Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1712

fol 312b

Torsdagen efter julehelliget d. 7 januar
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Mørch i Viby, Friderich Rubertsen i Holme, skriver, og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Jens Andersen, Jens Sørensen, Niels Andersen, Niels Christensen, anden Jens Andersen og Erich Andersen alle tjenende på Marselisborg og Niels Vesten i Viby.

** Sr Niels Jensen af Århus fremkom for retten udi sr Anders Bro prokurator sammesteds hans lovlige absens, begærede den sag i rette på Johan David Wildermuths vegne af Hamborg contra velb. junker Charisius på Constantinsborg og var efter forhen gjorte i rette sættelse dom begærende. Dog retten til des mere oplysning lod Niels Jensen oplæse af et notarialinstrument no 3 og no 6. Dernæst lod oplæse af samme instrument de andre seks missiver, endnu lod oplæse af en dom udstedt her af Marselisborg birketing d. 25. august sidst. Ligeledes begærede Niels Jensen at få oplæst af samme dom flere poster. Nok producerede en udskrift af Marselisborg tingprotokol dateret 22. december sidst. Til endelig slutning i rette lagde Niels Jensen Anders Bros underskrevne indlæg dateret i dag, hvilket han tillige med forindførte dokumenter begærede for retten måtte læses og udi akten indføres. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på sin principal velb. junker Christian Charisius' såvel og på sine egne vegne og besværede sig hårdeligen over disse mangfoldige breve og dokumenter, som i dag snart den sidste tingdag i sagen nylig er indkommen fra mons Andersen Bro, idet han finder sig forurettet, i fald ham ej af retten skulle vorde tilladt otte eller 14 dages opsættelse dem at besvare, da dog Anders Bro alt forhen 3 gange har begæret opsættelse, for efter hans løfte ville besvare (mlg) Peder Hansen på sin principals vegne forhen i sagen har proponeret, og Anders Bro dog dermed

fol 313a

(mlg)lig er indkommen, deraf sluttende således af ham at være eftertænkt, dermed at ville betage Peder Hansen den tid, hvad han imod samme dokumenters fremlæggelse kunne have nødig at besvare. Altså fandt han sig højligen forårsaget, det han og henstillede til dommerens bedste eftertanke, at begære 14 dages opsættelse og kopi af Anders Bros indlæg til videre besvaring, thi i fald hans begæring skulle fejle, og han af dets årsag skulle blive overilet af retten, måtte han dennesinde referere sig til hvis han på sin principals vegne forhen haver proponeret. Hvad de fremlagte dokumenter og translaterede missiver anbelanger, da anså han den ikke af nogen kraft, hvorpå dommeren noget kunne reflektere, helst som samme missiver er udgivne i junker Charisius' umyndige år 1708... Opsat i 8 dage.

** Dokumenter vedr. ovenstående sager.

fol 313b, fol 314a, fol 314b, fol 315a, fol 315b, fol 316a

** dokumenter fortsat.

Tirsdag 12 januar 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Erichsen, Rasmus Rasmussen, Søren Christensen, Peder Andersen, Niels Andersen, Søren Trige og Rasmus Trige alle af Tilst og Søren Sørensen i Skåde, Peder Rasmussen sammesteds.

Tirsdag 19 januar 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Olufsen, Jens Sparre og Søren Simonsen i Viby og Søren Christensen af Tilst.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på sr Johan David Wildermuth af Hamborg hans vegne, æskede den sag i rette contra velb. junker Christian Charisius til Constantinsborg og var dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på velb. Charisius' vegne for at anhøre samme dom. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed og som sr Johan David Wildermut af Hamborg her til retten ved sin fuldmægtig sr Anders Bro prokurator af Århus søger og tiltaler velb. Christian Charisius til Constantinsborg for 2 hans udgivne vexler af 20. oktober 1707 for 100 rd kroner og for 30 rd dateret 8 9br samme år, /nok for bekomne varer og udlagte penge for 16 rd efter fuldmægtigens opsats/. Herimod haver velb. Christian Charisius ved sin fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde af Århus ladet protestere med formening at som samme gæld er gjort og tilvokset i sin principals unge og umyndige år, så formedelst at samme hans principals forskrivning efter loven ikke bør være af nogen kraft, men for samme at vorde frikendt...

fol 316b

... velb. Christian Charisius for sr Johan David Wildermuths tiltale bør fri at være, processens omkostning ophæves på begge sider, til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 26 januar 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Sørensen, Christen Ottesen og Peder Pedersen i Skåde, Rasmus Olufsen, Jens Sparre og Søren Simonsen af Viby og Søren Christensen af Tilst.

** Niels Erichsen Smed i Grundfør fremkom for retten på Dines Jensen og hustru Mette Erichsdatters sammesteds boende deres vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Laursen og Jens Nielsen, begge boende i bemeldte Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav Inger Nielsdatter, Thomas Brandts kone i Grundfør for hvis skældsord, som hun har haft mod Mette Erichsdatter, som i går

fol 317a

var 14 dage for vidner at påhøre og spørgsmål at besvare samt derefter dom at lide. Ligeledes hidkaldt vidnespersoner navnlig Mads Andersen tjenende fornævnte Dines Jensen, Søren Clemensen tjenende Søren Sørensen Væver i Grundfør, og talte kaldsmændene med enhver udi egen person. Dernæst fremstod vidnesbyrd fornævnte Mads Andersen, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som i dag var 14 dage begærede fornævnte Niels Erichsen Smed af ham, at han tillige med Søren Clemensen ville følge med ind til fornævnte Thomas Brandts hustru Inger Nielsdatter for at høre, om Inger Nielsdatter ville være de ord gestandig, som hun havde haft til Mette Erichsdatter, og dengang de kom derind, hørte vidnet, at Niels Erichsen Smed tilspurgte Inger Nielsdatter, om hun ville være de ord gestandig, som hun i går havde haft og brugt til Mette Erichsdatter, hvortil hun først svarede nej, og imidlertid kom fornævnte Mette Erichsdatter ind til dem og sagde til Inger Nielsdatter, skældte du mig ikke for, at jeg har stået i Randers gabestok, hvortil hun svarede, du skældte mig først for hore og tyv. Søren Clemensen vant udi lige svorne ed ord fra ord, som Mads Andersen før ham vundet haver, og ydermere forklarede, at Mette Erichsdatter sagde til Inger Nielsdatter samme gang, da Inger Nielsdatter sagde, du skældte mig både for en hore og en tyv, så svarede Mette Erichsdatter, det er du også. Så sagde Inger Nielsdatter, det skal du bevise, hvorpå Mette Erichsdatter sagde, det skal jeg også, du tog dit eget rug, dertil svarede Inger, hvad kommer det dig ved, om jeg tager en skæppe korn fra min egen mand til et klædemon at sætte på min krop. Videre vidste vidnet ikke. Endnu forklarede Mads Andersen på tilspørgelse af Niels Erichsen Smed forindførte således at være passeret, som Søren Clemensen forhen vundet haver, hvorefter Niels Erichsen Smed var tings-

fol 317b

vidne begærende.

Onsdag efter kyndelmissedag 3 februar 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Sørensen, Christen Ottesen og Peder Pedersen i Skåde, Rasmus Olufsen, Jens Sparre og Søren Simonsen af Viby og Søren Christensen af Tilst.

Tirsdag 9 februar 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Sørensen, Christen Ottesen og Peder Pedersen i Skåde, Rasmus Olufsen, Søren Simonsen og Jens Michelsen Sparre af Viby.

Tirsdag 16 februar 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Christen Ottesen og Peder Pedersen i Skåde, Søren Simonsen, Rasmus Olufsen og Jens Sparre af Viby, Søren Christensen af Tilst og Jens Ovesen i Holme.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg på sit herskab velb. junker Christian Charisius' vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen og Peder Sørensen begge boende i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage havde hidkaldt hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde i Viby efter en skriftlig memorial sålydende: På min velbårne herre, Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne stævnes hæderlig og vellærde hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder til i dag 8 dage til Marselisborg birketing imod synsmænds udmeldelse, at syne og efterse Viby kirkeskov, hvorledes den befindes, så og til i dag 14 dage til d. 23 febr. samme synsmænd deres forretnings frasigelse, og derefter tingsvidnes erhvervelse. Constantinsborg 9. februar 1712, N. Ovesen. Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder hr Niels Hansen Heydes vegne af Viby mødte for retten og protesterede imod dette

fol 318a

afhjemlede og af mons Niels Ovesen udstedte kald og varsel ej derefter at ske nogen mænds opkrævelse her af retten, helst i den henseende, bemeldte hr Niels Hansen Heyde ikke lovligen derfor er indstævnet, da han i stedet for de ham givne 8 dages varsel burde at have 14 dages. Tilmed befindes, af indførte kald og varsel, mons Niels Ovesen at have været forsømmelig i det han ej har ladet stævne til og på hvad dag synet af de begærede synsmænd skulle foretages, hvilket burde at have været sket på det at vedkommende kunne vide sig derefter at rette, altså formoder Peder Hansen, dette af dommeren bliver considereret og ej her af retten dennesinde bliver udnævnt nogen synsmænd, førend lovligt stævnemål her udi er sket. Niels Ovesen refererede sig til sit givne kald og varsels indførte, at være så lovmæssigt som ske burde, helst i henseende det ej hindrer hr Niels Heyde til nogen skade, og derfor vil formode, at dommeren de begærede synsmænd udsteder. Peder Hansen formodede at dette syn ikke kunne blive hr Niels Hansen Heyde til ringeste hinder, ikke desmindre, når loven blev efterlevet, var alle og enhver i så tid libereret for hvad deraf ellers kunne tilvokse.

Tirsdag 23 februar 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Olufsen, Jens Sparre og Søren Simonsen af Viby og Søren Christensen af Tilst.

** På hans høje excellence generaladmiral Gyldenløve hans bønder og tjenere i Ølsted deres vegne for retten fremkom forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Peder Nielsen og Rasmus Nielsen begge af Ølsted, som forklarede, at de med 14 dages kald og varsel havde til tinget til i dag indstævnet velærværdige og højlærde mag. Nichel Seidelin i Skanderborg, angående penges tilbydelse efter kapiteltakst efter deres fæstebreves indhold, alt til et lovligt tingsvidnes

fol 318b

forhvervelse, og forklarede bemeldte kaldspersoner, at de talte med mag. Nichel i egen person, som tilspurgte dem efter, at de havde forkyndt kald og varsel, om det ikke var til d. 23. febr, hvortil de svarede jo, hvorpå de aflagde deres ed med opholdne fingre efter loven. Efter denne afhjemling blev mag. Nichel påråbt 3 gange lydeligt, om han selv eller nogen på hans vegne var, som herimod ville eller kunne have noget at svare, men ingen fremkom. Dernæst fremstod Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Oluf Nielsen af Ølsted, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som på næstafvigte lørdag 14 dage, som var 6. febr., var de udi Skanderborg på Niels Sørensen, Niels Pedersen, Jens Rasmussen og Søren Pedersen, alle boende i Ølsted, deres vegne hos velærværdige og højlærde mag. Nichel Seidelin og tilbød ham på fornævnte Ølsted mænds vegne deres anpart af Ølsted kirkes korntiende for næstafvigte år efter fæstebrevets formelding, nemlig... tilsammen 4 rdl 2 mark 8 skl, ydermere forklarede fornævnte tilbudsmænd, at da de tilbød ham pengene, nægtede han samme at imodtage, og foregav den årsag, at han mente det ermeldte Niels Sørensen og Jens Rasmussen var falden fra deres fæste, hvorefter forvalteren Albret Aalum var tingsvidne begærende.

Tirsdag 1 marts 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen i Skåde, Jens Ovesen i Holme, Rasmus Olufsen, Søren Simonsen og Jens Sparre i Viby og Søren Christensen af Tilst.

Tirsdag 8 marts 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Sørensen, Christen Ottesen og Peder Pedersen i Skåde, Rasmus Olufsen, Søren Simonsen og Jens Sparre i Viby og Søren Christensen af Tilst.

fol 319a

Tirsdag 15 marts 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Olufsen, Jens Sparre og Søren Simonsen i Viby og Søren Christensen i Tilst.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på sl afgangen Mathias Melchiorsen forrige herredsfoged i Tyrsting og Vrads herred hans efterladte enke madam Maren Dinesdatters vegne boende udi Velling med en skriftlig stævning contra Dines Jensen Mørch udi Grundfør angående gæld, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Dernæst producerede fuldmægtigen et tingsvidne udstedt af Tyrsting-Vrads herredsting 17. november 1706, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, hvormed fuldmægtigen vil bevise, at fornævnte Dines Jensen Mørch var skyldig ti sdlr, hvorpå Anders Bro satte i rette og begærede dom tillige med processens omkostning tilstrækkelig at erstatte, uden opsættelse. Herimod at svare mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus på Dines Jensens vegne og ville føre dommeren til erindring hvad besværing han måtte have over dette producerede tingsvidne, at i hvorvel han findes derudi at være stævnet udi Michel Johansens hus udi Århus, så er han dog aldrig blevet stævnet efter loven til bo og bopæl, da han samme tid virkelig boede udi Følle mølle, men ikke nægter, han jo logerede til Michel Johansens, når han kom til Århus, da tingsvidnet mindre? udviser, at de udi samme logement har talt med ham, men alene forklarede de talte med ham på vejen fra Harlev mølle, som fasteligen formenes at være et ulovligt stævnemål. Til den ende han begærer tre ugers opsættelse, hvor da han vil indkomme med nærmere oplysning. Anders Bro agtede unødig at indlade sig udi mons Peder Hansen Heydes gørende forklaring om tingsvidnets forhvervelse, med mindre han beviser samme at være sn?et for sin overdommer, og stævningsmænd og vidnesbyrd der at være fældet, og så længe han sligt (mlg) ikke præstere kan, falder hans foregivende af sig selv, hvorpå Anders Bro endnu som tilforn var dom begærende.

fol 319b

Så blev sagen opsat i 4 uger.

Onsdag efter påskehelliget 30 marts 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Sørensen og Peder Pedersen i Skåde, Rasmus Olufsen, Søren Simonsen og Jens Sparre i Viby, Jens Ovesen i Holme, Jens Rasmussen og Peder Nielsen af Ølsted.

** I dag blev udmeldt efterskrevne otte stokkemænd, nemlig Jens Smed, Jacob Pedersen og Søren Frandsen i Søften, Søren Pedersen, Niels Poulsen, Niels Sørensen, Jens Rasmussen og Niels Pedersen af Ølsted som retten i stokkemænds sted til næstkommende St Hansdag har at betjene.

** I dag første ting hr Niels Heyde i Viby lod lyse efter en pige, navnlig Mette Rasmusdatter, som er løben bort af sin tjeneste.

Tirsdag 12 april 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Jensen og Jens Christensen i Søften, Jens Nielsen og Niels Sørensen af Ølsted, Rasmus Olufsen af Viby, Søren Sørensen og Peder Pedersen Pop i Skåde.

** I dag andet ting hr Niels Heyde i Viby lod lyse efter en pige, navnlig Mette Rasmusdatter, som ulovlig er bortløben fra hr Niels Heyde og uden deres minde, vilje eller videnskab. Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus mødte på fornævnte Mette Rasmusdatters vegne og hende fremstillede her for retten, og derhos gav til kende, hun ej ulovligen var bortløben, men opholdt sig i Testrup i Mårslet sogn hos hendes fader Rasmus Rasmussen.

** Sr Anders Bro prokurator af Århus på madame Maren Dinesdatter i Velling hendes vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Dines Jensen i Grundfør for gæld og var dom begærende. Fornævnte Dines Jensen blev påråbt 3 gange lydeligt, men ingen svar skete. Da efter

fol 320a

tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som sr Anders Bro prokurator af Århus søger og tiltaler Dines Jensen Mørch i Grundfør for gæld, nemlig 10 sldr, som ermeldte Dines Jensen til madame Maren Dinesdatter i Velling skal være skyldig bleven. Til samme at bevise har sr Bro produceret et tingsvidne udstedt og erhvervet ved Tyrsting-Vrads herredsting 17. november 1706, hvoraf kan fornemmes, at Dines Jensen samme penge skal have bekommet, hvor dog sr Heyde af Århus på Dines Jensens vegne har protesteret med formening, at Dines Jensen ikke så lovligt til samme tingsvidnes erhvervelse skal være stævnet, som ske burde, og derfor sin kreditor med intet formener at ville betale, men som af samme usvækkede tingsvidne fornemmes, at den søgende har vedstået gælden, altså vorder han herved tilfunden samme ti sdlr at betale, såvel også denne processes bekostning at erstatte med 2 rd, alt inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse. Til vitterlighed under min forsegling, Actum ut supra.

** I dag 3. tingdag Frands Christensen boende i True i Brabrand sogn lydelig her for retten har ladet oplæse og påskrive et af forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum til ham udgivet skøde på hans iboende gård, dateret Marselisborg 16. marts 1712, hvilket så vel i dag som næstforrige tvende tingdage nemlig 30. marts og 5. april, som meldt, er vorden læst og påskrevet.

Tirsdag 19 april 1712
Den dag i dommers sted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Jens Nielsen i Ølsted, Rasmus Olufsen i Viby, Søren Sørensen, Christen Ottesen og Peder Pedersen i Skåde, Niels Frandsen (mlg) og Michel Poulsen i Søften.

fol 320b

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten, fuldmægtig for Niels Jensen og Hustru i Battrup med en skriftlig stævning af dato 11. april sidst /med dets lovlige forkyndelsespåskrift/ contra Niels Sørensen og hustru Kirstine Michelsdatter i bemeldte Battrup, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Dernæst blev de indstævnede påråbt 3 gange lydeligt, om nogen var, som imod dette stævnemål noget kunne have at svare, men ingen fremkom. Dernæst producerede fuldmægtigen en her af retten udstedt dom af dato 7. juni 1707, hvoraf han dennesinde begærede oplæst sentensen på pag. 8 og 9, som indseglet er og i akten indføres, hvorefter Anders Bro var dom begærende. Fornævnte Niels Sørensen og hustru blev atter 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 14 dage, og Niels Sørensen og hustru til den tid forelagt at møde udi egne personer eller dom at lide, og denne opsættelse dem her forinden at forkyndes.

Tirsdag 26 april 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Jens Jensen og Jens Christensen i Søften, Jens Nielsen i Ølsted, Søren Sørensen og Peder Pedersen af Skåde, Søren Jensen i Søften og Niels Christensen Tærsker på Marselisborg.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten, fuldmægtig på Karen Nielsdatters vegne af True, og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen Voldum af Århus og Rasmus Olufsen af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde her for retten havde kald og varsel givet Jens Sørensen Clausen tjenende på Marselisborg for vidnesbyrd og attester og dokumenter at høre læse angående hendes livs- og levnedsforhold, og sær[lig] imedens hun har været Eders ægtefælle og hvor uskikkeligt i des imidlertid har levet og bedrevet hor, [som] hun agter Eder over at bevise til sine tilbørlige steder, hvor

fol 321a

efter hun ved sin fuldmægtig tingsvidne agter at forhverve. Fornævnte Jens Sørensen Clausen blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som imod kald og varsel noget kunne have at svare, som og fremkom og ej havde noget herimod at svare. Dernæst producerede fuldmægtigen hæderlig og vellærde mand hr Anders Hutfeldts udgivne skudsmål med flere hans sognefolks af dato 25 april sidst, som han begærede for retten læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en attest udgiven af hæderlig og vellærde mand hr Jens Bulche dateret Værum præstegård 11. september 1711, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende.

Tirsdag 3 maj 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde, Jens Nielsen i Ølsted, Jens Christensen i Søften og Isak Andersen Tærsker på Marselisborg.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fuldmægtig for Niels Jensen og hustru i Battrup fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Niels Sørensen og hustru i fornævnte Battrup, og dernæst producerede en opsættelse og forelæggelse udstedt her af retten 19. april sidst med dets lovlige forkyndelsespåskrift d. 26. dito næstefter for de vedkommende, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, og nu var fuldmægtigen dom begærende efter stævnemålets indhold. Niels Sørensen og hustru blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 10 maj 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Søren Sørensen i Skåde, Søren Jensen og Jens Christensen af Søften,

fol 321b

Niels Poulsen i Ølsted, Peder Pedersen i Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på Niels Jensen og hustru Maren Jensdatter af Battrup deres vegne og begærede den sag i rette contra Niels Sørensen og hustru Kirsten Michelsdatter i Battrup, og efter forhen udi rette producerede dokumenter begærede dom. Og som de indstævnede ej efter rettens udstedte stævning med dets lovligt forkyndelse tillige rettens udstedte forelæggelse med dets forkyndelse har villet møde med noget, altså formente Bro, de bør lide dom på deres ære ifølge af loven efter den forhen her i retten producerede stævning, og i øvrigt indstillede sagen til dommerens skønsomhed. Niels Sørensen og hustru blev 3 gange lydelig påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne [sags] beskaffenhed, og som Niels Jensen af Battrup på egen og hustrus vegne her til retten ved deres fuldmægtig sr Anders Bro af Århus søger og tiltaler Niels Sørensen og hans hustru af Battrup for en dom at fyldestgøre, som findes at være erhvervet her fra retten 7. juni 1707, hvor udi Niels Sørensen og hustru af Battrup findes tilfunden Niels Jensen og hustru for utilbørlig påsagn at skulle erklære, så og give til næste hospital 4 rdl og til processens bekostning 5 rdl, da som sagen nu udi 3 uger har været udi opsættelse, og de indstævnede ikke efter forelæggelse har villet møde eller nogen har tilladet svare, altså vorder den forhen erhvervede dom over Niels Sørensen og hustru af 7. juni 1707 herved fornyet, og Niels Sørensen og hustru tilfindes citanten og hans hustru i dag 3 uger her for retten at erklære, såvel som de 5 og 4 rdl efter forrige doms formelding til vedkommende at betale, ligeledes for deres viste trodsige ord og svar på forelæggelsen (mlg) giver i rettens fattigkasse 2 rdl, så og denne processes bekostning at erstatte

fol 322a

med 3 rdl, alt inden 4 uger under lovens bydende straf. Til vitterlighed under min forsegling, Actum ut supra.

** Sr Anders Jørgensen prokurator i Århus fremkom for retten på Anders Gregersens vegne af Viby med en skriftlig stævning af dato 28 april sidst med dens lovlige forkyndelse af samme dags dato contra en kvindesperson navnlig Sidsel Jensdatter eller Henrichsdatter i Viby angående benægtelsesed at anhøre for utilbørlig påsagn efter stævningens videre formeld, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Den indstævnede Sidsel Jensdatter eller Henrichsdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som her imod vil have at svare, men ingen fremkom. Så fremstod Anders Gregersen og erbød sig ved ed at ville benægte, det han ej var fornævnte kvindespersons barnefader, langt mindre haft noget med hende i så måder at bestille, men det som hun lader udråbe til naboer og genboer at være aldeles af hende udsandfærdig udtalt, hvorfor han ifølge af loven ville formode, dommeren tilsteder ham sin ed at gøre. Så blev af retten afskediget, at den indstævnede Sidsel Jensdatter eller Henrichsdatter i dag 4 uger har at møde og give forklaring om stævningens formelding, til hvilken tid med tingsvidne beror, og stævningen til den tid at stå ved magt.

Onsdagen efter pinsehelliget 18 maj 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Niels Poulsen i Ølsted, Niels Frandsen i Skejby, Jacob Pedersen i Søften, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde.

Tirsdag 24 maj 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen i Viby, Søren Sørensen og Peder Pedersen i Skåde, Niels Frandsen i Skejby, Jacob Pedersen i Søften, Jens Nielsen i Ølsted, Mads Jensen i Holme.

** På højædle og velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom sr Niels Ovesen fuldmægtig sammesteds og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Nielsen og Peder Nielsen, begge af Ormslev,

fol 322b

som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 14 dages varsel til i dag har hidkaldet hæderlig og vellærde mand sr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder imod synsmænds opkrævelse til at syne og besigtige Viby kirkeskov, hvorledes den forefindes, og på åstedet at møde førstkommende 26. maj, da samme syn foretages, tillige 31. maj næst efter at anhøre bemeldte syns afhjemling, hvorefter tingsvidne agtes at tage beskrevet. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med hr Niels Heyde selv. Niels Ovesen her for retten foregav, at han ommeldte 26. maj formedelst anden forretning ved synet ikke kunne møde, hvorfor begæredes at forretningen måtte opstå til 27. maj næstefter, hvilket sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder Niels Hansens vegne og consenterede, hvornæst Niels Ovesen begærede, at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd til samme at forrette. Så blev udmeldt Mogens Rasmussen, Jens Rasmussen, Jacob Nielsen Mogensen og Rasmus Christensen alle af Terp, som efter stævnemålets formeld bliver pålagt at møde på åstedet 27. maj klokken 12 slet for at syne og efterse Viby kirkeskov efter forevisning, således som de ved ed næste tingdag derefter her for retten har at afhjemle.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på højædle hr generalløjtnant Christian Rodsten hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Elgård og Jens Nygård, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de på næste fredag før pinsehelligdagen indvarslede her til retten til i dag efterskrevne Søren Pandrup, Thomas Brandt, Niels Smed og Dines Jensen, alle af Grundfør, og Niels Jensen Skrig af Spørring for dom at lide angående (mlg) skattekorn, lånekorn og landgilde for næstafvigte 2 år, og forklarede kaldsmændene, at de talte en del med deres hustruer og folk, og (mlg) af fuldmægtigen Søren Pandrup ??

fol 323a

2 mk, 12 skl, som han resterer på sine udgifter af skat, kornskatter samt dette afvigte års landgilde efter regning, der på ham nu tilstiles. Niels Erichsen Smed og Dines Jensen for resterende... , hvilket fuldmægtigen på amtsstuen har betalt efter kapitelskøb. Thomas Brandt rester..., Niels Jensen Skrig i Spørring... Og nu satte Peder Hansen i rette, at indbemeldte Søren Pandrup, Niels Smed og Dines Jensen pligtige er og bør at betale til ham, hvis de i så måder findes til rest, og han for dem på vedkommende steder har betalt. I lige måde Thomas Brandt samt Niels Jensen Skrig pligtige er og bør at betale til herskabet eller ordre, hvis de til ham findes til rest og nu søges for, hvorpå han var dom begærende. De indstævnede blev påråbt 3 gange lydeligen, ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 3 uger, og de indstævnede til den tid forelagt at møde, om de noget kan have imod indførte fordring at sige, eller og da at lide dom.

** I dag første tingdag Jens Gregersen i Skåde lod oplyse en sortbrun blisset hoppe med 2 hvide bagfødder, som har været hos hans bæster en otte dages tid, ungefær 7 à 8 år gl.

Tirsdag 31 maj 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen i Skåde, Niels Frandsen i Skejby, Jacob Pedersen i Søften, Jens Nielsen i Ølsted.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sit herskab højædle Christian Charisius vegne, og efter udmeldelse i dag 8 dage af retten blev udmeldt efterskrevne 4 synsmænd, nemlig Mogens Rasmussen, Jens Rasmussen, Jacob Nielsen og Rasmus Christensen, alle boende i Terp, som efter forelæggelse afvigte 27. maj indfandt sig på åstedet i Viby kirkeskov og efter

fol 323b

forevisning den synede og besigtigede, hvorledes den nu befandtes, hvilket syn de i dag her for retten vil fra dem sige. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på sin broder hr Niels Hansen Heyde, som samme syn angår og derfor indstævnet, hans vegne, og begærede, at førend noget syn blev afhjemlet, mons Niels Ovesen først eller og synsmændene måtte producere den befaling dem af retten er tilstilet, hvilken han begærede i retten måtte vorde læst og påskreven, helst som han ingenlunde påtvivlede, den jo således at være indrettet og af retten udstedt på sit rette sort papiark efter KM lov og forordning, thi hvis der udi noget skulle findes mangelhaftig, protesterede han derimod, som han og formodede af retten blev considereret, at ej nogen synsafhjemling af retten blev imodtagen, førend alt efter KM lov og forordning blev indrettet, og hans majestæts interesse derved ikke at blive forkrænket. Niels Ovesen imod Peder Hansens vidtløftige og unødige svarede, at ham vel er bevidst, at de 4 synsmænd i dag 8 dage her af retten blev udmeldt, og bemeldte mænd efter advarsel sig på åstedet har indfunden, dog for at gøre ham fornøjelighed udi dette hans påstående, da her udi retten produceres bemeldte udmeldelsestingsvidne, her af retten udstedt 24. maj 1712, som begæres læst og påskreven og udi akten indført, hvorefter Niels Ovesen begærede synsmændene deres forretning fra dem at frasige. Så fremstod de fire synsmænd, og her deres synsforretning selv udi protokollen lod indføre, og melder således: På den vestre hjørne i kirkeskoven befandtes en eg, som var afsavet, stubben spandetyk og fersk, i lige måde 1 bøgestub af tykkelse som til en vognstjert og stubben fersk, 1 bøg afhuggen i tykkelse som en stjert, og [stubben] fersk, 1 bøg afhuggen på roden af anden i tykkelse som en stang og stubben fersk, 1 eg afhuggen i tykkelse som en stang, gammel huggen...

fol 324a

... hvilke bemeldte stubbe alle blev stemplet med velb. Christian Charisius' skovstempel med årstal 1709. I lige måde fandtes mangfoldige ege- og bøgestubbe, som har været afhugget for mange år siden, og en del at stubbene forrådnet, nok befandtes en del risege og -bøge, nogle nylig afhugget og nogle længere siden og befandtes stubbene så små, at de ikke kunne stemples. På pløjejordene befandtes noget oprodet og fandtes rødderne ved stedet, hvor udi er sået byg og hørfrø, hvilke oprøddede rødder var af små purris og var tørre, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn med oprakte fingre ved ed efter loven. Peder Hansen tilspurgte synsmændene, at de ville forklare at små?

fol 324b

skal forstås under, at de beskrevne de ustemplede stubbe for mangfoldige år siden at være hugget. Dertil de svarede, at [de] så mange som kunne være hugget for en 8-10-12 eller 16 eller 20 år siden, og derover blev ikke stemplet, og de ikke ved tal på hvor mange, der enten blev stemplet eller ustemplet. Nok tilspurgte Peder Hansen synsmændene, hvem der consiperede eller skrev for dem i skoven, da de gjorde deres forretning, hvilken de her for retten i dag havde afhjemlet, så vel og den skrift, de her for retten i dag haver oplæst, hvem den for dem haver skreven, hvortil de samtlige svarede, at Niels Ovesen han skrev i skoven, og imellem hver stub han skrev ?? han dem opskriften til deres eftersyn, og siden renskrev han det for dem, således som det nu forhen indført findes. Endelig for resten gav Peder Hansen Heyde til kende på sin broders vegne, at herhos ville for alle og vedkommende til erindring og billigst eftertanke, at om endskønt velb. Christian Charisius har ladet forhverve dette synstingsvidne over Viby kirkeskov, i henseende at ermeldte hr Niels Hansen Heyde efter velb. Christian Charisius til ham derpå udgivne fæstebrev den tiltræder, uanset, at om endskønt velb. Charisius selv ville have ladet Viby kirkeskov syne og besigtige, har det alt tilforn været hr Nielses egen tanke og fortsæt, samme ved sin tiltrædelse lovligt at ville have ladet syne, ikke desmindre at om endskønt junker Charisius nu allerede har ført synet, og derved er bleven stemplet en stor del stubbe, og en stor del ladet være ustemplede, så skulle ikke formodes at velb. Christian Charisius eller nogen anden skulle være af de tanker, at hr Niels Hansen derfor skulle være ansvarlig, for hvad efterdags ulovligt eller af en eller anden kunne blive hugget, han derfor og afsagde sådanne bestillinger ikke at påtage eller beobagte, men vil

fol 325a

holde sig hans meddelte fæstebrev efterrettelig, som det lyder og formeldes, hvorefter Peder Hansen var genpart begærende til dette synstingsvidne til videre eftersyn. Niels Ovesen foregav på hans velb. herres vegne, at såsom hans velb. har meddelt hr Niels Hansen Heyde fæstebrev på Viby kirkeskov, så er det og hans velb.s mening, han bør og pligtig er at svare, om noget efterdags ulovligt bliver hugget, han bør dertil at svare eller skaffe gerningsmanden, og efter alt passerede var tingsvidne begærende. Peder Hansen undrede sig meget over denne mons Niels Ovesens dårlige og slette proposition, helst at han vil lade sådant indføre om sit herskab, da han langt bedre formodede, at hans velb. herre selv skulle findes af bedre conduite, end han på hans vegne fremfører og ham her for retten pålægger, thi slig en prætention kan aldrig formodes af nogen fornuftige gemytter at være billigt proponeret, og derfor dennesinde alene må bero til sin tid, om videre da kan eragtes nødig dertil at svare. Niels Ovesen agtede unødig Peder Hansens vidtløftige at besvare, men endnu gav erindring til skovens tilsyn, som forindført er. Peder Hansen refererede sig til sit forrige, og ingenlunde formodede, at ingen retsindig dommer i sin tid skulle bifalde sådanne ubillige prætentioner, thi om endskønt at velb. Christian Charisius har sted og fæst hr Niels Hansen bemeldte Viby kirkeskov, så har dog hr Niels Hansen aldrig anlovet eller tilsagt Charisius at være hans skovfoged eller holde nogen skovfoged, samme at beobagte, og som tilforn var genpart vidne begærende.

Tirsdag 7 juni 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Søren Sørensen og Peder Pedersen i Skåde, Søren Jensen og Jens Christensen i Søften, Niels Frandsen i Skejby og Jens Nielsen i Ølsted.

fol 325b

** Sr Niels Jensen Voldum af Århus fremkom for retten på Anders Gregersens vegne af Viby og begærede, at det for ham indførte stævnemål contra Sidsel Jensdatter eller Henrichsdatter af Viby, som i dag 4 uger blev indført, fremdeles at måtte opstå i 14 dage, som og blev tilladt.

** På højædle og velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans bonde og tjener Søren Pedersen Hovgård boende i Brabrand hans vegne mødte for retten sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg og foregav, såsom Michel Nielsen boende i Brabrand såvel som Peder Olufsen tjenende hr Anders Hutfeldt ibd, hvilke begge sidst afvigte 3. pinsedag skal have påtalt bemeldte Søren Pedersen Hovgård udi godtfolks overværelse nogle ubekvemme ord, hvorfor til i dag var givet kald og varsel, men som de indstævnede med velb. hr Charisius' tilladelse samme sag er kommet til forlig, uden videre lovmål, så indfandt fornævnte Michel Nielsen og Peder Olufsen sig her for retten, og erklærede bemeldte Søren Pedersen Hovgård for de usømmelige ord, de ham ommeldte dag påtalte, og ikke vidste ham andet at påsige end alt, hvis som en ærlig mand vel egnes og anstår, og hvis som passeret var er sket udi drukkenskab. På dette forlig ved håndstrækning blev de vel og venligt forligt her for retten på begge sider, og betalte Michel Nielsen og Peder Olufsen begge til de fattige en rdl to mark og betalte omkostningen, hvorefter Niels Ovesen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 14 juni 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen og Peder Pedersen af Skåde, Rasmus Olufsen i Viby, Jens Smed og Jens Christensen af Søften, Jens Nielsen af Ølsted og Christen Ottesen af Skåde.

Tirsdag 21 juni 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Niels Poulsen i Ølsted, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen i Skåde, Søren Jensen og Christen Pedersen af Søften og Rasmus Sørensen af Tilst.

fol 326a

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus, fuldmægtig for Anders Gregersen af Viby, fremkom for retten på hans vegne og begærede den sag i rette contra Sidsel Henrichsdatter i Viby angående hendes usandfærdige sigtelse og beskyldninger, hvilket citanten ved sin ed kan præstere, usandfærdige at være. I anledning af loven, efter stævnemålets formelding, dernæst producerede fuldmægtigen et bevis af dato 21. juni sidst udgiven af hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde i Viby, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og udi akten indføres, sålydende: No 18, 6 skl. Ao 1712 dominica 3 post trinitatis tog Sidsel Henrichsdatter af Viby åbenbar skrifte udi Viby kirke for hendes begangne forseelse og forargelse imod det 6. bud, hvor hun da udlagde til sin barnefader Anders Gregersen af Viby, hvilket jeg hermed under min hånd attesterer. Viby præstegård 24. juni 1712, Niels Hansen Heyde. Dernæst fremstod for retten Anders Gregersen personlig her for retten og erbød sig ved korporlig ed, at han aldrig havde haft legemlig omgængelse med fornævnte Sidsel Henrichsdatter, langt mindre var hendes barnefader, mens han ikke nægtede, at hun jo nogle gange har lagt på hans seng, altså begærede fuldmægtigen, dommeren vil foreholde ham nu lovens ed og lade ham derefter vederfares hvis lov er medholdelig, og ikke sagen længere opsætte i følge af lovens pag. 51..., og var endnu som tilforn dom begærende. Herimod at svare mødte forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som uformodentlig havde ventet denne Anders Jørgensen eller fuldmægtigens så nær tilgåelse med at nægte, at han ikke skulle være barnefader, som han den 3. søndag efter trinitatis offentlig i kirken blev for præsten bekendt, at (mlg), så ville Albret Aalum forestille retten, at det blev taget i consideration, om bemeldte Anders Gregersen

fol 326b

vel burde at tillades at gøre sin ed, helst som han nogle gange tilforn for samme forseelse eller gerning er berygtet, og foregav Albret Aalum i dag at have ladet gå et stævnemål til ermeldte Anders Gregersen og agtede derefter til næste tingdag at bevise anderledes, end han eller fuldmægtigen nu i dag har foregivet, hvorforuden forårsages Albret Aalum ikke alene at begære af Anders Gregersen og fuldmægtigen for denne sags udfald kaution, men endog for denne sag og dom, som han her af retten blev tildømt at betale 1707 11. oktober, det han lige som nu gerne ville have frasveget sig med sin ed, hvorfor Albret Aalum formodede, at dommeren ikke tillod mere bemeldte Anders Gregersen at gøre nogen ed, førend nærmere bevislighed i sagen, som til i dag 8 dage her til birketinget er indstævnet, og påstod Albret Aalum sin forrige proposition om kaution for bemeldte Anders Gregersen, eller og han blev forårsaget på sit høje herskabs vegne at lade ham forvare til nærmere sagens udfald. Anders Bro for det første fornemmer hos hr forvalter om han går i rette for Sidsel Henrichsdatter eller ej, hvorpå han hans svar ville begære. Albret Aalum svarede, ikke for Sidsel Henrichsdatter, men såvidt hans høje herskabs interesse consernerede, og vidste ikke ligere end han jo havde føje, såsom han Anders Gregersen i kirken, som meldt er, blev udlagt for barnefader, og da om han ikke kunne sig fri sværge, burde at betale sine bøder. Anders Bro svarede, at som han ikke betjener Sidsel Henrichsdatter i sagen, formente Bro hr forvalter ikke kan have ringeste føje i denne sag at inmillere, hvad sig hr forvalterens stævnemål som foregives at have side vedkommer ikke heller denne sag, hvad sig den

fol 327a

dom angår af 11. oktober 1707. Så undrede Bro sig over hr forvalter sligt her for retten ville proponere til at hindre citanten sin lovmæssige sag, ellers syntes Bro rådeligst, hr forvalter først sin sag på en lovligere fod, kunne han derefter ved rettens assistens søge sin regres hos vedkommende. I det øvrige refererede Bro sig til sit forrige og var endnu som tilforn endelig dom begærende. Ifølge af loven pag. 51, art. 8, hvilken han begærede dommeren ville tage til observation. Albret Aalum, som ikke eragtede videre at besvare fuldmægtigen mons Bros unyttige indvendinger, alene refererede sig til sit forhen indførte, og skulle han til næste tingdag nok føre andre oplysninger, stillede det så hen til den velvise dommers skønsomhed. Herpå er til afskediget, at som fornemmes, forvalteren sr Aalum har ladet Anders Gregersen til i dag 8 dage indstævne denne sag til nærmere oplysning, da som det er en sjæls conservation angående, så beror det med edens afsigelse til næste ting, hvor man nærmere oplysning agter at udfinde.

** Sr Anders Bro prokurator i Århus fremkom for retten, fuldmægtig for hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde i Viby hans vegne med en skriftlig stævning /contra højædle og velb. Christian Charisius/ af dato 13. juni sidst med dets lovlige forkyndelse af samme dags dato, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. På sit høje velb .herskabs vegne fremkom for retten Søren Poulsen på Constantinsborg, erindrede retten, at dette fæstebrev, som hr Niels Hansen har fået på kirkeskoven, ikke tillader ham nogen gærdselshug eller indebrand der at nyde, ej heller frihed for tiender, og der formener, at hr Niels

fol 327b

Hansen herefter bør at give tiende og rette sig efter lovens pag. 471. Så og ikke vorder tilladt at føre nogle villige vidner om den ulovlige gærdselshug, som muligt den præst, der var førend mag. Lyder Lassen og hr Berent Suhr i Viby, uden forlov og minde kan have øvet, og var derpå birkefogedens interlocutoridom begærende. Anders Bro begærede at få sine vidnesbyrd taget i forhør, og deres vidne at aflægge, helst fordi der ikke noget fremlægges fra velb. Charisius, som kan hindre ham synsvidner. Søren Poulsen refererede sig til sit forrige og var dommerens forsvarlige kendelse begærende. Herpå er til afskediget, at såsom ikke kan kendes at være nogle vildige vidner af disse opførte, altså bør dette tingsvidne at have sin fremgang, hr Niels Heydes formænds formænd betræffende, Viby kirkeskov hug angående, da som ikke noget lovligt herom er bevist, så bør det at bero med samme til videre. Og efter at endnu af lovbogen blev for samtlige vidnesbyrdene oplæst med formaning til sandhed at vidne, undtagen Jørgen Jensen, som ikke for svagheds skyld kunne møde. Så på hans vegne fremkom Rasmus Rasmussen og Jens Rasmussen Amdi, begge af Viby, som i rette lagde en beskikkelse af dato 17 juni sidst under Anders Jørgensen Bros hånd af Århus, til fornævnte Jørgen Jensen med derpå tegnede beskikkelse med deres svar de havde fået af Jørgen Jensen, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført, hvorpå bemeldte 2 mænd aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, at Jørgen Jensen havde givet dem sådan et svar, som på beskikkelsen findes skrevet, og forklarede de, at han formedelst svaghed og alderdom ikke selv kunne komme til tinget. Dernæst fremstod til at vidne Jens Nielsen boende i Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han kunne mindes

fol 328a

i 40 år, da var sl hr Christen Jensen, mag. Lyder og hr Berent Suhrs formand og før hr Christen var hans fader hr Jens Mariager, og da var vidnet hjemme hos sin fader i Viby, og, forklarede vidnet, at i samme præsters tid ikke enten blev talt eller tiendet af kirkeskovens afgrøde. Videre forklarede vidnet, at fornævnte 2 præster nød gærdselshug og ildebrand af kirkeskoven, videre forklarede vidnet, at Viby kirkeskov ligger halvanden fjerdings vej fra Viby. Søren Poulsen på sin velb. herres vegne tilspurgte vidnet, om han vidste hvor længe det er, siden kirkeskoven blev taget fra præsterne og brugt til Marselisborg. Vidnet svarede, det skete dengang mag. Lyder kom til kaldet, da blev kirkeskoven fortochet? imod Kongsgård. Videre vidste han ikke. Niels Mortensen i Holme vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at han har tjent sl hr Jens Mariager i Viby i 4 eller 5 år, og siden tjente han sl hr Christen en 7 eller 8 år, hvilke var hr Lyders og hr Berent Suhrs formænd, og da imidlertid mens vidnet tjente der i præstegården, førte de deres korn ind, når dem lystede. Så ingen talte eller tiendede med dem udi kirkeskoven, og ikke de gav noget deraf uden nogle skæpper byg til Viby kirke til vin og brød, men hvor meget vidste han ikke egentlig, og imidlertid han der tjente, nød bemeldte 2 præster af samme kirkeskov både gærdselshug og ildebrand, og ingen derpå talte, og engang mødte sl baron Marselis vidnet og en person til straks ved kirkeskoven, hvor de havde hugget noget ildebrand og noget andet småtøj, da spurgte sl baronen, hvor de havde fået det, hvorpå de svarede i kirkeskoven, hvorpå han red videre og tav stille, og ligger samme kirkeskov halvanden fjerdingvej fra Viby. Vidnet blev af Søren Poulsen

fol 328b

tilspurgt, imidlertid at jorden var under Marselisborg, om præsterne da havde nogen tilladelse til ildebrand eller andet. Dertil svarede vidnet, han tjente ikke mag. Lyder eller hr Berent Suhr, siden jorden blev henlagt under Marselisborg, hvorfor han ej vidste, hvad da passerede i deres tid. Niels Mortensen i Viby vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han har tjent sl hr Christen Jensen i Viby en 12 eller 13 år, og imidlertid havde han Viby kirkeskov i brug, og brugte den efter egen vilje og behag, og kørte deres korn af kirkeskoven og ind, når dem lystede, og aldrig blev der talt eller tiendet af kirkeskovens afgrøde, og gav de nogle skæpper byg til Viby kirke til vin og brød, men hvor meget vidste han ikke, og nød præsten i samme åringer fri gærdselshug og ildebrand af kirkeskoven, og når noget ulovligt derinde blev hugget, var der ingen, der kærede sig efter det andet end præsten, som derefter lyste, og kom han nogle gange imod hr baronens skytter og folk med gærdsel og andet af samme skov, men ingen talte noget til ham eller kærede sig derover, og forklarede, at samme kirkeskov ligger halvanden fjerdingvej fra Constantinsborg. Jens Michelsen Sparre i Viby vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han har tjent i Viby præstegård et års tid hos bemeldte 2 præster, hr Jens og hr Christen, hver et halvt år. Og da imidlertid blev der hverken talt eller tiendet af kirkeskovens afgrøde, men de førte deres korn ind, når de lystede, og havde bemeldte 2 præster af kirkeskoven fri gærdselshug og ildebrand upåanket, så længe de levede. Anders Jensen i Viby vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han har tjent velermeldte hr Christen Jensen i to år, og imidlertid og ellers tilforn i hr Jenses tid var der aldrig nogen, som

fol 329a

talte eller tiendede af kirkeskovens afgrøde, men de kørte deres korn ind, når de lystede, og nød præsterne fri gærdsel og brændeved i bemeldte 2 præsters tid upåanket. Søren Poulsen tilspurgte vidnet, om præsterne havde nogen forlov af baron Marselis til at hugge i samme kirkeskov. Vidnet svarede, af hvem de havde forlov, vidste han ikke, men de lod hugge der, når de lystede. Rasmus Poulsen Møller, Eske Jensen, Peder Simonsen, Søren Simonsen, Jens Andersen og Rasmus Olufsen af Viby vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at sl hr Jens Mariager og sl hr Christen Jensen brugte kirkeskoven lige som de selv lystede efter egen behag og vilje, og førte deres korn ind af kirkeskoven, når de lystede, så ingen talte eller tiendede med dem af dens afgrøde, og blev der givet til Viby kirke årlig 12 skp byg til vin og brød, og nød de fri gærdselshug og brændeved af samme kirkeskov, upåtalt i nogen måder, og forklarede, at kirkeskoven ligger ungefær halvanden fjerdingvej fra Viby. Mogens Pedersen i Viby vant godvilligen med oprakte fingre ved [ed] efter loven, at han kan mindes i 40 år, og imidlertid sl hr Christen boede i Viby præstegård, førte han sit korn ind af bemeldte kirkeskov, når ham lystede, og ingen talte eller tiendede med ham deraf, og nød gærdselshug og ildebrand fri udi omvundne kirkeskov, og var vidnet tit og ofte med præstens folk der at hugge til præstegårdens fornødenhed. Og ingen var, som talte dem noget til. Anders Bro i rette lagde velb. Christian Charisius udgivne fæstebrev på kirkeskoven til hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde i Viby af dato 29 juli 1711, som han begærede læst, påskreven og i akten indføres, til hvilket velb. hr Christian Charisius fæstebrev hr Niels Hansen Heyde sig

fol 329b

refererede og ville holde sig samme efterrettelig, det at nyde kirkeskoven lige som hans formænd formænd den nydt haver, og nu omvunden er, så og den udlovede afgift 20 skp byg /som er en tønde mere end af arilds tid eller nogen tid af kirkeskoven gangen er/ udi dette tillagte vin og brød at dekortere, men at være ansvarlig for hvis efterdags ulovlig i kirkeskoven kunne blive hugget efter mons Charisius fuldmægtigs utidige proposition i et synstingsvidne udstedt her af retten sidst afvigte 31 maj, frasagde hr Niels Hansen aldeles, thi han efter hans fæstebrevs indhold ingenlunde dertil finder sig at være forbunden, men falder meget latterlig og urimelig. Ej heller formoder nogen ham i fremtiden sligt skulle imponere eller tilfinde, men lover vel for sig og sine folk, at de ej med hans minde, vilje eller efter hans befaling kirkeskoven utilbørlig skal lade forhugge og forøde, og nu var Anders Bro på hr Niels Hansens vegne herefter tingsvidne begærende, og Søren Poulsen på sit herskabs vegne var genpart vidne begærende.

** No 18 6 skl Jens Lauridsen Mørch birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt for mig haver berettet hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset sogne, hvorledes han for videre konsekvenser nødvendig agter at lade føre vidner om et stykke ejendom liggende til Viby kirke kaldet kirkeskoven /hvilken ejendom han i fæste haver bekommet afvigte 29 juli 1711 af velb. Christian Charisius efter sit fæstebrevs videre formelding, nu sidst Philip Jacobi haver tiltrådt, ved samme vidner formoder han at få oplysning, hvorledes og hvordan hans formænds formænd, præsterne i Viby, samme ejendom i brug haft haver, hvorpå hans fæstebrev fornemmelig skal være grundet. Thi stævnes efterskrevne vidnespersoner Jørgen Jensen og Jens Nielsen af Viby, Niels Mortensen i Holme og Niels Mortensen i Viby, Jens Sparre og Anders Jensen sammesteds, Peder

fol 330a

Simonsen, Eske Jensen, Jens Andersen, Søren Sørensen og Rasmus Olufsen alle af Viby at møde for mig i retten på Marselisborg birketing tirsdagen 21 juni førstkommende under Eders faldsmålsbøder, Eders sandhed ved ed at udsige og spørgsmål at tilsvare om alt, hvis I kan være bevidst og bliver tilspurgt om, samme ejendoms brug angående, det være sig tiende, afgift, præsternes fornødne gærdselshug og ildebrand med andet mere deraf dependerende, intet undtagen i nogen måder. Til samme tid, ting og sted indciteres velb. Christian Charisius til Constantinsborg samme vidnesbyrd med andre flere, som godvilligen herom nogen oplysning ville og kunne gøre deres udsigende, item beskikkelse, attester, dokumenter og breve, som deraf kan dependere, at påhøre, hvorefter ermeldte hr Niels Heyde agter et lovligt tingsvidne at lade forhverve og tage beskrevet. Til bekræftelse under min forsegling, Viby 13 juni 1712 LS. Denne stævning er mig på velærværdige hr Niels Heydes vegne forkyndt, Charisius. Ao 1712 10 juni har vi underskrevne Michel Malling og Jørgen Jensen, begge borgere og indvånere i Århus, lovligt forkyndt denne stævning for velb. junker Christian Charisius på Constantinsborg, talte med ham selv og lovede rigtig kopi heraf, ligeledes forkyndt for alle indbemeldte personer, talt med en del dem selv og en del deres hustruer og folk, som lovede at tilstå os budet, hvilket vi hermed attesterer så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra Jørgen Jensen Handskemager, Michel Michelsen Malling.

** No 20, 24 skl Ærlig og velagte mand Jørgen Jensen, som min principal, hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset sogne, har ladet Eder indstævne til Marselisborg birketing for Eders sandhedsvidne ved ed at udsige angående hvad, Eder kan være bevidst om Viby kirkeskovs brug, hvordan den af Viby præster forhen har været brugt, og det er vitterligt, at I formedelst svaghed ej kan møde ved tinget, Eders vidne at aflægge, så er jeg på bemeldte min principals vegne forårsaget ved disse mine udskikkede at indhente Eders udførlige svar om efterskrevne: Hvor længe I kan erindre Eder Viby præster samme kirkeskov har haft i brug, og om præsterne nogen tiende eller afgift af jordens grøde, deraf nogen tid har svaret. 2. om samme præster af skoven har nydt til deres fornødenhed nogen ildebrand eller gærdselshug, hvorpå I ville meddele mig Eders udsigende svar her nedenunder af Eder selv påskrevet, og ved ed efter loven bekræftet, eller og i fald I ikke selv at kunne på-

fol 330b

tegne, har disse 2 udskikkede dannemænd, Jens Amdi og Rasmus Rasmussen, da Eders eds svar at imodtage, som de siden herpå kan give beskreven og ved ed på sine steder præstere. Viby 17 juni 1712. Anders Jørgensen Bro. Ao 1712 d. 17 juni har vi underskrevne, Jens Rasmussen Amdi og Rasmus Rasmussen, forkyndt denne beskikkelse for Jørgen Jensen i Viby, og som han ej selv kunne skrive, haver han efterskrevne for os udsagt og bekendt. 1. at han til visse kunde mindes udi 60 år, og imidlertid blev Viby kirkeskov brugt af hr Jens Mariager og hr Christen Jensen, som var mag. Lyder Lassens og hr Berent Suhrs formænd, og udsagde han for os, at han udi sl hr Jens Mariagers tid både pløjede, høstede og kørte korn ind for ham af kirkeskovens afgrøde, og da samme tid såvel og siden udi sl hr Christen Jensens tid, blev der aldrig enten talt eller tiendet af samme kirkeskovs afgrøde, men blev brugt af dem efter egen vilje og behag, og lod deres korn indføre, når de lystede. Af kirkeskoven vidste han og, der blev givet noget til vin og brød at holde til Viby kirke, hvilket var 12 skp byg. Hvad sig belagner gærdselshug og ildebrand berettede Jørgen Jensen, at sl hr Jens Mariager og hr Christen Jensen nød af kirkeskoven til deres fornødentlige indhegnelse, derforuden nød de og ubehindret til deres fornødne ildebrand af hvad stubbe og andet, som på den tid var og fandtes på kirkeskoven, såsom anden stor skov ikke var, formedelst den udi deres formands sl mag. Mortens tid ganske var forhuggen. Dette haver Jørgen Jensen for os udsagt og bekendt, og dette ved hans saligheds ed for os bekræftet, hvilket vi med egne hænders underskrift bekræfter og videre med vores korporlige ed vil stadfæste. Datum Viby ut supra, Jens Rasmussen Amdi, Rasmus Rasmussen, begge boende i Viby.

** No 19, 12 skl Jeg Christian Charisius herre til Constantinsborg gør vitterligt, at jeg har sted og fæst, som jeg og hermed steder og fæster, til hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, en [ind]grøftet ejendom liggende til Viby kirke kaldet kirkeskoven, hvilken ejendom og kirkejord forbemeldte hr Niels Hansen Heyde skal nyde og i fæste beholde sin livstid, lige som hans formænds formænd den tilforn haft haver,

fol 331a

og den bruge efter egen behag og vilje fra førstkommende voldborgsdag 1712. Skal han deraf svare alle kongelige kontributioner, så og den årlige afgift efter jordebogen, 20 skp byg, som han dekorterer udi det tillagte for vin og brød at holde til Viby kirke. Til førstkommende 1 maj 1712 betaler jeg selv alle kongelige kontributioner, som enten påbuden er eller bliver, og skulle nogen skatter til samme tid da på amtsstuen af samme ejendom restere, holder jeg ermeldte hr Niels Hansen Heyde derfor kravløs i alle måder, lover ellers for alles tiltale i kraftigste måder at maintenere dette mit udgivne fæstebrev i alle sine punkter, hvad skov som findes må han ikke lade forhugge, og som han har været min reformator, haver jeg ej noget af ham til indfæstning villet prætendere. Til bekræftelse under min hånd og signet, Datum Århus 29 juli 1711. Charisius LS

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans første ting i dag han oplyser en brunblisset mærplag i tredje år, som har været der ved gården i 4 ugers tid, samt 2 andre mærplage, 1 sortbrun 4 år gammel og 1 brunstjernet dito 3 år gl, som har været der i en 14 dages tid, om nogen var, som dem ville vedkendes.

Tirsdag 28 juni 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Holme, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Olufsen i Viby, Niels Frandsen i Skejby, Jens Nielsen i Ølsted og Jens Christensen i Søften.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på Anders Gregersens vegne af Viby og begærede den sag i rette contra Sidsel Henrichsdatter sammesteds, og efter opsættelse i dag 8 dage fremstod for retten Anders Gregersen og erbød sig ved ed at ville erklære, det han aldrig harvde haft legemlig omgængelse med fornævnte Sidsel Henrichsdatter, langt mindre var hendes barnefader /hvorfor hun ham i Viby kirke udlagt har/ og nu begærede fuldmægtigen, dommeren uden videre opsættelse ville behage at tage bemeldte Anders Gregersen udi ed ifølge af loven, hvorpå fuldmægtigen var endelig dom begærende, med tilstrækkelig omkostning. Fornævnte Sidsel Henrichsdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom.

fol 331b

Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som Anders Gregersen af Viby ved sin fuldmægtig sr Anders Bro har ladet Sidsel Henrichsdatter af Viby her til retten indcitere for dom at lide angående det, ermeldte Sidsel Henrichsdatter citanten for præsten og andre haver udlagt for sin barnefader, og som citanten fasteligen påstår, samme at være en løgnagtig beskyldning og derfor påstår sig med sin ed at befri, da i anledning af lovens 6. bog 13 kapitel.. er den ham tilladt, hvilken ed han her i dag for retten lydelig har gjort og afsagt, af hvilken anledning sig citanten for Sidsel Henrichsdatters tiltale og lejermålsbøder vil have frikendt. Processens bekostning ophæves på begge sider. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Michel Jensen i Kolt fremkom for retten på sin egen og søster Maren Jensdatter sl Jens Sørensens hustru i Ormslev hendes vegne, æskede vidne angående hans sl afgangen søster Anne Jensdatter sl Mathias Brøchmands hustru i København, KM drabantgarde, boende i Adelgaden der sammesteds. Efter edens oplæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne fremstod Oluf Michelsen boende i Bering, som vant ved ed og oprakte fingre efter loven, at han ungefær kunne mindes i 40 år, det sl afgangen Jens Rasmussen og hustru Anne Christensdatter, som begge boede og døde i Ormslev i Århus stift havde tilsammen avlet 9 børn, nemlig 6 drenge og 3 pigebørn, hvoraf endnu lever Michel Jensen og Maren Jensdatter, og er nu ingen anden rette eller sande arvinger efter bemeldte Anne Jensdatter, som boede og døde i København /uden alene bemeldte Michel Jensen i Kolt og Maren Jensdatter i Ormslev/ såsom de andre søskende en efter anden for rum tid siden ved døden er afgangen. Dernæst fremstod Søren Jensen i Kattrup, Peder Ovesen i Kolt og Rasmus Andersen sammesteds, som alle og en hver for sig vant udi lige svorne ed ord efter andet som Oluf Michelsen før dem vundet haver, hvornæst fornævnte Michel Jensen var tingsvidne begærende.

** I dag andet ting forvalteren over friherskabet Marselisborg Albret Aalum lod oplyse 1 brunblisset mærplag i 3 år, som har været her ved gården omtrent 5 uger.

** I dag blev udmeldt 8 stokkemænd, som retten til næstekommende Mikkelsdag har at betjene, nemlig Jens Brandt i Grundfør, Mads Nielsen, gl Christen Laursen, Baltzer Hansen, Rasmus Sørensen, Anders Nielsen, Dines Jensen og Thomas Brandt, alle boende i bemeldte Grundfør, som continuerligt blev forelagt at møde hver tingdag klokken 9 slet fra dato og til St Mikkelsdag.

Tirsdag 5 juli 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, navnlig Jens Brandt i Grundfør, Mads Nielsen, Baltzer Hansen, Thomas Brandt, Rasmus Simonsen, Anders Nielsen, Mads Andersen og gl Christen Laursen alle ibd.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten på velb. hr baron Peder Rodstens vegne og fremstille 2 kaldsmænd, nemlig Peder Thomasen og Peder Pedersen begge af Spørring, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven at have indvarslet samtlige Grundfør mænd efter en skriftlig memorial og lyder således som følger: Velb. baron Peder Rodsten, stiftsbefalingsmand over Ålborghus amt, lader hermed lovligt kald og varsel give samtlige Grundfør sognemænd, både hele og halve gårdmænd samt boelsmænd, så mange som bor i Grundfør og Hinnerup byer og nogen sæd på bemeldte byers marker bruger, særlig: Søren Pandrup i Grundfør og Niels Madsen i Hinnerup, som på samtlige sognemænds vegne har tilfæstet sig Grundfør konge- og kirketiende for en vis afgift af korn, alle samtlige at møde på Marselisborg birketing med Eders derpå i hænde havende fæstebreve at producere i retten under Eders faldsmål førstkommende 5 juli, saggivelse og i rette sættelse at imodtage og dom at lide, såvel for Eders udeblivelse med Eders tiendekorn for år 1710, som er forfalden fra 1 maj 1710 til 1 maj 1711, I efter Eders fæstebreve og indgåede accord til hr baronen burde at have ydet, og endnu står til rest, hvilke han ej alene vil formode I af retten skal vorde tilfunden til ham efter samme års kapitelkøb at betale, med rede penge, men endog Eders fæste formedelst Eders udeblivelse i behørige

fol 332b

tider med Eders tiendekorn at være forbrudt, og samme Eders i hænde havende fæstebreve at blive underkendt og magtesløs, hvorpå velb. hr baronen vil påstå og forvente en lovmæssig og forsvarlig dom og kendelse. Århus 25 juni 1712, Peder Hansen Heyde. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del mændene selv og en del deres hustruer og folk, som lovede at tilstå dem budet. Ligeledes forklarede, at have forkyndt indførte kaldsmemorial for hæderlige og vellærde mand hr Willads Olufsen i Grundfør, såvel og Mogens Nielsen Møller i Grundfør mølle i dag 8 dage sidst. Den største del af de indstævnede mødte og ej havde noget imod kald og varsel at svare. Og nu saggav fuldmægtigen dem efter kaldssedlens formelding, først for resterende korntiende og kirketiende og tilstrækkelig omkostning. Anders Bro begærede af Niels Madsen af Hinnerup og Søren Pandrup af Grundfør, som er hovedmænd og står for tienden, at de ville producere deres meddelte fæstebrev, hvortil de svarede at til hvad tid sagen blev opsat skulle de fremkomme dermed. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin broder hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, og foregav at velb. Christian Charisius til Constantinsborg havde ladet gøre forbud til ham, ej at måtte indføre hvis afgrøde, han i Viby kirkeskov med tiden kunne have, og derpå ladet stævne til doms forbudet at få ved magt kendt, af hvad årsag hr Niels Hansen Heyde igen har været beføjet, om samme velb. Christian Charisius gjorte forbud, såvel og andre flere disputter dem imellem værende at tage contrastævning, men som Christian Charisius' fuldmægtig mons Niels Ovesen, som nu var nærværende, ikke ville fortfare med hovedstævningen for engang at komme til endelighed om samme deres disputter, som af kirkeskoven kan dependere, producerede han en skriftlig stævning under rettens segl dateret 28 juni 1712 med derpå tegnede stævningsmændenes forkyndelsespåskrift

fol 333a

dermed til i dag at være indciteret til Marselisborg birketing, ville Christian Charisius efter stævningens videre formelding, hvilken han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg, her for retten mødte og imod dette indførte stævnemål foregav, at hans velb. herre Christian Charisius til i dag haver ladet hæderlig hr Niels Hansen Heyde indstævne imod forbud, tienden han af Viby kirkeskov ikke at tilegne eller at lade indføre, førend han hans velbårne herres tilladelse dertil havde, men som stævningsmændene er udeblevet og sig ikke her for retten har indfunden, deres forretning at afhjemle, så må Niels Ovesen fra ommeldte kald i dag frafalde og formode, at han her udi af dommeren får opsættelse. Imod Peder Hansens indførte... [sagførersammenstød]..

fol 333b

Opsat i 14 dage.

** I dag 3. ting forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum oplyste en brunblisset mærplag i 3. år, hvilken har været her ved Marselisborg ungefær en 6 ugers tid. Samme plag blev i dag her ved retten lydelig synet og vurderet af 2 udnævnte mænd her af retten, navnlig Baltzer Hansen og Jens Brandt begge boende i Grundfør, for penge 5 sdlr, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

Tirsdag 12 juli 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen Smed, Niels Elgård, Thomas Brandt, Jens Brandt, Baltzer Hansen, Peder Frandsen og gl Christen Laursen alle af Grundfør og Anders Nielsen ibd.

Tirsdag 19 juli 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Nielsen, Niels Rasmussen Elgård, Thomas Brandt, Mads Andersen, Peder Frandsen, Søren Sørensen Væver og Jens Brandt alle boende i Grundfør og Søren Sørensen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin broder hæderlig og vellærde hr Niels Hansen Heyde i Viby hans vegne og æskede den sag i rette, som i dag 14 dage sidst blev anhængig gjort contra velb. Christian Charisius angående Viby kirkeskov og andet mere deraf dependerende, alt efter den producerede stævnings formelding, hvorpå han efter forhen gjorte i rette sættelse var dom begærende uden videre opsættelse. Sr Niels Ovesen på Constantinsborg på sin velb. husbond Christian Charisius vegne imod sr Peder Hansens indførte og gjorte i rette sættelse

fol 334a

denne sag sig tilegnes med påstående friheder, først at hr Niels Hansen formener at vil nyde det udi kirkeskoven tilstundende korns afgrøde tiendefri, uden sine tilbørlige steder levering, for det andet og efter hans tanke at nyde fri gærdselshug og fornøden ildebrand, så ses ikke af det fæstebrev, som velb. hr Charisius til hr Niels Hansen haver udgivet, at hr Niels Hansen ommeldte friheder uden velb.s tilladelse at nyde, og undres over, at hr Niels Hansen slig friheder ville påstå, som hverken er sømmelig, langt mindre velb. Charisius mening, at hr Niels Hansen således efter hans mening skulle over Viby kirkeskov disponere efter egen vilje. Hvad sig det tingsvidne er angående, som hr Peder Hansen i dag 14 dage i samme sag har proponeret, så ses af vidnerne, at de har set sl hr baron Marselis skal have mødt hr Nielses formænds formænd, at deres folk skal have hjemført af Viby kirkeskov, både gærdselshug og ildebrand med videre, men ikke er forklaret i deres aflagte vidne, at ommeldte præster dette sl hr baron Marselis' minde eller uminde nydt har, hvilket Niels Ovesen formener, Peder Hansens bør at bevise. Dernæst påstår Niels Ovesen endnu som før, om noget skulle være ulovligt hugget i Viby kirkeskov, eller efterdags kunne tilføjes, da hr Niels Hansen dertil at svare, med mindre han anderledes kan bevise, helst i henseende som i det ommeldte tingsvidne fornemmes, at hvis som ulovlig tilforn i hr Niels Hansens formænds formænds tider har været hugget i ommeldte kirkeskov uden deres videnskab, hvilket bemeldte præster har ladet slig være angelegen og på prædikestolen derefter har efterlyst, i alt formener Niels Ovesen, at sr Peder Hansens ubillige påståelse ikke af den retfærdige dommer vorder bifalden, men hr Niels Hansen tilkendt at tiende efter loven på sine vedkommende steder af den afgrøde, som i kirkeskoven kan tilvokse. I lige måde påstår hr Niels Hansen ej at nyde gærdselshug eller brændeved af kirkeskoven uden velb. Charisius' tilladelse, hvorpå han var dom begærende. Peder Hansen agtede unødig at svare til dette mons Niels Ovesens indførte, medtagende første post, da han for det første ville føre dommeren til eftertanke, at Viby kirkeskov ingenlunde kunne ses som en bondejord, men en kirkeskov Viby kirke tilhørende, om hvilken alle deslige kirke?

fol 334b

jorde loven ingensteds befaler at tiende af, thi om endskønt at dommeren i sin dom skulle bifalde velb. Charisius i den post /som dog ingenlunde kan formodes/ at der af kirkeskovens afgrøde skulle gives tiende, så bør velb. Christian Charisius jo selv at svare kongens og kirkens tiende og ikke hr Niels Hansen Heyde, thi når Charisius med dette fæstebrev grandgiveligt bliver overvejet, befandtes hr Niels Hansen ej at være forbunden til at svare nogen tid af hvis som i kirkeskoven avles, men i alle måder tilladt den at nyde, bruge og beholde sin livstid, ligesom hans formænds formænd den før ham nydt har, og ellers efter egen vilje og behag, uanset hr Niels Hansen dog giver til vin og brøds vedligeholdelse til Viby kirke en stor årlig afgift, nemlig 1 td byg mere end hans formænds formænd forhen givet har, hvilket han ingenlunde disputerer, formodes derfor, at velb. Christian Charisius i alle hans udgivne fæstebrevs punkter og poster bør holde og efterleve, og derfor refererede sig til det producerede tingsvidne med derudi indførte fæstebrev, samt derpå gjorte i rette sættelse, hvorefter han i alt var en lovmæssig dom uden videre opsættelse begærende. Niels Ovesen refererede sig til sit forrige. Så blev sagen opsat til i dag 14 dage, til hvilken tid dom agtes at afsiges, såfremt parterne sig har frasagt ikke flere dokumenter havde at producere i denne sag.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sin velb. herre Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen og Rasmus Laursen begge boende i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med (mlg) dages varsel til i dag har hidkaldt hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder for forbud at påhøre angående at hr Niels Hansen ej at lade af Viby kirkeskovs jord afføre nogen afgrøde uden ommeldte korn af velb. Charisius eller hans befalede [forvalter?] eftertalt, så og kongens og kirkens anpart tiende leveret, hvorpå agtes dom at erlange. Og forklarede kaldsmændene, at de havde en skriftlig memorial

fol 335a

fra Niels Ovesen efter forindførte indhold, hvilken hr Niels Hansen begærede af dem at efterse, og dengang han havde efterset den og skrevet noget ud derefter, leverede ham dem den igen, men ikke oplæste memorialen for ham, efter hvilket de gjorde deres ed med oprakte fingre efter loven. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på sin broder hr Niels Hansens vegne, gav til kende at det var nu tredje eller fjerde gang, at mons Niels Ovesen har ladet indstævne hr Niels Hansen Heyde for dette omrørte forbud, og til dato hver gang ved sådanne hans forretninger befundet noget mangelhaftige, det og i dag fornemmes af de forindførte 2 varselsmænd, at omendskønt... Dommeren tilspurgte Niels Ovesen, om han derudi begærede nogen kendelse, hvorpå Niels Ovesen gav til gensvar, at han det frafaldt.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på hans husbond velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans tjeneres vegne, navnlig Niels [Jensen] og Niels Sørensen begge boende i Battrup så vel som begge deres hustruer og foregav, såsom nogen (usømmelig?)

fol 335b

hed er falden imellem begge mænds hustruer /udi Tander for rum tid siden ved forsamling i Morten Sørensens hus i Tander efter tingsvidnes formeld af dato 5 april 1707 og derpå erhvervede 2 domme, den første af 7 juni 1707 og den anden af 12 maj indeværende år/, hvoraf fornemmes, at fornævnte Niels Sørensens hustru Kirsten Michelsdatter har tilsagt Niels Jensen og hustru Maren Jensdatter nogle usømmelige ord. Altså er fornævnte 2 parter i dag her for retten fremkommen til forlig og enighed imellem hinanden, hvor da for retten fremstod ermeldte Kirsten Michelsdatter og erklærede Niels Jensen og hustru Maren Jensdatter for de ord, som hun dem havde påtalt, og berettede, at det var sket udi ubesindig hastighed, hvorpå de gav hverandre deres hænder og blev venlig og vel forligt, og bad hun om forladelse og lovede, de på begge sider som naboer og genboer skellig efterdags at leve med hverandre, og hvem som først af hinanden årsag til ueninghed imellem dem bepligtede de sig her for retten at give i de fattiges bøsse første gang 2 rdl og sker det anden gang, dobbelt foruden lov eller dom at betale, når påæskes, hvorpå Niels Jensen lod efter sin tildømte omkostning de fattiges upræjudiceret, hvorefter Niels Ovesen var tingsvidne begærende, og Anders Bro prokurator af Århus på Niels Jensens vegne genpart vidne.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på velb. hr baron Peder Rodstens vegne og begærede den sag i rette contra Grundfør sognemænd efter forhen gjorte i rette sættelse angående deres konge- og kirketiende og var dom begærende. Herimod at svare mødte Søren Nielsen Pandrup i Grundfør på egne og sognemænds vegne, som i rette lagde deres meddelte fæstebrev under sl baron Marselis' hånd og segl af dato (mlg) 1691, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført, og ellers lovede Søren Pandrup til i dag 14 dage at fremlægge kvittering for samme kirketiende (mlg) leveret til Niels Laursen i Århus efter hr

fol 336a

Willads Olufsens ordre i Grundfør. Ligeledes mødte Niels Madsen i Hinnerup, som i rette lagde et andet fæstebrev under hr baronens hånd, på Grundfør sogns KM anpart havretiende af dato 27 juli 1678, som for retten blev læst, påskrevet og udi akten begæredes indført, efter dets formelding, så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 26 juli 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Thomasen i Spørring, Poul Christensen og Jens Sørensen ibd, Anders Christensen, Anders Sørensen, Laurs Christensen, Jens Christensen og Laurs Jørgensen, alle af Grundfør.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høgh af Århus og Peder Pedersen Pop boende i Skåde, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage hid til i dag lovligt har hidkaldet mons Niels Ovesen, ridefoged på Constantinsborg for vidner, beskikkelsesvidner, attester at påhøre, saggivelse og i rette sættelse at imodtage, og derefter dom at lide angående nogle usømmelige, ubekvemme ærerørige ord, mons Niels Ovesen i dag 8 dage sidst udsagde mod Peder Hansen for Marselisborg birketings ret, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en pige, navnlig Eline Madsdatter der på gården, som sagde for dem at være udi bryggerset på Constantinsborg, og lovede at berette Niels Ovesen deres forretning ved hans hjemkomst. Og efter edens oplæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne for efterskrevne vidnespersoner, navnlig Niels Rasmussen Elgård, Mads Andersen Hjort, Søren Sørensen Væver, Anders Nielsen, Thomas Brandt, Jens Brandt og Peder Frandsen alle af Grundfør og Søren Sørensen af Skåde. Så fremstod nu her for retten Niels Rasmussen Elgård i Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at i dag 8 dage sidst var han stokkemand her ved retten, og da hørte han, at Peder Hansen Heyde lod indføre et kald og varsel, men hvad det angik vidste vidnet ikke. Så gik Peder Hansen hen til tinghusdøren, så gik Niels Ovesen frem for retten og sagde, det var løgne, han sagde, hvorpå Peder Hansen straks bad samtlige de 8 stokkemænd drages til minde. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om dette ikke skete imens ?? junker Charisius sag, for hvem mons Niels Ovesen var

fol 336b

fuldmægtig, contra hr Niels Hansen Heyde i Viby forhandledes, og om retten den tid var brudt, hvortil vidnet svarede jo, det skete førend retten blev brudt. Sr Niels Ovesen mødte og imod dette tilspurgte vidnet, om han ikke er bevidst, at sr Peder Hansen først foregav, at det kald i dag 8 dage ang. forbudet til hr Niels Hansen om Viby kirkeskovs afgrødetiende ikke at måtte lade afføre, som kaldet videre om formelder, hvor da Peder Hansen foregav, som her i dag 8 dage findes indført, hvor Niels Ovesen for samme forbud skal have ladet give kald og varsel tre eller 4 gange, og da Peder Hansen lod indføre, at samme kaldsgivelse ikke var retmæssigt omgået? og sagde, at det var hans forsømmelse, hvorpå han begærede vidnets svar. Dertil vidnet svarede, at han hørte at Peder Hansen sagde, at Niels Ovesen havde ladet hr Niels Hansen stævne nogle gange hid til tinget, og ingen endelighed kommet til. Niels Ovesen ugerne må fornemme, at det vidne, som sad tingstok samme dag for at høre hvis passerede og nu intet kan forklare, hvorledes ordene passerede imellem Peder Hansen og Niels Ovesen angående kald og varsel til forbudet, så henskød sig Niels Ovesen til akten, hvad passeret er, og videre ikke agtede nødvendigt at tilspørge de andre agtende vidnesbyrd. Mads Andersen i Grundfør vant ved ed med oprakte fingre efter loven tillige Søren Sørensen Væver, Anders Nielsen, Thomas Brandt og Peder Frandsen alle af Grundfør, vant enhver for sig udi lige svorne ed, som fornævnte Niels Elgård før dem vundet haver. Ligeledes Søren Sørensen i Skåde, så og Jens Brandt i bemeldte Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid hørte han, at Niels Ovesen sagde det var løgn Peder Hansen havde sagt, men hvorom det var, vidste han ikke, såsom han samme tid var uden døren, og hørte samme ord da han igen indkom, og tilstod vidnet videre at det var kommen for forsømmelse, hvilke bemeldte (mlg) bønder alle var stokkemænd i dag 8 dage sidst, da dette (mlg) Niels Ovesen blev udsagt, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende.

** Peder Hansen Heyde efter forindførte kald og varsel

fol 337a

æskede sagen i rette til dom, og fordi han ikke af forindførte vidnesførelse kan betjene sig her i retten, førend han tingsvidnet får beskrevet, så begærede han sagen måtte opstå i 14 dage, til hvilken tid han da vil gøre sin i rette sættelse, og derhos fremlægge, hvad han i sagen måtte have. Niels Ovesen belovede her for retten Peder Hansens i rette sættelse at besvare. Så blev sagen efter begæring opsat i 14 dage.

Tirsdag 2 august 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Niels Elgård, Mads Nielsen, Søren Nielsen, Thomas Brandt, Mads Andersen, Søren Sørensen og Jens Brandt alle af Grundfør og Søren Sørensen af Skåde.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sit velb. herskabs vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen og Rasmus Laursen, begge af Stautrup, som forklarede, at de efter en skriftlig memorial havde hidkaldet til i dag hæderlige og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde sognepræst for Viby og Tiset menigheder med 14 dages kald og varsel imod forbud at påhøre angående at hr Niels Hansen Heyde ej må lade afføre af Viby kirkeskov nogen afgrøde, inden ovenmeldte af min velb. herres anbefalede bliver eftertalt, så og kongens og kirkens anpart tiende på sine steder bliver leverede, hvorpå agtes dom at erhverve, og talte kaldsmændene med hr Niels Hansen selv, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre og ed efter loven. Efter afhjemlede kald og varsel fremstod for retten Niels Ovesen og refererede sig til lovens anledning angående tiende afgrøde, at hr Niels Hansen Heyde sig ej tilfordrister sit korn i kirkeskoven, som nu tilvokset, at indføre inden han det udi velb. junker Charisius' minde og tilladelse dertil har efter hans majestæts lov. Hvis anderledes udi tiden skulle befindes, da at lide efter loven, og over alt dette forbud er en dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på sin broder hr Niels Hansen Heydes vegne og foregav, at efterdi han af det afhjemlede varsel må fornemme, mons Niels Ovesen på sin herres vegne har ladet indkalde hr Niels Hansen for forbud at påhøre angående Viby kirkeskovs afgrøde, så begærede han, at mons Niels Ovesen ville behage at fremstille de 2 forbudsmænd

fol 337b

som sådanne forbud efter loven for vedkommende har forrettet, thi hvis den forsømmelighed skulle fejle hos mons Niels Ovesen, påstår Peder Hansen i al kraft, at ingen dom forudinden efter dette afhjemlede kald og varsel bliver afsagt, førend mons Niels Ovesen på hans herres vegne først præsterer alt det, som loven i slige tilfælde befaler. Niels Ovesen imod sr Peder Hansens indførte svarede og formente, at alene med kald og varselsgivelse for forud var alene forbud nok, og om aldrig var, så befaler loven, at enhver som står deraf, skal tiende, og i øvrigt refererede sig til sit forrige og begærede dom på forbud. Peder Hansen refererede sig til sin forrige påstand og formente, at efterdi mons Niels Ovesen ikke efter lovens befaling fremstiller nogen forbudsmænd /som for retten kunne have afhjemlet deres forretning/, da mons Niels Ovesens givne kald og varsel her udiuden ej at kan anses af nogen kraft, men ganske at blive ophævet, hvorpå han begærede dommerens kendelse. Niels Ovesen i lige måde efter sit forindførte var og dom begærende. Herpå er til afskediget, at som fornemmes, at hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menighed, findes at være indstævnet her til retten fra velb. junker Christian Charisius til Constantinsborg for forbud at påhøre og derefter dom at lide, angående Viby kirkeskovs afgrøde dets korntiende, og ingen forbudsmænd efter loven af fuldmægtigen sr Niels Ovesen er fremstillet, i hvor vel sr Ovesen refererede sig til loven og formener at nyde forbudsdom efter afhjemlede varsel, hvorimod sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder hr Niels Hansens vegne protesterede med formening, at som ingen forbudsmænd er fremstillet, så formodede han, ? af KM allernådigste lovs første bog 21 kapitel 22 artikel falder samme mons Ovesens påståede (mlg) selv, indtil videre stævnemål og lovlig for[bud] til vedkommende sker.

fol 338a

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på velb. baron Peder Rodstens vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra de Grundfør sognemænd efter forhen gjort i rette sættelse og var dom begærende. Søren Nielsen Pandrup i Grundfør mødte og begærede 14 dages opsættelse, så blev med begge parters bevilling sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra velb. junker Christian Charisius til Constantinsborg angående Viby kirkeskov efter forhen gjort i rette sættelse på alt, hvis som stævnemålet omformelder, og var nu endelig dom begærende. Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg i lige måde var og dom i samme sag begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som velb. Christian Charisius til Constantinsborg har ladet her til retten indstævne hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, angående en forbudsdom at erlange på konge- og kirketiende af Viby kirkeskovs afgrøde, som velb. Charisius formener sig at være berettiget, og som hr Niels Hansen Heyde straks derpå har taget contrastævning på samme og flere poster og disputter dem imellem værende, alt betræffende Viby kirkeskov til endelig dom /efter samme stævnings formelding/ og som hr Charisius er udebleven eller og hans begyndte forbud frafalden, så har hr Niels Heyde med hans tagne contrastævning fortfaret, og ved sin broder Peder Hansen Heyde af Århus ladet producere et hr Charisius til ham meddelt fæstebrev på Viby kirkeskov af dato 29 juli 1711, hvoraf fornemmes, at hr Charisius præsten hr Niels Heyde samme kirkeskov har fæstet og forundt, som hans formænds formænd den før ham haft haver, ligeledes produceret et tingsvidne her af retten udstedt 21 juni 1712, hvoraf ses, at fornævnte hr Niels Heydes formænds formænd, som Viby kirkeskov brugt og haft haver, efter deres egen vilje og behag både i skov og mark uden nogen konge- eller kirketiende til ved-

fol 338b

kommende at have erlagt, på hvilket hr Niels Heyde med dette fæstebrev synes at være grundet /ihvorvel ingen steder udi vores allernådigste lov findes nogen fæstejorder for tiende at være befriet, meget mindre de skove, som til præstejorder eller kirker er henlagt/ dens beboer sig så nyttig må gøre, som de vil, men inspektion og udvisning alene at tilhøre den som justit og skoven ejer, efter en vores allernådigst forordning af 13 september 1687, 33 art., men som velb. hr Charisius ved sit til hr Niels Hansen Heyde udgivne fæstebrev samme herligheder efter mit tykke haver at rette, hvor dog sr Niels Ovesen på sin velb. herres hr Charisius' vegne for retten har tilkendegivet, at det aldrig har været sin velb. herres tanke anderledes, da han fæstebrevet udgav, end præsten jo kongens og kirkens tiende skulle svare og erlægge, og som fra samme side intet skriftligt er indkommen til dens påstand at bevise /nemlig at have været tiendet af Viby kirkeskov i hr Niels Heydes formænds formænds tider/, altså har jeg som en underdommer lidet på samme mons Ovesens påstand kunnet reflektere, men efter hr Niels Heydes producerede fæstebrev og erhvervede tingsvidne ikke vidst rettere at kende, end jo Viby kirkeskovs afgrøde må indføres foruden nogen kongens eller kirkens tiende at erlægge eller svare, ligeledes nyder præsten hr Niels Heyde af samme skov fornøden ildebrand og gærdselshug, dog dermed ikke skoven at forhugge. Denne processes bekostning ophæves på begge sider, til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 9 august 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Pedersen og Søren Sørensen af Skåde, Mads Andersen, Søren Sørensen Væver, Christen Madsen, Rasmus Simonsen og Søren Rasmussen af Grundfør.

** Sr Rasmus Andersen Holst priviligeret instrumentist i Århus fremkom for retten med en her af retten udstedt stævning under dato 23 juli 1712, hvilken han begærede for retten med dens forkyndelsespåskrift måtte læses, påskrives og i akten ind-

fol 339a

føres. De indstævnede blev 3 sinde påråbt, om nogen var, som imod dette stævnemål havde at svare, men ingen fremkom, hvornæst ermeldte Rasmus Andersen Holst præsenterede 2 vidnespersoner, navnlig Andreas Jensen og Christopher Hansen, begge værende hos bemeldte Rasmus Andersen Holst, som han begærede her for retten måtte tages udi lovlig forhør deres vidne at aflægge, som i rette lagde deres skriftlig vidne og attest af dato 17 juli sidst, som de selv lydelig her for retten oplæst og ved ed efter loven samme bekræftede, som videre i akten skal vorde indført. Dernæst i retten af ermeldte Holst blev fremvist den bedærvede og omvundne trompet, som fandtes ganske forbrudt og i stykker, så den aldeles mere er ubrugelig for ham til sin profession, hvorefter Holst var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og efter forindførte afhjemlede kald og varsel i dag 14 dage blev anhængig gjort contra mons Niels Ovesen, ridefoged på Constantinsborg, og nu gav han retten til kende, at der for få dage siden formedelst gode venners imellemhandling, noget nær dog ikke aldeles sagen såvidt componeret, at mons Niels Ovesen skulle give noget [til] de fattiges bøsse her til retten efter rettens sigelse, og at betale Peder Hansen sin omkostning noget nær, hvilket og Peder Hansen havde samtykket, at Niels Ovesen herfor retten skulle comparere, samt at efterkomme og fuldendt mere, deraf kunne påfølge efter sin påstand, da som Niels Ovesen ikke har mødt her for retten i dag, så tillod Peder Hansen endnu 14 dages opsættelse, til hvilken tid han ville gøre sin i rette sættelse. Såfremt mons Niels Ovesen skulle indfinde sig her for retten, sagen da at få componeret, da blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 16 august 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Nielsen, Jens Laursen, Søren Nielsen, Søren Rasmussen og Thomas Brandt alle af Grundfør, Peder Pedersen og Søren Sørensen af Skåde.

** I dag første ting mons Christen Veggerslev i Århus lyste efter en sortstjernet hoppe med 4 hvide fødder, 6 år gl, som blev taget med tøjr og er fremskoet, på hans engjord sønden Århus.

** Sr Jens Lassen af Århus på prokurator Anders Jørgensen

fol 339b

Bros vegne /som fuldmægtig på højædle og velb. baron Peder Rodstens [vegne] udi hans lovlige absens /mødte for retten og æskede den sag i rette contra Grundfør bymænd, og nu begærede bemeldte Jens Lassen efter forhen her i retten af prokurator Anders Bro gjorte i rette sættelse i dag 6 uger endelig dom begærende, uden nogen videre opsættelse. Her imod at svare mødte Niels Madsen i Hinnerup på samtlige bemeldte Grundfør sognemænds vegne, som i rette lagde et tingsvidne udstedt af Galten-Houlbjerg og Vester Lisbjerg herredsting 3 august 1712, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og udi akten indføres, hvorefter Niels Madsen påstod og formente, at deres fæstebrev ved magt kendtes, såsom deres tiendes afgift var leveret i lovlig tid efter provstens befaling, som og selv personlig her for retten i dag tilstod at have oppebåret samme tiende, som de søges for, som og ville stå og svare dertil udi deres sted. Sr Peder Hansen Heyde af Århus, som her for retten var til stede og besværgede sig højligen over dette af Niels Madsen producerede tingsvidne i henseende at provsten hr Willads Olufsen /som nu må formenes at han den fordrede tiende af sognemændene har oppebåret/ hvormed han ville godtgøre og føre sig til fundamente, at han dermed ville påstå, at v? ham nu tilstrækkelig ordre, hvorefter han den oppebårne tiende sig kunne bemægtige, da i henseende til samme tingsvidnes fremlæggelse, skal Peder Hansen derfor aldrig her til retten være indstævnet, samme at påhøre, da han med al billighed /om nogen sig af sådanne løse ord, som forhen for halvandet år siden kan være udsagt/ med contrastævning i sagen her til retten burde at have været indstævnet. Imidlertid som sligt ikke er sket, formodede han at dommeren ikke noget ved sin doms kendelse skulle reflektere. Jens Rasmussen Lassen fremlagde Anders Jørgensen Bros egen underskrevne indlæg i sagen dateret 13 august sidstafvigte, som han for retten begærede læst, påskrevet og i akten indført. Parterne blev tilspurgt, om de noget videre havde (mlg) udi denne sag at fremlægge, de da dermed i dag ville fremkomme, hvortil de svarede nej. Så blev sagen optagen til doms til i dag 14 dage.

fol 340a

** Velædle Christen Veggerslev i Århus fremkom for retten på hans tjener Laurs Laursen udi Hasle og sl Jens Andersen hans hustru og børn deres vegne ibd, såvel som også på Jens Jørgensens vegne i Hasle, fremstillede 2 vidnesmænd, som deres vidne herefter indført skal aflægge angående forberørte mænd er rette arvinger efter sl Maren Christensdatter forrige rustmester på tøjhuset sl Johannes Jensen udi København hans hustru, som boede og døde på Adelgaden i forledne år i København, hvorfor for retten fremstod Niels Erichsen og Søren Michelsen begge af Hasle, som ved ed og oprakte fingre efter loven vant og tilstod, at dem udi guds sandhed er vitterligt, at der er ingen andre rette eller sande arvinger efter bemeldte sl Maren Christensdatter uden alene bemeldte Laurs Laursens hustru Kirsten Sørensdatter og sl Jens Andersens hustru Dorthe Sørensdatter, [som] er forberørte sl Maren Christensdatters broder sl Søren Christensen i Hasle hans børn, og samt Jens Jørgensens hustru i Hasle Karen Christensdatter, som endnu lever og er hel søster til forberørte Maren Christensdatter, som var rustmesterens kæreste. Dernæst fremkom Laurs Laursen, Kirsten Sørensdatters mand på sine egne vegne og som lavværge på sin hustrus søster sl Jens Andersens hustru fornævnte Dorthe Sørensdatter hendes og hendes umyndige børns vegne samt Jens Jørgensen i Hasle på sine egne og hustru Karen Christensdatters vegne, verificerede og tilstod den fuldmagt, som de 18 februar sidst havde givet velermeldte deres husbond Christen Veggerslev på deres vegne efter lovlig medfart at inddrive samme arvelodder, hvorefter ermeldte Veggerslev var tingsvidne begærende.

Tirsdag 23 august 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Pedersen og Søren Sørensen af Skåde, Søren Nielsen, Søren Rasmussen, Dines Jensen og Jens Laursen alle af Grundfør og Søren Jensen Haas af Århus.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette, som i dag fem uger sidst blev anhængiggjort imellem ham på den ene [og]

fol 340b

mons Niels Ovesen på Constantinsborg på den anden side, angående nogle usømmelige og ubekvemme ord, mons Niels Ovesen imod Peder Hansen Heyde her for en siddende ret næstafvigte 19 juli udsagde, alt efter tingsvidnets videre formelding, udstedt her af retten 26 juli sidst, hvormed Peder Hansen ikke alene formente ham at være sket stor tort, men endog hans KM ret såvel og rettens administration. Derfor han satte i rette for det første, at mons Niels Ovesen bliver tilfunden at bøde efter hans KM lov, dernæst for sådan hans forseelse og usømmelighed bliver tildømt at betale en anselig mulkt i de fattiges bøsse her ved retten, og denne processes omkostning tilstrækkelig at betale, dog denne respektive ret aldeles at være upræjudiceret, om der i denne tilfælde noget andet imod mons Niels Ovesen kan have at påtale, og var han er udi uden videre dom begærende. Niels Ovesen blev 3 sinde påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at sige, men ingen fremkom. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 30 august 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Nielsen i Grundfør, Jens Laursen, Søren Nielsen, Rasmus Simonsen, Mads Hjort, Jens Andersen Brandt og Thomas Brandt alle af Grundfør og Søren Sørensen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på sr Peder Hansen Heydes vegne æskede den sag i rette contra mons Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg, og som Niels Ovesen ikke efter påråbelse mødte, så begærede Anders Bro opsættelse i sagen 8 dage, så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten på velb. hr baron Peder Rodstens vegne og begærede den sag i rette contra de Grundfør sognemænd, og efter forhen gjorte

fol 341a

i rette sættelse var uden videre opsættelse endelig dom begærende. Niels Madsen i Hinnerup mødte på egne og samtlige Grundfør sognemænds vegne og formodede, at deres fæste blev ved magt kendt, såsom de havde leveret deres tiendeafgifter i lovlig tid, som provsten hr Willads Olufsen og havde tilstået dem her for retten i dag 14 dage. Anders Bro endnu som tilforn var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som velb. hr baron Peder Rodsten ved sr Anders Bro prokurator af Århus søger og tiltaler samtlige Grundfør sognemænd for deres 1710 konge- og kirketiendeafgift efter meddelte fæstebreves formelding af 27 juli 1678 og 22 juni 1691, og som citanten tilkendegiver samme afgift give ikke sin lovlige tid /eller til dens ejer er leveret, han derfor ej alene påstår de bør at betale deres 1710 tiendes afgift, men og samme tiendes indfæstning formedelst deres udeblivelse at være forbrudt/ og som de indstævnede har forevist kvittering for samme tiende fra sr Niels Lassen udi Århus, som samme tiendekorn skal have af bønderne imodtaget, i anledning til samme oppebørsel ses af ermeldte sr Lassens attest af dato 2 august 1712 udi et tingsvidne indført, erhvervet ved Galten-Houlbjerg herredsting 3 august sidst, og her i retten produceret 16 august 1712 /hvilket alt skal hensigte på, at hr baronens daværende fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde til nogle af bønderne samme tid skal have sagt, at bemeldte deres korntiende til provsten hr Willads Olufsen skulle leveres, men alt dette uagtet har velærværdige hr Willads Olufsen, provsten i Grundfør, mødt her for retten 16 august sidst i egen person og tilstod at have oppebåren samme tiende, som her nu søges, og ydermere begærede de indstævnede for samme viderværdighed måtte forskånes, såsom de da tiende i lovlig tid haver leveret, og derhos sagt at (mlg) stå bøndernes last og brast, og hvem da derfor samme havde at prætendere, de ham da derfor alene ville tiltale. Altså vides ikke efter mons Bros i

fol 341b

rette sættelse at kan tilfinde bønderne at betale deres tiende mere end en gang, såsom er bevist den i lovlig tid til hr provsten ligesom åringer tilforn er leveret, meget mindre for samme at lide på deres fæste, men hvad adgang provsten hr Willads Olufsen til samme hr baronens tilhørende tiendes oppebørsel kan have, lader jeg stå som mig ubevist, ellers hvad tiltale hr baronen for samme til vedkommende kan have lader jeg ham herved upræjudiceret, denne processes omkostning ophæves på begge sider. Til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra. Niels Madsen begærede genpart dom.

Tirsdag 6 september 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Nielsen, Thomas Brandt, Niels Elgård, Christen Madsen, Søren Nielsen, Mads Andersen og Søren Sørensen alle af Grundfør og Søren Sørensen af Skåde.

Tirsdag 13 september 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Nielsen, Niels Elgård, Mads Nielsen, Søren Rasmussen, Søren Nielsen, Mads Andersen og Thomas Brandt alle af Grundfør.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum frem[kom] for retten og tilkendegav, det han i dag på de Ølstedmænds vegne comparerede for at fornemme, hvad hr justitsråd og amtsmand Nansen tiltale kunne være til bemeldte sit høje herskabs bønder i Ølsted, hvis navne agtes unødig at indføre. Endelig begærede Albret Aalum vidne her af retten beskreven, som han agtede på sine steder sig af at betjene. Gav ydermere til kende, det klokken var ved 11 slet på dagen, da retten blev sat, velermeldte hr amtmand Nansen eller fuldmægtig blev lydelig påråbt, men ingen svar skete, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg mødte her for retten og foregav såsom den sag imellem Peder Hansen og ham imellemværende skal være opsat (mlg) dag og samme sag er for rum tid siden bilagt, så (mlg)ponerede Niels Ovesen de omtalte penge, nemlig (mlg) rdl, som begærede birkedommeren ville til sig annamme, og til de vedkommende

fol 342a

formente og påstod sagen derved at være ophævet, såsom Peder Hansen ikke i dag er mødt den at påtale.

Tirsdag 20 september 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Nielsen, Søren Sørensen, Mads Nielsen, Rasmus Simonsen, Mads Nielsen, Jens Brandt, Peder Frandsen og Søren Nielsen alle af Grundfør og Søren Sørensen af Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede, at ham måtte blive udmeldt 4 uvildige synsmænd som kunne taxere Marselisborg gårds skove såvel hvis som er underliggende, såsom Skåde skov, Viby og Brabrand skovskifter for hvis olden de kunne eragte, samme skove at tildrage, hvilket syn de næstkommende torsdag som er d. 22 september ville foretage, og deres forretning til næste tingdag her for retten at afhjemle til vedbørligt tingsvidnes førelse, hvortil blev udmeldt Morten Poulsen i Stautrup, Rasmus Jensen ibd, Jens Loft i Ingerslev og Anders Rasmussen ibd, som samme har at forrette således, som de det siden her for retten ved ed kan præstere, og havde de at møde næstekommende torsdag i Viby til Eske Jensen ved 8 slet.

Tirsdag 27 september 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Mads Nielsen, Søren Nielsen, Søren Rasmussen, Jens Brandt, Anders Nielsen, Thomas Brandt alle af Grundfør, Søren Sørensen af Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og forestillede 4 synsmænd, nemlig Morten Poulsen og Rasmus Jensen af Stautrup, Jens Loft og Anders Rasmussen af Ingerslev, som ved ed efter loven afhjemlede, at de efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage haver synet og besigtiget Marselisborgs gårds skove og enemærke med underliggende skovskifter, og haver de da befunden bemeldte skove med olden som følger: Synede først Viby Høskov, eragtedes 1 læg svins olden, Bøgeskov 6 læg, Skåde skov 16 læg og 4 svin, Thorsskov (mlg), Hestehaven, Boghaven og Folehaven med Sønderlykke blev takseret for 13 læg og 2 svin, beløber tilsammen til 240 svins olden. Ydermere forklarede synsmænd-

fol 342b

ene da og havde taget Brabrand skovskifter i øjesyn, som ikke befandtes at være af den beskaffenhed, at den for noget kunne blive takseret, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus mødte for retten på samtlige Vibymænds vegne og gav til kende, at som de af velb. junker Christian Charisius i dag 8 dage er stævnet for dom at lide angående tiende af hø til i dag, men som junker Charisius ganske udebliver og ikke fremfører sine kaldsmænd, som ske burde, altså ville ommeldte Bro formode, velb. junker Charisius bør at betale bønderne for deres rejse og forsømmelse /såsom de i dag her for retten er mødt/, hvilket fuldmægtigen eragtede til 6 rdl, som han indstillede til retten efter loven med påstand at nyde på deres vegne nogen refusion i sin tid ifølge af loven, for unødvendig stævnemål. Og nu var Anders Bro tingsvidne begærende. Så blev mons Charisius eller fuldmægtig 3 sinde påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvorefter Bro, som meldt er, var tingsvidne begærende.

** Dernæst blev udmeldt efterskrevne otte mænd, retten i stokkemænds sted at betjene fra næstkommende tirsdag og til nytårsdag førstkommende, nemlig Hans Jensen, Niels Bach, Søren Jensen, Anders Sommer, Jens Christensen, Anders Christensen, Niels Dixen og Søren Nielsen, alle boende i Grundfør, som blev forelagt at møde hver tingdag klokken 9 slet i seneste, under lovens bydende straf.

Tirsdag 4 oktober 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Christensen, Jens Christensen, Anders Sommer, Niels Bach, Niels Pedersen, Niels Jensen Dixen, Søren Nielsen og Søren Jensen alle af Grundfør.

** På KM amtsforvalter sr Michel Nielsen udi Århus hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Peder Andersen og producerede en her af retten udstedt stævning af dato 20 september sidst, contra velb. hr justitsråd Axel Bilde til Ørumgård, (mlg) Anders Rosenkrantz til Tirsbæk, ærværdige [Jørgen] Jørgensen i Hatting og hr Jens Høstemark i [Ur]lev, hvilken stævning med dens påskrift han begærede læst, påskrevet og i akten

fol 343a

indført. Herimod at svare mødte sr Christen Iversen fra Ørumgård på hr justitsråd Bildes og Anders Rosenkrantz vegne, protesterede her imod dette stævnemål, at det ingenlunde bør af dommeren at imodtages eller afhjemles, førend stævningsmændene står til vedermålsting og ved ed bekræfter, således at være stævnet, som påskriften lyder efter loven. Peder Andersen på nærværende Christen Iversens ulovskikkede indførte protestation holdt unødig at gøre nogen forklaring over slig en post, som loven så udtrykkeligt bifalder hans stævnemål udi, derfor han det på dommerens skønsomhed lader bero. Christen Iversen refererede sig til sit forrige og var dommerens kendelse begærende. Herpå er til afskediget, at som fornemmes, de indstævnede lovligt efter rettens udstedte stævning findes her til retten indciteret efter stævingsmændenes lovlige påskrift efter loven, hvorfor sr Peder Andersens vidner på sin principals vegne bør stedes til forhør. Efter bemeldte dom var afsagt, producerede Peder Andersen en advarsel til de indstævnede proprietærer under hans hånd dateret Boller 19 september 1712, som han tillige med dets påskrift begærede læst, påskrevet og i akten indført. Endnu fremlagde Peder Andersen en dito advarsel til de indstævnede 2 præster, hvilken han såvidt hr Jørgen Jørgensen i Hatting og hr Jens Høstemark i Urlev angår begærede læst, påskreven og i akten indført. Endnu fremlagde Peder Andersen en attest om de indstævnedes udeblivelse dateret Heinsted [Hedensted?] 20 september næstafvigte, som han i lige måde begærede læst, påskrevet og i akten indført. Derefter, og i anledning af den allernådigst udgangne forordning af 5 april 1690 dens indhold, fremlagde Peder Andersen en regning af denne dags dato på hvis vogne og hesteleje, de udeblevne kan tilkomme at svare, hvilken regning han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Endnu udi anledning af stævnemålet tilspurgte Peder Andersen de indstævnedes fuldmægtig mons Christen Iversen først hvor lang vej der er imellem Ørumgård og Heinsted, og for det andet

fol 343b

hvor lang vej der er imellem Tirsbæk og bemeldte Heinsted, hvorpå han begærede hans svar. Dertil svarede Christen Iversen, at han ikke egentlig kunne [sige], hvor langt der var imellem, hvorefter Peder Andersen var tingsvidne begærende.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Niels Ovesen med en skriftlig stævning udstedt under rettens segl af dato Viby 20 september 1712, hvilken han begærede med dens påskrift for retten læst, påskreven og udi akten indført, hvorefter Niels Ovesen begærede, at de påstående synsmænd ham her af retten måtte udmeldes, hvortil blev udmeldt Anders Sørensen og Jens Rasmussen i Lisbjerg, Rasmus Holm og Jens Michelsen af True, hvilke 4 mænd blev forelagt at møde på åstedet førstkommende fredag klokken 10 slet, for at syne og besigtige Viby kirkeskov efter stævnemålets videre formelding, hvorefter Niels Ovesen var udmeldelsestingsvidne begærende.

Tirsdag 11 oktober 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Christensen, Anders Sommer, Niels Pedersen, Søren Nielsen, Jens Jensen, Niels Dixen og Niels Sørensen Bang alle af Grundfør.

** Sr Johan Kop Lytken på velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom for retten og producerede et udmeldelsestingsvidne af 4 oktober, hvilket han begærede læst og i akten indført angående Viby kirkeskov, hvilket udmeldelsesvidne tillige med synsmænds afhjemling som de 7 oktober sidstafvigte på åstedet fra dem i dag her for retten at lade afhjemle. Så fremstod Anders Sørensen og Jens Rasmussen i Lisbjerg, Jens Michelsen og Rasmus Holm af Terp og deres forrettede syn således afhjemlede, at d. 7 oktober 1712 var de efter udmeldelse her af retten udi Viby kirkeskov på åstedet, og befandt sig således at være huggen, i den østre side (mlg) krogen befandt sig en bøgestub, nylig huggen, og ganske fersk rodhuggen, 3 kvarter omkring og spande

fol 344a

bred i stubben, straks ovenfor befandt sig en bøgegren at være afhuggen 3 alen fra jorden, som til en vognstjert, noget derfra befandt sig en egestub, som nogle grene lå ved stubben med løv på, så tyk som til en baghammel, når den blev opkantet, og syntes at være huggen straks efter løvet på træerne var sprungen. I den søndre side fandtes at være nylig huggen en liden enløben eg, rodhuggen, så tyk som til et økseskaft. Efter forevisning fandtes en ager, som havde været sået her udi i år, kunne ikke syne andet end jo har været pløjet tilforn. Ligeledes befandtes i den vestre side en liden blok, som var sået boghvede udi i afvigte sommer, hvorved lå nogle tornerødder, som og havde været pløjet tilforn, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Sr Peder Hansen Heyde i Århus mødte på sin broder hr Niels Hansen Heydes vegne og tilspurgte synsmændene, om de ikke blev fremkaldet af Niels Ovesen til at efterse den kørevej, som gik udad imod Skåde, og hvorledes den befandtes, hvortil de svarede, der var et sted på diget, som var kørt ned, hvor der var kørt en vogn over, men når det var sket, vidste de ikke. Ellers gav Peder Hansen til kende, at som velb. Charisius har behaget til dette syns opkrævelse samt synsmænds afhjemling at indkalde sin broder hr Niels Hansen Heyde, så formodede Peder Hansen at samme synstingsvidne ikke i nogen måder nogen sinde skulle gravere hr Niels Hansen, thi det som junker Charisius i sin stævning foregiver, at hr Niels Hansen skal have ladet hugge i kirkeskoven, skal aldrig bestå af nogen sandhed. Mons Charisius end ikke heller i ringeste måder skal kunne godtgøre, at hr Niels Hansen noget af det, som synsforretningen i dag omformelder, haver bekommet, langt mindre at have befalet nogen af sine folk at hugge i skoven, og endnu mindre at han eller hans folk derom skulle være noget vidende. I hvor vel om hr Niels Hansen endskønt kunne have ladet hugge noget derudi, som han dog al[drig] har, så havde han dertil dog haft føje og adgang alt efter mons Charisius' egen udgivne fæstbrev

fol 344b

og den derpå allerede forhvervede dom. Johan Kop Lytken på sr Heydes forindførte spørgsmål til vidnerne svarede kortelig, at de ikke til nogen veje eller grøfter var udnævnt, men hvis han noget deraf agtede at betjene, da velb. junker Charisius at nyde lovlig stævnemål. Hvad udi kirkeskoven er huggen formodede Johan Kop Lytken at hæderlige og vellærde hr Niels Hansen Heyde bør at være ansvarlig for, såsom fæstebrevet sr Heyde sig påberåber i en langt anden tids mening er, som i sin tid videre skulle vorde gjort oplysning om. Peder Hansen Heyde holdt for underligt, at mons Johan Lytken foruden noget lovligt stævnemål til doms ville gøre sin i rette sættelse med formening, at hr Niels Hansen efter dette synstingsvidnes formelding er befunden at ville hugge i skoven, hvad sr Heyde lod indføre angående mit erklæring på fæstebrevet, har han selv givet anledning til og var af retten på hvis som passeret et lovskikket tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Oluf Jensen Pagters vegne af Vejlby fremkom for retten og forestillede 2 stævningsmænd, navnlig Jens Olufsen Summerbo af Århus og Albret Pedersen af Vejlby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag havde hidstævnet hr justitsråd, amtsmand Hans Nansen i Lystrup for vidnesbyrd at påhøre efter en skriftlig memorial, sålydende: Til i dag 14 dage, som er 11 oktober, til Marselisborg birketing kald og varsel gives hr justitsråd og amtsmand Nansen til Skæringgård fra Oluf Jensen Pagter i Vejlby for vidner og attester at påhøre og tingsvidne derefter at erhverves angående det forlig, som for nogle uger siden på Lystrup skete anlangende en hans bønders tjenere udi Egå, som havde frataget Oluf Pagter i Vejlby en hest på Vejlby mark, og dermed bortført hans søn. Så og det slag, som Oluf Pagter havde givet ermeldte dreng af Egå, da han antraf ham med hesten etc. Til samme ting og tid kald og varsel gives sr Christen Veggerslev i Århus, Jens Jacobsen i Vejlby samt Hans Manneke i Århus, spørgsmål at tilsvare, Eders sandhed at afhjemle, hvad Eder om samme sag er bevidst. Århus den 27. 7br 1712. På velb. hr justitsråd og

fol 345a

amtmand Hans Nansens vegne mødt i retten hans fuldmægtig sr Rasmus Randlev udi anledning af indførte stævnemål, af hvilket han måtte fornemme, at der udi efter loven ikke udførligen er mentioneret sagen, hvorom vidne skal bæres, men alene meldes om en dreng, som skal have borttaget en hest og af Oluf Pagter igen med hug og slag er vorden overfalden. Tilmed bliver samme dreng eller person ikke i sagen indstævnet, som med føje formenes at burde ske, helst af varslet kan ses, at samme dreng, hvo han end er, skal være hovedmand i sagen. Varselsmændene har og ikke efter loven forklaret til hvem, de deres varsel haver kundgjort, og over alt så formener Randlev, at mons Bro som fremstiller sig på Oluf Pagters vegne bør derfor at fremvise fuldmagt, førend han i retten vorder admitteret, og førend at sligt lovligt er efterkommet, formente Randlev, at ingen vidner efter dette stævnemål vorder tilladt. Anders Bro korteligen svarede til mons Randlevs indførte vidtløftighed, som ikke i allerringeste vedkommer det, som han agter at føre tingsvidne om, og refererede sig til det afhjemlede kald og varsel, hvorefter Bro ville formode, vidnerne blev tagen til forhør, som alene hensigter til et forlig imellem hr justitsråd Nansen og Oluf Pagter, som skal være sket for nogle uger siden på Lystrup. Hvad sig angår mons Randlevs påanke til stævningsmændene, så er de endnu personligt til stede her for retten, om dommeren skulle finde for billigt dem videre at eksaminere den fuldmagt, som mons Randlev prætenderer. Så gav Bro til kende, at han var alletider både her og ved andre retter lige så vel bekendt som mons Randlev, men endog lige så sufficient, og mente Bro, at han havde mere føje at gøre de prætentioner til mons Randlev, som han gør til ham, og begærede som tilforn sine vidner til forhør. Randlev refererede sig til sit forrige og mente, at alle og enhver kan udgrunde det, ingen sagsafhandling eller forlig kan gøres, førend tvistighed eller sag er foregangen, og eftersom volds og andre bøders dom er faldet over Oluf Pagter på Galten-Houlbjerg og tilliggende herreders ting d. (mlg) næstafvigte, bedragende til nogle og firsindstyve rdl foruden at ham arrestdom er overgangen

fol 345b

som allerede af Oluf Pagter er vorden brudt, som atter kan forvolde ham voldsbøder, så syntes Randlev at slig en considerabel sag vel meriterer fuldmagts fremlæggelse udi det mindste for den som derimod agter at tale, hvilket såvel som forindførte protestation Randlev endnu påstod, og derom var dommerens retsmæssige kendelse begærende. Anders Bro agtede ufornøden mons Randlevs vidtløftige protestation retten til forvirrelse, men endnu som tilforn begærede sine vidner til forhør. Herpå er til afskediget, at som sr Anders Bro fremstiller sig her for retten som fuldmægtig for Oluf Pagter af Vejlby contra hr justitsråd Nansen angående vidnesførelse betræffende et forlig, som skulle være sket imellem velermeldte hr justitsråd og Oluf Pagter, da som sr Randlev på sin herres vegne påstår, Bro bør at fremlægge fuldmagt fra sin principal, førend nogen vidner i retten kan admitteres, så i anledning af KM allernådigste lov og forordning angående fuldmagter, beror det med samme vidnesførelse til nærmere stævnemål og fuldmagts fremlæggelse, såsom samme synes at blive en sag af consideration. Efter at retten denne afsked havde meddelt, blev parterne forenet, at vidnerne udi den sag som dette stævnemål skal hensigte til, nemlig forlig om det passerede, som skal være sket imellem Oluf Pagter af Vejlby og Søren Nielsens tjenestedreng Hans Nielsen af Egå, skal uden videre stævnemål føres her for retten i dag 14 dage, til hvilken tid indførte kald og varsel står ved magt.

Tirsdag 18 oktober 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Christensen, Søren Nielsen, Niels Elgård, Anders Sommer, Jens Jensen, Niels Dixen og Niels Bach alle af Grundfør og Søren Sørensen af Skåde.

** (mlg) Dankvart Hansen fra Århus fremstillede varselspersoner Anders Hansen i Århus og Søren Bødker i Stjær, som afhjemlede ved ed med

fol 346a

oprakte fingre efter loven, at de efter en skriftlig varselsmemorial på slet papir, desformedelst dets vidtløftighed på et stykke 6 skl-papir No 64155 findes oversat, hvilken lyder som følger: Memorial fra Dankvart Hansen i Århus logerende, kald og varsel gives Johan Hagensen i Ry mølle til Marselisborg birketing d. 18 og 25 oktober, item 2 november førstkommende, samt til Gjern-Framlev herredsting d. 19 og 26 dito, så og til Hjelmslev herreds, Skanderup og Ry birketing d. 17, 24 og 31 oktober, item 7 november næstefter for vidner, dokumenter og attester at påhøre og spørgsmåls besvaring angående hvad ord, fornævnte Hagensen har udspredt og sagt, hvorledes han skulle forceret og ophidset Dankvart Hansen for bemeldte Hjelmslev herredstings ret d. 5 7br sidst, hvor Dankvart Hansen imod Hagensens /uden lovlig varsel til vedkommende/ indstævnede vidner protesterede. Item betræffende berørte Hagensen samme tid for retten meget grove, ærerørige ord, endnu bemeldte Hagensen for hans udsagte ord i Augustinus Henrichsens hus i Skanderborg d. 12 september sidst til et Dankvart Hansens agtende vidne for retten at føres, og hvad han ham tilbød for at værge sin sandhed til sagens rette oplysning og ellers de d. 5 7br af Hagensen for retten fremstillede vidner, han selv imod protesterede deres derover gjorte udsigende og besværinger, og videre den dag for retten samme vedkommende samt d. 26 7br og 22 august næst, der for retten i ringeste måde passerede, såvel om rettens administration d. 25 april og fornævnte anrører, udi nogen måde at være begangen. Dernæst hvorledes Peder Christensen i Firgårde for Niels Poulsen og kæreste på Nygård har bekendt vidnernes ustadighed, ermeldte Hagensens førte om rettens administration bemeldte 25 april. Deslige hvorledes fornævnte Hagensen berørte 26 september førte vidner imod Dankvart Hansen, hvad derimod blev protesteret og ellers bemeldte tider kan være passeret, ovenmeldte i ringeste optænkelige måder at vedkomme, endnu for vidners anhøring til bemeldte tider og ting, varsel gives slots- og herredsfogeden sr Jørgen Petersen i Skanderborg, Jacob Vejerslev ibd, Knud Nielsen halvgårdsmand i Bjedstrup, Rasmus Pedersen i Stilling, Peder Christensen i Firgårde, Christen Christensen

fol 346b

Søren Nielsen og Anders Mogensen i Siim og Anders Pedersen i Firgårde, hvoraf bemeldte Peder Christensen på nogle for deres aflagte vidner om rettens administration fornævnte 25 april bekendt haver, urigtig at være, item Jens Hansen i Rye, Niels Andersen i Hemstok, Rasmus Michelsen og Rasmus Ibsen i Mesing, Christopher Madsen i Hårby, alle til fornævnte tider og ting at møde, og såvidt enhver om forbemeldte vidner at anhøre. Item hr kornet Kryer og Otte Iversen i Hemstok, mons Jens Høyer i Svejstrup, hr løjtnant Ziervogt?, item sr Niels Brøchner i Skanderborg og Henrich Holst ibd retten d. 26 september betjente, om dem noget heraf kunne anrøre. Ydermere insinueres dette for velb. hr etatsråd Grabow på Skanderborg slot og hr regimentsskriver Gyberg på Skanderborg ladegård, om de hertil ville lade svare. Som efter dette indførte instrument ej alle der udinden mentionerede er citerede, så forklarede varselspersonerne ved ed hvers navn som de havde stævnet, nemlig bemeldte Johan Hagensen, hvor de talte med hans møllersvend, slotsfogeden sr Jørgen Peitersen, ham selv, Jacob Weinhofs hustru, Knud Nielsen selv, Peder Christensen i Firgårde skrev de på døren og talte siden med hans hustru, Christen Christensen selv, Søren Nielsen skrev de på døren og talte med naboen der i gården, Anders Mogensen selv, Anders Pedersen med en kone der i huset, Niels Andersen i Hemstok hans hustru, Otte Iversen ibd selv, Christopher Madsen selv, mons Jens Høyer selv, hr løjtnant Ziervogt på hans vegne med Niels Poulsens kæreste på Nygård, hvor han logerer, Niels Brøchner og Henrich Holst dem selv, med hr amtmandens fuldmægtig mons Lütke for hans kammer på Skanderborg slot, som begærede varslet oplæst, hvilket og skete, men svarede varselspersonerne nej, han ville intet tilstå dem det eftersom amtmanden var på Ringkloster boende, og for en af hr regimentsskriver Gybergs skriverkarle på Skanderborg ladegård, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Herimod at svare mødte sr Anders Nielsen af Skanderborg, som på sr Johan Hagensens vegne af Ry mølle forestillede den velvise dommer, at

fol 347a

velb. etatsråd og amtsmand Grabow, som visselig bor på Ringkloster ikke der men på Skanderborg slot er stævnet, hvor han ingen dug eller disk holder. Og som hans fuldmægtig mons Lütke har svaret varselspersonerne ved forindførte stævnemåls forkyndelse, det han ikke kald og varsel ville tilstå, men amtmanden til sin bopæl, nemlig Ringkloster at stævnes, det så indstilles til dommerens godfindende, om forindførte kald og varsel kan valideres, ellers fremlagde bemeldte Anders Nielsen en af Johan Hagensen i Ry mølle under dato 17 oktober 1712 underskrevet fuldmagt af indhold, at bemeldte Anders Nielsen til dette og andre tinge på Johan Hagensens vegne må svare imod alt hvis som Dankvart Hansen imod bemeldte Johan Hagensen i nogen måder agter at føre, og det hvor og når fornødent er, hvilken fuldmagt begæredes for retten læst, påskrevet og igen tilbageleveret. Dankvart Hansen syntes ej dette Anders Nielsens indførte at være af nogen fundament, hvorpå forklaring skulle behøves, helst det nok som er bevist, velb. hr etatsråd og amtsmand fra den tid han sit embede blev betroet på Skanderborg slot virkelig residerer, men som han for sin plaisir eller andre belejligheder undertiden opholder sig på Ringkloster, kan ej godtfolk vide sig derefter at rette, hvor belejligt ham måtte falde udi hvis til fornøjelse skulle ansøges, hvilket Dankvart Hansen henstillede til den velvise dommers skønsomhed. Dankvart Hansens fundamentale proposition besvarede Anders Nielsen således, at det ingenlunde skal bevises, det velermeldte hr etatsråd bor på Skanderborg slot eller sig med familie der opholdt, og ville i øvrigt formode at lovens ord her udi er kraftig nok, efterdi enhver til sin bopæl skal stævnes. Dernæst fremlagde Dankvart Hansen en af mons Jens Høyer, preceptor hos sognepræsten i Svejstrup, hans underskrevne attest og vidne af dato Svejstrup d. 19 7br 1712, som begæredes for retten læst, påskrevet og udi akten indført. For resten refererede Dankvart Hansen sig til stævnemålets indhold med sine vidners førelse, til hvilke tider Dankvart Hansen formoder stævnemålet forbliver ved sin fulde [kraft], hvilket af dommeren blev consenteret.

Tirsdag 25 oktober 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig

fol 347b

Anders Christensen, Søren Nielsen, Anders Sommer, Niels Pedersen, Jens Jensen og Niels Bach alle af Grundfør, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på mons Dankvart Hansens vegne sammesteds begærede af protokollen måtte oplæses, hvis i dag 8 dage passerede, og begærede opsættelse efter stævnemålets formelding til 2 november, til hvilken tid han agtede at føre sine vidner. På sr Johan Hagensens vegne af Ry mølle mødte for retten Anders Nielsen af Skanderborg og protesterede imod det stævnemål, som Dankvart Hansen af Århus sidstafvigte 18 september her for retten lod afhjemle og protokollere med formening, at samme ej er af nogen kraft, efterdi alle vidnespersonerne som tilforn har vundet udi hvis som Dankvart Hansen her sidstafvigte 18 september har stævnet for, iblandt hvilke han finder end del i hans egen stævning, som ikke er stævnet og dog tilforn i sagen vundet haver, og for resten ville Anders Nielsen have sine protestationer forbeholden imod sidstermeldte stævnemål, såsom Dankvart Hansen ikke i dag her for retten er til stede. Så blev opsat med vidnesførelse til i dag 8 dage.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Johan Kop Lytken, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen og Peder Sørensen begge boende i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med fulde 14 dages kald og varsel hid til tinget i dag havde indstævnet hæderlig og vellærde hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, således, velb. Christian Charisius til Constantinsborg lader herved mundtlig kald og varsel give Eder hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset sogne, at møde for Marselisborg birketing i dag 14 dage, som er d. 25 oktober, angående hvis som i Viby kirkeskov er hugget efter herom forhvervet tingsvidne sidst udstedt (mlg) Marselisborg birketing med videre, som (mlg) kan tjene til oplysning, som velb. hr Christian Charisius formener, I hr Niels

fol 348a

Heyde, bør ham at være responsabel for hvis, i ermeldte Viby kirkeskov er hugget med videre af sagen kan dependere, og derfor indstævnes til ovenmeldte tid og ting, som at lide, som agtes derpå ved fuldmægtig dommerens ansvarlige kendelse at ervarte, om I hr Niels Heyde derimod vil have noget at svare, og forklarede kaldsmændene, at de talte med hr Niels Heyde selv. Dernæst producerede Johan Kop Lytken et tingsvidne udstedt af Marselisborg birketing 11 oktober sidstafvigte, hvilket begæredes læst, påskrevet og i akten indført, hvorefter satte udi rette med fast påstående, det hr Niels Heyde, som har kirkeskoven udi fæste, bør enten at forskaffe gerningsmanden, som samme ulovlige skovhug har begået, eller og derfor selv at være velb. Charisius ansvarlig efter KM allernådigste lov og skovforordninger, den ene af 13 7br 1687, såvelsom seneste udgangne af 21 januar 1710, hvilken tydelig nok forklarer, hvorledes de som sådanne skove har enten forpagtet eller fæstet, sig dermed kan forholde /og som hr Niels Heydes fæstebrev tilforbinder, som udtrykkeligt ommeldt, at han ikke må lade hvad skov, som der findes, forhugge, hvilket er at se ud af forindførte tingsvidne ikke er efterlevet, vil derfor formode hr Niels Heyde bør og pligtig er efter KM forordninger at være velb. Charisius ansvarlig for den skade, efter tingsvidnets formelding sket er, eller og herefter der udi fornævnte Viby kirkeskov ske kan, eller og sit derpå havende fæstebrev at være af ingen kraft, hvorpå Johan Kop Lytken var forventende den velvise dommers foransvarlige retsmæssige kendelse. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på sin broder hr Niels Hansen Heydes vegne og alene begærede 14 dages opsættelse. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Oluf Jensen Pagter af Vejlby på egne vegne fremkom for retten og begærede at få synsvidnesbyrd (mlg) efter afhjemlede kald og varsel i dag 14 dage, samt(mlg) gjort afsked med begge parternes samtykke, hvortil han sig refererede og begærede samme af pro-

fol 348b

tokollen måtte oplæses, og derefter begærede at få sine vidner til forhør. Sr Rasmus Randlev på sin herre velb hr justutsråd og amtmand Hans Nansens vegne ej alene var forlangende, at efterdi Oluf Jensen Pagter fremstiller sig selv at udføre sin sag, at han da og ingen anden bliver tilladt sig der udi at melere, såvidt proceduren angår, mens endog forlangende at de vidner, som han agter at føre, må blive separerede, og den ene ikke at afhøre, hvad den anden for retten udsiger. Dernæst fremstod for retten sr Christian Veggerslev i Århus og fremlagde sit eget skriftlige underskrevne vidne i sagen dateret Århus 24 september 1712, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal blive indført, hvorpå mons Veggerslev aflagde sin ed med oprakte fingre og ed efter loven. Dernæst tilspurgte Randlev sr Veggerslev på hvad måde, han samme dag, som i attesten ommeldes, var kommet til Vejlby, om det ikke alene var sket efter Oluf Pagters begæring, for at rejse til amtsmanden, sagen at bilægge. For det andet, hvem der tilspurgte Jens Jacobsen, hvor mange penge han havde at aftinge sagen med, og for det tredje spurgte Randlev, på hvad måde sagen endelig skal være blevet forligt, og hvad derfor skulle betales. Veggerslev svarede, at de 10 rdl af Jens Jacobsen straks blev betalt, og Veggerslev havde siden hans søn Henrich skikket derhen med de 2 rdl, som Veggerslev endnu erbyder her for retten at ville betale, og for resten refererede sig til sit aflagte vidne. Randlev efterdi han ingen udførlig svar bekom ville ikke molestrere nogen med videre spørgsmål uden alene dette, at han begærede sr Veggerslev ville behage at forklare ved sit vidne, om ikke ved den omvundne eller kaldende forligs accord var den klausul eller reservation, at hvis de 2 sdlr ikke inden næste mandags aften derefter, som var den 1 august blev betalt, at da processen eller sagen imod Oluf Pagter (mlg) lovmål skulle have sin fremgang. Dertil [svarede] Randlev nej, at de ord aldrig blev talt af amtmanden eller ham angående

fol 349a

de to daler, sagen derfor imod Oluf Pagter at skulle have sin fremgang, mens det var aftalt efter at Jens Jacobsen havde betalt de 10 rdl, og sagen var forligt, da erbød Veggerslev sig og lovede hr justitsråd Nansen, at såfremt han ikke om andendagen fra Oluf Pagter bekom de 2 rd, da skulle Veggerslev være ham mand derfor og svare ham de 2 rdl, hvorfor han også havde hans søn, som meldt er, med pengene derhenne. Endelig måtte Randlev spørge, om accorden var 10 eller 12 sdlr. Veggerslev svarede, at accorden var som før er ommeldt 12 sdl. Dernæst fremstod Jens Jacobsen i Vejlby, som vant ved ed md oprakte fingre efter loven, at søndagen efter sidstafvigte St Olufsdag fulgte han med sr Veggerslev til Lystrup, og noget derefter blev han indkaldt til amtmanden ved hans tjener, ind i stuen til ham og Veggerslev, og da han indkom, tilspurgte Veggerslev ham, hvor mange penge han havde med sig til forlig, hvortil han svarede, han havde 10 sdlr. Så spurgte Veggerslev, om han ikke havde 2 daler at lægge til, så kunne sagen blive forligt, hvortil han svarede nej. Så sagde Veggerslev, han vidste ikke, hvor han skulle bære sig ad for de 2 dl, så tog amtmandens tjener de 10 daler og amtmanden rakte Veggerslev hånd og sagde, han ville betro ham de 2 daler og for hans skyld skulle sagen være forligt. Randlev tilspurgte vidnet, om ikke aftalen derunder var, at de 2 sdlr inden andags aften derefter som var mandag skulle betales, hvortil han svarede, han hørte ikke et ord derom, men Veggerslev lovede at betale de 2 daler, hvormed amtmanden nok var fornøjet. Randlev agtede unødig dennesinde eller til disse vidner noget videre at qvestionere, men reserverede sig sin demonstration derover til vedbørlige steder og ellers af dommeren var begærende, at efterdi Oluf Pagter her er nærværende, og hr justitsråd Nansen over ham har dom (mlg) 86 rdl, hvorover er og påfulgt arrestdom, dommeren da på rettens vegne ville attestere,

fol 349b

det bemeldte Oluf Pagter kan blive personlig borgen til sagens uddrag, med mindre han nu præsterer kaution, for hvilken forlangende arrest. Randlev efter lovens påbydende forsikrede dommeren, at skal blive skadesløs, og om forlanges stille kaution. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremstillede sig her for retten og ifølge af dette forhvervede tingsvidne af Oluf Pagter lovende Anders Bro på hans vegne at svare og betale de resterende 2 sdlr, når begæres, til hr justitsråd Nansen eller fuldmægtig, i fald dette tilbud ikke skulle blive accepteret af mons Randlev, ophæves tilbudet af sig selv, såsom forliget langt forhen før dommen faldt gjort var. Randlev refererede sig til sit forrige og ikke kunne modtage Anders Bros tilbud, med mindre han vil cavere for den ommeldte over Oluf Pagter erhvervede doms summa 86 rdl, hvorefter Oluf Jensen Pagter var tingsvidne begærende. Dernæst på mons Randlevs indførte svarede, når mons Randlev stillede fornøjelig og sufficient kaution for arrestens gørelse, skulle den straks ske, såfremt sligt skulle fejle pålagde han ingen arrest. Randlev svarede dertil, at han ex tempore kan producere den erhvervende dom, var ellers ikke ved sin hidrejse vidende, at Oluf Pagter sig i dag her ville lade finde, derfor ikke var be? at føre kaution med sig, men dersom birkedommeren behager efter ovenstående begæring at assistere, skal han inden en times forløb skaffe vederhaftig kaution, såfremt det allerede passerede ikke er tilstrækkeligt.

Onsdag efter alle helgensdag 2 november 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Christopher Madsen, Søren Sørensen, Peder Madsen, Oluf Rasmussen, Niels Rasmussen, Jens Erichsen, Søren Jensen og Peder Pedersen, alle af Skåde.

** For retten fremkom sr Jacob Rosborg fra Kærbygård på forpagter sr Hans Rosborg ved Norringgård som (mlg) fuldmægtig for velb. hr etatsråd [Casper] Bartolin af København hans vegne og i rette lagde en skriftlig stævning under denne

fol 350a

respektive rets administrators segl af dato 10 oktober 1712, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Efter dets formelding blev de indstævnede påråbt, om nogen var, som imod dette stævnemål noget havde at svare, men ingen fremkom. Dernæst blev fremlagt et forbud fra hr etatsråd Bartolin til samtlige Grundfør sognemænd af dato København 3 oktober 1712, som d. 10 dito næstefter ved rettens middel befindes for vedkommende at være kundgjort, hvilken begæredes måtte læses, påskrives og udi akten indføres. Endnu blev fremlagt en kopi af velb. hr baron Peder Rodsten og hans afgangne sl friherreinde Sophie Elisabeth Charisius dennes til velb. hr etatsråd Bartolin i København udgivne panteobligation på kapital 5950 rdl af dato København 17 juni 1705, som ligeledes begæredes må læses, påskrives og udi akten indføres, hvorefter Jacob Rosborg begærede dommerens lovforsvarlige kendelse. De Hinnerup bymænd indfandt sig, som tilstod efter indkaldelse her til denne ret at lide dom. Da efterdi her i retten i dag ved sr Jacob Rosborg på hr etatsråd Bartolins vegne i København producerede breve og bevisligheder vorder det af mig d. 10 oktober sidst gjorte forbud til alle Grundfør sognemænd på hr baron Rodstens indkomster af Grundfør sogn i alle måder ved magt kendt, indtil sagens videre uddrag. Til vitterlighed under min forsegling.

** Sr Dankvart Hansen af Århus mødte for retten og begærede tingsvidne efter det her udi retten d. 18 og 25 oktober sidst passerede contra Johan Hagensen med interesserede.

** No 19, 12 skl Jens Mørch i Viby, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager velb. Caper Bartolin, KM etats- og justitsråd, assessor i højesteret, dansk kancelliråd consistorio, hvorledes han skal være forårsaget for mig at indstævne et forbud til confirmation, som (mlg) bemeldte hr etatsråd ved rettens middel

fol 350b

i dag 10 8br har gjort til samtlige Grundfør sognemænd, ingen undtagen, angående de ikke må levere til hr baron Peder Rodsten eller nogen på hans vegne Grundfør kirketiendes afgift, ikke heller den anpart korntiende, som baronen i sådanne sogne skal være berettiget, deslige at ikke nogen af velb. baronens bønder og tjenere i Grundfør by understår dem at yde eller levere fra denne dags dato nogen landgilde, ægt eller arbejdspenge, før dette forbud er løskyndiget, til velb. hr baronen, ikke heller til hans fuldmægtig, men sådanne Eders afgifter og bemeldte tienders afgifter at yde og levere til hr etatsråd Casper Bartolins fuldmægtig sr Hans Rosborg på Norringgård imod nøjagtig kvittering, såsom samme konge- og kirketiende med hele Grundfør by skal være pantsat til velb. etatsråd Bartolin for kapital 5950 rdl, og som debitor ikke efter lovlig opsigelse har betalt bemeldte kapital, så tiltræder kreditor sit pant, indtil skadesløs afbetaling sker. Thi stævnes Jens Andersen Brandt, Jens Laursen, Mads Nielsen Snedker, Christen Laursen, Søren Pandrup, Baltzer Hansen, Anders Nielsen, Rasmus Simonsen, Thomas Brandt, Niels Erichsen, Dines Jensen, Søren Sørensen Væver, Hans Jensen, Peder Pedersen Winther, Niels Sørensen Bach, Søren Jensen Skriver, Anders Sommer, Anders Christensen, Jens Christensen, Rasmus Elgård, Niels Dixen, Mads Nielsen, Søren Nielsen, Peder Laursen, Laurs Jørgensen, Søren Nielsen Hjulmand og hr Oluf Willadsen, alle af Grundfør, Niels Madsen, Rasmus Mollerup, Rasmus Møller, Thomas Pedersen, Christen Nielsen og Niels Pedersen alle af Hinnerup, såvel som Mogens Nielsen Møller i Grundfør mølle at møde på Marselisborg birketing næstkommende (mlg) november, såsom alle helgensdag indfalder på den ordinære tingdag, hvor da velb. hr etatsråd Bartolin ved fuldmægtig agter over Eder ??

fol 351a

sognemænd at forhverve forbudsdom. Endelig for processens skyld insinueres dette kald og varsel for velb. Peder baron af Rodsten KM stiftsbefalingsmand over Ålborg stift, som han agter noget hermed eller imod at svare, da det den skal gås således, som lands lov og ret gemæs er. Datum Viby 10 oktober 1712 under min forsegling.

** Ao 1712 den 10 oktober har vi underskrevne, Ulrich Christensen på Kærbygård og Hans Nielsen af Norring /efter at forbudet var gjort/ lovligt forkyndt denne stævning for alle de opskrevne godtfolk i Grundfør by, som stævningen ommelder, såvel som for mølleren i Grundfør mølle, og talte vi med en del mændene selv, en del deres hustruer og folk. Og d. 11 8br forkyndt den for Hinnerup bymnænd og talte vi med en del dem selv og en del deres hustruer og folk, som lovede alle at være os det gestandig. At således sandfærdigt er, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Norringgård 11 oktober 1712, Ulrich Christensen, eghd, Hans Nielsen d. 18 oktober 1712 på Vrå, P. Rodsten læst af mig.

** No 20 24 skl Såsom velb. baron Peder Rodsten til mig har udgivet sin obligation af dato 17 juni 1705 på kapital 5950 rdl, og der udi pantsat til mig Grundfør by samt Grundfør kirke og en del af kongetienden, og samme kapital ham lovligt er opsagt Ao 1710, da som han ikke sin forskrivelse siden den tid har villet indfri, så gøres hermed lovligt forbud hos alle Grundfør bys bønder og husmænd samt de, som kirketienden og den pantsatte del af kongetienden oppebærer, at de ikke herefter svarer baronen hr Peder Rodsten eller nogen anden på hans vegne, men at de deres landgilde og afgift svarer på mine vegne til velfornemme Hans Rosborg på Norringgård, såsom dette mit forbud lovligt skal blive forfulgt. Datum København 3 oktober 1712. C. Bartolin. Ovenstående begæring har jeg med tiltagne tvende mænd, navnlig Jens Knudsen i Lisbjerg og Søren Frandsen i Søften,

fol 351b

gjort forbud til alle vedkommende efter aktens videre formelding, hvilket af os verificeres, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Actum Grundfør 10 oktober 1712. Jens Mørch, Jens Pedersen Bonde eghd, Søren Frandsen eghd. Læst af mig på Vrå 18 oktober 1712, P. Rodsten.

** Kopi No 20 24 skl Jeg Peder Baron af Rodsten og jeg frue Sophie Elisabeth Charisius friherreinde til Marselisborg kendes og hermed vitterlig gør, skyldige at være til velb. Casper Bartolin KM justitsråd, penge fem tusinde ni hundrede og halvtredsindstyve rdl udi danske kroner, hver rdl til 96 skl danske beregnet, som han os efter vores venlige begæring lånt og med forstrakt haver, thi lover og tilforpligter vi hermed os og vores arvinger en for alle og alle eller nogle for en på ære, tro og love, samme 5950 rdl ufejlbarligt til hver 11 juni at forrente her udi København i hans hus til ham eller denne vores obligations lovmæssige ejermand, og kapitalen at erlægge og betale altid efter et halvt års lovlig foregående opsigelse fra enten af siderne. Og på det velb. hr justitsråd Bartolin og hans arvinger for foreskrevne kapital desto bedre kan være forsikrede, pantsætter vi hermed til ham og dem efterskrevne jordegods og tiender, navnlig Grundfør sogn og by, Michel Rasmussen.. Anders Jensen enke, nu Jens Andersen og Thomas Andersen.. et hus på Anders Jensens grund... Søren Nielsen Pandrup.. Rasmus Nielsen og Søren Pedersen, nu Søren Pedersen.. Niels Sørensen.. Christen Lassen.. Niels Jensen Søndermand.. Laurs Jørgensen og Peder Laursen.. Peder Jensen Bægård og Niels Dixen.. Jens Pedersen.. Rasmus Rasmussen..

fol 352a

Thomas Elgård.. et hus på Thomas Elgårds grund, Søren Jensen og Jens Jensen, nu Søren Jensen.. Niels Madsens enke.. Peder Bertelsen.. Jens Sørensen og Søren Sørensen.. Peder Winther.. ung Christen Lassen.. Mogens Nielsen.. Niels Erichsen Smeds hus.. jus patronatus til Grundfør kirke og dens kirketiende.. i lige måde en anpart udi bemeldte Grundfør kongetiende.. hvilket alt foreskrevne skal være og blive til et sikkert og trygt underpant indtil denne vores obligation skadesløs er efterlevet og indfriet, og forsikrer vi på ed, tro og love, at samme gods og tiender ej til nogen er pantsat, ej heller herefter skal vorde pantsat, førend justitsråd Bartolin og hans arvinger skadesløs er afbetalt. Skulle kapitalen og efterstående rente efter lovlig foregående opsigelse ej vorde erlagt og betalt til den os forelagte tid, eller og vi til nogen 11 juni med renterne udebliver, da skal kapitalen uden videre opsigelse være forfalden, og står hr justitsråd Bartolin og hans arvinger eller denne vores obligation lovmæssige ejermand frit for, uden nogen videre foregående lovmål og dom at lade samme gods og tiender auktionere, og hvis det sælges for at indeholde til skadesløs afbetaling på denne vores obligation, og hvis det ej kan tilslå, da skal vi resten derefter straks og uden ophold betale. Imidlertid skal da denne vores forskrivning anses som en af os udgiven og efter loven protesteret veksel, og vi efter vekselsret at lide, såfremt vi ej straks holder justitsråd Bartolin, hans arvinger eller denne obligations ejer skadesløs fra denne vores forskrivelses indhold, skal ingen mora,

fol 352b

ingen udflugt, ingen undskyldning eller privilegier os eller vores arvinger befri, men vi de vore arvinger en for alle og alle eller nogle for en, som forermeldte skal forpligtet være den i alle måder at efterleve og fyldestgøre. Til bekræftelse har vi denne vores obligation med egne hænder underskrevet og forseglet. København 17 juni 1705. P. Rodsten, S.E.C. baronesse Rodsten. Med ovenbemeldte pant følger jus patronatus, skov og al anden herlighed. København ut supra, P. Rodsten. Fremvist og læst på Viborg landsting 16 juli 1705. No 3 T. Reenberg. Renterne er betalt til 11 juni 1709. Dette at være rigtig kopi efter originalen testerer C. Bartolin.

Tirsdag 8 november 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Christensen, Niels Elgård, Søren Nielsen, Jens Christensen, Anders Sommer, Niels Sørensen Bach alle af Grundfør, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskab Christian Charisius vegne fremkom for retten og begærede dom i dag udi den opsatte sag imellem hans velb. herre på den ene og hr Niels Hansen Heyde i Viby på den anden side. Herimod at svare mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder hr Niels Hansen Heydes vegne og i rette lagde en dom udstedt af Marselisborg birketing 2 august 1712, hvilken han begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres fra førstningen og rent ud til enden. Dernæst i rette lagde hr Niels Hansen Heydes egne underskrevne indlæg dateret 7 november sidst, som han i lige måde begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres, og ham igen [tilstiles]. Johan Kop Lytken på hans velb. herskabs vegne syntes unødvendigt at besvare hr Niels Hansen Heydes alt for vidtløftige forindførte

fol 353a

indlæg, da som han deraf nok kunne slutte, at hr Niels Hansen Heyde derved agtede at prolongere tiden, og derved trolig kunne gives årsag til andre sager, mens dennegang alene agtede at forblive ved forbegyndt hovedsag, og var der udi dommerens lovmæssige og ansvarlige kendelse begærende. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Dankvart Hansen udi Århus logerende mødte for retten og fremstillede 2 varselspersoner, navnlig Anders Hansen i Århus og Simon Brøcher i Stjær, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de her til retten i dag lovligt har indkaldt Johan Hagensen i Ry mølle for vidner at påhøre, spørgsmål at besvare med videre, ang. de ærerørige ord, Johan Hagensen i Ry mølle d. 5 7br sidst mod Dankvart Hansen forøvet har med videre samme dag og 26 dernæst for Hjelmslev herred Skanderup og Ry birkers ting omvundet er. Item mundtligt kald og varsel her til retten i dag at have indkaldt slots- og herredsfogeden sr Jørgen Peitersen, sr Niels Brøchner, Jacob Weinhof, Henrich Hæst udi Skanderborg, Jens Høyer i Svejstrup, hr kornet Kryger i Hemstok, hvor de 2 sidste forhen i sagen vundet haver. Så og Knud Nielsen i Bjedstrup og Rasmus Pedersen i Stilling med ovenmeldte vidners anhøring. Endnu forbemeldte vidners påhør her til retten i dag at have indciteret KM regimentsskriver sr Christian Gyberg, om han hertil agtede at lade svare, end ydermere forbemeldte vidners anhøring ligeledes her til retten i dag at være indkaldt Niels Andersen i Hemstok, og forklarede varselspersonerne, at de samme deres varsel næstafvigte torsdag og fredag 14 dage til ovenmeldte vedkommende forkyndt haver, og talte de med Johan Hagensens ami?? og de andre en del selv en del deres hustruer og tjenestefolk. De indstævnede blev påråbt 3 gange lydeligt, men ingen svar skete.

fol 353b

Dernæst fremstod vidnesbyrd /som uden kald og varsel/, navnlig (mlg) Willum Laursen i Astrup, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at den 26 september sidst var han på Hjelmslev herredsting, og da så og hørte Johan Hagensen i Ry mølle fremstillede for retten 2 varselspersoner med en skriftlig varselsseddel, som de stod med i hånden, hvorefter de havde stævnet Dankvart Hansen, og stod bemeldte Hagensen, lod varslet i tingbogen indføre, endskønt han ikke varselssedlen hos sig havde, hvor da Dankvart Hansen bad dommeren samme varselsmemorial med tingbogen ville conferere, som han og for sig tog, og den ene varselsmand begyndte at oplæse, mens da den ikke kom overenes med varslets, at Hagensen på sin egen hånd lod indføre, blev samme af dommeren igen overladt og ikke ville conferere, men spurgte varselspersonerne, om de således havde stævnet, hvorved det så forblev, og ikke ville anse Dankvart Hansens gjorte påstand derimod. Dernæst så og hørte vidnet der for retten fremkom 8 mænd, som blev sagt at have siddet stokke ved bemeldte herredsting d. 5 7br sidst, og en iblandt dem stod med en liden seddel i hånden og vant ligesom dem var foreskreven, og blev ingen af dem hverken af dommeren eller Johan Hagensen, som dem havde indstævnet, deres vidne examineret eller forhørt, anderledes end Hagensen selv ville tillade dem, og stod samme bemeldte otte mænd for den ene ende af tingbordet udi en hob, så den ene gav den anden tegn på adskillige måder, når de ikke kunne fatte, hvis Dankvart Hansen ville dem tilspørge om. Og blev hvis Dankvart Hansen dem tilspurgte af dommeren og Johan Hagensen imodsagt ikke i tingbogen at måtte få indført, men skulle bie den (mlg) alle vidnerne deres vidne havde aflagt, og da Dankvart Hansen derefter ville atter tilspørge dem (mlg) ? Hagensen derpå ingen svar kunne falde, førend Dankvart Hansen derfor

fol 354a

lod stævne, og var mange af bemeldte vidner, der ikke vidste, hvad de skulle svare, førend de af Hagensen det [blev] foresagt, og dog formåede dem til hvis han spurgte ??, og blev vidnerne af Dankvart Hansen ombedt såvel Hagensen, at de selv deres ord måtte forklare og ej videre i tingbogen indføre, end vidnerne selv kunne udsige, hvormed Dankvart Hansen intet formåede formedelst Hagensen vidnerne med sine mange ord betog, nok var vidnet bevidst, at Peder Laursen i Galten af Framlev-Gjern herred og vant på spørgsmål af Hagensen, dog ?? poster frafaldt de forrige vidner, men om hans vidne således blev indført, som han det forklarede, kan vidnet ikke vide, efterdi ingen af vidnernes ord efter deres egen mund i tingbogen måtte indføres, men alt som Hagensen dem tilspurgte og ville det have sagt, og imidlertid en del af disse vidner blev ført, talte Dankvart Hansen med herredsfoged sr Jørgen Peitersen og spurgte, om han ikke kunne erindre, hvis imellem ham og Hagensen bemeldte 5 7br var passeret, og bad Dankvart Hansen bemeldte sr Peitersen han dog sin rene sandhed derom ville udsige, hvorpå han svarede, han kunne ikke andet sige, end jo af begge parter nemlig Hagensen og Dankvart Hansen passerede en del skældsord, og sagde Peitersen derhos, at begge parter var slemme, men da han kom for retten, hørte vidnet, at hans vidne ikke således blev forklaret, som han tilforn talte, hvorpå Dankvart Hansens tilspurgte herredsfogeden bemeldet Jørgen Peitersen, om han ikke kunne erindre, såvel hvad Hagensen havde talt som Dankvart Hansen. Dertil herredsfogeden svarede, at begge parter var slemme, men dog syntes herredsfogeden, Dankvart Hansen var slemmest, men da Dankvart Hansen bad vidnet og andre ved retten nærværende drages til minde, sagde Johan Hagensen til? herredsfogeden, han forundrede sig på, at han (mlg)

fol 354b

svare Dankvart Hansen et ord på hans spørgsmål, thi han vidste vel Dankvart Hansen ville friste ham /og lede ord af ham, og han skulle ikke svare Dankvart Hansen et ord/. Så sagde herredsfogeden, han ville ikke heller, thi nu skulle Dankvart Hansen ikke få det på den måde, som han tilforn sagde, og ydermere sagde Hagensen til herredsfogeden, han skulle vare sig, hvad han sagde, thi der stod en del mænd deromkring, enten 12 eller 16, de måtte være kommet der for noget. Og endvidere fremkom for retten en mand af Skanderborg, som stod med en seddel i hånden og aflagde sit vidne, og da Dankvart Hansen gjorde spørgsmål til ham, ville han ikke svare derpå, anderledes end når Dankvart Hansen stævnede ham derfor, skulle han få svar. End ydermere var vidnet bevidst, at de øvrige vidner samme tid i sagen vant, ikke i nogen måde enten af dommeren eller Johan Hagensen blev tilspurgt eller forhørt om deres vidne, uden hvis Hagensen selv først i tingbogen indførte, og når sligt et spørgsmål efter andet var indført, svarede alle vidnerne efter hinanden derpå ja. Nok forklarede vidnet, at da Niels Andersen i Hemstok fremkom for retten at vidne, syntes han at være så drukken, så han snart ikke kunne tale, som han burde, og sagde Dankvart Hansen til fornævnte Niels Andersen, at han var drukken. Da sagde Niels Andersen, at om han var drukken, da havde Dankvart Hansen intet derfor betalt. Videre vidste han ikke. Thomas Jensen ?astrup, Anders Nielsen og Eske Jensen i Tulstrup, Søren Andersen i Pederstrup, Poul Jensen i Bøgeskov, Jens Nielsen og Jens Christensen af Ask fremstod for retten og vant enhver for sig udi lige svorne ed som fornævnte Willum Laursen forhen omvundet haver. Ydermere (mlg) bemeldte vidner /undtagen Willads Laursen, som ikke (mlg) tid var i tinghuset/, at da bemeldte Niels Andersen fremkom for retten at vidne, vidste

fol 355a

han intet om sagen at vidne, uden alene han stod og udsagde to, tre eller fire gange, at bemeldte 5 7br skulle han hørt nogen corel imellem Johan Hagensen og Dankvart Hansen, men hvad det videre var, vidste han ikke at gøre nogen rigtig forklaring om, men om det således i tingbogen ved Hjelmslev herredsting blev indført, kan vidnerne ikke vide, såsom Johan Hagensen selv førte og tilsagde vidnet ord. Videre vidste de ikke. Ydermere blev indstævnede påråbt, men ingen svar skete, hvorefter Dankvart Hansen var tingsvidne begærende.

** No 20, 24 skl Ædle, højaftbare hr birkedommer sr Jens Mørch, det er et sandfærdigt, gammelt bekendt ordsprog, at ingen kan være i fred længere end sin nabo vil, at elske fred, det er en kristens pligt, og jeg kan sige det til guds ære, at jeg ikke har nogen udstand med nogen, uden hvis den højædle og velbårne herre hr Christian Charisius, herre til Constantinsborg, og Viby kirkes patron og forsvarer, har påført mig, både tilforn og endnu udi denne sag, mens hvad enten sligt sker af had og misundelse til min person, som jeg dog ikke ved, hvad føje han kan have til, eller og lyst til trættekærhed eller formedelst onde menneskers forførelse, det ved jeg ikke, men gud ved det. Og den samme gud kræver jeg til vidne og dommer, om jeg til sådan medfart og med handling /hvor nu den gunstige herre Charisius ikke andet, det jeg næst guds hjælp formoder, skal nytte, end at han derved kommer mig til at gøre forskud på en del penge til stævningsmænds, tingsvidners og dommers etc bekostning, som jeg dog ved den retsindige dommers assistens, om ikke ved under- og oberretten, skal igen bekomme/ har givet ham ringeste anledning. Derhos bliver det (mlg) trøst, at alle retsindige og den ædle fredselskende, gemyts af denne og forrige sags beskaffenhed vel kan fornemmes i det jeg ingen-

fol 355b

lunde giver årsag til sådan trætte og proces. Vel har jeg haft i sinde ikke at ville lade svare, men til denne sag... som den højædle herre hr Charisius ved sin fuldmægtig mons Johan Kop Lytken hans hånd gjort i rettesættelse.. Viby kirkeskov... skovforordningen 13 september 1687..

fol 356a, 356b, 357a, 357b, 358a, 358b

[indsigelserne fortsætter..] Jeg herpå udi alt vil forvente dommerens assistens og derimod forbliver ædle hr birkedommers ærbødigste tjener Niels Hansen Heyde, Viby 7 november 1712.

fol 359a

Tirsdag 15 november 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Elgård, Anders Christensen, Søren Nielsen, Henrich Nielsen, Jens Jensen og Niels Sørensen Bach alle af Grundfør, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

Tirsdag 22 november 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Elgård, Søren Nielsen, Anders Christensen, Henrich Nielsen, Jens Christensen og Anders Sørensen alle af Grundfør, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg [hans vegne] for retten fremkom hans velbyrdigheds tjener sr Søren Poulsen og æskede den sag i rette contra hr Niels Hansen Heyde i Viby ang. den begangne ulovlige skovhug, som er passeret i Viby kirkeskov og var uden videre opsættelse dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde på sin broders vegne begærede genpart dom. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som velb. Christian Charisius til Constantinsborg ved sin fuldmægtig sr Johan Kop Lytken søger og tiltaler hæderlig og højlærde hr Niels Hansen Heyde, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, angående noget skovskade, som skal være sket i Viby kirkeskov, hvor meget samme er eragtet for ses af et synstingsvidne her af retten udstedt 11 oktober sidst, hvilket sr Johan Kop Lytken på sin velb. herres vegne påstår, hr Niels Heyde bør være ansvarlig for efter loven eller forskaffe gerningsmanden, eller og hans derpå havende fæstebrev at være af ingen kraft. Herimod at svare mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder hr Niels Heydes vegne og producerede hr Niels Heydes eget underskrevne indlæg af 7 november sidst, hvorudi hr Niels Heyde vidtløftigt giver til kende, at han aldrig har ladet hugge i fornævnte Viby kirkeskov, enten lidet eller meget, hverken ved sine egne eller andre folk, meget mindre at nogen ham det skal kunne overbevise, og som hr Niels Heyde ved forrige tingsvidne og doms erhvervelse af 2 august sidst sig har frasagt at ville have syn til Viby kirkeskov, meget mindre

fol 359b

at ville være ansvarlig for hvis som ulovlig i ermeldte skov kunne vorde hugget. Da i anledning af lovens 1 bog 14 kapitel 5 art. vides ikke at kan tilfinde hr Niels Heyde at være ansvarlig for ommeldte skovhug, meget mindre at lide på sit fæste, helst da ham intet om samme ulovlige skovhug er overbevist, og som denne sag alene sigter hen på, hvem der skal have tilsyn og være ansvarlig for hvis som ulovligt efterdags i ommeldte Viby kirkeskov kan vorde hugget, da som til samme skov uforbigænglig behøves tilsyn, og præsten hr Niels Heyde i denne såvel som i forberørte domsakt /samme tilsyn sig haver frasagt/ og jeg ikke heller finder noget i hr Niels Heydes fæstebrev, der ham dertil forbinder, altså vides ikke rettere at kende, end jo, velb. Christian Charisius selv beholder inspektionen og udvisningen, og hr Niels Heyde at nyde årligt af samme skov udvisnings ildebrand og gærdsel efter erhvervede doms formelding af 2 august sidst. Denne processes bekostning ophæves på begge sider, til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

Tirsdag 29 november 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Anders Christensen, Søren Nielsen Skrædder, Anders Sørensen Sommer og Jens Jensen alle af Grundfør, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på sr Peder Andersen på Århus amtsstue, fuldmægtig sammesteds, hans vegne fremkom for retten og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl af dato 14 november 1712, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Efter dets formelding blev den indstævnede Jens Jensen 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville eller kunne have at svare, men ingen fremkom. Da som ingen efter påråbelse mødte, så består det med samme vidnesførelse til i dag 8 dage, til hvilken tid samme stævnemål står ved magt.

fol 360a

Tirsdag 6 december 1712
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Christensen i Grundfør, Jens Christensen, Niels Elgård, Anders Sommer, Niels Bach og Søren Nielsen ibd, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde prokurator i Århus fremkom for retten på Karen Andersdatter Arendals vegne i bemeldte Århus og refererede sig til det stævnemål, som på hendes vegne i dag 8 dage blev gjort anhængig contra Jens Jensen i Stensballe. Og nu gav han til kende, at de vidnespersoner, som han i sagen havde at føre, ikke i dag kunne comparere formedelst lovligt forfald, så begærede, at dette stævnemål måtte tilstrække sig til i dag 14 dage, og at sagen så længe måtte optages, til hvilken tid han lovede at fremkomme med hvis, han udi sagen agter at betjene sig af. Så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 13 december 1712
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Elgård, Søren Nielsen, Niels Christensen, Anders Christensen og Jens Christensen alle af Grundfør, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne her for retten fremkom hans fuldmægtig Johan Kop Lytken og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen og Peder Sørensen, begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Michel Sørensen Høfsen af Ormslev og Anne Rasmusdatter til huse hos Peder Nielsen sammesteds efter en mundtlig memorial såmeldende: Velb. Christian Charisius til Constantinsborg lader hermed mundtligt kald og varsel give Eder Michel Sørensen Høfsen af Ormslev for Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage, som er den 13 december, Eders sandfærdige forklaring at gøre, hvad tid Eders salig hustru Maren Jensdatter, som fandtes død i Eders vandkilde d. 3 december om morgenen, var i levende live, hvad tid hun gik ud af huset, og hvad tid hun fandtes død, og af hvem med videre, som Eder kan være videndes, eller efter vidnes??

fol 360b

at besvare, sagen til oplysning, om noget skulle Eder anrøre, til Eders afdøde hustrus afgang til oplysning. Ligeledes stævnes I, Anne Rasmusdatter af ibd samme fornævnte Maren Jensdatters dødelige afgang angående, Eders sandfærdighed derom at udsige, hvis Eder derom kan være bevidst, såvel som vidner og attester at anhøre, om noget Eder om samme kan anrøre, samt spørgsmål at tilsvare. For vidner, alt angående samme sag til oplysning, stævnes Eder til ovenmeldte tid og ting, Eders sandfærdige vidne at udsige, såvel som spørgsmål at tilsvare den afgangne Maren Jensdatters dødelige afgang til oplysning, Peder Nielsen og hans hustru Kirsten Andersdatter, såvel som han husinderster Else og Maren Madsdatter, Anne Nielsdatter og Maren Pedersdatter, Michel Høfsens husinderster, Anders Laursen og hustru Kirsten Christensdatter, Peder Pedersen og hustru Anne Erichsdatter alle i Ormslev. Efter dets afhjemling blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som imod dette kald og varsel kunne have at svare, men ingen fremkom, som der imod noget havde at svare. Dernæst fremstillede Johan Kop Lytken 4 synsmænd og 4 synskvinder, som udi birkedommerens overværelse havde synet og besigtiget bemeldte afdøde Maren Jensdatter næstafvigte 3 december, hvilke tillige med de øvrige vidnespersoner edens oplæsning af lovbogen anhørte med formaning til sandhed at vidne. Og dernæst fremstod at vidne synsmænd, navnlig Jens Kattrup, Rasmus Loft, Michel Danielsen og Anders Laursen, alle boende i Ormslev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de bemeldte 3 december udi birkefogedens og hr Charisius' fuldmægtig sr Johan Kop Lytken deres overværelse synede bemeldte afdøde Maren Jensdatter, som fandtes død liggende i en liden vandgrav /som er tør om sommeren/ i Michel Høfsens kålhave, som var ungefær 7 kvarter i dybden og ungefær 3 alen bred, hvor hun lå på hendes ryg, og var intet mere af hende oven vandet end næse og hage, og lå en strippe ved siden af hende. (mlg) de fik hende op af vandet, lå der en liden messing(mlg) neder for hende i vandet, og videre synede de bemeldte [Maren] Jensdatter, da hun var tagen af vandet, og af for-

fol 361a

(mlg), men intet var at se noget, som kunne være hende til banesår. Videre vidste de ikke. Dernæst fremstod 4 koner af Ormslev, som sammetid hos var, og førte bemeldte afdøde menneske af klæderne, nemlig Kirsten Rasmusdatter, Kirsten Sørensdatter, Kirsten Christensdatter og Sophie Sørensdatter, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de fornævnte 3 december var hosværende og førte bemeldte afdøde Maren Jensdatter af klæderne og efter birkefogedens og fuldmægtigens begæring nøje synede og efterså hende på al hendes krop, men fandt intet på hende, som kunne være hende til banesår. Fuldmægtigen tilspurgte samtlige synsvidnerne, om der var nogen, som kunne vide ungefær hvor gl hun var, hvortil Rasmus Loft, Jens Kattrup, Michel Danielsen og Anders Laursen svarede, hun kunne være en 4 eller fem og tresindstyve år gl. Videre blev tilspurgt, om de kunne vide på hvad måde, hun i ommeldte vand kunne være omkommen, hvortil de svarede, det kunne de ikke vide, for det var hverken i syne på hendes legeme eller på jorden ved kilden, men var det gud alene bekendt. Videre vidste de ikke at gøre nogen oplysning om. Dernæst fremstod fornævnte Michel Sørensen Høfsen, som efter spørgsmål af fuldmægtigen forklarede, hvad tid hans afdøde hustru var i levende live, nemlig at de ville have slagtet nogle svin, rejste de dem om natten imellem midnat og dag, og hun tændte ilden op og bad han ville hente en mand, navnlig Peder Nielsen, som de havde bestilt om aftenen at hjælpe dem til at slagte, og sagde derhos nu er vandet varmt, hvorpå han gik bort og hente bemeldte Peder Nielsen, og var så længe borte, mens Peder Nielsen førte i klæderne og fulgtes med ham hjem, og dengang de kom ind, kaldte de ad hende, men ingen svarede dem. Tænkte så Michel Høfsen, hun var gået i byen og enten lånt kar eller gryde, hvad hun kunne fattes af sine naboer, så satte de dem til at smøge en pibe tobak og drak dem hver en drik brændevin eller to. Så sagde Peder Nielsen til Michel Høfsen, kan ske hun er gået ud at hente noget vand og kan være falden i

fol 361b

kilden. Så gik de derhen til vandet, og da så de, at strippen lå der, og tænkte de nok hun var deri. Så kaldte de på Anders Laursen og Peder Pedersen, at de ville komme til dem, som og skete, og så tog Anders Laursen en stav af gærdet og ragede i vandet med, hvor han da fik hendes hue på staven i land. Videre oplysning vidste han ikke at kunne gøre. Sr Anders Bro prokurator af Århus tilspurgte sin principal Michel Høfsen, hvor gl hans sl hustru kunne være ungefær. Svarede hun kunne være halvfjerdsindstyve år gl og havde været rysthåndet på nogle års tid. Videre på spørgsmål forklarede, at hun var frisk om aftenen og om natten, da hun opstod, og vidste ikke hun var drukken enten samme aften eller nat, da hun omkom. Dernæst fremstod til at vidne Peder Nielsen boende i Ormslev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at fredagen 2 december sidst ind kom fornævnte Michel Høfsen til ham om aftenen, der folk røgtede i mørkningen, og begærede at låne en kedel at skolde svin udi, og begærede han ville komme til ham om morgenen derefter at hjælpe ham dermed at slagte, hvortil vidnet svarede ham, dersom han kunne vide på hvad tid, de begyndte dermed om natten, ville han komme. Så sagde Michel Høfsen, han ville tale til ham, som han og gjorde. Videre spurgte vidnet Michel Høfsen ad, om Pinds Anne ikke skulle hjælpe til, og om hun ikke skulle have den ene polt. Først svarede Michel Høfsen nej, han ville ikke begære det af hende, og grisen var det lige godt heller hun ville have den eller ej. Så sagde vidnet, om han eller hans hustru skulle ikke begære det af Pind Anne, hvortil Michel Høfsen svarede nej, ellers klagede Michel Høfsen sig samme gang og sagde, han kunne stikke dem, tage hårene af dem og skære dem op, ellers kunne han ikke gøre mere ved dem, og sagde så derhos, han (mlg) tilfreds, der var en der ville skyde ham ihjel (mlg) ville gerne give dem hans død til, hvor[efter] Michel Høfsen gik bort til om natten imod

fol 362a

ungefær en tre timer førend det dagedes, da han kom og kaldte ad ham, og han rejste sig og fulgte med derhen, og de fulgtes ad ind i gården til salsdøren, og Michel Høfsen gik foran ind i stuen, og døren faldt i imellem dem, der han lukkede døren op, var lyset tændt og var st?lys. Imidlertid han stod ved døren og ville gå derind, talte Michel ved sig selv /som vidnet syntes/ Jeg tror konen er gået ud, så bad vidnet god morgen, hvorpå Michel Høfsen sagde gud være med dig, så følte ved med sin hånd i vandet, som hængte over ilden, og det var temmelig varmt. Så satte vidnet sig ved ilden og tog sig en pibe tobak, og lyset brændte på bordet, og imidlertid gik Michel Høfsen på gulvet og hentede et glas brændevin i kammeret og flyede vidnet, som han drak halvparten deraf, og så ville flyet Michel Høfsen det, at han også skulle drikke, hvilket han ikke ville, men bad ham drikke det ud, som og skete. Siden derefter sagde de lidet. Så gik Michel Høfsen ud og sagde, han ville gå til ledet at se om hende, eller i laden, om hun ikke havde lagt sig der. Var så ude et lidet korn, kom så ind igen og de atter satte sig lidet. Så sagde vidnet til Michel Høfsen, der er vel ingen fare ved kilden, den er intet ret dyb, og den er nok fuld af vand, hvortil Michel Høfsen svarede ja, den er. Derefter gik de ud til kilden, og Michel Høfsen gik foran, og som han kom derhen, sagde Michel Høfsen /før vidnet kunne se kilden/ Oh ve, hun er nok her udi, hvortil vidnet sagde oh nej, jo her er noget, her er hun nok, satte vidnet sig så ned på knæene, så kunne han se noget hvidt og noget sort der i kilden. Sagde så herregud i himmeriges rige, vendte sig så om og gik ind. Så sagde Michel Høfsen, hvorledes skal vi bære os ad, hvortil vidnet svarede, vi får at kalde på nogen andre. Så gik vidnet hen og talte til Anders Laursen og [bad] han ville komme hen og hjælpe Michel Høfsen til at holde et syn, fordi vidnet tænkte, at der

fol 362b

som han sagde, hvor fat var, kom han ikke. Gik så derfra til Peder Pedersen og talte samme til ham på Michel Høfsens vegne, og sagde der i huset, Michel Høfsens kone lå og var druknet. Fulgtes de så ad til Michel Høfsens hus, hvor Anders Laursen da var, og den tid de kom til kilden, fandt de hende der liggendes, men enten hun lå på ryg eller mave, vidste han ikke, såsom det var mørkt. Da han kom hjem om morgensen, spurgte han Maren Madsdatter, om de intet nyt havde hørt. Da svarede Maren Madsdatter, jo, vi har hørt det, thi Pinds Anne råbte ad os i nat og sagde, at Michel Høfsens kone lå druknet i kilden. Da sagde vidnet, hvor ved I det. Da svarede Maren Madsdatter, vi har vel sovet to eller tre søvne siden. Idet de havde sådan sammentale, kom Pinds Anne springende ind til dem, da sagde vidnet til hende, hvorledes kunne du sige til Maren Madsdatter og hendes moder i nat, at Michel Høfsens kone var druknet udi kilden, og hvorledes vidste du det. Da svarede Pinds Anne, jeg hørte Michel Høfsen sagde det i nat til Eder, da svarede vidnet, det er min sjæl og salighed løgn, hvorpå Pinds Anne da sagde, da må jeg have drømt det. Dernæst fremstod fornævnte Peder Nielsens hustru Kirsten Andersdatter, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven lige ord efter andet, som hendes mand før hende vundet haver, om alt hvis udi deres hus var passeret, både om aftenen og om morgensen, men hvad som uden for deres hus var passeret, vidste hun intet af. Fuldmægtigen tilspurgte Michel Høfsen, om han havde talt enten om aftenen eller om morgensen med Pinds Anne, hvortil Michel Høfsen svarede nej, han hverken havde talt med [hende] eller set hende denne aften eller morgen, videre [blev] Michel Høfsen tilspurgt, om han samme tid eller nogen tilforn havde klaget på sin afgangne hustru

fol 363a

for Pinds Anne det, han hustru havde drukket brændevin for 6 skl om fredagen, hvortil Michel Høfsen svarede nej, at han aldrig havde sagt de ord til hende eller nogen. Peder Pedersen i Ormslev vant med oprakte fingre efter loven, at foromvundne 3 december om morgenen før dag kom Peder Nielsen til ham og bankede på døren og begærede, han ville komme over og hjælpe Michel Høfsen til at slagte nogen svin, og fulgte så vidnet med Peder Nielsen over til bemeldte Michel Høfsen, og da de kom derover, klagede Michel Høfsen sig for vidnet, Peder Nielsen og Anders Lausen, spurgte vidnet og de andre ad, hvad ham da skader, svarede gud bedre mig, det er i urede med mig, min kone ligger i kilden og er druknet. Så fulgtes de ad til kilden alle 4, da sagde vidnet til de andre, han ville ikke tro hun var der. Så gik Anders Laursen til med en stage og oprakte i brønden, og fik hendes lue derpå, hvorpå de gik ind og røgte dem en pibe tobak, og forblev de der i huset til dag, og så styrkede? dem med et glas brændevin. Videre vidste han ikke. Anne Erichsdatter, Peder Pedersens hustru, vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at det var hende vitterligt, at hendes mand var indkaldt til Michel Høfsens at slagte svin, men hvad videre passerede imidlertid, vidste hun ikke. Fuldmægtigen Johan Kop Lytken tilspurgte den ene synsmand Anders Laursen, om han ikke var bevidst lige som Peder Pedersen forhen omvundet haver, som for ham blev oplæst, eftersom de på en gang blev henkaldet til Michel Høfsen, hvilket han tilstod i alle ord og mening sandt at være. Ligeledes blev Kirsten Christensdatter, Anders Laursens kone, af fuldmægtigen tilspurgt, om hun ikke vidste (mlg) hendes mand var did kaldet til Michel Høfsens at slagte svin, hvortil hun svarede ja, og videre vidste hun

fol 363b

ikke sagen til oplysning. Dernæst fremstod Else Andersdatter værende til huse hos Peder Nielsen i Ormslev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid om natten imod dag råbte Pinds Anne ind til vidnet /såsom der ikke er en vej imellem vidnet og Pinds Annes værelse/ og sagde nu ligger Maren Jensdatter i hendes kilde og er død. Da sagde vidnet, Oh ve, er hun det, hvordan mon det være kommen. Da svarede Pinds Anne, hun gik og vilde bære vand til hendes svin. Om morgenen kom vidnet ? til Peder Nielsen og ville låne ild, da sagde han, ved I inte, hvad nyt der er sket i nat, da svarede vidnets datter, som hun for mig berettede, jo, vi har hørt det, thi Pinds Anne råbte til os og sagde, Maren Jensdatter var død. Maren Madsdatter fornævnte Else Andersdatters datter vant ved ed med oprakte fingre efter loven ord fra ord, som hendes moder før hende vundet haver, og ydermere forklarede, at da hun kom ind til Peder Nielsen og lånte ild, spurgte han hende, om de intet nyt havde hørt. Da svarede vidnet jo, vi har. Pinds Anne råbte til os i nat, og sagde Michel Høfsens kone lå i kilden og var druknet. Så spurgte Peder Nielsen vidnet ad, hvor ved I det, da svarede vidnet, vi har vel sovet to eller tre søvne siden, men kunne ikke vide tiden, hvor længe det var før dag. Videre forklarede vidnet, at Pinds Anne sagde til hende fredag aften i Maren Sørensdatter Limes? påhør, som Maren Jensdatter blev druknet samme nat, Michel Høfsens kone var druknet, hun havde drukket brændevin for 6 skl, videre vidste hun ikke. Fuldmægtigen Johan Kop Lytken tilspurgte Pinds Anne, hvorledes hun kunne vide, at Maren Jensdatter lå død i kilden, og hvor hun kunne vide, at hun var [ved] at hente vand til svinene, hvortil Pinds Anne svarede, hun tykkede hun drømte det, at Michel Høfsen haver sagt det til Peder Nielsen, for det andet svarede,

fol 364a

at Michel Høfsen var op om aftenen og lånte en kedel til at varme vand udi, hvorover hun vidste der skulle bæres vand til svinene. Fuldmægtigen tilspurgte Pinds Anne, hvad ord Michel Høfsen og hun havde sammen om fredag aftenen den 2, hvortil hun svarede, de havde ikkun et eneste ord sammen om en kram, han ville låne af hende til en træsko, hvilken hun og flyede ham, hvilken hun og fremviste magen til om et par lappede træsko. Endnu på spørgsmål svarede, at Michel Høfsen havde klaget sig for Pinds Anne i Sau-Peders stue, det hans kone havde drukket brændevin for 6 skl, men ikke vidste, hvem der var i Sau-Peders stue. Videre svarede på spørgsmål, at der var en gl kone og nogle børn der i stuen, og den gl kone var hans godemoder, navnlig Anne Jensdatter Juels. Endnu på spørgsmål svarede, at omvundne fredag aften han fik hendes træskokramme, der han stod og klagede sig for hende, at hans træsko var i stykker, og det var uden Maren Madsdatters dør. Anders Bro på Michel Høfsens vegne tilspurgte Anne Rasmusdatter Pinds, om Michel Høfsen talte om noget brændevin, at han lånte kedlen og krammene, hvortil hun svarede nej, han talte aldeles intet om noget enten om hans kone eller brændevin, det hun vidste, men var en gang i sommer han talte om de 6 skl brændevin og videre på spørgsmål svarede, at Michel Høfsen ikke talte med hende den aften eller morgen, som hans kone blev druknet om natten. Anne Nielsdatter vævekone, som er til huse hos Michel Høfsen, vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne fredag var hun til hove for Michel Høfsen, og om aftenen hun kom hjem, gik hun ind til Michel Høfsens med noget øllebrød og ville varme, og imidlertid kom Michel Høfsen ind med en kedel på sin axel, som han satte fra sig. Da sagde hans kone til ham, at der havde været bud fra præsten, han ville komme til ham. Så

fol 364b

gik han til præsten, og den tid var Maren Jensdatter frisk og sund, ej drukken, det vidnet kunne se, men var meget glad, som vidnet hende ej lang tid tilforn havde set. Tog så afsked med hende og ønskede hende en god nat. Ved midnatstid hørte vidnet, en kom gående i gården lige ind ad broen til salsdøren i et par lappede træsko, og hørte at den gik ind, men ikke hørte den kom ud igen, formedelst hun lagde sig til at sove. Så hørte hun intet til noget, førende lang tid derefter, at Michel Høfsen var i stalden og klagede sig og sagde, går jeg ud, så er jeg ene, kommer jeg ind, så er jeg ligeså og har ingen at hellige mig. Gik så ud af stalden til vidnets dør og råbte Anne, sover I, vil i inte stå op, hvortil vidnet svarede, hvad skader Eder, da sagde Michel Høfsen, jeg gik efter Sau-Peder, det stund gik Maren i kilden, da spurgte vidnet er hun død, hvortil han svarede ja, og han græd stærkt. Så stod vidnet op og kom ind i Michel Høfsens stue og spurgte Anders Laursen ad, om hun var i brønden, hvortil han svarede ja, bad så de ville gå med hende derud til brønden at hun og kunne få hende at se, som og skete. Og nu ved mikkelsdagstide ville vidnet have flyttet derfra, og da bad den afdøde kone, hun ville blive til huse hos hende, for ellers gik det hende ilde, de kunne gøre ved hende, hvad de ville, og tit var hun kommen til vidnet og var ilde medhandlet, både brun og blå slagen, og klagede, at den hore Pinds Anne havde skyld derudi. Siden Mikaelis sidst havde Pinds Anne været der tit i Michel Høfsens hus, ihvorvel hun både af husbond og præst var forvist sognet, af årsag at Michel Høfsens kone havde klaget på hende. Videre blev vidnet tilspurgt, om hun ikke havde hørt tillige med [Maren] Pedersdatter engang i næstafvigte sommer i [tørve]mosen, at Pinds Anne havde ord med Michel Høfsen og iblandt andet sagde, kan jeg ikke hævne

fol 365a

mig på andre, da skal jeg hævne mig på den gamle kælling, der sidder hjemme, om jeg end skulle klæde stejle og hjul derfor, hvorpå Michel Høfsen svarede, det skal i blive for stakket til, hvad skulle jeg da gøre, om jeg var så nær til stede. Videre forklarede, at der Pinds Anne var flyttet ud af hendes kammer, tog Michel Høfsen det an og havde sengeklæder derinde, og lå der ej to nætter, så kom Pinds Anne til vidnet nogen tid derefter og sagde, nu har jeg bedt og trynet Michel, han skulle flytte sine klæder ind og ligge hos sin kone igen, hvortil vidnet sagde til Pinds Anne, hvem mon haver haft skyld i det, han har lagt fra hans kone. Dertil svarede Pinds Anne, hun vidste det ikke. Da sagde vidnet gud straffer den, der har været skyld der udi. Anders Bro tilspurgte vidnet, om Michel Høfsens kone ikke sagde til hende den omvundne aften, det Pinds Anne skulle ingen have af deres svin. Vidnet svarede, hun spurgte hende ad, da sagde Michel Høfsens kone næst guds hjælp ville de selv slagte dem alle sammen, haver I hørt andet, det nogen skulle have nogen af dem, hvortil hun svarede nej. Videre blev vidnet tilspurgt, om hun den omvundne nat hørte nogen skrig eller råb af nogen mennesker, videre end hun forhen omvundet haver, hvortil hun svarede nej. Anders Bro på Michel Høfsens vegne havde sig at besvære over dette vidne, indtil videre, såsom Bro lidet eller intet havde confereret med Michel Høfsen om sagen, for det andet så har Michel Høfsen ikke måttet været inde for retten at benægte, hvis om ham kunne være vunden, og af ham ej tilstås, som i sin tid skal vorde forklaret. Endelig til slutning dennesinde ville Bro formode hos mons Lytken, om han ville på sin herres vegne lade Michel Høfsens kone bestedige til jorden uden dyr vidtløftighed, eftersom i dag er forhvervet synsvidne om det sl menneskes legeme, her-

fol 365b

på aldeles ingen sårmål eller blå slag fandtes, som kunne hende hindre fra jorden straks at komme med første. I det øvrige refererede Bro sig til loven og begærede mons Lytkens udførlige svar. Johan Kop Lytken på sr Bros forindførte svarede således, det Michel Høfsen var ikke for retten tilstede, var af den årsag des nærmere at udforske den rette sandhed imellem ham og Pinds Anne, og kunne ikke hindre, såsom hans fuldmægtig for retten var til vedermålsting på hans vegne. Hvad det øvrige anbelanger, den dødes legeme til jorden at bestædige, skulle ske så snart derom lovmæssigt kunne omgås. I det øvrige var Johan Kop Lytken tingsvidne begærende, om hvis i dag i den sag er passeret, og Anders Bro på Michel Høfsens vegne genpart.

Tirsdag 20 december 1712
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Elgård, Anders Christensen, Niels Bach, Jens Jensen og Søren Nielsen alle boende i Grundfør, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne mødte for retten sr Niels Ovesen på Constantinsborg og fremstillede 2 varselspersoner, navnlig Niels Jørgensen og Jens Nielsen begge boende i Enslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Michel Sørensen Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds nu værende under arrest på Constantinsborg for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare, hvorledes deres forhold for forligelse må have været udi Ormslev, og talte kaldsmændene med Michel Høfsen i borgerstuen og med Pinds Anne i kælderen under pommeranshuset på Constantinsborg. Sr Anders Bro prokurator i Århus mødte på de indstævnedes vegne og begærede af retten, disse samme samt[lige] villige vidner, som sig godvilligt igen her for retten fremstiller, uden nogen stævnemål derfor,

fol 366a

måtte separeres, og af dem forholdes, hvorom de skulle vidne, førend de vorder admitteret til nogen eds aflæggelse, og over alt om deres vidne kan tilstedes eller ej ifølge af loven. Dernæst fremstod vidnesbyrdene for hvilke lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne. Så først fremstod at vidne Maren Sørensdatter Limes? værende til huse hos Peder Nielsen, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at imellem fredag og lørdag aften, som Michel Høfsens kone blev druknet, hørte hun, at Pinds Anne råbte af sit kammer igennem et hul til Else Andersdatter og Maren Madsdatter, som vidnet sad inde hos dem om aftenen, og sagde Michel Høfsen klagede sig sådan, for hans kone havde drukket brændevin for 6 skl. Hvorfor klager Michel Høfsen sig, sagde Maren Madsdatter, da svarede Pinds Anne, for hans kone har drukket for meget brændevin, og det vel for 6 skl. Anders Bro tilspurgte vidnet, om Pinds Anne af hendes kammer havde anden udgang end ud til gården, hvor hun er til huse, hvortil vidnet svarede nej, og forklarede derhos, at hun ikke fornam Pinds Anne den nat som Michel Høfsens kone druknede var ude af hendes kammer. Videre vidste hun ikke. Maren Pedersdatter værende hos Jens Jensen i Gundestrup, som vant ved ed med oprakte fingre ved ed efter loven, at nu i sommers sidstafvigte, da de rejste tørv, sagde Pinds Anne til Michel Høfsen i tørvemosen, når hun kom hjem, skulle hun gøre en ulykke på Michel Høfsens kone, hvortil Michel Høfsen sagde, det skulle hun være for stakket til, hvad skulle jeg da gøre, og, forklarede vidnet, at Pinds Anne sammt tid ville have slaget vidnet med nogle tørv, og vidnet slog til hende igen med tørv, og ville Pinds Anne have været i klammeri med dem, og sagde Pinds Anne, hvorfor skal den gl kælling ikke gå og rejse tørv, hvortil Michel Høfsen svarede, jeg kan lige så vel føde hende den dag, hun gjorde intet, som den dag hun gør noget. Anders Bro tilspurgte vidnet, om hun nogen tid havde set Pinds Anne havde gjort Michel Høfsens sl kone noget ondt, hug eller slag i by eller mark, hvortil hun svarede nej. Videre forklarede vidnet, at Pinds Anne ikke nævnte

fol 366b

Michel Høfsens kones navn i tørvemosen anderledes end omvundet er. Anders Bro protesterede imod dette vidne, som er døv og ikke burde at tilstedes nogen ed i så høj en vægtig sag, og overalt så er hun Pinds Annes avindsmand, hvorfor ej noget på hendes vidne kan reflekteres. Niels Ovesen på mons Bros indførte svarede, at det er ikke befunden her for retten af vidnet Maren Pedersdatter, at hun efter Anders Bros foregivende er døv, helst i henseende, hun af rettens betjente såvel som parterne tilspørgende om hendes vidnesaflæggelse jo haver besvaret, som indført findes, hvilket de otte mænd alle sammen tydeligt er bevist, at mons Bro foregiver, at Pinds Anne i tørvemosen ville have slaget vidnet af vred hu, så havde vidnet selv her for retten tilstået, at hun ingen strid eller kommers havde samme tid med Pinds Anne eller siden den tid haft haver. Niels Ovesen tilspurgte Pinds Anne af hvad årsag hun den omvundne tid i tørvemosen truede og undsagde Michel Høfsens kone med den omvundne ulykke, hvortil hun svarede her for retten, at det var af den årsag, Michel Høfsens kone havde forklaget hende for præsten og husbonden, og derfor var hun og Michel Høfsen kommen i klammeri i tørvemosen. Dernæst blev Michel Høfsen fremkaldt og tilspurgt af hvad årsag og had, at Pinds Anne hans kone så hårdelig truede i tørvemosen, og hvad ondt hans kone havde gjort Pinds Anne, og om Michel Høfsen kan benægte, at han jo samme trusselsord hørte og er bevidst, hvortil Michel Høfsen svarede, at han aldrig med vid eller sind havde hørt Pinds Anne truede hans sl kone, langt mindre gjort hende noget ondt. I det øvrige svarede, at han med en god, ren samvittighed kunne gøre hans ed, hvornår det skulle påæskes. Endnu fremstod at [vidne] Peder Jensen i Åbo, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at engang i sommers [en søndag] efter at tjenesten var endt i Ormslev kirke

fol 367a

bad hr Terkild Nissen vidnet tillige med flere at blive tilstede, og så lod præsten Michel Høfsen og hans kone såvel og Pinds Anne indkalde for sig i kirken, og som de ind kom, tilspurgte præsten dem af hvad årsag, Michel Høfsen levede så ilde med hans kone, da sagde Michel Høfsens kone, siden Pinds Anne kom i hans være, havde hun ingen gode dag haft hos ham, mens han siden den tid hende slog og ilde medhandlede, og samme tid hørte og så, hun foreviste kendetegn på hendes bare krop for præsten, men ikke så hvad tegn, det var, såsom han ikke var synsmand, og samme tid forviste præsten Pinds Anne s?sogns. Dertil Michel Høfsen svarede, hun skulle endelig tjene ham til mikkelsdag for at gøre hans ugedag, men hvor længe hun var der siden, vidste vidnet ikke. Videre var vidnet ikke bevidst. Michel Nielsen og Peder Pedersen begge boende i Ormslev vant ved ed med oprakte fingre efter loven ord fra ord ligesom fornævnte Peder Jensen før dem vundet haver. Anders Bro tilspurgte fornævnte 2 mænd af Ormslev, om de nogen tid havde set Michel Høfsen havde slaget sin kone, hvortil Michel Nielsen svarede ja, at engang i sommer var han til Michel Høfsens og slog nogen reb til samme, og da stod Pinds Anne ved den ene ende og snoede efter vidnets begæring, og da kom Michel Høfsens kone ud og lod ilde på hendes mand og Pinds Anne, og sagde hun ville selv sno, hun kunne lige så vel sno som spinde det. Da svarede vidnet hende, at hun intet kunne gøre derved. Så sagde Michel Høfsen, hun skulle gå derfra, så tog han fat på hende over axelen og stødte hende overende i døren med begæring, hun skulle gå ind og passe på hendes hus, og ikke han hørte Pinds talte et ord til hende, ikke heller set Pinds Anne nogen tid havde slaget Michel Høfsens kone. Peder Pedersen vant på spørgsmål lige som [Michel] Nielsen, undtagen om hvis, som passerede ved reben, vidste han intet af, hvorefter Niels Ovesen var tingsvidne begærende og Anders Bro genpart.

fol 367b

** Niels Ovesen videre her for retten foregav, såsom af dette førte tingsvidne såvel som forrige fornemmes, at Michel Høfsen og Pinds Anne kan have dem suspekt for den dødes afgang. Altså påstår og formener Niels Ovesen, at Michel Høfsen og Pinds Anne bør fasten og forsvarligen at forvares, end de til denne tid været haver, nemlig med fængsel og arrest, hvorpå han begærede den velvise dommers kendelse. Anders Bro holdt mons Ovesens meget urimeligt om fængsel og arrest på de personer, som aldrig skal kan godtgøres at have været årsag til Maren Jensdatters død, mens de med rette burde at stilles på fri fod, og den sl døde kone at begraves, såsom nu er ført 2 tingdages syn og vidner, som aldeles intet træffer til sagens oplysning. Niels Ovesen refererede sig til sit forrige. Dommeren herpå gav til afsked, at som de tvende mistænkte og forhaftede personer, nemlig Michel Høfsen og Anne Pinds, findes ustadige og uærlige i deres bekendelser, så bør de at forblive under vedbørlig arrest og varetægt, dog foruden jern, indtil sagens uddrag.

** Dernæst blev udmeldt efterskrevne 8 mænd retten i stokkemænds sted fra næstkommende tingdag efter julehelliget og til førstkommende påske har at betjene, og hver tingdag at møde i god betids under lovens bydende straf, nemlig Peder Winther, Mads Nielsen, Peder Laursen og Laurs Jørgensen i Grundfør, Niels Rasmussen Molbo, Jens Wolle Nielsen, Jens Sting?? og Simon Poulsen i Spørring.

fol 368a

ANNO 1713

I jesu navn, Ao 1713 Tirsdag 10 januar
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Mørch i Viby, tingskriveren Friderich Rubertsen i Holme og efterskrevne tinghørere, navnlig Peder Winther, Mads Nielsen, Peder Laursen og Laurs Jørgensen alle af Grundfør, Niels Jensen, Jens Sørensen og Niels Rasmussen Molbo af Spørring.

Tirsdag 17 januar 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Winther, Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Søren Nielsen af Grundfør, Niels Jensen, Simon Poulsen, Niels Rasmussen og Jens Sørensen alle af Spørring.

Tirsdag 24 januar 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Winther, Laurs Jørgensen, Søren Nielsen og Peder Laursen af Grundfør, Niels Rasmussen, Niels Jensen, Simon Poulsen af Spørring og Christopher Madsen af Lisbjerg.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sin velb. herre Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen og Peder Sørensen, begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag fjorten dage varsel gav Michel Sørensen Høfsen og Anne Rasmusdatter Pind værende udi arrest på Constantinsborg efter en skriftlig memorial, såmeldende: Velb. Christian Charisius til Constantinsborg lader herved mundtlig kald og varsel give Eder Michel Høfsen og Anne Rasmusdatter Pind, begge af Ormslev, førstkommende tirsdag otte dage som er d. 17 januar, vidner og attester at anhøre, spørgsmål at besvare, såvel som til fornævnte tirsdag 14 dage, 3 og 4 uger, som er d. 17, 24 og 31 januar mod vidner og attester og sandemænds opkrævelse, og deres sandemændsforretning afsigt at anhøre, alt angående Eders Michel Sørensen Høfsens afgangne hustru, som lå død i Eders vandpyt d. 3 Xbr sidstafvigte, samt Eders liv og levned med hende udi Eders ægteskab, hvorfor I, Michel Sørensen Høfsen, og I, Anne Rasmusdatter Pinds, indstævnes for Marselisborg birketing at møde til ovenmeldte tider og ting, og til d. 7 februar næstefter dom at lide, [så vidt] loven vil Eder pålægge, og tingsvidner om ganske? er [med] videre bevisligheder om fornævnte Maren Jensdatters død. For at vidne i sagen stævnes til ovenmeldte tider og ting Eders

fol 368b

sandfærdige vidne at aflægge, såvidt I er bevidst og I efter egen tilståelse /unødt og utvungen/ af Anne Rasmusdatter Pinds egen mund har hørt med videre I kan blive tilspurgt om, nemlig Jeppe Hansen tjenende på Constantinsborg og Rasmus Thomasen af Kolt, til samme tid og ting indciteres Tobias Davidsen Skytte i Åbo, om noget skulle forefalde, som Eder kan angå. Dernæst blev påråbt om nogen var, som imod dette kald og varsel kunne have at svare, men ingen fremkom. Så fremstod for retten fornævnte Anne Rasmusdatter Pinds, som tilstod og bekendte /ledig og løs for retten/ at nogle få dages tid tilforn, førend Michel Høfsens kone blev druknet, sagde Michel Høfsen til hende, dersom jeg kunne få for to skl rottekrudt, men sagde derhos, at de kunne ingen få det. Så svarede Anne Pinds ham vide, hvad I gør, hvortil Michel Høfsen sagde, hun skulle holde hendes mund, det skulle intet komme hende ved, hun skulle intet have i den sag at sige. Sagde og derhos, at Tobias havde sagt, det kunne intet bære ad, hun blev blå deraf, og den aften, som hans kone blev druknet om natten, kom han til hende og begærede at ville låne otte skilling af hende, hvortil hun svarede ja, om hun havde dem, og når kan jeg få dem igen, som hun og flyede ham og spurgte, hvortil han ville bruge dem, hvortil Michel Høfsen svarede han ville have dem til at købe en potte brændevin eller halv derfor. Så spurgte hun ham ad, hvem skulle have det brændevin, hvorpå han svarede, der kom en fremmed til ham i nat, hvem er det, sagde Pinds Anne, hvortil Michel Høfsen svarede, det er Tobias i Åbo, han kommer til mig ad vinduet, så har han lovet at komme til mig og sidde hos mig og drikke med mig en stunds tid eller lidt, jeg har talt med ham i aften, og så snart hans kone blev drukken, skulle hun gå til kilden at hente vand, så havde Tobias lovet at hjælpe hende derudi, det skulle ikke komme Michel Høfsen ved engang. Så sagde Pinds Anne til Michel Høfsen, han skulle vide [hvad] han gjorde, hvortil Michel Høfsen svarede, hold du din mund, det skal intet komme dig ved. Inden vi taler igen så skal det være klar, at hun skal være i kilden, som hun kunne tænke, var hans kone.

fol 369a

Johan Kop Lytken tilspurgte Anne Rasmusdatter Pinds, som nu her for retten forklarede, hvad ord hun med Michel Høfsen havde haft den aften, førend hans kone blev druknet, om det ikke var den samme aften, det hun lånte ham den træskokramme, hvortil hun svarede ja, det var den samme aften. Videre blev tilspurgt, om hun ikke på samme Michel Høfsens med hende havde talt om aftenen, råbte ind til Maren Madsdatter og Else Madses, at Michel Høfsens kone Maren Jensdatter nu lå druknet i kilden, hvortil hun svarede, det kom hende så for i drømme, hun kunne ikke sove derfor om natten. Dernæst fremkom ermeldte Tobias Davidsen og formente, at hvis ord at denne Anne Pinds havde sagt om ham udi denne sag, vil han ikke formode, at nogen retsindig dommer gør nogen reflektion på uden anden bevis, og som han nu efter hans KM ordre skal straks marchere til Fredericia udi KM tjeneste, og han ikke selv kunne være til stede, om noget videre i sagen kunne forefalde eller ham anrøre, så fremstilles Anders Laursen i Ormslev, som hørte hvad ord og tale, han havde med Michel Høfsen den aften, som Michel Høfsens kone blev død. Desforuden Rasmus Madsen i Kolt, som samme nat lå i Tobias Davidsens hus, såvel og hans tjenestepige Dorthe Sørensdatter, som var vidende, at Tobias ikke samme nat var uden hans hus, som videre ved deres ed vil forklare, når og hvor behov gøres eller påæskes. Så fremstillede Johan Kop Lytken Maren Nielsdatter af Ormslev værende hos hendes moder ibd, som godvilligt vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at sidstafvigte søndag var otte dage var hun til vagt hos Michel Høfsen, gik så fra ham den tid hun så, at pigen ville bære Pinds Anne ned i hendes arrest, at ville se hende, der hun da kom derhen til vinduet, hvor Anne Pinds sad indenfor, spurgte Pinds Anne vidnet ad, hvad siger Michel Høfsen nu, hvortil vidnet svarede, han siger det, han sidder i jern det har han for Eders skyld, fordi I har

fol 369b

bekendt. Da sagde Pinds Anne til vidnet, sig til ham, når han kommer til tinget, da skal han sige nej for det, hun havde bekendt, hun ville være løgner derfor. Så gik vidnet over til Michel Høfsen igen og berettede ham, hvad Pinds Anne havde sagt. Da sagde Michel Høfsen, det var en god besked at komme med nu, han bekendte intet, det han vidste intet af. Nu havde Pinds Anne bekendt alt for meget, videre vidste hun ikke, hvornæst Pinds Anne blev tilspurgt, om hun ikke havde sagt de ord til vidnet, som omvundet er, hvortil hun svarede, det kunne nok være muligt. Michel Høfsen var her personligt for retten til stede og svarede imod Pinds Annes ublu gørende sigtelse, at det var løgnagtigt af hende talt og sagt, men hun bør det lovligt at bevise eller lide efter loven, over alt så erbød Michel Høfsen sig at gøre sin højeste ed på, at de ord af ham er aldrig talt, som Pinds Anne om ham haver udsagt. Til Maren Nielsdatters vidne svarede Michel Høfsen, at han kunne nok erindre sig hun havde været vagt hos ham, men han aldrig havde skikket hende til Pinds Anne med nogen ord, langt mindre begæret af hende, hun skulle indhente nogen sladder eller snak fra Pinds Anne, hvad snak hun ellers var kommen til ham med, kunne han ikke erindre. Johan Kop Lytken på Michel Høfsens prokurators sr Anders Bros af Århus forindførte svarede således, at det faldt ham meget forunderligt, det Michel Høfsen, som nu står til vedermålsting, aldeles intet kunne erindre af alt, hvis som Anne Rasmusdatter Pinds havde bekendt, dog hun samme deres sammen talte udi egen øjesyn på tror og til burde sig endelig det at ville berette. Ligeledes vil fragå hvis ord, Maren Nielsdatter havde med ham, så det ikke anderledes lader sig anse, end som han alt vil fragå, hvilket vidne i sin tid til dom vorder dommeren forklaret. Videre blev Anne Pinds tilspurgt, om Michel Høfsen ikke sidstafvigte

fol 370a

de var her ved tinget ikke forbød hende at holde hendes mund, hvortil hun svarede ja, men hvad han mente dermed, vidste hun ikke, og ej heller vidste enten det var den første eller anden tingdag, siden sagen tog sin begyndelse her ved retten. Dernæst referede Johan Kop Lytken sig til sit stævnemål og var ud af retten sandemænds udmeldelse begærende, udi denne sag om sl Maren Jensdatter Michel Høfsens hustrus dødelige afgang, og deres sandemandstov til afsigt, sr Anders Bro prokurator af Århus på Michel Høfsens vegne, svarede til mons Johan Kop Lytkens indførte ang. sandemænds udnævnelse, så burde i rette sættelsen først at ske, dog var det Bro en indifferent, om retten fandt det for billigt. Anders Bro tilspurgte Michel Høfsen, hvor længe han har været sluttet med hånd og fod i bolt og jern, Michel Høfsen svarede, at han havde været slutte ved hånden i otte dage og siden i otte dage ved foden til i dag. Videre blev Michel Høfsen af Anders Bro tilspurgt, om han havde nogen midler til at udføre denne proces med, eller og i det mindste rede penge til at indløse de erhvervede trende tingsvidner med videre, som kan tjene til sagens oplysning. Dertil svarede Michel Høfsen, rede penge havde han ikke, og hvis andet han havde, var under forsegling af hans herskab. Anders Bro ville fornemme hos mons Kop Lytken, om han på sin velb. herres vegne ville forskyde penge til processens drift, såsom velb. junker Charisius Anders Bro i denne sag havde committeret, hvorpå han hans svar ville ervarte. På Bros forindførte angående svarede Johan Kop, var det Michel Høfsen pålagt, at han ikke skulle eskapere, såsom han ikke kunne ham anse at stille kaution for sin person, for det andet, at hvis han kunne have nødig til sin

fol 370b

befrielse nogen tingsvidner at lade erhverve, skulle hans givne prokurator og forsvare sr Anders Bro af Michel Høfsens ringe midler vorde leveret, hvis genpart af akten skulle forlanges, kunne Kop Lytken ikke synes nødig, såsom Anders Bro altid ting fra ting havde været overværende. For resten refererede sig til forrige og var af retten sandemænds udnævnelse begærende, og derefter hvis i dag passeret er, tingsvidne. Anders Bro svarede på mons Lytkens indførte angående at få beskreven de trende tingsvidner, så var det Bro umuligt at huske dem udenad, men endog ham og enhver ærlig mand ganske umuligt nogen sag at for maintenere, med mindre man fik sine dokumenter beskrevet, og nu var Bro genpart af hvis passeret beskreven begærende.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg på sin velb. herres vegne endnu refererede sig til det i dag forindførte afhjemlede kald og varsel til Michel Høfsen og Anne Pinds såvidt sandemænds udmeldelse angår, og begærede, at ham af retten måtte udmeldes otte uvildige og forstandige dannemænd, som efter syn og vidners førelse med videre det bedst muligt være kan, kunne udforske og eftersøge, hvem fornævnte Michel Høfsens afdøde hustru sl Maren Jensdatter i Ormslev hendes rette banemand har været, som næstafvigte 3 december 1712 er død befunden liggende i hendes vandkilde, og at bemeldet otte mænd af retten måtte tilholdes at møde på åstedet førstkommende 31 januar og deres sandemændstov og forretning næstkommende tingdag her for retten at afhjemle, hvortil blev udmeldt Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, Christen Madsen i Herst, Søren Nielsen Pandrup og Anders Christensen i Grundfør, Jens Sørensen Møller og Peder Thomasen i Spørring, Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen True i Viby, som blev forelagt at møde på åstedet til bemeldte tid, og det retteste og bedste muligt være (mlg) /som meldt er/ at eftersøge og udforske, hvem sl Maren Jensdatters rette banemand har været,

fol 371a

og deres forretning her udi retten skriftligt at indlevere førstkommende 7 februar, således som de det ved ed efter loven sammetid kan præstere, og denne forelæggelse dem her forinden lovligt at forkyndes, til hvilken tid Johan Kop Lytken belovede sin i rette sættelse til doms. Sagen opsat i 14 dage.

** Sr Jens Pedersen boende i København i Storken i Færgestræde æskede vidne og foregav at eftersom Ingeborg Clausdatter, som [levede] og døde i No 9 i pestens tid i København ved Holmens kirke, hendes fædrene og mødrene linje, og hvem hendes rette arving er. Så for retten fremkom Johanne Pedersdatter, Henrich Henrichsen, Jens Iversen og Mette Laursdatter, alle af Århus, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, det Ingeborg Clausdatter er født af hæderlige præstefolk, hendes fader var mag. Claus Andersen Trondheim sognepræst til Århus domkirke og hendes moder var Sidsel Mathiasdatter Melhorn, som avlede i deres ægteskab 4 børn, to sønner og to døtre, navnlig Anders Clausen, Mathias Clausen, Anne Clausdatter og Ingeborg Clausdatter, hvilke 4 børn kom alle til København, hvoraf de trende er døde, først Anne Clausdatter, som var pige og døde i mons Wendels hus i Springgaden, siden broderen Mathias Clausen, først hans børn og siden han, dernæst Ingeborg Clausdatters mand og deres børn, ungefær otte uger derefter døde Ingeborg Clausdatter, og er ingen levende af disse søskende eller børn, uden alene Anders Clausen, som er rette og sande arving til disse afdøde, og er ingen flere til, og var disse forældre ikke gift uden en gang på nogen af siderne, hvorefter Jens Pedersen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 31 januar 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Winther i Grundfør, Laurs Jørgensen og Peder Laursen i Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Niels Jensen, Simon Poulsen, Anders Sørensen ibd og Christopher Madsen i Lisbjerg.

** For retten fremkom sr Hans Rosborg på Norringgård, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Joensen af Grund? og Mads Nielsen ibd, som havde stævnet efter en mundtlig memorial som herefter skal vorde indført. For? contraparten sr Gregers Steengård, ridefoged på

fol 371b

Frisenborg, tilstod at være lovlig forkyndt, hvorpå kaldsmændene aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. I lige måde i rette lagde Hans Rosborg en skriftlig stævning under denne rettens middels segl, som han begærede måtte ligeså læses og herefter i akten indføres, foruden en tjenstelig begæring til birkedommeren, han ville behage efter stævningernes formeld mig her af retten at udnævne seksten uvildige synsmænd, som om landvæsen kan være kyndig. Sr Gregers Steengård, ridefoged ved Frisenborg, fremkom for retten og producerede et tingsvidne udstedt af Frisenborg birketing d. 24 januar 1713, som han begærede fra pag. 1 til 6 for det første at måtte oplæses og i denne akt at indføres, hvorved Steengård formener at bevise, at forpagteren sr Hans Rosborg ikke har brugt det lovlige middel til synsmænds og vidners indstævnelse her til retten, eftersom han ved stævnemål til Frisenborg birketing ej? lader indkalde de, som hverken har synet eller vundet, desårsag holdt Steengård det meget urimeligt, at stævnemål jo bør at følge vedkommende vidners bopæl i anledning af KM allernådigst udgangne lov, og dersom debitor stedse skulle betjene sig af stævnemål ved tinge, da er det at befrygte, at en lovlig krav kunne blive død og magtesløs gjort, desårsag ventede Steengård, at den retsindige dommer considererede, at som hverken synsmænd eller vidner er ved deres bopæl indkaldet til at svare imod, hvis som nu agtes at føres, hvorpå han var dommerens kendelse begærende. Hans Rosborg forklarede, at sr Steengårds proposition i ingen måder kan hindre ham i hans lovlige proces, eftersom det er gjort bevislig, at Rosborg har lang tid før Steengård her til tinget har stævnet for synsmænds opkrævelse og vidners førelse, kunne han da lugte, at Steengård ville føre under (mlg) varsel nogen vidner eller syn, og om så var, haver? Rosborg precaveret sin kald og varsel ved contrastævning her af retten udstedt, hvilket

fol 372a

på behørige steder er for vedkommende lovligt forkyndt, som påskriften videre forklarer, over alt ville birkedommeren observere, hvad for et tingsvidne sr Steengård producerer, og fra hvad for dommer det er udstedt, samt derefter ved kendelse anse Steengård som den, [der] fører ugyldige dokumenter, og var derpå dommerens kendelse begærende. Steengård imod sr Rosborgs gjorte proposition replicerede, at som det førte tingsvidne af 24 januar sidstafvigte beskyldes ikke at være så tilstrækkelig, som ske burde, da ej alene fremviste Steengård her for retten samme tingsvidne, forseglet af tingskriver Palle Nielsen i Hammel, nok videre erklærede sig, at det ham ikke til hænde kom førend i aftes imellem klokken 6 og 7 slet, hvorefter Steengård havde bud hos sr Jørgen Ibsen med tingsvidnet til forsegling, men blev givet til gensvar, at han ikke var hjemme, ej heller havde været hjemme den hele dag, ikke heller ventedes hjem førend dagen efter. Og som tiden ikke ville lade at opnå hans hjemkomst, så forklarede Steengård, at han formodede, det producerede tingsvidne, såvidt deraf er meldt, måtte vorde accepteret og tagen i consideration, deraf ventede? ej noget dennesinde af Rosborg vorder ført. Som sr Gregers Steengård, ridefoged ved Frisenborg, her for retten fremkom og producerede et tingsvidne udstedt af Frisenborg birketing 24 januar sidst, som han begærede fra pag. 1-6 læst, påskrevet og i akten indført, men som sr Steengård samme dokument hos sig forvarte og ikke efter førige begæring ville lade retten det til eftersyn, meget mindre læse, så blev til afskediget, at som fornemmes, sr Hans Rosborg her til retten har ladet indcitere velb. Christian Friis greve til Frisenborg tillige hans højgrevelige nådes forvalter sr Palle Møller på Haxholm og ridefogeden sr Gregers Steengård på Frisenborg for vidnesførelse og synsmænds udmeldelse til at syne Norringgård

fol 372b

og dens brøstfældighed med videre efter stævnemålets formelding, hvorimod sr Steengård protesterer med formening, det ikke så lovligt er omgået, som ske burde, men som hernæst af akten fornemmes af mons Steengårds procedurer, så falder de af dem selv, hvorfor sr Rosborgs kald og varsel vorder ved magt kendt, og ham synsmænds udmeldelse tilstået. Hvornæst blev udmeldt seksten uvildige og forstandige dannemænd, nemlig Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, Jens Rasmussen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen ibd, Jens Brandt i Grundfør, Baltzer Hansen, Jens Nygård og Hans Jensen ibd, Jens Smed og Jacob Pedersen i Søften, Søren Elgård og Niels Poulsen i Ølsted, Søren Rasmussen og Søren Nielsen Kaa i Trige, Peder Brandenborg, Anders Sørensen og Poul Christensen i Herst, som efter stævnemålets indhold har at møde på åstedet næstkommende 3 februar for at syne Norringgårds marker og dens bygning og deres forretning næstkommende tingdag her for retten at afhjemle, således som de det ved ed efter loven kan præstere, og denne forelæggelse dem herfor i uden at forkyndes, dette til vitterlighed under min hånd.

** Memorial for kaldsmændene, Hans Rosborg på Norringgård er forårsaget at føre contravidner og syn imod hans højgrevelige nåde grev Christian Friis, greve til Frisenborg, for at bevise samme hans nådes syn og vidner, der til Galten-Houlbjerg herredsting afvigte 23 november er ført, ikke er så lovligt, som ske burde. Og videre at føre vidner og andre bevisligheder om Norringgårds huses brøstfældighed, hans korn, hø og boskabs forrådnelse og fordærvelse af regn, Norringgårds marker og enge, som af uringede svin /derpå skoven er indbrændt/ omrodet og ilde medhandlet, bøndernes nachlassighed i deres arbejdes gørelse og tiendens fornægtelse med alt andet, som han i skadeslidelse (mlg) Norringgårds forpagtning er vorden, og daglig tilføjes, item den reparation og forbedring, som af Rosborg på Norringgårds huse er anvendt, siden han fik gården under forpagtning, om endskønt det nådige høje herskab haver til deres

fol 373a

betjente given sådan ordre, at brøstfældigheden foruden et stykke nyt hus for kornet at conservere, skulle sættes og forfærdiges med videre breve og ordrer, der fra hans højgrevelige nåde til Hans Rosborg er afgangen, med hvis Hans Rosborg igen hans nåde og hans betjente har tilmeldt, at høre læse, som siden i akten vorder indført, altså insinueres dette kald og varsel hans nåde grev Christian Friis, greve af Frisenborg, udi hvis navn fogeden Gregers Steengård sagen har forfulgt, såvelsom forvalteren i samme grevskab sr Palle Møller på Haxholm, som over sin herres kontrakt og ordre bør at holde, tillige med fogeden ved Frisenborg, Gregers Steengård, at møde på Marselisborg birketing næstkommende 31 januar 1713 for contra synsmænds opkrævelse til Norringgårds marker på det limede og ryddede jord samt gårdens huse at efterse med alt andet, som stævningen om formelder at tage i øjesyn, om fornøden eragtes, og d. 3 februar at være på åstederne, da synet skal forrettes, at bivåne, samt d. 7 februar ved bemeldte ting at høre synsforretningen afhjemle, såvel som vidnesbyrd og breve at påhøre og næst påfølgende fire tingdage d. 14, 21 og 28 februar samt 7 marts at påhøre de vidner og bevisligheder, som ikke til d. 7 februar comparerer, og ellers at bivåne og påhøre synets afhjemling efter rettens middels kendelse om svar eller anden guds vejerlig forretningens påskrevne bestemte tider kunne hindre, til foreskrevne ting og tider at møde, om de hertil agter noget med eller mod at svare, stævnes de vidner og synsmænd, Gregers Steengård har ført til Galten-Houlbjerg herreders ting for at høre, hvad passerede, da Hans Rosborg agter at forhverve lovligt syns og tingsvidne. Norringgård 10 december 1712. Ao 1712 12 december har vi underskrevne Jens Joensen i Grundfør og Mads Nielsen Snedker ibd lovligt forkyndt denne memorial stævning på Frisenborg, og talte med ridefogeden Gregers Steengårds tjener Jens Laursen, og samme dag for Palle Møller på Haxholm, og talte med ham selv. Ligeså har vi forkyndt indholdet deraf for synsmændene og vidnerne, der 23 november sidst har vundet ved Houlbjerg herredsting efter den her hosliggende memorial i dag 10 december, som er så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Jens Joensen, Mads Nielsen. Memorial disse mænd, som 23 november har vundet til Galten herredsting og afhjemlet syn samme dag

fol 373b

skal stævnes for contravidner og syn at møde på Marselisborg birketing 31 januar, synsmændene på Norringgårds mark den 3 februar, og til afhjemling og vidner at påhøre den 7 februar, 14, 21, 28 dito og 7 marts, og om deres arbejdsforsømmelse og høtiende, nemlig synsmænd Jens Andersen Sibast, Christen Olufsen, Anders Clemensen og Søren Rasmussen i Søften, vidner Jens Noring i Hallum, Niels Skriver, Anders Ladekarl, Christen Sørensen, ung Jens Jensen Skræder, Rasmus Bach, Søren Jensen, Laurs Michelsen, Niels Hansen Smed alle ibd, samt Hans Smed og Jens Jensen tillige med Thomas Balle i Haar, Jens Lay, Michel Overgård og Peder Thomasen i Norring, Christen Laursen, Jens Andersen, Niels Sejersen, Christen Vævemand, Rasmus Pedersen, Laurs Pedersen, Peder Laursen, Morten Jensen, Rasmus Skytte, Jacob Bonde, Michel Pedersen, Niels Riis, Rasmus Gråsten, Peder Skræder?, Anders Dall, Laurs Dall, Niels Bonde, Mogens Sejersen og Peder Wærum, Riis-gårde, Niels Øster Riis, Christen Olufsen, Laurs Melleriis, Christen Melleriis, Anders Hougård og Christen Hougård, Folby, Peder Skytte, Hans Jensen, Christen Wissing, Jens Hvas, Peder Riis, Peder Sjællandsfarer, Søren Ladefoged og Thomas Rasmussen.

** No 18, 6 skl Jens Mørch i Viby birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager KM consumptions- og familieskatsforvalter Hans Rosborg på Norringgård, hvorledes han skal være forårsaget at indstævne her til Marselisborg birketing de vidner og synsmænd, som Gregers Steengård, foged ved Frisenborg, agter at opkræve og føre på Frisenborg birketing og Norringgårds mark og huse d. 17, 19, 20, 21 og 24 januar, men som Rosborg her til tinget har forhen stævnet for synsmænds opkrævelse til 31 januar, 3 februar på åstederne, og 7 febr. for synsafhjemling, såvel og vidnesførelse samme dag og efterfølgende 14, 21 og 28 februar samt 7 marts, og han ikke på anden måde kan få til samme tider og tinge de synsmænd og vidner stævnet, Steengård fører, til at høre hans vidner og synsafhjemling og overværelse,

fol 374a

er derfor denne stævning af mig begæret for at lade forkynde på Frisenborg birketing de dage, som Steengård opkræver, og føre syn og vidner, som forskrevet står. Altså stævnes samme vidner og synsmænd med alt andet, som Gregers Steengård fører på Frisenborg birketing d. 24 januar førstkommende, at møde på Marselisborg birketing 31 januar for contrasynsmænds opkrævelse d. 3 februar ved Norringgård og dens marker at bivåne, da synet, om retten det for godt finder, forrettes, d. 7 febr. afhjemler og samme dag såvelsom 14, 21 og 28 febr. samt 7 marts at høre vidner, om nogen af Gregers Steengårds vidner og synsvidner agter noget der med eller mod at svare, hvorfor begæres tjenstligt, birkedommeren ved Frisenborg birketing sr Jørgen Ibsen eller hvem, retten i dommers sted betjener, ville lade denne stævning for samme vidner og synsvidner for retten læse, at enhver af dem sig derefter kan vide at rette, og så denne stævning med birkedommerens og skriverens påskrift mig igen efter at den i protokollen er indført at tilstile. Viby 16 januar 1713, under min forsegling. Læst for retten på Frisenborg birketing og i protokollen indført 17 januar 1713 testerer P.N. Silkeborg. Læst for retten på Frisenborg birketing 24 januar 1713 testerer Jørgen Ibsen Jæger, P.N. Silkeborg.

Tirsdag 7 februar 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Laursen i Grundfør, Laurs Jørgensen og Peder Nielsen ibd, Christopher Madsen i Lisbjerg, Peder Christensen i Spørring, Simon Poulsen, Anders Sørensen og Niels Jensen alle ibd.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og begærede, at den opsatte sag contra Michel Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds måtte opstå i 14 dage i mening om noget videre til sagens oplysning kunne imidlertid udfindes. Sr Anders Bro på de vedkommendes vegne protesterede imod den begærede opsættelse, såsom den ikkun hensigter til ophold for de fangne, sagen opsat i 14 dage.

** Sr Hans Rosborg forpagter på Norringgård for retten fremkom og begærede de af retten i dag 8 dage udnævnte synsmænd efter varslets formelding, dommerens dom samt efter den ordre her af retten til denne? gang nu er måtte endelig afhjemle deres syn.

fol 374b

Sr Gregers Steengård fuldmægtig på Frisenborg mødte for retten og gav tilkende, at som i dag 8 dage ikke blev reflekteret på det af Frisenborg birketing udstedte tingsvidne af 24 januar sidstafvigte, i henseende det ikke med forsegling af birkedommeren var forsynet, altså som Steengård eragtede samme tid sig af bemeldte tingsvidne at betjene, i tanke at sr Hans Rosborg ej samme tid havde erlanget synsmænds opkrævelse. Så venter Steengård endnu i kraftigste måder at få ommeldte tingsvidne, som her for retten begæres at må vorde læst, påskreven og ham igen tilstiles. Derefter ventede Steengård, at som af det oplæste tingsvidne erfares, at syn og vidner forhen allerede er ført, såvidt den tid muligt var, så dog må fornemmes, sr Hans Rosborg nu i dag efter et stævnemål, der til Frisenborg birketing er publiceret, men i anledning af KM allernådigste lov pag. 30 ikke venter, at slige stævnemål for gyldig vorder anset, og overalt så følger dette derved, at de som har vundet ved et ting, bør og til et andet at indkaldes efter lovens pag. 108, formodede derfor Steengård, at den retsindige dommer ej noget dennesinde steder vidner til forhør, mens kald og varsel efter det producerede tingsvidne vorder magtesløs kendt. Hans Rosborg begærede, at det af Steengård producerede tingsvidne ord fra ord i akten vorder indført, og at hans synsvidner måtte admitteres til forhør. Steengård derimod replicerede, at som det producerede tingsvidne ikkun alene er insinueret retten til oplysning, om sagens omgåning, ikke heller begærede det i akten at blive indført, men alene læst og påskreven. Så i fald at dommeren skulle admittere sr Hans Rosborg at forhøre sine synsmænd og indcorporeres tingsvidne under akten, reserverede han sig såvidt tingsvidnet angår forbeholden under agt at give beskreven. Dommeren tilspurgte parterne, om de her udi var hans kendelse begærende. Steengård refererede sig til sit forrige, og derpå ventede dommerens interlocutorikendelse. Dommeren gav herpå til afsked, at som af det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel fornemmes vedkommende lovligt at være her til retten forkyndt, så vides ikke rettere, end jo, sr Rosborgs synsvidner bør stedes til forhør, hvad sig det tingsvidne af 24 januar angår, som sr Steengård har ladet (mlg) og sr Rosborg påstår det i akten

fol 375a

at indføres, så eragtes det og for billigt, samme i akten bliver indført. Dernæst fremstod de her af retten i dag 8 dage udmeldte synsmænd, som fremlagde deres skriftlige syn af dato 3 februar sidst, at være således som det findes opskrevet, hvorpå de efter loven gjorde deres ed sandfærdigt at vidne, og var Hans Rosborg efter kald og varsels formelding begærende, sagen til i dag 8 dage måtte opstå. Steengård imod det aflagte og i retten indleverede synsforretning formente, at eftersom en del deraf kan holdes og findes meget ubilligt at være gjort, med videre derved er indført, reserverede Steengård sig sine prætentioner på behørige steder, og videre begærede sr Hans Rosborg sig ville erklære, om han videre og mere havde denne sag til bestyrkelse at producere, for at forekomme vidtløftige rejser, som deraf lyder efter hans kald og varsels formelding, og efterdi hans synsforretning er afhjemlet, ventede Steengård, at han nu dennesinde ville behage at producere hvis, han eragter sig at betjene ved dette tingsvidne. Hans Rosborg erklærede, at han havde intet vidne efterstående tingdage i denne sag at føre, uden hvis loven ham tillader, og hans kald og varsel omformelder, hvorfor sagen efter kald og varsels indhold blev opsat i 8 dage.

** På velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Johan Kop Lytken og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Morten Poulsen og Mogens Ovesen begge boende i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage mundtligt kald og varsel gav Michel Bonde og hans hustru og tjenestekarl Laurs Pedersen i Åby og Jens Hyrde ibd for ulovligt skovhug, som de skal have begået i Constantinsborg skov næstafvigte 9 januar til i dag 14 dage, 3 og 4 uger, for vidner og syn at påhøre og til 6-ugersdag til doms, alt angående samme skovhug, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Michel Bondes broder der i gården, som lovede at stå dem kald og varsel til, og med hyrdens kone. Til samme tider og ting havde de indstævnet Jens Rasmussen i Stautrup, som skovfoged for mag. Hamrichs skov, om videre ham noget kunne anrøre, for vidner havde de indstævnet Søren Andersen Hyrde i Stautrup, hans sandhed udi denne at udsige, sagen til oplysning. På de indstævnede hans høje excellences Gyldenløves tjenere

fol 375b

deres vegne, nemlig Michel Bonde med hustru samt deres tjenestekarl Laurs Pedersen, mødte forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som formente, det indførte kald og varsel ikke var så lovligt givet, som ske burde, helst at varselsmændene ikke forklarer til hus og bopæl at have stævnet, hvorfor Albret Aalum formodede dette stævnemål at være af ingen kraft, med mindre kaldsmændene forklarer og bevisliggør, det vedkommende ikke var til stede. Johan Kop Lytken imod hans høje excellences fuldmægtig sr Albret Aalums proposition imod kald og varsel, for det hans formening ikke skulle være aldeles lovligt forkyndt formodede, om sådant skulle have nogen sk?, han det da ville nu her for retten bevise, men for at føre ham ud af slige tanker, erbød synsmændene at bevise det, de var ved døren, og ingen fandtes inde, hvilket dem af en liden pige blev berettet, og forkyndet så i gården for hans broder Jens Bonde, hvilket de bød sig videre at bekræfte, om fornøden skulle gøres. Albret Aalum måtte med forundring fornemme, hvorledes mons Kop Lytken vil stadfæste sit kald og varsel med synsmændenes bevis, som han ikke kan godtgøre at have været nærværende, da kald og varsel blev forkyndt, og af den årsag formodede Albret Aalum, at det givne kald og varsel falder af sig selv, hvorpå han var dommerens interlocutorikendelse begærende. Johan Kop Lytken formodede, at hans lovligt givne kald og varsel blev ved magt kendt, som allerede endeligen af kaldsmændene er afhjemlet, og hvad sr Aalum ville føre sig til gemyt /det ord synsmænd/, da kunne dommeren vel deraf se, at han ikke dertil behøvede synsmænd, og hvis kald og varsel som allerede er afhjemlet, og vidnerne her for retten er til stede, formodede at erlange sagens fremgang udi, såvidt loven tillader, hvis han ikke videre for sagens vidtløftighed sin regres til vedkommende skulle forårsages at søge. Albret Aalum refererede sig til forhen gjorte protestation og alene ventede dommerens kendelse. Herpå er til afskediget, som formenes de indstævnede, nemlig Michel Bonde og hustru med tjenestekarl Laurs Pedersen her til tinget findes [lovligt?] indstævnet efter kaldsmændenes endelige udsigelse,

fol 376a

nemlig at have varslet for Michel Bondes broder Jens Bonde, som bor i samme gård. Altså kan Johan Kop Lytken stille sine vidner til forhør. Dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Søren Andersen Hyrde af Stautrup, som tillige med 2 synsmænd, nemlig Peder Sejersen og Peder Sørensen af Stautrup, så vel som skovfogeden Erich Pedersen ibd, som eden af lovbogen blev forelæst med formaning til sandhed at vidne. Så først fremstod at vidne Søren Andersen Hyrde, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at mandagen 9 januar så han, at Laurs Pedersen af Åby gik og hug nogle små hessel nordvest for Søragers høj på Stautrup mark, men ikke vidste hvor mange, ikke heller vidste, at han hug andet, såsom han ikke altid var hos ham, og hvis han hug, bar hans madmoder Maren Pedersdatter ud og lagde det på en liden draugslæde, videre vidste han ikke. Albret Aalum tilspurgte vidnet, om han kunne udførligt udsige, om han vidste at de omvundne hæsselris af Laurs Pedersen blev hugget på Constantinsborgs gårds grund, hvortil vidnet svarede nej, han vidste det ikke, og videre på spørgsmål svarede, at han vidste ingen skel imellem skovskifterne. Endnu blev vidnet af forvalteren tilspurgt, om han fornam, at Laurs Pedersen eller madmoder havde heste og slæde i skoven med sig, hvortil han svarede nej, men en liden håndslæde, hvorpå bemeldte hæsselris lå. Endnu fremstod Erich Pedersen skovfoged i Stautrup, som uden kald og varsel vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne mandag var han efter ridefogeden Johan Kop Lytkens advarsel tillige med synsmænd neder i Søragers krat, og udenfor krattet lå nogle hæssel, selje og 1 ege rodhuggen pur ris, tillige med en del andet småt egepurris, såvel og bøgerispur deriblandt. Uden for skoven på Jens Rasmussens ager i Stautrup, hvorved stod Maren Pedersdatter af Åby tillige med Jens Rasmussen, og da hørte, at Johan Kop Lytken tilspurgte bemeldte Maren Pedersdatter, om hun ikke havde hugget det på Constantinsborgs grund og (mlg)

fol 376b

som var med hende, heller og hvor hun det havde hugget, såsom trådet, hvor de havde gået med det ud til slæden var fra Constantinsborgs skov, og svarede Maren Pedersdatter dertil, at hun havde hugget det på Jens Rasmussens gårds grund, undtagen nogle små afbrudte egevandris eller grene, den største af tykkelse som til et klaptræ, den anden noget mindre, som hun sagde pigen havde afbrudt, og trådet gik fra risene og til egene over stien ind i Søragers krat på Constantinsborgs grund. Så blev vidnet af Johan Kop tilspurgte, om han ikke hørte, at Maren Pedersdatter blev tilspurgt, om hun havde nogen udvisningsseddel til hvis, som hun vedkendtes at lå på Neder Jenses ager, hvortil vidnet svarede jo, han hørte hun blev tilspurgt derom, og gav derpå svar ned, hun havde ingen seddel, men hendes morbroder Jens Rasmussen, som hos stod, havde givet hende forlov dertil. Videre blev tilspurgt, om Maren Pedersdatter eller Jens Rasmussen, som ved risene stod, og var væltet af slæden, kunne forevise nogen stub til den enløbne risegepur på hans grund, hvorpå de gik ind i skoven, og ledte efter roden, men kunne ingen forevise, som der kunne passe dertil. Videre blev tilspurgt, om han ikke hørte, at Maren Pedersdatter ligeledes blev tilspurgt, om de bøgerispur, hvortil han svarede, han så ikke, hun foreviste nogen. Så tog Johan Kop Lytken risegeskrub ud fra risene tillige med de omvundne bøgepur, og bad vidnet gå ind i skoven og opsøge stubbene dertil, fulgte så trådet og slæbet derhen, hvor de fandt nogle rødder, som vidnet syntes kunne passe til ermeldte ege- og bøgepur, og som trådet fra risene indad skoven lå, såvel som til samme ege og bøgestub, og intet andet sted kunne forevises, blev Maren Pedersdatter efter fuldmægtigens befaling pantet ved risene. Albret Aalum som af dette vidtløftige vidnesførelse fandt sig beføjet at tilspørge vidnet, som er skovfoged, og uden stævnemål her for retten har aflagt sit vidne, så blev han

fol 377a

ydermere af Albret Aalum tilspurgt først, hvor mange risgrene han mente, der var huggen på Constantinsborgs grund. Vidnet svarede dertil, de grene var intet huggen men afbrødt. 2. tilspurgte vidnet, om han vidste, de var afbrødt på Constantinsborgs grund, svarede han så ikke, de blev afbrødt, men trådet fra risene til egene så han, hvor de kunne være afbrødt. 3. blev vidnet tilspurgt, som han var hos fuldmægtigen sr Lytken, da han pantede, mens bemeldte Maren Pedersdatter, om han da ikke så, hvor ilde mons Kop Lytken slog samme kone med sin dragne kårde, dertil vidnet svarede nej, og nu dernæst fremstod Jens Rasmussen i Stautrup, såsom han er indstævnet af velb. Christian Charisius til Constantinsborg her i dag til tinget angående, at hans ridefoged Johan Kop Lytken kom til mig på mandagen 9 januar og begærede af mig, at jeg skulle gå med hen og vise ham det, som jeg havde givet min søsterdatter Maren Pedersdatter af Åby forlov til lidt småkrat, som stod ved min borager og over stien, som går ned til engen ved re? af fornævnte ager, hvilket jeg og gjorde, hvilket jeg fuldkommen hende hjemlede, fordi det stod mig til fortræd, fordi dersom det ikke blev hugget fra, så gjorde de stier ned på min ager. Johan Kop Lytken tilspurgte Jens Rasmussen, om han da ville hjemle de indstævnede, alt hvis som fandtes og lå hugget og afbrødt. Jens Rasmussen svarede nej, ikke videre end det, som var groet på hans gårds grund. Videre blev tilspurgt, om han kunne hjemle dem den risegepur og bøgepur, som her for retten blev forevist, hvortil Jens Rasmussen svarede, han vidste ikke, om det kunne være groet på hans grund, og som Jens Rasmussen ikke fuldkommelig her for retten ville tilstå at hjemle dem enten lidet eller meget, ikke heller gør bevisligt, noget af det som fandtes at være hugget på hans gårds grund, så formodes, at hans ovenfor førte hjemmel aldeles for intet vorder anset. Dernæst

fol 377b

fremstod synsmænd, nemlig Peder Sørensen og Peder Sejersen, begge af Stautrup, som afhjemlede og vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid var de ved Søragers høj, og der udenfor på Sørager på Neder Jenses borager, hvor de så og synede, at der lå et lidet læs afvæltet af en draugslæde af hæssel, selje, bøgeskrub og en risegepur, hvilke slæbetråd gik fra risene og ind i buskene på Constantinsborgs grund. Så tog de den største af risegepur og bøgepur og gik ind i skoven med, hvor de fandt efter trådet nogle stubbe, som de syntes kunne passe dertil. Tillige gik de op af trådet fra risene, hvor de egegrene var afbrødt, hvilket og Maren Pedersdatter tilstod at hendes pige havde brødt dem neder. Så blev Maren Pedersdatter af Johan Kop tilspurgt, som var hos dem ved risene, om hun kunne forevise noget steds, det andet at kunne være huggen, men ingen stubbe kunne fremvises, og sagde, at Neder Jens havde givet hende lov dertil. Albret Aalum tilspurgte vidnerne, hvor tyk det omvundne risskrub kunne være, og om ikke det var det samme, som nu her ved retten forevises, nemlig en skrumpen bøgerispur, en ligeledes skrumpen egerispur og en dito nedbrudt egevandgren, bad og dernæst, at synsvidnerne ville forklare, om samme kunne tjene til noget /såsom enten stave eller andet/, hvorpå Albret Aalum begærede vidnernes forklaring. Vidnerne svarede, at de var de selv samme, som de passede til rødderne, og de omvundet haver, men derforuden lå på slæden de øvrige hæsselris, selje, bøg og egesmåris, hvilket kunne tjene til gærdsel. Videre forklarede vidnerne, at det synede for sig selv, helst som det kan tjene enten til at lyse på gærde eller at brænde. Videre blev synsvidnerne af Johan Kop Lytken tilspurgt, om ikke de og kunne se, at trådet fra de hæssel og selje lå fra risene ind i Constantinsborg skov (mlg)om der ikke kunne ses at være huggen, hvortil de svarede, de så der var huggen hæssel og selje,

fol 378a

og trådet gik fra risene og ind i skoven på Constantinsborgs ejendom. Albret Aalum tilspurgte vidnerne, om de vidste hvem, det egentlig havde været, som havde været i Constantinsborg skov, og om de så nogen slæbe med nogen slæde, hvortil de svarede nej, de så ingen slæde, men risene så de, som omvundet har, og videre er dem ikke bevidst, men så Maren Pedersdatter stod ved risene og kendtes ved dem, som meldt er. Johan Kop Lytken videre refererede sig til stævnemål angående videre vidnesførelse angående denne sag, så vel som Jens Hyrde, hvilken i dag her til retten var indkaldt for vidner at anhøre, som efter påråbelse ikke mødte, så begærede Johan Kop sit kald og varsel at stå ved magt til i dag 14 dage og overalt var tingsvidne begærende og forvalteren genpart.

** No 20, 24 skl. Ao 1713 den 3 februar var vi underskrevne navnlig Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, Jens Rasmussen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen ibd, Jens Brandt i Grundfør, Baltzer Hansen , Jens Nygård og Hans Jensen ibd, Jens Smed og Jacob Pedersen i Søften, Søren Elgård og Niels Poulsen i Ølsted, Søren Rasmussen og Søren Nielsen Kaa af Trige, Peder Brandenborg, Poul Christensen og Anders Sørensen i Herst efter birkedommeren ved Marselisborg birketing hans ordre og befaling til at syne contra Norringgårds marker og huse, hvorledes marken af forpagteren Hans Rosborg er brugt, og hvorledes husene i brøstfældighed forefindes med videre, alt efter Hans Rosborgs stævning og den til os fra birkedommeren ergangne ordre af 31 januar formelder, og er det således befunden, nemlig. 1. Efterså vi det jord, Hans Rosborg havde efter forevisning afryddet både udi Alsø marken og igennem vangen, som bemeldte Rosborg berettede, fuldmægtigen ved Frisenborg udi hans synsvidne af 16 november 1712 havde stykvist beskrevet, og derfor ikke gjordes nødig, nu det at optegne, men ellers er det sandfærdigt, at samme afrydning har meget forbedret gårdens mark, og bestod afrydningen såvidt som vi kunne se af ukrudt, elle, torn, små hæsselrødder og egepur og skud, som ikkun havde gjort jorden unyttig, [hvilket] kunne ses på det, som står tilbage, og var samme afryddede jord udi Norringgårds indelukkede marker, og det ukrudt, som forpagteren havde afryddet, var groet næsten (mlg)

fol 378b

imellem agrene, som årlig år havde tiltaget sig af ageren, og er dette forpagterens forretning, hans højgrevelige nåde hr greve Friis meget til nytte og ganske intet til skade, som Rosborg beretter, han på hans egen bekostning har gjort efter hans kontrakt. 2. Så så vi Rosborg havde ført af Norringgårds mark hen i hullerne ved agerender mange hundrede læs store sten for at få marken ren, som os berettes, han havde med egne folk, heste og vogn opbrudt og afført. 3. Synede vi fædriften, som mons Steengård tilforn har ført vidner om, og var den sønder for gl vangs agerender, som Hans Rosborg berettede, han ville have ageren udpløjet, afrydningen bestod ikke af andet end ukrudt, elle, torn, hæssel, egepur og deslige unyttig afgrøde, og berettede Hans Rosborg, han ikke fik samme ind i brug, af årsag da han kom i uvenskab med forvalteren, kasserede han alle sine ryddere og ikke videre ville rydde eller forbedre marken, så han nu på andet år intet har ryddet. Samme afrydning var og i den indlukkede mark langt fra skoven, og dens fortog, og var endnu meget der uryddet og urørt, men slet intet derunder til noget nytte i nogen måder. 4. Så vi det jordstykke sønden ved Houholt og Skrædderager, et lidet stykke sønden gl vangs ell, et lidet stykke norden for gl vangs ell til sammen en fem fjerdingkar sædeland, dette var unyttig engbund, og snart ligeså til korn, men med tiden det bliver brugt, kan det kanske bære lidt eng eller havre, derfor anså vi det var bedre, det var pløjet end upløjet, og var det ikke nær ved engen, men mellem agrene, og er meget at undre nogen derom enten ville føre syn eller vidne, for hvor det er, så er det dog nyttigst, det er pløjet og sået. 5. Synede vi det fald jord i gammel vang, Skovslandsfaldet kaldet, som Hans Rosborg har haft til indtægt 1711, som var 19 agre, og som os blev berettet var de 14 østens deraf limgødet, som vi anså kan med omtrent en 8 tdr byg, 6œ tdr rug eller halvfjerde til 4 tdr hvede årligt bestrøes, over sønderenderne af de øvrige fem agre var strøet med et læs lim eller to, som vi agtede kunne ? til nogen sæd, samme limgødning anså vi (mlg)

fol 379a

at være marken ingen skade, når det får sin sædvanlige gødning og hvile. 6. Synede vi det jord i bemeldte gammel vang, som Hans Rosborg har fået i brug 1712 og kaldes Houpetz og Skrædderager, og var i tallet 16 stk jord, som løber i øster og vester med enderne, samt fem blokke foroven og fire forneden gammel vangs ell, hvilket Hans Rosborg berettede var limstrøet, som vi taxerede efter vores nøjeste skønsomhed ligesom forrige års indtægt for 7 tdr byg, 6 tdr rug eller 3œ tdr hvede, og anså vi den limgødning for at være marken ingen skade, når den som meldt er får sin sædvanlige gøde og hvile, imellem samme 16 agre ligger 2 agre til annexbolet i Norring, som vi ikke taxerede. 7 synede vi så vidt af den indtægt indeværende år 1713 skal i brug, Grundsurbue kaldet, men den var ikke gødet eller pløjet, så Hans Rosborg berettede af årsag af fogeden Gregers Steengård har forment ham limgødning derpå. Det øvrige han med første ville lade påføre, så snart han kunne få fremmede bønder at leje dertil. Samme grund var 19 blokker og kunne sås med fire tdr 5 skp byg, 3 tdr 6 skp rug eller to tdr hvede. 8. Synede vi al Norringgårds enge og marker samt fædrift, som meget ilde og skammeligt af uringede svin, som på skoven har været indbrændt, var oprodet og fordærvet. Den skade, forpagteren på Engbjerg både? hø og fædrift er tilføjet der udinden, er meget stor, som ikke kan taxere hvad skade, han derved i sin forpagtningsår må have. 9. Synede vi gærderne om Norringgårds marker, som var ganske øde på mangfoldige steder, og på andre steder forfaldne, så hans rugsæd og helst som Niels Christensens toft og norden for Norring lå mange steder for åben træfning?, som og Rosborgs ladefoged berettede, han ikke kunne få bønderne til at lukke, formedelst fogeden efter hans beretning skal have givet Norringgårds bønder forlov til at slå ham, om han derfor ville pante dem. 10. Synede vi den reparation, som Hans Rosborg selv har bekostet på Norringgård 1711, og som os blev forevist. Så vi på den østre ende af laden ind til gården, at der var oplagt nyt tag over 13 bindinger fra det nederste til det øverste, undtagen lidet et bord? to eller tre gammel tag, der er bleven liggende i den vestre ende over to bindinger. Ligeså så vi den nordre side af laden, hvor der på den østre ende var oplagt langhalm over 8 bindinger..

fol 379b

nok så vi den vestre side af øxnehuset, hvor der midt på huset var af ny tækket med lyng og tag over 6 bindinger, nok på samme side på den søndre ende var ligeså tækket med lyng og tag af 3 bindinger, ligeså så vi samme hus ind til gården på den søndre ende, der var ligeså af ny tækket med lyng og tag over fem binding, som altsammen skal være oplagt 1711 på Hans Rosborgs egen bekostning, til den østre gavl på laden, såvelsom til reparation på de andre gavle på øxenhusene og stuehusene...11. Synede vi den nordre side af laden fra vandporten af 40 binding, hvilket overalt var meget brøstfældig og på somme steder mere end somme, så forpagterens korn ikke der udi kunne ligge uden skade. Ligeså synede vi den søndre side af laden, som var fra ladedøren til den liden stald, 16 binding, hvilket var så brøstfældig for tag, at vandet stod i tærskeloen, og bønderne stod og tærskede imellem vandplaskerne, men på øxnehuset, hvor forpagteren på sit hø af regn skal have lidt stor skade, var tækket derover, førend vi synede. Derefter synede vi stuehuset, hvor vi kunne se vandet har stor flåd ovenfra gennem taget, thi vi kunne se vandets gang gennem loftet ind i stuen, på borde, senge og boskab, og ellers så vi forpagteren havde lidt stor skade på sit korn af vandløb igennem tækket... For det sidste synede vi kældrene, som stod over en halv alen vand udi, og kælderlugerne derover var ganske sønderrådnede, vinduerne på gården fandtes og udygtige og vil med nye ruder omgøres og forbedres. Hvilket syn vi således haver synet og set, som forermendt efter sr Rosborgs forevisning udi sr Gregers Steengårds hans nærværelse, da synet begyndtes på adskillige steder, som (mlg) overværende og tilstede, hvilket vi således afhjemler for et fuldt syn og videre vil være gestandig

fol 380a

hvor behov gøres, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum åstedet ut supra. Søren Rasmussen, Jens Pedersen Bonde, Jens JRS Rasmussen, Søren Nielsen Kaa, Rasmus Frandsen, Niels NFrS Frandsen navn, Jacob JPS Pedersen navn, Jens JNS Nielsen Smed, Søren SPS Pedersen navn, Niels Poulsen, Peder Jensen Brandenborg, Jens JAS Andersen navn, Baltzer BHS Hansen navn, Poul Christensen, Hans HJS Jensen navn, Anders Sørensen, Jens JCS Christensen navn.

Tirsdag 14 februar 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Winther, Peder Laursen og Laurs Jørgensen af Grundfør, Niels Jensen i Spørring, Christopher Madsen i Lisbjerg, Peder Tybo og Niels Rasmussen Tærsker på Marselisborg, Søren Molbo af Skåde.

** Sr Hans Rosborg forpagter på Norringgård fremkom for retten og begærede, at den sag i vidnesførelse imod hr grev Friis hans forvalter Palle Møller og ridefoged Gregers Steengård, som til i dag er opsat, må endnu efter stævningens formelding optages til i dag 8 dage med vidnesførelse, og berettede Rosborg, at transporten fra Norge hindrede vidnerne, at de ikke i dag kunne comparere, formedelst de dermed var i rejse. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 21 februar 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Winther i Grundfør, Peder Laursen og Laurs Jørgensen ibd, Niels Rasmussen i Spørring, Niels Jensen, Simon Poulsen og Anders Sørensen ibd og Christopher Madsen i Lisbjerg.

** Efter opsættelse til i dag comparerede sr Hans Rosborg, forpagter på Norringgård, som fremstillede vidnespersoner med begæring de af retten vorder forelæst eden om deres sandhed at vidne, udi hvis dem blev tilspurgt om, nemlig Rasmus Pedersen af Hinnerup...

fol 380b, 381a

... vidner.. fremkom Rasmus Pedersen Mollerup af Hinnerup, Niels Madsen, Christen Nielsen og Niels Pedersen alle ibd, som vant ord fra ord ligesom Rasmus Pedersen Mollerup...

fol 381b, 382a, 382b, 383a

... Gregers Steengård udspørger vidnerne..

fol 383b

... hvorpå sagen blev fremdeles opsat i 8 dage.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg på sin velædle herres vegne begærede den sag som i dag til vidnesførelse blev opsat contra Michel Bonde i Åby fremdeles må opstå i 14 dage, som og blev bevilget.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sin velb. herres vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig

fol 384a

Peder Pedersen og Peder Andersen begge boende i Ormslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Michel Sørensen Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående den i forfølgende sag til oplysning. Ligeledes Anne Pinds hendes undvigelse af arresten 10 februar sidst, hvorefter han agter et lovmæssigt tingsvidne at føre, og talte de med Michel Høfsen i kælderen under pommerantshuset og med Anne Pinds i borgerstuen på Constantinsborg. Efter kald og varselsafhjemling fremstod Anne Nielsdatter af Ormslev, som forhen i sagen har vundet, og ydermere gav til kende, sagen til oplysning, det hun den tid her for retten ikke kunne sig erindre, men for at beholde sin samvittighed ubeskåret, ville hun endnu videre give til kende betræffende Michel Høfsen og hans afdøde hustru så vel Anne Pinds angående, at engang i sommer kom Pinds Anne ind til hende og sagde, ved I hvordan Michel Høfsen kan blive af med hans kone, hvortil vidnet svarede, hvordan kan han det førend vorherre tager hende, da sagde Anne Pinds, jo, så gud kan han så, lige så let som jeg kan gå ud ad Eders dør. Så sagde vidnet til Anne Pinds, hvordan kunne han det gøre, da svarede Pinds Anne, han kunne liste noget brændevin i hende og holde for munden på hende og stæmme ånden i hende, og når hun blev død, kunne han kyle hende i kilden og kyle en kedel eller en strippe ved hende, så kan der ikke en gase hvæse ad det, hvorpå vidnet svarede, vil Michel det gøre, sagde Pinds Anne, jeg har vel sagt det til ham, men djævlen kom i ham, han siger nej, og bad Pinds Anne vidnet, at hun ikke skulle sige det til nogen, hvortil vidnet svarede nej, dersom der kommer ingen ulykke på, men sker der noget, og jeg kan

fol 384b

huske det, da må I være forsikret, om at jeg siger, hvis jeg kan huske, og sagde derhos til Pinds Anne, forleden år spandt I også på sådan skarn, vare hvad I gør, hvorpå Pinds Anne gik bort. Ydermere forklarede, at en fjorten dages tid førend Michel Høfsens sl kone blev død funden i kilden, kom vidnet ind til hende, da stod hun og ville gå ud og give sit fæmon og bandt et klædesbånd om sig og stod og sukkede. Da sagde vidnet til hende, hvorfor sukker I, da sagde sl Maren Jensdatter, jeg må vel sukke, min død er tilredt. Da sagde vidnet, hvor ved I det, da sagde Maren Jensdatter, jo, der har en varet mig ad, så spurgte vidnet, hvem er det, da sagde Maren Jensdatter, i lige vel vi er gode venner, så får hverken I eller nogen menneske det at vide, for jeg har lovet, jeg skal ikke sige nogen det. Ydermere sagde sl Maren Jensdatter, nu har du svaret så meget for mig i levende live, nu beder jeg, du vil ligeså gøre i min dødsstund, så bliver der vel ikke heller mange andre uden præsten. Da sagde vidnet, præsten bliver jer god i hvordan det går, da sagde Maren Jensdatter, hun var ræd for præsten skulle få synd for hende, hvortil vidnet svarede nej, da sagde Maren Jensdatter om øvrigheden ville lade det falde, hvorpå hun aflagde sin ed med oprakte fingre efter loven. Dernæst fremstod fornævnte Anne Pinds, som blev af Johan Kop Lytken tilspurgt, om hun sig ikke kunne erindre, at Michel Høfsen var hos hende den aften, han kom fra Constantinsborg og havde slagtet svin, hvorpå Pinds Anne svarede jo, han kom til hende i hendes kammer, og Sau-Peder sad derinde, imens hun gik hen og hentede brændevin for 2 skl, som de drak alle tre, og dengang Sau-Peder var udgåen, lå han hos hende på naturens vegne, og lovede hende ægteskab samme gang og sagde, at engang inden jul

fol 385a

skulle han have ende på hans kone og leverede hende samme aften en sort hollænderkniv, hun havde lånt ham til at slagte med på Constantinsborg. Ydermere sagde at en tirsdag aften i samme uge som ulykken skete, kom han til hende og bad hun ville skaffe ham en glød til en pibe tobak, og samme tid bedrev han atter løsagtighed med hende, og sagde han skulle ikke længe spørge hende ad, når han ville have med hende at bestille, han skulle snart gøre ende på hans kone, så skulle hun komme til at lave min juleaftens nadver til, og når jeg får ende på hende, ville han bede Kirsten Clemensdatter, hun ville sidde i hans hus og se til, hvad der var, til han fik hende i jorden. Videre sagde Michel Høfsen til Anne Pinds, hun skulle låne ham de penge, hun havde, til at fly hende i jorden for, sagde og derhos, hun skulle ikke lade sig mærke, hun skulle lade langt om det, hun ville drage til ham, hvorpå Anne Pinds svarede, jeg ved ikke, om jeg vil drage til Eder, for I kunne banke mig, som I bankede Maren Jensdatter. Da sagde Michel Høfsen, vil I inte, så skal jeg bede præsten han vil bede Eder derom, når alting var til ende med konen. Fredag morgenen derefter kom han atter til hende ved hendes kammer, hvor han og Maren Madsdatter stod og snakkede om noget spind, som præstekonen ville have til dem at spinde, der Michel Høfsen hørte først det, sagde han til Pinds Anne, du skal hverken tage for hende eller nogen, jeg har selv gode råd at fly dig, når det kommer så nær, og samme tid begærede at låne 12 skl af hende, som han berettede at være Maren Basses skyldig, som hun opbar og flyede Maren Basses, og samme tid sagde til hende, om hun ville have det omtalte svin, hvortil hun svarede ja, ville I lade Eder handle, hvorpå hun bød 3 mark, men han begærede 1 daler, og sagde så derhos, du skal intet kære dig efter nogen ting, lad det ikkun gå hos de andre, du skal komme til at råde for både flæsket af det og de andre engang inden

fol 385b

juleaften. Endnu samme fredag aften lånte han af hende 8 skl til brændevin, hvorom hun forhen i de forrige tingsvidner har gjort yderligere forklaring om, og dengang han havde fået 8 skl igen, hentede han brændevin, for dengang, han gik ind til Sau-Peder efter kedlen, havde han brændevinet i hans lomme i ?, og dengang de så tog afsked, sagde han som tilforn af hende er forklaret, at inden i morgen så skal det være klar med hende, at hun skulle være i kilden. Så sagde Pinds Anne [til] Michel Høfsen: og sagde, vare hvad I gør, da sagde Michel Høfsen, hold du din mund, det skal intet komme dig ved, du skal være udenfor det hvert korn. Ydermere på spørgsmål svarede, at det er nu ungefær to år siden, han først overtalte hende til letfærdig løsagtighed med sig, og fra den tid har han altid gået og sukket for hende, og hun ikke måtte drage nogensteds for ham, men lejede et kammer til hende hos Sau-Peder, hvilket Sau-Peder og nu her for retten tilstod og sagde, Michel Høfsen derfor havde lovet ham betaling. Dernæst tilspurgte Johan Kop Lytken Michel Høfsen, om han ikke var inde til Anne Pinds i hendes kammer, og han tillige med hende og Sau-Peder drak brændevin for 2 skl, som hun forhen har forklaret, hvortil han svarede jo. Videre blev tilspurgt, om han ikke samme aften bar Anne Pinds en sort hollænderkniv, som han havde lånt af hende til at slagte svin med på Stadsgård, hvortil han svarede ja, såvel og på spørgsmål om svinet svarede ja, hun bød ham penge derpå, men hvor mange vidste han ikke, uden han begærede af hende en daler derfor, og på hvis han videre af fuldmægtigen blev tilspurgt om, svarede han nej og sagde, det var løgn alt hvis Anne Pinds om ham havde udsagt. Videre for at bevise efter stævnemålets formelding Anne Pinds undvigelse af sin arrest, så fremstod Niels Friderichsen ladefoged på Constantinsborg, vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at fredagen d. 10 februar sidst, vidnet kom i borgerstuen, var Anne Pinds borte af sin arrest, hvorefter han

fol 386a

tillige med nogen af bønderne efter ridefogedens befaling var ud at søge efter hende, men ikke fandt hende om dagen, førend om aftenen, da han antraf hende i Harlevholm til Rasmus Mortensens, og samme tid havde ved sig Peder Vesten og Niels Poulsen, begge af Åbo, efter Rasmus Mortensens søns advarsel, at hun var der, og der de kom ind i stuen, viste Rasmus Mortensen dem ind i den anden stue, hvor Anne Pinds stod med hendes skørt under armen, bad hende så følge med til Constantinsborg, hvilket hun og gjorde. Dernæst fremstod Peder Vesten og Niels Bach begge af Åbo, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid sagde Pinds Anne til dem undervejs, havde hun vidst de skulle have fundet hende der, ville hun have druknet sig i åen. Ydermere forklarede de, at de spurgte hende ad, hvorfor hun løb bort, såsom Michel Høfsen ingen tid havde lagt hende noget til, så svarede hun, havde han ikke tilforn, så gør han vel nu. Sagde og derhos hun løb bort, fordi ridefogeden havde truet hende. Endnu fremstod Rasmus Mortensen i Harlevholm og hans hustru, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, det fornævnte Anne Pinds omvundne fredag aften kom ind til dem, hvor da konen spurgte hende, hvor djævlen kommer I fra, I skulle være af vejen fra os og andre godtfolk, gik så til skorstenen, hvorpå de straks gav herskabets folk hendes ankomst tilkende, hvorpå hun og straks af ladefogeden og medhavende blev afhentet, og videre vidste de ikke. Johan Kop Lytken tilspurgte Anne Pinds, hvorledes hun kom ud af gården, og hvad tid. Dertil hun svarede, hun kløv over plankerne ved svinestien i hønsegården og var det i morgenstunden, hvorefter Johan Kop Lytken var tingsvidne begærende.

fol 386b

Tirsdag 28 februar 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Winther og Laurs Jørgensen af Grundfør, Niels Jensen, Anders Sørensen, Simon Poulsen og Niels Rasmussen af Spørring, Christopher Madsen i Lisbjerg og Peder Laursen i Grundfør.

** Sr Hans Rosborg forpagter på Norringgård fremkom for retten og refererede sig til den opsættelse, som i dag 8 dage her af retten skete, med tjenstlig begæring hans da gjorte spørgsmål til de førnævnte vidner med deres forklaring måtte til i dag oplæses for Ulrich Christensen tjenende på Kærbygård, Kjeld Christensen ladefoged ved Kærbygård og Norringgård, Jens Nielsen af Engeldal, Peder Jensen af Steenborg, Anders Pind af Vru?gård og Thomas Pedersen af Hinnerup samt Jens Nielsen Hadsten fra Norringgård... vidneudsagn..

fol 387a, 387b

... forvalter Palle Møller.. Thomas Balle i Haar... Jens Loy.. Thomas Smed.. Michel Overgård.. Peder Thomasen.. Peder Aarlev.. Peder Clemensen.. Thomas Knudsen.. Anders Pedersen.. Peder Jensen Smed.. Jens Poulsen..

fol 388a, 388b, 389a

Rasmus Christensen.. Jens Haar.. sr Gregers Steengård, ridefoged på Frisenborg.. opsat i 8 dage.

Tirsdag 7 marts 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Winther og Laurs Jørgensen i Grundfør, Niels Jensen i Spørring, Anders Sørensen, Simon Poulsen og Niels Rasmussen ibd og Søren Gregersen af Viby.

** Sr Hans Rosborg for tingsvidne udstedt på alt, der er fremlagt de foregående tingdage. Steengård begærer også tingsvidne beskrevet.

fol 389b

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg mødte efter opsættelse udi den sag ang. Michel Bondes hustru og tjenestekarl Laurs Pedersen udi Åby for begangen ulovligt skovhug i Stautrup skov, som fremdeles efter begge parters begæring blev opsat i 3 uger.

Tirsdag 14 marts 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Winther i Grundfør, Laurs Jørgensen ibd, Niels Jensen, Anders Sørensen, Simon Poulsen og Niels Rasmussen i Spørring, Rasmus Olufsen af Viby.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl af dato 7 marts sidst, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst fremlagde fuldmægtigen et tingsvidne af 13 december sidst her af retten udstedt, som begæredes læst, påskrevet og i akten indført, endnu et andet af 20 december, nok af et dito af 24 januar. I lige måde et dito af 21 februar, som ligeledes begæredes læst, påskrevet og i akten indført. Endnu fremlagde Johan Kop Lytken en attest af hæderlig og vellærde hr Terkild Nissen i Ormslev samt degnen Oluf Sørensen såvel som sine medhjælpere Jens Poulsen af Ormslev og Anders Jensen Ladefoged i Åbo underskreven, som begæredes læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst fremlagde Johan Kop Lytken sit skriftlige underskrevne indlæg af denne dags dato, som begæredes læst, påskreven og i akten indført. Dernæst begærede Johan Kop Lytken sagen at måtte henhvile uden videre kald og varsel efter forindførte stævnemål til i dag 3 uger, imidlertid at indhente sandemænds tovs afsigt. Sr Anders Jørgensen Bro på fornævnte Michel Høfsens og Anne Rasmusdatter Pind deres vegne mødte for retten og gav klageligen til kende, det denne sag fra begyndelsen og indtil denne tid er på en meget sær og ulovformelig måde omgået, med videre. For det andet så har Anders Bro begæret her for retten, som protokollen skal udvise, penge af mons Charisius hans fuldmægtig Johan Kop Lytken for at maintenere

fol 390a

de fangne, deres uskyldighed i denne sag, som med voldsom tvang tvungen og ej deres sag kan forsvare efter loven, helst fordi de begge er udi fængsel på Constantinsborg og ikke er noget mægtig af deres tilhørende til at indløse tingsvidner og dokumenter, som imod dem er fremlagt, for sig derved at erklære for deres uskyldighed, altså begærede endnu Bro Johan Kop Lytken eller hans principal velb. Christian Charisius ville assistere de fangne med penge til deres ret for retten at maintenere, hvis ikke så skete, fandt Anders Bro sig ikke obligeret af egne midler at trætte med imod /junker Charisius og fuldmægtig Johan Kop Lytken/ for de fangne, ikke desmindre så begærede Anders Bro kopi af Johan Kop Lytkens indlæg af denne dags dato til besvaring, såvel som og kopi af denne opsættelse, hvorefter han da agter at demonstrere sagens ulovlige omgang efterdi den udi langsommelig tid her ved retten har været under forfølgning. Dernæst er endda af retten henvist til sandemænd for en gang med alle at skilles derved, men som fuldmægtigen lader sagen falde, om sandemændene ej heller har gjort deres tov efter loven, begynder da nu fuldmægtigens sag på sin herres vegne imod de fangne påny, dem muligt med fængsel og tvang at udmartre. Johan Kop Lytken på mons Bros forindførte svarer korteligen, at det sagen så længe har hendvalet, og ikke til doms føre kunne erlange sin endelige udgang, er at se ud af erhvervede tingsvidner, det jo mere og nærmere til sagens oplysning, og de arresteredes egen bekendelse ikke før kunne have erlanget nogen fuldkommenhed, hvorfor og ikke før sandemænds tov kunne indhænde, såsom forerhvervede oplysninger til det salige menneskes Maren Jensdatters dødelige afgang, dets nærmere at gøre dem bekendt udi. For det øvrige på mons Bros angående penge til sagens drift, så syntes han ikke nødig det at føre til bekostning med genpart ud af den ganske akt, men hvis han ville føre noget til sagens nærmere oplysning, de samme arresterede til befrielse, skulle, så snart som stævnemålet sket er, hvis bekostning derpå kan gå, vorde tilstilet af deres ringe midler. Det øvrige af mons Bros indførte syntes Johan Kop Lytken unødigt at besvare og begærede sagen endnu som [til]

fol 390b

forn opsat. Anders Bro hertil korteligen svarede, at han udi så langsommelig en tid ikke har kunnet nyde eller bekommet skl, mk eller daler til at indløse dokumenterne med /hans salarium estimerer han ikke/ men såfremt han ingen penge fik, frasagde Anders Bro sig sagen, hvilket tjener velb. Charisius og hans fuldmægtig til efterretning. Johan Kop Lytken erklærede sig, at på det mons Bro på de arresteredes vegne sig ikke skulle så hårdelig besværge, at han ikke sin sag kunne fremføre, hvorvel han altid har været til genting? og ikke så ubekyndig udi sagen, ikke desto mindre leveredes ham i dag her for retten tre rdl, som Anders Bro tog på r? til videre. Efter sr Lytkens begæring blev sagen opsat i 3 uger.

** Sr Anders Bro prokurator af Århus fremkom for retten på ædle hr rådmand sr Rasmus Wærn i Århus hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Christopher Madsen i Lisbjerg og Rasmus Sørensen ibd, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Bodil Sørensdatter i Herst efter en memorial så meldende: Memorial for kaldsmændene, 8 dages kald og varsel gives Bodil Sørensdatter udi Herst med sin lavværge til Marselisborg birketing til i dag 8 dage, fjorten, 3, 4, 5 og 6 ugers dagen for vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare angående det ved?, som hendes sl mand Jens Pedersen til hr rådmand Rasmus Wærn i Århus udlovede udi købet, der han tillige med sl Knud Christensen af Pandrup købte af Rasmus Wærn sl Søren Laursens gård i Trige og Basseskoven, så og for endelig domserhvervelse i sagen. Århus d. 7 marts 1713. Så begærede Anders Bro sagen opsat i 3 uger, til hvilken tid han agtede at føre sin bevislighed og gøre sin i rette sættelse og sagen nærmere anhængig, så blev ermeldte Bodil Sørensdatter med lavværge påråbt 3 gange lydeligt, om nogen var, som her imod ville have at svare, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin herres velb. hr generalløjtnant Christian Rodsten hans vegne og i rette lagde en skriftlig stævning

fol 391a

udstedt under rettens segl dateret 6 marts 1713 med der påtegnede kaldsmændenes forkyndelsespåskrift contra Jens Andersen Brandt i Grundfør og flere, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Så fremstod nu for retten Baltzer Hansen budfoged i Grundfør, som foreviste en skriftlig ordre af Peder Hansen Heyde af Århus udgiven af dato 8 februar sidst til at forskaffe en vogn til hr generalens tjeneste, og derefter tilsagde han Jens Brandt, gl Christen Laursen, Anders Nielsen, Rasmus Simonsen og Thomas Brandt i Grundfør, hvorpå Jens Brandt gav til svar, han ville inte køre, inden han fik det godtgjort, at hans vogn var ledig i Viborg ungefær en to år siden, gl Christen Laursen sagde til Baltzer Hansen, han havde været hos de andre, og der var ingen som ville gøre fællig med ham, de andre svarede hverken de ville køre eller ej, men ingen af dem kørte. Peder Hansen tilspurgte budfogeden Baltzer Hansen, hvad årsag han ikke /da han fornam disse af ham foregivende deres opsætsighed og modvillighed ej at ville parere ordre/ da tilsagde anden og forskaffede en anden vogn, såsom højmagt på samme vogns forskaffelse var anliggende, eller og i det ringeste straks at have givet ham det til kende. Baltzer Hansen dertil svarede, han tilsagde ingen andre og ikke heller gav Peder Hansen det til kende, i hvad henseende Peder Hansen havde stor føje at påstå, Baltzer Hansen derfor at lide dom efter loven, ikke desmindre frafaldt han sagen her imod ham, men gav ham og vedkommende til erindring, at han efter denne dag kvitterede sit budfogederi. De andre indstævnede begærede han dom på efter hans i rette sættelse, undtagen Niels Smed og Dines Jensen, som ikke var tilsagt. Sagen opsat i 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus fremkom for retten på hr generalløjtnant Christian Rodstens vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Winther og Poul Christensen af Spørring, som i rette lagde

fol 391b

en skriftlig kaldsseddel under Peder Hansen Heydes hånd af dato 6 marts sidst, som de selv her for retten oplæste og videre i akten skal vorde indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med alle de der udi indmeldte personer, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Dernæst fremlagde Peder Hansen Heyde en specifikation under hans hånd af denne dags dato, hvilken for retten blev læst, påskrevet og i akten indført. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Så blev de forelagt at møde her ved retten i dag 8 dage at tilstå eller fragå restansen. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** No 18, 6 skl. Hans excellence generalløjtnant Christian Rodsten hans fuldmægtig Peder Hansen Heyde af Århus lader hermed lovligt kald og varsel give efterskrevne Grundfør bymænd, Hans Jensen, Jens Brandt, Jens Laursen, Anders Nygård, Jens Nygård, Søren Pandrup, Niels Bach, Peder Laursen, Laurs Jørgensen, Christen Laursen, Niels Erichsen Smed og Dines Jensen, Thomas Brandt, ung Rasmus Elgård, Niels Dixen og Jens Christensen, Rasmus Simonsen, Anders Nielsen, Baltzer Hansen, Søren Jensen Skriver, Mads Nielsen og Søren Nielsen, Mads Nielsen Snedker, Peder Winther, Anders Sommer, Søren Væver, Mogens Møller, alle at møde på Marselisborg birketing førstkommende 14 marts, da breve, dokumenter og saggivelse at anhøre, og i rette sættelse at imodtage, og derefter dom at lide, alt angående Eders resterende landgilde for afvigte år samt og for Michaeli og Januar kvartals arbejdspenge, som allerede er forfalden, og endvidere om nogen af Eder især eller i andre måder noget til højvelbårne hr generalløjtnant kan være skyldig, enten af gammel restans, fæster eller bøder, hvilket alt i retten skal vorde tilkendegivet og forklaret. Derfor enhver af Eder medtager, hvad kvittering I måtte have i hænde, om nogen af Eder noget af det I søges for til mig eller andre kan være betalt. Århus 6 marts 1713. Peder Jensen Heyde.

** No 20, 24 skl, specifikation på alle de, som af Grundfør by resterer noget til deres husbond

fol 392a

enten af deres landgilde, arbejdspenge, fæster, sagefald og andet, som efterfølger:
Grundfør by: Hans Jensen... Anders Nygård... Jens Nygård... Søren Pandrup... Niels Bach... Peder Laursen... Niels Erichsen Smed og Dines Jensen... Thomas Brandt... ung Rasmus Elgård... Rasmus Simonsen... Anders Neilsen... Baltzer Hansen... Mads Nielsen, Helle Andersdatters søn... Søren Nielsen... Anders Sommer... Søren Væver... Niels Erichsen Smed... Mogens Møller... På hvilke foreskrevne min højgunstige herre Christian Rodsten hans bønder og tjenere udi Grundfør sogn og by, jeg sætter i rette med formening, enhver af dem vorder af retten

fol 392b

tildømt til velb. generalen eller mig hans fuldmægtig at betale med processens omkostning, og i fald de ej inden tingdag indfinder sig med rigtig betaling, da efter lovens pag. 459.. da at have deres gårds fæste forbrudt, såsom den sekvestration, hr etatsråd Bartolin havde gjort på Grundfør bys landgilde og arbejdspenge, alt igen er ophævet, som herhos forevistes. Foruden denne opførte restans reserverer jeg mig afvigte januar termin arbejdspenge, som her udi ej er tilregnet, men af lægdsmanden på mine vegne skal indkræves, hvorpå jeg da overalt, som foreskrevne restans og min i rette sættelse omformelder, jeg med snarest begærer dommerens lovforsvarlige dom og kendelse. I betragtning om noget for en del af de efterladende skulle forventes til min herres rettighed, da ikke lang tid eller opsættelse kan gives, helst som alle de indførte lovligt er stævnet. Århus 14 marts 1713, Peder Hansen Heyde.

Tirsdag 21 marts 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Jørgensen i Grundfør, Niels Bach ibd, Niels Rasmussen, Niels Jensen, Anders Sørensen og Simon Poulsen af Spørring, Christopher Madsen i Lisbjerg.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sit velb. herskabs vegne og æskede den sag i rette, som i dag 8 dage blev anhængig gjort contra Jens Brandt af Grundfør med flere, og gav til kende, at efterdi budfogeden sidste tingdag erklærede sig her for retten om Christen Laursen, at han gerne ville have kørt, men ikke kunne de andre tilsagte med sig, så begærede han alene dom på ham, såvidt hans andel af de 4 sdl omkostning for den lejede vogn til Viborg, og fri for andet, men de øvrige 4 begærede han dom på efter hans i rette sættelse. Jens Brandt og Anders Nielsen begge af Grundfør mødte på egne og de andre indstævnedes vegne, begærede sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid de lovede at se, de kunne få sagen forlagt, eller og til den tid indkomme med deres svar her imod. Peder Hansen Heyde frafaldt sagen her imod de indstævnede her i retten og på anden måde det skulle udsøge.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin herres vegne æskede den sag i rette contra de indstævnede Grundfør

fol 393a

bymænd for resterende landgilde, arbejdspenge og andet resterende, så gav han nu til kende, at en del af de forrige indstævnede og udi den første restans indførte har en del fuldt ud clareret og en del noget, og en del slet intet, så tillod Peder Hansen endnu sagen at opstå i 8 dage, som og skete.

** Velagte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Niels Jacobsens vegne af True og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Rasmussen og Christen Pedersen, begge tjenende i True, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag, 3, 4, 5 og 6 uger her hid til tinget i dag og efterfølgende tingdage lovlig havde hidkaldt Anders Nielsen i Sjelle på hans hustru Maren Nielsdatters vegne, Johan Nielsen i Ingerslev og Jacob Nielsen i True for lovbudsvidne at påhøre og at tage beskreven angående den halve del af den selvejergård i True, som fornævnte Niels Jacobsen ibor, og forklarede kaldsmændene, at de talte med vedkommende selv i egne personer. De indstævnede blev 3 sinde påråbt, om nogen var, som herimod kunde eller ville have at svare, men ingen fremkom. Efter kald og varselsafhjemling var det i dag hans første ting, han på ermeldte Niels Jacobsens og hans hustru Anne Nielsdatters vegne lovligt lovbød den halve part af deres iboende selvejergård i True, fædrenes jord til fædrenes frænder, og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem som mest vil give og bedst betale.

** Søren Sørensen Sommer i Skejby fremkom for retten på egne vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Rasmussen og Christen Pedersen, begge af Brendstrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet /på fornævnte Søren Sommers vegne/ Søren Rasmussen i Vestergård i Skejby, Rasmus Andersen Bach, Søren Sørensen Bonde, Jens Christensen Hasle, Rasmus Hasle, Søren Poulsen ibd for deres vidne at aflægge angående den ulykkelige vanheld, som Søren Sommer er tilføjet på sine bæster, hvad dem derom kan være bevidst, og foreviste Søren Sommer hr regimentsskriver Holmers seddel for, at han ham dette kald og varsel ville tilstå. Dernæst at vidne fremstod for retten Søren Rasmussen i Skejby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at det var ham vitterligt, det de to bedste af Søren Sommers

fol 393b

bæster er bortdøde fra ham for ungefær en fjorten dages tid siden, og to andre er syge, om de kan blive i live, vides ikke, men hvad svaghed de er bortdøde af, er vidnet ubevidst, uden det kan være af vand, og såfremt han ingen hjælp kan få af regimentsskriveren på kongens vegne, er han ikke mægtig for enten at pløje eller så til sin gård dette år. Videre vidste vidnet ikke. Dernæst fremstod Søren Sørensen Bonde, Jens Christensen og Søren Poulsen, alle boende i Skejby, som alle og en hver for sig vant udi lige svorne ed ord efter andet som fornævnte Søren Rasmussen før dem vundet haver, hvorefter Søren Sørensen Sommer var tingsvidne begærende.

Tirsdag 28 marts 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Winther og Laurs Jørgensen af Grundfør, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Rasmussen og Simon Poulsen af Spørring og Rasmus Olufsen af Viby.

** Sr Mathias Brandt af Århus på sr Peder Heydes vegne sammesteds fremkom for retten og æskede den sag i rette contra en del Grundfør bymænd for restans, som han begærede fremdeles måtte opstå i 8 dage, hvilket og blev bevilliget.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dag hans andet ting han på Niels Jacobsens vegne af True lovligt lovbød den halve part af hans påboende selvejergård i True, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum lod læse, påskrive og begærede protokolleret efterskrevne brev, sålydende: Højædle og velb. hr etatsråd og stiftsbefalingsmand, som KM allernådigste befaling dateret hovedkvarteret i Husum 11 marts om den forrige allernådigste påbudne avanceskat, at ikkun den halve del udi indeværende års ordinære contributioner skal godtgøres, os er til hænde kommen, og således ord fra ord lydende: Titl: Friderichus Qvartus Vor gunst tilforn, vi giver Eder hermed allernådigst til kende, at ihvorvel avanceskatten, som vores kære og tro undersåtter udi afvigte år har betalt efter vores derom allernådigst udgangne forordnings indhold, var blevet dem udi de contributioner,

fol 394a

som dem udi dette indeværende år kunne tilkomme at udgive at skulle godtgøre, så er vi dog allernådigst bleven forårsaget herudinden således at anordne, at ikkun den halve del af avanceskattens beløb udi indeværende års ordinaire contributioner kvartalliter vorder godtgjort og likvideret, og at den øvrige halve del indtil næstkommende år 1714 vorder udsat, derefter I Eder allerunderdanigst haver at rette og herom fornøden anstalt at gøre, befalende Eder gud, skrevet udi vores hovedkvarter i Husum 11 marts 1713 under vores kongelige hånd og segl. Frederik R. Så haver vi nu ikke skullet forbigå hr etatsråd herved tjenstligst at anmode, han ville behage højstbemeldte KM allernådigste vilje og befaling udi hans, som amtsmand, allernådigste anfortroede amter over alt på herreds- og birketingene til proprietærerne og andre vedkommende allerunderdanigste efterretning at lade læse og bekendtgøre, så og protokollere lade. Vi forbliver højædle og velb. etatsråd og stiftsbefalingsmandens tjenstvillige tjener. N. Leth, P. Worm, M. Borneman, P. Rasmussen, rentekammeret 21 marts 1713. Dette er en rigtig kopi af de høje herrer deputerede ved de kongl. finanser og udi kammerkollegiet deres til hr etatsråd og stiftsbefalingsmand von Plessen, min højgunstige herre, med dagsposten ankommen skrivelse, som således herved udi hans velbårenheds absens efter mig givne ordre tilstiles forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum til fornøden allerunderdanigste efterretning, Århus 24 marts 1713, Ditlev Eggers

Tirsdag 4 april 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Winther og Laurs Jørgensen i Grundfør, Niels Jensen, Anders Sørensen, Niels Rasmussen og Simon Poulsen af Spørring og Christopher Madsen af Lisbjerg.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dag hans 3 ting han lovligt lovbyder på Niels Jacobsens vegne af True den halve del af hans påboende selvejerbondegård ibd, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale. Så fremstod for retten Niels Nielsen af Brabrand, som er forlovet med ermeldte Niels Jacobsens datter (mlg) Nielsdatter og frembød sølv og penge, fyldest og fuld værd for bemeldte halve selvejerbondegård i True. Såsom han formodede på sin forhåbende kærestes vegne at være nogen?

fol 394b

arving, og blev påråbt 3 gange lydeligt, om nogen var, som imod dette lovbud havde at svare, men ingen fremkom, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra en del Grundfør bymænd for restans med videre, da formedelst en del har afklaret og en del noget klaret, så fremlagde han en ny specifikation på hvis, som endnu er til restans, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte undtagen Niels Erichsen Smed af Grundfør, som foregav at have betalt sit herskab alt, hvis han med rette tilkom af landgilde af Søndermands halve gård ibd, og for de nu prætenderede 4 rdl lover han med første at gøre accord med fuldmægtigen sr Heyde om, såvidt loven kan tillade, og formener sig fri for denne dom, helst som det er en selvejergård. Peder Hansen imodsagde dette, som Niels Smed foregiver, og så længe han ikke fremviser kvittering for landgilden, formente han, at dommeren ikke på sådan hans udsigende vil reflekteres, nægter ikke, at han jo efter sin indgivne specifikation har fået de penge, den om melder, og deraf annammet af Dines Jensen selv de 4 rdl efter deres accord. Rester så på deres landgilde 4 rdl. Hvad det løfte angår, som Niels Smed gør her for retten om nu at vil tage husbondhold på gården, kan han ikke lade sig nøje med, eftersom både Dines Jensen og Niels Smed til denne dag på tredie år har haft gården i brug. Derpå Niels Smed efter forening her for retten med sr Heyde i dag lovede at betale ham til husbondhold penge fire sld til i dag 8 dage her for retten, såfremt denne accord skal stå ved magt. På de øvrige var Peder Hansen Heyde dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin herres velb. general Christian Rodsten hans vegne søger og tiltaler en del ermeldte sin herres bønder og tjenere i Grundfør for restans på landgilde, arbejdspenge, lånekorn med videre efter fuldmægtigens udgivne specifikations formelding af 4 april sidst, og som en del de indstævnede har indfundet sig og ham deres restans clareret, altså vorder de her fra udelukket, de øvrige, som efter stævnemålet her er mødt, og deres restans [ved]stået, såvel som og de, der ikke har mødt, nemlig:
Grundfør by: Hans Jensen... Søren Pandrup... Niels Bach... Rasmus Elgård... Anders

fol 395a

Nielsen... Anders Sommer... Søren Væver... Disse foreskrevne vorder samtlige herved tilfunden at betale, hvis de her søges for, og ikke med kvittering kan afbevise at være betalt, alt inden 15 dage under nam og execution i deres gods og midler, hvor det findes, såvel og denne processes bekostning samtlige at erstatte med 4 rdl, til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sin velb. herres vegne og æskede den sag i rette contra Michel Høfsen og Anne Pinds, og derhos begærede af sandemændene, de i dag for retten ville fremkomme og afhjemle deres sandemænds forretning efter udmeldelsen af 24 januar sidst. Så fremstod de samtlige, navnlig Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, Christen Madsen i Herst, Jens Sørensen og Peder Thomasen i Spørring, Søren Pandrup og Anders Christensen i Grundfør, Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen True af Viby, som i rette lagde deres skriftlige forretning, således lydende. No 20, 24 skl. Såsom vi underskrevne Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, Christen Madsen i Herst, Jens Sørensen og Peder Thomasen begge af Spørring, Søren Nielsen Pandrup og Anders Christensen af Grundfør, Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen True i Viby, af Marselisborg birketing næstleden 24 januar er opkrævet til sandemænd over Michel Høfsens hustru af Ormslev, sl Maren Jensdatter, som er bleven dødfunden i hendes vandkilde d. 3 december 1712, hvilken opkrævelse og befaling tilholder os at møde på åstedet 3 februar, samme vandkilde at bese, som og er efterkommet, og befandtes den af samme beskaffenhed, som synstingsvidnet af 13 december omformelder. Endnu tilholder samme opkrævelse og befaling os at efterforske, om nogen kunne udspørges eller fornemmes, som fornævnte sl Maren Jensdatters banemand kunne have været. Så har vi vel eftertænkt, hvad af os efter loven kunne udkræves, dersom den dødes høje herskab og øvrighed ikke ved deres fuldmægtig, førend sandemænd blev opkrævet, har ladet arrestere og beskylde (mlg)ningsmand og med videre udi sl Maren Jensdatters dødelige afgang Michel Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds efter [tings]

fol 395b

vidnes formelding af dato 13 og 20 december 1712, så og af dato 24 januar 1713 og 21 februar sidstafvigte videre forklaring anlangende fornævnte forelæggelse, som tilholder os, vores forretning og tov d. 7 februar fra os at afhjemle og give beskreven, som ikke kunne ske, af årsag tingsvidner udi sagen som fornemmer, at fornævnte Michel Høfsen og Anne Pinds har været for sagen mistænkt og arresteret, førend sandemænd blev opkrævet, som udi tvivlsomme drabssager skulle efterforske og oplede banemand, og hans tiltagne meddomsmænd deres eget godtfindende og skønsomhed efter syn og vidner, samt egne bekendelser, om Michel Høfsen og Anne Pinds kan være rette banemænd eller ej, thi vi efter yderst gjorte flid herom ingen anden kan opsøge, som i denne sag bør tages under forfølgning og efter lovlig medfart undgælde, hvis lovmål her påfølge kan, dette er således, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Lisbjerg 4 april Ao 1713. Peder Jensen Bonde eghd, Jens Sørensen, Peder Thomasen, Christen Madsen, Søren Pandrup, Rasmus Rasmussen, Jens Pedersen, Anders Christensen..
Hvorpå de aflagde deres ed med opholdne fingre efter loven. Johan Kop Lytken begærede sagen endnu under opsættelse, såsom han formente, at før flere vidner til sagens oplysning. Anders Bro vil fornemme til hvad tid og hvad for vidner, han agter at føre, såsom mons Lytken har haft tid og rum nok at føre hvad bevisligheder, han til sagen tjenligst kunne eragte, hvorpå Bro begærede hans erklæring. For det andet ville Bro og fornemme hos mons Lytken, om han imod kaution ville lade Michel Høfsen ud af sit fængsel, såsom han er uskyldig i denne gerning. 3. begærede Anders Bro kopi af sandemændstovet og hvis i dag er passeret. Johan Kop Lytken svarede, han havde allerede til i dag 8 dage, 14 dage og 3 ugers dagen indstævnet vidnespersoner i sagen, hvad arresten er angående, fik vel derpå at bero til rettens nærmere kendelse. Anders Bro refererede sig til lovens pag. 109.. Så fremstod Rasmus Sørensen og Poul (mlg) begge boende i Bering, som tillige med Anders Bro tilbød at være kautionister for Michel Høfsens tilstedeblivelse indtil sagens endelige uddrag. Johan Kop Lytken syntes ikke dem [tillades] kaution at være så gyldig, som loven omformelder, hvorfor

fol 396a

han dennesinde ikke kunne reflektere derpå. Sagen opsat i 3 uger.

** Sr Anders Bro prokurator af Århus på hr rådmand sammesteds sr Rasmus Wærn hans vegne æskede den sag i rette contra sl Jens Brandenborgs enke Bodil Sørensdatter i Herst, som fremdeles blev opsat i 8 dage.

Tirsdag 11 april 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Winther og Laurs Jørgensen i Grundfør, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Rasmussen og Simon Poulsen af Spørring og Christopher Madsen i Lisbjerg.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og foregav, at den sag contra Michel Bondes hustru og tjenestekarl af Åby er i dag afhandlet og forligt imellem hans velb. herskab og dem, hvorfor han samme i dag frafaldt.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg på sin velb. herres vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Andersen og Jens Pedersen begge af Ormslev, som afhjemlede efter en skriftlig memorial sålydende: Velb. Christian Charisius herre til Constantinsborg lader herved mundtlig kald og varsel give Eder, Michel Sørensen Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds, for Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage, 14 dage og 3 uger, at anhøre vidner om Eders forhold udi Ormslev, som er til 11, 19 og 25 april, med hvis videre som i den forbegyndte sag med Eder kan tjene til oplysning, og begge kan vorde tilspurgt om. Til ovenmeldte tider indciteres sr Anders Bro, prokurator udi Århus, som deres fuldmægtig, om I derimod på deres vegne agter noget at svare. For vidner i sagen stævnes til forermeldte tider og ting Rasmus Jensen Fulden og hans hustru, Søren Jørgensen og hans hustru, Anders Laursen og hans datter, Maren Christensdatter og Anne Nielsdatter Vævekone, alle af Ormslev, og forklarede kaldsmændene, at de talte med samtlige de indstævnede personer, undtagen prokurator Anders Bro, som ikke er stævnet, hvorpå de gjorde deres ed med oprakte fingre efter loven. Så begærede fuldmægtigen, at sagen måtte bero med vidnesførelse til næste ting. Sr Anders Bro på de indstævnedes vegne begærede mons Johan Kop Lytken ville dog en gang for alle [gøre] sin i rette sættelse over de fangne og ikke sagen udi så langsommelig tid prolongere. Så blev sagen opsat i 8 dage.

fol 396b

** For retten fremkom Niels Jacobsen i True på sine egne og hustru Anne Nielsdatters vegne og udi et lovligt tingslyd i hånd tog deres forhåbende svoger Niels Nielsen af Brabrand, og ved samme håndstrækning aldeles solgte og skødede til Niels Nielsen og deres datter Maren Nielsdatter halvparten af den hele selvejergård i True, som fornævnte Niels Jacobsen ibor, være sig udi gård og gårdsted, huse og bygning, ager og eng, vådt og tørt, i mark og by, som nu bebygget og befunden er, og af alders tid tilligget haver, intet undtaget som nu tilligger eller med rette bør at tilhøre i nogen måder fornævnte halve selvejergård, og bekendte og tilstod Niels Jacobsen for sig og hustru og arvinger, ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller i bemeldte halve part udi den selvejerbondegård i True, som forermeldt, men Niels Nielsen og sin forhåbende kæreste Maren Nielsdatter og deres arvinger til evindelig ejendom at tilhøre i alle optænkelige måder, og tilstod Niels Jacobsen på sin hustru og børns vegne at have annammet og oppebåret af fornævnte Niels Nielsen sølv, penge og fuld værd for fornævnte halve selvejergård, og takkede ham godt for god og redelig betaling i alle måder, og ydermere forpligter jeg mig, Niels Jacobsen, om så skete, som ikke forhåbes ske skal, at samme halve selvejerbondegård min forhåbende svoger og datter Maren Nielsdatter for min vanhjemmels brøstskyld udi nogen rettergang blev afvunden, da dem igen at vederlægge og fornøje med lige så god og belejlig en halv selvejergård inden seks uger efter, at man derom bliver advaret, så det skal være og blive dem og deres arvinger af mig og mine arvinger for fornævnte køb uden skade og skadesløs holden, og blev bevist med lovbudsvidne her af retten udstedt den 4 april sidstafvigte, samme halve selvejergård lovligt at være lovbuden, hvorefter Niels Nielsen var tingsvidne begærende.

** Sr Anders Bro prokurator af Århus på Johan Nielsens vegne, som er Niels Jacobsen Morsings søn af True, nu værende i Ingerslev at holde skole, mødte her for retten og protesterede imod den udstedte tingsvidne, helst fordi [han] lige såvel som hans søskende var en arving til selvejerbondeejet, hvorfor han formente

fol 397a

efter loven at burde nyde lige med andre sine søskende, så den ene ej for den anden at have mere end som ret og lovlig kan medføre, og begærede genpart af hvis forhen så vel som i dag er passeret.

** Dernæst blev udmeldt stokkemænd, som fra dato og til næstkommende St Hansdag retten har at betjene, nemlig Peder Jensen, Peder Pedersen, Poul Christensen, Laurs Andersen, Niels Jensen Hårup, Søren Nielsen, Peder Christensen og Jens Sørensen Møller alle boende i Spørring, som har at møde hver tingdag klokken 9 slet efter den derom dem givne advarsel.

Onsdagen efter påskehelliget 19 april 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Christensen, Laurs Andersen, Niels Jensen, Peder Pedersen, Peder Christensen, Peder Jensen og Jens Sørensen alle af Spørring og Søren Sørensen af Skåde.

** Sr Peiter Woetman fra Constantinsborg på fuldmægtigen sr Johan Kop Lytkens vegne fremkom for retten udi hans lovlige forfald, såsom han er svag, og begærede den sag contra Michel Høfsen og Anne Pinds angående vidners førelse måtte opstå til næste ting, såvel og med vidners førelse. Anders Bro på Michel Høfsens og Anne Pinds vegne mødte og sig på deres vegne højligt beklagede, at mons Kop Lytken eller principal velb. Christian Charisius, at de imod lov og al billighed fører denne sag så langsomt og lurken, fra 3 december 1712 og indtil dato, så de arme fangne mennesker snart må omkomme udi fængslet, og som Anders Bro tillige med 2 andre mænd erbød kaution for Michel Høfsens tilstedeblivelse, som ej blev imodtaget, så gav Bro til kende på de vedkommendes vegne, at såfremt, som gud forbyde, de skulle dø eller omkomme i fængslet, ville han og deres arvinger have sig reserveret hvad tiltale, som deraf i sin tid kunne tilvokse. Så blev sagen, som meldt er, opsat til næste tingdag, og vidnerne til den tid forelagt at møde.

** Sr Tobias Davidsen, skytte på Constantinsborg, boende i Åbo, fremkom for retten og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl af dato 11 april sidst, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført med dens forkyndelsespåskrift. Efter dets formelding blev på[råbt] 3 gange lydeligt om nogen var, som herimod ville eller kunne have noget at svare, men ingen fremkom. Dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Anders Laursen i Ormslev, Rasmus Madsen i Kolt og Dorthe Sørensdatter tjenende Tobias Davidsen i Åbo, som blev

fol 397b

forelæst lovens ed med formaning til sandhed at vidne, og derpå først fremstod Anders Laursen i Ormslev, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at om aftenen som Michel Høfsens kone blev død om natten, kom Tobias Davidsen ridende uden om byen, og da hørte og så, at Michel Høfsen stod uden for hans port og råbte til Tobias Skytte og sagde, vil I have en daler for stykket af de to svin, som de havde omtalt, mere ville konerne ikke give, hvortil Tobias svarede ja, lad dem komme til mig i morgen helt tidlig, for han blev ikke hjemme op ad dagen, og havde de ej flere ord sammen dengang, og Tobias red sin vej lige hjem til Åbo, og kunne være et godt stenkast imellem dem, mens de ord passerede. Videre vidste vidnet ikke. Rasmus Madsen i Kolt vant med oprakte fingre efter loven, at omvundne aften, som Michel Høfsens [kone] blev død om natten, var han hos Tobias og tærske både samme dag og dagen efter, den første dag om aftenen kom Tobias hjem i lysaften, og blev han hjemme samme nat og ej var af sit hus den nat, og ydermere forklarede vidnet, at han sad og snakkede med Tobias til langt ud på natten, imens Tobias lå på sin seng og smøgede nogle piber tobak, såsom vidnet samme nat lå der i huset og i stuen hos ham, hvilket var den nat, som fornævnte Michel Høfsens kone blev dødfunden om morgenen. Videre vidste han ikke. Dorthe Sørensdatter tjenende Tobias Davidsen vant udi lige svorne ed ord efter andet ligesom fornævnte Rasmus Madsen før hende vundet haver, såsom hun og stedse var der i huset og lå derinde om natten. Videre vidste hun ikke. Anne Rasmusdatter Pinds mødte for retten og bekendte, at Michel Høfsen havde sagt de ord til hende om Tobias, som hun tilforn sagt havde, og samme tid var Michel Høfsen noget beskænket. Tobias Davidsen tilspurgte Anne Pinds i hvad henseende hun var kommen til at sige sligt om ham. Dertil hun svarede, at det var efter Michel Høfsens beretning, som meldt er, hvorpå Michel Høfsen af Tobias blev tilspurgt, hvorledes han var kommen til at sige sligt til Anne Pinds, dertil Michel Høfsen svarede, han det aldrig havde sagt om Tobias, hvilket skulle være løgn, indtil ? (mlg) viser det, hvorefter Tobias Davidsen var tingsvidne begærende.

fol 398a

Tirsdag 25 april 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Christensen i Spørring, Niels Jensen, Peder Pedersen, Laurs Andersen, Peder Jensen og Peder Christensen ibd, Søren Sørensen af Skåde og Mogens Pedersen i Viby.

** Så var mødt sr Christian Woetman fra Sjelle Skovgård på velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne og begærede det stævnemål imod Michel Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds begge af Ormslev angående vidnesførelse om deres usømmelige forhold måtte oplæses, /hvilket i dag 14 dage blev anhængig gjort /som og skete. Dernæst blev Michel Høfsen af fuldmægtigen tilspurgt, om han har nogen tid slaget hans nu afdøde hustru, hvortil han svarede, det kunne han ikke nægte, han jo havde slaget hende nogle gange, hvor tit kunne han ikke egentlig nu vide. Endnu tilspurgt, eftersom han tilstår, han har slaget hans hustru, af hvad årsag og føje han dertil haft haver, derpå svarede, han ikke kunne huske det, såsom det var så lang tid siden, endnu tilspurgt, om det var længe førend konen døde, han slog hende sidst, derpå Michel Høfsen svarede, han havde intet slaget hende siden junkeren havde talt ham til derfor, og de var for præsten derom, som var ungefær ved St Hansdags tider sidst. Endnu tilspurgt af hvad årsag, han i så måder var indkaldt for hans herskab og præsten, derpå svarede Michel Høfsen, det var for hans kone havde anklaget ham. Endnu tilspurgt, om han imidlertid hans sl kone levede ikke holdt af en anden kvindes person, som endnu lever, navnlig Anne Rasmusdatter Pinds. Dertil svarede Michel Høfsen nej, det han ikke havde, hverken før eller siden. Dernæst var Woetman tjenstligt af retten begærende, de indstævnede vidner måtte påråbes og under ed tages, deres sandhed i bemeldte sag at udsige. Så blev eden af lovbogen for samtlige vidnerne oplæst med formaning til sandhed at vidne, og derpå først fremstod at vidne Anne Nielsdatter Vævekone i Ormslev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at engang forleden vinter 1712, en aften hun var ude i byen, og da hun ville gå hjem igen til Michel Høfsens, mødte fornævnte Anne hende og kom derfra, og som hun ville gå ind ad ledet, så hun Michel Høfsen gik i gården med en blottet kårde i hånden, og sagde da ved sig slev, det er et underligt, [jeg]

fol 398b

kan jeg ikke finde nogen af gårdens eller husets folk, og nu er jeg tilfreds, hvem der kommer af dem, så skal jeg se sol og måne igennem dem, hvorpå vidnet gik over i Anders Laursens gård, og var der noget. Siden derefter så hun han kom igen af sin dør med et lys tændt i den venstre hånd og en blottet kårde i den højre hånd, gik så til Pinds Annes dør i hans egen gård, hvor hun da var tilhuse, og stødte døren op. Kom så ud igen og drog døren i efter sig, og derefter søgte og ledte andre steder, men fandt ingen, gik så til vidnets dør og lukkede den op og sagde ved sig selv, I må intet tænke, jeg vil stjæle? i hvad jeg gør siden. Anders Bro tilspurgte vidnet, om Michel Høfsen ikke var drukken, da dette passerede. Dertil hun svarede ja, han havde fået noget at drikke. Nok tilspurgte om hun så Michel Høfsen gjorde nogle mennesker nogen skade med kården. Dertil vidnet svarede nej, fordi han så ingen, for det 3 tilspurgt, om hun vidste, at han ville gøre nogen ondt dermed, svarede hun vidste det ikke, såsom ? var inden i ham, men ellers havde vundet hvad ord, han sagde. Anders Bro ville forestille den retsindige dommer lovens pag. 112.. såsom dette vidne, som allerede aflagt er, vidner om det, som efter år og dags forløb er passeret, som er stridende imod lovens bydende, altså ville Anders Bro i kraftigste måde have protesteret imod dette vidne, ej noget derpå kan reflekteres /om det tjente til noget/. I det øvrige, så ville Bro begære af dommeren, han ville fornemme hos de efterfølgende vidner, når det er passeret, hvorom de skulle vidne, på det ikke sådanne flere vidner skulle tages til forhør imod loven. Woetman eragtede unødvendigt at besvare mons Bros indførte, men henskød sig under stævnemålets kraft, og hvis vidnespersoner, som til sagens oplysning kan eragtes måtte blive afhørt, og ydermere forklarede fornævnte Anne Nielsdatter, at forleden år før påske havde der været nogen klammeri en aften imellem Michel Høfsen og hans kone, og om morgenen derefter viste sl Maren Jensdatter vidnet 3 tænder, som hun berettede hendes mand havde slagen for af hendes mund med ??, men ikke kærede sig efter, hvad det var for nogen. Anders Bro tilspurgte vidnet, om hun vidste enten at være for- eller sidetænder, og om hun så sl Maren Jensdatters læber var blå eller blodige. Dertil vidnet svarede, hun vidste ikke videre end hun forhen havde gjort forklaring om. Dernæst fremstod Anders Laursen og hans kone i Ormslev Kirsten Christensdatter, som vant

fol 399a

ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid hørte de Michel Høfsen gik og hug og bankede i hans gård med en kårde, men ikke fornam han gjorde nogen ondt dermed. Om morgenen derefter gik vidnet Anders Laursen til Michel Høfsen hans gård og sagde til ham, hvad gik af dig i aftes, hvortil Michel Høfsen svarede, jeg ved der intet af, og videre vidste Anders Laursen ikke, men hans kone Kirsten Christensdatter ydermere vant og forklarede, at engang forleden år kaldet Michel Høfsen ad vidnet og bad, hun ville komme over til ham, svarede dertil hvad godt vil du da give mig, hvorpå hun derind gik tillige hendes nabokone Anne Erichsdatter, og da de kom derind, viste Michel Høfsen dem hans kone, som lå i et bagetrug kringbøjet og spurgte dem ad, bærer i Eder sådan til, når Eders mand ikke er hjemme, hvorpå Kirsten Christensdatter bad hende stå op og lægge sig i sin seng, som hun og gjorde. Siden et lidet korn derefter sagde konen som lå i truget, ja, jeg vil gøre som du bad mig, og derpå løftede den overdyne op for hende, og gik så og støttede sig ved væggene op til sengen og lagde sig, men vidste ikke enten hun var drukken eller ej. Anne Erichsdatter, Peder Pedersens hustru vant udi lige svorne ed ord efter andet som Kirsten Christensdatter før hende vundet haver. Anne Pedersdatter, Peder Skovs datter i Ormslev, vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at dengang som Anne Nielsdatter Vævekone har omvundet, hørte hun også, at sl Maren Jensdatter kom ind til Væve-Anne og sagde, vil I låne mig hus i nat, Michel havde lukket døren for hende, hun måtte inte komme ind. Dertil svarede Væve-Anne ja, det er min skyldighed, det er Eders eget hus. Så sagde Maren Jensdatter ja, jeg kan vel komme ind ad havedøren, og i det samme gik Pinds Anne til vinduet og bad han ville lukke hans kone ind, hvilket han og derpå gjorde. Videre vidste hun ikke, hvorefter Christian Woetman var tingsvidne begærende. Dernæst refererede Woetman sig til de i bemeldte sag gjorte forklaring og førte vidner og begærede sagen opsat i 14 dage, og blev citanten til den tid forelagt at indkomme med sin i rette sættelse. Opsat i 14 dage.

fol 399b

** Sr Christian Woetman fra Sjelle Skovgård fremkom for retten på velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans bonde og tjener Jens Pedersen i Bering hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen og Michel Laursen begge boende i Kolt, som forklarede, at de med 14 dages kald og varsel lovlig her til tinget havde hid i rette stævnet Niels Poulsen Vesterbo, hyrde i Bering, og hustru for vidner at påhøre, spørgsmål at besvare, angående ærerørige ord, som de skal have forøvet imod fornævnte Jens Pedersens hustru, og talte de med hyrden selv såvel som hans hustru. Ligeledes til bemeldte tid og ting at møde havde hidkaldt vidnespersoner, nemlig Rasmus Sørensen og hustru Anne Rasmusdatter, Niels Knudsen, Niels Rasmussen, Poul Sørensen, Iver Danielsen, Oluf Michelsen alle boende i Bering for deres sandhed udi bemeldte sag at vidne, og talte med en del selv, en del deres hustruer og folk, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. De indstævnede blev påråbt, om nogen var, som imod dette kald og varsel havde at svare, men ingen fremkom. Så fremstod at vidne Niels Rasmussen i Bering, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at ungefær for en måned siden kom Jens Pedersen til ham og Poul Sørensen ibd og bad, de ville følge med ham til hyrden, de var kommet noget imellem, og da de kom derhen, sagde Jens Pedersen til hyrdens hustru, om hun ville stå ved de ord, som hun havde sagt til hans hustru, hvortil hun svarede /på Jens Pedersens gørende spørgsmål til hende, det hun skulle have sagt til hans hustru i hans eget hus for tyveri/ oplodet står jeg ved, men byggen ved jeg intet af, for Anne Rasmusdatter sagde til mig i min stue, at hun havde vedkendtes oplodet hos hende, men mandagen før påskehelliget sidst, hørte vidnet i Rasmus Sørensens stue, da bymændene var der forsamlet, at Jens Pedersens kone sagde til hyrdekonen, Maren ved I (mlg) noget, så kan I sige det for menigmand,

fol 400a

så sagde hyrdekonen og hendes mand oplodet ville hun stå ved, og slog i bordet, og videre sagde hyrdekonen, at Smed Rasmus i Åbo havde sagt i Bering hyrdehus, at Jens Pedersen havde taget 2œ traver byg fra ham, videre vidste han ikke. Poul Sørensen ibd vant i lige svorne ed ord efter andet, som fornævnte Niels Rasmussen før ham vundet haver. Rasmus Sørensen og Iver Danielsen vant med oprakte fingre og ed efter loven i lige ord og mening som fornævnte Niels Rasmussen og Poul Sørensen, undtagen hvis i hyrdehuset passerde, hørte de ikke. Rasmus Sørensens kone Anne Rasmusdatter fremstod og erbød sig her for retten at gøre hendes korporlige ed, at hun aldrig vidste af det omvundne oplod at sige, førend hun hørte det af hyrdekonens egen mund, og derfor holdt det usandfærdigt, hvad som hyrdekonen sagt haver betræffende oplodet. I lige måde fremstod Rasmus Pedersen Hyrde i Åbo, og erklærede sig, det han aldrig havde sagt de ord om Jens Pedersen, som omvundet er, om de 2œ traver byg, hvorpå erbød sig at gøre hans korporlige ed, om dommeren ham det ville pålægge, hvorefter Woetman på sin principals vegne var tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på mons Christen Veggerslev sammesteds hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Johan Davidsen Wolter af Århus og Jens Christensen Smed af Harlev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven efter en mundtilig memorial, og lyder som følger: Fra Christen Veggerslev i Århus, til i dag 14 dage, som er den 25 april, til Marselisborg birketing for vidner og attester at påhøre, spørgsmål at tilsvare, tingsvidne derefter at erhverve, kald og varsel gives Albret Pedersen i Årslev, Rasmus Andersen i Hasle angående sl Jens Andersen udi Hasle hans dødelige afgang, skifteholdelse efter ham og videre deraf dependerende. Til samme ting (mlg) kald og varsel gives sl Jens Andersens efterladte hustru med da lavværge Laurs Andersen

fol 400b

udi Hasle, Peder Pedersen Møller og Søren Michelsen udi Hasle og Søren Nielsen i Brabrand for spørgsmål at tilsvare, vurderingsmænd på skiftet efter sl Jens Andersen, samt den salig mands broder Niels Andersen udi Hasle og Søren Nielsen i Brabrand for spørgsmål at tilsvare, Eders sandhed at aflægge angående forberørte dependerende den sl mands skifte, såvel som hans tilstand før hans død. Formedelst processens skyld og samme vidner at påhøre, til forberørte ting og tid kald og varsel gives mons Christian Woetman, ridefoged på Sjelle Skovgård samt Laurs Pedersen, Jens Pedersen Hud?kjær, Anders Jensen, Rasmus Brixen af Hasle for samme vidner og attester at påhøre, om I dertil noget vil have at svare. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Woetmans kæreste og en del de andre selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst i rette lagde Anders Bro en attest udgiven af hæderlig og vellærde mand hr Bertel Mygind i Harlev dateret 24 april sidst, som for retten begæredes læst, påskrevet og i akten indført, og lyder således. Dernæst fremstod Søren Michelsen Smed af Hasle, som vant med oprakte fingre efter loven efter tilspørgelse af fuldmægtigen Anders Bro, om vidnet ikke er bevidst, da skifteregistrering og vurdering blev holden efter sl Jens Andersen i Hasle, om Albret Pedersen i Årslev som morbroder til 2 af sl Jens Andersens børn såvel som hans svoger i Hasselager Jens Mogensen ikke var til stede både udi indhuset og udhuset samt til Niels Andersens, hvor noget af den sl mands midler fandtes, hvortil vidnet svarede ja, fornævnte mænd var der, og derhos forklarede vidnet, at sr Veggerslev tilspurgte enken Dorthe Sørensdatter, om hun noget mere havde eller vidste noget boet tilgode, hun det da ville give til kende, hvortil hun svarede nej, undtagen en kiste, som stod til Niels Andersens i pant med nogle klæder udi, hvilken og blev åbnet og stykvis registreret og vurderet, Christian Woetman tilspurgte vidnet, om han var nogen sinde overværende ved skifteholdelse udi sl Jens Andersens stærvbo i Hasle, hvortil vidnet svarede, han [var] overværende ved registrering og vurdering

fol 401a

og havde den underskrevet som en vurderingsmand. Endnu blev vidnet af Woetman tilspurgt, om ikke Jens Andersen salig drev hans avling forsvarligt til hans gård. Dertil vidnet svarede, han drev hans avling ligesom de andre i byen, og videre på tilspørgsel svarede, at der blev en gammel hest og et klod øde for sl Jens Andersen, og en hest bortstjålet. Woetman tilspurgte vidnet, efter han har gjort forklaring, at 3 heste skal være Jens Andersen frakommen, om han da ikke ved, at de var udlevede, og hvor meget de kunne være værd, dertil han svarede, det var to gl heste og en klod, men hvad de kunne være værd, vidste han ikke, og passerede det siden hans sl kone døde. Endnu tilspurgte Woetman vidnet, om han vidste der var overholdt nogen registrering og vurdering efter sl Jens Andersens hustru, som i skiftekontrakten beråbes på. Dertil vidnet svarede, det vidste han intet af. Bro tilspurgte vidnet, om Rasmus Andersen ikke ottendedagen var til stede i stervboen, da registrering og vurdering ham blev forevist. Dertil vidnet svarede ja, han var tilstede, men ikke kunne erindre, enten det var ottendedagsdagen eller 10 dage. Woetman tilspurgte vidnet, om han hørte, at Albret Pedersen og Rasmus Andersen lovligt at være indkaldt til skifte og deling, da vidnet samme forretning underskrev. Vidnet derpå svarede, han vidste ikke enten det var lovligt indstævnet eller ej, vidste han ikke, men da registreringen skete, var Albret Pedersen nærværende, og dengang skiftet blev underskrevet, var Rasmus Andersen overværende. Dernæst fremstod enken Dorthe Sørensdatter, den sl mands hustru, som forklarede, at siden hun kom til hendes salig mand, var der både kvæg og bæster blevet øde for dem, og bekendte at de havde fået til borgs af deres husbond mons Veggerslev både bæster og korn til deres avlings fortsættelse, og videre forklarede, at Rasmus Andersen var der 8tendedagsdagen, da registrering og vurdering skete, og var Veggerslev der samme gang. Niels Andersen i Hasle fremstod og vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han havde lånt hans sl broder Jens Andersen

fol 401b

både korn og penge, og har derfor endnu ingen vederlag derfor bekommet, og på spørgsmål vant om bæsterne, ligesom Søren Michelsen vundet haver. Woetman imod disse førte vidner, som er hr Veggerslevs egne bønder og tjenere, ville stille alle retsindige dømmende til eftertanke, hvorledes derimod så kraftige beviser han har ført til Galten-Houlbjerg herredsting d. 14 december sidst med mere, samme tingsvidne omformelder. Derpå svarede Veggerslev, at hans egne tjenere vant af årsag, den ene var vurderingsmand, hvorefter mons Veggerslev var tingsvidne begærende.

Tirsdag 2 maj 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Christensen, Laurs Andersen, Peder Pedersen, Niels Jensen, Peder Jensen og Peder Christensen alle af Spørring og Søren Sørensen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på hæderlig og højlærde mag. Jørgen Rodius, rektor til Århus Domskole, og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Jensen og Christen Christensen Bach, begge af Århus, som afhjemlede efter en skriftlig kaldsmemorial og lyder således: Mag. Jørgen Rodius, rektor udi Århus, lader hermed lovligt fjorten dages, 3 og 4 ugers kald og varsel give Eder, Niels Nielsen /som nu angiver sig at være hos Niels Mortensen udi True/ på Marselisborg birketing at møde den 2 maj førstkommende, 9 og 16 dito næstefter, forbudsvidner, attester, breve, dokumenter, spørgsmål at besvare og dom at lide med videre, som af sagen kan dependere, angående det, I uden pas og afsked skal have draget af hans gods, som strider imod KM allernådigste lov og forordninger. Til samme tid, ting og sted kald og varsel gives Eder, velb. landsdommer Thøger Reenberg på Ristrup, om han noget herimod har at sige, ligeledes sr Albret Aalum på Marselisborg for at anhøre, som meldt er, i lige måde Michel Nielsen, Niels Husmand begge af Brabrand, Christen Mogensen med hustru Anne Nielsdatter i Geding Eders sandhedsvidne at aflægge, spørgsmål at besvare /foruden de som godvilligt møde ville, alt til et lovligt tingsvidnes erholdelse og derefter dom at lide, som ved i rette sættelsen skal vorde forklaret, med tilstrækkelig omkostning at erstatte. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del de indstævnede selv, en del deres hustruer og folk, hvorpå de aflagde deres

fol 402a

ed med oprakte fingre efter loven. De indstævnede blev påråbt, om nogen var, som imod kald og varsel kunne have at sige, hvortil fornævnte Niels Nielsen svarede nej. Dernæst fremstillede Anders Bro 2 forbudsmænd, navnlig Michel Michelsen og Søren Madsen, begge borgere og indvånere udi Århus, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de d. 14 april sidst på velermeldte mag. Jørgen Rodius' vegne var på Marselisborg hos forvalter sr Albret Aalum og gjorde forbud, det han ikke ville eller måtte stede en person, navnlig Niels Nielsen af Brabrand, nogen gård, hel eller halvgård, såsom han af mag. Jørgen Rodius' gods var afvigt imod hans vilje. Herimod at svare mødte Niels Nielsen af True og foregav, det han uformodentlig af hæderlig og højlærde mag. Jørgen Rodius her til tinget i dag med efterfølgende er indstævnet for undvigelse af hans gods, da som Niels Nielsen ikke har været videne, at han var pligtig eller forbunden til bemeldte mag. Jørgen Rodius' gods, så længe han kunne fremvise rigtig pas fri at være for hver mands tiltale og rejse kunne, hvor han ville efter bemeldte passes indhold påskreven af velb. landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup, hvilket passes påskrift han begærede måtte blive protokolleret, læst og påskreven og i akten indført. Endnu fremlagde Niels Nielsen et notarialinstrument af dato 28 maj 1711 af landsdommer Thøger Reenberg underskrevet og oversat af birkeskriver Friderich Rubertsen i Holme 1 maj sidst, som ligeledes begæredes læst, påskreven og i akten indført. Nok fremlagde Niels Nielsen en kvittering af lægdsmanden Jens Madsen af Geding og Michel Nielsen af Brabrand under begges hænder af dato Årslev 9 november 1711, som og blev læst, påskrevet og i akten begæredes indført. Endnu fremlagde Niels Nielsen velb. hr landsdommer Thøger Reenbergs indlæg under dato 1 maj 1713, som og blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført efter dets formelding. Dernæst fremkom forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som for forbuddom til i dag er indstævnet, altså ville han af oplæste dokumenter formode, det samme forbud ikke kunne gælde, al den stund så klarlig med velb. hr landsdommers hånd bevises, det sagen alene ham anrører og sig forbyder sit udgivne pas at forsvare, hvilket Albret Aalum stillede dommeren til betragtning, og derpå var hans kendelse begærende, [ej]

fol 402b

det gjorte forbud kunne kendes lovligt. Anders Bro i rette lagde en attest udgiven af hr Anders Hutfeldt i Brabrand af dato 30 april sidst, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst protesterede Anders Bro imod forvalter Aalums påstående, at som forbudet lovligt er gjort og her i dag for retten afhjemlet efter lovens bydende, så formodede han, mag. Rodius haver omgået med forbudet, som ske burde, og refererede sig til loven, såvel som og til KM brev af 10 april 1706, ja endog til forordningen af 19 februar 1701 med flere, og overalt så har Anders Bro bevist, det fornævnte Niels Nielsen er født på mag. Rodius' gods, som Bro mente, han havde med at handle som en anden proprietær, så hr landsdommer Thøger Reenberg og hr forvalter Aalum ham derudinden ikke at præjudicere, og forbudet formente Bro i alle måder vorder ved magt kendt. Albret Aalum replicerede, at han ikke kunne se, at mons Bros påstående af retten kunne få bifald, helst de forhen oplæste lovlige passer og beviser, som befrier Niels Nielsen at være undveget uden pas, da han det dog her for retten produceret har, så han ikke imod forordningen af 19 februar 1701 har handlet, altså påstod og formente endnu som før Albret Aalum, at det gjorte forbud ikke skulle være af nogen kraft, men på sit høje herskabs vegne i anledning af hans lovlige passes forevisning formodede, at dommeren ej alene friholdt Niels Nielsen for videre hr mag.s tiltale, men endog det gjorte forbud at vorde uden kraft imod hr mag. Rodius' regres til velb. hr landsdommer Reenberg og var endnu som tilforn rettens kendelse begærende. Herpå er til afskediget, at som Niels Nielsen af True fremlægger sit rigtige pas af dato 28 maj 1711 fra hr landsdommer Thøger Reenberg udstedt med formelding, Niels Nielsen må rejse fri og ubehindret, hvor ham lyster, ligeledes efter det her i dag producerede indlæg fra hr landsdommer Reenberg af dato 1 maj sidst, hvoraf fornemmes ermeldte landsdommer har givet en dygtig karl for Niels Nielsen, da han ham af de høje deputerede ved landre(mlg)tionen blev tilstillet, og som velb.

fol 403a

landsdommer tilforbinder sig samme Niels Nielsen med dette af ham at mainterere, altså vorder det af hr mag. Rodius gjorte forbud at tilsidesætte. Dernæst fremstod at vidne Niels Olufsen i Århus og Niels Husmand i Brabrand, som vant efter tilspørgelse af Anders Bro, at de ikke forleden år havde bud fra mag. Rodius til hans bonde Michel Nielsen i Brabrand og fornævnte Niels Nielsen, at de stille med heste og vogn til deres husbond mag. Rodius /og var det d. 6 april 1712/ skulle udkomme, hvortil de svarede, da de var i Brabrand og talte mænd med Michel Nielsen, som fulgtes med dem til Århus med heste og vogn, og samme tid berettede Michel Nielsen, at hans broder samme tider var han i Årslev hos hans morbroder Albret Pedersen og undertiden i Geding?. Og forklarede Niels Husmand, at fornævnte Niels Nielsen var født i Brabrand på mag. Rodius' gods i den gård, som Michel Nielsen nu bebor, hvorpå [de] gjorde deres ed med oprakte fingre efter loven. Niels Nielsen herpå svarede, at han tilforn havde givet mag. Rodius hans mening til kende, det han formente [efter] meddelte pas af velb. hr landsdommer Reenberg at være fri og være, hvor han lystede, og han sit brød bedst kunne søge, hvorfor han formodede herefter at være fri for videre proces og bekostning, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende.

Tirsdag 9 maj 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Christensen i Spørring, Laurs Andersen, Peder Pedersen, Niels Jensen, Peder Christensen og Peder Jensen ibd, og Søren Sørensen af Skåde.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Michel Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds og refererde sig til det tingsvidne, som i dag 14 dage blev ført. Dernæst fremlagde Johan Kop Lytken hans skriftlige underskrevne indlæg af denne dags dato, som begæredes læst, påskreven og i akten indført, hvornæst Johan Kop Lytken på hans velb. herskabs vegne var dom begærende. På de indstævnede deres vegne, navnlig Michel Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds, mødte Sr Anders Jørgensen Bro af Århus og foregav, at som der nu først gøres i rette sættelse over dem, så begærede han af dommeren, han sagen ville optage til doms inden hvad [tid] han lovede at indkomme med besvaring af

fol 403b

Johan Kop Lytkens indgivende. Så blev sagen opsat i 14 dage, og parterne til den tid forelagt at indkomme med hvis, de udi sagen agtede dem af at betjene. Dernæst blev udmeldt efterskrevne meddomsmænd, navnlig Laurs Simonsen og Niels Vesten i Viby, Anders Rasmussen og Jens Mortensen i Ingerslev, Niels Jensen Vesten af Åbo, Michel Loft i Solbjerg, Morten Poulsen i Stautrup og Mads Sørensen i Lemming, hvilke otte meddomsmænd har at møde her på Marselisborg birketing næstkommende 23 maj, retten at bivåne i den sag contra Michel Høfsen og Anne Pinds, til hvilken tid, som meldt, sagen er opsat.

Tirsdag 16 maj 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Poul Christensen, Niels Jensen, Laurs Andersen, Peder Winther og Peder Christensen af Spørring, Knud Rasmussen i Trige, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

Tirsdag 23 maj 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen og Peder Pedersen af Skåde, Axel Axelsen i Holme, Anders Laursen i Spørring, Knud Rasmussen i Trige, Søren Andersen i Herst og Poul Thomasen ibd og Christen Ottesen i Skåde.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Michel Sørensen Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds begge af Ormslev, og var dom begærende. Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus mødte på de indstævnedes vegne og i rette lagde hans underskrevne indlæg dateret i dag, som han begærede læst og påskrevet og i akten indført. Johan Kop Lytken fandt det for unødig, sr Bros vidtløftige og uden bevis indførte indlæg, men henstillede sagen efter førte tingsvidner og beviser under rettens anforsvarlige retsmæssige kendelse og var nu som før efter indgivne indlæg og bevisligheder dom begærende. Anders Bro for een gang med alle svarede på de vedkommendes vegne, at han underkaster sig dommerens kendelse. Så blev sagen opsat til i dag 14 dage til endelig domsafsigelse.

Tirsdag 30 maj 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Christensen, Laurs Andersen, Peder Jensen, Peder Christensen og Niels (mlg) af Spørring, Knud Rasmussen i Trige, Peder Pedersen Pop og [Søren] Sørensen af Skåde.

fol 404a

Onsdagen efter pinsehelliget 7 juni 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Christensen, Laurs Andersen, Peder Pedersen, Niels Jensen, Peder Jensen og Peder Christensen alle af Spørring, Søren Sørensen af Skåde og Knud Rasmussen af Trige.

** På højædle Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Johan Kop Lytken og begærede dom udi den opsatte sag contra Michel Høfsen og Anne Rasmusdatter Pinds. Sr Anders Bro prokurator af Århus begærede ligeledes dom udi sagen efter opsættelse i går 14 dage /og afsked af retten/, hvilken og blev afsagt, som følger: Da efter tiltale, gensvar og denne sags findende beskaffenhed, og som velb. Christian Charisius til Constantinsborg ved sin fuldmægtig sr Johan Kop Lytken søger og tiltaler Michel Sørensen Høfsen af Ormslev formedelst hans hustrus dødelige afgang, som er bleven dødfunden i deres egen vandkilde 3 december sidst /såvel som og Anne Rasmusdatter Pinds ibd, som tillige med Michel Høfsen af citanten er mistænkt for gerningsmand eller medvider i den sl kones ulykkelige afgang, som videre af tingsvidnernes indhold kan fornemmes/ til samme at bevise efter citantens mening da er produceret fem tingsvidner her af retten udstedt, det første af 13 december 1712, det 2 af 20 hujus, det 3 af 24 januar, det 4 af 21 februar og det sidste af 25 april, tillige sandemændenes forretning af 4 april sidst, med hvilket citanten formener at bevise, at Michel Høfsen og Anne Pinds skulle være drabsmænd /hvilket vi ikke efter vores skønsomhed kan finde at være tilstrækkeligt bevist, som citanten formener sig i sine 2 indlæg, det første af 14 marts, det andet af 9 maj sidst, helst som synsvidnerne ikke har fundet noget banesår eller kendetegn på det døde menneske, som kunne hensigte til at være ombragt /på hvilket synstingsvidne af 13 december sandemændene deres forretning har grundet og har vist det til dommerens kendelse, om noget kunne opdages, enten ved egen bekendelse eller andet, som kunne træffe? de tvende arresterede, såsom de ingen nærmere (mlg) kan udfinde, som for samme burde undgælde efter lovlig medfart, og som fuldmægtigen sr Kop Lytken i

fol 404b

sit indlæg af 9 maj påstår, det Michel Høfsens bør lide efter lovens 6 bog 6 kapitel 22 artikel i anledning af Anne Pinds bekendelse, som i tingsvidnet af 21 februar findes indført, såvel som og af tingsvidnet af 24 januar, hvor hun vidtføfteligt forklarer, at Michel Høfsen til hende havde sagt, /han sin kone at ville ombringe med mere, som af fornævnte tingsvidne kan eragtes, og at Tobias Davidsen Skytte i Åbo ham deri skulle hjælpe, eller og alene det for ham forrette/ men som Michel Høfsen samme benægter, og Tobias Skytte med lovfaste vidner beviser, det et løgnagtigt påsagn at være, som af erhvervede tingsvidne af 19 april sidst kan erfares, det han ikke var ude af hans hus den nat, sl Maren Jensdatter blev død, altså vides ikke noget på samme Anne Pinds udsigende, den post angående, at kan reflekteres. Hvad Anne Vævekones vidne af 21 februar er angående, som bevist? bliver Anne Pinds i den post, det Anne Pinds til hende forleden år skulle have sagt, på hvad måde Michel Høfsen kunne blive af med sin kone/ da som samme er ikke uden et vidne, og ingen har kunnet bevise det, Anne Pinds var ude af sit logement den nat, sl Maren Jensdatter blev død, så bliver og den post uagtet/ Men som af den ganske akt fornemmes, det Michel Høfsen har levet meget ukristeligt og mere usømmeligt med sin sl hustru, stadfæstes ikke alene med hæderlig og højlærde hr Terkild Nissens og hans medhjælperes attest af 13 marts 1713, men end og med Anne Vævekones vidne af 13 december, som melder, det den sl kone var ofte kommen til hende brun og blå slagen, som og af Peder Jensens vidne af 20 december kan erfares, at det var for Pinds Annes skyld, som og kommer overens med Sau-Peders vidne af 21 februar, hvor han tilstår, at Michel Høfsen lejede hus hos ham til Anne Pinds, da hun var sognet forvist, og Michel Høfsen hende ikke længere turde have i sit eget hus, hvilket alt træffer meget vel overens med Anne Pinds egen bekendelse af 21 februar, det hun ikke har måttet flytte af sognet for Michel Høfsen, men har [været] hans hore udi to år og rundt udsiger, når hvad tid Michel Høfsen hende brugt haver efter hans letfærdige [lyst?] og behag, herimod på Michel Høfsens og Anne Pinds vegne haver mødt sr Anders Bro prokurator af

fol 405a

Århus og producerede et indlæg af 23 maj sidst, hvor udi han påstår ej alene Michel Høfsen og Anne Pinds at frikendes, men endog hr Charisius at betale til dem for påført arrest og skadeslidelse 100 rdl, og som vi den ganske akt med samtlige vidners nøje haver igennemset, men ikke har efter vores skønsomhed fundet noget, som kunne give os anledning til at bifalde sr Bros påstand, men efter førte vidner og hæderlig og højlærde hr Terkild Nissen, såvel som degnens og hans medhjælperes attest, så og Anne Rasmusdatter Pinds egen tilståelse, har vi ikke vidst rettere at kende, end jo Michel Sørensen Høfsen i anledning af vores allernådigste lovs 6 bog.. såvel som og af 3 bog.. bør udstå kirkens disciplin og to år at gå i Bremerholms jern, og hans bolod til sit herskab at være hjemfalden. Anne Rasmusdatter Pinds, som af den ganske akt findes at have været en letfærdig ægteskabsdjævel, bør efter forberørte allernådigste lovs 3 bog.. at udstå kirkens disciplin og siden til Spindehuset hendes livstid. Til vitterlighed under vores signetter, actum ut supra.

Tirsdag 13 juni 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Andersen, Niels Jensen, Peder Pedersen og Peder Christensen af Spørring, Knud Rasmussen i Trige, Søren Sørensen i Skåde og Peder Jensen i Spørring.

Tirsdag 20 juni 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Christensen, Laurs Andersen, Niels Jensen, Peder Pedersen og Peder Jensen af Spørring, Knud Rasmussen i Trige og Søren Sørensen i Skåde.

** I dag 3 ting sr Peder Hansen Heyde i Århus lyste efter hans tjenestepige Anne Pedersdatter efter hans skriftlige underskrevne indlæg af dato 7 juni 1713, som for retten trende tingdage lydeligt læst og påskreven og videre skal i akten vorde indført, hvornæst blev påråbt, om nogen var, som her imod havde noget at svare, men ingen fremkom, hvorefter tingsvidne begæredes beskreven.

fol 405b

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til St Mikkelsdag førstkommende at betjene, nemlig Mogens Sørensen i Trige, Søren Nielsen Kaa, Søren Rasmussen, Rasmus Jensen Bonde af Trige, Søren Nielsen, Niels Andersen, Anders Sørensen og Jens Rasmussen i Lisbjerg.

Tirsdag 27 juni 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen Kaa, Søren Rasmussen, Rasmus Jensen Bonde og Mogens Sørensen af Trige, Anders Sørensen, Søren Nielsen, Niels Andersen, og Jens Rasmussen af Lisbjerg.

** Mogens Andersen i Blegind fremkom for retten og i rette lagde et skøde udgiven af hans svoger Laurs Rasmussen i Ravnholt, under dato 21 juni 1713, som han begærede læst, påskrevet og protokolleret, som siden herefter ord efter andet skal vorde indført.

** For retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg [på] alle tre Skejby kirke og præstetienders vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Nielsen og Rasmus Christensen begge af Skejby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage her hid til tinget i dag at møde havde kald og varsel givet en del af fornævnte Skejby bymænd, nemlig Søren Rasmussen, Laurs Sørensen, Laurs Hårup, Søren Poulsen, Maren Bachs, Mads Berentsen, Niels Christensen og Maren Kudsks for vidner at påhøre og derefter dom at lide, så mange som hører under birkeretten, de øvrige som henhører under Galten-Houlbjerg herredsret, forklarer og kaldsmændene at have stævnet did hen for dom til i morgen, som er d. 28 juni angående hvis lam, som de haver sig vedkendtes og ej ville tiende af d. 13 juni sidst, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv, en del deres hustruer og folk. Så blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som imod stævnemålet noget havde at svare, men ingen fremkom. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Søren Sørensen Bonde i Skejby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han var med tiendetagerne Peder Bonde i Lisbjerg og Peder Mogensen i Mollerupgård i Skejby d. 13 juni sidst, i hver mands gård at tiende, og da hørte han, at Søren Rasmussen vedstod at have 9 lam, som han ej ville tiende for, Laurs Sørensen 6 lam, Laurs Hårup 13 lam, Søren Poulsen 8 lam, Maren Bachs 4 lam, Mads Berentsen 6 lam, Niels Christensen 6 og Maren Kudsks 3, hvilke lam tiendetageren tilspurgte enhver udi sær af hvad årsag, de ej ville tiende deraf,

fol 406a

hvortil enhver for sig svarede, at de havde købt både får og lam. Så tilspurgte tiendetagerne dem, hvor de havde købt dem, og om de havde nogen seddel at vise frem, at de på samme steder som de var købt var tiendet for, hvortil de svarede nej, de havde ingen seddel, og som havde købt dem i øster og som i vester, undtagen Mads Berentsen, som sagde, at han og hjulmanden havde købt deres i Folby. Videre vidste han ikke. Rasmus Andersen Bach i Skejby vant udi lige svorne ed ord efter andet, som fornævnte Søren Sørensen Bonde før ham vundet haver, hvorefter Peder Bonde på egne og interessenters vegne var tingsvidne begærende.

** Anders Sørensen Sommer i Grundfør fremkom for retten og æskede vidne, at som den ulykkelige vanheld er sket hos ham, nemlig d. 16 juni sidst, da hans stuehus, som var 12 fag, hvoraf han forleden år 1712 på ny havde opbygget 8 fag og de 4 repareret, ganske blev afbrændt med alt, hvis der udi var, og ikke vides hvoraf samme blev optændt. Til dets bevis fremstillede han i dag her for retten efterskrevne hans bymænd, nemlig Peder Laursen, Hans Jensen, Rasmus Simonsen, gl Christen Laursen og Laurs Jørgensen, som alle og enhver især vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at det er dem udi guds sandhed vitterligt, at d. 16 juni var de samtlige bymændene i deres horde at skære tørv, og imidlertid om formiddagen klokken imellem 9 og 10 slet blev de var en stor røg og ild i byen, hvorpå de straks rendte til byen, og da de der kom, stod fornævnte Anders Sommers stuehus i brændende lue, og overet derpå var nedfalden i ilden, så aldeles intet deraf i nogen måder til nytte /såsom alle folk var i marken da ilden antændtes/ blev reddet, og forklarede derhos, at de 8 fag af samme stuehus havde han opbygget påny forleden år og de 4 fag repareret. Og blev intet af tømmeret reddet, som igen kan tjene til bygning, hvorover den fattige mand er geråden udi stor armod. Dernæst fremlagde han provsten hæderlig og højlærde hr Willads Olufsens attest af 17 juni sidst, som han og begærede læst, påskreven og udi akten indført, hvilken melder således: Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, højrespekterede (mlg)

fol 406b [scanning beskadiget]

(mlg) forfaren tid lærer, at det bestandigste i vort liv er ubestandighed, og det stadigste lykkens ustadighed, blandt andet beviser denne min stakkels sognemand Anders Sørensen Sommer her af Grundfør det med eget eksempel, han som i gårs dags morgen, som var fredag 16 juni, gik ud fra sin gård til tørvemosen for at skære tørv, og efterlod den, hvoraf ved hans store møje og bekostning en del nyligt var opbygt, og en del temmelig vel repareret helt og holdent, men inden få timers forløb kom han hjem igen (thi der blev sendt bud efter ham) og fandt sin ildstedrad stå udi brændende lue fra ende til anden, så den skadelige ildebrand for hans øjne lagde i aske ikke alene al stuehuset, men og det bedste af al indhavende boskab og viktualier, og efterlod ham snart intet uden 3 nøgne børn med konen og 3 gamle udlevede stakler, nemlig hans moder og konens fader og moder, dem ilden også berøvede alt, hvis fattigdom de havde, så de på deres alderdom nu intet har at subsistere ved. Dette den fattige mand med fattige gamle forældres usle og uformodentlig tilfald ville jeg tjenstligst ædle hr birkedommer til Marselisborg birketing insinuere til et tingsvidne at måtte erholdes, udi håb at når det godtfolk og medlidende guds børn forekommer, og de ser deres så pludselige og hastige overfaldne skadeslidelse og ulykke, de da til medlidenhed over de nødlidende bringes og rækker dem en gavmild hånd til nogen hjælp i deres vemodighed. Gud bevare hr birkedommer og enhver retsindig kristen fra sådanne og andre ulykkelige tilfælde. Så ønsker hjerteligt hr birkedommerens ære- og tjenstligst forbundne W. Olavius, Grundfør 17 juni 1713, hvorefter Anders Sommer var tingsvidne begærende.

Tirsdag 4 juli 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Sørensen i Lisbjerg, Jens Rasmussen, Niels Olufsen og Niels Sørensen ibd, Søren Kaa, Søren Rasmussen, Rasmus Jensen Bonde og Jens Frandsen af Trige.

Tirsdag 11 juli 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Niels Andersen, Niels Olufsen og Peder Andersen af Lisbjerg, Søren Kaa, Søren Rasmussen, Rasmus Jensen og Jens Andersen af Trige.

fol 407a [scanning beskadiget]

Tirsdag 18 juli 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Jensen Bonde, Søren Rasmussen, Søren Nielsen Kaa, og Jens Frandsen af Trige, Niels Olufsen, Peder Andersen, Niels Andersen og Jens Rasmussen af Lisbjerg.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constansborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Rasmussen og Espen Madsen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde haver varsel givet på deres velb. herskabs vegne Thomas Sørensen og hustru i True efter en mundtlig memorial, såmeldende: Velb. Christian Charisius til Constantinsborg lader herved kald og varsel give Eder, Thomas Sørensen og hustru Maren Poulsdatter i True, for hvis ubesindige og ukristelige gerning I sidstafvigte 19 juni skal have forøvet på Anders Jensens barn Mette Andersdatter, som er i sit 8tende år, idet I så udædisk skal have været efter beretning, og kastet det udi en lergrav, som stod fuld vand, så det moxen var undkommen, hvis guds store beskærmelse havde ulykken ikke afværget, og der var kommen folk barnet til redning, hvorom jeg agter tingsvidne at lade erhverve ved min beordrede til Marselisborg birketing i dag 14 dage, som er d. 18 juli, for vidnespersoner, om fornævnte tid og hvis de udi ommeldte sag kan være bevidst og vorde tilspurgt om, indstævnes Jens Christensen, Anders Jensen, Jacob Nielsen, Mette Nielsdatter, Anne Nielsdatter alle af fornævnte True, deres sandhed at udsige, så vidt enhver er bevidst, og ved lovens ed kan præstere om Thomas Sørensen og hustru Maren Poulsdatters her udinden ved Eder selv eller fuldmægtig til ovenmeldte tider agter noget at lade svare. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte, undtagen Thomas Sørensens hustru Maren Poulsdatter, som tilstod kald og varsel, og som de øvrige indstævnede ikke mødte, så begærede Johan Kop Lytken sagen med vidnesførelse måtte henhvile til i dag 3 uger, hvilket og blev bevilliget, og kald og varsel til den tid at stå ved magt. Opsat i 3 uger.

Tirsdag 25 juli 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Jensen Bonde, Søren Rasmussen, Søren Nielsen Kaa og Jens Frandsen i Trige, Jens Rasmussen i Lisbjerg, (mlg) Mogensen, Søren Nielsen og Anders Sørensen ibd.

fol 407b [scanning beskadiget]

** For retten fremkom Frands Christensen boende i True på hæderlig og vellærde mand hr Bertel Mygind sognepræst til Hasle, Skejby og Lisbjerg menigheder [hans vegne], som i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl af dato 10 juli 1713, som han begærede med dets påskrift måtte læses, påskrives og i akten indføres, og blev de indstævnede påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen efter begæring med vidnesførelse opsat i 14 dage.

** No 18 6 skl. Jens Mørch i Viby, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget hæderlig og højlærde hr Bertel Mygind, sognepræst for Hasle, Skejby og Lisbjerg menigheder, hvorledes han højlig imod sin vilje skal være beføjet for mig at lade indstævne Eder Else Jensdatter, nu værende i Ingerslev, angående Eders ulovlige undvigelse af Eders tjeneste ved sidste fastelavnstider, såvel som og Eders nu havende madfader Rasmus Nielsen ibd som haver Eder taget i sin tjeneste uden lovlig pas og afsked, som er tvært imod KM allernådigste lov og forordning, thi stævnes I Else Jensdatter tillige med Rasmus Nielsen at møde på Marselisborg birketing d. 25 juli førstkommende, vidner og attester at anhøre og spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide /til samme tid og ting for vidner at anhøre indstævnes og Poul Jensen nu værende i Forlev/ hos sin fader Jens Poulsen, som og ulovligt d. 26 juni sidst af hr Bertel Myginds tjeneste er undvigt, enhver medtagende hvis de til deres sags defension kan agte tjenligst, som citanten lovforsvarlig tingsvidne og dom agter at erhverve og tage beskrevet, til vitterlighed under min forsegling, Viby 10 juli 1713 LS. Ao 1713 d. 10 juli har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for Else Jensdatter og hendes madfader Rasmus Nielsen udi Ingerslev, og var de ikke selv til stede, men vi talte med en kvinde der i huset, og lovede hun at stå os budet til. Ligeledes forkyndt for Poul Jensen ved hans faders bopæl udi Forlev, og talte med hans stedmoder, og lovede hun at stå os budet til. Dette testerer vi underskrevne så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Erich Pedersen, Michel Danielsen.

Tirsdag 1 august 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Peder Andersen og Søren Nielsen i Lisbjerg,

fol 408a [scanning beskadiget]

Søren Kaa, Rasmus Bonde, Søren Rasmussen og Jens Frandsen i Trige og (mlg) Frandsen i Lisbjerg.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sit velb. herskab hans excellence Christian de Rodstens vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Winther og Søren Væver i Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Jens Andersen Brandt i Grundfør for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående hans ulovlige og uhørlige grove medfart, han sidstafvigte 18 juli skal have forøvet imod Dines Jensens kone i Grundfør, da han hende med en tyrekølle haver tilføjet mange blå og blodige slag i marken bag Dybdal. I lige måde indkaldt efterskrevne vidnespersoner, nemlig Thomas Sørensens kone Inger Nielsdatter, Christen Laursens datter Sidsel Christensdatter, Jens Brandts egen dreng Jacob N. ligeledes Niels Simonsen, Niels Bach i Grundfør for deres vidne at aflægge, til spørgsmål at svare og derefter dom at lide. Og blev nu forbemeldte vidnespersoner påråbt, og ingen fremkom, undtagen synsmændene Niels Bach og Niels Smed, som Peder Hansen begærede måtte fremkomme, deres synsforretning at afhjemle, og de udeblevne at forelægges at møde her ved retten i dag 14 dage under deres faldsmål. Dernæst fremstod Niels Sørensen Bach og Niels Erichsen Smed i Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage, som var den 18 juli, indkaldte Dines Jensen dem for at syne hans hustru, og da befandt de hende således på hendes venstre arm havde hun et blåt, ophovnet slag, så stort som en no? og et over hendes hånd? noget større, og derforuden beklagede hun sig, at have et stort slag på hendes ene lår, hvilket hun ikke for sine årsager ville fremvise, for hvilke hug og slag hun berettede at være tilføjet af Jens Brandt samme dag med en tyrekølle, og sagde derhos, at hun af samme slag faldt og lå på jorden, og kunne næppe komme hjem med hendes liv, videre vidste de ikke. Så blev sagen opsat i 14 dage med de øvrige vidners førelse, og dem forelagt til sin tid at møde under deres faldsmålsbøder efter loven, tillige

fol 408b

Jens Brandt eller fuldmægtig.

Tirsdag 8 august 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Jensen Bonde, Søren Rasmussen, Søren Kaa og Jens Frandsen af Trige, Jens Rasmussen, Niels Andersen, Anders Sørensen og Søren Nielsen af Lisbjerg.

Tirsdag 15 august 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Jensen Bonde og Peder Andersen i Lisbjerg, Rasmus Jensen Bonde, Søren Rasmussen, Søren Andersen og Jens Frandsen af Trige og Niels Christensen af Skejby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på Rasmus Christensen Abild Smeds vegne i Vejlby og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen Woldum og Michel Michelsen, begge borgere og indvånere i Århus, som afhjemlede efter en skriftlig memorial, at de i dag 8 dage havde hidstævnet Mette Christensdatter af Vejlby med lavværge til i dag, og lyder samme som følger, Memorial for kaldsmændene, Rasmus Christensen Smed i Vejlby lader hermed lovligt 8 dages kald og varsel give Eder, Mette Christensdatter med lavværge, på Marselisborg birketing at møde d. 15 august førstkommende, benægtelsesed at anhøre angående det I ham for barnefader skal have udlagt, hvilket han anderledes agter at bevise, at I falskeligen for præsten skal have skriftet og ej udlagt Eders rette barnefader med videre, som deraf kan dependere. Herom at høre læse attester, vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare og dom at lide, som videre udi sin tid skal vorde forklaret, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Madsens kone navnlig Anne Ovesdatter i Vejlby. Dernæst i rette lagde Anders Bro en attest af dato 24 juli sidst, udgiven af hæderlig og vellærde mand hr Jens Harlev som er sognepræst til Vejlby kirke, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, såvidt indseglet. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en attest af dato Vejlby 8 august sidst under barnemoderen Maren Poulsdatters hånd og Anne Sørensdatters hånd, som var overværende, da Mette Christensdatter fødte sit barn

fol 409a

tillige med 2 mænds underskrift til vitterlighed, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende. Anders Bro på Rasmus Christensen Abilds vegne begærede efter forindførte kald og varsel i dag contra Mette Christensdatter af Vejlby sagen til doms og til hvad tid, dommeren behagede sagen at opsætte, ville Anders Bro indgive sin i rette sættelse, så blev sagen opsat i 14 dage.

** Mons Christen Veggerslevs fuldmægtig i Århus sr Peder Madsen Komdrup fremkom for retten på Mette Christensdatter af Vejlby hendes vegne for retten fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Johan Davidsen af Århus og Espen Sørensen af Vejlby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven efter en skriftlig memorial såmeldende, Til i dag 8 dage, som er d. 15 august, til Marselisborg birketing fra Mette Christensdatter udi Vejlby kald og varsel gives Eder Maren Michelsdatter, Poul Lyngs hustru i Vejlby, samt Birgitte Nielsdatter Christen Moses kone ibd, spørgsmål at tilsvare, Eders vidne og sandhed at aflægge anlangende hvis Eder er bevidst om den aftingning, som Rasmus Abild i Vejlby med mere har været gjort med fornævnte Mette Christensdatte formedelst hun ikke skulle udlægge ham for barnefader. Til forberørte ting og tid kald og varsel gives Eder Rasmus Abild for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare og derefter tingsvidne at erhverve, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Rasmus Abilds kone og med Birgitte Nielsdatter Christen Moses kone så og med Maren Michelsdatters gode fader. Sr Anders Bro af Århus på Rasmus Abilds vegne herimod svarede med formodning, ej nogen vidnesbyrd vorder stedt til forhør, førend de forhen som vundet haver vorder lovligt indstævnet ifølge af loven, hvorpå han var rettens kendelse begærende. Peder Komdrup formodede, at mons Bros indførte imod kald og varsel ikke bliver noget anset, Anders Bro refererede sig til det i dag førte tingsvidne, hvor udi hæderlig og vellærde hr Jens Harlev i Århus, Maren Poulsdatter og Anne Sørensdatter begge af Vejlby har vundet, som ikke

fol 409b

er stævnet, og var endnu som tilforn rettens kendelse begærende. Herpå er til afskediget, at som formenes sr Christen Veggerslev her til tinget i dag har indstævnet Rasmus Abild i Vejlby for vidnesbyrd at anhøre angående det lejermål, som begået er med Mette Christensdatter af fornævnte Vejlby, da som allerede vidner i samme sag ført er, som ikke herfor findes indkaldt, at så beror det med vidnesførelse i denne sag til nærmere stævnemål til vedkommende sker.

** No 18, 6 skl. Ao 1713 d. 12 februar blev Mette Christensdatters uægte barn, navnlig Maren, døbt i Vejlby kirke, og blev ved dåben udlagt til barnefader Rasmus Nielsen i Rønge. Den 23 juli blev bemeldte Mette Christensdatter public absolveret i Vejlby kirke, og da udlagde hun til barnefader Rasmus Christensen Abild, smed i Vejlby, dette således at være efter Vejlby kirkebog testerer J. Harlev, Århus den 24 juli 1713.

** No 18, 6 skl. Såsom Rasmus Christensen Smed her sammesteds har været denne vores sandfærdige vidne og attest begærende angående Mette Christensdatters bekendelse ved barnefødslen /og da dengang hendes uægte barn skulle til dåben/, altså er os derom bevidst, at bemeldte Mette Christensdatter i indeværende år 4 februar fødte et uægte barn, som var fuldkommen nok for et spædt pigebarn, og kan jeg som jordemoder Maren Poulsdatter herved ved korporlig ed bekræfte, at barnet endnu lever, og blev til barnefader udlagt Rasmus Nielsen i Rønge /såvel ved barnefødslen, som ved dåben i Vejlby kirke. Ligeledes er mig og Anne Sørensdatter bevidst, som Maren Poulsdatter har forklaret, hvilket er således af os hørt og set, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, som vi med egne hænder bekræfter og videre vil være gestandig, hvis og når fornøden gøres, og til des mere standfæstelse har vi ombedet Anton Wrisberg i Århus og Rasmus Eskildsen af Vejlby dette med os til vitterlighed at underskrive. Vejlby 8 august Ao 1713. Maren [Pouls]datter, Anne Sørensdatter efter begæring til vitterlighed testerer A Wrisberg, Rasmus Eskildsen.

Tirsdag 22 august 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Jensen Bonde, Søren Rasmussen og Søren Andersen af Trige, Peder Andersen, Niels Sørensen og Søren Nielsen af Lisbjerg og Jens Frandsen af Trige.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Rasmussen og Søren Pedersen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage havde kald og varsel givet efter en skriftlig memorial, sålydende: Velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg lader herved mundtligt kald og varsel give Eder Thomas Sørensen og hustru Maren Poulsdatter udi True for hendes ubesindige og ukristelige gerning, I sidstafvigte 19 juni skal have forøvet på Anders Jensens barn Mette Andersdatter, som er i sit ottende år, idet I så udædigt skal have været og kastet det udi en lergrav, som stod vand udi, så det moxen var undkommen, hvis guds store beskærmelse ulykken ikke havde afværget, hvilken har nu sidenhen hvilet efter egen begæring, så og formedelst barnet har været under badskærerhånd udi mening sagen at midlertid vordet forlagt, som deri er sket, altså indstævnes I Thomas Sørensen og hustru Maren Poulsdatter til Marselisborg birketing at møde i dag 14 dage, tre og fire uger, vidner og attester at anhøre om ovenmeldte om I derimod kan eragte, noget kan have at svare eller svare lade, som er til den 22 og 29 august, så og til den 5 september. Såsom jeg agter at lade et lovligt tingsvidne over Eders formastelse at erhverve lade ved fornævnte Marselisborg birketing at tage beskrevet, for vidner udi sagen til ovenmeldte tider og ting indstævnes Anders Jensens tjener Jens Christensen, såvelsom I Anders Jensen, Jacob Nielsen hos sin fader Niels Jacobsen og datter Anne Nielsdatter, Eders sandhed edeligen at udsige, såvidt enhver er bevidst og kan vorde tilspurgt om, alle af fornævnte True by. Dernæst fremstod vidnesbyrd Jacob Nielsen og Jens Christensen begge af True, som lovens ed blev forelæst, hvorpå de vant med oprakte fingre efter loven, at nogen tid efter St Hansdag sidst så de, at Maren Poulsdatter opløb Anders Jensens barn Mette Andersdatter udenfor hendes port på gaden og der hun fik fat på hende, kast hun hende i lergraven på ryggen, barnet rejste sig selv, og Mette Nielsdatter tog i hånden på barnet, som stod ??, så gik barnet i gård og græd og var våd overalt, (mlg) hun ganske havde været under vandet. Videre vidste de ikke. Så blev sagen efter begæring opsat til næste tingdag efter stævnemålets formelding.

SLUT PÅ DENNE BOG

fol 3a

Tirsdag 29 august 1713
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Laursen Mørch boende i Viby, Friderich Rubertsen i Holme, tingskriver, og 8 tinghørere, nemlig Søren Sørensen i Skåde, Niels Sørensen, Jens Frandsen og Søren Andersen af Trige, Axel Axelsen i Holme, Niels Andersen, Peder Andersen og Niels Olufsen af Lisbjerg.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom hans tjener Thomas Thygesen, som i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig stævning under rettens segl udstedt af dato 11 august sidst contra Peder Michelsen forrige ladefoged på Marselisborg. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på Peder Michelsen Ladefogeds vegne og førte dommeren til eftertanke stævningens indhold, som melder, at Peder Michelsen Ladefoged til den 22 august er indkaldt her til retten, vidner i sagen at anhøre. Da den dag alt for otte dage siden er passeret, og på den dag, nemlig den 22 august, burde at have indkommet med sin stævning og den lagt i rette, og ikke nu efter mons Kop Lytken hans selvgjorte og ulovlige måde først i dag lader den fremkomme, thi protesterede han over så urimelig, ja ulovformelig måde imod denne producerede stævning, den ej af retten vorder anset af nogen kraft, men formodentlig vorder henvist til nyt stævnemål, hvorpå han var dommerens kendelse begærende. Thomas Thygesen refererede sig til sit forrige og formodede stævningen blev ved magt kendt. Dommeren herpå gav til afsked, da som den her i retten producerede stævning af dato 11 august betræffende Peder Michelsen Ladefoged, da som af samme stævnings indhold fornemmes, det samme varsel skulle have været afhjemlet sidst 22 august, altså i anledning af lovens 1 bog.. henfalder samme sag, indtil videre lovligt stævnemål til vedkommende sker.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten og begærede den sag i rette på Rasmus Abild Smeds vegne i Vejlby

fol 3b

contra Mette Christensdatter sammesteds efter forrige opsættelse i dag 14 dage. Mons Christen Veggerslev af Århus mødte på Mette Christensdatters vegne, som har tjent i kirkeladen i Vejlby, da hun er bleven besovet, og begærede sagen opsat i 4 uger, som og blev med begge parternes samtykke tilladt. Opsat i 4 uger.

** Mons Christen Veggerslev af Århus fremkom for retten på Mette Christensdatters vegne af Vejlby, som tjente i kirkeladen, da hun er blevet besovet, og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Johan Davidsen af Århus og Rasmus Hansen tjenende mons Veggerslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag [fjor]ten dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Rasmus Christensen Abild af Vejlby efter en skriftlig memorial, såmeldende: Til i dag 14 dage, som er d. 29 august, til Marselisborg birketing kald og varsel gives fra Mette Christensdatter udi Vejlby, Rasmus Christensen Abild for sigtelsesed samt vidner og attester at påhøre og til spørgsmål at tilsvare, angående lejermål samt beskyldning for barnefader med videre deraf dependerende, tilbudne aftingning og andet, og derefter tingsvidne agter at erhverves. Til samme tid og ting kald og varsel gives Eder, Maren Michelsdatter, Poul Lyngs hustru i Vejlby, Eders udgivne attest såvel som også Birgitte Nielsdatter, Christen Moses hustru udi Vejlby, Eders udgivne attest at tilstå, samt Eders sandhed at aflægge og spørgsmål at tilsvare anlangende forberørte sag. I lige måde til samme ting og tid kald og varsel gives hæderlig og vellærde mand hr Jens Hasle, sognepræst til Vejlby etc, såvel som Maren Poulsdatter, Søren Laursens hustru i Vejlby samt Anne Sørensdatter Søren Bojers kone i Vejlby, som Eders attest i forbemeldte sag haver udgivet, forbemeldte vidner og attester påhøre, om I noget dertil vil have at svare. Vejlby 15 august Ao 1713. Dernæst for retten fremstillede Veggerslev fornævnte Mette Christensdatter, som erbød sig at ville gøre hendes ed, det Rasmus Abild Smed i Vejlby var hendes rette barnefader, og den [Ras]mus Nielsen, som den attest ommelder, hvorefter mons Bro i dag 14 dage tog tingsvidne, forklarer hun, at hun ikke vidste andet, end han jo hed

fol 4a

Rasmus Nielsen, førend siden hun udlagde ham offentligt for barnefader ved skriftemål. Desforuden erbød sin ed at give, at hun aldrig navngav Rønge, men navngav Rasmus Nielsen af årsag, og hun ikke vidste andet, end han jo hed Rasmus Nielsen. Anders Bro imod dette Mette Christensdatters usandfærdige foregivende med sr Christen Veggerslevs hjælp, som tillige med hende stod her for retten, protesterede imod hun ikke blev tilladt at gøre nogen ed /for derved at have sit onde forsæt fremført/, og som hun i dag og i dag 14 dage står her for retten og bekender, at Rasmus Nielsen af Rønge havde hun udlagt til barnefader, og som hun endelig vil have fader til barnet /muligt hun ej ved, hvem den rette er/ og som hun nu på en kort tid, vel muligt efter onde menneskers tilskyndelse, dog udlagt Rasmus Abild til barnefader, hvilket han og nu i dag for retten tilbød sin ed at gøre, det han ikke var, om det ham af dommeren måtte tillades. Christen Veggerslev på Mette Christensdatters vegne hertil svarede, det han sig ikke noksom kunne forundre over sr Anders Bros umanerlige måde at procedere, i det han her foregiver, at Mette Christensdatter i dag og i dag 14 dage skal have for jordemoderen udlagt og tilstanden, Rasmus Nielsen i Rønge at være hendes barnefader med videre, som han aldrig med lovmæssig vidner skal kunne bevise, da dog Mette Christensdatter nu her for retten tilstår og erbyder sig at vil gøre sin ed på, hun aldrig for kvinden, som bar barnet til dåben, bekendte Rasmus Nielsen af Rønge, men vel navngav Rasmus Nielsen, da som hun den tid ikke vidste, at Rasmus Christensen Smed hed andet til fadernavn end Nielsen, førend hun for åbenbart skriftemål måtte udlægge Rasmus Christensen Abild, som er den sande [barnefader]. Dernæst producerede en attest dateret af Vejlby 7 august 1713, som han begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres, hvorpå de 2 personer, navnlig Maren Michelsdatter og Birgitte Nielsdatter, for retten vedstod og aflagde deres ed efter loven, hvorefter Veggerslev var tingsvidne begærende. Anders Jørgensen Bro på Rasmus

fol 4b

Christensen Abild Smeds vegne til dette fremlagte såkaldende attest af sr Veggerslev selv skreven og af et umyndigt barn eller jomfru underskreven, så ville han formode i sin tid ej noget på sådanne skriftlige vidner reflekteres. Hvad sig de andre 2 koners attester er angående, som er skrevet af samme på et stykke 6-skillingpapirark, det at være stridende imod KM papirforordning, derfor agtede ej videre dennesinde dertil at svare, og Rasmus Abild var og her for retten tilstede, som erklærede sig, at om endskønt han havde af trussel? budt denne letfærdige kvinde Mette Christensdatter nogle penge, så var det ikke fordi, at han var hendes barnefader, men fordi at undgå proces og pengespilde, som sådanne folk gerne plejer mandfolk at påsige, og nu var Anders Bro genpart vidne begærende. Veggerslev derpå svarede, hvad sig jomfruens attest var angående, da var hun kommen til år og alder og havde våren til guds bord og haver udi tvende dannemænds nærværelse mundtligt bekendt og ved sin ed tilstod det, hun haver underskrevet, hvad de andre 2 er angående, da haver de her for retten i dag ved korporlig ed tilstået deres forindførte vidne, hvorfor han formodede, dommeren ikke reflekterede på Anders Bros utidige foregivende anlangende Rasmus Abild foregivende, som Anders Bro har indgiven samme for retten at svare?, da havde han eller nogen vel ikke nødig at optinge for noget, såfremt han ikke var skyldig, og var som tilforn tingsvidne begærende.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Viby birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage velb. Christian Charisius til Constantinsborg, hvorledes han skal være forårsaget at lade Eder, Peder Michelsen, sidst værende ladefoged ved Marselisborg og Eder nu i Arhus opholdende, hvorvel I efter sluttet accord med velb. hr Charisius om Pinds mølle, den straxen at skulle have antaget på de conditioner, det første at nyde den fri for landgilde, så og fæstefri. Såvel og at have givet Eder en eg og en bøg til hvis reparation, som ved møllen kunne findes, og så møllen strax at tiltræde, på det I des bedre kunne have opsigt med høbjergning og sæden i marken, så og møllen

fol 5a

at have forsynet med hvis mankerende imod vinteren, samt således at den kunne være i sin fulde stand. Alt dette uagtet må citanten ved sin hjemkomst fornemme Eders antagne mølle ledig at være, og er derfor nu forårsaget at lade Eder, Peder Michelsen, indcitere for Marselisborg birketing 22 august, såvel som 29 og 5 september førstkommende for vinder og attester at anhøre, spørgsmål at tilsvare, alt angående som før er meldt, hvorefter citanten et lovforsvarligt tingsvidne agter at forhverve og tage beskrevet, dette til vitterlighed under min forsegling, Viby 11 august 1713, LS. Denne stævning har vi underskrevne Erich Pedersen og Peder Sørensen begge af Stautrup forkyndt udi Århus til Ras Tårups, og leverede kopi deraf 12 august 1713, Erich Pedersen, Peder Sørensen.

** No 18, 6 skl. Såsom Mette Christensdatter udi Vejlby af mig underskrevne haver våren min attest og sandhed begærende, da herved attesteres og tilstår jeg, at Rasmus Christensen Abild i Vejlby for nogen tid siden haver våren hos mig og af mig begæret, det jeg ville for ham tale med Mette Christensdatter af Vejlby, at hun ikke for præsten ville udlægge ham for barnefader, hvilket jeg også gjorde, hvorpå hun svarede, at såfremt han ikke ville fornøje hende, skulle hun udlægge ham, som han var rette barnefader, og lovede ermeldte Rasmus Abild mig, at han for min umage, om jeg kunne overtale hende, skulle beslå mig en kiste eller gøre mig et beslag dertil, det så at være passeret, så sandt hjælpe mig gud, Vejlby 7 august 1713, Charlotta Kr. von Holst. Til vitterlighed Oluf Jensen, til vitterlighed Jens Thomasen. Ao 1713 den 7 august var vi underskrevne hos Poul Lyngs hustru Maren Michelsdatter udi Vejlby, og da bekendte hun for os, at Rasmus Abild havde budet Mette Christensdatter 10 rdl, om hun ikke ville udlægge ham for barnefader. Samme dag var vi hos Christen Moses kone Birgitte Nielsdatter i Vejlby, og bekendte hun for os, at hun havde våren hos Rasmus Abild for Mette Christensdatter, og da sagde han til hende, at han ikke vidste sig fri for hende, men dersom hun ikke ville udlægge ham for barnefader, ville han fornøje hende på det

fol 5b

hans kone og børn ikke skulle få det at vide. Dette så at være passeret, så sandt hjælpe os gud, tilstår vi, Christen Jensen Enegård, Jens Thomasen.

Tirsdag 5 september 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen i Skåde, Niels Sørensen, Søren Andersen og Jens Frandsen i Trige, Axel Axelsen i Holme, Peder Sørensen og Niels Mortensen af Viby.

Tirsdag 12 september 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Sørensen i Lisbjerg, Niels Olufsen og Niels Sørensen ibd, Axel Axelsen i Holme, Søren Sørensen i Skåde, Niels Sørensen, Jens Frandsen og Søren Andersen af Trige.

Tirsdag 19 september 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen i Skåde, Niels Sørensen, Jens Frandsen og Søren Andersen af Trige, Anders Sørensen, Niels Olufsen og Niels Sørensen af Lisbjerg.

** Michel Michelsen Malling af Århus fremkom for retten på sr Anders Jørgensen Bros vegne sammesteds og æskede den sag i rette, som i dag 4 uger blev opsat contra Mette Christensdatter af Vejlby, og dernæst i rette lagde et tingsvidne her af retten udstedt d. 15 august sidst, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Endnu i rette lagde Michel Michelsen Rasmus Abild Smeds eget underskrevne indlæg af denne dags dato, som for retten begæredes læst, påskrevet og i akten indført, hvorefter Michel Michelsen var rettens lovforsvarlige kendelse og dom begærende. Dernæst fremkom mons Christen Veggerslev af Århus på fornævnte Mette Christensdatters vegne og fremlagde et tingsvidne her af retten udstedt d. 29 august sidst, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Så begærede Veggerslev sagen opsat endnu i 3 uger, formedelst videre vidnesførelse og kopi af Anders Bros indlæg til besvaring i sagen, så blev sagen opsat i 3 uger.

fol 6a

Tirsdag 26 september 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Jensen Bonde, Søren Rasmussen, Mogens Sørensen og Søren Nielsen Kaa af Trige, Anders Sørensen, Søren Nielsen, Jens Rasmussen og Niels Andersen af Lisbjerg.

** I dag blev udmeldt 8 stokkemænd retten til førstkommende nytår at betjene, nemlig Rasmus Frandsen, Niels Rasmussen, Christen Pedersen, Niels Frandsen og Christen Ovesen alle af Lisbjerg, Niels Pedersen Lassen, Mogens Rasmussen og Jacob Nielsen alle af Trige.

Tirsdag 3 oktober 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Mogens Rasmussen og Jacob Nielsen af Terp, Christen Ovesen, Rasmus Frandsen, Søren Christensen, Niels Rasmussen og Niels Frandsen i Lisbjerg.

Tirsdag 10 oktober 1713
Birkefogeden, i tingskriverens lovlige absens Peder Skytte ved Marselisborg, efterskr. tinghørere, neml. Mogens Rasmussen, Niels Christensen, Jacob Nielsen i Terp, Niels Rasmussen, Peder Rasmussen, Søren Christensen, Niels Frandsen, Peder Christensen alle af Lisbjerg.

** Anders Jørgensen Bro af Århus på Rasmus Abels vegne af Vejlby fremkom her for retten og begærede den sag i retten contra Mette Christensdatter efter forhen gjorte i rette sættelse, dom begærende. Sr Christen Veggerslev af Århus mødte på Mette Christensdatters vegne, og i rette lagde sit underskrevne indlæg af denne dags dato, som for retten blev oplæst, påskrevet og videre udi akten skal vorde indført. Videre begærede mons Veggerslev sagen i tre uger måtte opsættes, såsom han agter videre vidner at føre. Anders Bro refererede sig til sit forrige og begærede dommeren ville ifølge af loven tilholde sr Veggerslev at give til kende, hvad det kan være

fol 6b

for ?? afhøre, hvad de hedder og hvor de bor og endnu begærede dom. Veggerslev mødte og tilkendegav, at han nu her fremstillede 2, nemlig Christen (mlg) og Mette Christensdatter, begge af Vejlby, og siden ville fremstille Søren Bojers hustru Anne Sørensdatter af Vejlby eller og hendes attest. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for Jens Nielsen af Enslev fremkom her for retten med en skriftlig stævning contra Anne Rasmusdatter Pinds af 2 oktober sidst med dens lovlige forkyndelse, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, hvorefter han begærede dom. Anne Pinds med lavværge eller nogen på hendes vegne blev 3 gange lydeligt påråbt, om de noget herimod havde at svare, men ingen fremkom. Jens Nielsen var her personlig for retten og erbød sin ed at gøre efter stævningens formelding, hvor og kan førnøden gøres. Så blev Anne Pinds forelagt her for retten at møde til i dag 14 dage, hertil at svare eller og benægtelsesed anhøre. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Mons Veggerslev af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Johan Davidsen og Rasmus Hansen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag til Marselisborg birketing havde indstævnet efterskrevne som følger: Memorial for kaldsmændene. Til i dag 8 dage, som er den 10 oktober, til Marselisborg birketing fra Mette Christensdatter udi Vejlby kald og varsel gives Rasmus Christensen Abild udi Vejlby for hvis vidner, hun agter til samme ting og tid at føre og tingsvidne derefter at erhverve angående lejermål med videre etc. Til samme ting og tid kald og varsel gives Eder Christen Mose spørgsmål at tilsvare Eders sandhed at aflægge, hvad Eder i samme sag er bevidst. I lige måde kald og varsel gives hæderlige hr Jens Harlev i Århus samt Maren Poulsdatter og Søren Bojers kone Anne Sørensdatter i Vejlby, som deres attest ham skal have udgivet, samt jomfru Charlotte von Holst, Maren Michelsdatter, Poul Lyngs hustru, Birthe Nielsdatter, Christen Moses hustru, som i sagen har vidnet, om I vil have noget dertil at svare. Så fremkom for at vidne Christen Mose af Vejlby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at

[der må mangle en side her??]

fol 7a

attester og dokumenter at høre læse, alt til endelig doms erholdelse, med sagens omkostning. Dette til vitterlighed under min forsegling, Viby (mlg) oktober 1713. 1713 den 2 oktober haver vi underskrevne Michel Michelsen Bojer og Niels Lassen, begge borgere og indvånere udi Århus, lovligt forkyndt denne stævning for Anne Rasmusdatter Pinds, talte med hende selv udi Søren Jørgensen Skovs hus, som lovede at tilstå os budet, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Michel Michelsen, Niels Lassen.

Tirsdag 17 oktober 1713
Birkefogeden, i tingskriverens lovlige absens Peder Nielsen Skytte ved Marselisborg, efterskr. tinghørere, neml. Mogens Rasmussen, Niels Pedersen, Jacob Nielsen i Terp, Søren Christensen, Rasmus Frandsen, Niels Rasmussen, (mlg) Christensen og Niels Frandsen alle af Lisbjerg.

** Anders Jørgensen Bro på højagtbare sr Hans Rosenqvists hospitalsforstander i Århus hans vegne fremkom her for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Knud Rasmussen og Peder Jørgensen begge af Kolt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de hid til tinget i dag havde indstævnet en del bønder efter en skriftlig kaldsseddel, lyder således som følger: Memorial for kaldsmændene ?? nemlig. Sr Hans Rosenqvist, hospitalsforstander udi Århus, lader hermed lovligt 8 dages kald og varsel give efterskrevne mænd samt enker og umyndige med deres lavværger, om nogen fra stederne er bortkommet, da de som på stedet ? til Marselisborg birketing at møde 17 oktober førstkommende, tingsvidne og andre vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare angående resterende plovhavre, som ikke efter anmodning har villet betale til velbemeldte hospitalsforstanderen med videre, samt forårsagende omkostning, som for retten skal blive forklaret, derfor dom at lide, nemlig:
Holme sogn, Skåde by: Søren Michelsen, Jens Gregersen, Christopher Madsen, Peder Pedersen, Peder Madsen, Niels Rasmussen, Peder Jensen, Jens Erichsen, Christen Ottesen, Oluf Rasmussen, Peder Pedersen Pop.
Holme by: Friderich Rubertsen, Jens Ovesen, Jens Laursen, Jens Willumsen, Christen Laursen, Niels Mortensen, Michel Jørgensens enke, Søren Ladefoged, Hans Jensen, Christen Mortensen, Niels Mortensen.
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen, Michel Laursen, Michel Jensen.
Enslev: Niels Jørgensen, Hans Sørensen, Søren Jensen, Jens Rasmussen.
Kattrup: Jens Mortensen, Willum Sørensen.
Bering: Jens Pedersen.
Edslev: Peder Pedersen Kaa, Peder Andersen, Peder Jensen, Jens Sørensen.
Lemming: Niels Rasmussen, Rasmus Sørensen,

fol 7b

Christen Pedersen, Knud Nielsen, Mads Sørensen.
Stautrup: [Mogens Ovesen], Morten Poulsen, Junker Charisius på Standsgård for [Niels] Rasmussens gård, Erich Pedersen, Peder Sejersen.
Ormslev sogn og by: Peder Møller, Thøger Pedersen, Jens Kattrup, Peder [Andersen], Peder Michelsen, Peder Pedersen, Jens Poulsen, Rasmus Loft, Michel Nielsen, Michel Danielsen, Jens Leth.
Åbo: Jens Jensen.
Tiset sogn, Ingerslev: Anders Rasmussen, Søren Rasmussen, Daniel Pedersen.
Solbjerg: Michel Loft.
Tiset by: Peder Nielsen.
Ravnholt: Laurs Fogh, Michel Jensen, Rasmus Jensen, Rasmus Nielsen, [Erich] Pedersen, Oluf Michelsen, Jens Poulsen, Mads Michelsen, Jens Sørensen, Peder Poulsen, Poul Pedersen, Thomas Erichsen.
Battrup: Niels Michelsen, Niels Sørensen, Niels Jensen.
Mustrup: Jens Nielsen, Niels Jensen.
Tander: Niels Jensen.
Århus Kloster 4 oktober 1713. Så blev foreskrevne her af retten 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en restans af dato 17 oktober 1713 under sr Rosenqvists hånd, som han begærede læst, påskreven og udi akten indført, og lyder som følger: Restans på Århus Hospitals tilhørende plovhavre, som efterskrevne bønder udi Ning herred for år 1712 med resterer, og ligger til Marselisborg birk, nemlig:
Holme sogn, Skåde by: Søren Michelsen og Jens Gregersen.. Søren Michelsen... Jens Gregersen... Christopher Madsen... Peder Pedersen... Peder Madsen... Niels Rasmussen... Peder Jensen... Jens Erichsen... Christen Ottesen... Oluf Rasmussen... Peder Pedersen Pop...
Holme by: Friderich Rubertsen... Jens Ovesen og Jens Laursen... Jens Willumsen... Christen Laursen og Niels Mortensen... Michel Jørgensens enke... Søren Ladefoged og Hans Jensen... Christen Mortensen... Niels Mortensen...
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen... Michel Laursen...
Kattrup: Jens Mortensen... Willum Sørensen...
Enslev: Niels Jørgensen... Hans Sørensen... Jens Rasmussen...
Bering: Jens Pedersen...
Edslev: Peder Pedersen Kaa og Peder Andersen... Peder Jensen...
Lemming: Niels Rasmussen... Rasmus Sørensen... Jep Pedersen og Knud Nielsen... Mads Sørensen...
Stautrup: Mogens Ovesen og Morten Poulsen... for Niels Rasmussens gård, junker Charisius på Standsgård, Erich Pedersen...
Ormslev sogn og by: Peder Møller... Thøger Pedersen... Jens Kattrup... Peder Andersen...
Peder Michelsen... Peder Pedersen... Jens Poulsen...
Åbo: Jens Jensen...
Tiset sogn, Ingerslev: Anders Rasmussen... Søren Rasmussen... Daniel Pedersen...
Solbjerg: Michel Loft...
Tiset by: Peder Nielsen...
Ravnholt: Laurs Fogh... Michel Jensen... Rasmus Nielsen... Erich Pedersen...
Battrup: Niels Michelsen... Niels Sørensen...

fol 8a

Michel Jensen...
Mustrup: Jens Nielsen... Niels Jensen...
Summa bedrager sig foreskrevne plovhavre til...
Århus Kloster 17 oktober 1713, Hans Rosenqvist. Så fremstod for at vidne Laurs Thomasen af Århus og Michel Sørensen af Bjødstrup?, som efter en skriftlig opskrift på hver mands navn udi hele Ning herred skulle yde til plovarre, da det som er leveret ved hver mands navn rigtig afskreven, og det som er til rest er det, som på forommeldte restands findes indført... Forvalteren sr Albret Aalum krævede opsættelse i 3 uger. Så blev sagen opsat i 3 uger, og de indstævnede forelagt til samme tid at møde eller dom at lide.

Tirsdag 24 oktober 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen og Jens Jensen af Terp, Christen Ovesen, Rasmus Frandsen, Niels Rasmussen og Søren Christensen af Lisbjerg.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på Jens Nielsens vegne af Enslev med en skriftlig forelæggelse og dets lovlige forkyndelse contra Anne Rasmusdatter Pinds af Ormslev, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst fremstod for retten Jens Nielsen af Enslev, som erbød sin korporlige ed at gøre, det han ikke er skyldig udi hvis fornævnte Anne Pinds ham har påsagt. Så blev sagen opsat i 8 dage, til hvilken tid fornævnte Jens Nielsen har at møde.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Aarhus fuldmægtig for Rasmus Christensen Abild Smed i Vejlby fremkom for retten og begærede den sag contra Mette

fol 8b

Christensdatter sammesteds og var endelig dom begærende efter stævningens indhold med videre. Sr Christen Veggerslev af Århus mødte her for retten efter i dag 14 dage gjorte opsættelse og producerede et tingsvidne af 10 oktober sidst, som han begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst producerede han en attest af dato 23 oktober sidst, af Jens Thomasen og Oluf Jensen i Vejlby udgiven, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Endnu fremlagde Veggerslev sit skriftlige underskrevne indlæg af 23 oktober sidstafvigte, som han og begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Rasmus Christensen Abild var tilstede for retten og refererede sig til sin erklæring i dag 14 dage imod det fremlagte tingsvidne. For det 2, så ville Anders Bro stille dommeren til eftertanke, hvor dumdristig Mette Christensdatter og patron sr Christen Veggerslev er, at de vil betjene dem af en attest med 3 bogstaver og ingen til vitterlighed underskreven, hvilket ikke agtes for andet end et bænke- eller madbrev, i hvor vel samme er af sr Veggerslev selv skreven, så beviser dog samme såkaldte attest, at Mette Christensdatter for barnefader har udlagt Rasmus Nielsen af Rønge og ikke Rasmus Christensen Abild Smed i Vejlby, hvilket han ville formode, dommeren ved sin domsafsigelse tager udi vedbørlig observation, for det 3 hvad sig angår sr Veggerslevs indlæg af 23 hujus, hvorudi han behager at møde? med flere malhonette ord, at jeg gerne plejer at søge krohus, så til tjenstligt gensvar derpå meddeles sr Veggerslev til efterretning, at Bro ikke vidste, hvor de krohuse var, /undtagen når som helst sr Veggerslev og Bro var udi Vejlby i kroen, og tror Bro han betalte sin part/, hvad sig det øvrige var angående, så syntes Bro sligt ikke var at besvare. Veggerslev svarede kortelig hertil, hvad sig anlanger den forindførte attest, er ikkun alene for at bevise af den ene kvinde, som har været over hende, da Mette Christensdatter fødte hendes barn, som og tilforn tillige med Søren Laursens hustru

fol 9a

har givet deres attest til Anders Bro, hvorpå han skal have ført tingsvidne, som de ikke selv personligt for retten har tilstået, er alene at bekræfte Mette Christensdatters egen her for retten tilståelse, at hun ikke i hendes barnefødsel har nævnt Rasmus Nielsen Rønge, men alene Rasmus Nielsen, såsom hun ikke den tid vidste, Rasmus Abilds fadernavn. Det øvrige af Anders Bro indførte agtede han unødigt at besvare, refererede sig ellers for resten til sine i retten fremlagte tingsvidner, indlæg og gjorte i rette sættelse med formening, den retsindige dommers kendelse, at den gjorte bekendelse for præsten og menigheden vorder ved magt kendt. Anders Bro til mons Veggerslevs bevægelige motiver muligt retten derved at vildføre ville, om det ellers stod i hans magt, men alle hans fremlagte skrifter har ingen harmoni med lovgyldighed gemæs, men kløver samme lige som tørt sand, hovedsagen er denne, Rasmus Abild, som personligt er her for retten og erbyder sig sin korporlige ed at gøre, det han ikke er Mette Christensdatters barnefader, om retten ham skulle eller kunne imponere, og var endnu som tilforn dommerens kendelse og dom begærende. Dommeren tilspurgte parterne, om de agtede flere dokumenter her i denne sag at producere til deres sags oplysning, hvortil de svarede nej, hvornæst sagen til endelig dom blev optagen i 14 dage.

Tirsdag 31 oktober 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen og Jens? Jensen af Terp, Christen Ovesen i Lisbjerg, Niels Frandsen, Niels Rasmussen, Søren Christensen og Peder Rasmussen ibd.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fuldmægtig for Jens Nielsen af Enslev fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Anne Rasmusdatter Pinds af Ormslev. Dernæst i rette lagde Bro en attest udgiven af hæderlig og vellærde mand hr Terkild

fol 9b

Nissen, sognepræst for Ormslev og Kolt menigheder af dato 20 trinit 1713, som lyder således. No. 18, 6 skl. Dominica 16 a trinitatis 1713 blev Anne Rasmusdatter Pinds public absolveret udi Ormslev kirke, fordi hun udi sit fængsel på Constantinsborg har ladet sig beligge, hvilket hun siger offentligt for menigheden at være sket af Jens Nielsen af Enslev. Ormslev dominica 20 a trinit 1713, testerer Terkild Nissen, hvornæst fremstod Jens Nielsen af Enslev, som i dag såvel som forrige tingdage erbød sin korporlige ed at gøre, det han ikke var Anne Rasmusdatter Pinds barnefader, langt mindre nogensinde haft med hende på naturens vegne at bestille. Så blev fornævnte Anne Pinds 3 gange af retten lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som herimod ville have noget at svare, men ingen svar skete, hvornæst endnu af lovbogen for Jens Nielsen i Enslev blev oplæst med formaning sin sandhed i denne sag at udsige, hvornæst han aflagde sin ed efter loven. Efter tiltale og denne sags befundne beskaffenhed, da som Jens Nielsen af Enslev her til tinget haver ladet indstævne Anne Rasmusdatter Pinds af Ormslev angående det, hun ham for præsten og menige almuen d. 1 oktober sidstafvigte i Ormslev kirke for barnefader har udlagt til det foster, hun endnu med går, hvilket Jens Nielsen påstår at være en løgnagtig påsagn og bekendelse, med påstående sig med sin ed at kan befri, det han ikke er, og som hverken Anne Pinds eller nogen på hendes vegne efter stævnemål og rettens lovlige forelæggelse af dato 10 oktober sidst har villet møde samme Jens Nielsen noget at overbevise, eller og hans benægtelsesed at anhøre, som hans ergangne stævnemål omformelder, altså har jeg ikke efter vores allernådigst givne lovs anledning kunnet finde /at han jo sig med sin ed kan befri/, hvilken ed han her for retten i dag lydeligt har gjort og aflagt, af hvilken anledning Jens Nielsen for Anne Pinds

fol 10a

tiltale bør fri at være. Processens bekostning betaler Anne Pinds til Jens Nielsen med 4 rdl, alt inden 15 dage, eller at lide efter loven, som ved bør. Til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 7 november 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen og Niels Pedersen af Terp, Rasmus Frandsen, Søren Christensen, Niels Rasmussen, Peder Christensen og Niels Frandsen af Lisbjerg.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fuldmægtig for hospitalsforstander sr Hans Rosenqvist i Århus hans vegne begærede den sag i rette contra en del indstævnede bønder for resterende plovhavre til Århus Hospital, og dernæst i rette lagde en skriftlig opsættelse her af retten udsted 28 oktober sidst, som for retten begæredes læst, påskreven og i akten indført. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen et tingsvidne udstedt af Århus Byting 1710 d. 20 marts, hvorved han beviste, at de indstævnede bønder er retmæssig skyldige for hvis de søges for for år 1708 og år 1709. Samme tingsvidne han begærede læst, påskrevet og i akten indføres. Dernæst i rette lagde et tingsvidne udstedt af Århus Byting d. 15 december 1712, hvormed han beviste, de indstævnede bønder var den søgende restans retmæssig skyldig for år 1710 og 1711 til Århus Hospital, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, så mange som udi den indgivne restans findes indført fra år 1708 og til 1712, som er 5 års restans. Så dernæst refererede Bro sig til et tingsvidne udstedt her af retten 17 oktober sidst angående restansen for 1712, som videre i akten skal vorde indført. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en restans og specifikation på foreskrevne 5 år, hvad enhver af de indstævnede årligt er blevet skyldig og efter kapitelstakst anført under sr Hans Rosenqvists hånd af dato 3 november sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, og lyder samme som følger. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en KM allernådigst fundats confirmeret af sl Christian den 5 af dato 9 november 1671, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført, hvorefter Anders Bro var dom begærende. Sr Johan Kop Lytken på hans velb. herskabs sr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne mødte på de indstævnede hans bønders vegne, at som hospitalsforstander sr Hans Rosenqvist ved sin fuldmægtig sr Anders Bro har ladet en del af

fol 10b

fornævnte Constantinsborgs bønder indkalde med navn for restans af plovhavre, hvilken han måtte for retten anhøre af vedkommende at findes ganske urigtig, da er han på de indstævnedes vegne begærende, det sagen udi 4 uger måtte vorde opsat for nærmere oplysning til dommerens efterretning at erhverve. Anders Bro til mons Kop Lytkens foregivende svarede, det han refererede sig til de erhvervede lovligt førte tingsvidner, som tydelig nok gør oplysning om restansens rigtighed, og var endnu som tilforn dom begærende. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på Rasmus Christensen Abild Smeds vegne af Vejlby contra Mette Christensdatter og var dom begærende, hvilken og blev afsagt således. Da efter tiltale, gensvar og som Rasmus Christensen Abild i Vejlby her til tinget har ladet indstævne Mette Christensdatter ibd angående det, hun ham for barnefader har udlagt i Vejlby kirke for præsten og menige mænd d. 23 juli sidstafvigte /og som Rasmus Abild samme har villet fragå og erbudt sig det ved ed at fralægge, uagtet tingsvidnet af 29 august sidst her for retten udstedt, hvor udi fornemmes, det Rasmus Abild med Mette Christensdatter haver villet optinge, det hun ham ikke skulle skylde eller udlægge for barnefader/ hvilket ses ikke alene af Maren Michelsdatters og Birgitte Nielsdatters [attest] af forbesagte Vejlby, men endog af Charlotte von Holsts attest af 7 august, såvel som af Christen Moses vidne i tingsvidnet af 18 oktober sidst, hvor Rasmus Abild selv skulle have sagt hvor tit og på hvad steder, han havde haft omgængelse med hende, efter hvilke beviser Rasmus Abild ikke til ed efter min skønsomhed kan vorde admitteret, men bør for samme hans forseelse at lide på sin bo??nd, til vedkommende efter loven. Sr Anders Bro som sig i denne sag har ladet bruge på Rasmus Abilds vegne bør formedelst hans mange utidige, ja meget vidtløftige, procedurer, som ikke alene har været retten til ophold, men endog ikke efterlevet vores allernådigste lovs 1 bogs 12 kapitel.., hvor

fol 11a

derfor i anledning af samme kapitel vorder tilfundet at bøde tre lod sølv, dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

** Specifikation og udskrift af tvende tingsvidner af Århus bytingde dato 20 marts 1710 (andet af bemeldte ting dateret 15 december 1712), 3 udstedt af Marselisborg birketing de dato 17 oktober 1713, hvormed bevises, at som en del bønder udi Marselisborg birk er skyldige til Århus Hospital plovhavre for år 1708, 1709, 1710, 1711 og for år 1712, som de er til restans med og ej har villet betale eller yde, som deres pligt udkrævede (efter allernådigst givne privilegier), at hver som pløjer og sår årligen bør betale til bemeldte hospital tre skæpper korn af arre eller penge derfor efter kapitelskøb, som følger, nemlig Ning herred
Holme sogn, Skåde by: Søren Michelsen og Jens Gregersen... Søren Michelsen... Jens Gregersen... Christopher Madsen... Peder Pedersen... Peder Madsen... før Michel Nielsen, nu Niels Rasmussen... Peder Jensen... Jens Erichsen... Christen Ottesen...

fol 11b

Oluf Rasmussen... Peder Pedersen Pop...
Holme by: Jens Ovesen og Jens Laursen... før Jens Olufsens enke, nu Jens Willumsen... Christen Laursen og Niels Mortensen... Michel Jørgensens enke... før Niels Andersen, nu Søren Ladefoged... Hans Jensen... Christen Mortensen... Niels Mortensen...
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen... Michel Laursen...
Kattrup: Jens Mortensen... før Christen Mortensen, nu Willum Sørensen...
Enslev: Niels Jørgensen... før Søren Jensen, nu Hans Sørensen... Jens Rasmussen...

fol 12a

Bering: Jens Pedersen...
Edslev: Jens Sørensen... nok Jens Sørensen og Søren Andersen... Peder Jensen... Peder Pedersen Kaa og Peder Andersen...
Lemming: Niels Rasmussen... Rasmus Sørensen... Jens Pedersen og Knud Nielsen... Rasmus Nielsen og Mads Sørensen...
Stautrup: Mogens Ovesen og Morten Poulsen... Mogens alene... Morten alene... før Niels Rasmussen, nu junker Charisius... Peder Jørgensen... Erich Pedersen...
Ormslev sogn og by: Peder Møller... Thøger Pedersen... Jens Kattrup... Peder Andersen...

fol 12b

Peder Michelsen... Peder Pedersen... Jens Poulsen... Rasmus Loft... Michel Nielsen...
Åbo: Jens Jensen...
Tiset sogn, Ingerslev: Anders Rasmussen... Anders Poulsen og Søren Rasmussen... Daniel Pedersen...
Solbjerg: Michel Christensen Loft...
Tiset by: Peder Nielsen...
Ravnholt: Laurs Fogh... Michel Jensen... før Thomas Erichsen og nu Rasmus Nielsen...

fol 13a

før Peder Jensen og nu Erich Pedersen... Mads Michelsen og Jens Jensen... før Oluf Michelsen og nu Jens Poulsen... Peder Poulsen og Poul Pedersen... Battrup: Niels Michelsen... Niels Sørensen... Niels Jensen... Mustrup: før Poul Mortensen, nu Jens Nielsen... Niels Jensen... Foreskrevne bønder vil jeg formode enhver for sig pligtig er og bør at betale hvis de søges for uden nogen videre imodsigelse under nam og execution eller deres herskaber med rede penge ifølge af den allernådigst givne fundats, og efter anførte kapitelstaksterne bør svare, med al forårsaget omkostning, som jeg ikke kan stoppe med ringere end 20 rdl med mere, hvorpå jeg er rettens tilstrækkelige kendelse begærende, efterdi det er de fattige og vanføres udi S. Karens Kloster, deres indkomster og levnedsmidler, som udi mange hundrede år godvilligen er givet af foromrørte bønders forfædre, hvorpå fundatsen er stiftet fra sl højlovlig ihukommende kong Hanses tid, og siden af konge efter konge /særdeles af kong Frederik den

fol 13b

2, Frederik den 3 og kong Christian 5/ confirmerede, hvilken og her for retten til eftersyn produceres. Forbliver stedse ædle hr herredsfogeds tjenstvilligste tjener, H. Rosenqvist, Århus 3 november 1713.

** Christian 5 fundats

** Frederik 3 fundats

fol 14a, fol 14b

fortsat - læst på diverse ting i perioden 1671-1713.

Tirsdag 14 november 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen og Niels Pedersen af Terp, Rasmus Frandsen, Søren Christensen, Niels Rasmussen, Niels Frandsen og Peder Christensen i Lisbjerg.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Rasmus Knudsens vegne af Terp fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Holm og Niels Christensen, begge af Terp, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag og næstfølgende 2 tingdage har hidkaldt Rasmus Christensen i Grundfør fra Rasmus Knudsen i Terp for penges opbydelse, som han har hos sig bestående og hans sl fader Knud Rasmussen var værge

fol 15a

for for sin sl broder Niels Rasmussens datter Birgitte Nielsdatter udi Terp, om nogen af dem vil imodtage fornævnte penge og dem forrente efter loven, hvorefter han eller fuldmægtig agter et opbudsvidne derom at erhverve og tage beskreven, og forklarede kaldsmændene, at de talte en del med dem selv og en del med deres hustruer. Samme kald og varsel tilstod forvalter Aalum ham lovligt at være forkyndt. Dernæst gav Peder Jensen Bonde til kende på sin svoger ermeldte Rasmus Knudsens vegne, at det var i dag hans første ting, han opbød de børnepenge, som hos ham er bestående, og hans sl fader Knud Rasmussen i Terp var værge for en af sin sl broder Niels Rasmussens børn, navnlig Birgitte Nielsdatter, nemlig 22 sdlr, om nogen var, som fornævnte penge ville annamme og efter loven forrente, og derfor stille nøjagtig forsikring for kapitalen, på det mere bemeldte Rasmus Knudsen i sin tid på sin myndling fornævnte Birgitte Nielsdatters vegne kunne være skadesløs og friholden.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin herre velb. hr general Christian de Rodstens vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Christensen Nygård og Søren Hjulmand, begge af Grundfør, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag lovligen haver indstævnet efterskrevne vidnespersoner, navnlig Mads Nielsen Snedker, Thomas Brandt, Peder Winther, Niels Bach, Laurs Jørgensen, Anders Sommer, Jens Christensen, Mads Christensen hos Søren Skriver, Anders Nygård, Rasmus Simonsen, Mads Nielsen, Baltzer Hansen, Rasmus Elgård og Jens Andersen ved den øde gård for deres sandhed at vidne og til spørgsmål at svare, hvad dem er bevidst om skovfogedens Søren Pandrups tilsyn og forhold over Grundfør skov og Harrild mark, dernæst om hans liv og levnedsforhold, det tredje om dem er vitterligt, at nogen fremmede byers folk har ført nogen skovning ud af fornævnet skov til andre byer, og hvad byer det har våren, samt hvem fremmede byfolk, der tjener bemeldte skovfoged med pløjning, møgagen og andet, samt og at svare på hvad spørgsmål, som af bemeldte skov kan dependere. I lige måde til samme tid og sted indkaldt Søren Pandrup, samme vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare, alt angående som forberørt er. Dernæst blev lovens ed for samtlige vidnesbyrdene oplæst med formaning til sandhed at vidne. Så fremstod først at vidne Peder Winther i Grundfør, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at det var ham vitterligt, det Niels Smed i Grundfør havde fået et læs gærdsel af Grundfør skov

fol 15b

sidstafvigte alle helgensdag, og gl Christen Laursen havde og fået et læs gærdsel til at lukke om hans hæs med sidst i dette forår, da sidste syn gik på Harrild mark skov, kom vidnet tillige med flere til snedkerens søn af Tåstrup, som holdt i Harrild mark skov med en vogn og havde hugget en liden risbøgestængel så stor som til en vognkæp, og forleden år i rugsæden så han Jens Koch af Tåstrup kom kørendes med et læs gærdsel ud af Grundfør skov ud ved præstens skifte op til Harrild mark, og på spørgsmål svarede, at undertiden har han nok set Søren Pandrup har haft en rus på. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om han vil med en god samvittighed kan nægte, at Søren Pandrup jo mesten daglig lever et overdådigt levned med drukkenskab og dermed forsømmer hans tilsyn, han skulle have til skoven. Vidnet svarede, at han vel tit og ofte kunne findes helt beskænket, men tilsynene om skoven kan han ikke gøre videre forklaring om, end som foromrørt er, og forklarede vidnet, at de af Tåstrup havde aget møg for Søren Pandrup nu i rugsædens tid. Niels Sørensen Bach i Grundfør vant med oprakte fingre og ed efter loven, at nu sidstafvigte alle helgensdag red han igennem skoven til Tåstrup, hvor han så 2 læs gærdsel kom fra Harrild skov, den ene havde hjemme i Tåstrup, den anden var Niels Molbo af Spørring, og forklarede, at hans søn havde set en vogn af Terp for nogen tid siden med et læs gærdsel fra skoven. Ydermere forklarede, at Niels Molbo sagde til ham, dengang han hentedet det omvundne læs gærdsel, at han havde drukket en halv potte brændevin med skovfogeden, og imidlertid de drak det, var hans karle i skoven og huggede det de skulle have. Om hans levnedsforhold vidste han ej videre end som Peder Winther før ham omvundet haver. Anders Sommer vant ved ed med oprakte fingre og ed efter loven, at han ej havde fået mere af skoven, end hvis han havde seddel på og forlov til, videre vidste han ikke. Anders Christensen Nygård i Grundfør vant med oprakte fingre og ed efter loven, at engang siden st Mikkelsdag en aften så han, at en ungkarl /Knud Pedersens søn/ af Tåstrup kom kørende neden om Harrild mark med et læs gærdsel på, og havde vel set de Tåstrupmænd havde aget møg for Søren Pandrup i rugsæden. Mads Christensen, tjener Søren Skriver, vant med oprakte fingre og ed efter loven, forgangne år i rugsæden så han to vogne kom af Harrild mark skov med læs på og kørte henad Sellingvejen, men hvem de var, vidste han ikke, og var der nogen stykker træer på med noget spiret ved, og videre berettede vidnet, at nu

fol 16a

i sommer, de gik ud at høste, var han i Søren Pandrups gård, hvor der lå så meget som to læs bøgeved, som han tilforn havde set han havde hentet af Harrild marks skov, men om han havde forlov dertil eller ej, vidste han ikke. Baltzer Hansen i Grundfør vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at engang forleden år ved juletid så han Mogens Vævers karl og søn i Harrild marks skov, hvor de læssede noget rådden træ på en aften, det var mørkt, og forklarede, at nu i år før høstens tid så han liggende i Søren Pandrups gård et læs bøgetræ, noget fersk og noget råddent, og har set ham både før og siden komme med noget råddent træ fra skoven til sin gård. Jens Andersen i Grundfør vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at engang nu i rugsædens tid så han hyrden i Tåstrup havde hugget et læs bøgebrænde i Harrild mark, som han stod hos dengang han kom til ham, ellers havde nok set de havde fået forrige år et læs gærdsel til Tåstrup til Jens Kochs. Thomas Brandt og Mads Nielsen Snedker blev 3 gange påråbt, men ingen svar skete, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende.

Tirsdag 21 november 1713
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen og Jens Jensen af Terp, Rasmus Frandsen, Søren Christensen, Niels Frandsen, Niels Rasmussen og Peder Christensen i Lisbjerg.

** I dag andet ting Peder Bonde i Lisbjerg på Rasmus Knudsens vegne af Terp han opbød Birgitte Nielsdatters arvelod, som hos ham under værgemål er bestående, nemlig 22 sdlr.

Tirsdag 28 november 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Niels Pedersen og Jacob Nielsen af Terp, Rasmus Frandsen, Søren Christensen og Niels Rasmussen af Lisbjerg og Søren Hansen Tærsker på Marselisborg.

** Sr Anders Bro prokurator i Århus på hospitalsforstander sr Hans Rosenqvist sammesteds hans vegne æskede den sag i rette contra en del indstævnede bønder her under birket liggende for resterende plovhavre til Århus Hospital og var dom begærende. Så blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som herimod kunne have at svare, men ingen fremkom. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Peder Bonde i Lisbjerg på hans svoger Rasmus Knudsens vegne af Terp i dag hans tredje ting, såvel som tvende tingdage tilforn, han udbød de børnepenge, som hos fornævnte Rasmus Knudsen er

fol 16b

bestående, nemlig 22 sdlr, som hans sl fader Knud Rasmussen i Terp var formynder for for hans sl broder Niels Rasmussen, som boede og døde i Terp, hans datter navnlig Birgitte Nielsdatter, om nogen var, som dem ville imodtage og efter loven forrente, og for kapitalen stille nøjagtig kaution på det myndlingen i sin tid for sin fædrene arv for rente og kapital kan være forsikret, hvorefter Peder Jensen Bonde på Rasmus Knudsens vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 5 december 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen og Niels Pedersen i Terp, Niels Rasmussen, Rasmus Frandsen og Søren Christensen i Lisbjerg.

** sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg på sin velb. herres vegne fremkom for retten og fremstillede efterskrevne kaldspersoner, navnlig Mogens Rasmussen af Kolt og Erich Pedersen af Stautrup, så og Søren Rasmussen og Espen Madsen af Brabrand som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages kald og varsel til i dag at møde havde hidkaldt samtlige Constantinsborgs bønder sønden og norden Århus, så mange udi restansen findes indført, og talte en del med dem selv en del deres hustruer og tjenestefolk. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en af ham underskreven restans, som for retten begæredes læst og påskrevet og i akten indført. Dernæst producerede fuldmægtigen en jordebogskopi underskreven af KM sekretærers hænder og signetter dateret København 20 juli 1709 C. Leegaard Imathisius og der indgiven af højædle og velb. Sophie Elisabeth Marselis d. 9 februar 1703 og allernådigst confirmerede til stamhus jordebog 20 februar 1703, hvilken han begærede læst og påskreven og dernæst beviste Jens Poulsens og Peder Andersens benægtede restans, som er... af enhver pligtig og bør efter deres ansatte jordebogs landgilde årligen at erlægge og betale. Så fremkom bemeldte 2 mænd, navnlig Jens Poulsen og Peder Andersen og gav til kende, at der var et stykke eng tagen fra deres gård og lagt under Constantinsborg, for hvilken eng samme blev afslagen, som de nu søges for, hvilket kunne bevises at have været så i en 36 år, at de ikke havde nydt engen, og derfor ikke heller betalt det, der nu søges.

fol 17a

Johan Kop Lytken formodede ikke, at sådant kunne være noget bevis imod denne producerede, rigtig ansatte landgilde. Hvad Jens Jensen i Åbo var angående, at han af forrige herskab var efterladt de ansatte 10 skp byg i restansen, formodede fuldmægtigen ikke at kunne præjudicere hans herskab, men formodede han pligtig er og bør at svare efter producerede jordebog. Peder Sejersen i Stautrup... såvel som Rasmus Jensen ibd for... som resterer, som hans halve gård efter jordebogen står for... hvilket Peder Sejersen og Rasmus Jensen efter fremviste jordebog pligtig er og bør med videre årligt at klarere og afbetale. Rasmus Jensen foregav endnu som tilforn at have betalt, hvis honning han var ansat for årlig i 40 år... som han årlig har betalt. Det øvrige, han nu søges, har været svaret af Morten Poulsens påboende gård, hvilket Rasmus Jensen agtede med vidner at bevise. Jens Nielsen og Laurs Nielsen af Hasle bevises med jordebogen at være skyldig de søgende... hvilket fuldmægtigen formodede, de tillige med de andre indstævnede og udi restansen indførte pligtige er og bør at betale tillige processens omkostning tilstrækkelig at erstatte og var dommerens lovformelige kendelse begærende. Sagen opsat i 14 dage.

** Restans over stamhuset Constantinsborg gods fra 1 maj 1712 til årsdagen 1 maj 1713 samt gammel restans for forrige åringer 1709, 1710 og 1711, nemlig:
Ormslev sogn og by: Peder Battrup... Michel Nielsen... Peder Andersen... Jens Poulsen... Peder Pedersen... Jens Loft...

fol 17b

Rasmus Loft... Michel Danielsen... Michel Loft...
Åbo: Jens Høfsen... Jens Høfsen og Peder Vesten... Jens Jensen...
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen... Niels Rasmussen... Niels Rasmussen...
Kattrup: Willum Sørensen... Søren Michelsen... Jens Mortensen... Enslev: Jens Rasmussen... Niels Jørgensen... Anders Sørensen...
Edslev: Jens Jespersen... Jens Sørensen...
Lemming: Rasmus Sørensen...

fol 18a

Niels Rasmussen... Mads Sørensen... Rasmus Nielsen...
Stautrup: Peder Sejersen... Rasmus Jensen... Niels Rasmussen... Rasmus Laursen...
Holme sogn og by: Søren Rasks enke, nu Søren Laursen...
Tiset sogn, Ravnholt: Mads Michelsen... Rasmus Pedersen... Rasmus Nielsen...
Ingerslev: Jens Nielsen... Anders Poulsen...

fol 18b

Thomas Rasmussen... Anders Leth... Daniel Pedersen... Christen Nielsen... Jens Jensen og Peder Borup...
Battrup: Niels Jensen...
Solbjerg: Michel Christensen Loft...
Brabrand sogn og by: Husmænd: Christen Snedker... Skomageren...
True: Jens Christensen... Anders Jensen...
Hasle: Laurs Nielsen... Jens Nielsen... Niels Erichsen... Jens Jørgensen...
Vejlby sogn og by: Niels Nielsen... Anders Jensen...
Trige sogn og by: Søren Rasmussen... Søren Nielsen... Mogens Sørensen...

fol 19a

Rasmus Jensen...
Søften sogn og by: Jens Smed og søn Søren Jensen... Michel Rasmussen...
Vejlby: Rasmus Christensen Abild...
Constantinsborg 5 december 1713, Johan Kop Lytken

Tirsdag 12 december 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Niels Pedersen og Jacob Nielsen [af Terp], Niels Rasmussen, Søren Christensen og Rasmus Frandsen i Lisbjerg og Søren Michelsen i Viby.

** På højædle og velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom for retten Erich Rasmussen Ladefoged på ermeldte Constantinsborg, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Anders Jensen Ladefoged og Niels Jensen Vesten begge af Åbo, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indstævnet Niels Rasmussen Vesten i Viby for en pige, som er fra hans hus begravet, for jord og klokken at ringe for hendes lig. I lige måde ung Søren Michelsen ibd for hans afdøde tjenestekarl Anders Sørensen, Jens Sørensen for sin afdøde hustru så vel og Clemen Smed ibd for sin sl hustru, hvoraf de 2, navnlig Jens Sørensen

fol 19b

og P. Pedersen i Viby i dag har betalt til ermeldte Erich Ladefoged, Jens Sørensen for sin hustru af klokken, Peder Pedersen for sin sl gode moder Abild Jensdatter i lige måde, og som de øvrige ikke mødte, så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 19 december 1713
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Niels Pedersen og Jacob Nielsen af Terp, Rasmus Frandsen, Søren Christensen, Peder Christensen og Jens Michelsen af Lisbjerg.

** På højædle og velb. sr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Johan Kop Lytken og begærede dom over en del indstævnede bønder for restans, og blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som derimod ville eller kunne have at svare, men ingen fremkom. Da efter tiltale, gensvar og som velb. Christian Charisius haver ladet indstævne en del af hans bønder og tjenere for restans bestående af landgilde, lånekorn og andet og en del efter dom, og som en part af de indstævnede her er mødt og samme restans vedstået, og en del fragået, så vorder herved så mange, som i restansen findes indført, tilfunden at betale, hvis de i så måder til deres velb. herskab kan skyldig være, og ikke med kvittering kan vise at være afbetalt, eller i andre måder efterladt. Denne doms bekostning betaler de indstævnede med to rdl, alt inden 15 dage under nam og execution udi enhvers bo. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus som fuldmægtig for hospitalsforstander sr Hans Rosenqvist sammesteds hans vegne æskede dom efter forrige opsættelse og i rette sættelse over en del her under birket beliggende bønder for resterende plovhavre til Århus Hospital med forårsagende omkostning, og blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Da efter tiltale, gensvar og denne sags befindende beskaffenhed, [som]

fol 20a

KM hospitalsforstander udi Århus /ædle sr Rosenqvist/ ved sin fuldmægtig sr Anders Bro prokurator sammesteds her til tinget har ladet indstævne en del hans høje excellence Gyldenløves bønder såvel som og en del af velb. Christian Charisius hans tjenere, samtlige for resterende plovhavre, som de årligt til ermeldte Århus Hospital skulle svare og erlægge, hvor er fremlagt restans og 3 fremlagte tingsvidner.. /og som en part af de indstævnede her er mødt og besværget sig at være søgt for en del, som de forhen har betalt og leveret, og en del beklaget sig at være søgt for 6 skæpper af deres gårde årlig, da andre derimod igen som bebor bedre og større gårde, svarer ikkun 3 skæpper, så og ikke har kunnet fornøjet dem på målet, som samme travers oppebørsel har været betalt, meget mindre har kunnet erholdt nogen kvittering for hvis de har leveret, så har og en del været i de tanker, som hospitalsforstanderen ikke så tilstrækkelig adkomst på samme havres oppebørsel skulle have, som foregives, for hvilke årsager samme restans skal være tilvoxen og bleven tilbagestanden, men som af producerede KM fundatser med dens allernådigste confirmation nok som formenes, at de indstævnede bør svare til Århus Hospital, /men som ikke er produceret noget, som egentlig siger hvad enhver bør svare eller deres bortlejede ansat for/ altså vides ikke rettere at kende, end de indstævnede, som i restansen findes indført, jo bør svare og betale for hvis år, de resterer, og ikke beviser at have betalt af hver helgård fra 6 tdr hartkorn beregnet og i hvor stor den end er, 3 skæpper eller penge derfor efter hvert års kapitelskøb, og af hver halve gård eller boel under 6 tdr halvanden skæppe, hver skæppe med lovligt mål, og således årlig efter dags at continuere, alt imod deraf kvittering for oppebørsel er betroet. Denne processes bekostning betaler de indstævnede med 4 rdl, alt inden 15 dage under nam og execution udi enhvers gods og midler, hvor det findes. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Dernæst blev udnævnt efterskrevne stokkemænd retten til førstkommende påske at betjene, nemlig Rasmus Knudsen, Niels Mollerup, Jens Rasmussen, Rasmus Christensen, Rasmus Holm, Jens Michelsen og Niels Sørensen, alle af Terp, og Poul Lyng af Vejlby.

Her endes dette gamle år, gud give os et fredeligt, glædeligt og lyksaligt nyt år. Amen.

Index

Marselisborg Birketing