforn dom begærende. Sagen opsat i 14 dage.

** No 18, 6 skl. AO 1717 23 februar blev jeg underskrevne udi min husbonds absens henkaldt udi hans excellence Gyldenløves gård til forvalter Aalum for at efterse drengens hoved af Viby, navnlig Rasmus Nielsen, som var slagen efter hans beretning i Viby Bøgeskov, og befandtes da i den venstre side af hovedet et hulsår lige over sutura coronalis, hvilket hermed testerer i sandhed at være, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Søren Offersen eghd.

Tirsdag 16 marts 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen og Michel Laursen af Kolt, Jens Mortensen, Willum Sørensen og Søren Michelsen af Kattrup, Hans Sørensen af Enslev og Jens Pedersen af Bering.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på samtlige borgmester og råds vegne der sammesteds og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Christen Bach af Århus og Rasmus Sørensen tjenende rådmand Rasmus Wærn ibd, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de som på torsdag var 14 dage til i dag at møde såvel og 31 dito næstkommende under deres faldsmål havde hidkaldt efterskrevne Søren Smed, Peder Staldmester, Søren Lyng, Niels Jensen Bach, Jens Madsen, Christen Mors, Mads Andersen, Bonde Jens, Poul Espensen, Rasmus Foged, Rasmus Laursen, Laurs Sparre, Laurs ?rsner, Rasmus Eskesen, Peder Eskesen, Hans Eskesen, alle af Vejlby, enhver sit vidne at aflægge, hvad I kan være bevidst og blive tilspurgt om angående et stykke kroget træ, som af Risskov er bortstjålet og omsider befunden et stykke deraf at ligge imellem Peder Justsen og Peder Jacobsen

fol 163a

i Vejlby deres indhegnede havejorder ud til marken, og hvad videre deraf kan dependere. Til samme tider og sted indkaldes bemeldte Peder Justsen og Peder Jacobsen samme vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare, om noget måtte forefalde, dem kunne anrøre, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv, en del deres hustruer og folk. Sr Albret Aalum forvalter over friherskabet Marselisborg mødte på de indstævnede hans høje herskabs bønder i Vejlby deres vegne, som hid til tinget i dag skal være indstævnet for at vidne i en sag, som de før har berettet aldeles at være uvidende, og som de med deres hoveri og anden deres egen nødvendige husgerning nok som er besværet, så ville Albret Aalum alene på deres vegne fornemme og ervarte, om noget dem ved sagen kunne anrøre. Herimod svarede Peder Hansen og formente, at den erklæring, som mons Aalum på sit høje herskabs bønders vegne, som i denne sag er indstævnet for deres vidne at aflægge, ikke kan være tilstrækkelig nok for at tilsidesætte KM lov, som således befaler, at hvo som bliver tilkrævet at vidne i en sag, skal være pligtig at møde under derhos ansatte straf, og under sit faldsmåls fortabelse at sværge ved deres ed, hvad dem kan være vidende om samme sag, som de er indstævnet at vidne udi, og som han ugerne måtte fornemme, at ingen af de indstævnede vidnespersoner er mødt her for retten efter påråbelse, så begærede Peder Hansen, at retten ville forelægge dem at comparere her for retten, enten efter stævnemålets indhold til 31 marts, eller og til næste ting efter påskehelliget, deres vidne under deres faldsmål efter loven. Albret Aalum endnu som tilforn formente, sit høje herskabs bønder ikke at være beføjet at forlade hus og gård for at vidne i sådan en sag, som er af så liden consecanse, helst som her for retten foruden dem befindes af samme by til en snes 30 personer, som erbyder deres vidne, så om noget denne sag vedkommede dem skulle anrøre, da de betids nok kunne komme og stå til ansvar. Peder Hansen endnu ville erindre retten, at disse hans excellences bønder, som forvalter Aalum undskylder, alene er indstævnet for at vidne i sagen, at dommeren da derudinden ville holde sig KM lov efterrettelig, og at vidnerne måtte forelægges

fol 163b

efter forrige gjorte påstand at comparere. Hvad angår de omkringstående, som forvalter Aalum beråber sig på at kunne vidne i sagen, så var de, de som ikke sorterer under denne ret, vidste og ikke, om de godvilligen ved denne ret ville aflægge deres vidne, mindre vidste om ved deres vidne kunne erlanges nogen tilstrækkelig oplysning i denne sag, refererede sig derfor til sin forrige påstand. De indstævnede hans excellences bønder og tjenere blev af retten forelagt efter lovlig indstævnelse her for retten at møde førstkommende 31 marts, deres sandhed i denne sag at udsige, alt under deres faldsmål efter loven, og denne forelæggelse desinden at forkyndes. Imidlertid, som nu var nærværende her ved retten Søren Smed og Bonde Jens, som er tjenere til hr Charisius, så og efterskrevne, som sorterer under Galten herredsting, hvorhen de og er stævnet, erbyder sig for denne ret at ville aflægge deres vidne. Så fremstod nu for retten efterskrevne Rasmus Rasmussen, Niels Rasmussen med flere af Vejlby, som lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne, og derpå at vidne fremstod først Rasmus Rasmussen i Vejlby, som efter tilspørgelse af Peder Hansen svarede, at han hverken havde set det ommeldte stykke træ liggende, og at han hverken havde set det ført dertil eller fra, og videre ikke vidste at kunne forklare, i nogen måder, Niels Rasmussen, Jens Nielsen, Oluf Nielsen, Søren Sørensen, Niels Skræder, Rasmus Lyng, Laurs Jacobsen, Michel Hell, Bonde Jens, Hans Eskesen, Jacob Eskesen og Jens Olufsen, alle samtlige tillige med Rasmus Rasmussen vant, at de aldeles intet vidste om samme træ at vidne, såsom de hverken havde set hvem, der havde ført det til Vejlby og mindre vidste, hvor det nu var af bleven, hvor de enhver for sig aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Nok fremstod Søren Smed i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han vel havde set et stykke filtet træ ligge udenfor Peder Justsen og Peder Jacobsens gårde på grandejorden for enden på markjorden, men ikke vidste hvem der havde ført det dertil, eller hvor det er af bleven. Peder Pedersen, Jens Jaocbsen, Søren Laursen, Mogens Ovesen, Anders Jacobsen og Niels Laursen, som vant udi lige svorne ed enhver for sig, som fornævnte Søren Smed før dem vundet haver. Så blev sagen med flere vidners førelse opsat til næste ting efter påskehelliget, som er den 31 dito.

fol 164a

Tirsdag 23 marts 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Michelsen, Jens Mortensen og Willum Sørensen i Kattrup, Niels Jensen, Hans Willumsen og Niels Rasmussen i Kolt, Jens Pedersen i Bering og Hans Sørensen i Enslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg Albret Aalum hans tjener Mogens Staldmand mødte for retten og begærede den sag i rette contra Ove Mogensen i Stautrup, som til i dag er opsat, og forestillede retten, eftersom Ove Mogensen ikke efter lovlig indstævnelse har villet mødt, så begærede han nu af retten en forelæggelse til bemeldte Ove Mogensen, her for retten at møde i egen person, sigtelsesed at høre eller benægtelsesed at gøre. Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på fornævnte Ove Mogensens vegne og refererede sig til hvis han i dag 14 dage sidst her i sagen lod indføre, og formedelst at den begæring, som nu i dag fra forvalter Aalum er indkommen ikke kunne anses at være lovlig, thi som stævnemålet ikke udviser, at Ove Mogensen enten benægtelsesed at gøre eller sigtelsesed at anhøre, foruden at loven befaler, at hvo som sigter og saggiver, skal det lovligen bevise, altså formodede han, at ej nogen forelæggelse i sådan henseende til Ove Mogensen bliver gjort, og i fald det imod forhåbning skulle ske, reserverede han sig hvad han på Ove Mogensens vegne videre kunne have at svare. Så blev Ove Mogensen forelagt at møde her for retten i dag 14 dage, benægtelsesed at gøre eller og sigtelsesed at anhøre med videre, og denne forelæggelse desinden ham lovligt at forkyndes. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten fra næstkommende tingdag og til førstkommende St Hansdag at betjene, nemlig Niels Rasmussen, Rasmus Sørensen, Niels Jacobsen, Oluf Jacobsen og Mads Sørensen i Lemming, Peder Sørensen, Rasmus Jensen og Rasmus Pedersen af Stautrup.

Onsdag efter påskehelliget 31 marts 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Sørensen, Rasmus Pedersen og Rasmus Jensen af Stautrup, Rasmus Sørensen, Oluf Jespersen, Niels Rasmussen og Niels Jacobsen af Lemming.

Tirsdag 6 april 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Pedersen, Rasmus Jensen og Peder Sørensen af Stautrup, Niels Jacobsen, Oluf Jespersen, Mads Sørensen,

fol 164b

Niels Rasmussen og Søren Rasmussen alle af Lemming.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Ove Mogensen i Stautrup, og dernæst fremlagde en skriftlig forelæggelse med 14 dages indcitation her af retten udstedt 23 marts sidst, som han begærede med sin påskrift for retten måtte blive læst, påskreven og i akten indført, hvornæst Albret Aalum begærede bemeldte Ove Mogensen af retten måtte påråbes, om han efter ham forkyndede forelæggelse af retten personligt var til stede, hvilket og skete, men ikke her for retten mødte i egen person. Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten på bemeldte Ove Mogensens vegne og producerede et indlæg af denne dato, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Albret Aalum på mons Peder Jensens her for retten oplæste indlæg, som på Ove Mogensens vegne agtede unødig videre dertil at svare, såsom han i hans forhen førte vidnesbyrd formente, det han noksom har bevisliggjort, det Ove Mogensen er skyldig i hvis han sigtes for, og som han ikke undser sig at entholde sig fra retten fra første lovlige stævnemål af, ja endog efter rettens forelæggelse, hvortil dommeren udisputerligt har føje til efter KM allernådigste lov, så allerførst og til bemeldte forelæggelses fuldbyrdelse, fremstod Rasmus Nielsen af Viby, som erbød sig at gøre sin ed på hvis han imod Ove Mogensen forhen i bemeldte sag forklaret har efter tingsvidnes formelding, til hvilken ende Albret Aalum begærede bemeldte hans udsigende af tingsvidnet måtte oplæses og med sin ed bekræfte efter forelæggelsens indhold. Da blev eden af lov[bog]en bemeldte Rasmus Nielsen forelæst med formaning til sandhed på sit forhen udsigende, som af tingsvidnet ord fra ord blev oplæst, og derpå aflagde Rasmus Nielsen sin ed, hvorefter Albret Aalum refererede sig til sin forhen gjorte i rette sættelse og var dommerens endelige kendelse uden videre opsættelse begærende. Sagen blev optagen til endelig dom til i dag 8 dage.

fol 165a

Tirsdag 13 april 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jacobsen, Mads Sørensen, Oluf Jespersen, Niels Rasmussen og Rasmus Sørensen af Lemming, Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Rasmus Pedersen af Stautrup.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum mødte for retten og refererede sig til sin forrige opsættelse og i rette sættelse over Ove Mogensen i Stautrup for ulovlig skovhug og var dom begærende. Da eftersom Ove Mogensen i Stautrup lovligt her til retten findes indciteret af forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum angående den ermeldte Ove Mogensen sig ulovlig skal have indfundet udi Viby Bøgeskov sidst 13 februar med hest og vogn, der sammesteds hugget og nedstævnet grene af træer, og som Rasmus Nielsen af Viby med flere efter byens vedtægt var anbefalet samme dag at se til skov- og gærdselshug, kom imens til Ove Mogensen, da han sad i et træ og nedstævnede grene, og som Rasmus Nielsen ville pante Ove Mogensen, havde han ikke alene sat sig til modværge, men endog tilføjet Rasmus Nielsen hug og blodigt hulsår, som synsvidnet af 2 marts samt sr Offersen, kirurg udi Århus, hans attest af 23 februar sidst udviser /og som Ove Mogensen hverken efter stævnemål eller rettens lovlige forelæggelse har villet mødt, mindre ladet svare eller sige sit lovlige forfald, da han af retten efter lovens anledning var tilladt sig med sin ed sig at kunne befri, des anledning og af alt forindførte tilfindes Ove Mogensen at bøde til Rasmus Nielsen efter vores allernådigste lovs 6 bog.. 3x tre lod sølv, og i stedet at bøde efter vores allernådigste skovforordning af 21 januar 1710, som ville falde Ove Mogensen hårdt, betaler han til de fattige halvanden rdl samt denne doms bekostning at erstatte med 2 rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

fol 165b

Tirsdag 20 april 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jacobsen, Oluf Jespersen, Peder Jacobsen, Rasmus Sørensen og Anders Madsen alle af Lemming, Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Rasmus Pedersen af Stautrup.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Sørensen og Rasmus Christensen, begge af Terp, som efter en skriftlig kaldsmemorial til i dag havde indstævnet Jens Michelsen i bemeldte Terp, hvilken memorial de her for retten oplæste og lyder således: Albret Aalum på sit høje herskabs vegne lader hermed stævne og varsel give Eder, Jens Michelsen udi Terp, til Marselisborg birketing i dag 8 dage at møde, saggivelse og andre vidners førelse at påhøre med videre, samt dom at lide angående Eders ulovlige forhold med den gård, som I udi fæste havde, hvilken imod loven og Eders fæstebrevs indhold har forrasket og så godt som ødelagt og aldeles Eders arbejde både til hove og hjemme har overgivet, hvorfor jeg til bemeldte tid og sted en lovlig dom over Eder er beføjet at forhverve til strafs lidelse, Århus 13 april 1717, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med ham selv, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Efter kald og varsel således var afhjemlet, så formedelst visse årsager, fandt Albret Aalum sig beføjet at begære af retten, det sagen måtte hvile i 14 dage, før videre bliver foretaget, så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og i dag første ting han på sin velb. herres vegne lyste efter en mand ved navn Rasmus Hansen Hjulmand, som ulovlig er bortrømt ungefær en fjorten dage siden og en del af sit gods og midler medført fra et boel, han beboede i True.

fol 166a

Tirsdag 27 april 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Rasmus Pedersen og Peder Sørensen af Stautrup, Peder Jacobsen, Anders Madsen, Oluf Jespersen, Rasmus Sørensen og Niels Jacobsen af Lemming.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg anordnet sættedommer udi efterskrevne sag. Så fremstod for retten birkefogeden her til stedet sr Jens Mørch i Viby, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen af Ølsted og Frands Jensen af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at til d. 20 og 27 april at møde havde indvarslet efterskrevne, som i kaldssedlen findes mentioneret, alle for resterende fogedkorn, som de til birkefogeden skal være skyldig bleven og ikke efter ofte anmodninger har villet betalt fuldt ud, men i steden for en hel skæppe efter KM allernådigste forordning årlig at svare, ikkun har betalt en halv skæppe efter kaldssedlens videre formelding, som lyder således: Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives efterskrevne, nemlig Rasmus Holm, Jens Michelsen, Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen, Rasmus Christensen, Niels Sørensen, Jens Rasmussen og Niels Pedersen alle af Terp / Niels Frandsen og Michel Hårups efterkommer i Skejby, Rasmus Casted og Søren Christensen i Tilst, Søren Rasmussen og Espen Madsen i Brabrand, alle for resterende fogedkorn, som de ikke efter årlig anmodning i syv år har villet lade dem bekvemme at betale fuldt ud, men i stedet for en hel skæppe efter vores allernådigste forordning at svare ikkun har betalt en halv skæppe. Thi stævnes I at møde på Marselisborg birketing førstkommende 20 april samt 27 dito for vidner og saggivelse med videre, som af samme kan dependere, alt til en lovlig doms erholdelse over Eder. Viby 6 april 1717, Jens Mørch. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv og en del deres hustruer og folk, og som den største del af de indstævnede ikke i dag mødte efter påråbelse, så lod birkefogeden /med begæring/ sagen med i rette sættelse og saggivelse bero til i dag 14 dage, til hvilken tid sagen er opsat.

** I dag andet ting Peder Jensen på Constantinsborg lod lyse efter Rasmus Hansen Hjulmand i True

fol 166b

som ulovlig er undvigt sin beboende bopæl der sammesteds.

Tirsdag 4 maj 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Rasmus Pedersen af Stautrup, Oluf Jespersen, Anders Madsen, Søren Rasmussen, Niels Jacobsen og Niels Rasmussen af Lemming.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og refererede sig til det i dag 14 dage afhjemlede kald og varsel angående Jens Michelsen i Terp og derpå fremstillede 2 synsvidnesbyrd, navnlig Rasmus Knudsen og Jens Rasmussen, begge af Terp, som efter loven aflagde deres vidnesbyrd således, at næstafvigte lørdag 10 april var de efter forvalterens befaling udi fornævnte Jens Michelsens gård og udi hans nærværelse for at efterse tilstanden med gård og hvis fæmon og bæster, der måtte være, efterdi bemeldte Jens Michelsen aldeles overgav sit arbejde, både til hove og hjemme, og da fandt vi Jens Michelsen i gården, og ikke enten da eller nogle dage tilforn befattet sig noget med avlingen, ikke heller befandtes enten hø eller halm til kvæg og bæster, langt mindre noget tærsket korn til sæden, undtagen på loftet befandtes 3 td byg og 4 td havre, som og i bageovnen indlagt at tørre 4 skp rug til brød, dernæst blev registreret og vurderet hvis der fandtes, ligervis gårdens brøstfældighed efterset, hvilket alt forvalter Aalum skriftlig har forfattet. Gården som Jens Michelsen påbor, har han imidlertid han den har haft i fæste slet intet forbedret, men en del deraf står på fald, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Med lovmål og hvis videre sagen vedkommende begærede forvalteren 8 dages opsættelse, som og blev consenteret.

** Sr Dankvart Hansen fra Århus på Peder Rasmussens vegne af Søften fremstillede 2 varselspersoner, navnlig Svend Svendsen og Laurs Rasmussen, begge af Søften, som afhjemlede, at de med lovligt 8 dages kald og varsel her til retten i dag havde indstævnet Niels Nielsen tjenende Jens Jensen i bemeldte Søften for tingsvidnes afhjemling anlangende hans meget grove formastelige forhold med videre

fol 167a

mod fornævnte Peder Rasmussen og derhos tillige med anvendte bekostninger, saggivelse og dom at lide, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Dernæst producerede Dankvart Hansen et til Galten, Houlbjerg birk, Vester Lisbjerg herredsting udstedt tingsvidne af 31 marts 1717, som begæredes læst, påskreven og i akten indført, og så derefter satte i rette med formening, det bemeldte indstævnede Niels Nielsen bør at lide og undgælde for slig hans ubevislig grove påsagn og beskyldning samt at erstatte til Peder Rasmussen den allerede forvoldte processes bekostning og var dom begærende. Fornævnte Niels Nielsen mødte for retten og ikke havde formodet, at Peder Rasmussen skulle have formeret sag imod ham, som nu ? hensigter til alleryderste lovmål, helst som han havde forment, at sagen udi nogle villige mænds nærværelse blev omhandlet, da han, Niels Nielsen, ligesom endnu her for retten erklærede sig ej at være vidende nogen skellig årsag til sådan ord, som omvundet er, men hvis sådan ord skulle være falden, da er det sket i ubesindig drukkenskab i bemeldte gildeshus, hvor samme skal være passeret, formodede derfor, det retten eller sagsøgeren frafaldt deres hårde i rette sættelse, alt i betragtning af indførte erklæring, som han formoder at være tilstrækkelig nok for citanten. Dankvart Hansen på Peder Rasmussens vegne gav herpå til svar, at indstævnede Niels Nielsen ej kan godtgøre, at denne hans beskyldning imod Peder Rasmussen udi godtfolks overværelse at være afhandlet, ikke heller at Niels Nielsen den tid, han forøvede denne grove beskyldning, var drukken, helst adskilligt i forrige tider imellem dem skal være passeret, da blev oprettet?, og om endskønt Niels Nielsen i så måder formener sig sagen ham skulle efterlades, så er det for Peder Rasmussen alt for hårdt og besværligt uden tilstrækkelig refusion, som hensigter til hans æres forklejnelse, sagen således at frafalde, men efter forrige gjorte i rette sættelse forventer endelig dom. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten og lod i dag til 3 ting lyse efter en bortrømt boelsmand af True, navnlig Rasmus Hansen Hjulmand, des imens frem-

fol 167b

kom for retten en mand ved navn Christen Poulsen af Borum, som foregav at være broder til bemeldte hjulmands kone, og gav til kende, at fornævnte Rasmus Hansen er i Borum hos Conrad Rindelev i hans hus til væring, hvorefter Peder Jensen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 11 maj 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Rasmus Pedersen af Stautrup, Oluf Jespersen, Søren Rasmussen, Niels Rasmussen, Anders Madsen og Niels Jacobsen alle af Lemming.

** På forvalterens vegne mødte for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede den sag i rette contra Jens Michelsen i Terp, som fremdeles blev opsat i 8 dage.

** Peder Bonde i Lisbjerg mødte for retten på Jacob Nielsens vegne af True og i rette lagde et skøde på hans beboende halve gård i True af forvalter Aalum confirmeret af dato 12 marts 1708 og af ham underskreven og forseglet 8 maj 1717, hvilket for retten blev læst, påskrevet og i akten herefter skal vorde indført.

** Så rejste birkefogeden sig, og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg satte sig udi efterskrevne sag imellem birkedommeren på den ene og en del bønder i birket for resterende fogedkorn, hvilken sag til i dag var opsat, som nu af birkefogeden blev æsket i rette contra Rasmus Casted og Søren Christensen af Tilst med flere. Så først producerede Jens Mørch matriklen til rettens eftersyn på enhver de indstævnede deres hartkorn, hvormed han beviste enhver deres gårde overgår den taxt, som allernådigst er befalet at svare en skæppe fogedkorn. Dernæst i rette lagt en restans af denne dags dato, som begæredes læst og i akten indført, hvorpå Jens Mørch satte i rette og formodede, de indstævnede af retten ikke alene blev tilfunden at betale, hvis de her i så måder søges for, men endog påstod i kraft af KM allernådigste forordning af 4 marts 1690 med en anselig mulkt til de fattige for samme deres opsætsighed at måtte vorde anset foruden denne af dem forvoldte doms bekostning tilstrækkelig at erstatte

fol 168a

hvorpå han var en lovforsvarlig dom og kendelse begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte, undtagen Niels Frandsen og hans gårdmand i Skejby, som svarede, at de årlig havde givet ham en skæppe byg, undtagen det sidste år fik han intet, og ikke heller havde vidst, at han skulle have mere årlig. Jens Mørch var som tilforn dommerens kendelse begærende. Da eftersom birkefogeden sr Jens Mørch i Viby lovligt her til retten har ladet indstævne en del bønder her i birket, hvilke alle i kaldssedlen findes mentioneret, angående resterende fogedkorn, som de til ham skal være skyldig bleven, og ikke efter ofte anmodning har villet betale fuldt ud efter forordningen, men i steden for en hel skæppe ikkun har betalt en halv skæppe /til samme fordrings bevis har Jens Mørch produceret en restans under sin egen hånd af dato 10 maj sidst, som ingen af de indstævnede har imodsagt, men alle tilstod ikkun at have betalt en halv skæppe, med formenende at samme var alt, hvis de var pligtige at svare årlig til birkefogeden, og som Jens Mørch tillige har produceret matriklen/ og dermed bevist enhver af de indstævnede deres gårdes hartkorn, som det overskrider den KM allernådigst ansatte taxt, hvor der befales, at enhver gård på 6 tdr hartkorn skal betale en skæppe årlig/ Da i anledning af KM allernådigste forordning af 4 marts 1690 tilfindes enhver for sig at betale årlig 1 hel skæppe samt denne efterstående beviste restans efter hvert års kapiteltakst såvel og denne doms bekostning samtlige at erstatte med sex sdlr, alt inden 15 dage eller lide nam og udlæg i deres bo og midler, dette til vitterlighed under min forsegling, Actum ut supra.

** No 1, en halv rdl, F4. No 875. Kendes jeg underskrevne Albret Christensen Aalum forvalter for Marselisborg gård og gods, at som sl Niels Jacobsen selvejerbonde, som tilforn boede og døde udi True, friherskabet Marselisborg underliggende, efter et skriftligt interimskøde fra sig selv og hustru samt deres arvinger haver solgt til deres søn Jacob Nielsen den halve part af deres påboede selvejergård efter bemeldte skøde med dessen underskrifts videre foranledning, som lyder ord efter ord som følger, No 1, F4, en halv rdl No 5178, 1708 kendes jeg mig Niels Jacobsen udi True, at jeg og min hustru Anne

fol 168b

Nielsdatter med frivillig og velberåd hu haver solgt vores søn Jacob Nielsen den halve part af den selvejerbondegård i fornævnte True, som vi påbor, og skylder udi hartkorn samme halve part sex tønder, tre skæpper, tre og en halv fjerding, både udi mark og by, huse og gårdsted, ager og eng, h? og fælled, vådt og tørt, intet undtagen i nogen måder, og skal fornævnte Jacob Nielsen eller hans arvinger betale til mig, Niels Jacobsen eller mine arvinger, halvtredsindstyve rdl - jeg siger 50 sdlr - hvorimod jeg fornævnte Niels Jacobsen denne min søn, eftersom han haver tjent mig trolig og vel og ikke nydt nogen løn, giver jeg ham et halvt plovs bæster, et helt plovredskab, en vogn og en harve med sit behør og anden husgeråd, som ret er forsyne, og skal fornævnte Jacob Nielsen have udi gården sex gulv udi de to vestre stuer og det gulv med den vesteste forstue, og er så fem gulv til den anden part, og bryggerset at have i fællig til så længe, at de hjælper hinanden at bygge et andet bryggers med sit behørige tilhobe, og skal fornævnte Jacob Nielsen have den vesterste rad huse i gården, så og otte gulv i den vestre ende af den sønderste lade, og satte så et gulv til stuen og et gulv til laden på den østerste part, så og have den halve gårds rum, hver for sig, så og det vesterste jord i marken rigtig og ret, intet undtagen i nogen måder, og derforuden om vi det andet afhænder, da at give os årligen til vores ophold så længe vi lever, eller hvilken længst lever og er ene, årligen tolv skæpper rugmel, en tønde bygmalt, et fedesvin, tre fede gæs, en ko og tre får til græs og foder af hver part, og når koen er gammel at fly en ung i steden, så og årligen tre skæpper gryn, hvedegryn, byggryn og havregryn, og derforuden skaffe os fornøjelig husværelse med ildsted udi, så og ti læs tørv af hver halve part, dette til vitterlighed haver vi vores hænder underskrevet og venligen ombedet min broder Thomas Jacobsen Brabrand så og vores svoger Jens Sørensen og min hustrus broder Rasmus Nielsen True med os til vitterlighed at underskrive. Datum True 12 marts AO 1708. Niels Jacobsen eghd, TJS, Rasmus Nielsen True, Jacob Nielsen eghd, Thomas Jacobsen (navn) efter dets indhold, og som bemeldte deres søn Jacob Nielsen siden den tid efter deres egen vilje endnu ugift, som tilforn for deres desto bedre conservation, så er efter begge deres dødelige afgang bleven holdt rigtig skifte og deling imellem ham og hans trende søskende, som er ugift, og som til dem er gjort fuldt udlæg for hvis, de kunne arvelig tilkomme. Så confirmeres hermed af mig som skifteforvalter indførte

fol 169a

skøde, og det udi anledning af hans KM allernådigste lov og forordning om skifte og auktionsskøde, nemlig fornævnte Jacob Nielsen fædreneparten og hans trolovede fæstemø Sidsel Michelsdatter mødreneparten, og det udi alle måder udi kraft af alle højstbemeldte KM lov, såsom intet formedelst vanhjemmels brøst ham noget deraf skal fejle, og skal det være bemeldte Jacob Nielsen tilladt dette skøde at lade tinglæse og påskrive foruden nogen af vedkommende videre kald og varsel derfor at lade give, såsom jeg det her med egen hånd og signet stadfæster og bekræfter. Århus 8 maj 1717, A. Aalum LS.

Onsdag efter pinsehelliget 19 maj 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Sørensen, Rasmus Jensen og Rasmus Pedersen af Stautrup, Oluf Jespersen, Niels Rasmussen, Søren Rasmussen, Niels Jacobsen Anders Madsen af Lemming.

** Læst en forordning om ulovlige skytters afstraffelse udi vildbanen, København 3 maj 1717.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Michelsen i Terp og refererede sig til hvis forhen i sagen er ført til bevislighed om hans ulovlige forhold med den gård i Terp, som han i fæste havde, og nu ydermere fremlagde forvalteren en memorial på hvis bemeldte Jens Michelsen er bleven sit høje herskab skyldig siden hans antrædelse til gården, neml. Og som nu klarligen er bevist, Jens Michelsens efterladenhed med at afklarere årligt hvis han efter loven pligtig er foruden det, han gården i ingen måde har forbedret, men mere ladet forfalde, så satte Albret Aalum i rette med formening, det Jens Michelsen burde lide efter KM allernådigste lovs 3. bog... og derforuden at betale hvis han findes antegnet for, og var Albret Aalum dommerens kendelse begærende. Så blev sagen til næste ting opsat.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen af Kolt og Niels Olufsen af Constantinsborg markhus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre og ed efter loven, at de som i går var 8 dage haver indkaldt efter en skriftlig kaldsmemorial, sålydende: Søren Jørgensen boende i Ormslev og Anne Iversdatter i Edslev kaldes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 19 maj, som er næste søgnedag efter pinsehelliget, saggivelse

fol 169b

og beskyldning at anhøre og til spørgsmål at svare angående deres begangne lejermål imod lovens 6. bog.. og enhver for sig efter sagens lovlige drift derfor dom at lide. Efter kald og varselsafhjemling i rette lagde Peder Jensen hæderlig hr Terkild Nissen i Ormslev hans udgivne attest bemeldte sag betræffende, hvilken for retten blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført under dato 19 maj 1717, hvornæst Peder Jensen satte i rette og formente, de indstævnede efter slig beskaffenhed bør at betale efter KM allernådigste lov deres lejermålsbøder til hans velb. herskab eller at lide efter den senest udgangne forordning tillige denne processes omkostning tilstrækkelig at erstatte, hvorpå Peder Jensen var dommerens kendelse og en lovforsvarlig dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Memorial på hvis Jens Michelsen i Terp er bleven skyldig til sit høje herskab siden hans antrædelse til gården efter hans formand Rasmus Holm ibd, nemlig: efter dom af dato 27 oktober 1711... herforuden har jeg betalt 9 sdlr til hans karls løn, som han ej selv kunne betale, bliver tilsammen 13 rdl. Århus 18 maj 1717, A. Aalum. Hvilken restans bemeldte Jens Michelsen i alle måder tilstod at være rigtig, således som indført findes.

Tirsdag 25 maj 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Sørensen, Jens Laursen og Rasmus Rasmussen af Stautrup, Oluf Jespersen, Rasmus Rasmussen, Niels Jacobsen, Anders Madsen og Niels Rasmussen alle af Lemming.

** Erich Andersen af Århus mødte for retten på Peder Rasmussens vegne udi Søften og begærede dom udi den til i dag opsatte sag contra Niels Nielsen tjenende Jens Jensen i Søften. Herimod at svare mødte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Niels Nielsens vegne

fol 170a

i bemeldte Søften og begærede 14 dages opsættelse, som og af retten blev consenteret, opsat i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Morten Nielsen og Poul Rasmussen begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde indstævnet Christen Laursen i Holme for vidner og synsmænds udsigelse at påhøre og til spørgsmål at svare med videre, alt angående hans ulovlige forhold og medfart med den gård, som han i fæste havde, og hvorledes han den har forladt, som og forholdt med dessen afgift, hvorefter en lovlig dom over Eder agter at forhverves, og forklarede kaldsmændene, at de talte med ham selv, som og selv mødte for retten i dag i egen person. Dernæst fremlagde Albret Aalum en skriftlig memorial på hvis som fandtes hos Christen Laursen, da han tillige 2 mænd, navnlig Hans Jensen og Søren Andersen, begge af Holme, var hos bemeldte Christen Laursen for at efterse hans tilstand, såsom Christen Laursens hustru samme dag udi Århus lod sig finde, og der angav dem ikke længere gården at kunne bestå, hvorpå samme dag straxen blev registreret og vurderet, som meldt er, hvilken forretning Albret Aalum begærede for retten måtte vorde læst og i akten indført. Efter dets formelding så begærede Albret Aalum det, retten ville tilholde Christen Laursen, som her til stede var, at give sit svar, om ikke hvis imod ham anført er, befindes at være rigtig, hvilket da Christen Laursen i alle måder tilstod at være rigtig. Så efterdi det befindes så klarlig, hvorledes Christen Laursen siden hans antrædelse til gården sig så ulovlig har forholdt imod så mange til ham forhen gjorte formaninger og revselser, således ej alene den nu sidst påboende gård har forhutlet og ødelagt, så at ikke til en skæppe land kunne pløjes med bæster, men endog modvilligt har siddet tilbage med den årlige afgift, som han til sit høje herskab var pligtig efter loven årlig i rette tid at svare og erlægge, men i dens sted nu findes skyldig til sit højnådige herskab 56 rdl med mere både til forpagteren og hospitalet, som forindført er. Altså efterdi ingen anledning kan gives for nogen regres til skadesløs betaling af Christen Laursen til sit høje herskab, så satte Albret Aalum i rette og formente, det Christen Laursen burde at lide

fol 170b

på sin krop efter loven, reserverende sig herforuden, at hvis Christen Laursen eller hans hustru efterdags, som forhen er sket, skulle handle noget utilbørligt enten i ord eller gerninger imod dem, som gården så godt som øde efter ham har antaget, da at tiltales og lide med en Bremersholmsdom, og var Albret Aalum efter i rette sættelsen dom begærende. Sagen opsat i 8 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum mødte for retten og æskede dom contra Jens Michelsen i Terp og var dom begærende. Da eftersom forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum lovligt her til retten har ladet indstævne Jens Michelsen i Terp angående restans samt hans ulovlige forhold ved sin påboende gård med dens forødelse så vel hans arbejdes efterladelse, både til hove og hjemme, efter tingsvidnes formelding af 4 maj sidst, og som Jens Michelsen er for retten mødt og tilstod indbemeldte restans, samt hvis videre imod ham i denne sag ført er, så tilfindes han ikke alene at betale omrørte restans men endog at have sin gårds fæste forbrudt, dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Memorial på hvis som fandtes hos Christen Laursen i Holme d. 17 maj 1717, hvilket blev retistreret og vurderet af Hans Jensen og Søren Andersen i Holme, Indbo i storstuen 1 eskebord med åben fod...

fol 171a

.. opgørelse fortsat.. bliver så Christen Laursen skyldig til det høje herskab mere end hans bo kan tilstrække = 56 rdl. Nok findes han skyldig til birkefogeden mons Mørch for 3 skp plovhavre, som skal svares til Århus hospital... til assessor Peder Thøgersen for næstafvigte års tiendehavre... her foruden ikke mentioneret gårdens brøstfældighed, ej heller hvis fæmon og bæster, han til besætning antog, som til det mindste da befandtes bedre, end han sig nu efterlader. Århus 25 maj 1717, A. Aalum, er [Hans] HJS Jensen (navn), Søren SAS Andersen (navn).

Tirsdag 1 juni 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Jacobsen, Rasmus Sørensen, Mads Sørensen, Peder Jacobsen og Oluf Jespersen af Lemming, Rasmus Rasmussen, Jacob Pedersen og Jens Laursen af Stautrup.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremstod for retten på sit høje herskabs vegne og begærede dom udi den sag contra Søren Jørgensen Skov af Ormslev og Anne Iversdatter af Edslev angående deres begangne lejermål. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, og som sr Peder Jensen fuldmægtig ved Constantinsborg her til retten har ladet indkalde Søren Jørgensen Skov af Orm-

fol 171b

slev samt Anne Iversdatter af Edslev, begge for deres begangne lejermål, til dets bevis er i rette lagt hæderlig hr Terkild Nissens attest af dato 19 maj sidst, hvormed bevises Søren Skov at skal være ægtegift /og udlagt til barnefader af Anne Iversdatter af Edslev næste søndag efter hellig 3 kongersdag, han derfor i anledning af vores allernådigste lovs 6. bog... bør at lide på sin bolod og Anne Iversdatter at bøde efter forberørte/ artikel til sit herskab 6 rdl og i mangel af bødernes betaling, da personerne at lide på kroppen med fængsel og arbejde, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede dom udi den sag contra Christen Laursen i Holme efter forrige opsættelse og i rette sættelse. Christen Laursen blev påråbt, men ingen gensvar skete. Da eftersom forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum lovligt her til retten haver ladet indstævne Christen Laursen af Holme angående restans, som ermeldte Christen Laursen til sit høje herskab skal være skyldig bleven efter fremlagte restans' formelding af 25 maj sidst, som bedrager sig i alt til 57 rdl.. , hvilken restans og gæld contracitanten for retten tilstået haver, og som ermeldte Christen Laursen har hensiddet og restansen år fra år ladet tilvoxe, samt gården forarget og forødt, så i anledning af vores allernådigste lovs 3. bog.. tilfindes han ej alene at betale til det høje herskab indbemeldte summa 57 rdl men endog at have sin gårds fæste forbrudt. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 8 juni 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Laursen, Jacob Pedersen og Rasmus Rasmussen af Stautrup, Rasmus Sørensen, Mads Sørensen, Oluf Jespersen, Niels Jacobsen og Niels Rasmussen alle af Lemming.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på Niels Nielsens vegne af Søften og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Sørensen Snedker og Jens Nielsen,

fol 172a

begge af Ølsted, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage her hid til tinget til i dag at møde haver stævnet og varsel givet Peder Rasmussen Bødker i Søften for vidner og attester at anhøre, angående den forlig, som imellem ham og fornævnte Niels Nielsen skal være sket, om hvis ord som imellem dem var passeret udi Anders Rasmussens hus i bemeldte Søften, item har hidindstævnet til samme tid for processens skyld Rasmus Erichsen, Rasmus Poulsen og Jens Andersen, alle af Søften, som forhen i sagen haver vundet, og det alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse, og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte Peder Bødkers kone og talte med Rasmus Erichsen og Jens Andersen og med Rasmus Poulsens datter. Dernæst i rette lagde Peder Bonde en beediget og underskreven attest udgiven af Christen Clemensen og Christen Pedersen af Søften af dato Søften 24 maj 1717, som begæres for retten måtte blive læst og påskreven og i akten indført, hvorefter Peder Bonde på fornævnte Niels Nielsens vegne fasteligen påstod med formening, at Peder Rasmussen /Bødker/ selv havde forårsaget sig pengespilde, eftersom han ikke havde holdt denne forlig, som imellem dem var passeret og afhandlet i bemeldte 2 mands nærværelse, som attesten derom udgivet har, hvoraf og kan ses af et ulovskikket tingsvidne udstedt af Galten herredsting 13 marts sidst, som i sig selv forklarer Niels Nielsen ej at være stævnet uden med 8 dages kald og varsel, uagtet det han var en udenherredsmand, hvorefter Peder Jensen Bonde på Niels Nielsens vegne var tingsvidne begærende.

** På sr Dankvart Hansens vegne af Århus mødte Erich Andersen Høj sammesteds og æskede den sag i rette, som til i dag var opsat imellem Peder Bødker på den ene og Niels Nielsen på den anden side, begge af Søften, og dernæst i rette lagde et af Dankvart Hansen underskreven indlæg af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, hvorpå han var dom begærende. Peder Bonde refererede sig til det i dag førte tingsvidne angående den forlig, som forhen imellem Peder Bødker og Niels Nielsen passeret er med videre og var ligeledes dom begærende. Så blev sagen opsat til endelig dom i 8 dage.

** På mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård hans vegne for retten fremkom hans tjener sr Niels Hornborg og fremstillede 2 kalds-

fol 172b

mænd, navnlig Peder Laursen og Anders Christensen Nygård, begge boende i Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 og 14 dages, 3, 4, 5 og 6 ugers kald og varsel for at møde til Marselisborg birketing førstkommende, som er i dag d. 8, samt til 15, 22 og 29 juni, 6 og 13 juli at møde har hidkaldet Laurs Andersen Svensk og Laurs Christensens hustru Maren Sørensdatter, begge af Grundfør, efter en kaldsmemorial, sålydende: Lovligt 8 og 14 dages, 3, 4, 5 og 6 ugers kald og varsel for at møde på Marselisborg birketing førstkommende d. 8, 15, 22 og 29 juni, 6 og 13 juli gives Eder, Laurs Andersen Svensk Nation tillige med Laurs Christensens hustru Maren Sørensdatter, begge af Grundfør, som har undvigt med bemeldte svenske fra hendes mand om natten tide og medtagen alt hvis i huset forefandtes, og derefter gjort dem begge til rømningsfolk, andre ægtefolk og kristne mennesker til ond og forargelig eksempel, for vidner og sigtelse hver tingdag at påhøre og dom at lide angående samme Eders ulovlige omgang og i andre måder utilbørlige forhold mod Eders ægtemand, imens I var til sammen, og Laurs Svensk, om han kan ertappes, for slig ulovlig omgang efter sagens beskaffenhed tilbørligen at vorde straffet. Grundfør mølle 1 juni 1717. Efter kald og varselsafhjemling var det i dag Niels Hornborg på velb. sin husbonds vegne første ting, han lyste efter indstævnede personer.

** På mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård hans vegne for retten fremkom hans tjener Niels Rasmussen Hornborg, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Laursen og Anders Christensen Nygård, begge boende i Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indvarslet Niels Sørensen Bach i bemeldte Grundfør efter en skriftlig kaldsmemorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, lovligt 8 dages kald og varsel for at møde på Marselisborg birketing førstkommende 8, 15 og 22 juni gives Niels Sørensen Bach i Grundfør, for vidner at påhøre, vurdering og dom at lide angående Eders påboende selvejergård i Grundfør, I Eder haver frasagt og forladt øde, såvel som bortført fra gården dessen besætning af bohave, kreaturer, fæ og korn, så alt ganske intet efter Eder er befunden tilbage til gårdens konservation og besætning, og endelig for sådan Eders begangne gerning med tilbørlig straf at vorde anset og være tilfunden at betale de resterende skatter, landgilde

fol 173a

lånekorn med videre efter vidners og restansens formelding, hvorom Hans Rosborg som herlighedsejer agter at føre et lovligt tingsvidne derefter, og efter sagens beskaffenhed dom. Niels Bach blev påråbt, men ingen gensvar skete. Så begærede Niels Hornborg på sin husbonds vegne, det sagen med vidnesførelse måtte hvile i 8 dage, hvilket og af retten blev consenteret.

Tirsdag 15 juni 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Rasmus Rasmussen af Stautrup, Mads Sørensen, Oluf Jespersen, Niels Jacobsen, Niels Rasmussen og Rasmus Sørensen alle af Lemming.

** Sr Dankvart Hansen af Århus mødte for retten på Peder Rasmussen Bødker i Søften hans vegne og refererede sig til sine forhen udi sagen gjorte procedurer og i rette sættelse, item til det fra ham i dag 8 dage fremlagte indlæg imod bemeldte Niels Nielsens fuldmægtigs her samme dag efter Dankvart Hansens formening ulovskikkede og lovstridigt førte beviser, hvormed bemeldte fuldmægtig Peder Bonde af Lisbjerg skulle mene, som til intet ville sige, det til Galten-Houlbjerg herredsting førte og her udi retten producerede tingsvidne på ermeldte Peder Rasmussens vegne såvel fornævnte Peder Bonde skulle være i tanke, at samme førte tingsvidne ikke for gyldigt kunne anses, fordi Niels Nielsen ikkun med 8 dages varsel derimod at være stævnet, da dog Søften by, hvor bemeldte Niels Nielsen tjener udi, henhører og ligger udi Galten-Houlbjerg herred, om endskønt nogle få af bemeldte bys beboere herunder eller andre birker kan sortere, hvilket Dankvart Hansen alt til den retsindige dommers skønsomhed ville henstille og var uden opsættelse dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som Peder Rasmussen Bødker af Søften her til retten har ladet indstævne Niels Nielsen ibd for dom angående nogle usømmelige, ærerørige ord, ermeldte Niels Nielsen skal have udsagt, Peder Rasmussen til præjudice og æresforklejnelse efter et sig tilforhandlet tingsvidnes formelding udstedt af Galten-Houlbjerg herredsting d. 31 marts sidst /og som Niels Nielsen derimod med tingsvidne af 8 juni sidst her af retten udstedt beviser at have sluttet og indgået forlig med Peder Rasmussen

fol 173b

Bødker i tvende dannemænds overværelse om alt dem imellem værende, nemlig at alting skulle dødt og magtesløs og ej videre proces derom at føre/ og som samme forlig findes at være sket, efter at Peder Rasmussen havde ladet stævnet Niels Nielsen for vidnesførelse med 8 dages varsel, uagtet contraparten var en udenherredsmand, så ses deraf Peder Rasmussen ikke så lovforsvarligt har omgået, som ske burde, derfor parterne tilfunden at holde dem deres gjorte forlig efterretteligt, som er sluttet i Christen Clemensens og Christen Pedersen i Søften deres overværelse. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Mons Hans Rosborg af Grundfør mølle, som efter det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel angående Laurs Andersen Svensk Nation hans undvigelse af sin tjeneste, som han tjente Mogens Nielsen i Grundfør og med sig bortpraktiserede Laurs Christensens ægtehustru Maren Sørensdatter ibd, fremstillede fornævnte Maren Sørensdatters ægtemand Laurs Christensen, som forklarede, at han bor i gård med Mogens Nielsen, der som den ommeldte svensker tjente, og som i går var tre uger imellem d. 23 og 24 maj om natten bortrømte hans hustru med fornævnte Laurs Andersen Svenske Nation uden hans videnskab eller kundskab, og siden den tid har han intet kunnet opspurgt nogen af dem, ikke heller ved, hvor de er af bleven. Hans Rosborg tilspurgte Laurs Christensen, om hans kone ved denne undvigelse medtog noget af deres bohave, det være sig klæder, penge, kobbertøj eller deslige, ham til skade. Dertil han svarede, at hans kone med tog et par hørgarnslagener, 1 underdyne, en del hør og uld med andet, hvis løst var at få i huset, som han sig ikke kunne erindre. På spørgsmål svarede videre, at han med hende havde våren i ægteskab siden forgangen år St Hansdag, som nu er snart et år siden, og imidlertid har aldrig villet søgt seng med samme hendes mand, og når han ville lægge sig hos hende i den seng, hun lå udi, løb hun op fra ham og ud af huset, og forklarede ydermere, at han aldrig har haft nogen legemlig omgængelse med hende til denne dag, hvorpå han tilbød sig at ville gøre sin ed her eller hvor fornøden gøres, og ville han efter disse beskaffenheder formode, han bliver ved ægteskabsskilsmisse på sine steder skilt fra hende,

fol 174a

at han ikke udi denne sin enlige stand skal blive øde og ruineret, eftersom han ej således kan besidde sin gård og deraf udrede kgl. contributioner og husbondens rettighed en år til ende, ville formode, hans husbond Hans Rosborg der udi ville være ham behjælplig. Så derom at vidne fremstillede Hans Rosborg gl Christen Laursen af Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at ham er bevidst, at fornævnte Laurs Christensen, som [er] vidnets søn, kom udi ægteskab med hende forleden år ved St Hansdags tider, som nu er på tre uger nær år siden. Imidlertid er vidnet bevidst, de levede sammen uden slagsmål, eftersom hans søn var slidsom og tog imod adskillig hårdhed af hende, og måtte lide at hun både flyede bort korn og andet, hvis de havde til livets ophold, hendes mand uden nogen nytte, indtil nu for tre uger siden imellem 23 og 24 maj om natten, da hun bortrømte med en af de svenske krigsfanger, navnlig Laurs Andersen, som tjente i gård hos Mogens Nielsen, hvor vidnets søn og bor, som omvundet er, og da tog hun dengang med sig et par hørgarnslagner, som vidnet havde givet dem, item en underdyne, en del hør og en del uld, så meget som var i huset, med andet småtøj, hun at formode, item hendes dagligklæder og helligdagsklæder, så hendes mand intet beholdt uden hvis han lå på og de klæder, han om dagen i går. På spørgsmål svarede vidnet, at hans søns hustru, den ommeldte Maren Sørensdatter, har sagt til vidnet kort efter hun med hans søn havde haft bryllup, og vidnet formanede hende, at hun skulle søge seng med sin mand, at folk ikke længere skulle have dem at snakke om, sagde hun de havde god tid at søge seng sammen, de var ikkun begge unge, og berettede vidnet på spørgsmål, at hans bemeldte hans søn var 27 år til St Mikkelsdag og hans kone omtrent er 20 år gl, men som vidnet fremdeles fornam, at hans søn og hans kone fremdeles levede udi utilbørligt ægteskab, og sønnen klagede meget sin elendige tilstand for vidnet, at han blev øde om den husholdning, således længe skulle være, kom hans sønnekone ind til vidnet atter, som og tit og ofte tilforn var sket, at hun skulle søge seng med sin mand og leve skikkeligt som ægtefolk, han ville, nemlig vidnet, give og hjælpe dem af sin yderste eben med alt hvis han formåede, og det var omtrent 14

fol 174b

dage førend hun bortrømte med svensken, men hun svarede vidnet, nej, hun ville ikke, og aldrig heller skulle eller ville søge seng med ham, sålænge hun levede. Videre var vidnet bevidst, at præsterne hr Willads Olufsen og hans søn Oluf Willadsen haver nogle gange siden hendes bryllup med hans søn var, haft hende for dem og formanet hende, hun skulle leve skikkelig med hendes mand og søge seng med ham, men det hjalp intet mere end vidnets egen formaning. At det således passeret ord fra ord ligesom omvundet er, og det så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Så at vidne fremstod Mathias Hansen, Jens Christensen Stixen, Jens Nielsen og Niels Sørensen Bach, alle af Grundfør, som vant ved lige svorne ed i alle ord og mening ligesom gl Christen Laursen før dem vundet haver, undtagen de ikke vidste eller hørte de ord og formaninger, gl Christen Laursen til hans sønnekone Maren Sørensdatter om seng at søge med hans søn har haft, hvorpå de samtlige og enhver især gjorde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Hans Rosborg lod i dag anden ting lyse efter bemeldte svenske Laurs Andersen og Laurs Christensens hustru Maren Sørensdatter, som begge under t er bortrømt og undvigt fra tjeneste, hus og hjem, om nogen derom kan give kundskab, hvor de kan være at finde, lover Hans Rosborg derfor god betaling, og begærede sagen opsat til i dag 8 dage, som og blev af retten consenteret.

** Mons Hans Rosborg af Grundfør mølle fremkom for retten og refererede sig til det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel imellem ham som herlighedsejer på den ene og Niels Sørensen Bach af Grundfør på den anden side ang. samme Niels Bachs påboende gård i Grundfør, bestående af hartkorn 6 tdr 7 skp 2 fk 1 alb, som Niels Bach ganske og aldeles har forødt og sig derefter frasagt, og som Niels Bach var til stede her for retten, blev han tilspurgt for det 1. når han frasagde sig sin påboende selvejergård i Grundfør, hvortil Niels Bach svarede, at han frasagde sig den nu i foråret, da de drog ud at pløje, og selv havde pløjet nogle stk jord, og sagde han sig fra den til sin husbond Hans Rosborg, som den tid var i Grundfør mølle, og da svarede hans husbond ham,

fol 175a

det går ikke an, I skal blive ved Eders gård, jeg vil fly Eder sædekorn og brødkorn, så og 2 af mine egne bæster i Eders plov, men Niels Bach svarede sin husbond igen, det kunne intet hjælpe, han ville ikke længere blive ved gården, fordi han havde intet at betale enten kongen eller husbonden med, og var han 2 gange hos husbonden derom, førend husbonden ville antage sig gården. Videre på spørgsmål svarede, at husbonden selv har skaffet sædekorn til gården af byg og havre og ved sine andre bønder ført det i jorden. Ydermere tilspurgt, om Niels Bach havde nu udi 2 år til Mikkeli havde givet sin husbond Hans Rosborg nogen skyld eller landgilde, hvortil han svarede nej, derefter fremlagde Hans Rosborg en skriftlig restans over Niels Bach forfattet til denne dags dato, som han begærede måtte blive læst og i akten indført, hvilken restans Niels Bach i alle måder tilstod at være rigtig. Så om gården, dens besætning og avling nu til stede at vidne fremkom gl Christen Laursen i Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at ham var bevidst, Niels Bach i Grundfør havde frasagt sig sin gård til herlighedsejeren sr Hans Rosborg nu i foråret, da de drog ud at pløje, og vidste vidnet, at samme gård på bygning er ganske øde, der står vel 4 stk huse, men alle så forfaldne, at de ikke uden stor bekostning kan komme i sådan stand, at nogen deri kan bo eller korn og kreaturer skilles, og er de materialer, som derudi overalt er, ikke værd over 16 20 rdl. En del af jorden og marken ligger efter, en del er af husbonden i år besået, plovvogn, harve eller andre redskab er ikke i gården noget til nytte, men er 6 bæster, hvoraf de tre ikke kan leve vinter over, og de andre tre er armelige nok, to køer vidste vidnet var i gården, men den ene fandtes der nu ikke, tre får og et lam, så og 2 svin er der uden tvivl endnu, såvel som 1 gås, og in summa var alting der i miserabel tilstand, at således er sandfærdigt, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Mathias Hansen, Jens Nielsen, Jens Christensen og Laurs Christensen, alle ibd, vant udi lige svorne ed hver for sig ord fra ord som fornævnte gl Christen Laursen før dem vundet haver. Efter kald og varsel, så blev sagen opsat til i dag 8 dage.

Tirsdag 22 juni 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere,

fol 175b

Rasmus Jensen, Rasmus Rasmussen og Jacob Pedersen af Stautrup, Mads Sørensen, Oluf Jespersen, Niels Jacobsen, Rasmus Rasmussen og Niels Jacobsen alle af Lemming.

** På mons Hans Rosborg af Grundfør mølle hans vegne for retten fremkom hans tjener sr Niels Hornborg og æskede den sag i rette contra Niels Sørensen Bach i Grundfør, som til i dag er opsat, og derefter blev fremstillet for retten Baltzer Hansen og Anders Sommer, begge af Grundfør, som efter rettens middels anordning har taxeret bygningerne på den selvejergård i Grundfør, som Niels Bach sidst påboede og sig frasagde, og berettede bemeldte mænd, at der var 2 stk huse, en lade bestående af 14 fag og istraden = 6, såvel som 2 stumper huse, hvorpå 3 eller 4 fag alle øde og forfaldne, og har de anset og taxeret samme gårds bygning for 20 rdl i det højeste, hvorpå de gjorde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Så på velbemeldte sin principals vegne satte Niels Hornborg i rette og formente, at eftersom Niels Sørensen Bach af Grundfør i dag 8 dage her for retten unødt og utvungen selv har tilstået, at han bemeldte sin påboende gård har forødt og ruineret og sig den siden til herlighedens ejer frasagt, at hans bondeeje til bemeldte herlighedsejer tillige med gårdens værdi for dens fordrende restans med hvis videre deraf dependerer vorder min principal tildømt, efterdi ingen af medarvingerne efter det herhos følgende lovbudsvidne af dato 28 juli 1716 sig har indfunden til gårdens modtagelse og restansens afbetaling, item at Niels Bach desforuden efter KM allernådigste anordning, som den der sin gård frivillig har forsat og forødt vorder tildømt at gå i næste fæstning udi arbejde på vand og brød år og dag, andre deslige samme til afsky og exempel, tillige med denne processes omkostning at erstatte, hvorpå Niels Hornborg var dom begærende. Fornævnte Niels Bach blev påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** For retten fremkom Niels Rasmussen Hornborg på sin principal sr Hans Rosborg af Grundfør mølle hans vegne og æskede den sag i rette contra den bortrømte Laurs Andersen Svensk og Laurs Christensens hustru Maren Sørensdatter af Grundfør på den ene og bemeldte sr Rosborg på den anden side, og lod i dag, som er 3 ting, lyse efter dem, og om nogen derom kan gøre kundskab, lover

fol 176a

Rosborg dem derfor at fornøje, og var Niels Hornborg på velbemeldte sin principals vegne begærende, sagen mod dem til 6-ugersdagen måtte opstå. Fornævnte Laurs Andersen Svensk tillige Maren Sørensdatter blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Dernæst blev i dag udmeldt nye stokkemænd, retten til førstkommende Mikkeli at betjene, nemlig Mogens Ovesen, Ove Mortensen og Jens Nielsen af Stautrup, Michel Danielsen, Jens Loft, Jørgen Jørgensen, Michel Nielsen og Jens Poulsen alle af Ormslev.

Tirsdag 29 juni 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Ovesen og Jens Nielsen af Stautrup, Jens Poulsen, Jens Loft, Michel Danielsen, Rasmus Rasmussen og Jørgen Jørgensen alle af Ormslev.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom sr Peder Hansen Heyde af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Rasmussen og Espen Madsen, begge boende i Brabrand, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Michel Rasmussen i Søften efter en kaldsseddel for dom at lide angående resterende landgilde, hans anpart af Søften lægd for næstforbigangne sex år, som han til Constantinsborgs herskab pligtig er at betale med forårsagede processens omkostning at erstatte, og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte Michel Rasmussens hustru, og begærede fuldmægtigen, at sagen måtte opstå i 14 dage, til hvilken tid han da skulle indkomme med specialregning på fordringen og videre hans påstand i sagen og hvis han da kan have at fremlægge. På hans excellence grev Christian Friis til Frijsenborg hans bonde Michel Rasmussens vegne mødte Peder Nielsen Brandt fra Frijsenborg, som producerede itzige dags indlæg, sålydende som følger. Dernæst begærede sr Brandt sagen på sit nådige herskabs bondes vegne opsat i 4 uger, som og af retten blev consenteret.

** På velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne mødte for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen af Stautrup og Mogens Rasmussen af Kolt, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Niels Nielsen tjenende Søren Michelsen i Viby efter

fol 176b

en kaldsmemorial, sålydende, og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte Søren Michelsens hustru, og begærede fuldmægtigen, at sagen til i dag 14 dage måtte opstå, hvilket blev consenteret.

** Sr Hans Jensen Buchtrup i Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Jensen og ung Rasmus Rasmussen, begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde indvarslet efterskrevne personer, som i kaldssedlen findes mentioneret, og lyder samme som følger: Som Hans Jensen Buchtrup udi Århus til sin efterretning finder sig beføjet at lade føre vidner om sin plads og grund ved Brobjergs port, hvorvidt samme haver været bebygget i forrige tider, så til den ende og om samme at vidne indstævnes til Marselisborg birketing førstkommende 29 juni Jørgen Jensen, Eske Jensen, Rasmus Sivertsen og Søren Simonsen, alle af Viby, enhver for sig deres sandhed at vidne, såvidt dem derom er bevidst. Århus 21 juni 1717, Hans Buchtrup. Så at vidne fremstod Rasmus Sivertsen i Viby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han kan huske polakkerne var her i landet, da var der bygning udenfor /som Brobjergs port nu er/ og boede der en kone på den højre hånd, når man nu kører ind i byen, som hed Sidsel Duus, og videre vant, at der havde våren adskillige huse længere ud ad imod Møllegyden, men var den største part af dem nedbrudt og ruineret i fjendetiden, men ikke vidst hvem, dem havde ejet eller tilhørt, videre vidste han ikke. Søren Simonsen af Viby vant udi lige svorne ed, at ham var vitterligt, at der havde våren bygning ved Brobjerg port længere ud, end som der nu er, og boede der en mand på den højre hånd, når man rejste ind i byen på den plads, som rådmand Niels Laursen forhen har ejet, og Hans Jensen Buchtrup nu ejer, ved navn Michel Boun. Forklarede ellers, at hans forfædre havde sagt, der havde våren bygning noget længere imod Møllegyden, som var ruineret i kejserens tid, videre vidste han ikke. Eske Jensen i Viby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ham var vitterligt, at der havde våren bygning længere ud ved Brobjerg port, end der nu er, helst på den højre hånd, når man rejser ind i byen, der stod grund og gl tømmer af bygninger nogle år efter fjendetiden, men hvem grunden eller husene

fol 177a

tilhørte, var ham ubevidst, videre vidste han ikke. Morten Poulsen i Stautrup, som uden kald og varsel vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ham var fuldt vitterligt, alt hvis som Eske Jensen før ham vundet haver, hvornæst Hans Buchtrup prod. en attest udgiven af Jørgen Jensen i Viby af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, hvorefter Hans Jensen Buchtrup var tingsvidne begærende.

Tirsdag 6 juli 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Jens Nielsen af Stautrup, Jens Poulsen, Michel Danielsen, Jens Poulsen Bach og Christen Rasmussen af Ormslev.

Tirsdag 13 juli 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Jens Nielsen af Stautrup, Jens Poulsen, Michel Danielsen, Jens Loft, Jørgen Jørgensen og Rasmus Rasmussen af Ormslev.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen af Kolt og Peder Sørensen i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indvarslet Jens Pedersen True i Viby med flere efter en kaldsmemorial, sålydende. Efter kald og varselsafhjemling fremstod at vidne hyrden Jens Rasmussen af Viby, som vant med oprakte fingre efter loven, at først i år havde Rasmus Iversen tre lam lidt efter påske /imellem påske og pinsedag, men hvor mange der er blevet tiendet af, vidst han intet af. Rasmus Sivertsens kone Johanne Andersdatter mødte for retten og svarede, at hun havde ingen lam selv, men hendes søn, som tjener Jens True i Viby, havde et lam, og om der var tiendet af det eller ej, vidste hun ikke, forklarede selv at have haft et lam, som blev født samme dag, da der blev tiendet, og døde samme aften. Som de indstævnede vidner, navnlig Jens Rasmussen og Michel Rasmussen, ikke i dag er mødt, blev de til i dag 8 dage forelagt at møde, deres sandhed i denne sag at udsige.

** På mons Hans Rosborg af Grundfør mølle hans vegne fremkom for retten hans tjener sr Niels Hornborg og æskede den sag i rette contra Niels Sørensen Bach i Grundfør og var dom begærende, hvilken sag

fol 177b

blev opsat i 8 dage.

** Ligeledes den sag, som angår Laurs Andersen Svensk og Laurs Christensens hustru i Grundfør opsat i 8 dage.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne mødte for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus og æskede den sag i rette contra Niels Nielsen og hans madfader Søren Michelsen i Viby. Så refererede han sig til hvis, han i retten har ladet indføre, og begærede dom. Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som uformodentlig måtte fornemme, hvorledes en hans høje herskabs bonde Søren Michelsen i Viby af højædle og velb. Christian Charisius hid til retten er indciteret, altså begærede Albret Aalum udi den sag opsættelse i 14 dage, da han agtede at fremkomme med besvaring for såvidt bonden vedkommer. På Niels Nielsens vegne af Viby mødte sr Jørgen Nielsen Trige af Århus og begærede genpart af hvis, som i retten imod ham er passeret, og begærede sagen opsat i 4 uger. Peder Hansen protesterede derimod, at Jørgen Nielsen ikke blev tilladt længere opsættelse, end loven tillader, nemlig i 14 dage. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på velb. Christian Charisius hans vegne og begærede det tingsvidne beskreven, som 10 marts 1716 er ført contra Michel Rasmussen i Søften angående resterende landgilde af Søften lægd. Opsat i (mlg) uger.

** På velb. Christian Charisius vegne mødte for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Rasmussen og Espen Madsen, begge af Brabrand, som afhjemlede med ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde haver hidkaldt Rasmus Hansen i True for vidner at påhøre og dom at udstå efter kaldssedlens videre formelding, som efterfølger. Fornævnte Rasmus Hansen blev påråbt, om han eller nogen var på hans vegne, som imod kald og varsel

fol 178a

havde at svare, men ingen fremkom. Derpå Peder Hansen fremlagde en registreringsforretning af Christian Charisius' ridefoged Peder Jensen tillige med sig hafte 2 mænd, Espen Madsen af Brabrand og Jens Christensen af True, underskreven alt angående hvad der fandtes på fornævnte Rasmus Hansens bopæl førend hans undvigelse. Dernæst en anden forretning af dato 16 april 1717, forberedt og underskrevet af bemeldte ridefoged og medhavende 2 mænd, begge ved navn Jens Christensen, angående hvad der fandtes, da Rasmus Hansen var bortveget, hvorefter skal erfares, hvad fra gården og dens tilhørende formedelst hans undvigelse derfra er bortkommen, som begge for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Ydermere bekendte begge Jens Christensønner, at siden den sidste forretning var bortkommen af huset en so med 2 polter, en skærekniv, et sengested med mere, som fuldmægtigen gav til kende, han agtede at føre vidner om. Videre begærede Peder Hansen tingsvidne derefter. Her imod at svare mødte på Rasmus Hansen husmands vegne Conrad Rindelev af Borum og tilkendegav, at bemeldte Rasmus Hansen findes udi Borum, og om vedkommende agter at søge ham, de da ville tiltale ham ved Framlev-Gjern herredsting, og formodede at ej nogen rømningsdom over bemeldte Rasmus Hansen bliver fældet. Peder Hansen var som tilforn tingsvidne begærende. Peder Hansen begærede bemeldte sag i rette til doms i 3 uger, som og blev consenteret.

Tirsdag 20 juli 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Jens Laursen af Stautrup, Michel Danielsen, Jens Loft, Rasmus Rasmussen og Jørgen Jørgensen af Ormslev.

** Mons Hans Rosborg af Grundfør mølle fremkom for retten og æskede den sag i rette imellem ham på den ene og en bortrømt svensk Laurs Andersen og Laurs Christensens hustru begge af Grundfør på den anden side angående deres bortrømning

fol 178b

og for det første i rette lagde deres sognepræsts ærværdige hr Willads Olufsen og Oluf Willadsens attest dateret Grundfør 13 juli sidst, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, sålydende. For det 2. blev i rette lagt et lysningstingsvidne her af retten udstedt 22 juni sidst, hvormed bevises, at der efter fornævnte 2 personer lovligt er lyst og efterforsket, men ikke er blevet ertappet. Altså satte Hans Rosborg i rette med påstand, at samme bortrømte folk bliver dømt efter loven, og tildømt jorddrotten, hvor de findes kan, item at de som dem imod forordningen om pas og skudsmål kan have huset, hellet eller i tjeneste antaget måtte vorde anset, tillige med processens omkostning at betale. Endelig til desmere forsikring og oplysning i sagen blev i rette lagt et tingsvidne her af retten udstedt 15 juni sidst, om rettens middel sig noget deraf agter at betjene, som han ligeledes begærede udi akten at indføres. Og var Hans Rosborg derefter dom begærende. Dommeren optog sagen til domsafsigelse i dag 8 dage.

** Mons Hans Rosborg af Grundfør mølle mødte for retten og æskede den sag i rette imellem ham på den ene og Niels Bach i Grundfør på den anden side og var dom begærende. Fornævnte Niels Bach blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da eftersom sr Hans Rosborg fra Grundfør mølle her til retten lovligt har indstævnet Niels Sørensen Bach af Grundfør angående ermeldte Niels Bachs forhold ved [hans] påboende selvejergård, som han i sidste forår ej alene sig skal have frasagt, men endog den ganske forladt øde og ruineret, foruden vidtløftige restansers uklarering til dessen vished er i rettelagt syns- og tingsvidne af dato 15 og 22 juni sidst, hvorved bevises, Niels Bachs usømmelige forhold ved sin gård med dens forødelse, så dens ganske bygning ej findes højere taxeret end til 20 rdl foruden nogen besætning af værdi, og som Niels Bach ulovligt sin gård har forladt, uagtet husbonden sr Rosborg har tilbudt ham både plovbæster, sæde- og brødkorn, men alt forgives, som Niels Bach tillige med fremlagte restans' summa for retten tilstået haver,

fol 179a

og som med lovbudsvidne af 28 juli 1716, formedelst at ingen af medarvingerne sig har indfundet samme gård at antage og vedkommende fyldest at udrede efter loven. Så i anledning af alt forindførte, tilfindes Niels Sørensen Bach at betale til sin husbond sr Hans Rosborg indbemeldte summa 56 rdl samt sin gårds fæste at have forbrudt, og den sr Rosborg at være henfalden til skadesløs afbetaling for såvidt vores allernådigste lovs 3 bog... tilholder. Denne doms bekostning betaler Niels Bach med 2 rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 27 juli 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Ovesen i Stautrup, Jens Poulsen, Michel Danielsen, Jørgen Jørgensen, Jens Loft og Rasmus Rasmussen alle af Ormslev, Peder Andersen og Peder Jensen i Edslev.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på mons Hans Rosborg af Grundfør mølle hans vegne og æskede den sag i rette, som til i dag til dom er opsat contra Laurs Andersen Svensk og Laurs Christensens hustru Maren Sørensdatter af Grundfør. Fornævnte personer blev påråbt 3 gange lydeligt, men ingen gensvar skete. Da eftersom sr Hans Rosborg fra Grundfør mølle her til retten haver ladet indstævne Laurs Andersen, svensk af nation, og Laurs Christensens hustru Maren Sørensdatter, begge af Grundfør, angående deres undvigelse og bortrømning 23 maj sidst, hvilket med producerede her af retten udstedte lysningsvidne og andre førte lovlige vidnesbyrd bevises af dato 22 juli sidst samt med provstens velærværdige hr Willads Olufsens og hr Oluf Willadsens præstens for Grundfør og Spørring sogne deres udgivne attest af dato 13 juli sidst, ligeledes fornemmes og at være sket lysning af prædikestolen 3 søndage i rad efter indbemeldte personer, men hverken er kunnet vide, hørt eller spurgt, mindre nogensteds ertappet, efter hvilken anledning /og i kraft af vores allernådigste lov og forordning tilfindes forbemeldte undvigte Laurs Andersen og Maren Sørensdatter at må

fol 179b

pågribes, hvor de findes, fængsles og til deres vedbørlige husbond bortføres, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 3 august 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Jens Nielsen af Stautrup, Rasmus Rasmussen, Jens Poulsen, Christen Michelsen og Christen Rasmussen af Ormslev.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus og æskede den sag i rette contra Michel Rasmussen i Søften, som til i dag er opsat, og nu blev i retten fremlagt et tingsvidne udstedt her af retten 10 marts 1716, hvoraf han begærede oplæst fra pag. 1-11 inclusive, såvidt som findes indseglet, som og for retten blev læst og påskreven og udi akten skal vorde indført, hvorefter fuldmægtigen ville fornemme, om nogen var, som på Michel Rasmussens vegne havde noget herimod at svare. Herimod at svare mødte sr Søren Nielsen fra Frijsenborg, som alene refererede sig til det i dag 4 uger producerede indlæg. Så fremviste Peder Hansen her i retten et på pergament skreven og af sl kong Frederik den tredie udgiven og underskreven skøde til sl Gabriel Marselis og hans arvinger dateret København 5 april 1661, hvorved han på pag. 12 lod oplæse og beviste, at Søften lægd har været sl Gabriel Marselis berettiget og nu hans arvinger og efterkommere efter ham, som Constantinsborg besidder, som nu er velb. Christian Charisius. Derforuden og på pag. 1 lod oplæse detsens begyndelse og fortale og består samme Søften lægds afgift af... hvoraf Michel Rasmussen af hans påboende gård årlig efter tingsvidnes udvisning svarer af halvanden gård, som og den i samme tingsvidne indførte dom over Michel Rasmussens formand Thomas Andersen udviser, hvad Michel Rasmussens anpart af samme lægd består af, efter hvilke producerede bevisligheder P. Hansen var dom begærende. Så blev sagen opsat i 8 dage, og parterne til den tid at fremkomme med hvis de agter

fol 180a

dem af at betjene.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på velb. Christian Charisius hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Niels Nielsen såvel og hans madfader Søren Michelsen i Viby og var dom begærende. På ermeldte Niels Nielsens vegne mødte Erich Andersen Høj af Århus og fremlagde et tingsvidne her af retten udstedt 23 februar 1717, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst i rette lagde Erich Andersen Niels Nielsens underskrevne indlæg af dato Viby 2 august 1717, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. På den indstævnede bonde Søren Michelsen af Viby hans vegne mødte forvalteren sr Albret Aalum, som efter at oplæste indlæg og tingsvidne noksom befindes tilstrækkelig at befri karlen Niels Nielsen, som er hovedmand i den sag, så agtede han unødig noget videre på bondens vegne at lade indføre, helst som klarlig ses, det bemeldte karl sin tjeneste hos velb. junker Charisius bonde lovligt har opsagt og siden upåtalt tjent hos præsten i Viby i nogle år og derefter til rette tid og fardag, samt i vilje og minde er kommen af hans tjeneste, så det synes ikke, at bonden Søren Michelsen imod KM lov sig skulle have forset, hvilket alt Albret Aalum på sit høje herskabs bondes vegne ville have forestillet den nærmere doms slutning. Peder Hansen begærede sagen opsat i 8 dage, og begærede ham kopi af Niels Nielsens indlæg måtte meddeles. Så blev sagen opsat i 8 dage og parterne af retten til ermeldte tid at indkomme med hvis de dem agtede af at betjene i denne sag.

** På velb. Christian Charisius vegne fremkom for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus og æskede den sag i rette contra Rasmus Hansen af True og på bemeldte Rasmus Hansens vegne var mødt Conrad Rindelev af Borum, som begge vedtog med hinanden, at sagen måtte opstå i 14 dage, og hver sin tid til sagens drift forbeholden, som og af retten blev consenteret.

Tirsdag 10 august 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere,

fol 180b

nemlig Morten Poulsen og Jens Nielsen af Stautrup, Jens Poulsen, Rasmus Rasmussen, Christen Michelsen, Christen Rasmussen og Jens Poulsen Bach alle af Ormslev og Mogens Ovesen i Stautrup.

** På velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom sr Peder Hansen Heyde af Århus, som æskede den sag i rette contra Michel Rasmussen i Søften. Fornævnte Michel Rasmussen blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvorfor Peder Hansen da var dom begærende. Så blev sagen til endelig domsafsigelse opsat i 4 uger.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Niels Nielsen i Viby og hans madfader Søren Michelsen og måtte svare på det indlæg, som bemeldte Niels Nielsen i dag 8 dage i sagen lod indkomme, at det ingenlunde var mons Charisius' tanke at anholde ham som en vorned, men at mons Charisius påstår, at efterdi Niels Nielsen af hans gods foruden pas er fradraget, endskønt han til den husbond, som har været hans madfader, vel kan have opsagt hans tjeneste, så er det KM forordning og mandaters befaling, at når en tjener på proprietærers gods har opsagt sin tjeneste til sin madfader, at han da skal have sin pas fra husbonden, nemlig jorddrotten, og dets årsag har jo præsten ikke kunnet givet Niels Nielsen nogen skudsmål, førend velb. Christian Charisius først havde meddelt ham pas, og ingen bonde kan tilegne sig den rettighed at udgive nogen pas til nogen sin tjener, men alene jorddrotten på hvis grund bonden bor og karlen tjener, og efter dets beskaffenhed refererede Peder Hansen sig til sin forrige i rette sættelse, formodede derefter Niels Nielsen og hans madfader Søren Michelsen at lide og udstå dom. Så blev sagen til endelig domsafsigt opsat til endelig domsafsigt i 4 uger.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Bonde i Lisbjerg, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen af Ølsted

fol 181a

og Peder Rasmussen af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de efter en skriftlig kaldsmemorial til i dag at møde havde indkaldt Niels Pedersen Loft i Brabrand efter dens videre indhold, sålydende: Memorial for kaldsmændene, Albret Aalum på sit høje herskabs bonde Mogens Christensen i Brabrand hans vegne forårsages hermed at stævne Eder, Niels Pedersen Loft i Brabrand, til Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage, 14 dage, 3 og 4 ugers dagen for uvildige synsmænds opkrævelse at være overværende /og på åstedet at møde onsdagen 11 august og deres forretning at påhøre og til nærmere deres forretnings afhjemling at anhøre næste tingdag derefter, som er 17 august angående Eders ulovlige afslet fra Mogens Christensen på hans engskifte, Store Tørveskifte kaldet, hvilket I på nogle års tid tilforn har forøvet, uagtende det næstafvigte år derpå var grandesyn, som samme Mogens Christensen tilsynede efter befundne 2 skel. Herom at vidne indstævnes til samme ting, tid og sted, nemlig 17 august, Michel Nielsen og Michel Rasmussen begge af Brabrand, som da denne synsvidne nærmere haver at forklare, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse og dom derefter at lide efter loven. Århus 3 august 1717, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Niels Lofts kone, hvorefter Peder Bonde begærede ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd, samme omtvistede skel at syne og besigtige, hvortil blev udmeldt Niels Nielsen, Michel Jensen, Frands Christensen og Jens Christensen, alle af True, som samtlige har at møde på åstedet i morgen klokken 9 slet samme forretning således at forrette, som de ved ed det i dag 8 dage her for retten kan præstere og bekendt være.

** Så rejste birkefogeden sig, og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg som sættefoged udi efterskrevne sag satte sig. Så fremstod for retten birkedommeren sr Jens Mørch i Viby, som fremstillede 2

fol 181b

kaldsmænd, navnlig Anders Madsen og ung Rasmus Rasmussen, begge af Viby, som efter en skriftlig kaldsmemorial afhjemlede, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde indkaldt alle de der udi indmeldte personer, hvilken lyder således: Med 8 dages varsel kaldes til at møde på Marselisborg birketing førstkommende 10, 17, 24 og 31 august Peder Pedersen som formand i denne sag, Niels Jørgensen, Jens Amdi, Søren Michelsen, Jens Jensen, Peder Møller og Willum Andersen, alle af Viby, enhver i egen person, da vidner at anhøre og I samtlige at forklare, hvad rettighed, myndighed eller fuldmagt, I har til at bortgive og henforhandle mit engskifte udi fogedengen foruden ringeste mit videnskab eller tilladelse efter hemmelig opfunden velment rådslag. Til samme ting og tider indstævnes og oldermanden Morten Bech på samtlige bymændenes vegne, om noget for retten skulle forefalde, dem anrørende, hvorefter dom over vedkommende agtes at forhverves. Viby 3 august 1717. Jens Mørch. Efter kald og varselsafhjemling mødte for retten Morten Nielsen, oldermand i Viby, på samtlige bymændenes vegne og tilbød at ville igengive og erstatte så meget hø, som der kunne avles på birkefogedens skifte /Fogedengen kaldet/ i dette år. Jens Mørch var i anledning af stævnemålet begærende, sagen til næste ting måtte hvile, da han agtede vidner i denne sag videre at føre. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Jens Mørch i Viby fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Anders Madsen af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre og ed efter loven, at i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Jens Pedersen True i Viby for vidner at anhøre og saggivelse at imodtage og derefter dom at lide angående Eders begangne ran idet at I har slaget min eng, og dens afgrøde ved nattetide bortført med videre, hvorefter en ransdom over Eder agtes at forhverves. Jens True blev påråbt, men

182a

ikke mødte, så i anledning af stævnemålet begærede Jens Mørch sagen til næste ting med vidnesførelse måtte hvile, som og blev consenteret.

Tirsdag 17 august 1717 Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Jens Nielsen og Jens Mogensen af Stautrup, Michel Danielsen, Jens Poulsen, Jens Loft, Jørgen Jørgensen og Rasmus Rasmussen alle af Ormslev.

** Niels Jensen Woldum af Århus på Peder Hansen Heydes vegne sammesteds mødte og begærede, at den sag contra Rasmus Hansen Hjulmand af True fremdeles måtte opstå endnu i 8 dage, som og blev consenteret.

** På mons Hans Rosborg af Grundfør mølle hans vegne for retten fremkom hans tjener sr Niels Hornborg og i rette lagde en her af retten udstedt stævning under dato 26 juli 1717, som han begærede for retten læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst begærede Niels Hornborg sagen med vidners førelse til næste ting måtte opstå. Herimod at svare mødte sr Søren Jørgensen af Albøge, birkedommer til friherskabet Høgholms birk, og for det første bespurgte sig hos den her for retten værende birkedommer sr Jens Mørch, om den af mons Hornborg producerede stævning var indrettet efter hans egen eller og mons Hans Rosborgs koncept, hvortil Jens Mørch svarede, at koncepten til samme stævning var ham tilstilet fra sr Rosborg, men af retten forseglet. Siden Søren Jørgensen fornam, at omrørte stævning var indrettet efter mons Hans Rosborgs egen koncept undrede han ikke meget over dens indhold, thi den udviser i gerningen at være sin mester lig, og for det andet tilspurgte mons Hans Rosborgs her for retten værende fuldmægtig sr Niels Hornborg, om han kunne nægte, det jo bemeldte hans principal med ham, nemlig Søren Jørgensen, var accorderet om hans familie- og folkeskat at skulle betale hver termin med sex mark danske. Niels Hornborg tilspurgte velb. Søren Jørgensen, om han på sin familie har nogen skriftlig accord, og om han sin familieskat de tider, den, nemlig accorden, han sig påberåber, har tilbuden eller betalt, og om den er tilbuden på de steder, som den efter de fra min husbond eller mig til provsten i Kalø amt ergangne breve

fol 182b

om formelder. Søren Jørgensen begærede, at mons Hornborg ikkun ville behage direkte at svare ham på hans spørgsmål først, så skulle Søren Jørgensen vel finde sig udi hans igen at besvare. Niels Hornborg svarede, hvad accord hans husbond med sr Søren Jørgensen om hans familieskat skal have oprettet, kunne han ikke nu så egentlig vide. Søren Jørgensen måtte af Hornborgs givne svar fornemme, det han, nemlig Hornborg, enten var af kort hukommelse eller og af frygt ikke turde sige sandhed, helst da han, nemlig Hornborg, den 15 juli senest har om foreskrevne acord på hans principals vegne tilskrevet velærværdige mag. Friderich Thomasen Lyngby, provst udi Sønder herred og sognepræst for Lyngby og Albøge menigheder, hvilket med hans egen missiv, som her for retten blev fremvist, blev bevisliggjort, og videre ske skal, når fornøden gøres, ja ikke alene med en missiv, men endog med mons Rosborgs egne udgivne kvitteringer, så det er at beklage, mons Hans Rosborg uden billig føje foruroliger den gode mand, velb. mag. Lyngby, med hans stævnemål i sådan en sag. At han har ladet ham, nemlig Søren Jørgensen, hidstævne, kunne være hvad det var, thi Søren Jørgensen tilstår selv ikke at have betalt al hans familie- og folkeskat, og dertil har våren årsag, at han ofte og mange gange har såvel af mons Rosborg som hans fuldmægtig Hornborg begæret at vide, hvad han resterede, formedelst de ham for det allerede betalte givne kvitteringer var ikke alle at finde, hvad deres svar haver våren, ved de beste selv, og endelig for at lade se, det han ikke ville give nogen årsag til videre proces, tilbød han mons Hornborg for retten at ville levere så mange penge, som han kunne tænkes at være skyldig efter accord, nemlig en rdl hver termin, og var hans svar begærende. Niels Hornborg svarede, at han nu har ingen fuldmagt til at tage imod nogen familieskat, ikke heller er dette et ordineret sted, hvor de skal betales. Søren Jørgensen mente jo, at for retten var et ordineret sted

fol 183a

til at betale penge, helst når man derfor var stævnet. Niels Hornborg begærede sagen måtte hvile til næste ting, som og af retten blev consenteret.

Tirsdag 24 august 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Peder Sejersen og Mogens Ovesen i Stautrup, Jens Poulsen, Michel Danielsen, Jens Loft, Rasmus Rasmussen og Christen Rasmussen af Ormslev.

Tirsdag 31 august 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Peder Jensen Sejersen i Stautrup, Rasmus Rasmussen, Christen Michelsen, Christen Rasmussen, Jens Bach og Rasmus Basse i Ormslev.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sin velb. herres vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen af Kolt og Niels Olufsen af Constantinsborg markhus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Agnethe Henrichsdatter i Kolt efter en kaldsmemorial, sålydende: Agnethe Henrichsdatter i Kolt kaldes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 31 august, saggivelse og beskyldning at anhøre og til spørgsmål at svare angående hendes begangne lejermål imod lovens 6. bog.., hvorefter en lovlig dom agtes at forhverves og tage beskreven. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med hende selv. Fornævnte kvindeperson blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Dernæst producerede fuldmægtigen en attest under hæderlig hr Terkild Nissen, sognepræst til Ormslev og Kolt menigheder, hans hånd af dato 26 august 1717, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst satte Peder Jensen i rette og formente, den indstævnede Agnethe Henrichsdatter bliver tilfunden at lide efter KM allernådigste lov og forordning, som forhen i stævnemålet er mentioneret, tillige med denne processes omkostning at erstatte, hvorpå dommerens kendelse og en lovforsvarlig dom er forventendes, og som Agnethe Henrichsdatter ikke heller nogen på hendes vegne efter påråbelse mødte til nogen gensvar, så blev sagen opsat i 14 dage.

fol 183b

** På velvise hr borgmester Christen Basballe i Århus hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som i rette lagde en her af retten udstedt stævning under dato 24 august 1717 under rettens segl med sin forkyndelsespåskrift, som for retten blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført, sålydende. Efter dens formelding begærede Peder Bonde ham af retten måtte efter stævningens indhold udmeldes 4 uvildige dannemænd til at taxere bemeldte skovparter, som har henhørt og tilhørt Morten Poulsen og Mogens Ovesens påboende gård i Stautrup, hvortil af retten blev udmeldt Anders Rasmussen i Søften, Peder Rasmussen og Niels Andersen af Tilst og Anders Sørensen i Lisbjerg formeldte taxering og vurdering at foretage førstkommende 8 september, og samme deres forretning således efter forevisning at forrette, som de det ved ed her for retten d. 14 dito næstefter kan præstere og bekendt være. Des foruden begærede Peder Jensen Bonde, at retten ville behage at forelægge ermeldte Morten Poulsen og Mogens Ovesen i Stautrup samme forretning at bivåne og forevise bemeldte skovspart og dens skel, taxermændene til efterretning, hvilken begæring af retten blev consenteret, og Morten Poulsen og Mogens Ovesen forelagt til bemeldte tid på åstedet at comparere under deres faldsmål efter loven, hvilket Peder Bonde begærede af retten beskreven, som og blev udstedt.

Tirsdag 7 september 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Peder Sejersen i Stautrup, Michel Danielsen, Jens Loft og Rasmus Rasmussen alle af Ormslev og Jens Laursen i Stautrup.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne mødte for retten Jens Poulsen i Ormslev og på velermeldte sin husbonds vegne æskede den sag i rette contra Michel Rasmussen i Søften, som til i dag til endelig domsafsigt var opsat, og var dom begærende uden videre opsættelse. Hertil at svare mødte sr Søren Nielsen fra Frijsenborg, som på sit høje herskabs vegne var begærende, sagen til i dag 14 dage måtte tages i opsættelse, i henseende til de i dag 4 uger begærede dokumenters besvaring, hvoraf man havde formodet sig til sagens bedre oplysning at betjene, til hvilken ende han endnu som tilforn var begærende, sagen i 14 dage måtte opstå. Retten gav til kende, at som sagen

fol 184a

allerede var 9 uger gl, og parterne i lovlig tid forelagt at indkomme med hvis de dem i sagen agtede at af betjene, og derefter sket 2 opsættelser, den sidste i 4 uger til endelig domsafsigt, syntes derfor retten nok parterne at have haft tid til at indkomme med hvis, de dem af ville betjene. Og blev derfor således dømt og afsagt. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, eftersom velb. Christian Charisius til Constantinsborg lovligt her til retten har ladet indstævne Michel Rasmussen af Søften for dom angående sex års restans på den afgift, som ermeldte Michel Rasmussen til Constantinsborgs besidder i lægdet årligt skal være pligtig at svare /da til dets fordrings vished er produceret et tingsvidne her af retten udstedt 10 marts 1716, hvormed bevistes det Michel Rasmussens formænd årligt har svaret og betalt samme afgift til Constantinsborgs ejere, nemlig... , hvilket ses og af ærværdige hr Niels Hansen Heydes sognepræst for Viby og Tiset sogne, hans påskrift på beskikkelsen af dato 7 marts 1716, ligeledes er produceret en dom her af retten udstedt 24 marts 1696, hvoraf ligeledes ses, at Michel Rasmussens formænd, som samme gård i Søften har beboet, forhen kontinuerligt har svaret den nu omtvistede afgift til Constantinsborg, og for samme afgifts restanser her til retten alletider led dom/ Og som herimod er for retten fremlagt et indlæg under fuldmægtigen fra Frijsenborg sr Niels Nielsens hånd af dato 29 juni sidst, hvor der på står forbemeldte Michel Rasmussen skulle søges til Frijsenborg birketing, som sit rette forum, for hvis krav vedkommende til ham kunne have, og refererede sig til en afsked og denne rets protokol med videre, som samme skrift indeholder, men som intet om sligt er fremlagt, så vides ikke heller noget derpå at kan reflekteres, men i anledning af fremlagte bevisligheder ikke ved rettere at kende, end jo, Michel Rasmussen bør for samme afgift at lide dom, og derfor ham tilfunden forberørte sex års restans til Constantinsborgs herskab at betale, nemlig...

fol 184b

.. samt og denne doms bekostning at erstatte med 2 rdl, alt inden 15 dage eller lide nam og udlæg efter loven. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 14 september 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jørgen Jørgensen af Ormslev, Rasmus Sørensen af Bering, Mads Berentsen og Jens Hasle af Skejby, Daniel Kaa af Edslev, Peder Sejersen og Jens Laursen af Stautrup.

** På velvise hr borgmester Christen Basballe i Århus hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og i rette lagde en her af retten udstedt udmeldelse i dag 14 dage sidst, som begæredes med dens påskrift læst og påskreven og i akten indført. Dernæst fremstillede Peder Jensen Bonde de her af retten udnævnte 4 synsmænd, som i rette lagde deres skriftlige forretning på No 20, 24 skillings papir, som begæredes for retten måtte blive oplæst og i akten indført, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Og var Peder Bonde på hr borgmester Basballes vegne derefter synstingsvidne begærende, og fuldmægtigen på sr Peder Jensen på Constantinsborg genpart.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten og æskede den sag i rette angående Agnethe Henrichsdatter i Kolt for begangen lejermål, og som ikke hun eller nogen på hendes vegne efter påråbelse mødte, så blev sagen opsat i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Frandsen og Søren Bonde, begge af Skejby, som efter loven afhjemlede, det de med 8 dages kald og varsel til i dag haver hidkaldt for Marselisborg birkeret efterskrevne, som i kaldssedlen findes indført, hvilken lyder således: Memorial for kaldsmændene, forvalter ved Marselisborg Albret Aalum lader hermed stævne og varsel give Eder, Søren Poulsen, Søren Jensen,

fol 185a

Rasmus Christensen og Christen Poulsen, alle af Skejby, med lovligt 8 dages varsel at møde til Marselisborg birketing i dag 8 dage, som er d. 14 september, for Eders sandhedsvidne at aflægge anlangende sl Svend Rasmussens arvinger, som døde i København, at de, nemlig Mads Berentsens hustru i Skejby Anne Poulsdatter, som og Anne Nielsdatter at være broderdatter, derom I Eders sandhed haver at udsige til et lovligt tingsvidnes erholdelse. Århus 7 september 1717, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del dem selv og en del deres hustruer. Efter kald og varselsafhjemling fremstod vidnesbyrd, navnlig Søren Poulsen boende i Skejby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at det var ham vitterligt, det Mads Berentsens hustru Anne Poulsdatter var eneste datter og barn efter sl Poul Rasmussen, som boede og døde i Skejby, som var fuld helbroder til afgangne Svend Rasmussen, som boede og døde i København, såsom hun efter bemeldte hendes fader er eneste arving til en broderlod. Ligeledes er vitterligt, det Anne Nielsdatter, som sig nu opholder i bemeldte Skejby hos hendes svoger Mads Berentsen, er og en broderdatter af Niels Rasmussen, som ligeledes var fuldbroder til Svend Rasmussen. Endnu at vidne fremstod Rasmus Christensen, Søren Jensen og Christen Poulsen, alle boende i Skejby, som udi lige svorne ed vant enhver for sig ord efter andet, som fornævnte Søren Poulsen før dem vundet har, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch udi Viby, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig har ladet berette hr borgmester Christen Jensen Basballe udi Århus, hvorledes han af sl hr baron Peder Rodstens skiftekommissions kommissarier, kammerjunker Bentzon og assessor Sidenborg, skal være kommitteret ved offentlig auktion efter foregående lovlig vurdering at lade forhandle de 5/14 dele udi Morten Poulsen i Stautrup hans påboende gårds ejendom og tilhørende skovparter, som velbemeldte salig hr baron Rodsten efter en landstingsdom de dato 1711, 20 marts er tilhørende. Hr borgmester

fol 185b

derfor agter rettest samme ved uvildige mænd at lade taxere, og des årsag er begærende, ham gode, kyndige mænd dertil af retten måtte udmeldes. Så indciteres velb. Christian Charisius til Constantinsborg at møde på Marselisborg birketing førstkommende 31 august, da samme vurderingsmænds udmeldelse at anhøre, så og til 8 september næstefter vurderingsforretningen skal angå at være på åstederne overværende, og endelig igen at møde på bemeldte Marselisborg birketing 14 september næstefter, vurderingsmændenes forretningsafhjemling at anhøre, og overalt til forberørte 14 september ved samme birketing at påhøre, hvad videre bemeldte ejendom og skovsparter betræffer, og hvad deraf kan dependere, måtte haves, om velb. Christian Charisius noget dertil vil have at svare. For processens skyld indkaldes til bemeldte tider og steder gårdens beboere Morten Poulsen og Mogens Ovesen i Stautrup og deres sønner at møde, om noget i sagen kunne forefalde, dem kunne anrøre eller blive tilspurgt om, da spørgsmål at påsvare. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Viby 24 august 1717. Ovenbemeldte dato har vi underskrevne Niels Jensen Woldum og Michel Michelsen Malling af Århus lovligt forkyndt denne stævning for velb. junker Christian Charisius på Constantinsborg og leverede ham kopi heraf. Ligeledes forkyndt for Morten Poulsen og Mogens Ovesen i Stautrup og talte med dem selv, hvilket vi bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra. N. Jensen Woldum, Michel Michelsen Malling.
På udmeldelsen fandtes således påskreven: AO 1717, 1 september har vi underskrevne Michel Michelsen Malling og Anders Christensen begge af Århus lovligt forkyndt denne udmeldelse for Andres Rasmussen i Søften, Niels Andersen og Peder Rasmussen i Tilst og for Anders Sørensens hustru i Lisbjerg, som alle lovede at tilstå os dette, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Michel Michelsen Malling, Anders Christensen.

fol 186a

** No 20, 24 skl, AO 1717 den 8 september var vi underskrevne Anders Rasmussen i Søften, Peder Rasmussen og Niels Andersen af Tilst og Anders Sørensen i Lisbjerg efter udmelding af retten ved Marselisborg birketing af dato 31 august næstleden for at vurdere og taxere Morten Poulsens og Mogens Ovesens iboende gård i Stautrup med tilliggende skovsparter og ejendom. Da beså vi først gårdenes bygning og befandtes på Morten Poulsens part, som bebor den halve part af gården, istraden 11 fag, til ladehus 10 fag med en port, nok 10 fag med en port til fæhus og 6 fag til stald. På Mogens Ovesens part befandtes bygninger således, istrade 11 fag, ladehuset 8 fag, til fæhus 8 fag, som alt er nogenledes ved magt. Dernæst begav vi os ud til skoven, dets ejendom at taxere og vurdere, hvor os da blev forevist af Morten Poulsen og Mogens Ovesen i Stautrup udi velb. junker Charisius til Constantinsbrog samt hans fuldmægtig Peder Jensen deres nærværelse først et stykke skov og ejendom, som kaldes Råhøjskoven og Ormsager, som findes indgrøftet til og i Constantinsborgs mark, hvilket ejendom er begroen med skov, undtagen noget lidet eng og plovjord deriblandt, hvilket skov og ejendom blev os forevist ret skel omkring efter tingsvidnes formelding af dato 14 oktober 1710. Nok begav vi os neder til et stykke jord som kaldes Fællesskoven efter fornævnte tingsvidnes formelding, hvorpå os ej blev forevist andet end agerland, men intet skov derpå, som og er indgrøftet i Constantinsborgs mark, nok blev os forevist af fornævnte Morten Poulsen og Mogens Ovesen et stykke skov kaldes Østerskoven, samme Morten Poulsens og Mogens Ovesens gård tilhørende, som os og blev forevist rigtig skel imellem Rasmus Jensens gårds skovspart og Morten Poulsens efter fornævnte tingsvidnes videre forklaring, hvilke gård- og skovsparter vi nøje haver efterset, vurderet og taxeret bondeejet med bygninger, samt skov og skovsparter tilsammen for penge tre hundrede og fyrretyve rdl, og i samme skovsparter findes en del træer nylig huggen, hvilket vi således afhjemler for et fuldt syn bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, testerer vi under vores egne hænder, Stautrup ut supra, Anders Sørensen Lisbjerg, Anders Rasmussen, Peder Rasmussen, Niels Andersen

fol 186b

Tirsdag 21 september 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Peder Sejersen i Stautrup, Jens Poulsen, Michel Nielsen, Jens Loft og Christen Michelsen alle af Ormslev.

Tirsdag 28 september 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Peder Sejersen af Stautrup, Jens Poulsen, Michel Nielsen, Jens Loft og Christen Rasmussen alle af Ormslev.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom for retten Peder Nielsen Skåning i Holme, som æskede den sag i rette contra Agnethe Henrichsdatter af Kolt for begangen lejermål og var dom begærende. Fornævnte kvindeperson blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete, og blev da således af retten dømt og afsagt. Da eftersom velb. Christian Charisius til Constantinsborg her til retten lovligt har ladet indstævne Agnethe Henrichsdatter af Kolt angående hendes begangne lejermål, som af fremlagte hæderlig hr Terkild Nissens, sognepræst for Kolt og Ormslev menigheder, hans udgivne attest af dato 26 august sidst udviser, det indbemeldte Agnethe Henrichsdatter ikke alene har begået lejermål n, to men tre gange, og derfor udstået kirkens disciplin, og som samme straf med mange andre hårde trusler og formaninger ej har hjulpet, men forbesagte Agnethe Henrichsdatter alt bliver fremturende udi hendes onde levned og forargelige exempler, altså tilfindes hun ej alene at bøde efter vores allernådigste lovs 6. bog.., men endog at straffes til kagen efter næstfølgende 9. artikels indhold, og i mangel af bødernes betaling, da at lide på kroppen med fængsel og arbejde, ligeledes og denne doms bekostning at erstatte med to rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Dernæst blev udmeldt nye stokkemænd retten til næstkommende nytår at betjene, nemlig Jens Kattrup, Jens Pedersen, Jens Rasmussen, Peder Andersen og Thøger Pedersen af Ormslev, Niels Vesten, Peder Vesten og Poul Mortensen af Åbo.

fol 187a

** No 18, 6 skl. For vedkommende meddeles og er til efterretning, at Agnethe Henrichsdatter har trende gange udstået kirkens disciplin for sit letfærdige levned. Første gang udi Skovby kirke, 2. gang udi Kolt kirke Dom 24 trinit 1714, 3. gang udi samme Kolt kirke Dom 7 Trinit 1717, og alle hendes tre lejermål er begangen med krigsfolk, det første med en rytter, det andet med en vagtmester ved navn Jacob Pedersen, det tredje med en korporal ved navn Rosach, og nu var det at ønske, at den verdslige øvrighed ville sætte exempel på fornævnte kvinde efter vores allernådigste konges forordning og lov, andre til afsky og frahold udi slig forargelig handel. Ormslev præstegård 26 august 1717, T. Nissen, præst til Ormslev og Kolt sogne.

Tirsdag 5 oktober 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Kattrup, Thøger Pedersen, Jens Rasmussen, Jens Pedersen og Søren Pedersen alle af Ormslev, Niels Jensen Vesten, Peder Iversen og Poul Mortensen af Åbo.

** På højædle Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom for retten hans fuldmægtig sr Peder Jensen og i rette lagde en her af retten udstedt stævning af dato 20 september sidst, som han begærede med sin forkyndelsespåskrift måtte vorde læst, påskreven og i akten indført. Herimod at svare mødte på hr borgmester Christen Basballe i Århus hans vegne Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som i rette lagde velermeldte hr borgmesters skriftlige, underskrevne indlæg af denne dags dato, som begæredes måtte læses, påskrives og i akten indføres. Peder Jensen agtede unødig noget til forindførte vidtløftige indlæg at svare, men begærede af retten, det eden af lovbogen for vidnerne måtte oplæses med formaning deres sandhed at udsige. Peder Bonde dertil svarede, at dersom den indstævnede Morten Poulsen bliver af retten tilsted udi denne sag at vidne, så begæredes tjenstligst først hans vidne, som udi landstingsdommen findes indført på fol 12 måtte for retten blive oplæst og udi akten indført. Peder Jensen som tilforn begærede sine vidner til forhør, hvor da fremstod fornævnte Morten Poulsen og Mogens Ovesen i Stautrup såvel som Rasmus Jensen ibd, som uden stævnemål mødte /hvilke lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne. Så fremstod først at vidne Morten Poulsen i Stautrup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, som vant at han udi sin påboende gård i Stautrup har ejet ni parter af

fol 187b

de fjorten, som den har våren delt udi, hvilke 9 parter han for rum tid siden har solgt og afhændet til afgangen sl baron Marselis, de øvrige fem parter tilhørte hans sl broders hustru Birgitte Jensdatter og børn. Peder Jensen tilspurgte vidnet, om han ikke vidste hvor de øvrige fem parter var af bleven, eller hvem dem nu tilhørte. Dertil svarede vidnet, at han vel har hørt, at hans brodersøn Poul Clemensen har solgt nogle parter af samme ejendom til mag. Mads Trane, som da boede i Ormslev, men hvor mange, vidste han ikke. Videre på spørgsmål svarede, at Peder Jensen Skræder og hustru Birgitte Jensdatter i Stjær har pantsat en del af bemeldte fem parter, så meget dem var tilhørende, til sl baron Marselis, og efter at samme pant var opsagt, og panteforskrivningen ej blev indfriet, er det sl baronen til ejendom tildømt. Videre var ham bevidst, at samme ejendomsdom fra salig baronen ej var indfriet, videre vidste han ikke. Mogens Ovesen i Stautrup vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ham var bevidst, at Peder Jensen Skræder i Stjær og hustru Birgitte Jensdatter for rum tid siden havde pantsat til sl baron Marselis en del af fornævnte skovparter og ejendom til Morten Poulsens gård, men hvor mange vidste han ikke, og vel var vidende, at Poul Clemensen havde solgt noget af berørte ejendom til mag. Mads Trane, men hvor meget var ham ubevidst, videre vidste han ikke. Rasmus Jensen i Stautrup vant udi lige svorne ed som fornævnte Mogens Ovesen før ham vundet haver. Peder Jensen Skræder af Stjær var efter stævnemål mødt, som af fuldmægtigen blev tilspurgt, hvor mange af fornævnte skovsparter han havde pantsat til sl baron Marselis, og for hvor meget det er pantsat for, og om han nogen tid har indfriet sit pantebrev. På det første spørgsmål svarede, han havde pantsat halvparten af de 5/14, som hans hustru Birgitte Jensdatter tilhørte for et halvt hundrede rdl, og samme ej indfriet, men baronen det efter opsigelse til ejendom bekommet. Videre efter tilspørgelse af fuldmægtigen Peder Jensen forklarede, at den øvrige halve part af de 5/14 parter var hans stifbørns parter, navnlig Jens

fol 188a

Clemensen, Mogens Clemensen, Poul Clemensen og Maren Clemensdatter, hvilke nu alle er døde, undtagen Mogens Clemensen. Peder Jensen begærede i anledning af stævnemålet sagen med videre vidnesførelse måtte opstå til i dag 8 dage, som og blev consenteret.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Viby, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt, at for mig har ladet berette velb. Christian Charisius til Constantinsborg, hvorledes han uforbigængeligt skal være beføjet at lade til Marselisborg birketing indstævne Eder, Peder Jensen i Stjær, for vidner at anhøre angående de selvejerskovsparter og ejendom, I og hustru Birgitte Jensdatter, haver været tilhørende i Morten Poulsens selvejergård i Stautrup, og siden stamhuset Constantinsborgs hovedgård underlagt, efter at I og hustru Birgitte Jensdatter, samme ejendom til afgangen sl baron Constantin von Marselis pantsat haver, og velermeldte sl baron siden derpå ejendomsdom er faldet. Thi stævnes I, Peder Jensen Skræder af Stjær, at møde på Marselisborg birketing førstekommende 8 oktober samt 12 og 19 dito, vidner og attester at anhøre såvel som breve og dokumenter at høre læse og til spørgsmål at svare og endelig at tilkendegive og bevise, om I forbemeldte ejendom fra sl baron Marselis haver indfriet med videre. Herom til at vidne til ermeldte ting og tider indstævnes Morten Poulsen og Mogens Ovesen, begge af Stautrup, deres sandhed såvidt Eder er bevidst at udsige og til spørgsmål at svare. Endelig, for processens skyld, indciteres og til bemeldte ting og dage ædle og velvise borgmester Christen Basballe udi Århus, om han noget som fuldmægtig på afgangen sl baron Peder Rodsten eller arvingers vegne vil have at svare. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Viby 20 september 1717. Indbemeldte stævning haver vi underskrevne 2 mænd, navnlig Michel Olufsen af Enslev og Mogens Rasmussen af Kolt, lovligt forkyndt for de vedkommende i egne personer, og borgmester Basballe kopi deraf leveret. Peder Jensen Skræder i Stjær svarede, at han hverken havde indfriet sit pantebrev, ej heller dommen, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Enslev 21 september 1717, Michel Olufsen, Mogens Rasmussen.

** No 18, 6 skl. Agtbare og velfornemme sr

fol 188b

Jens Mørch, velforordnede birkedommer til Marselisborg birketing, som det haver behaget mons Charisius at indcitere mig underskrevne til i dag til deres ret, om jeg der som fuldmægtig på afgangen sl baron Peder Rodsten eller arvingers vegne vil have at svare udi den sag, han har rejst angående de selvejerskovsparter og ejendomme, Peder Jensen og hustru boende i Stjær skal have til sl baron Marselis pantsat med videre, udi hvilken sag Morten Poulsen og Mogens Ovesen er indkaldt til at vidne, altså meldes tjenstligst, det jeg i ingen måde har nogen fuldmagt fra sl baron Rodstens arvinger, men vel af velb. sl hr baronens stervbos kommitterede skiftekommissarier at lade auktionere efter foregående vurdering og tillysning ved hjem- og landsting de 5/14 parter udi foreskrevne Morten Poulsens påboende ejendom og tilhørende skovsparter i Stautrup, som sl baron Rodsten efter hjemtingsdom de dato 16 december 1710 med påfulgt landstingskonfirmationsdom dateret 20 marts 1711 er tilhørende og berettigede, der og vel i deres valeur bliver fast bestående, thi formoder og påstår på velb. hr baronens stervbos skiftekommissariers vegne, at retten imod samme usvækkede domme ingen vidner lader føre eller afhøre, mindre tingsvidne udsteder, mere bemeldte Morten Poulsen nu muligen og ikke bekvem til at vidne, men forhen, da han for syv år siden i samme sag har aflagt sit vidne og af forberørte landstingsdom folio 12 er at fornemme, som her hos in original til eftersyn følger, mons Christian ej heller i sin stævning har stævnet for noget tingsvidnes udstedelse eller forhvervelse, og havde den gode herre haft tilstrækkelig adkomst på foreskrevne 5/14 parter, dermed at tilvende sig dem, skulle man måtte formene, han udi rette tide deraf skulle have betjent sig og godtgjort, de var underlagt stamhuset Constantinsborg, som lang tid tilforn er indrettet, hvilket ikke er sket, kan derfor ikke de 5/14 parter, som baron Rodsten i samme gårds ejendom har tilkøbt sig i nogen måder vedkomme de parter, mons Charisius stævner for, og meldes at Peder Jensen i Stjær skal have pantsat til hr baron Marselis. Dette mit svar og gørende protest begærer jeg må næstefter stævningen læses og indføres og mig igen

fol 189a

tilstiles, hvormed jeg forbliver velfornemme hr birkedommerens tjenstberedvillige Christen Basballe. Århus 5 oktober 1717.

Tirsdag 12 oktober 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Vesten, Peder Vesten og Poul Mortensen i Åbo, Jens Kattrup, Søren Jørgensen, Jens Rasmussen, Peder Andersen og Jens Pedersen alle af Ormslev.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte på sin velb. herres vegne og begærede den sag i rette angående de skovsparter, som tilforn tilhørte Morten Poulsens gård i Stautrup, og var i anledning af stævnemålet med videre vidners førelse opsættelse til næste ting begærende, hvilket og af retten blev consenteret.

Tirsdag 19 oktober 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Kattrup, Thøger Pedersen, Jens Rasmussen, Jens Pedersen og Poul Sørensen alle af Ormslev, Niels Jensen Vesten, Poul Mortensen og Peder Vesten af Åbo.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit højædle herskabs vegne mødte for retten efter opsættelse til i dag og fremstillede sine vidnespersoner udi den sag om Stautrup skovsparter, som forhen har tilhørt Morten Poulsens gård ibd, contra sl baron Peder Rodsten, som han begærede af retten at eden for dem måtte oplæses med formaning deres sandhed at udsige, såvidt dem udi denne sag er bevidst. På hr borgmester Christen Basballe i Århus hans vegne mødte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og refererede sig til borgmesterens forhen indgivne indlæg i dag 14 dage, og endnu var i den forhåbning, at ingen vidner efter det givne kald og varsel burde at udstedes. Peder Jensen begærede sine vidner til forhør måtte vorde antaget, hvor da at vidne fremstod Anders Sørensen boende i Enslev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at det var ham vitterligt, at Morten Poulsen og Mogens Ovesens påboende gård i Stautrup haver stået efter ny matrikel for hartkorn 9 tdr og noget lidet til, men siden en del af gårdens skovsparter underlagt Constantinsborg, har samme gårds besidder ikkun svaret og betalt af 6 tdr hartkorn kgl. contributioner, men herskabet

fol 189b

betaler den øvrige rest, hvilket Morten Poulsen og Rasmus Jensen, begge af Stautrup, på spørgsmål af fuldmægtigen tilstod så at være, som Anders Sørensen før dem vundet haver, hvorpå enhver for sig aflagde deres ed efter loven. Dernæst producerede Peder Jensen en extractdom af denne rets protokol underskreven Friderich Rubertsens hånd på 24 skl papir, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, hvorefter Peder Jensen på sin velb. herres vegne var tingsvidne begærende. Peder Bonde hertil svarede, såsom han fornam, imod forhåbning, at tingsvidne blev udstedt, var han genpart begærende.

Tirsdag 26 oktober 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Jensen Vesten, Poul Mortensen og Peder Vesten i Åbo, Thøger Pedersen, Peder Andersen, Jens Rasmussen, Jens Pedersen og Niels Bach alle af Ormslev.

** Hospitalsforstanderen udi Århus sr Laurs Holmsted fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Jesper Andersen og Søren Sørensen, begge af Hårup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag havde indkaldet efterskrevne efter en memorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, Århus hospitalsforstander Laurs Holmsted lader hermed lovligt 14 dages kald og varsel give til efterskrevne mænd samt enker og umyndige med deres lavværger, og om nogen fra stederne er kommen, da de som på steden findes, til Marselisborg birketing at møde tirsdagen 26 oktober førstkommende, vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare angående resterende plovhavre, som de ikke efter anmodning har villet betale til bemeldte hospitalsforstanderen med videre, hvorefter han agter tingsvidne at erhverve, nemlig:
Lyngå sogn og by: Søren Christensen og Peder Sørensen Badskær, Niels Jensen Hvolgård, Jens Jensen Bonde
Vitten sogn og by: Thomas Nielsen og Michel Poulsen, Christen Mortensen, Anders Bach, Niels Michelsen, Christen Nielsen Vandt, Christen Sørensen, Niels Jensen, selvejer, Michel Simonsen
Hadsten: Oluf Nielsen, Rasmus Jensen Kloster, Mads Michelsen,

fol 190a

Laurs Andersen
Over Hadsten: Jens Nielsen
Haar: Thomas Rasmussen, Jens Pedersen og Søren Rasmussen, Rasmus Christensen og Jens Andersen, Michel Michelsen, Peder Årslev, Peder Clemensen, Thomas Knudsen, Peder Thomasen
Haldum by: Jens Jensen Skræder, Rasmus Nielsen, Niels Jensen Ladekarl, Niels Hansen, Mads Nielsen
Skjoldelev: Niels Pedersen, husmand
Sabro sogn og by: Søren Jensen
Med samme varsel og til samme dag og ting stævnes efterskrevne vidnespersoner, Niels Rasmussen i Vejlby, Jens Pedersen i Søften, Erich hos Peder Mogensen på Mollerupgård, Christen Nielsen i Hårup, Jesper Andersens karl ibd /som har været overværende, da samme havre er bleven fordret, Eders sandhed herom at udsige, og hvad Eder herom kan være bevidst. Århus Kloster 11 oktober 1717, L. Holmsted. På de indstævnede Faurskovbønder udi Lynge og Hadsten sogne deres vegne fremkom for retten fuldmægtigen sr Jacob Rosborg ved Faurskov, som erbød sig at ville betale til hospitalsforstanderen sr Holmsted den fordrende plovhavre /såvidt bemeldte Faurskovbønder sædvanlig har svaret/ efter den derover til Faurskov birketing seneste ergangne dom er tilkendt, så og hvis de fra samme tid kan med restere, og det efter enhver års kapitelstaxt, om sr Holmsted behager pengene således derfor straxen at imodtage, formodede så, dommeren ingen lovmål over dem tilsteder, og ellers desforuden erindrede retten til hvad tid med bønderne skulle gøre afregning under deres kravs forlis. Laurs Holmsted herpå svarede, at han gerne ville tage imod hvad som helst, sr Rosborg på de indstævnedes vegne ville betale, men hvad som angår den dom, som ved Faurskov birketing skal være falden, anlangende samme plovhavre, hvor meget de derefter skulle betale, vidst han ikke af at sige, men holdt sig til KM allernådigste fundats og confirmationer, hvorefter han formente, at de indstævnede burde at svare, tillige med den anvendte bekostning. Rosborg refererede sig til sit forindførte at ville betale den fordrende restans, såvidt Faurskovbønder efter den af hospitalsforstanderen til Faurskov

fol 190b

birketing derover forhvervede dom, som han begærede i retten må vorde fremvist for deraf at se, hvorvidt restansen sig bedrager. Laurs Holmsted refererede sig til sit forrige, at han ikke vidste samme doms indhold, såsom han i sin bet?ningstid ingen dom derom ved bemeldte Faurskov har erhvervet, men begærede sine vidner til forhør, og først foregav efterskrevne at være skyldige til Århus hospital for afvigte år 1716 plovhavre som følger:
Lyngå sogn og by: Søren Christensen og Peder Sørensen Badskær... Niels Jensen Hvolgård... Jens Jensen Bonde...
Vitten sogn og by: Christen Nielsen... Thomas Nielsen og Michel Poulsen... Christen Mortensen... Anders Bach... Niels Michelsen... Christen Nielsen Vandt... Christen Sørensen... Niels Jensen, selvejer... Michel Simonsen...
Hadsten: Oluf Nielsen... Rasmus Jensen Kloster... Mads Michelsen... Laurs Andersen...
Over Hadsten: Jens Nielsen...
Haar: Thomas Rasmussen... Jens Pedersen og Søren Rasmussen... Rasmus Christensen og Jens Andersen... Michel Michelsen... Peder Årslev... Peder Clemensen... Thomas Knudsen... Peder Thomasen...
Haldum by: Jens Jensen Skræder... Rasmus Nielsen... Niels Jensen Ladekarl... Niels Hansen... Mads Nielsen...
Skjoldelev: Niels Pedersen, husmand...
Sabro sogn og by: Søren Jensen...
Så for retten at vidne fremstod Niels Rasmussen af Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han i afvigte forår ved kyndelmissetider var overværende, da samme plovhavre, som forindført er, hos de indstævnede blev fordret, men ikke var at bekomme. Christen Nielsen i Hårup vant i lige måde at have været overværende i Haldum og Hadsten og Haar byer tillige med fornævnte Niels Rasmussen, da samme plovhavre blev fordret, men ej var at bekomme, og forklarede Christen Nielsen derhos, såvel som fornævnte Niels Rasmussen, at de havde vogn med sig og sække til at bortføre samme havre til Århus hospital. Erich Sørensen af Mollerupgård vant i lige måde, at han havde været overværende i Lyngå by, da fornævnte plovhavre blev fordret, og ej var at bekomme. Vidnerne blev tilspurgt, hvor meget havre, de for afvigte år 1716 havde oppebåren af de indstævnede Faurskovbønder udi Lyngå og Hadsten sogne, hvilket Rosborg

fol 191a

begærede, de her ville forklare, item om samme indstævnede ikke havde tilbudt dem at levere den sædvanlige plovhavre, som de og deres formænd af arilds tid havde ydt, hvortil de svarede, at Søren Christensen og Peder Sørensen Badskær havde betalt forbemeldte år 1716 1 skp, men af hospitalsforstanderen blev fordret 3 skp, Niels Jensen Hvolgård havde betalt 1 skp men blev fordret 1 skp.. Og var Holmsted derefter tingsvidne begærende.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Jensen i Lisbjerg og Jens Simonsen af Skejby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de efter en skriftlig memorial med 8 dages kald og varsel til i dag har indkaldt Søren Bonde, Jens Hasle, Rasmus Hasle og Anders Sørensen, alle af Skejby, for deres tilstrækkelige sandhedsvidne ved ed efter loven for bemeldte birketing at aflægge, hvis de kunne være bevidst om sl Rasmus Svendsen og hustru Karen Poulsdtter, som begge boede og døde i Skejby, hvor mange børn og rette arvinger, Rasmus Svendsen og hustru dem haver efterladt, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse, og forklarede kaldsmændene, at de talte med indbemeldte personer. Hvornæst fremstod for retten Søren Sørensen Bonde boende i Skejby, af alder 60 år, som forklarede ved ed med oprakte fingre, det sl Rasmus Svendsen og hustru Karen Poulsdatter boede i bemeldte Skejby tilvisse en 20 års tid, og der begge døde og begraven, og avlede de imidlertid trende sønner og 1 datter, navnlig Poul Rasmussen, som siden ligeledes boede og døde i Skejby, han avlede 2 børn, en søn, straxen død efter sin dåb, 1 datter, Anne Poulsdatter, som endnu lever og er boende i bemeldte Skejby under friherskabet Marselisborg og er gift med Mads Berentsen. Den anden søn, Svend Rasmussen, øltapper, som boede i Teglgårdsstræde i København, skal for nogen tid siden være død uden livsarvinger. Næste barn var Bodil Rasmusdatter, som nogen tid opholdt sig i

fol 191b

bemeldte Skejby, kom siden til København og efter sikker beretning ligeledes skal være død uden livsarvinger. Nok nu fornæst fremstod for retten i egen person Niels Rasmussen, som bor i Farre sogn og by og formedelst hans affældighed og alderdom noksom tilforn havde tiltænkt hans datter Anne Nielsdatter sin tilfaldne arvelod efter sin sl broder Svend Rasmussen, som døde i København, men nu måtte fornemme af forvalter Aalum, det den af velædle magistraten i København konstituerede kurator udi stervboet, mons Gedelykke, forlanger at vide, enten han er levende eller død, altså ville han allerydmygst hermed begære, det hans broderlod tillige med den efter sl Poul Rasmussen efter ordre af bemeldte Albret Aalum måtte tilsendes imod hans kvittering, som skal i alle måder være så god som min egen, og ellers udi alt hvis han her udinden gør og lader skal være så fuldkommen, som jeg det selv gjort og ladt haver. Så dernæst fremstod Anders Sørensen, Jens Hasle og Rasmus Hasle, alle af Skejby, som enhver for sig i lige svorne ed efter loven bekræftede, hvis Søren Bonde før dem om Rasmus Svendsens arvinger vundet har, således at det var dem vitterligt, at Mads Berentsens hustru Anne Poulsdatter, som er sl Poul Rasmussens datter, deslige Niels Rasmussen, som her for retten er tilstede er rette og sande arvinger hver til en broderlod efter bemeldte sl Svend Rasmussen og ikke skal befindes flere lovlige at kan arve med dem, hvorpå vidnespersonerne enhver for sig i egen person aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

Tirsdag 2 november 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen Vesten i Åbo, Peder Andersen, Jens Kattrup, Jens Rasmussen, Poul Sørensen og Jens Pedersen alle af Ormslev og Mogens Pedersen af Viby.

** Læst en forordning om kornskatten for år 1718 dateret København 25 oktober 1717.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Peder Jensen Kattrup og Poul Rasmussen

fol 192a

begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde varsel givet Niels Jørgensen, hans datter Anne Nielsdatter og tjenestedreng Jørgen Madsen af Viby efter en kaldsmemorial, sålydende: Albret Aalum lader hermed stævne og varsel give Eder, Niels Jørgensen med sin datter Anne Nielsdatter og tjenestedreng Jørgen Madsen til Marselisborg birketing at møde næstkommende tirsdag 8 dage, som er 2 november for syns- og andre vidner at påhøre og spørgsmål at besvare samt dom at lide angående den ulovlige medhandling forøvet af bemeldte Niels Jørgensens tjenestedreng Jørgen Madsen med ulovlig riden på Søren Ladefogeds hest i Holme, som derefter, ham til stor skade, er bleven død og omkommen, hvorfor til hans erstatning en lovlig dom agtes at forhverves. Århus 21 oktober 1717, A. Aalum. Så dernæst fremstod Hans Jensen i Holme, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at først i oktober kom han ud i marken for at opsøge nogle af sine bæster, og så han da en dreng udi Rundhøjs krat, som red på Søren Ladefogeds den sorte hest af Holme, og som han fornam, det ikke var Søren Ladefogeds egen dreng, råbte han til ham, hvor han ville hen med den hest. Drengen desuagtet rendte så fast, hesten kunne løbe over buske og stubbe op imod Kirkeskoven, og som vidnet, det han ikke kunne få drengen fra hesten, gav han det Søren Ladefoged til kende, som strax udskikkede sin karl for at se, hvor drengen blev af med hesten, som da berettede ved sin hjemkomst, det drengen red endnu på hesten neder ved Østerballe krog, indtil han så karlen, så sprang han fra hesten og løb bort, og berettede Søren Ladefogeds karl, at Niels Jørgensens datter fandtes ved samme plads. Dette skete om fredagen, søndagen derefter an-

fol 192b

giver Søren Ladefoged, som ejede hesten, at hestens fod og ben blev stort og opsvulmet, så han dernæst tog tvende mænd, navnlig Peder Simonsen og Jens Nielsen, begge af Viby, for at efterse og syne skaden og at vurdere hesten, hvilke bemeldte 2 mænd her for retten i dag aflagde deres synsvidne således, at de efter Søren Ladefoged hans begæring først i oktober blev opkaldt til hans gård i Holme for at besigtige og vurdere bemeldte hest, og befandt de da hesten liggende udstrakt i stalden, som de næppelig fik til at stå på benene, og befandtes på hans højre bagfod en stub havde våren opstukken i ledet så stort, at man kunne stikke en finger der udi, desforuden var ben og lår stort opsvulmet, så hesten ikke ville æde for pine, så det ikke så ud, at hesten skulle leve, som ikke heller var mange dage, hvorfor bemeldte Søren Ladefoged var begærende, de med det samme, hesten ville vurdere, som og skete, og vurderede den for otte rdl, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Og nu blev forbemeldte Niels Jørgensens tjenestedreng, som her var for retten, navnlig Jørgen Madsen, tilspurgt, om han kunne nægte, det han jo, som omvundet er, på de steder og krat havde redet på Søren Ladefogeds hest, hvortil han svarede, han det ikke kunne nægte, men alt sandt at være. Niels Jørgensens datter Anne Nielsdatter, som var nærværende, tilstod det samme sandt at være. Formedelst anden årsag begærede forvalteren sagen til næste ting måtte opstå, som og blev consenteret, og Niels Jørgensen til ermeldte tid forelagt for retten i egen person at møde.

** For retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på sl Søren Nielsen som boede og døde i Lisbjerg hans børn og arvingers vegne, og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Sørensen og Peder

fol 193a

Jensen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Mette Jensdatter i Lisbjerg efter en memorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, 8 dages kald og varsel gives Mette Jensdatter med lavværge til Marselisborg birketing for vidner at påhøre, spørgsmål at besvare og derefter dom at lide, angående hvis ærerørige ord, som I skal have sagt udi Søren Frandsens hus i Lisbjerg d. 20 oktober sidst om sl Søren Nielsen, som boede og døde i Lisbjerg. Til fornævnte tid og sted stævnes vidnespersoner derom deres sandhed at vidne, Laurs Andersen i Elev, Søren Sørensens og Søren Frandsens hustruer af Lisbjerg, og forklarede kaldsmændene, at de talte med bemeldte Mette Jensdatter selv til sergeant Krasses i Lisbjerg, hvor hun sig opholder. Fornævnte Mette Jensdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Laurs Andersen af Elev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som i morgen bliver 14 dage, var d. 20 oktober, var han udi Lisbjerg til Søren Frandsens, da hørte han, at bemeldte Mette Jensdatter sagde i Søren Frandsens stue i Lisbjerg, at salig Søren Nielsen, som boede og døde sammesteds, havde stjålet en ko i polaktiden og slagtet den og ført kødet til Århus og solgt. Dernæst fremstod Søren Sørensens hustru Bodil Jensdatter af Lisbjerg, som vant udi lige svorne ed ord efter andet, så at have hørt af Mette Jensdatter, som Laurs Andersen før hende vundet haver, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende. Efter forberørte bevisligheder over Mette Jensdatters skamfulde, ærerørige ord, som hun har øvet og brugt udi bemeldte Søren Frandsens hus i Lisbjerg om fornævnte sl Søren Nielsen satte Peder Bonde udi rette, om bemeldte Mette Jensdatter ikke pligtig er og bør samme hendes påsagn at bevise, eller hun derfor

fol 193b

bør at lide og undgælde efter KM allernådigste lov, som en løgnerske tillige denne processes bekostning tilstrækkelig at erstatte og var dom begærende. Og som Mette Jensdatter ikke efter påråbelse mødte, eller nogen på hendes vegne, så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 9 november 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Vesten, Poul Mortensen og Peder Vesten af Åbo, Peder Andersen, Jens Pedersen, Thøger Pedersen og Jens Rasmussen alle af Ormslev.

** Den sag angående Niels Jørgensen og hans tjenestedreng i Viby er fremdeles opsat til næste ting.

Tirsdag 16 november 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Vesten og Peder Vesten af Åbo, Peder Andersen, Thøger Pedersen, Rasmus Rasmussen, Niels Bach og Jens Pedersen alle af Ormslev og Mogens Clemensen i Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Erich Andersen Høj af Århus og Jens Nielsen Bonde af Åby, som afhjemlede med oprakte fingre, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde varsel givet Knud Andersen Soldat af Åby med flere efter en kaldsmemorial, sålydende: På hans høje excellence Gyldenløves vegne lader Albret Aalum hermed stævne og varsel give Eder, Knud Andersen Soldat, hyrdens dreng Jens Michelsen, Clemen Jensen, inderste hos Peder Rasmussen Rytter, alle i Åby, til Marselisborg birketing at møde i dag 14 dage for syns- og andre vidner at påhøre og til spørgsmål at svare samt på behørige steder dom at lide angående hvorledes I næstleden fredag 29 oktober ulovlig er bleven af skovrideren funden i Marselisborg enemærke og der hugget en del underskov og derimellem en del risege og -bøge, hvilket Eder skal blive overbevist til et lovligt tingsvidnes forhvervelse, og derefter tilbørlig strafs lidelse ved doms erholdelse. Århus 2 november 1717, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med enhver af de indstævnede

fol 194a

i egen person, undtagen hyrdens dreng, hvor de talte med hans husbond, og med Clemen Jensens hus-husbonde. Så blev bemeldte personer af retten 3 gange lydeligt påråbt, men ikke de eller nogen på deres vegne mødte herimod at svare. Så fremstod skovrideren Peder Nielsen i Marselisborg markhus, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at som nu i torsdags var 14 dage, som han kom ud i enemærket ved søen, så han nogle knobskibe eller både, som havde en del underskov på og satte dermed over til Åbyland, hvorpå han opholdt sig lidet på den anden side for at se, om de ville komme igen, som og skete, at de strax da de havde aflagt det forrige, kom igen med tre både og i hver båd en karl, navnlig Knud Andersen Soldat, hyrdens dreng Jens Michelsen og Clemen Jensen til huse hos Peder Rasmussen, alle af Åby. Da så snart de var kommen i land, søgte de underskoven og begyndte påny at hugge, hvorpå vidnet først antastede Clemen Jensen, da han var ved sit skib med en bundt foruden noget, der lå tilforn. Så snart da bemeldte Clemen Jensen fornam skovrideren, som råbte til ham, søgte han sit skib og for over til Åby. Derpå søgte skovrideren efter de øvrige 2, nemlig Knud Andersen og Jens Michelsen, som endnu havde deres både beliggende på Marselisborg grund, og fandt dem noget derfra i underskoven, hvor de havde hugget en del underskov, gik så med dem ned til deres skibe, som de tilstod at have gået over med og overført det andet med, som endnu lå ved den anden side, hvorpå bemeldte 2 personer måtte følges med skovrideren til sit hus og der forblive, indtil han havde givet sit høje herskabs fuldmægtig det til kende, som da strax gav ordre, samme at lade besigtige og at føre skibene til Marselisborg for engang at få så ulovlige og ofte forøvede gerninger afstraffet, og red så skovrideren til gården og tog nogle af ladekarlene med sig for at besigtige skovhugget og bringe knubskibene til Marselisborg,

fol 194b

hvornæst 2 af bemeldte Marselisborg ladekarle, navnlig Jens Pedersen og Christen Christensen, fremstod for retten og vant med oprakte fingre efter loven, at næstafvigte torsdag 14 dage var de efter forvalter Aalums ordre med skovrideren neder ved søen udi Marselisborg enemærke neden for Røgelnæsset ved søkanten, hvor de da fandt liggende 2 både, som var bevogtet af forvalterens karl Hans Erichsen, og fandtes da derhos beliggende en del underskov, som vi synede udi skovriderens nærværelse, og befandtes da derimellem 56 stykker risege, de fleste som til klovebøjler og nogle mindre såvel og en del risbøge af samme størrelse, og så de derforuden på den anden side lå endnu underskov overført fra samme sted, som alt var hugget udi hans excellence Gyldenløves enemærke, var så til hjælp tillige med den som kørte en vogn til hjælp at føre de 2 både til Marselisborg, hvor de endnu findes beliggende, og som de indstævnede personer ikke efter dem lovligt givet kald og varsel har villet møde, så var Albret Aalum herefter tingsvidne begærende.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på sl Søren Nielsen i Lisbjerg hans efterladte arvingers vegne og æskede den sag i rette contra Mette Jensdatter i Lisbjerg og refererede sig til sin forrige førte tingsvidne samt i rette sættelse og var dom begærende. Fornævnte Mette Jensdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da eftersom Mette Jensdatter af Lisbjerg af sl Søren Nielsens arvinger ibd lovligt her til retten findes indstævnet angående hendes usømmelige, ærerørige ord betræffende sl Søren Nielsen, som boede og døde i Lisbjerg, hans forhold i levende live i polaktiden efter erhvervede og her af retten udstedte tingsvidnes formelding af 2 november sidst, og som med 2 lovfaste vidner er bevist, det bemeldte Mette Jensdatter slig utilbørlige ord at have udtalt, og ikke bevis stillet dertil, ikke heller efter lovlig stævnemål enten selv eller nogen på hendes vegne er mødt, samme

fol 195a

ord at tilstå eller og at igenkalde, altså tilfindes Mette Jensdatter her for retten i dag 14 dage at gøre Søren Nielsens arvinger for samme ord fornøjelig erklæring og afbigt, og i dets mangel tilfindes Mette Jensdatter at bøde og lide efter vores allernådigste lovs 6. bog.. samt denne doms bekostning at erstatte med 2 rdl, alt inden 15 dage eller lide som ved bør, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Forpagteren på Marselisborg hr assessor Peder Lassen lod i dag ved sin byder Poul Jensen oplyse til første ting 2 sorthjelmede stude, den ene har været ved Marselisborg hos assessorens fæ siden 14 dage efter Mikkelsdag sidst, på den venstre side er klippet med M.H. Den anden har været der en 14 dages tid, som ligeledes på den venstre side klippet med ML på.

Tirsdag 23 november 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Vesten, Peder Vesten og Poul Mortensen af Åbo, Thøger Pedersen, Søren Jensen, Jens Pedersen, Peder Andersen og Niels Bach alle af Ormslev.

** I dag andet ting, Assessor Lassen forpagter på Marselisborg lod oplyse 2 sorthjelmede stude.

Tirsdag 30 november 1717
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Vesten, Peder Vesten og Poul Mortensen af Åbo, Jens Michelsen, Peder Andersen, Thøger Pedersen, Niels Bach og Jens Pedersen alle af Ormslev.

** I dag 3 ting assessor Lassen, forpagter på Marselisborg, lod oplyse 2 sorthjelmede stude, den ene lidet k?øjet, mærket med M.L., den anden mærket med M.H., hvilke 2 stude i dag blev vurderet her ved retten af Jens Sørensen og Niels Pedersen, begge af Viby, for penge pr stk 6 sdlr, er 12 sdlr, hvorefter Jens Ladefoged på sin husbonds vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 7 december 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen Vesten, Poul Mortensen og Peder Vesten af Åbo, Thøger Pedersen, Peder Andersen, Jens Michelsen og Jens Pedersen alle af Ormslev.

fol 195b

Tirsdag 14 december 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Vesten og Poul Mortensen af Åbo, Jens Michelsen, Peder Andersen, Jens Pedersen og Thøger Pedersen alle af Ormslev.

** I dag første ting fuldmægtigen sr Peder Jensen på Constantinsborg lod lyse efter en husmand af Ormslev ved navn Christian Jacobsen, som er bortrømt imellem 6 og 7 december sidst om natten, om nogen var, som ham kunne tilvejebringe, lover han at forskylde deres umage.

Tirsdag 21 december 1717
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Vesten, Poul Mortensen og Peder Vesten af Åbo, Peder Andersen, Jens Michelsen, Jens Pedersen og Thøger Pedersen alle af Ormslev.

** I dag andet ting sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sin velb. herres vegne lod lyse efter Christian Jacobsen husmand af Ormslev, som ulovligt om natten tide er bortrømt.

Her endes dette forbigangne år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år. Amen.

blomst


1664-65
1672-75
1676-80
1701-03
1704-05
1706-08
1708-09
1710-11
1712-13
1714-15
1716-17
1718-20
1721-23
1724-26

Index

Marselisborg Birketing

Forbehold for tyrk- og læsefejl
Rettelser modtages gerne
Opdateret d. 25.9.2022
c